Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 17-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

7. mødedag, onsdag den 12. marts 2003

 

 

Dagsordenspunkt 17

 

Politisk-Økonomisk Beretning 2003.

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

 

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Grønlands Økonomi har i 2000 haft en lavere vækst end i slutningen af  1990’erne. Vi står overfor risikoen for lav vækst i økonomien i de nærmeste år. En del af årsagerne er udviklingen på verdensmarkederne, mens andre årsager skal findes herhjemme.

 

Som en følge af den økonomiske afmatning er Landskassens økonomi strammet i disse år. Da vi samtidig ønsker en mere selvbærende økonomi er det nødvendigt at bremse stigningen i det offentlige udgifter. Landsstyret nylige fremlagte Finanslovsforslag for 2003 er et skridt i den retning.

 

Men det er ikke kun i finanspolitikken at Grønland skal vise tilbageholdenhed, hvis  landets velfærd skal bevares. Vi står overfor en periode, hvor en række overenskomster skal genforhandles. Ved indgåelse af overenskomster for det næste år finder Landsstyret det nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter udviser ansvarlighed og mådeholdenhed. Hvis der gives store lønstigninger vil det forringe både offentlige finanser og virksomhedernes konkurrenceevne, hvilke kan true den i forvejen beskeden vækst i økonomien.  I den offentlige administration vil Landsstyret standse væksten i udgifterne ved hjælp af slankning og effektivisering.

 

Særlig opmærksom tilkommer også landets hovederhverv fiskeriet. I det kystnære fiskeri er der konstateret et behov for strukturændringer. Det er besluttet at flytte 10.000 tons rejer fra det kystnære fiskeri som indhandles til landanlæg over til produktion ombord. Den igangværende strukturpolitiske initiativer for det kystnære rejefiskeri har også fokus på flåden. For at øge effektiviteten udfases ineffektive skibe og urentable fartøjer. Foreløbig er det oprindelige 65 fartøjer reduceret med ca. 20, og det fremtidige niveau forventes at blive på 25-30 fartøjer. Strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri svarer til den tilpasning som den havgående flåde gennemgik i starten af 1990?erne ved en reduktion af antallet af fartøjer til følge. Blandt andet derigennem er det havgående fiskeri i dag bedre udrustet til at modstå indtjeningsnedgang.

 

De økonomiske forhold i alle dele af fiskeriet skal være på et niveau så også i perioder med lave verdensmarkedspriser kan erhvervet bidrage positivt til landets beskæftigelse og indtjening.

 

Landsstyret ønsker at arbejde for øget selvstændighed og det kræver økonomisk råderum. Derfor er det nødvendigt med strukturpolitiske ændringer for at sikre økonomisk vækst i samfundet.

 

Landsstyret ønsker en fornyet debat om landets strukturpolitik. Strukturpolitik handler om tilpasning af den måde som vores samfund er indrettet på. Samfundet ændres hele tiden, og det stiler løbende krav om  tilpasning af samfundets indretning. Dermed skal vi tl stadighed skabe bedre rammer og vilkår for erhvervsliv. Og landets fremgang igennem vækst, beskæftigelse og indtjening.

 

Landsstyret finder det derfor væsentligt, at fastholde den langsigtede målsætning som blev fremlagt i strukturpolitisk handlingsplan efteråret 2000. Målsætningen er formuleret ved, at der skal arbejdes for at Grønland skal stræbe mod en øget politisk selvstændighed gennem større økonomisk selvbærenhed baseret på en øget markedsorienteret en og velafbalanceret fordelingspolitik.

 

Strukturpolitisk handlingsplan har 3 omdrejningspunkter. Et omdrejningspunkt er omlægning af samfundets strukturer som omfatter subsidiepolitik, privatisering af  hjemmestyreejet virksomheder og en fast strukturpolitik. Bedre rammer for det private erhvervsliv er et andet omdrejningspunkt, som omfatter erhvervsfremmende ordninger samt lovgivningsmæssige forbedringer. Det sidste omdrejningspunkt omhandler kompetenceudvikling, hvor uddannelses-, arbejdsmarkeds- og familiemæssige emner behandles.

 

En række af handlingsplanens initiativer er blevet gennemført. Dette gælder eksempelvis privatiseringen af KNI Pisiffik A/S, lovgivningsforenkling på erhvervsområdet, søfragtreformen og huslejereformen. Erfaringerne ved disse reformer skal indgå i det videre arbejde, og hvor der er konstateret utilsigtede effekter er Landsstyret parat til at følge op på dette, således er Landsstyret og Royal Arctic Line for tiden i dialog om, hvordan effekter af søfragtreformen og de øgede fragtmængder kan komme forbrugerne til gode.

 

For husstande med indkomster under 100.000 kr. er der konstateret at huslejereformen i sin nuværende form har haft utilsigtede effekt. Derfor vil Landsstyret søge at øge boligsikring med 100-400 kr. om måneden for husstande med indkomst under 100.000 kr.

 

Et vigtigt indsatsområde for det kommende i år i strukturpolitikken er erhvervsområdet som udgøre fundamentet i beskæftigelsen og indtjeningen i samfundet. Landsstyret ser det som sit ansvar, at sikre bedre rammer for at eksisterende erhverv kan udvikle sig og at nye kan komme til. Derfor vil Landsstyret i den igangværende valgperiode sætte fokus på følgende strukturpolitiske indsatsområder fordelt efter landsstyreområde:

 

På Landsstyreformandens område vil initiativer omkring privatisering af hjemmestyreejet selskaber  bliver belyst.

 

På Landsstyreområdet for Erhverv og Råstoffer vil Landsstyret afklarer mulighederne for en reduktion af den selektive fragtstøtte samt muligheder for omlægning af tariffer for el, vand og fjernvarme. Endvidere skal muligheder for en forbedret erhvervsrådgivning belyses, og det lovgivningsmæssige grundlag skal forbedres.

 

På Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke skal der sættes fokus på gennemførelsen af Atuarfitsialak og en generel forøgelse af uddannelsernes niveau og kvalitet.

 

På Landsstyreområdet for Finanser skal Hjemmestyrets subsidier kortlægges, og der skal udarbejdes forslag der fremmer den private opsparing.

 

For nogle initiativer er ansvaret for dem fordelt blandt flere direktorater.

 

På Landsstyreområdet for Erhverv og Råstoffer og Landsstyreområdet for Infrastruktur, Miljø og Boliger skal der arbejdes med en mobilitetsfremmende ydelse.

 

På Landsstyreområdet for Erhverv og Råstoffer og Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke skal der arbejdes med erhvervspolitikken og en erhvervsrettet forskningspolitik.

Her i foråret fremlægger Selvstyrekommissionen sin betænkning, og den vil blive debatteret her i Landstinget her på efterårssamlingen. Landsstyret forventer, at betænkningen og den efterfølgende offentlige debat vil føre til nye strukturpolitiske initiativer.

 

Landsstyret er besluttet på, at bidrage til Selvstyre igennem en stadig større økonomisk selvbærenhed for vores land.

 

Hjemmestyrets arbejde med finanslovsforslag for det kommende år 2004 er allerede i gang. På 8 konkrete områder skal der udføres et analysearbejde og udformes oplæg til politiske beslutninger.

 

Det drejer sig om nedbringelse af administrationsudgifterne, tilpasning af pensionerne til behovet i dag, belysning af udgiftspresset på sundhedsområdet, vurdering af udlæggelse af bevillingskompetencen på handicapområdet til kommunerne, undersøgelse af finansieringsmuligheder for en børnetilskudsordning, vurdering af behovet for midler til Fiskeriet, dannelse af prioriteringsgrundlag for tilskudsordninger og servicekontrakter for erhvervsområdet  i de nærmeste år, belysning af renoverings- og vedligeholdelsesindsatsen og en klarlæggelse af efterslæbets omfang.

 

Arbejdet med disse emner vil dannegrundlag for Landsstyrets beslutninger for at realisere koalitionsaftalens intentioner. Det igangsatte analysearbejde er omfattende og kan på flere punkter ikke forventes at være tilendebragt til præsentationen af forslaget til Finansloven for 2004. Men realiseringen af Landsstyrets politiske målsætninger er begyndt og vil fortsætte i takt med at analysearbejdet resultater forelægger.

 

Landsstyret ser frem til en konstruktiv debat når kursen skal lægges for landets økonomiske udvikling i de kommende år. Med disse bemærkninger overlader jeg Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2003 til Landstingets behandling. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser, og den næste er så partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Efter at Grønlands økonomi gennem de seneste år har været stigende, er det Landsstyrets budskab, at der nu er en afmatning. Afmatningen i Grønlands indtægter findes i nedgang af priserne, trods en større mængde i eksporten.

 

Fra Siumuts side støtter vi Landsstyrets budskab om den økonomiske afmatning, fordi en reduktion af de faste administrationsudgifter viser en reel handling end en forventning om en stigning af indtægterne.

 

Vi lægger vægt på at standsning af udgifterne ikke skal medføre en forringelse af betjeningen af samfundet, og i forbindelse med administrationen er vi i Siumut glade for at Landsstyret gennem ?Sukaq? arbejder for en rentabel drift. Vi ønsker at man skal sætte sig mål at hjemmehørende skal prioriteres og sættes højere ved ansættelser i Grønlands Hjemmestyres administrationer.

 

Landsstyret meddeler at ledigheden er for nedadgående, men vi har i Siumut bemærket, at ledigheden i yderdistrikterne er stigende. Det medfører at skatteindtægterne i Grønland er steget, men vi vil ikke undgå at bemærke, at i enkelte kommuner i de seneste år har haft en reduktion i skatteindtægterne, og dette har medført at de enkelte kommuner har økonomiske problemer. Dette problem ønsker vi at Landsstyret skal holde øje med, og at det er nødvendigt med løsninger på det område.

 

En løsning for disse forhold kunne være en ændring af Grønlands erhvervstruktur. Vi vil fra Siumut indstille til Landsstyret som et nyt skridt, at den offentlige betjening i erhvervene skal organiseres og fordeles i regionerne.

 

I den forbindelse vil vi også anmode Landsstyret om at arbejde for at kommuner, der ligger tæt på hinanden, gennem en lovgivning får mulighed for at indgå samarbejde på skatte-, økonomiske-, og tekniske forvaltninger.

 

Således kan vi bane en vej for, at kommunerne kan indgå en tæt samarbejde mellem forvaltningerne, og således bane vej for at de reducere deres udgifter. Endvidere vil vi anbefale, at Landsstyret mellem et samarbejde med KANUKOKA og Hjemmestyret, fremkommer med et forslag til sammenlægning af kommunerne. Grunden til denne forelæggelse har udgangspunkt i at Grønlands Hjemmestyres tilskud til kommuner fortsætter med at stige, med 706,8 mio. kr. i 2002 og 744,0 mio. kr. i 2003, således har der været en stigning på 37,2 mio. kr.

 

Vi har i Siumut bemærket, at der i virksomheder, som hele tiden får tilskud fra Grønlands Hjemmestyre, sker en udbygning af deres administrationer. Vi vil fra Siumut opfordre Landsstyret til at undersøge om tilskuddene benyttes efter formålene, da der til søtransport og søtrafikken i dag ydes tilskud på 123,7 mio. kr.

 

Reduktion af udgifterne i samfundet og ved udnyttelse af tilskud til formålene, vil disse skabe økonomiske forbedringer for samfundet og Grønlands Hjemmestyre. Vi vil fra Siumut anbefale som en opgave for Landsstyret at finde en ordning for udgiftsforhold for børnefamilier, da der som følge af stigninger i huslejen og varepriser, er sket reduktion af deres købeevne.

 

Vi er i Siumut tilfredse med de nuværende indsatser indenfor boligerne. Folk får mulighed for at få egen bolig eller eget hus. Betaling af egen ejendele vil medføre, at der i løbet af en tid vil man have betalt huset, og derved ens eget andel være vokset. I den forbindelse vil opsparingerne i samfundet også vokse. Vi vil også anbefale Landsstyret til en hurtige renovering af BSU-huse, således tomme huse, inden de ødelægges, kan bebos af andre.

 

Med hensyn til samfundsstrukturen vil vi fra Siumut opfordre til at de politiske ændring af driften bliver udført med omhu og efter reelle forhold. Med en politisk-økonomisk drift mener vi som meget væsentligt, at befolkningens ønsker følges. Ved erhvervsfordelingen i regioner, er det meget væsentligt at man seriøst udvikler og fremmer trafikknudepunkstederne og de velkørende erhvervsområder.

 

I forbindelse med erhvervsudviklingen betragter vi det som meget væsentligt at de eksisterende virksomheder gøres solide i samarbejdet med Hjemmestyrets virksomheder. Vi mener i Siumut muligheden her i det videre arbejde er, at indgå et samarbejde med selskabers bestyrelser, og vi mener at det hurtigt må ske, at der er nogle befolkninger man skal invitere til at udnytte deres muligheder, i stedet for at de føler at de er afskåret.

 

Der pågår en tilpasning af fiskeriets flåde. Der sker fortsat tilpasninger indenfor landbruget. Og vi vil fra Siumut opfordre til at de af Landsstyret igangsatte arbejde med tilpasning af fiskeriet fortsætter, således disse indenfor de aftalte muligheder kan få størst mulig gavn, i samarbejde med fisker og fangernes organisation KNAPK, og ligeledes i samarbejde havgående trawleres organisation APK.

 

Vi har i Siumut stadig interesse i at turismen og det almindelige passagertrafik til og fra Grønland i den kommende tid effektiviseres. Vi er medejere af Air Greenland, og gennem en medindflydelse her skal vi deltage i, at der findes en vej for at mulighederne bliver billigere. Det er ikke alene Air Greenland, men også andre selskaber så som Tele Greenland og andre udgiftsposter indenfor Grønland som samfundet deltager i, er vi nødt til at deltage i nye ordninger, med henblik på en billigere drift og en hurtigere betjening.

 

Vi lægger i Siumut vægt på, at det lovgivningsmæssige opstart af Atuarfitsialak i indeværende år, bliver godt og får en god drift, og for at sikre en ensartet udvikling fra skole til skole, har vi i Siumut forhåbninger om, at dette sker i samarbejde mellem folkeskolelærerne, elever samt skolebestyrelserne. For en god skolegang er ikke bare en besparelse i tid, men det medfører også effektivitet og hurtighed.

 

Endvidere ønsker vi at Landsstyret holder øje med at erhvervsuddannelserne tilpasses efter forholdene. Det er nødvendigt at STI vellykkes. Her skal praktikophold, der er absolut nødvendigt for de unge, efter Siumuts opfattelse, arrangeres og organiseres efter reelle grundlag.

 

Til sidst vil vi anbefale Landsstyret med henblik på selvstyre, at de i henhold til deres plan i stor omfang kommer med tiltag omkring udvikling af erhvervene. Vi ønsker ikke, at man glemmer Statsministerens tilbud herom under hans besøg.

 

Vi har alene haft en udvikling indenfor fiskeriet med god grund. Nu er tiden kommet til at udvikle de landbaserede anlæg og de kommende anlæg. Herunder også mener vi i Siumut, at udnyttelsen af råstofferne skal styrkes.

 

Ikke mindst er det støtteværdigt, at mulighederne for Grønlands eksportproduktion af is og vand, gennem forskellige samarbejdsrelationer nu er ved at være på plads. Det vil bane vej for økonomien og beskæftigelsen. Vi er også enige i Landsstyrets forelæggelse, hvor der nævnes og peges på de lovgivningsmæssige muligheder på disse områder.

 

Set under et peget nærværende Landsstyrets forelæggelse i stort omfang på samfundets fremtidige struktur, lige som vi tidligere har drøftet og opstartet disse forhold og vi må fortsætte dette i den kommende tid, også i forbindelse med andre dagsordenspunkter. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Ole Thorleifsen fra Siumut og den næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Da verden går videre uden at stoppe vil de, der ikke følger med blive magtesløse. Henrik Lunds  digt indeholder noget som aldrig vil ældes og dagsordenspunktet har mange relationer til dette digt.

 

Hvis vort lands økonomi skal vurderes er vi som et samfund ikke blevet rigere trods på, at der er sket en udvikling og nyskabelse inden for byggeri og kommunikation. Og dette vedrører i høj grad Landstingsarbejdet.

 

De allerfleste indtægter til Landskassen stammer fra Danmarks bloktilskud og fra fiskeriaftalen med EU og ikke fra befolkningens egne værdiskabelse. De fleste skatteindtægter stammer derfor fra byggeriet og fra de økonomiske kredsløb inden for handelsvirkesomhed. Heldigvis er vort land rigt på levende ressourcer fra hvilke vi i dag kan få indtægter i form af vor egen værdiskabelse ved de førnævnte indtægter som kilde. Vi har mineralske råstoffer. I dag sker der ingen udvikling sted, men der er forhåbninger med hensyn til efterforskningen.

 

Disse ressourcer for fremtiden, som ikke forsvinder på grund af klimatiske forandringer, lige som de levende ressourcer gør det. Vore vandressourcer som flyder fra indlandsisen vil ikke forsvinde i løbet af en årrække. Der er initiativer i gang for at udnytte denne ressource, hvor produktion og handel af vand vil være det primære.

 

Der er blevet oprettet et landsstyreområde for erhverv og en fortrinlig målsætning for dette landsstyreområde bør være vort lands deltagelse i udviklingen af brint som en brændselsressour­ce, hvilket Inuit Ataqatigiit skal opfordre til. Som Landsstyret i deres beretning udtrykker det, er det på tide, at finde nye vej, frem for at binde til sædvanen.

 

Den største hindring for at tænke i nye baner er lige som vi indledningsvis har nævnt, nemlig bindingen til tilskuddene ude fra. Hvis vi gør en tankeeksperiment på dette Finanslovsforslag, som er 2 milliarder kroner værd, må vi se den realitet i øjnene, at en erhvervsudvikling i allerhøjeste grad er tiltrængt.

 

Når man har den anstrengende realitet i øjnene vil man indse, at samfundet og kommunerne må gøre store anstrengelser for at lave en værdiskabelse. Som det fremgår Landsstyrets beretning, er det ikke kun de små kommuner med anstrengt økonomi. De såkaldte udviklingskommuner har samme problem. Det er således derfor, at Landsstyret varsler om, at Hjemmestyrets bloktilskud til kommunerne forventes at stige i de kommende år, som følge af øget ledighed.

 

Ved at kommunerne bliver selvbærende er det dem, der bliver til støtter for landets økonomi i bestræbelserne for selvstændighed. I de foregående år har kommunernes indtægter ikke kunnet  følge med de øgede udgifter, idet kommunernes indbyrdes samarbejde ikke er tilstrækkelig, er det derfor nødvendigt, at man indleder forhandlinger med kommunernes landsorganisation om en så vidt mulig sammenlægning af nabokommuner.

I tilføjelse dertil bør man også medtage fordelingerne af byrder og ansvar mellem kommunerne og Hjemmestyret. Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at der er flere muligheder for at gøre disse attraktive. Som det første, at der indføres en regional fordeling af Landstingets årlige tilskud, i stedet for til enkeltkommuner, således kan man opmuntre nabokommuner til et tættere samarbejde.

 

Som det andet: At skatteudskrivnings-procenten i kommunerne bliver ens.Det er jo konstateres i flere tilfælde, at nabokommunernes alt for store forskelle i skatteprocenter er en hindring for lysten til sammenlægning.

 

Med hensyn til den kommunale forvaltning er det Landsstyreformanden, der har ansvaret for forholdene i vort land. Det er derfor nødvendigt, at drøfte årsagerne til forhalinger af sammenlægningerne ved at komme til de enkelte kommuner, ud over kommunernes landsorgani­sation.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at når nu implementeringen af kommunalreformkommissionens betænkning bør realiseres inden 10-års jubilæum for dens behandling i Tinget. Selvfølgelig er det nødvendigt, at parterne har villigheden til opgaven, ikke mindst de enkelte kommuner samt deres organisation.

 

Da kommunernes egen vilje til reformer ikke vil blive større ved på forhånd at barsle en forøgelse af bloktilskuddene, blot ved at have en mistanke om en øget ledighed haster det med en revurdering af fordeling af byrder og opgaver. Efter at have haft forventninger fra Kommunernes Landsorganisation et årrække vedrørende børn og unge, har Kommunernes Landsorganisation på det sidste ytret ikke har råd til at give børn og unge forsvarlige vilkår, på trods af Landsstyrets oplysninger om, at disse til.... via det kommunale bloktilskud.

 

Landsstyret bør gøre rede for, hvordan denne kan opfattes. Virksomhederne og erhvervslivet har et stort ansvar for den økonomiske situation. De erhvervsdrivendes vilje er alt for lille til vort lands selvforsyning. Hovedsagelig fokuseres der på det sikre, nemlig det offentligt-finansierede. Som en følge deraf er eksporten af alle færdig-producerede varer blevet større. Derved er udviklingen - produktionen af levnedsmidler er nærmest ophørt. Dette er meget forbavsende. Vi har jo levende ressourcer nok til at være selvforsynende med levnedsmidler. På trods af tidligere meldinger fra NUKA A/S om, at man er i stand til at producere op til 70% af de daglige varer, der bliver købt i forretningen, importerer vi stadigvæk hovedparten af levnedsmidlerne.

 

Ved udnyttelsen af de levende ressourcer beskæftiges Royal Greenland og NUKA A/S i høj grad, dog hver for sig. Selskaberne, ikke mindst de hjemmestyre-ejede bør drives med henblik på, at lette befolkningens levevilkår. For at begrænsningen af NUKA A/S i dag kan beskæftige sig med f.eks. rejer og hellefisk bør overvejes, at de enkelte selskaber skal tilgodeses en god drift i form af et monopol, bør ikke sætte hindringer i vejen for en sund virksomhed.

 

Landsstyret bør være mere opmærksom på, at de hjemmestyre-ejede virksomheder generelt bør betjenes .....kvalificerede stillingsbeskrivelser. Vi har haft problemer nok i form af ansættelser af god kvalificeret arbejdskraft. Måden at ansætte personalet på har ikke været en fordel, tværtimod har man været nødt til at yde store kompensationer, når man har været nødt til at afskedige disse.

 

Tilfældet er det samme, når Landsstyret udpeger medlemmer til selskabernes bestyrelser. I Landsstyrets beretning fremgår det, at Landsstyret har etableret en arbejdsgruppe for at overvinde problemerne i NUKA A/S, hvorfor der er honorar. Hvorfor er der en honoreret bestyrelsen, når disse ikke engang kan løse deres opgave.

 

Dette dokumenteres også ved ydelse af driftstilskud på 5 år på 269 millioner kroner til Royal Greenland A/S. Derfor bør ydelse af åremåls- driftstilskuddet til selskaberne vurderes grundigt. Man har forgæves af beskæftigelseshensyn haft forventninger til mindst 4 selskabers videre drift.

 

Inuit Ataqatigiit opfordrer til, at der igennem lovgivningen gives mulighed for at ændre ejerskabet på cirka 20 hjemmestyre-ejede virksomheder, ved at medarbejderne eller andre med tilknytning til disse virksomhed får en mulighed for medejerskab.

 

Derudover anser vi også, at det er tiltrængt, at vurdere tanken om, at disse ca. 20 selskaber kan drives i en fælles bestyrelse. Driften af disse selskaber i dag, som hver arbejder i deres egen lille verden, resulterer sjældent til gavn for samfundet. De har hver deres bestyrelse, hver deres administrationskompleks og hver deres afdeling i nært sagt hver bosættelse i vort land.

 

Vi indstiller ligeledes med hensyn til spørgsmålet om boliger, at Landstinget skal sikre værdien og nytten af ejerskab af BSU-huse og lejlighederne i boligblokkene. Med hensyn til drøftelserne omkring de trafikale forhold, kan man læse i Landsstyrets beretning en påstand om, at årsagen til at de alt for dyre billetpriser skyldes en alt for spinkel passagergrundlag. Dette er til dels rigtigt, men samtidig kan man på den ene side, at det er på den anden side ganske uforståeligt, hvorfor det har været nødvendigt for Air Greenland ved køb af et kæmpefly - airbussen.

 

Med hensyn til skibspassagertrafikken har rederiet Arctic Umiaq Line A/S tidligere meddelt om, at kunne etablere en drift af turistskibe. Såfremt dette bliver en fordel for dets økonomi, vil vi kræve Landsstyrets udtalelse om, hvor langt man er nået med målsætningen med at etablere et rederi eller leasing af skibe, uden over det almindelige passagerskibe.

 

Landsstyret udtaler, at man agter at ændre på ensprissystemet på el, vand og fjernvarme. Det er nødvendigt med en afdækning fra befolkningens og virksomhedernes side og ikke mindst fra de ansatte i Nukissiorfiit inden disse realiseres. Der er blandt andet grund til bekymring for, at konsekvensen bliver, at kraftværkerne i byerne og bygderne drives hver for sig eller, at man kan forvente at de store virksomheder hver for sig anskaffer sig deres egne kraftværker. Derfor er det først og fremmest nødvendigt, at opgaven bliver nøje planlagt.

 

 Inuit Ataqatigiit efterlyser en bredere orientering om ikke mindst de det nye Landsting om, hvor langt man er nået og hvad fordelen vil blive med hensyn til arbejdsmarkedsreformen. Med hensyn til beskæftigelsen bør fordelen ved beskæftigelsen samtidig med nedsættelse af byggeomkostningen blandt andet være, at man der er i stand til at fremstille materialer til byggeri, eksempelvis af elementer.

 

Såfremt de private erhvervsdrivende eksempelvis inden for byggeriet ikke har viljen til dette, kræver vi at Landsstyret overvejer, at de offentlige træder til ved drift af disse. Anlægs- og renoveringsfonden indeholder cirka 500 millioner kroner. Dertil skal der årligt yderligere cirka 700 millioner kroner oveni. Værdien, som ellers kunne være med til at skabe mange arbejds­pladser bør ellers gå til et godt formål.

Med hensyn til uddannelse, hvordan foregår reformen af uddannelsesstøtten, som efterhånden har været i en årrække, så langsomt? Der er foregået mange undersøgelser og på trods af det, er grundlaget for tiltag udskudt til efterårssamlingen.

 

Under afsnittet om kommunikationen og forsyningen i redegørelsen udtrykker Landsstyret, at undersøgelsen om, at forsyningsvirksomheder kan overgå til private virksomheder eller privatiseringen fortsætter. Vi bør i den sammenhæng tage ved lære af erfaringerne inden for flytrafikken i vort land.

 

Landsstyret har ikke kunnet undgå at bemærke, at befolkningen ikke har haft gode erfaringer i form af bedre priser og vilkår, da konkurrencen inden for flytrafikken indførtes. Med hensyn til de sidste dages forlydender, i forbindelse med planer omkring Air Greenlands køb af SAS?s medejerandele i selskabet, er det på sin plads at høre Landsstyret hvor meget de   forventes i køb af disse medejerandele vil koste, idet vi kun er medejere på kun 37,5%.

 

Med hensyn til en ny børnetilskudsordning fremgår det af beretningen, at Landsstyret står ved sit. Inuit Ataqatigiit vurderer, at iværksættelsen af en plan vil være det samme som at tage ansvaret fra forældrene. Landstinget har ingen grund til at foretage så drastiske skridt i iværksættelsen af sådan et plan under lovkonjunkturperioden. Da vi nu debatterede forbedrede samfundsvilkår igennem, arbejdsmarkedet, hvorefter selvforsørgelsen kan iværksættes.

 

Politisk udstedelse af børnecheck viser blot en politisk mangel på ideer, som sagt vil planen årligt koste den slunkne Landskasse 70 millioner kroner. Når planen gennem lovgivning sættes i værk, vil dette vanskeligt kunne sættes ude af kraft, når Landskassen fattes penge.

 

Med opfordring til at ....Finanslov for 2004 bør være bedre at bruge egne ressourcer samt selvforsyning i større grad har vi med disse ord kommenteret Landsstyrets beretning.

 

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Josef Motzfeldt, som er ordfører for Inuit Ataqatigiit. Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Til Landsstyrets interessante politisk økonomiske redegørelse vedrørende 2003 har Atassut følgende bemærkninger.

 

Vi skal fra Atassut udtrykke glæde over, at Landsstyrets debat fremlægger nærværende politisk økonomiske redegørelse på en åben måde med udtømmende uddybning af vort lands aktuelle økonomiske situation og på sådan en måde, så partierne og Kandidatforbund også får mulighed for at sætte fingeraftryk på redegørelsen med bemærkninger og forslag.

 

Denne praksis finder vi nødvendig i Atassut. At de forskellige partiers tanker og målsætninger for forskellige, respekterer vi i Atassut, men da punktet vil have stor indflydelse på vores fremtid, skal vi fra Atassut anbefale, at vi trods vore forskelligheder må animere hinanden til at finde fælles fodslag på standpunkter, som vi kan samarbejde omkring.

 

Selvom det grønlandske samfund i løbet af de sidste år har fået bedre økonomisk fundament, er vi dog i Atassut klar over, at hvis der ikke nu og i fremtiden bliver ført en fornuftig økonomisk styring, er der stor sandsynlighed for, at vi går trange økonomiske kår i møde.

 

At Landsstyret i deres politisk økonomiske redegørelse maner til besindighed, kan vi godt forstå i Atassut. Vi er klar over, at udenlandske forhold har stor indflydelse på vores økonomi. Når verdensmarkedspriser på vores eksportvarer, såsom rejer, hellefisk og lignende falder, har det stor indflydelse på vores økonomi og det kan vi som regel ikke gøre så forfærdelig meget ved.

 

Når inflationen på andre valutaer indtræffer, så falder værdien af vores eksportindtægter tilsvarende, igen med negativ konsekvens for vores økonomi. Vi er tvunget til at føre kontrol både med vores import og eksport og vi må til enhver tid satse på, at vores eksport bliver større end importen. Af den grund må vi med alle midler støtte foregangsmændene indenfor handel i stedet for at foretage lovmæssige hindringer.

 

Vi er nødt til politisk at støtte private erhvervsdrivende og dem, der gerne vil etablere sig som private erhvervsdrivende. Vi må animere udlændinge til at investere i vort land. Videre må vi blive bedre til at eksportere til andre lande, hvis vi skal øge vores reserver af udenlandsk valuta. Vi må på alle områder gøre det mere behageligt, at leve i vort land for at fastholde og øge antallet af veluddannede.

 

Når dette er sagt, så skal vi fra Atassut udtale, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at vi er instillet på at støtte Landsstyrets intentioner om at få belyst, hvilke områder vi på den bedst kvalificerede måde kan få indflydelse på.

 

Landsstyret har oprettet en arbejdsgruppe, der skal vurdere, hvilke skridt til ændringer af samfundsstrukturen vi skal tage for at finde den bedst egnede måde at tilrettelægge samfundsøko­noien på og få til at fungere bedst med henblik på, at opnå bedst mulig forståelse fra samfundets side, således at de bedst kan involvere sig. Her skal Atassut oplyse, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at vi vil sidde med og sætte vores fingeraftryk på arbejdsgruppens snarlige fermlæggel­se af sin betænkning.

 

Grønlands bestræbelser på større selvbestemmelse er vi en del af i Atassut og vi skal udtale, at vi også vil sidde klar her i Tinget, når behandlingen og vurderingen af spørgsmål med relation til Selvstyrekommissionens rapport igangsættes.

 

At Landsstyret nu er gået i gang med alvorligt at kigge på reduktion af de offentliges administrationsudgifter hilser vi velkomment i Atassut.

 

Vi skal derfor fra Atassut venligst anmode de offentlige institutioner om at være påpasselige med deres planlægninger i forbindelse med de seriøse bestræbelser på besparelser og effektiviseringer, idet man ved dårlig planlægning risikerer tillægsbevillinger. For det er et faktum, at der kan findes besparelser til gavn for samfundet.

 

At Landsstyret har kalkuleret med en besparelse på i alt 37 millioner kroner på administrations­området i løbet af de næste tre år, vurderer vi som et realistisk tiltag. AT Landsstyrekoalitionen nu sætter handling bag intentionerne om reducering af administrationsudgifterne indenfor Grønlands Hjemmestyre, støtter vi fuldt ud i Atassut.

 

Men vi skal dog i forlængelse af vores udtalelser opfordre Landsstyreområderne og kommunerne til at bestræbe sig mere på at finde områder, hvor der kan samarbejdes administrativt. AT der nærmest er dobbeltadministration over hele linien har samfundet ikke råd til. Selvom vi kan have modstridende interesser, tror vi på i Atassut, at vi under sparetider sagtens vil være i stand til at finde fælles fodslag.

 

Da vi kan konstatere, at Landsstyret anser fiskerisektoren som en vigtig sektor i vores indtjening og vores eksport, udtaler vi i Atassut, at vi er indstillet på at være med til at forbedre vilkårene for denne sektor. Atassut er specielt ikke i tvivl om, at Landsstyrets godkendelse af, at 10.000 tons rejer kan produceres ombord på det kystnære fiskeriflåde, vil være til stor gavn for nævnte fiskeriflåde.

 

Da vi ligeledes har kunnet konstatere, strukturtilpasningen for at gøre det kystnære fiskeri mere rentabelt kører efter planerne, er Atassut indstillet på at fortsætte sit medansvar. Vi er af den opfattelse i Atassut, at hvis strukturtilpasningen skal være en succes, så er det en forudsætning, at fabrikker og landanlæg også bliver tilpasset de mængder, der bliver landet med henblik på, at indhandlingerne får størst mulig positiv effekt på beskæftigelsen.

 

Landsstyret nævner i deres redegørelse vedrørende strukturtilpasningen i samfundet tre vigtige faktorer. Det første er ændringen i samfundsstrukturen, heri inkluderet ændring af den aktuelle tilskudpolitik, privatisering af Grønlands Hjemmestyres selskaber og strukturtilpasningen i kommunikation og forsyning. Disse mål støtter vi fuldt ud i Atassut og vil samarbejde i.

 

Landsstyrets intentioner om at forbedre og strukture de private erhvervsdrivendes forudsætninger lovmæssigt støtter vi fuldt ud i Atassut. Det er således vores opfattelse, at tiden er inde til at forberede privatisering af hjemmestyre-ejede selskaber som Royal Greenland, Nuka A/S, Tele Greenland A/S i nært samarbejde med de private.

 

Landsstyret oplyser i deres fremlæggelse, at man i forbindelse med, at Royal Arctic Line A/S har haft et overskud på 90 millioner kroner i 2002 nu vil arbejde for, at søtransporten bliver billigere for forbrugerne og det betragter vi i Atassut som et godt initiativ, som vi er indstillet på at samarbejde omkring.

 

I disse for vort land knappe økonomiske tider og i en tid, hvor større økonomisk selvbærenhed er fremherskende, er tiden inde til at bryde monopolet på søtransporten og åbne op for konkurrence.

 

Vi mener i Atassut, at Royal Arctic Line A/S?s forsyning i disse tider med mærkbare ændringer i vejrforhold og unormale islægsperioder sagtens kan være bedre, ikke mindst omkring den manglende transport af lokale fiskeprodukter.

 

Nord- og Østgrønland har ikke været islæg i de sidste år, og at selskabet trods dette ikke har haft engagement til at forbedre forsyningen af disse områder har været nævnt gentagne gange her i salen. Vi skal derfor i Atassut understrege, at vi gerne ser, at dette forhold rettes op i nærmeste fremtid.

 

2/3 af vort lands samlede indtægter stammer fra det danske bloktilskud og indtægter i forbindelse med vores fiskeriaftale med EU. Samlet set drejer det sig om rigtig mange penge. Atassut udtrykker derfor, at det er vigtigt, at vi i forbindelse med Landsstyrets politik omkring øget selvstændighed i fællesskab i højere grad samarbejder omkring initiativer til øgede indtægter.

 

Atassut vil i forbindelse med fremlæggelsen af Finanslovforslaget for 2004 sidde med, når konsekvenserne af de første skridt i Landsstyrets planer omkring strukturændringer i samfundet er redegjort nærmere af den af Landsstyret nedsatte arbejdsgruppe.

 

Hvis vi, i disse tider, hvor selvstændighedstanken er fremherskende mere end nogensinde, ikke skal belaste os selv økonomisk, er det yderst nødvendigt, at vi i fællesskab planlægger ikke alene på baggrund af aktuelle forhold.

 

Opgaven kan ikke løftes alene af Landstinget, Landsstyret og kommunerne. Grønlands Hjemmestyrets selskaber, private erhvervsdrivende, organisationer, interesseorganisationer og ikke mindst samfundet må i fællesskab stå sammen for at sikre, at samfundets daglige levevilkår ikke bliver forringet.

 

Vi må fortsætte på baggrund af vores erfaringer med 24 års hjemmestyre. Vi må huske på, at vi ikke alene kan tage udgangspunkt i historiske eller aktuelle begivenheder. Hvis vi derfor skal overdrage et driftsikkert land til vore efterkommere for ikke at forglemme, at de næste generationer også skal overdrage videre, så må vi efterlade eller komme over umodenheden. Vi må tage vores ansvar som voksne mennesker og føre vort land videre.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin tilslutning til den politisk økonomiske redegørelse. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at Atassut er klar til at være med til at forbedre vort lands økonomiske formåen.Tak.

 

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Jakob Sivertsen, Atassut. Dernæst er det Per Skaaning, Demokraterne. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at Per Skaaning snakker lidt langsomt, fordi tolkene ikke kan følge med.

 

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

....Demokraternes kommentar til den politisk økonomiske redegørelse for 2003.

 

KNI har været igennem øvelsen - med succes. Royal Greenland er i gang med øvelsen og får forhåbentligt også succes. Nu er det på tide, at vi selv for alvor kommer i gang med øvelsen og i fællesskab får skabt en succeshistorie.

 

En god øvelse for virksomheder og samfund, der er kommet ind i en ond cirkel. Det vil sige en cirkel, hvor indtægterne på den ene side gradvis mindskes på grund af, at der er afsat for få ressourcer til udvikling, som forhåbentligt gerne skulle blive morgendagens indtægter. Og på den anden side opleves der stigende udgifter enten i form af stigende renteudgifter eller stigende drifsudgifter. De har tendens til at stige, når indtægterne falder. Det kan forklares med, at færre indtægter, alt andet end lige, betyder flere arbejdsløse, hvilket igen betyder flere personer på overførselsindkomst. Sagt med andre ord: Det er en skrue uden ende.

 

Konkret for Hjemmestyret er problemet, at vi i de kommende år kan forvente en nedgang i landets indtægter. Udover de færre indtægter, som Landsstyret har beregnet til knap 200 millioner kroner, vil vi højst sandsynligt også komme til at opleve lave fiskepriser. Og umiddelbart er der ingen antydning af, at den negative udvikling vil vende.

 

Ser vi på udgiftssiden, er der ingen grund til at glæde sig. Landsstyret budgetterer med en stigning af udgifterne, som bliver fordelt over flere driftsbudgetkonti. Og fremtiden byder ikke på færre udgifter, nærmest tværtimod. De vil blive ved med at stige. Hvoardan får vi så brudt den onde cirkel?

 

Daværende Landsstyre har ellers vist vejen med udarbejdelsen af den Strukturpolitiske Handlingsplan i 2000, hvordan vi får brudt den onde cirkel. Men det kræver som minimum, at den bliver fulgt. I handlingsplanen er der eksempelvis anvist en vej på, hvordan de store udgifter til erhvervstilskud og servicekontrakter kan reduceres væsentligt. Hvis det sker, kan der afsættes flere midler til decideret udvikling.

 

I Landsstyrets Politisk Økonomisk beretning bliver der gjort status over, hvor langt man er nået i forhold til ovennævnte handlingsplan.

 

Fra Demokraternes side er vi glade for de initiativer, der hidtil er blevet gennemført. For hovedparten af initiativernes vedkommende er det dog tale om ændringer, som ikke ændrer tingenes tilstand radikalt. Derfor er det på tide, at vi i fællesskab får påbegyndt den næste etape.

 

Næste etape, som skal bestå i at få reduceret de store tilskud til erhvervslivet og ikke mindst at få reduceret de store beløb, der afsættes til diverse servicekontrakter. I beretningen anføres der, at Hjemmestyret årligt afsætter et beløb i størrelsesordenen 580 millioner kroner. Dertil skal lægges de driftstilskud, som tilgår Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit samt effekterne af ensprissyste­met inden for energiområdet. Samlet er det et beløb, der overstiger 600 millioner kroner svarende til knap 15% af Hjemmestyrets driftsudgifter.

 

Hovedproblemet med de store tilskud til erhvervslivet er, at hovedparten af tilskuddene går til drift og opretholdelse af nogle erhverv og ikke til udvikling af erhvervene. På den måde kommer vi aldrig videre, hvis vi ikke får kanaliseret de store summer over til udvikling af samfundet i almindelighed og erhvervslivet i særdeleshed.

 

Med udvikling af samfundsområder tænker jeg først og fremmest på det sociale område og uddannelsesområdet. Uanset hvilke positive tiltag, der vil ske på de øvrige områder, er de ligegyldige, hvis ikke vi snarligt får rettet et alvorligt fokus på de store sociale problemer, er  i vores samfund. Man kan ikke fungere tilfredsstillende på en arbejdsplads, hvis man på samme tid konstant skal tænke på, at ens børn og samlever ikke trives. Advarselslamperne har været tændt i årevis. Nu er det på tide, at der bliver handlet inden det er for sent. Det betyder med andre ord flere midler tilført området.

 

Det er blevet sagt igen og igen. Og det kan ikke siges tit nok. Vores alle sammens folkeskole mangler midler, hvis de store forventninger skal indfries. Fra den 1. august påbegynder det store skoleprojekt ?Den Gode Skole? og i øjeblikket er vi slet ikke gearet til at løfte den store udfordring. For ikke ret lang tid siden, kunne vi læse i en af landets aviser, at på enkelte skoler var over halvdelen af lærerne ikke uddannet som lærere.

 

Langt hovedparten af lærerne var timelærere uden nævneværdig uddannelse. Det er ikke betryggende, at den faglige standard i lærerkorpset ikke er på et tilfredsstillende niveau, når målet med ?Den Gode Skole? netop var, at få hævet elevernes faglige niveau. Derudover er mange landets skoler i en så slem forfatning, at de er uegnet til at modtage undervisning i.

 

Inden man afviser at tilføre området flere midler, bør man huske på følgende kloge ord: ?Hvis man synes uddannelse er dyrt, så skulle man prøve uvidenhed?.

Alt for mange af vores børn og unge får ikke de rette redskaber med i bagagen, når de forlader folkeskolen. Stribevise af rapporter bekræfter dette bekymrede billede: Vores børn og unge lærer ikke nok. Hvis ikke de unge mennesker skal forlade folkeskolen udelukkende med en bagage, der er fuld af bristede illusioner, er det på tide, at der bliver sadlet om, også for den fremtidige erhvervsudviklings skyld.

 

Det er derfor afgørende, at vi som en begyndelse får tilført skoler de midler, så de som et udgangspunkt kan få renoveret og udvidet deres skoler i overensstemmelse med de anbefalinger en tidligere rapport ellers er fremkommet med. Det vil ikke revolutionere folkeskolen, men det vil være en god start.

 

Når der skal budgetlægges på det sociale område og uddannelsesområdet, er det vigtigt, at der ikke nedprioriteres på disse områder, således at disse får tildelt de midler, der er tilbage, når de øvrige områder har fået tildelt deres del af kagen. De skal prioriteres højere og gerne på bekostning af føromtalte tilskud.

 

Som en afslutning til dette punkt vil jeg gerne citere en tidligere amerikansk præsident: ?Vi må leve sammen som brødre eller for den sags skyld som søstre eller gå til grunde som tåber?. Hvis der ikke snarligt sker noget på de to ovennævnte områder, er jeg bange for, at den sidste del af sætningen bliver en realitet.

 

Ifølge den Politisk Økonomiske Beretning vil der blive afsat 210.4 millioner kroner til erhvervstilskud i indeværende år, hvoraf knap 10% af beløbet vil blive afsat til decideret udvikling.

 

Derudover fremføres det i beretningen, at hovedparten af tilskuddene udelukkende går til oprettelse af en lang række arbejdspladser, som ikke er kommercielt bæredygtige, herunder ikke mindst til erhvervet, fiskeri og fangst.

 

Hvis vi fortsætter med at tilføre midler til områder af beskæftigelsesmæssige hensyn, vil vi gradvis blive fattigere og vi er allerede godt i gang. Derfor er det på tide, at der bliver afsat flere midler til erhvervslivets rammer, herunder udvikling. Vi skal huske på, at afsættelse af midler til bl.a. udvikling er en investering i fremtiden.

 

Vi bliver ved med at sige, at vi ikke kan leve af fiskeri alene. Økonomien skal understøttes af flere erhverv. Derfor er det også magtpåliggende, at der snarligt sker noget. For at vende tilbage til de erhverv, som ikke kan leve uden offentlige tilskud, bør vi undersøge hvilke muligheder, der er for at gøre dem mere økonomisk rentable.

 

En af de store tilskudsmodtagere er i den sammenhæng uden tvivl NUKA A/S, som årligt modtager et tocifret millionbeløb fra Landskassen til at drive en lang række produktionsanlæg. Igen i år er de kommet ud med et dårligt resultat. Spørgsmålet er, om der ikke er noget fundamentalt galt med strukturen i den Hjemmestyre-ejede virksomhed.

 

I den sammenhæng kunne det være interessant, at få afdækket leverandørernes holdninger til dette spørgsmål. Hvilke ændringer vil de foretrække, der skulle iværksættes. Det er jo en kendt sag, at NUKA A/S?s produkter ikke er konkurrencedygtige i forhold til deres konkurrenter. Det er ærgerligt set i lyset af deres særdeles velsmagende produkter.

 

Måske er en af forklaringerne, at NUKA A/S er et særdeles fordyrende led, som i den sidste ende  skader både forbrugerne og producenterne. Så vidt jeg er orienteret får en fåreavler omkring 35 kroner pr. kg. lammekød fra NUKA A/S, som efterfølgende kommer til at koste knap 80 kroner pr kg i butikkerne. er må da være andre måder, at afhænde produkterne på, som både er en fordel for producenterne og forbrugerne. For ikke så lang tid siden kunne vi læse i en af landets aviser, at en fåreavler sendte sine lam direkte til Island udenom NUKA A/S. Hvordan kunne det lade sig gøre?

 

Der er tidligere været tanker om at overlade produktionsanlæggene til producenterne. Man kunne eksempelvis på forsøgsbasis overlade Neqi A/S til fåreavlerne, hvor de så bliver en form for andelshavere. Jeg er ikke i tvivl om, at de vil kunne gøre det bedre. De vil have en interesse i, at få det til at løbe rundt på den mest økonomiske måde, da de selv bliver økonomisk berørt af det.

 

Selvom der skal afsættes større beløb til bl.a. udvikling, så skal det ikke være en sovepude, hvor midlerne kommer, uanset deres præstationer. Eksempel oplever vi år efter år, at antallet af turister næsten fastholdes på det samme niveau, selvom vi afsætter et stort tocifret millionbeløb til Greenland Tourism, der ellers har til formål at fremme turismen. Vi skal være langt mere kritiske, når vi afsætter beløb til udviklingsformål. En måde at sikre sig et på er, at eksempelvis Greenland Tourism bliver underlagt en resultatkontrakt i stedet for den nuværende servicekon­trakt. Hvis de ikke lever op til kontraktens ordlyd, må Landstinget efterfølgende vurdere, hvad der så skal ske.

 

Derudover skal vi i højere grad satse på, at få udviklet rammerne til erhvervslivet, som de så efterfølgende selv skal udfylde. I den forbindelse skal vi afsætte midlerne til erhvervslivets rammer i de byer, hvor den samfundsmæssige afkast er størst. Et eksempel på en spændende samfundsmæssig investering er etablering af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Der vil uden tvivl komme en del private følgeinvesteringer med i kølvandet, hvis den bliver etableret. Alene inden for turisme vil det betyde en ordentlig økonomisk fremgang for erhvervslivet i Sisimiut.

 

Ifølge beretningen afsættes der årligt i underkanten af 300 millioner kroner til servicekontrakter for fortrinsvis at sikre rimelige priser i de mindre byer og yderdistrikterne. Det er et stort beløb, som kunne anvendes mere målrettet. Efter Demokraternes mening bør beløbet reduceres løbende og overføres til ovennævnte områder, hvor den samfundsmæssige afkast af de tilførte midler vil være større.

 

Landsstyret erkender selv problemet med ensprissystemet. I Strukturpolitisk Handlingsplan fremføres der følgende på side 14 i den danske version: (Jeg citerer)

 

?Den største ulempe med ensprissystemet er, at både private og offentlige investeringer ikke foretages ud fra det faktiske omkostningsgrundlag. Ensprissystemet indebærer således, at økonomiske betragtninger og prioriteringer i virksomhederne, husholdningerne og i det offentlige byggeri på et grundlag, der ikke afspejler de reelle omkostninger.? Citat slut.

 

Kort fortalt er ensprissystemet medvirkende til en række økonomiske fejldispositioner, som virker udviklingshæmmende, og som vil resultere i et samfundsøkonomisk spild.

 

Udover ovennævnte problemer har man ikke medregnet de ekstra omkostninger i form af el og vand, som de største byer bliver påført. Det har den konsekvens, at virksomhedernes konkurrence-evne bliver forværret i forhold til udenlandske virksomheder på grund af for høje omkostnigner. Og deres omkostningsniveau er ellers højt nok i forvejen foranlediget af de særlige grønlandske forhold.

 

Vi bliver nødt til at gøre noget proaktivt ved erhvervstilskuddene og servicekontrakterne, hvis vi skal komme ind i den gode cirkel. Alle erkender problematikken, men ingen gør noget ved det af frygt for vælgernes dom.

 

Denne form for lurepasseri skyldes sikkert, at vi skal passe meget på at gøre noget godt, før vi kan gøre alt godt på en gang. Med andre ord så længe vi ikke kan tilfredsstille hele befolkningen på en gang, skal vi åbenbart lade være. Det er ligesom mantraet fra et stort flertal af Landstingets politikere.

 

Med den indstilling kan vi vente længe på et bedre Grønland. Men har vi tid til at vente? Vores land skriger efter en visionær og handlekraftig ledelse, der har mod til at udføre reformer i ovennævnte retning.

 

I Landsstyrets forelæggelsesnotat fremføres der følgende: (Jeg citerer)

 

?Det igangsatte analysearabejde er omfattende og kan på flere punkter ikke forventes at være tilendebragt til præsentationen af forslaget til Finanslov 2004". Citat slut.

 

Jeg vil gerne have at vide, hvilke punkter, som ikke kan forventes færdiggjort til næste års Finanslov. Jeg håber ikke, at det er punkterne i relation til servicekontrakter og erhvervstilskud.

 

Da jeg allerede i forbindelse med 1.behandling af Finanslovsforslag 2003 fremkom med ønsker om en sammenlægning af flere af de hjemmestyre-ejede virksomheder og til dels de grønlandske kommuner, vil jeg ikke bruge dette punkt til at fremføre det igen.

 

Dette var vores ord til politisk økonomisk redegørelse. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Per Skaaning, Demokraterne og den næste ordfører er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger til politisk økonomisk redegørelse.

 

Indledningen til redegørelsen er på mange området sandfærdig. I de følgende bemærkninger blandt andet blev brugt: ?Landstinget går en meget politisk svær til i møde?.

 

Det er naturligvis kedeligt, at høre sådanne udmeldinger, men jeg skal til trods for det på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at vi i bestræbelserne for at forbedre vort lands økonomi må samarbejde uden skelen til partifarve. Det er jo en kendsgerning, at vor økonomi efter en konstant opgang fra 1993 til 2001 desværre nu er vendt. Vi kan derfor ikke komme uden om samarbejdet, hvis vi skal undgå yderligere forringelse.

 

Det er naturligvis en af vores største mål og ønske, at vort land bliver mere økonomisk og politisk selvbærende. Jeg anmoder derfor på vegne af Kandidatforbundet, at Landstinget og specielt Landsstyret indser, at det er yderst vigtig målrettet udvikling af det private erhvervsliv.

 

Det er naturligvis svært at modsige, at man i rapporten tilkendegiver, at det er nødvendigt, at landets vigtigste erhverv drives mere på baggrund af handelsmæssige forudsætninger, men jeg skal dog ikke undlade, at man i forbindelse med strukturtilpasningen af det kystnære fiskeri også i højere grad må bestræbe sig på at sikre finansieringen af udskiftningen af forældede fartøjer også jolleflåden, idet der jo er behov for en investering på omkring 200 millioner kroner alene til udskiftning af den kystnære flådekomponent.

 

Det er derfor yderst vigtigt, at man i samarbejde med den private sektor sikrer midler til udviklingen af erhvervslivet og på længere sigt, at forbedre uddannelsesmuligheder. Jeg mener derfor, at man ikke kan komme uden om, at Landsstyret pålægges til at undersøge disse forhold.

 

Det er af Landsstyret tidligere udtalt, at man i forbindelse med moderniseringen af fiskeriflåden kan opnå lån hos Fiskeribanken i Danmark. Jeg vil derfor benytte nærværende lejlighed til at spørge om, hvordan man har taklet dette i Landsstyret?

 

Selvom fiskeri er den vigtigste erhverv, er det også nødvendigt at udvikle erhvervene på land. Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at man specielt undersøger mulighederne for at udvikle turismen mere med henblik på at øge indtægterne fra denne sektor.

 

At Landsstyret melder ud, at administrationsapparatet skal forbedres, støtter vi fuldt ud på vegne af Kandidatforbundet specielt intentionen om reduktion af de samlede administrationsudgifter på landsbasis også hos kommunerne. Jeg skal derfor også anbefale, at Landsstyret i samarbejde med kommunernes landsforening etablerer tiltag for at minimere administrationsudgifterne indenfor Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, idet det jo i dag kan lade sig gøre at forenkle væsentligt ved hjælp af moderne teknologi.

 

At man nu politisk sætter sig mål om reduktion af administrationsudgifterne accepterer jeg på vegne af Kandidatforbundet fuldt ud. Jeg mener derfor, det er yderst vigtigt, at vi alle sammen i Landstinget står sammen for at realisere tiltaget. Jeg mener ligeledes også, at vi også må rette blikket mod os selv i Landstinget og specielt da de fremlagte forslag om markante stigninger i landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmers vederlag strider imod bestræbelserne for at reducere administrationsudgifter, skal jeg hermed anbefale, at man træffer en fornuftig og helhedsbetonet beslutning i denne sag.

 

Jeg mener også, at man bør sætte et spørgsmålstegn ved, om der skal være 31 medlemmer i Landstinget. Vi må jo de dystre økonomiske udsigter taget i betragtning tænke på alle potentielle spareområder. Det er nemlig efter min mening i høj grad mostridende, at man sætter landstingsmedlemmers og landsstyremedlemmers vederlag i vejret samtidig med, at man beslutter sig for besparelser på andre samfundsrelevante områder.

 

En af de vigtige forudsætninger i den økonomiske kredsløb er hvor stor arbejdsløsheden er eller hvordan det står til med beskæftigelsen. Det er derfor også kedeligt at konstatere, at arbejdsløs­heden som ellers har været nedadgående indtil 2001 nu er på vej op igen. Der er derfor også opstået større behov for at lave reguleringer for at bekæmpe arbejdsløsheden.

 

Vi er tvunget til at passe gevaldigt på med vores besparelser ikke får modsat effekt. Vi er jo alle bekendt med, at det kan være ovenud svært, at finde fornuftige løsninger på allerede tunge problemer. Jeg skal derfor på vegne af Kattusseqatigiit anbefale, at man i videst mulig omfang tager initiativer til at undgå yderligere stigning i arbejdsløsheden.

 

For når vi ser på Landskassens regnskaber, så kan vi se, at Landskassens indtægter i 2002 er faldet med 87 millioner kroner i forhold til 2002.

 

Når vi ser på kommunernes samlede regnskaber i 2001, så udviser de et samlet underskud på 69 millioner kroner. Og når vi så ser på kommunernes samlede budgetter for i år, så kalkulerer kommunerne med et samlet underskud på 105 millioner kroner i 2003. Jeg må derfor, vort lands samlede økonomiske situation taget i betragtning udtale, at det er fuldstændig korrekt, når Landsstyret i redegørelsens indledning siger: ?Landstinget går en meget politisk svær tid i møde.?

 

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at man alvorligt arbejder for igangsætning af vort lands eksport af vand. Vi mangler jo i høj grad indtægter fra eksportsek­toren. Det vil derfor være på sin rette plads, at man i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for næste år afsætter midler til seriøs opstart af dette projekt.

 

Med disse korte bemærkninger skal jeg udtale, at jeg ikke tager redegørelsen til efterretning og skal anbefale over for Landsstyret, at de tager initiativer til igangsætning af projekter for at rette op på vort lands økonomi. Tak.

 

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Vi har været igennem partiordførerne og Kandidatforbundet. Og det er nu Landsstyremedlemmet for Finanser med en besparelse.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. På vegne af Landsstyret siger jeg tak til bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbun­det, idet vi har ønsket fra Landsstyrets side med hensyn til samfundsstrukturen, at der skabes en ny debat.

 

Og her med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, så kan jeg måske vurdere det, således at man har god støtte til Landsstyrets hensigter. Og med hensyn til de kommende 4 års arbejde og det Grønland, vi har fremsat, det nyder støtte. Det er sådan, jeg har forstået det.

 

Og her er det meget vigtigt, at præcisere og jeg har også konstateret, at det, der blev sagt af flere med hensyn til, at vores økonomi i 1990'erne har haft en højere indtjening og efterfølgende så har vi forpligtelse til at være påpasselig med økonomien, idet det er nødvendigt, at man laver en politik omkring pengeforbruget.

 

Og med hensyn til det, de er vant til i samfundsstrukturen. Det må vi ....på og det har været korrekt i de flere år, vi har debatteret det, idet med hensyn til den politiske behandling af samfundsstrukturen, det har vi debatteret i flere år. Det er også helt sikkert, at der ikke kan gennemføres store omstruktureringer fra dag til dag, men det er glædeligt, at høre, at landstingsmedlemmerne fra de forskellige partier og fra kandidatforbundet på nuværende tidspunkt er parate til at indgå i de nødvendige ændringer.

 

Og på baggrund deraf, så kan vi sige, at vores grundlag i det videre arbejde er klar. Og et af de store emner, man debatterer, det er, at vi økonomisk formåen er det således, at størstedelen får vi som bloktilskud fra den danske stat og derfor med hensyn til, at vi skal have større økonomi selvbærenhed, så er det nødvendigt med udvikling på uddannelses- og erhvervsområdet. Og det er især det, vi må lære mere af, idet vi må gå væk fra det subsidiedrift, vi har haft her i Grønland. Og det er samtlige, der bakker op på den. Det er jeg så glad over. Fordi vi har jo diskutteret dette forhold i flere år og nu må vi realisere denne opgave. Og det tager landsstyret som en opgave, som det aktivt vil udmønte.

 

Og det skal vi være meget opmærksom på i det videre arbejde. Og flere ordførere kom også ind på, at man ikke kun i Grønlands Hjemmestyre skal lave en tilpasning og omstilling til rentabelt drift, men at det også skal køres over kommunernes regi, og det tager Landsstyret selvfølgelig som en opgave og denne opgave vil blive gennemført i tæt samarbejde med kommunerne og ikke mindst med Kommunernes Landsforening.

 

Og som det blev nævnt, når vi er på rejse til kommunerne eller når vi får besøg fra kommunerne, så er det også nødvendigt, at vi får drøftet dette forhold. Her i vores forelæggelse fra Lands­styrets side, så har vi nævnt, at i forbindelse med at vi skal nedsætte omkostninger, så skal vi også lave nogle begrænsninger i, at udgifterne ikke stiger.

 

Og selvfølgelig er det også her, at man skal være med til, at man så vidt muligt ikke forhøjer udgifterne. Og med hensyn til el og vandpriserne og hvordan disse ikke skal stige i de kommende år, hvordan vi bedst kan forsyne os med el, uden at vi udover har større behov for flydende brændstof, så er det på baggrund af vandkraft, vi skal køre. Og det er det, vi regner med at vi skal følge.

 

Det, der blev sagt fra Demokraterne, så har jeg lagt mærke til, at med hensyn til den store omstrukturering, så støtter de, at den bliver realiseret og at man lige som er blevet træt af, at man venter på dette forhold. Jeg skal lige præcisere, at med hensyn til Landsstyrets hensigter og de opgaver, der skal og så med hensyn til de radiale ændringer i samfundsstrukturen i de kommende år, det er det, der skal udføres.

 

Og at man i, at man med hensyn til finanslovsforslaget for 2003, så har vi også nævnt, at det er nødvendigt, at man laver en løsning, så midlerne hænger mere sammen, idet det ser ud til, at vore indtægter i de kommende år ikke vil stige og derfor er det også nødvendigt med en forsigtig drift.

 

Og med hensyn til store tilskud med hensyn til erhvervsområdet og som bruges, især til at opretholde arbejdspladser, og at man får dem drejet om og man får skabt en større indtjening og større udvikling i erhvervene. Det er det vigtigste. Og fra Demokraterne blev det også nævnt og som eksempel kom man med eksemplet NUKA A/S og med hensyn til Neqi A/S, at den kan overgives, så det er fåreholdere, der kan drive den. Fra Landsstyrets side er vi interesseret i, at Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber i forbindelse med privatisering og med hensyn til man eventuelt kan overtage sådanne nogle, at man har en dialog med disse, således at med hensyn til Grønlands Hjemmestyres subsidie, virksomheder har man jo til hensigt, at de skal kunne drives af private. Og vi har også lagt mærke til, at det er de seneste år og ikke mindst i forbindelse med (lyden midlertidigt afbrudt)....interesseret i, at de selv står vil stå for driften.

 

Jeg mener også, at samfundet også er parat til at tage dette skridt, at man går væk fra virksomheder med tilskud. Og det er så Hjemmestyre-ejede virksomheder, der får tilskud. Og det er dem, vi skal gå væk fra. Og jeg må også udtale, at partiernes ordførerindlæg, de er meget ens i indholdet og så har tilknytning til vores forelæggelsesnotat og jeg siger tak for at vi får gode grundlag til vores videre arbejde.

 

Og med hensyn til det, som partierne kom meget ind på, med hensyn til de enkelte Landsstyreom­råder og som også fremsætter nogle spørgsmål. Derfor vil de enkelte Landsstyremedlemmer få mulighed for at kunne besvare disse spørgsmål.

 

Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser og så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Mikael Petersen, der har bedt om at få ordet.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Med hensyn til trafik og boliger og det, der blev nævnt. Og udover Landsstyremedlemmets besvarelse, dem vil jeg lige kommentere.

 

Først med hensyn til boligområdet, så sagde Siumuts ordfører blandt andet og så med hensyn til BSU og som Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på. Dem vil jeg gerne besvare, således at - som bekendt, at med hensyn til boligreformen, som Landstinget startede i 2000? har forskellige, at den er vendt imod forskellige. Ikke kun på boligområdet, men også på anlægsområdet og med hensyn til de politiske aspekter i den forbindelse, der er vi vidende om, at ved slutningen af 1990'erne, dengang da Siumut og Atassut også var i Landsstyrekoalitionen, så har man også lavet en løsning på det område - på det principielle område.

 

Og nu hvor der ikke er gået så mange år, så kan vi godt sige, at det er nødvendigt med hensyn til boligstøttedriften, at det er nødvendigt med en ny vurdering af driften. Derfor har vi også fra Landsstyret tidligere udtalt, at med hensyn til tilpasning af boliger til samfundet og landet, så må boligstøtteordningen også medtages. Derfor regner jeg med, at man på det område og det afklaringsopgave, som vi gennemfører netop nu i vores direktorat, at når vi får et bredere grundlag, så mener jeg, at Landsstyret vil kunne fremlægge mere klare grundlag på boligstøtte­ordningsområdet.

 

Og derfor med hensyn til vores analyser på boligsstøtteområdet i samarbejde med INI A/S i vores direktorat og derfor retter kommunerne henvendelser. Og vi har allerede haft dialog med KANUKOKA. Og ud fra dialogerne, så mener vi, at vi i meget kort tid har kunnet indhente meget væsentlige oplysninger.

Men lad os lige se tiden an på det område, før Landsstyret får gode grundlag til at kunne tage et klart skridt på det område. Selvfølgelig vil Landsstyret fremsætte noget over for Landstinget omkring forskellige løsningsmodeller på det område, således at Landstinget også kan danne sine meninger.

 

Med hensyn til trafikken, så er det passagerskibstrafikken, så kom Inuit Ataqatigiits ordfører ind på, og som han ønskede skal kommenteres, at med hensyn til Arctic Umiaq Lines passagerservice og med hensyn til øget turismearbejde og hvordan planerne ser ud, så blev det spurgt om der skal indkøbes og udbygges på skibsområdet eller hvordan.

 

Og jeg skal ærligt over for Landstingets side, at jeg allerede har afholdt møder med Arctic Umiaq Line, også fordi jeg gerne vil vide hvilke planer de har. Og især med hensyn til koalitionsaftalen også fordi de har tilknytning til vores hensigter. På det område så blev det fremført fra Arctic Umiaq Line, at i dag er de skibe man har med hensyn til passagertransport, så er det ikke længere tilpasset til samfundets krav. Og det vil så sige, at der er behov for større skibe, som kan have flere passagerer med hensyn til hele Grønland. Og hvis der såfremt der skal udbygges nogen større på turismeområdet, så kan man ikke komme udenom anskaffelse af større passagerskibe. Og derfor laver Arctic Umiaq Line selv undersøgelser omkring større kystpassagerskibe og kunne anskaffe sådan nogen. Vi ser med spænding på dette arbejde fra landsstyrets side og fra landsstyrets side om da dette arbejde både er spændende, så har vi blandt andet i samarbejde med nordmænd omkring nye fornyelser på skibsområdet. Så laver vi nogen undersøgelser, men når forholdene er mere klare på det område og når vi til efteråret, når landsstyret fremsætter trafikredegørelsen til efteråret til landstinget, så kan man få et mere klart billede af disse forhold. Men i år med hensyn til servicen i sommer, så er vi vidende om de forhold der gældende, de  stadigvæk ville være gældende.

 

Derudover så nævnte Inuit Ataqatigiits ordfører og Siumuts ordfører omkring Air Greenlands meget store betydning for Grønland, selvfølgelig også fordi, vi er jo vidende om, at Air Greenland med hensyn til det politiske hensigter man har i landstinget og landsstyret, det har stor indvirkning på disse og vi kan måske sige, at Air Greenland så er det generelt et selskab, der har monopol og at den fra København med atlantbeflyvning til Kangerlussuaq, så er den placeret meget stærk fordi den har en monopollignende status.

 

Og derfor med hensyn til at vi politisk skal have et større indvirkning på dette, det er vi opmærksomme på fra landsstyrets side og selvfølgelig med hensyn til aktier i Air Greenland, så ejer vi 37,5 % fra Grønlands Hjemmestyre og SAS har 37,5 % og 25 % ejer staten. Og i den forbindelse der mener jeg, at jeg kan sige, at statens og Grønlands Hjemmestyres fælles ejerskab på det område, idet i takt med at hjemmestyret overtager ansvarsområder for staten, i forbindelse med overtagelse af produktionsområder, at man fik opsplittet KGH. Så i og med at man lavede og splittede den op til selskaber, så er det hjemmestyret der ejer den. Og således er staten ikke længere er medejer og det er så udviklingen, der har medført dette.

 

Og derfor med hensyn til den ordning der har været gældende for Grønlandsfly, det nuværende Air Greenland, det er nok, det harmonere ikke så meget med dagens forhold. Det kan været at Grønlands Hjemmestyre vil have meget stor ejerskab på det område, selvom vi kan overtage hele statens medejerskab. Men det vil selvfølgelig være glædeligt hvis vi skal have et samarbejde også med hensyn til medejerskab, om man kan tage en fleksibel mening og som også kan give udvikling for samfundet.

 

Men det er det vi har hørt fra bestyrelsen i Air Greenland og i de flere år, så kender landstinget også at man på det område, så kan man ikke se, at der er fleksibel drift alle områder, også Air Greenland.

 

Og derfor med hensyn til at få afklaret disse spørgsmål samt at landsstyret kan få mere klare grundlag for det videre arbejder og med hensyn til de spørgsmål der blev nævnt, og i vores møde med Danmarks Trafikkontor, så har jeg haft dialog med det.  Det er ikke sådan at landsstyret har startet arbejdet, det er ikke tilfældet. Det er med hensyn til de forhold, der er placeret der, som trænger til at blive afklaret, de skal afklares.

 

Og med hensyn til landsstyrets oplæg, at så er det jo trafikministeriet og selvfølgelig også i enig med den danske regering, så skal vi bane vejen for denne opgave. Det er ikke således, at vi direkte ville købe aktierne, det er ikke hensigten. Det er om hvordan vi skal gøre det og hvordan vi kan få en mere fleksibel løsning på det område, så er det dialog vi skal have gang i med den danske stat og Grønlands landsstyre. Selvfølgelig ved ikke hvor meget det vil koste, alt sådan noget det er ikke engang blevet afklaret, og derfor med hensyn til hvis vi skal overtage statens aktier, det bør afklares. Der er så flere grundlag til at skulle gøre det.

 

Og med hensyn til statens ejerskab omkring noget der koster noget værdier, og det er jeg vidende, hvad det er. Det med statens medejerskab har ikke nogen baggrund i nogen kontant medejerskab, og det er så på baggrund deraf, at hvis Grønland skal overtage statens medejerskab om kontant skal kunne betale på det. Det kan jeg ikke besvare på nuværende tidspunkt. Det kan være at vi på baggrund af en aftale og på baggrund om hvordan forholdene er, så kan staten og Grønlands Hjemmestyre lave en fuld tilfredsstillende løsning. At det er nødvendigt at få afklaret alle disse forhold også med hensyn til at Air Greenland kan mere samarbejde og have større indflydelse på det grønlandske samfund.

 

Men når alt dette er sket, så kan landsstyret først få grundlag til at tage en stilling og såfremt der skal ske sådan noget fremskridt, så kan man ikke komme udenom, at det er landstinget der skal tage en beslutning. Der vil gå lang tid med hensyn til afklaring på disse forhold. Altså kort sagt og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, der må jeg udtale, at det er landstinget der skal tage sådan en fuld beslutning, hvis der skal ske sådan noget, men med henblik på at få en bedre drift og med hensyn til at få det afklaret, så må sagen fortsætte sådan.

 

Også med hensyn til trafikken om omstrukturering af trafikforholdene i Grønland, dette kan vist nok først medføre, at man får en mere billigere og fleksibel trafikform i Grønland. Og hvis vi først skal opnå det, så skal der først laves en omstrukturering.

 

Med hensyn til prisniveauet også med hensyn til at virksomhederne har meget flere millioner kroners  tilskud, det gør at der er et skævt trafikforhold i Grønland. Det medfører dette, og derfor kan man fra landsstyrets side ikke komme udenom ligesom landsstyremedlemmet for finanser, har gjort opmærksom på at virksomheder som har sådan drift, hvor de overlapper hinanden, det må man få adskilt og dem der kan drives på privat regi, de må de private sørge for. Men med hensyn til noget der skal kunne gøres af myndighederne, så må man først få det vurderet, og når disse vurderinger er sket, så kan vi også se hvor store muligheder de private har med hensyn til at kunne overtage nogle dele af trafikområdet.

 

Vi skal heller ikke glemme, at med hensyn til debatten omkring finanslovgivningen som blandt andet blev nævnt fra både Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og med hensyn til virksomheder som har med gods og passagertrafik at gøre. Det må kunne fusionere sammen. Selvfølgelig må de også først vurderes med sådanne realistiske forslag.

 

Og jeg vil lige vende tilbage til Siumuts ordfører fordi, med hensyn til billiggørelse omkring Air Greenland og andre virksomheder. At man får dem mere med og at man får dem mere udnyttet, og her mener jeg, at det er nødvendigt at selskaberne også en principiel hensigt at have en god service overfor samfundet. Men grunden til det er, at vi med hensyn til vores politiske rammer og vores krav har været så uklare og derfor må vores krav til virksomhederne være meget klare. Og derfor kan virksomhederne klart se hvilke muligheder de har. Alle disse forhold skal vi være opmærksomme på i landsstyret. Og med hensyn til rammerne og klare krav omkring de der skal stifte selskaberne.

 

Med hensyn til anlægsområdet, så kom Inuit Ataqatigiits ordfører også  ind på og det er jeg taknemmelig for, idet med hensyn til vilkårene på anlægsområdet og hvis vi skal lave nogen rationelle ting, så finder vi det også vigtigt i landsstyret. Og derfor med hensyn til direktoratet for anlæg og i forbindelse med omstruktureringer og udvikling af denne, så skal vi også politisk vurderer anlægsforholdene.

 

Jeg mener, at det vil være alt for tidligt på nuværende tidspunkt, at sige, at de private næringsdrivende for eksempel kan lave noget, som blot kan samles. Er det så det offentlige der overtager det. Jeg mener, at de private har meget stor vilje for også at kunne lave noget cementarbejde som blot kunne samles. Og derfor med hensyn til dette, er vi så også i gang med at holde med deres forening Grønlands Arbejdsgiverforening og således at vi på anlægsområdet ikke får importeret alt færdigt.

 

Også med hensyn til at have nogen initiativer således at vi kan lave nogen importbegrænsende produktion her i Grønland. Selvfølgelig skal vi have kontakt med dem der har med anlæg at gøre, have dialog med dem på det område, således at man også kan opnå billiggørelse og rationalisering og god udnyttelse af grønlands ressourcer. Og dermed kan skabe udvikling. På det område er direktoratet for erhverv og vores direktorat for anlæg, så er det nødvendigt at vi har et tæt samarbejde og vi har allerede diskuteret dette i landsstyret og har lavet nogen hensigter. Tak.

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstfomand for Landstinget, Demokraterne.

Det er så landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger. Og den næste er landsstyremedlemmet for familier og sundhed.

 

 

Ruth Heilmann,  Landsstyremedlem for familier og sundhed, Siumut.

Tak. Jeg siger også tak til partiernes ordførere og Kandidatforbundet og da Demokraterne også er et parti. Undskyld, Demokraterne er også et parti. Jeg håber, at jeg kan huske det efterfølgende.

 

Der er ikke konkrete spørgsmål stillet til landsstyremedlemmet for sundhed og familie, men der er kommet noget frem, hvor der har været forhandlinger i flere år vedrørende børn-, og ungeområdet. Ja det er rigtigt at der har foregået disse forhandlinger og det accepterer og respektere jeg. Hvor der blandt andet bliver sagt, at KANUKOKA i den seneste tid har sagt, at nogle kommuner ikke har midler til at opretholde servicen overfor børn og unge i de seneste år. I den forbindelse regner jeg med, også fordi jeg har allerede en aftale med KANUKOKA?s formand om at vi kan mødes. Derfor kan jeg blot love, at der er initiativer i gang på dette område.

 

Med hensyn til Siumuts ordfører at der skal ske et reformarbejde med hensyn til familier med børn med henvisning til inflationen og prisstigningerne generelt. Selvfølgelig arbejder vi i landsstyret for at familier med børn også tilgodeses i denne sammenhæng.

 

Hvor der blandt andet blev sagt fra Inuit Ataqatigiit afslutningsvis, at reformen indenfor børnetilskuddet om de tages alvorligt nok, også fordi det ville medføre større bevillinger. Vi tager det alvorligt i landsstyret, og vi har nedsat en arbejdsgruppe desangående, således at vi i 2004 kan fremlægge om emnet til landstinget. Selvfølgelig er det også vigtigt at så vidt muligt mange familier skal være med til at bære byrden uden skelen til offentlige overførselsindkomster og animering til beskæftigelse af disse skal også indgå. Og i landsstyrets arbejde på dette område. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at udmelde om det. Blandt andet opkvalificering af samfundet gennem uddannelse, det gælder også familierne.

 

Med hensyn til status for uddannelsesreformen, det skal også tages med i betragtningen. Og hvad angår det sociale område og servicen. Indenfor det sociale område er der ligesom behov for videre ordnede forhold i samarbejde med KANUKOKA. Hermed mine korte bemærkninger. 

 

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstfomand for Landstinget, Demokraterne.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for familie og sundhed og dernæst er det landsstyremedlemmet for erhverv, Finn Karlsen, vær så god.

 

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for erhverv, Atassut.

Tak. Her i forbindelse med den politisk økonomiske redegørelse for 2003 kan det ikke undre at man kommer meget rundt om erhvervsforholdene. Man har klart givet udtryk for, at man synes, at afsnittene om erhvervsfremme er for tynde og at bevillingerne hertil er for små. Det vil jeg ikke benægte, men jeg vil love, at vi i forbindelse med vores arbejde i landsstyret frem i mod finansloven for næste år vil arbejde for at disse midler bliver forøget.

 

Men for så vidt angår erhvervsfremme så skal vi ikke blot vente på midlerne, vi skal ikke lade det stå til og vente. Vi har en hel del erhvervstilskud, mens vi har andre erhverv som ikke drives med tilskud, hvorfor det viser at man faktisk kan drive erhverv uden tilskud. Jeg er enig i, at en del af det fremførte om at vi bør undersøge om vores tilskud bliver brugt til formålene og om de vitterligt er nødvendige for eksempel tildelt de 65 mill. som vi har ydet i tilskud til Nuka A/S. Men vi ved for så vidt angår bygderne, så blev det også sagt, at for så vidt angår beskæftigelsessituationen i bygderne, så er der tegn på, at man fra privat side er interesseret i at overtage bygdeproduktionsanlæg. Det er rigtigt at vi har afsat for få midler til erhvervsfremme i år, men jeg mener også at kunne se, at der er initiativer i gang således at private også kan overtage en del produktionsanlæg uden tilskud.

 

For så vidt angår arbejdet omkring eksport af vores is-, og vandressourcer, så mener jeg, at arbejdet er i gang. Der er en hel del initiativer i gang og disse har ikke krævet fra vores side. Men de har fremlagt konstruktive på positivt plan over for os og i forbindelse med eksport af is og vand, så har disse initiativer vores fuldhjertede støtte og vi har fra landsstyrets side gode forhåbninger til, at vi kan begynde at eksporterer is og vand til glæde for Grønland. Og at dette også kan afstedkomme indtægter og arbejdspladser her i landet.

 

Fra flere sider var man inde på Nuka A/S som for eksempel vedrørende Neqi A/S som drives af Nuka A/S, så blev der sat spørgsmålstegn ved om Neqi A/S fortsat skal drives af Nuka A/S. Men der er som sagt nogen initiativer i gang om for eksempel om Neqi A/S kan overtages af fåreholderne, og det skal vi snakke om i løbet af april måned. Om en eventuel overtagelse af slagteriet. For hvis fåreholderne selv kan drive slagteriet i Narsaq på andelsbasis, så vil vi selvfølgelig ikke ligge hindringer i vejen og det har vi allerede snakket med Nuka A/S om, hvorfor initiativerne går da dette arbejde er på skinner.

 

For så vidt angår en redegørelse om arbejdsmarkedsreform så forventer jeg, at komme nærmere ind på under efterårssamlingen, ligesom vi også under nærværende samling har et spørgsmål desangående, hvorfor jeg ikke vil komme så meget ind på det her under nærværende redegørelsespunkt.

 

Der blev også fra flere sider at for så vidt angår turismen, at man påpegede, at antallet af turister var faldende og at man har udtrykt betænkelighed ved dette alt imens vi bruger en hel del midler til fremme af turismen. En af årsager til faldet af turister, det hænger nøje sammen med trafikforholdene og den manglende planlægning og koordinering der har været indenfor trafikområdet. Men som landsstyremedlemmet for infrastruktur og trafik allerede har udtalt, så er der initiativer i gang for at man kan sikre en bedre koordinering og samordning af trafiksystemerne. Der er igangsat initiativer omkring en mere regionalplaceret turisme og det har vi gode forhåbninger til fra landsstyrets side, således at man også fremmer alternativ turistreform, således at turisterne ikke kun skal bo på hotellet, men således at turisterne også kan komme ud i naturen og ud til bygder og fåreholdere med mere.

 

Vi ved at hjemmestyret ejer en hel del aktieselskaber og vi har i landsstyret været i gang med drøftelser om eventuel sammenlægning af nogle af selskaberne, således at det er måske ikke nødvendigt at de alle sammen har direktører og bestyrelse som en del partier også var inde på. Men det har vi taget op i landsstyret.

 

Jeg er ikke uenig med det fra partierne fremførte vedrørende erhvervsfremme, at midlerne til erhvervsfremme måske er for få i den nuværende finanslov, men vi skal påregne i forbindelse med finansloven for næste år, vil afsætte flere midler til erhvervsfremme. Og det vil vi prøve på at sikre med vores arbejde i finansloven for  næste år.

 

For så vidt angår Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldts indlæg, hvor han ønskede en øget forædling her i Grønland, så er jeg ikke uenig i dette. For han kom ind på elementbyggeri som sagtens kunne udføres her i Grønland. En af mulighederne er Sikublock som er en udmærket mulighed, som jeg mener, vi bør beskytte politisk, således at vi på den måde sikre, at et øget brug af grønlandske råvarer også indenfor byggeriet.

 

Vedrørende Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger vedrørende Royal Greenland om vores tilskud på omkring 260 mill. kr. til en kapacitetstilpasningsaftale så har man tilfældigvis brugt disse penge til at etablere arbejdspladser, men efter nogles opfattelse bliver disse midler ikke fuldt ud brugt til formålet. Vi må derfor undersøge, om vi til stadighed skal yde sådanne tilskud, da det nogen gange kan anses som en form for forkælelse af Royal Greenland. Jeg mener ikke, at sådanne forhold kan fortsætte i lang tid fremover. Vi mener, at Royal Greenland bør kunne køre dette uden tilskud fra landskassen.

 

Det var hvad jeg havde at sige på nuværende tidspunkt.

 

 

Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstfomand for Landstinget, Demokraterne.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for erhverv, derefter er det landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, Simon Olsen, vær så god.

 

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Samtlige partier og Kandidatforbundet med hensyn til fiskerierhvervet, at det skal være mere effektivt, at landsstyret skal arbejde mere aktivt, det har de alle sammen givet udtryk for. Selvfølgelig giver dette forhåbninger.

 

Først med hensyn til så skal man ikke skjule at det i de sidste 2 år med hensyn til priserne især med rejepriserne, så er de faldet hele tiden og nu er de kommet så langt ned, således at hvis og såfremt fiskeriet skal kunne drives rentabelt, så kan man ikke komme udenom en dyr omstrukturering og tilpasning, og det er det vi har behov for. Fra Siumut blev det nævnt og med hensyn til tilpasning, så er man tilfreds, selvfølgelig skal vi ikke skjule den, at det er fuldstændig korrekt fra landsstyrets side, at det er det korrekte, der er blevet nævnt.

 

Og med hensyn til det der blev brugt fra Inuit Ataqatigiit, og der vil jeg lige citerer ?at virksomhedsdrivene, at deres vilje til selv at kunne forsyne Grønland. Det er alt for lille, vi har ikke nogen kræfter til at modsige dette udsagn og uanset dette også for at skabe en bedre udvikling, og hvis vi skal dreje hen imod den, så bør vi kunne gøre det mere attraktivt på forskellige områder, såsom for skatteområdet samt at man på mineområdet så vidt muligt sikre gode muligheder. Og så bør vi være mere dygtige for at finde sådanne muligheder først når vi har det, så kan vi opnå en stabil drift og her kan man tage som et eksempel de trawlere som har haft gode sikringer indtil nu og som man politisk har kunnet se, fordi man her kan se og uden at kunne skjule, så viser det at det man har gjord ?ikke er nogen forbrydelse? men det er noget hensigtsmæssigt. Og derudover så blev der også nævnt fra Atassut, at der er et stort behov for at tilpasse indhandlingsstederne, det er også helt korrekt, idet fiskerne især i sommerperioden blandt andet også på baggrund af mangel på arbejdskraft, så kommer de jo nogen gange til at mangle indhandlingsmuligheder og derfor er det også blandt andet på baggrund af  indhandlingsstederne ikke har været tilpasset. Og det gør så, at man har en urentabel drift. Dermed at udviklingen af fiskeriet og såfremt den skal kunne forbedres endnu mere, så kan man ikke komme udenom attraktive fiskefartøjer, hvor det skal være attraktivt at kunne være besætningsmedlem. Det må vi gøre mere ud af. Og derudover så bør vi også have en større uddannelse indenfor fiskeriet, således at vi kan sikre et mere kontinuerligt fiskeri og uden midlertidigt stop og i og med at vi begynder at bruge denne metode, så i og med at priserne er placeret på en tilfredsstillende måde, så kan de have en mere rentabel drift.

 

Også med hensyn til Demokraternes udsagn, at der skal være med stabilt erhverv og at det skal kunne udvikles, det kan vi også se.

 

Og med hensyn til Kandidatforbundet, så blev også sagt med hensyn til fiskeriet, så mangler man 200 mill. kr. især til fiskefartøjerne alene til udskiftning af de kystnære flådekompagni. For at modsige dette, så er det meget vanskeligt, men landsstyret i forbindelse med deres undersøgelse af forskellige veje man kan bruge og i samarbejder forbrugerne, fiskerne og andre og med hensyn til tilpasning af driften. At man så vidt muligt ikke bruger udtrykket tilskud, men at man for eksempel kan bruge udbygning via banken, og det er den hensigt man ikke kan komme udenom og det er det som man må overveje eller godkende. Idet fiskeriet stadig er Grønlands hovederhverv.

 

Og vi har vanskeligt at få dem placeret på en mere tilfredsstillende sted, fordi som sagt så er priserne så langt nede, at de i de seneste 2 år, så har de været placeret på et sted, hvor man næsten ikke kan have rentabel drift af det. Derfor med hensyn til urentable gamle fartøjer og som ikke har stabilt fiskeri og som blandt kommer til at mangle besætningsmedlemmer, det giver også problemer. Og derfor med hensyn til større fartøjer som kan fiske mere kontinuerligt, det har vi behov for at have.

 

Og her med hensyn til år og især med hensyn til rejer, så har man fået forhøjet kvoten fra 85.000 til 100.000 tons og så regner vi fuldstændig med, at denne heldigvis ville kunne bane vejen for en mere hensigtsmæssig drift.

 

Også  med hensyn til fiskeriet og rejefiskeriet og krabbeudvalget som er ved at komme med en betænkning, så når denne er færdig, så skal man behandle hellefiskefiskeriet og når man er færdig med den, så skal man også have en mere tilfredsstillende tilpasning også for kommunerne kan have et bedre mål, og det er det vi skal opnå.

 

Derudover så har vi i landsstyrekoalitionsaftalen at fiskeriet skal have et bredt og en dialog hvor alle samles om den hensigt vi har. Og jeg håber så, at man i de kommende år det vil sige i 2004 at der ydes bevillinger til dem, og vi så får mulighed for at kunne gøre det, således at vores stade bedst muligt kan opnås og kan finde nogen vej, som vi kan have en meget bedre drift i fremtiden.

 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så landsstyremedlemmet for kultur og uddannelse.

 

 

Arkalo Abelsen,  Landsstyremedlem for Kultur og Uddannelse, Atassut.

Tak. Det der blev fremført af partierne som jeg lige ville kommentere generelt.

 

Først skal jeg lige udtale, at med hensyn til forbedring af uddannelsesstøtten, den vil blive forelagt til efterårssamlingen og at vi vil blive stilet hen i mod at den træder i kraft pr. 1. januar 2004.

 

Grunden dertil det er at da vi indgik en landsstyrekoalition, så var det KIK-formanden og DKIK-formanden, at denne høring der er sket, at den er sket under ferieafholdelsen af disse brugere og derfor har de ikke haft nogen muligheder for at have nogen indflydelse på den, og vi finder det vigtigt at man sammen med brugerne ud fra deres vilkår, at fremsætter dette forslag på en vel måde. Og derfor med hensyn til den nye, så er det også uddannelsesstøtteforvaltningen der er afgørende hvor parat den er, men man stiler hen imod at den skal kunne træde i kraft pr. 1. januar 2004.

 

Og med hensyn til folkeskolen, så kom forskellige partier ind på den. Og med hensyn til den kommende forordning der er vedrørende folkeskolen,  den har været førstebehandlet og jeg regner fuldt ud med, at den efter godkendelse vil kunne træde i kraft pr. 1. august 2003. Der har været gennemført forskellige planlægninger og selvfølgelig har man kritiseret bygningerne.

 

Hvis ikke i går så var det i forgårs med hensyn til bygdeskolerapporten, den har jeg modtaget, jeg har end ikke haft tid til at undersøge den. Vi har allerede en rapport der vedrører byskolerne og disse to skal vi have en samlet vurdering omkring skolebygningernes dårlige stand eller hvor gode de er. Om eleverne er i stigende antal eller faldende antal. Man skal lave en meget stor analyse samt hvordan disse kan renoveres samt tilpasses til behovet.

 

Jeg mener, at det er på sin plads at sige til landstinget, at med hensyn til de skoler og det omgivne bygninger, det er dem der binder. Og derfor med renovering, så er det ikke blot for at renovere dem til den gammelkendte stand. Men at man bruger lejligheden til at kunne tilpasse dem, således at den kan kunne bruges til Atuarfitsialak. Det er meget vigtigt at være opmærksom på disse forhold.

 

Med hensyn til uddannelserne. Der bliver påpeget fra Siumut. Selvfølgelig må uddannelserne til stadighed tilpasses til forholdene. Og jeg kan også sige, at når landstingsmødet er over, så skal man have vurderet hele uddannelserne og vurdere forskellige tiltag. Og jeg mener, at det er meget nødvendigt med en nøje vurdering. Hvad er det for nogen uddannelser som vi absolut skal udvikle i Grønland? Således at de er tilpasset for vores samfunds mål, vi har sat for. Og der er også nogen uddannelser som måske er alt for dyre at gennemføre i Grønland. Det er alt dette vi skal have vurderet og have fremlægge  en redegørelse i de kommende måneder.

 

Det problem man har haft i de mange år, det er mangel på uddannede lærere.

 

Som bekendt så ansætter kommunerne lærere selv, selvfølgelig hjælper vi kommunerne fra vores direktorat, når der er behov for hjælp med hensyn til ansættelser. Men for at komme ud over dette problem og den vision man har haft i forbindelse med uddannelsen i seminariet, så kan man opnå at komme behovet. Men selvom vi har gjort alt for at opnå dette behov, så har  vi ikke kunnet gøre det.

 

Derfor må vi også regne med at man også i mange år og hvis og såfremt uddannelsen på  skal køres på bedst muligt på folkeskolen så er det stadig nødvendigt, at man skal kunne tilkalde lærere udefra især fra Danmark. Der er også nogen skoler, som har opnået noget godt og nogen andre mindre godt på det område.

 

Med hensyn til udbygning af folkeskolen på den måde, så kan det næste være også at hvordan man kan forberede forskoleeleverne. Og min landsstyrekollega, det skal vi have en meget stor dialog om, således at man i de daginstitutioner mere tilrettelagt, så er der ikke nogen arbejde med det, især med pasning af børn. Derfor  er det meget vigtigt at for at kunne sikre flest mulige børn starter godt i folkeskolen, så er det også nødvendigt at der laves en udbygning og hensigtserklæringer på daginstitutioner med hensyn at de skal kunne gå i folkeskolen. Og jeg mener, at det kan bane vejen for at Atuarfitsialak også kan blive til en succes.

 

Og med disse korte bemærkninger, så har jeg kommenteret det der vedrører mit landsstyreområde.

 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der har bedt om ordet er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Atassuts ordfører fremkommer også med noget meget interessant og som han ikke kan komme let hen over. Jeg mener, at man bør også medtage den og støtte den.

 

Som er med hensyn til skibstrafik, også fordi allerede har indhøstet små erfaringer i Diskobugten. Og især med hensyn til at produkterne står længe i fryserne og at de kan falde i værdi, og for at undgå dette så har man brugt dette. Og det er noget som Ilulissat Kommune siden kontakter til Royal Arctic Line.

Med hensyn til skibstrafikken, så er man heldigvis i gang med at få dem realiseret. Det er så her til vinter, at den trådte i kraft. Første gang i vinters, så var de private næringsdrivende meget glade for den. Som bekendt så er det meget afgørende hvor stor vestisen er, og i de sidste år, så er det især med hensyn til erfaringer fra Diskobugten, så er vestisen først begyndt at komme først at lande inde ved land ved Attu omkring 1. februar. Det har været meget tidligere på et tidligere tidspunkt. Og derfor med hensyn til at man kan udnytte denne mulighed med hensyn til skibstrafik og fragt. Og ikke mindst med hensyn til passagertransport. Og ud fra det vi kan se i år, så med hensyn til passagerskibstransport, så er det meget sent at det først kommer til Diskobugten, og her det også turismetransport og almindelig passagertransport som giver nogen skævheder på det område. Også fordi de har også meget stor indflydelse på økonomien, at man skal være opmærksomme på sådanne forhold. Det er meget vigtigt.

 

Og med hensyn til den økonomiske beretning og så den redegørelse der blev fremlagt i går og på baggrund af debat, og som jeg har efterlyst i den forbindelse, det er de ekstraordinære tiltag som man i år og som vil træde i kraft i 2004 nemlig at med hensyn til at der er en del at Grønlands areal der vil blive optaget til verdenslisten pr. 1. februar og den blev indstillet og sendt til Unesco pr. 1. februar 2002. Jeg mener, at det er meget vigtigt også med hensyn til økonomien og turismen her i Grønland, at man skal være opmærksom på dette forhold. Fordi man regner med, at såfremt dette bliver realiseret, så vil turismen blandt andet stige med op til 40%.

 

Og her er det så Ilulissat Isfjord der bliver optaget på verdenslisten. At man skal være forberedt til det, så er det især de 2 kommuner, nemlig Ilulissat og Qasigiannguit at man skal være forberedt på det. Så har man forskellige overvejelser til at kunne gøre det, og det er også helt sikkert, at man på landsbasis skal være forberedt, det kan man vist ikke komme udenom.

 

Med hensyn til udnyttelse af tilskud på forskellige områder, så blev det også nævnt og som landsstyremedlemmet nævnte, at der er større tilsyn og kontrol og bedre udnyttelse af tilskuddene, det er jeg selvfølgelig også meget interesseret.

 

Og jeg vil også sige tak til de forskellige landsstyremedlemmers besvarelser, også fordi de kommer med nogen interessante besvarelse.

 

Og med hensyn til landsstyremedlemmet for erhverv og hans besvarelse om et mere effektiv tiltag omkring vand-, og iseksport. Det er meget tilfredsstillende. Men ifølge mine overvejelser med hensyn til snakken om mere effektivt arbejde, det er det udover det der er gældende, dem der drives i dag, at man udover disse så kan man drive dem.

 

Og som et eksempel under førstebehandlingen af finanslovsforslaget så har jeg nævnt at produktion af vand bør kunne drives i stedet for olieefterforskning. Vi er jo vidende om, at selvom vi prøver på at efterforske efter olie, så har vi på nuværende tidspunkt ikke haft held til at finde nogen olie, og derfor med hensyn til de mange midler der bruges til efterforskning af olie og man kan måske bruge en del af disse til at kunne fremme mere produktion af vand. Fordi det er også helt sikkert, at man på det område kan begynde at have nogen hurtigere indtjening og får skabt sådan en indtjening. Idet her i den beretning og på baggrund af de forskellige oplysninger og baggrund af de tal der blev fremført, så har vi grund til at være bange eller ængstelige selvom landsstyremedlemmet i sin forelæggelse ikke fremsagde, at denne ængstelse bliver fremført i fuld omfang. Men jeg mener, at vi har behov for at kunne være forberedt. Og derfor med hensyn til indtjeningsmulighederne, så skal vi være parate til alle disse.

 

Fordi det er alvorligt i løbet af de seneste 10 år efter at Grønland har haft en meget god økonomi. Siden starten af 2002 så er økonomien nedadgående. Som sagt og i stedet for at bekrige hinanden og er det ikke så afgørende om vi for forskellige partiers standspunkt, så kan man vist ikke komme udenom at vi skal have et  samarbejde.

 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Ole Thorleifsen, Siumut.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til de enkelte landsstyremedlemmers besvarelse. Det vil jeg sige tak til. Og så vil jeg lige kommentere de enkelte partiers ordførerindlæg.

 

Det er ikke sådan at parti Atassuts ordfører at når de har sagt, så er det altid sandt de siger. At med hensyn til at der skal være rationalisering og omkring administrationen. Der er allerede lavet nogen planlægninger for de område, hvor man skal få formindsket administrationen. Jeg mener, at de berørte landstingsmedlemmer, det kan jo ikke have udgangspunkt at det er enkeltpersoner der skal tage en beslutning. Jeg mener, at det er vigtigt at man får løst dette i samarbejde med medarbejderne.

 

Og derfor med hensyn til Asii C. Narups forespørgselsdebat, nemlig der har med tilpasning af administrationen i Grønlands Hjemmestyre at gøre, det ser vi spændt til og med hensyn til det som landsstyret allerede vil kunne omfører, det ser vi også frem til med spænding. Og at alt kan uden kritikpunkter, det blev nævnt fra Atassut at man ville lave prioritering, privatisering. Jeg mener, at vi fra Inuit Ataqatigiits side med hensyn til hjemmestyreejede selskaber, jeg mener at ejerskabet kan ændres som sagt, at det er i samarbejde med samfundet.

 

Medarbejderne eller ejerne i samarbejde med dem, og derudover at servicen ikke bliver forringet, men at den bliver forbedret. Det bør være overskrifterne. At i forbindelse med diskussion af forskellige ejerskaber og med hensyn til det der blev fremført fra Demokraterne. Jeg mener, at det er nødvendigt, at dem det har de i berøring, at det er så dem der har medansvar eller at de får overtaget hele ansvaret, det bør være et skridt imod den rigtige retning.

 

Og her med hensyn til omstrukturering af samfundsstrukturen og den  debat og med hensyn til de planer som landsstyret har med hensyn til det kommende år. Og før det hele går i gang, så vil man lige erindre om, at det allerede godkendte omstruktureringer at man forhaler gennemførelsen af disse. At det er noget som har været kørt  siden 2001, den er stadig ikke færdig.

 

Og i den forbindelse så har vi også fra Inuit Ataqatigiit i vores indlæg ikke klart sige, at med hensyn til byrdeopgavefordelingen mellem kommunerne og Grønlands Hjemmestyre. Den bør vurderes på nuværende tidspunkt. Og med hensyn til omstrukturering af samfundet, så bør man også medtage den som en hastende opgave i det kommende år.

 

Og landsstyremedlemmet for erhverv omkring midler for 2004, så sagde han, vi efterlyser ikke så meget midler, men det er hvilke meninger og hvilke overvejelser og ideer har man. At man kan hente nogen ideer af erhvervsdrivene, så er der meget vigtigt at  kunne gøre det.

 

Og så er der også nogen meget vigtige ord som er gået tabt i forbindelse med EDB-behandling af mit indlæg. Så er det jo fangererhvervet. Så bliver det sagt som om det kun øges tilskud alene. Derfor mener vi, at vi efterlyser, at der skal tages nogen overvejelser til den og ideer. Og derfor med hensyn til fangererhvervet som allerede har problemer og takt med klimaændringerne i de seneste år, så bliver de berørt meget hårdt og kedeligt. Og jeg mener, at der er behov for at man bør lave nogen planlægninger på længere sigt i samarbejde med KNAPK, fangernes forening.

 

Og i den forbindelse dem der kan have nogen indtjening ved siden af og med hensyn til forædling af sælkød. Jeg mener, at det er Sisimiut Seafood som ellers har fået autorisation til at kunne gøre det. Jeg mener, at det er meget godt med fersk udbud af sælkød som kan danne indtjening ved siden af den almindelige sælfangst for fangererhvervene.

 

Derudover så er der handel med håndkunstværk og at man kan have nogen indtjening for turisterne.

 

Vi har øget 5,4 mill. kr. til selve udbygningen, hvad er resultaterne af dette? Jeg mener, at det er nødvendigt at landsstyret kommer med en redegørelse desangående til efterårssamlingen.

 

Og med hensyn til landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst og hans bemærkninger om at man skal gøre fiskefartøjerne mere attraktive, det kan man selvfølgelig ikke sige imod, hvor meget skal de gøres attraktive? Tak.

 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Ole Thorleifsen, Siumut og efterfølgende Jakob Sivertsen.

 

 

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Først med hensyn til landsstyret at de giver sådan støtte til vores ordførerindlæg, det siger vi tak for i Siumut. Og vi har gennemført sådan handelsdebat i snart 20, først nu bliver man hørt, og jeg tror at samtlige støtter denne hensigt.

 

Men i forbindelse med sådan samfundsomstrukturering, så er det nødvendigt, at man skal kunne være tålmodig, fordi det er meget omfattende arbejde som landsstyret lægger op til. Og først når den bliver fremlagt meget klart over for samfundet, så bør landstinget også være medvirkende til at kunne få den realiseret.

 

Og derfor med hensyn til vores økonomiske mål, at man skal være kunne enes om denne samlet, så er det vigtigt at man følger med det.

 

Og det man har lagt mærke til er Inuit Ataqatigiits ordfører og især med hensyn til finansudvalgsmedlemmer fra Siumut og som det også blev nævnt, at med hensyn til erhverv og trafik og at den bliver opdelt til regionsvise. Og med hensyn til tilskud, det har de nogen bemærkninger til. Det siger vi tak til også fordi vi diskuterer disse emner i finansudvalget, også  fordi vi får nogen ideer og input derfra. Og vi siger mange tak, og så håber vi på, at vi kan have en god debat i finansudvalget omkring disse og vi siger tak for det input i har givet.

 

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Ganske kort. Det er at man har viljen til at kunne lave noget selv, at det er meget vigtigt. Og derfor finder vi at selvstændighed  er noget vigtigt. At de private når de selv starter et erhverv, så er der heldigvis mange der starter sådanne erhverv, og det er så dem, som på medarbejderområdet skaber indtjening skatteindtægter til det offentlige uden at modtage tilskud. Når disse får bedre muligheder og så med hensyn til tilskud der ydes til erhverv, så kan vi bruge disse til nogen der har størst behov.

 

Og med hensyn til lufttrafikken og det som landsstyremedlemmet indenfor infrastruktur kom ind på, så var jeg interesseret i denne, så vil jeg lige kommentere den.

 

I finanslovsforslaget for 2003, så skal man yde 107 mill. kr. til Air Greenland.

 

Men jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt i dag og især når vi bor i yderdistrikterne, så koster det 14.000,00 kr. til en billet for at komme over indlandsisen. Og så hørte vi i radioen at det skal koste 5.000,00 kr. for at komme til Danmark. Det er ikke hensigtsmæssigt med hensyn til servicen i Grønland.

 

Og derfor med hensyn til at landsstyremedlemmet for infrastruktur til efteråret med hensyn til gavnen af de tilskud som giver og den efterlysning han maler frem til, så er det meget spændende. Og på for ikke så kort tid siden, så ændrede  Grønlandsfly og fik malet sine flyflåde alle disse bør vurderes i den tid hvor vi har økonomisk afmatning. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at få ændret navne og få lavet alt mulig andet, fordi det er ikke god udnyttelse af samfundsmidlerne.

 

Også med hensyn til landsstyret det blev fremsat omkring politisk økonomi og vi som har med politik at gøre, har vi sammen med borgerne og vi holder så borgermøder, for at kunne høre hvad for nogen ønsker de har. Da vi var i Alluitsup Paa for kort tid siden og uanset om vi havde telefon, så kan vi ikke kontakte omverdenen, ej heller Grønland. Der er fordi den har lidt under 500 indbyggere, så kan den ikke have nogen service fra Tele. Så når vi så ankommer til Kangaamiut, og den har lidt over 600 indbyggere, så kan vi ikke telefonere. Jeg mener, at det er så vidt muligt ud fra samfundets behov og med hensyn til udviklingen også fordi borgerne skal kunne deltage i denne udvikling. Det er også sådan noget som bør være med i vurderingerne omkring samfundet.

 

Det er landsstyremedlemmet for fiskeri og med hensyn til forbedring af indhandlingssteder og hans bemærkninger, det er også korrekt og det er glædeligt at få gavn, og det vil det have hvis man sammenlægger dem og deres fangster ikke kan indhandles, også fordi man ikke kan have fuld udbytte af det.

 

Og med hensyn til det vi har sagt omkring besejling, også har man fået dokumenteret klimaets ændring i Nordgrønland. Det er meget taknemmeligt, fordi skibstrafikken har så gode tekniske forhold om hvornår og hvor tyk isen er. Det kan man følge med hver eneste time og hvis muligt, så kan man følge med om hvornår storisen kommer tæt på land og hvor tyk den er. Og derfor med hensyn til de der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiits side omkring det der blev sagt, at da verden går videre uden at stoppe vil der ikke følger med blive magtesløse. Derfor med hensyn til at borgerne skal have nogen varer og vi vil gerne have nogen kvalitetsvarer og som står i mål med priserne og at det er nødvendigt at disse bliver transporteret mens de er ferske, også fordi det er nødvendigt.

 

Også med hensyn til Tele Greenlands service som i dag bliver vurderet som meget godt. Også med hensyn til at man næsten har forbud mod at bruge mobiler i bygderne. Det vil jeg gerne have, at man overvejer det endnu engang. Og Tele Greenland har 2 fly, og jeg tænker over, at vi har nogen fly som vi selv er medejere af, og vi ejer Tele Greenland 100%. Er det nødvendigt, at når det ene fly for eksempel er fyldt op med passagerer og det andet fly lige ved siden af står næsten tom med fragt. Jeg mener, at alle sådanne forhold må vurderes med hensyn til driften af disse 2 fly, så er det jo olie og piloter og alt muligt koster jo og derfor er det jo interessant at man også skal vurdere kommunikation og ikke mindst med hensyn til postbeflyvning og at denne bliver vurderet nøje. Så afventer vi med spænding vores deltagelse. Tak.

 

 

Vi skal til at stoppe debatten og landsstyremedlemmerne har allerede markeret at kunne sige, at i sådanne redegørelser, så er der også bred debat, men man regner så med, at landsstyremedlemmerne kommer med nogen besvarelser. Og så er det landsstyremedlemmet for fiskeri.

 

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Siumut.

Inuit Ataqatigiits ordfører har direkte adspurgt mig hvordan vi kan gøre fartøjerne mere attraktive med hensyn til besætningsmedlemmerne. Det er således at yngre besætningsmedlemmer har meget interesse i at blive forhørt i ældre og umoderne fartøjer. Det er derfor ved at modernisere fartøjerne og ved at udstyre fartøjerne med moderne faciliteter og gøre dem mere attraktive, kan rekruttere unge fiskere. Det er en god vitamin, ikke en dårlig vitamin.

 

Med hensyn til fangsten, så har vi også alvorlige forhold at tage hensyn til. De forhold jeg har kendskab til, det er at hvalkød i Japan er dyrere end guld. Men vi har alligevel ingen muligheder på baggrund af de barriere vi har med hensyn til international aftale om handel. Men det er derfor vi skal have kvalifikationerne i orden med hensyn til disse forhold. Tak.

 

 

Finn Karlsen,  Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

For en kort bemærkning. Med hensyn til råstofefterforskning også  fordi  det vedrører i høj grad erhvervslivet, så er råstofefterforskningen blevet mere attraktiv fra lande udenfor Grønland. Så er det også relevant at skulle tage dem i betragtning i forbindelse med erhvervsfremme.

 

Med hensyn til olieefterforskning, så er det ligesom interessen er dalet, men på nuværende tidspunkt har der været en meget interessant henvendelse med hensyn til olieefterforskning og med hensyn til de bemærkninger der faldt fra Anthon Frederiksen. De midler vi bruger til olieefterforskning, før det kan omlægges til vandproduktion med videre. Det bliver mange penge, der bliver tale om fordi en boring koster mange mange millioner, men det er altså ikke olieefterforskning vi finansierer direkte. Hvis det havde været tilfældet, så havde vi brugt pengene til produktion af vand.

 

Vi skal ikke privatiserer for privatiseringens skyld, men vi efterlyser andre former for initiativer. Der er også så mange andre personer som også har interesse, blandt andet bygdebeboerne. Vi mener i landsstyret, at det er et godt tegn. Og Nuka A/S er med i flere bygder også i byerne. Det er ikke kun de private personer der er tale om, men Nuka A/S er med.

 

Og med hensyn til Demokraternes bemærkninger, så har vi været i gang med disse initiativer, også regner jeg også med, at vi i begyndelsen af april måned vil tage med landbrugserhvervet.

 

Men hensyn til sygetransport så har vi også RAL og det har vi jo haft kontakt med, således at klimaændringen kan udnyttes til fordel for bedre sygetransport.

Der blev også sagt, det kan man måske også forstår således, at jeg har sagt, det et spørgsmål, hvordan det samlede landsstyre vil udnytte det. Jeg er ikke alene i landsstyret.

Ja, det kan måske tages som en spøg, med hensyn til sælkød fordi  fangerne lever jo meget under strenge levevilkår. Vi må ligesom sætte fokus på fangerdistrikterne Avanersuaq og Ittoqqortoormiit om de så kan begynde at tænke over om de vil overgå til fiskeriet. Vi kan allerede nu begynde at tænke over det.

 

Med hensyn til kunsthåndværk, det at vi skal lave en planlægning til efterårssamling, vi skal tage kontakt til vores kunstkonsulent.

 

Med hensyn til Atassuts bemærkninger om vores eksport og de penge vi tjener herved, at de burde kunne opgraderes til, det kan man ikke se. Vores eksport er meget lille i forhold til vores import.

 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet og dermed må behandlingen af dette dagsordenspunkt færdig og dermed er mødet også slut for i dag.