|
Dagsordenspunkt 123-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl. 16:16
Forslag til Landstingslov om vederlag m.v. for medlemmer af Landstinget og Landsstyret.
(Landstingets Formandskab)
(1. behandling)
Mødeleder:
Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Formandskabets forslag er baseret på rapporten fra den uvildige arbejdsgruppe Landstinget nedsatte i december 2001 med henblik på forberedelse af en ny vederslagslov.
Kun på tre punkter følger det fremlagte forslag ikke fuldt ud arbejdsgruppens anbefalinger:
- af hensyn til befolkningens accept foreslås vederlag til Landstingets medlemmer svarende til lønramme 35, hvor arbejdsgruppen foreslog den højere lønramme 36,
- af hensyn til ligelig behandling til Landstingets medlemmer foreslås, at medlemmer med bopæl i Nuuk, der mister deres bolig som resultat af valget til Landstinget, kan anvises bolig i Nuuk på samme betingelser som medlemmer fra kysten, der ønsker at flytte til Nuuk,
- af hensyn til den indførte praksis, hvor Landsstyremedlemmer søger orlov fra Landstingsarbejdet på ubestemt tid, medens hvervet som Landsstyremedlem varetages, er der opstået et behov for særlige regler om eftervederlag til suppleanter.
Disse fravigelser fra arbejdsgruppens anbefalinger er udførligt omtalt i bemærkningerne til forslaget.
Under hensyn til den arbejdsbyrde og den betydning, der er forbundet med hvervet som medlem af Grønlands Landsting, er hvervet blevet en fuldtids beskæftigelse, der bør vederlægges med lønnen for en tjenestemand i lønramme 35 med de dertil hørende tillæg, i alt 334,874 kr. årligt.
Da hvervet som medlem af Grønlands Landsting foreslås vederlagt som en fuldtidsbeskæftigelse, bortfalder begrundelsen for særskilt vederlæggelse af udvalgsarbejde. Ved fordelingen af udvalgsposter forekommer det derfor rimeligt, at medlemmer af særligt arbejdskrævende udvalg får færre udvalgsposter end andre.
Da medlemmerne af Grønlands Landsting forudsættes at lægge en normal fuldtids indsats i deres politiske hverv og da de lønnes som en tjenestemand i lønramme 35, må der være en grænse for, hvor megen anden lønnet virksomhed, de kan påtage sig. For ansatte i den private sektor forudsættes dette at regulere sig selv. For andre bestemmes det i lovforslaget, at deres samlede indtægt fra offentlige stillinger og hvervet som medlem af Landstinget højst må udgøre 1,5 gange landstingsvederlaget. Med offentlige stillinger og hverv forstås stillinger og hverv indenfor staten, Grønlands Hjemmestyre og det grønlandske kommuner, herunder bestyrelsesposter i helt eller delvist offentligt ejede selskaber.
Denne ordning med et loft over Landstingsmedlemmers samlede indtjening vil have stor betydning for flere af Landstingets medlemmer. Det kan diskuteres om dette er rimeligt, da medlemmerne ikke kendte denne forudsætning forud for valget i december 2002. Der er fremsat ønsker om, at denne bestemmelse først sættes i kraft efter nyvalg. Dette kan naturligvis indgå i et eventuelt ændringsforslag til senere behandling, såfremt Landstinget i dagens debat tilkendegiver dette overfor Formandskabet.
Landstingsmedlemmernes nuværende omkostningstillæg på 50.000 kr. årligt bevares, men gøres skattepligtigt i det omfang, det ikke udnyttes til dækning af dokumenterede fradragsberettigede omkostninger.
Landsstyremedlemmer og Landstingets formand modtager intet omkostningstillæg, men får dækket de med deres hverv forbundne omkostninger.
Udover Landstingsvederlaget på 334.874 kr. årligt modtager medlemmer af Landsstyret et vederlag på 388.085 kr. årligt, svarende til lønramme 39 inklusive tillæg, hvilket giver dem et samlet vederlag på 722.959 kr. årligt.
Formændene for Landstinget og Landsstyret modtager samme vederlag som medlemmerne af Landsstyret plus et særligt formandsvederlag på 137.845 kr. årligt, i alt 860.804 kr. årligt.
Formændene for Landstinget og Landsstyret har fri bolig i Nuuk. Medlemmer af Landsstyret har tjenestebolig i Nuuk og der kan anvises bolig til medlemmer af Landstinget, som med deres husstand ønsker fast bopæl i Nuuk.
Efter at Grønland er blevet en valgkreds har Landstingets medlemmer et øget behov for at foretage orienteringsrejser i Grønland og møde befolkningen i hele landet. Landstingsmedlemmers adgang til at foretage orienteringsrejser udvides, således at der i hvert kalenderår kan foretages rejser indenfor en beløbsramme på kr. 30.000,-.
Familie til medlemmer fra kysten gives øgede muligheder for ledsage- og besøgsrejser. I Landstingsmedlemmers tilfælde kan ægtefælle/samlever og børn under 18 år få en ledsagerrejse betalt en gang årligt. I Landsstyremedlemmers tilfælde kan de to gange årligt få en besøgsrejse betalt.
De nuværende pensionsordninger for Landstingets og Landsstyrets medlemmer opsættes. Samtidig oprettes en privat, tidssvarende alders-, ægtefælle- og børnepensionsordning i en pensionskasse, der hører hjemme i Grønland, hvortil Grønlands Hjemmestyre yder 10% og medlemmerne 5% af de udbetalte pensionsgivende vederlag.
Reguleringen af vederlagene sker i overensstemmelse med udviklingen på henholdsvis AK- og AS-G området og omkostningstillægget reguleres årligt efter det grønlandske reguleringspristal. Derfor skønnes det ikke i denne omgang nødvendigt at henlægge fremtidige reguleringer til et uafhængigt nævn.
Sammenlignet med ordningerne for vederlaget til medlemmerne af andre nordiske parlamenter og regeringer ligger det stillede forslag i underkanten og med hensyn til de øvrige betingelser afviger forslaget kun marginalt fra lande, der geografisk er blot sammenlignelige med Grønland.
Formandskabet fremlægger forslaget til Landstingets 1.behandling på denne samling med håb om, at partier og kandidatforbundet vil bidrage konstruktivt til afklaring af alle detaljer i forslaget. Herefter tages forslaget til udvalgsbehandling 2.- og 3.behandling kan så finde sted på Efterårssamlingen i forbindelse med finansloven for 2004, det vil sige under efterårssamlingen her til efteråret.
Og den er således afgivet til behandling i Landstinget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak.
Landstinget må nu bruge tiden fra nu af og fremkomme med et nyt forslag om vederlag og pension for medlemmer i Landstinget og Landsstyret. Dette er vores opfattelse i Siumut. Emnet har været har været til drøftelse i lang tid, blandt andet med befolkningens syn på Landstinget er blevet svækket.
Siumut har altid ment, at arbejdet i Landstinget skal være på fuld tid og på dette grundlag skal vederlaget vurderes.
Efter at dette arbejde har gennemgået en lang og grundig drøftelse og har været behandlet af en uvildig arbejdsgruppe i 2002 har Landstingets Formanskab efter end drøftelse i Landstinget nu udarbejdet et kompromis, således at der her tages udgangspunkt i en lavere lønramme 35. Fra Siumuts side vil vi støtte dette forslag og mener ikke, at det kan sammenlignes med andre folk med lavere eller højere lønninger.
Omkostningstillægget på 50.000 kr. ønskes bevaret, men vi støtter at det i lighed med andre, gøres skattepligtig, i det omfang det ikke udnyttes i fuld omfang. Denne fremgangsmåde er ellers anderledes i forhold til andre landes parlamentsmedlemmer. Andre landes parlamentsmedlemmer gøres ikke skattepligtige på det område.
Selvfølgelig lægger vi i Siumut vægt på, at vi alle lovgivningsmæssigt behandles lige, kun i opgaver med udgangspunkt i Landsstyret behandles lige, kun i opgaver med udgangspunkt i Landsstyret kan der vedtages særskilte ordninger.
Følgende andre spørgsmål, ønsker vi, at Formandskabet behandler mere grundigt og gennemfører inden en 2. behandling:
For det første, § 1, stk. 2 mener vi, at der må findes ordninger, således der ikke lukkes af for landstingsmedlemmernes muligheder for avancement eller at have andre erhvervsstillinger. Vi mener, at der kan tænkes på, at dette afsnit muligvis først kan blive gældende efter næste valg. Endvidere mener vi, at flytteomkostninger skal tilpasses i lighed med andre virksomheder.
Andre ordninger og sociale forhold, der vil respektere landstingsmedlemmer og deres familier, giver vi fra Siumut vores tilslutning. Ligeledes forbedringer af Landstingsmedlemmernes muligheder for orienteringsrejser i hele landet. Det mener vi i Siumut er absolut nødvendigt.
På trods af Landstingets lønforhold og andre vilkår i forhold til vore nabolande, i henhold til dette forslag, ikke er lige gode, så er det alligevel Siumuts opfattelse, at der siden 1993 nu er mulighed for at hele Landstinget kan tilslutte sig, således denne sag kan gennemføres.
Således medgiver vi vores tilslutning fra Siumut og vi ønsker, at Formandskabet med vores indstillinger, sammen med andre partiers og Kandidatforbundets eventuelle indstillinger, udfærdiger et nyt forslag inden 2.behandlingen. Siumut har heller ikke noget imod, at lovudvalget også kontaktes i dette arbejde.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
På vegne af Inuit Ataqatigiit skal jeg først udtrykke, at vi mener, at arbejdet med dette forslag hidtil har varet for længe, og at der til dette er blevet brugt for mange kræfter, og at dette bør løses nu.
Vi er enige i nogle af forslagets indstillinger, nogle anser vi som forhandlingsoplæg indtil efterårssamlingen, mens der er punkter, vi i deres nærværende form ikke kan accepteres.
Efter sidste ændring af Vederlagsloven i 1993 til i dag er ansvar og pligter blevet større, og Landstinget arbejder nu hele året.
Landsstyremedlemmers ansvar og pligter er ikke blevet ændret væsentligt og derfor ser vi ingen grund til, at disses vilkår i højere grad forbedres.
Idet Landsstyremedlemmers og Landstingsformandens vederlagsforhold er meget anderledes, vil jeg senere komme ind på dette emne.
Med hensyn til vederlag og pension m.v. til medlemmer af Landsting og Landsstyre mener Inuit Ataqatigiit, at følgende bør lægges til grund:
- et landstingsmedlem har et stort ansvar på vegne af samfundet
- et landstingsmedlems ubestikkelilghed
- landstingsmedlemskab bør være attraktiv for de fleste
- vederlag til Landsstyremedlemmer ikke bør sættes for højt
- et landstingsmedlemskab ikke kan sammenlignes med andre erhverv
- civilt arbejde og private økonomiske forhold bør ikke være hindringer.
Forslaget fra Landstingets Formandskab er på flere punkter en imødekommelse af Inuit Ataqatigiits ønsker, og dette er vi tilfredse med, men vi har kommentarer i forhold til visse punkter.
Vi accepterer således forslaget, idet forslaget indebærer et vederlag svarende til lønnen for en tjenestemand i lønramme 35 og vi anser dette, som en imødekommelse af vort forslag, som svarer til lønramme 34, hvor Landstingets Formandskab ellers havde foreslået lønramme 36. Desuden har vi erfaret, at dette svarer til den almindelige lønudvikling ud fra overenskomstforhandlingerne i løbet af de ti sidste år.
Men Inuit Ataqatigiit ønsker ikke, at vederlagsforhøjelsen sker på en gang, men at forhøjelsen sker gradvist i løbet af de kommende år. Dette anser vi som et forhandlingsoplæg overfor de andre partier.
Inuit Ataqatigiit foreslår, at fremtidige tilpasninger af Landstingsmedlemmers vederlag sker efter fastlagte principper, for eksempel ved at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige forhøjelse eller nedgang i forhold til de resultater, der sker ved overenskomstforhandlingerne.
Det er ellers ønskeligt, at landstingsmedlemmer er bosat spredt i vort land og er nært tilknyttet befolkningen. Efter en hurtig sammentælling af de 34 Landstings- og Landsstyremedlemmer, kan vi konstatere, at 22 af disse er bosat i Nuuk. Dette er blandt en følge af sammenlægningen af vort land til en valgkreds.
Dette til trods vil vi ikke afslå Formandskabets indstilling om, at give Landstingsmedlemmer, som ønsker dette, muligheden for at flytte til Nuuk fra kysten. I de tilfælde, hvor et Landstingsmedlem ikke opnår genvalg og skal flytte tilbage til det sted, hvor vedkommende kommer fra, vil der være behov for igen at finde en bolig; de spørgsmål, der er forbundet hermed, bør afdækkes inden 2.behandlingen af lovforslaget.
Vi er enige i forslaget om ikke længere at yde vederlag til udvalgsmedlemmer.
Ved forslaget er det anbefalet, at der sættes begrænsninger i forhold til omfanget af civilt arbejde ved siden af landstingsmedlemskabet. Dette munder ud i, at det er foreslået, at der sættes en øvre grænse i forhold til vederlaget fra det offentlige.
Inuit Ataqatigiit kan godt forstå ideen i dette forslag, men finder det mærkværdigt, at der sættes et øvre loft til realiseringen. I denne forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at vederlæggelse af job ikke er ens; i nogle arbejdspladser opnås i løbet af et helt år.
Derfor vil nogle Landstingsmedlemmer ifølge forslaget være den eneste gruppe i samfundet, hvor der sættes begrænsninger i forhold til vederlaget. Dette vil føre til, at der vil ske en diskrimination mellem offentlligt og privat ansatte.
Inuit Ataqatigiit ønsker, at partierne forhandler om dette.
Vi er enige i, at omkostningstillægget gøres skattepligtig, når der ikke kan forelægges dokumentation.
Men vi er ikke enige i forslaget om, at Landstingsmedlemmet årligt skal ydes et beløb på op til 30.000 kr. til orienteringsrejser. Vi mener, at dette beløb er sat for lavt i forhold til de alt for høje billetpriser, samt at dette ikke giver Landstingsmedlemmerne mulighed for i tilstrækkelig omfang at mødes med vælgerne. Inuit Ataqatigiit ønsker ligeledes at tage dette op til forhandling.
Dette forhold bør sidestilles med Landsstyremedlemmernes ubegrænsede ret til rejser.
Vi mener, at pensionsforholdene i høj grad bør rettes op, og at tiltagene bør realiseres snarest, samt at tiltagene bør svare sig i forhold til arbejdet.
Vilkårene i dag for Landsstyremedlemmerne samt Landstings- og Landsstyreformanden kan ikke siges at være dårlige. Inuit Ataqatigiit mener, de foreslåede vederlagsforhøjelser til disse er for overvældende, især med tanke på hvilke goder, der er ved siden af vederlaget.
Som nævnt indledningsvis er ansvar og pligter for Landsstyremedlemmer ikke ændret væsentligt siden 1993, og Inuit Ataqatigiit mener ikke, at der er grund til så stor vederlagsforhøjelse, som der lægges op til.
Generelt bør formålet under tilrettelæggelsen af vederlag og pension være at stræbe efter gode arbejdsvilkår for Landstingsmedlemmerne, og at gøre arbejdet mere attraktivt for de fleste i samfundet.
Som jeg nævnte i indledningen, er der hidtil blevet brugt for meget tid og for mange kræfter til Landstings- og Landsstyremedlemmernes vederlag. Dette er i høj grad og i stærke vendinger blevet debatteret ikke kun i Landstinget, men også iblandt befolkningen og pressen har i høj grad været involveret.
Det er et tydeligt krav fra befolkningen, at vi skal være mere dygtige og mere resultatorienterede med hensyn til arbejdet. Derfor finder Inuit Ataqatigiit det højst ønskeligt, at forslaget realiseres under efterårssamlingen med de fleste Landstingsmedlememr som bagland, samt at målet må være et bedre og respektabelt landstingsarbejde.
Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit at understrege, at loven ikke kun kommer de nuværende Landstingsmedlemmer til gode, men at vilkårene for de kommende medlemmer derved kan sikres og det er vort ønske, at ikraftsættelsestidspunktet også skal tages op til forhandling.
Med disse bemærkninger vil jeg erindre om vore forannævnte ønsker til viderebearbejdelse.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Da landstings- og landsstyremedlemmers vederlag og pension blev behandlet under Landstingets ekstraordinære møde i december 2001, blev det af samtlige medlemmer godkendt, at nævnte forhold skulle underlægges en uvildig undersøgelse af en arbejdsgruppe.
Til fremlagte forslag, som bliver fremlagt af Landstingets Formandskab som kompromisforslag har vi fra Atassut følgende bemærkninger:
Vi kan konstatere, Landstingets Formandskab anmoder om tilkendegivelser af meninger til tre forhold, som er anderledes i forhold til arbejdsgruppens forslag.
Det første er Formandskabets indstilling om lønplacering på lønramme 35 mod arbejdsgruppens, som er en ændring i forhold til arbejdsgruppens forslag om placering på lønramme 36. Det tilslutter vi os i Atassut. At placere landstingsmedlemmers grundløn i lønramme 35 betyder, at de vil få mindre vederlag end borgmestrene i mindre byer. Men Atassut skal gøre opmærksom på, at det mener vi er rimelig nok.
Videre støtter vi fuldt ud, at det er op til de valgte landstingsmedlemmer selv at bestemme, om de vil bosætte sig i Nuuk. For der er ingen tvivl om, at der vil blive sparet betydelige midler på rejser, ophold og dagpengeudgifterne. Ikke mindst mener vi, at denne mulighed i høj grad vil forbedre landstingsmedlemmers arbejdsforhold.
Men når vi har sagt det, så mener vi at besparelserne vil overstige eventuelle udgifter til bohaveflytning. Vi skal derfor anmode Landstingerts formandskab om, at det bliver undersøgt, hvorvidt det er muligt at bohave til landstingsmedlemmer der vælger at flytte til Nuuk bliver dækket.
Arbejdsgruppens udtalelse om, at de betragter foreslåede grundløn til at være dækkende i forhold til den tidsforbrug der er under landstingsmøderne samt til landstingsmedlemmers tidsforbrug i udvalgsarbejdet, tilslutter vi os i Atassut. Men når det er sagt, skal vi fra Atassut udtale, at vi finder det mere rimeligt, at den foreslåede ordning omkring reduktion af landstingsmedlemmers indtægter fra andre offentlige hverv eller stillinger først træder ikraft fra næste valgperiode fra 2006.
Det hele taget i betragtning mener vi i Atassut, at landstingsmedlemmers og landsstyremedlemmers vederlag også må tilpasses de daglige gøremål, som politikerne foretager på vegne af borgerne.
Landstingsarbejdet, som er blevet tungere de sidste år taget i betragtning, må der foretages tiltag til for at tilrettelægge politikerne arbejde til at være et fuldtidsarbejde, således at de får mulighed for at arbejde på fuld tid som folkevalgte.
Vi skal fra Atassut anmode Formandskabet om at undersøge, om behandlingen af dette punkt kan gøres færdigt i løbet af forårssamlingen, så man på denne måde kan sikre, at de landstingsmedlemmer, der vælger at arbejde fuldtids og som ønsker at flytte til Nuuk har lovgrundlaget i orden.
Med disse bemærkninger, skal Atassut udtale sin tilslutning til førstebehandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes side respekterer vi, at et flertal har besluttet om, at få dagsordenspunktet bragt op til behandling i Landstinget, selvom vi ikke er enige i. Men vi skal for en god ordens skyld forblive i salen under drøftelsen af punktet.
Vi ved, at det ikke og alene Landstinget, der kan bringe dette spørgsmål op til behandling, og at et flertal i Landstinget vil stadfæste om punktet skal omsættes til en lov, gældende for hele Landstinget.
For ikke at skulle medvirke til unødig røre, skal Demokraterne blot meddele, at de ikke vil fremkomme med ordførerindlæg til dagsordenspunkt, ej heller udtale sig på tværs af emnet udadtil, men vil blot undlade at stemme, når man når til afstemningsstaden.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Som bekendt er det ikke første gang, at forslag til Landstingslov om vederlag og pensioner m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. bliver behandlet i denne sal.
Jeg skal derfor med henvisning til Kandidatforbundets udtalelser under 1.behandlingen i efterårssamlingen 2000 og senere under efterårssamlingen 2001 komme med følgende bemærkninger under nærværende behandling af forslaget.
Jeg skal til at starte med endnu engang, at gøre opmærksom på, at en stor del af befolkningen allerede under behandlingen under efterårssamlingen i 2000 have vist deres modstand ved bl.a. underskriftsindsamlingen og senere har rigtig mange personer her i Nuuk og i andre byer demonstreret flere gange for at vise deres modstand.
Og jeg skal derfor på baggrund af de endnu engang over landstinget og Landsstyret anbefale denne reaktion fra befolkningen kan man på ingen måde bare lade som om man ikke hører og ej heller ignorere. Samt ganske kort flertallet af befolkningen, altså vores arbejdsgivere kan ikke acceptere, at Landstingsmedlemmers og Landsstyremedlemmers løn stiger så drastisk højt.
Jeg mener derfor, at vore arbejdsgivere gentagne reaktioner ikke bare må ignoreres fra Landstingets side, men må respekteres.
Vi er også alle sammen vidende om, at vort land ikke har råd til at honorere så store lønstigninger til Landstings- og Landsstyremedlemmer. Og dette bliver også under nærværende møde dokumenteret, idet vi under 1.behandlingen af Finansloven for dette år og under fremlæggelsen af politisk-økonomisk redegørelse vedrørende i år blev tydeliggjort bekendt med, at vort lands økonomiske situation vil blive anstrengt i de kommende år.
Landsstyret sagde under fremlæggelsen af Finanslovsforslaget bl.a. under 1.behandlingen. Og jeg citerer:
”Vi kan konstatere, at de offentlige har mærkbare udgifter i forhold til indtægterne. Hvis det bliver nødvendigt, må vi derfor være rede til at undersøge på hvilke områder, der skal igangsættes sparetiltag.” Citat slut.
Jeg mener, vi også bør være påpasselig, ikke mindst på baggrund af, at man under fremlæggelsen af politisk-økonomisk redegørelse for dette år, bl.a. brugte følgende vendinger og det, der står under følgende i politisk-økonomisk redegørelse og det er så et citat:
”Landstingsmedlemmer går en alvorlig politisk tid i møde”, citat slut.
Jeg er derfor af den opfattelse, at så markante forhøjelser af Landstings- og Landsstyremedlemmers vederlag i forhold til andre faggrupper ikke svarer til de faktiske forhold og kan på ingen måde accepteres.
Jeg er ligeledes af den opfattelse, at udtaler om omsorg for de mindre-bemidlede i samfundet ikke harmonerer med de forestående tiltag.
Vi har tidligere på vegne af Kandidatforbundet flere gange gentaget, at midlerne skal bruges til de svageste i samfundet, som har større behov for håndsrækning. Eksempelvis vil de faldefærdige skolebygninger få midlerne til vederlagsforhøjelser for ikke at nævne behovet for en ny skole i Siorapaluk, specielt er der jo stor behov for renoveringen i Siorapaluk, Saqqaq, Oqaatsoq, Akunnaaq og i andre byer og bygder.
Med disse modargumenter for foreslåede markante vederlagsstigninger har jeg følgende bemærkninger til lovforslaget.
For at behandle Landstingsmedlemmerne lige bliver det foreslået, at Landstingsmedlemmer, der bor uden for Nuuk skal tilbydes en passende bolig i Nuuk.
Forslaget vil være en særdeles god løsning for de studerende, der eventuelt bliver valgt ind i Landstinget. Men jeg synes, at vi bør kaste blikket på de konsekvenser, der vil opstå som følge af den foreslåede yderligere koncentration i forbindelse med landstingsmedlemmernes flytning til Nuuk. Vi er jo alle bekendt med, at der er stor boligmangel i Nuuk og hvis man lige pludselig skal til at prioritere landstingsmedlemmer i boligmæssig henseende vil dette være i stik imod intentionerne om lige behandling hos samfundet.
Vi kan i Kandidatforbundet i princippet acceptere intentionen med, at gøre landstingsarbejdet til fuldtidsarbejde. Men i forhold til demokratiet er det forestående forslag i mod principperne i dette, idet man med forslaget vil amputere borgernes fulde ret til at arbejde i frihed uden begrænsninger.
Og hvis forslaget omkring at den samlede indtægt fra offentlige stillinger og hverv højest kan udgøre halvanden gang Landstingsvederlaget vil det være interessant, at vide hvordan man vil administrere nævnte ordning, idet flere af de nuværende landstingsmedlemmer jo har andet udover Landstingserhvervet.
Jeg selv er borgmester, andre af Landstingsmedlemmer samt Landsstyremedlemmer samtidig med deres Landstingshverv, andre er lærere og andre har andet beskæftigelse.
En af forslagets intentioner er ligebehandling af Landstingsmedlemmerne og apropos forslaget omkring, at den samlede indtægt fra offentlige stillinger og hverv højest kan udgøre halvanden gang landstingsvederlaget, så mener jeg også, at forslaget også må gælde Landsstyremedlemmerne for der er jo Landsstyremedlemmer som samtidig er medlemmer af Landstinget.
Hvis der så skal være lige behandling af samtlige Landstingsmedlemmer må det sikres og vurderes, at Landsstyremedlemmer, der samtidig er Landstingsmedlemmer ikke får dobbeltvederlag.
Jeg skal til sidst gøre opmærksom på, at nærværende forslag om forhøjelse af Landstings- og Landsstyremedlemmers vederlag ikke harmonerer med Landstingets og Landsstyrets målsætning om reduktion af de offentlige udgifter og at forslaget heller ej harmonerer med de faktiske forhold og det gør det ikke nemmere for en at acceptere det.
Dette forslag, som vil indebære, at landstings- og Landsstyremedlemmers vederlag stiger med op imod 40%, svarer slet ikke til realiteterne. Landskassen har heller ikke råd til denne forhøjelse. Det kan vi alle sammen konstatere og vi må derfor gå væk fra vores navlebeskuerstatus og tænke mere på, at SIK-overenskomsterne tilsiger lønstigninger op 2-3% i løbet af 2-3 år.
Og så skal vi ikke glemme andre, som har større behov for opbakning end os selv.
Jeg skal derfor meddele, at jeg på vegne af Kandidatforbundet ikke kan tilslutte mig forslaget i dens aktuelle udformning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landstingets Formand, der nu får ordet.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Jeg siger tak fordi samtlige partier støtter, at sagen går videre, men jeg skal også takke Demokraterne, idet de meget klart kommer med en melding om, at de under sagens behandling i større udstrækning ikke vil deltage, men vil respektere udfaldet af sagens behandling.
Kandidatforbundets afslag og de argumenter har vi allerede hørt før, hvorfor jeg ikke vil kommentere dem yderligere. Men jeg gerne vil kommentere er de tre partier: Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, idet de her under 1.behandlingen også har henvist til de ting, som de har påpeget eller ønsker at påpege og disse ting vil inden 2. behandlingen blive arbejdet med.
Man siger bl.a., som jeg er glad for, idet Inuit Ataqatigiit meget klart siger, at man internt, at de er forhandlingsoplæg eller der er nogle ting, som de gerne vil gøre til genstand for forhandling. Det synes jeg er flot, således at vi Formandskabet meget klart har nogle ting, som vi kan forhandle os frem til og de lægger så også op til, at vi kan samarbejde og skal samarbejde med de andre partier, idet jeg også mener, at disse løsningsforslag, som flere partiordførere også var inde på, bl.a. Siumuts ordfører, Jens Napaattooq kom ind på, så har vi efterhånden brugt meget lang tid på nærværende sag.
Og Inuit Ataqatigiit siger også, at vi har brugt for lang tid og for mange ressourcer på netop denne sag også. Kort sagt så er det sådan, vil jeg gerne takke for de bemærkninger, der er kommet, således at der er nogle ting, vi skal forhandle os frem til og det skal vi nok arbejde med, lige som de bemærkninger, der er faldet, således at vi til efterårssamlingen kan behandle disse ting og komme med et løsningsforslag, som vi alle sammen kan leve med til godkendelsen.
Og jeg synes også, at med hensyn til de ting, som er blevet henvist til, så vil der ske et tæt samarbejde med andre partier. Og selvom man ikke specielt har kommenteret det fra Landsstyrets side, så ved jeg, at man respekterer sagen, fordi den vil være gældende i mange år frem og det er det, man regner med. Derfor er den løsning, vi nu stiler frem til, da håber vi så, vi kan finde en løsning, der vil kunne være gældende mange år fremover, hvorfor det er vigtigt, at vi kommer i forståelse med hinanden på den bedste måde.
Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for de bemærkninger, der er kommet og således at arbejdet så kan fortsætte ud fra flertallets ønske.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi siger tak til Landstingets formand, der er en, der har bedt om at få ordet. Det er Jens Napaattoq, Siumuts ordfører.
Jens Napaattoq, ordfører Siumut.
Tak. Med hensyn til den klare politiske kurs, vi har taget, så har Kandidatforbundet kun set på den økonomiske side af sagen, og at vi skal, han ser ikke på de mange fordele, der vil komme til fordel for hele samfundet her i forbindelse med vores politiske. Han siger også, at landsstyrets og Landstingets vederlag ligger på en dobbeltsidig og jeg undrer mig over, at han ikke påpeger sin egen dobbeltstilling som Landstingsmedlem og borger.
Og såfremt og jeg undrer mig også over, at han heller ikke påpeger, at når forslaget bliver godkendt, så vil han selv få fordel af det. Og såfremt nærværende
forslag bliver godkendt, så vil Anthon Frederiksen selv falde kraftigt lønmæssigt.
Og såfremt vi så også, vi hvor også har lagt op til § 1, stk. 2 bør tages væk og det er
det jeg gerne vil påpege, at man selv også undrer jeg mig over, at han ikke går ind for forslaget, når der vil ske en mindre besparelse for hans vedkommende overfor samfundet.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Selvfølgelig er det i de forløbne år, hvor vi har diskuteret denne her sag, det har selvfølgelig sin årsag, fordi man har nogle ønsker i de forskellige landsting, at vi skal finde en løsning på landstingets og Landsstyremedlemmernes pensionforhold.
Især det forrige Landsting har været meget berørt vedrørende dette dagsordenspunkt, lige som samfundet selvfølgelig også har været berørt af det. Og årsagerne til dette og der kom jeg kort ind på det på vegne af Inuit Ataqatigiit, idet man er tilbøjelig til at tro, at det ikke kun er den økonomiske side af sagen, men ser man på det politiske arbejde for samfundet og de resultater, man opnår for det. Det er så derfor nogen rejser sig og det er det, vi også bør have i baghovedet ved denne beslutningsproces.
Og at Inuit Ataqatigiit selvfølgelig også vil gå med til at komme på et kompromis, det skal forstås sådan, at vi selvfølgelig gerne tager et ansvar i en sag, som kan være meget anstrengende og derfor er det fra vores side meget ønskeligt, at der kommer en bred enighed her i Landstinget om sagen.
Og således at de fremtidige Landstingsmedlemmer og det er dem, vi primært også har tænkt på. Jeg synes, at Landstingets Formands bemærkninger til vores ordførerindlæg er helt korrekte, idet de fleste ordførere var inde på, at man efterlyser en løsning, som flertallet kan leve med.
Og det er det, man så komme frem til indtil vi træffer den endelige afgørelse til næste møde.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det er med hensyn til Siumuts ordfører, så vil jeg komme med en besvarelse til hans bemærkninger og vil også præcisere, at denne sag, som jeg allerede har sagt, så er det ikke første gang, vi behandler den her i Landstingssalgen.
Og i efteråret 2000 blev den også behandlet og siden dengang i efteråret 2001, var jeg overhovedet ikke borgmester på daværende tidspunkt. Og man skal også lægge mærke til, at man så vidt muligt ikke skal ændre sine meninger også ud fra en politisk stillingtagen. Det lægger man vægt på også fra jeres side. Som Formanden har sagt siden sagen blev fremsat første gang, så har vi ikke ændret vores mening fra Kandidatforbundet.
Og ikke mindst når vi ser på landets økonomi og ikke mindst ud fra dem, der har behov i dag og med hensyn til dem, vi ikke har råd til at yde noget til og her hvis lovforslaget bliver godkendt i sin foreliggende form, vil den koste 5,7 millioner kroner for Landskassen.
Og disse 5,7 millioner kroner, hvis man tænker på dette beløb, så er der tale om ret så stort beløb. Især når de kun skal fordeles til kun 34 personer. Og derfor at med hensyn til forberedelse af ordførerindlæg, så har jeg ikke kun taget udgangspunkt i min person og så forsvare mig selv. Det har jeg ikke og det har heller ikke været tilfældet, fordi vi i Kandidatforbundet, da sagen blev behandlet første gang i 2000 og derfor med hensyn til Siumuts ordfører skal prøve på at vende den tilbage, at da jeg er borgmester og jeg så er landstingsmedlem, at jeg er imod, at min løn vil falde. Det vil ikke være tilfældet.
I efteråret 2000, da vidste jeg overhovedet ikke, at jeg i 2003 eller før denne, at jeg ville blive borgmester, for hvem som helst kendte jo ikke hvordan resultatet af næste kommunalvalg ville blive. Det vidste vi alle sammen ikke den gang. Derfor med hensyn til de, som lægger vægt på, selvfølgelig bør politikere, som I alle sammen er vidende om, så er vælgerne og samfundet været i stor røre og været meget imod så drastiske forhøjelser og det er det, som danner grundlag for, at jeg fastholder min mening.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Der er ikke flere, der har markedet sig. Og dermed bliver dagsordenspunkt 123; Forslag til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v., så har et absolut flertal inden 2.behandlingen ønsket, at den bliver behandlet i Formandskabet. Og hvis det er nødvendigt i Lovudvalget.
Det er så et absolut flertal, der har ønsket det.
Dermed er behandlingen af punkt 123 færdig