Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 122-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 14:47

 

 

Dagsordenspunkt 122

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for planerne om etablering af et vandkraftværk ved Paakitsoq, nord for Ilulissat?

(Anthon Frederiksen)

 

 

Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

 

 

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Muligheden for etablering af et vandkraftværk ved Paakitsoq, nord for Ilulissat, blev allerede i 1970’erne undersøgt og blandt andet eventuel brug af mange midler.

 

Og i den forbindelse vil jeg gerne have oplyst, hvordan man i dag vurderer muligheden for etablering af et vandkraftværk i dette område og hvad der i dag er den politiske holdning hertil.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der kommer med en besvarelse.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Tak. I midten af 90’erne udarbejdede Nukissiorfiit to rapporter om vandkraftpotentialer i Grønland. Vandkraftpotentialerne blev inddelt i to kategorier således, at de økonomisk bedste potentialer samledes i en kategori 1, mens de øvrige samledes i en kategori 2. Vandkraftpotentialet ved Paakitsoq er i rapporterne vurderet til kategori 1.

 

I 1986 blev vandkraftværk i Paakitsoq vurderet, at være dokumenteret i sådan en grad, at det kunne danne grundlag for udbud i licitation i løbet af 1987. Denne plan blev udskudt både på Efterårssamlingen i 1987, Forårssamlingen i 1988 og i Efterårssamlingen 1988. Disse gentagne udskydelser indebar, at der i første omgang, som en midlertidig løsning, blev gennemført en effektudvidelse af det eksisterende elværk og da beslutningen om at bygge vandkraftværket yderligere blev udskudt, resulterede det i bygning af et nyt dieselelværk, der blev indviet i 1992, hvilket for en årrække fjernede den samfundsøkonomiske fordel i vandkraftprojektet.

 

Hvorvidt bygningen af et vandkraftværk i Paakitsup i dag vil kunne fremvise samfundsøkonomisk rentabilitet, kan kun en fornyet analyse dokumentere. Det vil tage cirka 2 år, at få udarbejdet et nyt beslutningsgrundlag.

 

Landsstyret har ønsket at få lejlighed til igen at forny prioriteringen for de næste vandkraftværker. Der er derfor taget initiativ til, at få udarbejdet en redegørelse. I løbet af 2003 vil datamaterialet om vandkraftpotentialer blive opdateret, således at de overordnede principielle beslutninger fra 1995 kan blive revideret til gavn for en styrket planlægning på dette område.

 

Vurderingsgrundlaget baseres på kortstudier, ingeniørgeologiske undersøgelser, hydrologiske målinger og på samfundsøkonomiske beregninger for de enkelte vandkraftanlæg, hvilket også omfatter hensynet til kommende nødvendige investeringer i de eksisterende dieselværker. Vandkraftpotentialet i Paakitsup til forsyning af Ilulissat indgår naturligt i planlægningen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det forespørgeren.

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Atassut.

Ja, jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Og her blev det også dokumenteret eller præciseret, at samtlige forskellige undersøgelser allerede har dokumenteret, at man kan oprette et vandkraftværk, som er rentabelt og som ikke er forurenende for naturen, også fordi det er Landsstyrets målsætning, at man siden 1987 ellers kunne have oprettet et vandkraftværk ved Paakitsup. Og derfor er det meget ærgerligt, at det daværende Landsstyre ikke har arbejdet ihærdigt for at få oprettet et vandkraftværk. Med hvilken grund og hvorfor? Det vil jeg gerne have oplyst, men jeg er glad for, at Landsstyret på nuværende tidspunkt med hensyn til fremtiden omkring eventuel oprettelse af en vandkraftværk i Paakitsup. De er åbne for denne mulighed, idet det er også en af de største potentialer med hensyn til energiforsyning ved oprettelse af sådant et vandkraftværk og derfor siger jeg tak til besvarelsen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er spørgsmål til Landsstyret punkt 122 færdigbehandlet