|
Dagsordenspunkt 16-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
23. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 14:55
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge Landskassens regnskab for finansåret 2002. Landskassen fik i 2002 et overskud på 203 mio. kr. mod et budgetteret overskud inklusiv tillægsbevillinger på 54 mio. kr. Resultatet blev hermed et 149 mio. kr. bedre end budgetteret.
Overskuddet i 2002 er imidlertid ikke udtryk for en varig forbedring, idet der i 2002 har været indtægter på 109 mio. kr. som er af midlertidig karakter, nemlig TeleGrønland A/S afdrag på lån samt statens bidrag til miljøforberedende renoveringer, ligesom mindreforbruget på de lovbundne sociale udgifter ikke forventes i de kommende år.
En væsentlig årsag til det forbedrede resultat var, at skatter- og afgiftsindtægterne indbragte 6-7 mio. kr. end der var budgetteret. En anden væsentlig årsag til det forbedrede resultat var at der blev frigjort midler på anlægsområdet. Årsagen hertil var at der ultimo 2002 blev foretaget en opgørelse af det aktuelle tilsagn der var til 10-40-50 byggerier, og udlån til renovering og særlig vedligeholdelse af BSU-huse. Opgørelsen af disse to anlægskonti viste at fonden indeholdte 27 mio. kr. der var udisponeret.
En 3 årsag til det forbedrede resultat var et samlet mindre forbrug på 68 mio. kr. på de lovbundne sociale udgifter som var budgettet forsigtigt. Herudover har den gode beskæftigelsessituation og fortsatte stigning i familiernes indkomster bidraget til at holde Hjemmestyrets pensionsudgifter og boligsikringsudgifter nede. Den nye boligsikring er specielt i begyndelsen af året ikke blevet benyttet fuldt ud af de der er berettiget til boligsikringen. Arbejdsløsheden var fortsat lav i 2002, der var stor produktion i samfundet, men specielt fiskeriet oplevede at verdensmarkedspriserne på rejer faldt yderligere i løbet af 2002.
Til gengæld steg den fangede mængder af rejer, hvilke bidrog til at holde beskæftigelsen på et højt niveau. For krabbefiskeriets vedkommende faldt både den fangede mængde og priserne.
Forbrugerpriserne steg fra 1. januar 2002 til 1. januar 2003 med 1,4 %, og dermed er stigningerne i forbrugerpriserne igen bragt ned på det niveau som Landsstyret ønsker. Landsstyret har løbende gennem året forelagt sager for Landstingets Finansudvalg. Landsstyret har i 2002 forelagt ca. 45 % flere sager end i 2002 for Finansudvalget, idet Landsstyret har intensiveret opfølgningen på økonomien. Dette afspejler sig også i, at der er relativt få konti, hvor der er markant imellem bevillinger og regnskab.
De største forskelle mellem bevillingen og regnskabet er på afskrivninger på ESU-husene, hvor der var budgetteret med 104 mio. kr., og udgiften blev på 87 mio. kr. eller 17 mio. kr. mindre end budgetteret. Disse afskrivninger har ikke nogen Drifts-, Anlægs- eller Udlåns effekt i 2002, idet der er optaget tilsvarende beløb for indtægtskontiene Effekten på Landskassens regnskab viste sig på det år, hvor det pågældende beløb skulle have været indbetalt, men ikke blev betalt.
Herudover har der været et merforbrug til de samlede udgifter til handicapforsorgen i Grønland. Her var der budgetteret med 86 mio. kr., men udgiften blev 94 mio. kr. På de øvrige områder er der ingen væsentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab.
I 2002 blev der rent faktisk udført anlægsarbejder på 566 mio. kr., hvilke er 100 mio. kr. mindre end i 2001. På Renoveringsområdet er der overført 297 mio. kr. til Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket svarer til det der er aftalt med den danske stat og hvor til den danske stat giver et tilskud på 50 mio. kr.
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur udarbejder en redegørelsen for anlægs- og renoveringsområdet, hvori der i detaljer vil blive redegjort for aktiviteterne på området. Anlægsredegørelsen behandles som punkt 29 på Landstingets Forårssamling. Jeg vil gerne henvise til denne Anlægsredegørelse. Der var ved udgangen af regnskabsåret 2002 et indestående på 543 mio. kr. i Anlægs- og Renoveringsfonden.
Regnskabet for 2002 har af Hjemmestyrets eksterne revision fået en revisionspåtegning uden forbehold, og uden supplerende oplysninger B en såkaldt blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt at regnskabet anses for at være retvisende.
Revisionsudvalget har modtaget et af den interne revision udarbejdet Revisionsprotokollat. Revisionsudvalget forventes at anmode Landsstyret om en skriftlig besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet, og Landsstyret vil efterfølgende sende sine kommentarer til Revisionsudvalget.
Proceduren er nu, at Revisionsudvalget behandler regnskabet for 2002 samt revisionsprotokollatet og Landsstyrets besvarelse af dette. Revisionsudvalget vil fremkomme med en betænkning, som vil blive behandlet på Landstingets efterårssamling. Landsstyret ser frem til en god dialog med Revisionsudvalget herom.
Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegn overgive Landskassens regnskaber for 2002 til Landstinget, og Revisionsudvalgets behandling. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi går så over til partiernes ordførere. Først Kalistat Lund fra Siumut.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab for 2002.
Hvis der være en helhedsvurdering af regnskabet for 20002 må det siges at være tilfredsstillende. Vi vil ikke fokusere for meget på det positive, men vil komme med vores bemærkninger til det kritiske og de områder der i fremtiden kan forbedres.
Vi vil ikke undgå at nævne, at det glæder os at der vil blive gjort en større indsats på skat og afgifter på budgettet har fået merindtægter på 26 mio. kr., dette viser, at der er flere der har været i beskæftigelse. Året 2002 viser et overskud på 203 mio. kr., heraf et budgetteret overskud på 54 mio. kr. og resten på 159 mio. kr. stammer fra merindtægter og uforbrugte midler.
På de lovpligtige udgifter var der et samlet mindre forbrug på 68 mio. kr. hvor lejere har overset, at benytte sig af boligsikringen. Det viser, at der i samarbejde med kommunerne er nødvendigt med oplysningskampagner om borgernes muligheder ved ændringer af rettighederne.
Et af de steder hvor bevillingen ikke blev brugt var hjælp til børn og unge og afholdelse af kurser om børns rettigheder. Disse er kun i begrænset omfang udført til trods for behovet for kurser er stor. Men det ser nu fortrøstningsfuldt ud, at der ved vedtagelsen af loven kan ske en opstart af disse. Næsten hele puljen til revalidering er på grund af manglen på parathed ikke blevet brugt. Det er ærgerligt, at de gode muligheder pga. manglen på parathed og andre forhold ikke har været udnyttet, for ellers ville beløbet kunne være bevilliget til andre formål i andre forskellige konti.
Udsættelse af anlægsopgaver forskellige steder som medfører påvirkning for hele samfundet har gennem længere tid været et problem, og det har man også mærket i 2002. Men vi nærer forhåbninger til Landsstyrets tiltag på dette område, da det uden tvivl vil forbedre forholdene.
I finanslovsarbejdet for 2002 havde man sat et mål for overskud på i alt 54 mio. kr. , ligesom at man for 2003 har sat sig for et overskudsmål på 29 mio. kr. Hvert år afsætter man tilfældige beløb, som overskudsmål, og ved årets afslutning når uforbrugte midler bliver lagt oven i, så får man et vist stort beløb som overskud. Vi finder det nødvendigt, at vurdere det om det er bedt at det afsatte beløb for overskud beløbsmæssigt bliver sat tilfældigt skal fraviges eller vil det være en bedre udnyttelse, såfremt det bruges til erhvervsfremme. Det ville være bedre i stedet for at bliver brugt i gåseøjne ”som pynt for overskuddet”.
At Landsstyret hyppigere kommer med forelæggelse for Finansudvalget har medført resultater med, at der bliver mere hensigtsmæssig balance mellem bevilling og forbrugte midler, og dette er glædeligt. Men der skal hele tidens vendes tilbage til årsagerne til at bevillingerne ikke bliver brugt, om det er offentlig hjælp eller om det er i anlæg er det alle bevillinger som samfundet har behov for. Og når de ikke bliver brugt bliver Landstingets målsætninger ikke indfriet. Derfor skal man i fuld omfang have afklaring udgangspunktet og årsagen til at bevillingen ikke bliver brugt, da det kan danne grundlaget for en bedre arbejdsgang fremover.
Således forholder der sig også med hensyn til overforbrug. Hvert år vender vi tilbage til overforbrug og efterbevillinger på visse konti. Der må findes en fast ordning.
Men fra Siumut stiller vi os tilfreds med den forbedrede administration af økonomien, og den må fortsætte.
Når Landskassens regnskab for 2002 harm været har været til gennemgang af Revisionsudvalget til 2. behandlingen på efterårssamlingen glæder vi os frem til det at deltage i debatten. Med disse bemærkninger fra Siumut fremkommer vi med vores tilfredse bemærkninger til Landskassens regnskab for 2002, og henviser til behandling i Revisionsudvalget inden 2. behandling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har som i de tidligere år med interesse undersøgt Landskassens regnskab for 2002, som forelægges af Landsstyret til Landstinget til 1. behandling, og uden at komme ind på detaljer vil vi fremkomme med generelle bemærkninger hertil. Grunden til dette er, at Landstingets Revisionsudvalg indtil efteråret skal revidere de enkelte punkter i regnskabet, ligesom de skal fremkomme med en betænkning.
Hvis man skal sidestille fremlæggelsen i dag med det fremlagte i 2001, er det mærkbart, at der er sket stramninger i flere direktorater, derved er der i forhold til driftsudgifterne sket flere forbedringer. Hvis man betragter driftsudgifterne under ét, er driftsudgifterne uden bevillingsmæssig dækning i 2002 mere begrænsede i forhold til 2001. Som det erindres var det dengang 2 direktorater nemlig direktoratet for kultur og uddannelse, forskning og kirke og socialdirektoratet som havde forbrugt 59 mill. kr. uden bevillingsmæssig dækning. Overforbruget var så omfattende at dette førte til udskrivelse af valg i utide i efteråret 2002. Belært af dette har dette ført til at overforbruget har været begrænset og undgået i 2002. Ved at der er blevet søgt om tillægsbevillinger mens tid til landstinget eller til landstingets finansudvalg som igen har medført forbedringer i regnskabet. Dette må huskes under denne her debat under regnskaberne. Efter at have fremhævet dette vil vi generelt komme ind på de negative resultater i 2002 med ønske om at disse udførligt undersøges af landstingets revisionsudvalg.
Der er sket overskridelser i socialdirektoratet som nu udgør ca. 4 mill. kr. I pågældende direktorat er der til stadighed problemer med hensyn til handicapforsorgen, idet der her er sket et overforbrug på pågældende område på 9 mill. kr. selvom der ultimo 2002 er sket en tillægsbevilling fra finansudvalget på 6,9 mill. kr. Inuit Ataqatigiit finder det ønskeligt at økonomistyringen i pågældende område undersøges af landstingets revisionsudvalg.
Med hensyn til direktoratet for kultur og uddannelse, forskning og kirke er der i 2002 ellers sket et mindre forbrug på 7,7 mill. kr. Men da dette er gjort muligt ved at landstingets finansudvalg i løbet af året har bevilget op til 20 mill. kr. i tillæg, må dette undersøges grundigt. Når der sker tillægsbevillinger i løbet af året og når der på slutningen af året er sket et mindre forbrug er der grund til at undersøge dette særskilt, når differencen er så stor som det er sket i dette her tilfælde.
Der er sket et overforbrug i pågældende direktorat til indkvartering af studerende på trods af at der i af året er ydet tillægsbevillinger op til 3 gange. Ved årets udgang er der således bevilget 24,9 mill. kr. selvom den oprindelige bevilling var 14,2 mill. kr. Dette bør også undersøges nøje.
Ligeledes må forbruget af AEB-midlerne for 2002 undersøges idet der er sket et overforbrug til videreuddannelser og kurser. Inuit Ataqatigiit ønsker at dette undersøges og sættes under lup af landstingets revisionsudvalg. Det er også i højeste grad nødvendigt særskilt at behandle styringen af anlægs og renoveringsfonden. Vi vil ikke komme nærmere ind på dette da dette behandles særskilt i næste punkt, men alle og enhver ved efterhånden at denne rodebutik til et direktorat ikke tager hånd om byggeriet i forhold til de bevillinger der ydes.
Mindre forbruget i forhold til bevillingerne i det kystnære fiskeri bør også undersøges, idet der på dette område er sket et overforbrug på 1,5 mill. kr. på trods af at landsstyreområdet ved årets udgang allerede har godkendt en beskæring på 2 mill. kr. med accept fra finansudvalget.
Med hensyn til sundhedsområdet er der også flere punkter man bør være overvågne overfor. Når man generelt undersøger dette område er der ved slutningen af året totalt set et underskud på 2 mill. kr. Men under konto 60.11.08 som er sundhedsdistrikter og lægebetjening og når vi så ser på den konto er der et underskud på 5,7 mill. kr. Hvad er den egentlige årsag hertil, bør undersøges af landstingets revisionsudvalg. Derudover bør konto 60.11.05 som er fællesudgifter, evakueringer med videre. Den konto bør ligeledes undersøges, der er her et underskud på 2,5 mill. kr. på trods af at der den 20. december blev ydet en tillægsbevilling på 1,4 mill. kr. Der er således gode grunde til igen af koncentrere sig om økonomistyringen, altså om administrationen af bevillingerne følger de vedtagne bevillinger, selvom regnskabet under et viser et stort overskud.
Når landskassens regnskaber udføres så skal overforbrug selvfølgelig ikke alene betragtes. Med i betragtningerne bør også være andre områder hvor der er bevillinger, men hvor der ikke forbruges, da vi sætter vores lid til at forbruget sker efter og følger landstingets prioriteringer.
Dette er ikke sket i ethvert henseende indenfor socialområdet. For eksempel har forbruget i forhold til oprindelige bevillinger til kurser om hjælp til børn og unge samt barnets rettigheder nemlig konto 30.14.19 ikke været store. Det samme er tilfældet med konto 30.14.23 som drejer sig om opkvalificering af socialrådgivning samt behandling af misbrugte. Desuden kan man ikke undlade at kommentere ansøgninger om bevillinger i årets løb, hvor der oprindeligt ikke er bevillinger med baggrund i finansloven. I dette tilfælde tænker vi selvfølgelig på bevillingen til fangerne kort før jul sidste år som en særlig hjælp.
Dette er en gentagelse hvad der også skete i 2001 og da man ved sådanne bevillinger må formode gentagelsestilfælde, må det sikres i finansloven at give en bevilling i finansloven til sådanne formål. Inuit Ataqatigiit har derfor under denne samling foreslået at der afsættes bevilling i finansloven for 2003 og overslagsårene med det formål at oprette en særlig fond. Det var derfor ubegribeligt at landsstyrekoalitionspartierne og Demokraterne afslog vort forslag. Dette er yderst kedeligt og særligt tarveligt med tanke på fangerne.
Afslutningsvis vil jeg behandle et andet emne som også bør behandles af landstingets revisionsudvalg, nemlig hjemmestyrets forbrug af eksterne konsulenter, hvor der bruges store beløb. Dette indgik jo i nogle partiers valgoplæg under valgkampen. Vi har erfaret, at der under dette bevillingsområde ikke finder nogen licitation eller udbud sted, idet landsstyret ikke har nogle bestemmelser i denne sammenhæng. Dette må behandles grundigt og med bevågenhed af landstingets revisionsudvalg, idet der ved brug af denne konto kan forekomme kammerateri eller misbrug af midlerne i og med at der ikke er nogen regelsætning. Dette bekræftes af den skinundersøgelse som udførtes af Silagroup i hjemmestyrets Danmarkskontor.
Med disse ord ser Inuit Ataqatigiit frem til at være med til at arbejde med landstingets regnskab for 2002 i landstingets revisionsudvalg til efteråret.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Til fremlæggelse af landskassens regnskaber for 2002 har Atassut følgende korte bemærkninger.
Atassut er stolte over at landskassen for 2002 har præsteret et overskud på 260 mill. kr. Dette er et bevis på, at landets midler bliver styret hensigtsmæssigt og at styringen af landets økonomi fortsat bliver optimeret, hvilket vi i Atassut synes er flot.
Påtegninger fra landskassens revisorer Deloitte og Touch forstår Atassut som yderst positive. Der er i revisorernes påtegninger ingen anmodninger om påpasselighed og ej heller kritik. Det viser at revisorerne også har bemærket at landsstyret i 2002 har haft fuld kontrol af den økonomiske styring af landets midler.
Atassut kan dog konstatere at der er 543 mill. i anlægs-, og renoveringsfonden ved udgangen af 2002. Vi kan dog i landsstyrets bemærkningen konstatere at landsstyremedlemmet for infrastruktur og boliger er blevet anmodet om at komme med en redegørelse. Atassut skal dog videre udtale at vi ikke er i tvivl om at anlægs-, og renoveringsmidlerne på 543 mill. kr. vil blive brugt optimalt for blandet andet at sikre beskæftigelse.
Landsstyret udtaler blandt andet i deres fremlæggelse at ledigheden er gået mere ned i 2002 end forventet. Det er vi yderst glade for i Atassut.
Videre bliver det udtalt at mængden af de fangede rejer også er steget, dog har de faldende priser haft begrænsninger for yderligere indtægter for landskassen.
Videre udtaler landsstyret i deres redegørelse at mængden af krabber er faldet og at priserne også er faldet.
I forbindelse med fremlæggelsen af landskassens regnskab for 2002 til efteråret vil Atassut afvente redegørelsen fra revisionsudvalget med spænding og vi vil således sidde klar når nævnte redegørelse bliver genstand for debat under efterårssamlingen.
Med disse korte bemærkninger fra Atassut skal vi udtale vores godkendelse til landsstyrets fremlæggelse af landskassens regnskab for 2002 og skal i øvrigt ønske revisionsudvalget god arbejdslyst og udtale at vi allerede glæder os frem til deres fremlæggelse.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Per Skaaning, Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
På vegne af Demokraterne og vores medlem i revisionsudvalget Palle Christiansen, som desværre ikke kan være til stede her i dag, skal jeg hermed komme med vores bemærkninger.
Vi fra Demokraterne er et nyt parti på den grønlandske politiske arena. Vi tager vores opgaver seriøst og ønsker at få belyst alt hvad der eventuelt måtte være at få belyst. Derfor ønsker vi fra Demokraternes side at få belyst og uddybet hele landskassens regnskab. Hermed menes alle direktorater, alle underliggende institutioner. Kort sagt ønsker vi en redegørelse for hver eneste krone, det blive anvendt af det offentlige i regnskabsåret 2002. Dette meget uddybende ønske bygger på at Demokraterne ikke tidligere har haft mulighed for fuld aktindsigt og hvis vi i fremtiden skal kunne tage kompetente beslutninger som muligt, mener vi at et komplet informationsniveau er nødvendigt.
Vi skal derfor i dag ikke påpege diverse punkter i regnskabet, men vente på den endelige revision af regnskabet førend at vi vil drage endelige konklusioner. Vi er dog opmærksomme på, at det allerede nu tegner sig et billede af et regnskab med et utilfredsstillende overforbrug, utilstrækkelig bogføring og forretningsgange der forudgåes på en ikke betryggende vis.
Med disse bemærkninger ser Demokraterne frem til at den endelige revision af landskassens regnskab foreligger i løbet af sommeren og til efterårssamlingen vil vi så gå i dybden med specifikke punkter. Dette vil ske efter en grundig gennemgang af regnskabet af revisionsudvalget og vi glæder os til at deltage i udvalgsarbejdet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
I henhold til landstingslov nr. 23 af 3. november 1994 vedrørende Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen skal landskassens regnskaber fremlægges i forbindelse med det finansår, der er gået og til dette har vi som kutyme følgende bemærkninger til det fra Kandidatforbundet.
Selvfølgelig at landskassen i 2002 et overskud på 203 mill. kr. kan vurderes som tilfredsstillende. Men når man ser på de faktiske forhold, men hensyn til befolkningens dårlige vilkår og hvilke indvirkninger de ellers ville have, det ville være meget interessant at høre.
Fordi som et eksempel med hensyn til det lovbårne tilskud som blev ændret med hensyn til boligsikring, at familierne der er berettiget til boligsikring ikke har kunnet udnytte dette. Så er det oplagt at få at vide hvor mange familier der er blevet smidt ud af deres lejligheder på grund af at de ikke har kunnet udnytte denne boligsikringsordning. Det ville ellers have været godt at få at vide, idet der har været et mindre forbrug på 36 mill. kr. til boligsikringsordningen. Når man blot høre dette så er det ellers også tilfredsstillende idet man kan fornemme at der er nogen folk der ikke længere har behov for at modtage tilskud.
Men når man ser på de reelle forhold, så er det jo dem der skal danne grundlag for det. Her plejer vi også gennem pressen at høre at desværre er så og så mange familier er blevet smidt ud af deres boliger, eller står for at skulle blive smidt af deres boliger. Dette kan ikke forstås sådan at hvem som helst personer har ret til tilskud og den efterlysning der sker. Men man skal også huske på, at der er mange familier som arbejder alvorligt og for at kunne følge med som ikke længere har råd til at betale deres husleje på baggrund af mange forskellige forhold.
Idet når vi også debattere planerne for samfundsordningen og derfor også når vi tager forskellige beslutninger i landstinget og hvilke konsekvenser det har for samfundet, så er det også nødvendigt at få at vide hvilke konsekvenser disse plejer at have for samfundet. Fordi det vedrører ikke kun boliger men også andre lovbårne som også vedrører socialområdet. Og med hensyn til det der er blevet nævnt og med hensyn til vore tidligere krav, så ønsker jeg på vegne af Kandidatforbundet at der afgives yderligere oplysninger, idet jeg mener, at ved at sådanne, så vil man også i forbindelse med behandlingen af finansloven få den udarbejdet hvor den er mere tilpasset de reelle behov.
Det blev også nævnt at med hensyn til betalingerne for døgninstitutioner for børn og unge, så har betalingerne været 29 mill. kr. i 2001 og når det så er steget til 40 mill. kr. i 2002 og når man tænker nøje over det, så bør man også overveje hvilke konsekvenser det har for de børn og unge, der ellers har så stort behov.
Idet når jeg allerede har sagt, at det ellers er godt at landskassen fik et overskud på 203 mill. kr. i 2002. Men når man ser på indtægterne generelt, så bør man også bemærke, at når man lægger samtlige indtægter ind, så er 66 mill. kr. færre i indtægter i 2002 i forhold til 2001. Anlægsopgaverne er i forhold til 2001 blevet nedskåret med 153 mill. kr. og derfor er der også anlægsopgaver til en værdig på 119 mill. kr. der ikke er blevet udført i 2002. Og ikke mindst med hensyn til at man har haft et mindre forbrug på 10 mill. kr. fra erhvervsområdet.
Også med hensyn til erhvervslivet og på lang sigt og ikke mindst med hensyn til det kystnære fiskeri, så bør man også sætte spørgsmålstegn ved om nedskæring på forskellige driftsområder samfundet set under et, hvilke dårligere konsekvenser disse vil have på sigt for landskassen. Jeg mener, at man politisk bør revurderer disse meget fornuftigt.
Idet når man ser på anlægs-, og renoveringsfondens, så er 543 mill. kr. indestående som ellers kunne udnytte ved at lade dem arbejde blandt samfundet. Idet det er ikke sådan at man skal holde til sådanne temmelig mange midler som samfundet ellers har indefrosset fordi når man tænker på den store boligmangel, kan beboede steder og ikke med hensyn til de mange renoveringsopgaver der findes. En god finanspolitik og drift med overskud og ikke mindst at man har reserve, det er vi altid fuldstændig enig i fra Kandidatforbundet.
Men vi mener også, at Grønlands Hjemmestyres drift på vegne af samfundet så vidt muligt bør udføres tilpasset til samfundet. Og det bør jo ikke være sådan at Grønlands Landskasse bliver rigere og rigere og samfundets vilkår bliver forringet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det landsstyremedlemmet for finanser der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Vedrørende godkendelse af landskassens regnskab for 2002 og ved fremlæggelsen af det, så vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet.
Selvfølgelig har vi ved vores fremlæggelse set på tallene sådan generelt og fremlagt dem. Idet vi her i løbet af foråret og sommeren, så skal revisionsudvalget udfører deres arbejde. Og i den forbindelse så er landsstyret selvfølgelig også klar til at deltage i arbejdet og glæder sig også til at deltage i arbejdet.
Først med hensyn til de bemærkninger og skal jeg komme ind på det, så blev det sagt fra kommunernes side, at man i samarbejde med kommunerne når der så sker nogle ændringer på deres rettigheder, så må man også give en bedre information til brugerne og det er selvfølgelig også rigtigt. Når vi laver nye love, så er det også vigtigt og nødvendigt at man efterfølgende giver en god orientering og information om det. Og det vil så også ske i samarbejde med kommunerne og det kan man heller ikke komme udenom.
Og de er flere partier også kom ind på er de tilskud med lovgrundlag, og at man så også har forbrugt langt mindre end det der ellers var bevilget. Og i 2001 da vi lavede et budget for 2002 og da vi skulle afsætte midler til det, så var det en ny lovgivning og dens konsekvenser, der har vi så haft grundlag i regnskaberne for 1999 og derudover så har man så også været forsigtig, hvor vi også afsatte flere midler til det, fordi ved budgetudarbejdelsen, hvor bevillingen havde grundlag i en lovgivning. Der var det så meningen, at såfremt der skulle være et større forbrug så kan man ikke bruge en tillægsbevilling og man kan heller ikke gennem tillægsbevillingsloven tage midler herfra.
Men når man laver sådanne budgetter så har man så også udført det så godt man kunne ud fra de forhold der var. Men selvfølgelig har der også været nogen uforudsete ting som blandt andet heldigvis, da det så har været en bedre økonomi i forhold til året før, så har vi så kunnet mærke det i 2002.
Og så har Kandidatforbundet påpeget at fordi man så ikke har brugt disse bevillinger så har der været familier som har måttet forlade deres hjem. Og der må jeg sige, at kommunerne er dem som administrere loven og dem der har villet ansøge om støtte, de indgiver så deres ansøgning til kommunen, hvor kommunen så også vurdere om de har behov for det. Det er jo kommunerne som er tættest på forbrugerne, og når de så henvender sig til den sociale forvaltning fordi de er ved at blive smidt ud, så skal kommunerne selvfølgelig også undersøge om de har mulighed for at få boligsikring eller tilskud. Og jeg regner også med at dem der har mulighed for at få tilskud gennem boligsikringen, så må kommunerne så også have gjort opmærksomme på det. Lovgivningen som trådte i kraft 1. januar 2002 er jo en helt ny lovgivning. Før var loftet 128.000, 00 kr. så kunne de ikke få et tilskud såfremt de tjente mere end det og ved at forhøje grænsen drastisk, så er der dem man så ikke har henvendt sig til kommunerne og dermed ikke har været opmærksomme på, at de kunne få et tilskud kan man godt regne med. Men derfor er det også vigtigt, at når der sker lovændringer eller en ny lovgivning, så man også orientere og informere om det på den bedst mulige måde.
Og her skal jeg nævne, at vedrørende landskassens regnskab for 2002 og ved den nuværende behandling og de bemærkninger der så er kommet der, og det man så også har anmodet om at det bliver undersøgt nærmere af revisionsudvalget og vi regner selvfølgelig med at de ting som landstinget ønsker at få undersøgt, må de så bruge revisionsudvalget og landsstyret står selvfølgelig til rådighed såfremt revisionsudvalget kommer med en henvendelse til landsstyret. Så vil man så også være med til at afdække disse. Og derfor er der med hensyn til økonomistyring, så kommer vi aldrig til den optimale. Vi stræber selvfølgelig efter at opnå det optimale, men landsstyret vil så selvfølgelig også i samarbejde med revisionsudvalget føre dette videre.
Fra landsstyrets side og når vi så skal sammenligne det med 2001 og regnskabsresultaterne i 2002, og at det så er bedre og at vi også glæder os over dette. Det er vi også glade for. Vi må alle sammen samarbejde om at regnskaberne også bliver afsluttet på den bedst mulige måde. At vi på grund af mindre forbrug eller at vi måske eventuelt kan have et mindre forbrug, at man så også har et overforbrug et andet sted, det har man ikke mulighed for, hvorfor man selvfølgelig også til stadighed kommer med opstramninger herom.
Og ved selve den daglige økonomistyring og ud fra de erfaringer vi indhøster, så kommer vi til stadighed med forbedringer. Og derfor vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger der er kommet her. Og jeg ønsker også at når revisionsudvalget, når de kommer med en betænkning, at de så vil have en god arbejdslyst til den tid.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er revisionsudvalgets formand Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, Formand for Revisionsudvalget, Siumut.
Tak. Vores punkt 16 som er forslag om godkendelse af landskassens regnskaber for 2002, det er så en førstebehandling vi er i gang med. Og i den forbindelse så skal vi bruge partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg, dem skal vi bruge som et grundlag i vores arbejde indtil efteråret. Og selvfølgelig vil vi også tage de ting som vi selv ønsker at tage frem, hvorefter vi så vil fremkomme med en betænkning.
Og de meldinger der er kommet vedrørende de ting vi bør undersøge, det er selvfølgelig en opgave vi så skal gå i gang med. Og det vil blandt andet ske ved samråd med landsstyret inden andenbehandlingen, således at vi også får de bedste informationer inden andenbehandlingen med den bedste udarbejdelse for øje.
Og jeg skal også præciserer, at som formand for revisionsudvalget, at selvom vi har vores politiske partier som baggrund, så er det ikke selve partiet vi skal arbejde for, men vi skal også arbejde med henblik på at betjene samfundet på den bedst mulige måde, hvorfor jeg uden at komme ind på de enkelte ting hvor Inuit Ataqatigiit for eksempel kom ind på det vedrørende Danmarkskontoret skinundersøgelsen derfra. Og når vi så arbejder i udvalget, når vi så går i gang med de opgaver, så uden at have fået de forskellige informationer, som vi har behov for, så vil jeg gerne være som formand være forsigtig med at bruge så skarpe bemærkninger, inden vi er gået i gang med opgaven.
Men selvom vi så har vores partier som baggrund, så vil vi så arbejde uafhængigt med henblik på at opnå de bedste resultater. Og derfor når vi så går i gang med den spændende opgave, men ikke mindst omfattende arbejde, så har vi nu taget arbejdsopgaven til os forud for andenbehandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed undskyld Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil blot lige nævne at revisionsudvalgets formand sagde for lidt siden, at det måske ikke er helt på sin plads at den skinundersøgelse der er foretaget på Danmarkskontoret og at de ikke har fået oplysninger herom. Men det er ikke helt korrekt, fordi vi har fået næsten samtlige oplysninger herom, og det eneste vi mangler er i forbindelse med udgifterne de bilag og det har vi så bedt om at få. Og vi regner selvfølgelig med, at når landsstyret for en anmodning med baggrund i en lovgivning, så skal de jo give disse til revisionsudvalget. Det regner vi så med at vi gør.
Det vi mangler er fra 464.000,00 kr. til 190.000,00 kr. også forskellen og de tilhørende bilag. Inuit Ataqatigiit har peget på det som en ting som bør undersøges, og årsagen til det er, at ved slutningen af år 2002 så havde man først betalt 190.000,00 kr. og det vi så skal undersøge er, hvad er der så sket indtil 464.000,00 kr. Har man betalt disse midler? Når man så også ser at man ikke kan bruge den udarbejdede rapport vedrørende undersøgelsen.
Fordi som man ved, så er der i hjemmestyrets samtlige direktører som har vurderet denne rapport som har kostet så og så mange penge, og at den så ikke overhovedet kan bruges til noget som helst. Og så må så revisionsudvalget stå for at man ikke misbruger landskassens midler, hvorfor vi så også har pligt til at blande os i sådan en sag.
Og ikke mindst når vi så har ret til at blande i en sådan sag, når vi erfarer at der ikke er nogle nærmere retningslinier for sådanne arbejdsopgaver. Det er også derfor vi har sagt, at man bør undersøge hjemmestyrets brug af eksterne konsulenter, fordi vi allerede har erfaret at man ikke engang kommer med licitationer eller udbud. Vi har nogle retningslinier for udlicitering, men når man vil give en konsulent arbejdsopgaver, så er der overhovedet ikke nogen regler overhovedet.
Når der så sker sådanne tilfælde, så må revisionsudvalget tage affære og blande sig.
Og jeg skal også komme ind på, at vi forleden dag har ændret forordning vedrørende landsting og landsstyre, hvor man også har banet vejen for at man får mulighed for at udføre nogen arbejdsopgaver. Og det er så revisionsudvalgets nye mulighed for at foretage forvaltningsrevisionsundersøgelser. Og i henhold til det, så kan revisionsudvalget såfremt et medlem ønsker det så kan man foretage undersøgelser hvor som helst indenfor hjemmestyrets regi.
Og vi ønsker fra Inuit Ataqatigiits side, at de forskellige ting vi har været inde på under vores ordførerindlæg de mange områder og de konti vi har nævnt. Og det er så i henhold til den rettighed vi har. Men selvfølgelig glæder vi os til at deltage i arbejdet i nævnte udvalg.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, Formand for Revisionudvalget, Siumut.
Ja tak. Jeg skal blot endnu engang præciserer, at det er vores videre arbejde i revisionsudvalget og at vi ikke bliver afhængige af hvilket partitilhørsforhold vi har. Det er så et godt eksempel. Det lyder som om man allerede har taget en stilling til det i et ordførerindlæg fra et parti.
Det er korrekt, at vi har taget imod opgaven fra udvalget og landsstyret har ikke noget hvor de kan gemme sig og de kan fremkomme med oplysninger. Og derfor med hensyn til den sag, så mangler vi enkelte som vi mangler at tage lige så snart vi har modtaget, så går vi i gang med dem.
Og her kommer man også ind på licitationsloven ind på anlægsområdet her fra talerstolen. Og ud fra det at man ikke har noget og man tager sådanne begrundelse herfra og i landstingsforordningerne og vi bliver benævnt som om vi er helt nye landstingsmedlemmer og som ikke kender lovgivningen.
Men når man også skal sige sådan noget, så er det opgaver og undersøgelse der skal udføres i udvalget og igennem revisionsudvalget, så man også vide, at man ud fra et allerede igangværende sag, så er det jo en lukket behandling der skal ske. Og efterfølgende først før det bliver offentliggjort, så skal det fremføres. Og derfor med hensyn til moral og etik at man vil fremsætte noget på et stade af søvn. Jeg mener ikke, at man er ved at overskride grænsen for moral og etik.
Men som sagt med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets fremlæggelser, dem tager vi imod som opgaver og videre undersøgelse i samarbejde med landsstyret, så ser vi frem til at kunne udføre dem til efterårssamlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og det er landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Inuit Ataqatigiits ordfører prøver på at gøre denne spændende denne undersøgelse der er sket. Og her har landsstyret overhovedet ikke noget at skjule og revisionsudvalgets samtlige ønsker ville også blive effektueret. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.
Uden af kende grundloven så godt som Johan Lund Olsen, så er jeg vidende om, at i henhold til landstingslov og det oplysninger man ønsker i henhold til det, så skal de samtlige oplysninger afgives. Og dette vil landsstyret overhovedet ikke ændre på hvilket som helst tidspunkt. De ønskede om oplysninger, det skal de nok få. Og det er meget tilfældigt at denne sag er blevet videreført til jer med underskrift. Det var blot en tilfældighed.
Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed er vi færdige med dette dagsordenspunkt. Og førend
andenbehandlingen så skal den behandles af revisionsudvalget.