Dagsordenspunkt 124-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, fredag den 7. marts 2003, kl. 14:00
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Landstinget behandlede under efterårssamlingen
2002 det daværende Formandskabs oplæg vedrrøende mulige ændringer af
Landstingets Forretningsorden. Formandskabet indstillede, at der indføres
mulighed for en ugentlig spørgetime uden skriftlig forberedelse, samt at
fristdagen for fremsættelse af forslag forlænges med en uge, således at fristen
udgør 5 uger.
Landstinget tilsluttede sig det daværende
Formands indstillinger, og nærværende forslag fremsættes i overensstemmelse
hermed, men med tilføjelse af en ændring af de taletider, som gælder for
Landstingets åbningsdebat.
Landstingets formandskab får med denne ændring af
Forretningsordenen mulighed for at indføre en ugentlig spørgetime, hvor
Landstingets medlemmer kan fremsætte mundtlige spørgsmål til Landsstyret uden
forudgående anmeldelse til Formandskabet eller Landsstyret. Spørgsmålet
besvares straks og uden efterfølgende debat. Landsstyret kan dog erklære, at
Landsstyret ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet. Der kan ikke
træffes beslutning i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet.
Fristen for indgivelse af forslag til en
landstingssamling udvides med en uge, således at der gælder en frist på 5 uger
forud for samlingens begyndelse. Udvidelsen har til formål at forbedre
Landstingets og Landstingets administrations mulighed for at forberede
samlingen.
Med forslaget korrigeres en trykfejl i
taletiderne for Landstingets åbningsdebat. Samtidig begrænses ordførernes
første indlæg til 30 minutter.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Vi går over til partiernes og Kandidatforbundets
ordførere. Først er det Per Rosing-Petersen, Siumut.
Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. Siumut lægger vægt på, at der samtidig med
udviklingen i samfundet, at forretningsordenen for Landstinget også følger med
og hele tiden revideres. Således forholder det sig med de tre forslag og vi vil
fra Siumut meddele vores fulde støtte og har følgende bemærkninger:
Med hensyn til det første ændringsforslag til ?36 må den betragtes at være en smidiggørelse af Landstingets
daglige møder. Det vil sige, at man får direkte mulighed for at fremsætte
mundtlige spørgsmål til Landsstyret.
Det er allerede kendt, at man i andre lange har
erfaringer på dette felt, og at dette vil være passende i Grønland under
Landstingets samlinger, da man således under et møde vil åbne en mulighed for
at fremsætte mundtlige spørgsmål.
Det anden ændringsforslag til ?39 foreslås det, at indgivelse af punkter, der
anmodes optaget dagsordenen i stedet en måned, at de nu skal indgives senest 5
uger før. Denne ændring vil ikke medføre meget, da forskellen kun er nogle
dage. Derfor giver Siumut sin tilslutning også her.
Det tredje ændringsforslag. I Landstingets
forretningsorden hører også bilag om taletider, og dem ønsker man fra
Formandskabet, at ændre, så der således ved åbningsdebatten har følgende
taletider.
Partiordførerne første gang 30 minutter, anden
gang 15 minutter og andre medlemmer 5 minutter og tredje 5 minutter.
At disse ændringsforslag i henhold til ?32 træder i kraft ved Landstingets vedtagelse,
vil vi fra Siumut også tilslutte os dette.
Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut give
vores fulde støtte til Formandskabets forslag.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Og den næste er så Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det foreliggende forslag til ændringerne i
Forretningsordenen for Grønlands Landsting er forelagt på grundlag af tidligere
forslag, behandlet af det forrige Landsting.
Samlet set, støtter Inuit Ataqatigiit forslaget
som det foreligger, idet jeg henviser til Landstings‑medlem Ole Lynges
vedlagte brev på vegne af Inuit Ataqatigiits Landstingsgruppe den 28. juni
2002, som også er medtaget her i vores ordførerindlæg.
Det er vores opfattelse i Inuit Ataqatigiit, at
Landstingets Forretningsorden skal opdateres, når det findes nødvendigt. I
vedlagte brev fra Ole Lynge sidste år har Inuit Ataqatigiit foreslået, at der
indføres mulighed for, at åbne samråd med enkelte Landsstyremedlemmer, hvor
også offentligheden, det vil sige pressen og vælgerne har mulighed for at
deltage.
Dette ville give den enkelte vælger mulighed for
at intervenere. Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at sådan en metode kan
sikre den demokratiske proces og samtidig give vælgerne reel mulighed for
deltagelse, så den enkelte borger ikke blot er en passiv lytter i
beslutningsprocessen.
Vi anser derfor forslaget om at give de enkelte
medlemmer af Landstinget mulighed for at stille spørgsmål i salen og får svar fra
Landsstyret som et skridt hen imod et egentligt samrådsform, som vi har
foreslået. Vi forventer således, at dette forslag vil blive taget op ved næste
ombæring.
Med disse bemærkninger tilslutter vi forslaget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Den næste ordfører er Jakob Siverthsen, Atassut.
Jakob Siverthsen, ordfører, Atassut.
Landstingets Formandskab ønsker ved nærværende
fremlæggelse en tilføjelse af et stk. 7 til ?36
i Forretningsordenen med henblik på at gøre det muligt for Formandskabet at
afsætte 1 time om ugen til forespørgsler.
Det skal vi fra Atassut udtale, at det nøje må
undersøges om, hvorvidt det er muligt, at et Landsstyremedlemmer, der bliver
spurgt, får stillet en tid til rådighed for at give kvalificeret svar. Dette
lige så meget for at opnå, at Landstingsmedlemmet, der stiller spørgsmålet
ligeledes får et kvalificeret svar.
Og med hensyn til forslaget om, at medlemsforslag
til forestående møder i henhold til ?39 skal
være Formandskabet ihænde allersenest 5 uger før mødets åbning støtter Atassut
forslage ligeledes.
Med hensyn til medlemmernes ret til at udtale
sig, skal Atassut anbefale, at det af Formandskabet under åbningen indstillede
maksimumsgrænser videresendes til Landstingets Lovudvalg inden 2.behandlingen.
Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin
tilslutning til Formandskabets ændringsforslag.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Så er det Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes Landstingsgruppe, efter at have
nøje undersøgelser af forslaget, beslutter vi, at forslaget om ændring af
Landstingets Forretningsorden vil blive støttet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Forslaget til ændring af Forretningsorden for
Grønlands Landsting, så støtter vi den fra Kandidatforbundets Landstingsgruppe
og med henvisning til vores bemærkninger i efterårssam‑lingen, så går vi
ind for den.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand, Atassut.
Landstingsformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Jeg siger tak, at de to fremlagte får støtte og
dermed på baggrund af vedtagelsen, så skal vi behandle den. Og med hensyn til
Inuit Ataqatigiits ordfører om Ole Lynges skrivelse vil selvfølgelig også med
hensyn til det videreførelse af sagen, det er også det, vi hele tiden har
kigget på med hensyn til forbedringer af opgaver og hvilke som helst, som
bliver fremsagt. Det er det, der er med som Ole Lynge har skrevet et brev om.
Og man skal så regne med, at vi ser på det og vi takker for den gode støtte vi
har fået.
Og så er det og mødet er så stoppet her og vi er så færdig med i dag.