|
Dagsordenspunkt 119-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 14:33
Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.
Det er mit spørgsmål, hvor langt er Landsstyret med arbejdet omkring, at åbne op for jagten på lomvier ved foråret ved Upernavik-distrikt ?
Grunden til mit forslag er, at der blandt befolkningen gennem pressen sker en stor debat om begrænset jagt efter lomvier om foråret ved Upernavik, og vi ved, at man har taget dette problem op i Landstinget, dog indtil nu uden resultat.
Ud for Upernavik om foråret i maj 20 kim ude, observeres der en stor mængde lomvier. Det er af biologerne aldrig blevet undersøgt hvor gammel denne bestand er, og der er aldrig foretaget en tælling for at se hvor stor bestanden er. Men hensyn til en bæredygtighed, så ved vi at lomvier først kan yngle, når de har nået 5 års alderen, derfor mener jeg, at der gives fangerne en mulighed for en begrænset og en hensigtsmæssigt jagt.
Endnu i dag er det ikke sikret, hvor stor en bestand lomvier der er ud for Upernavik, og hvor mange der lægger æg ved Upernavik om foråret. Begrundelsen for forbuddet har været det uacceptable i, at den ynglende bestand reduceres. Budskabet om lomvier er ved at blive udryddet, er svært at tro på, da det som vi ser med vores egne øjne og biologerne tællinger ikke stemmer overens med hinanden.
Det bliver heller aldrig nævnt, hvorledes salget af lomvier til KGH i miden af 1970?erne har medført af konsekvenser for den nuværende bestand, for de senere års fangst af lomvier er meget ringe i forhold til dengang, og hvis der kan åbnes jagt på lomvier til kødforsyning, vil antallet af fangede lomvier ikke være så stor. Fangsten af ynglende fra dengang vil nok ikke have indflydelse på de næste årtier. Det er uacceptabelt, at der for fangerne end ikke gives mulighed for en begrænset jagt efter lomvier. Der er jo ikke mange erhvervsfangere tilbage ved og i Upernavik by.
Jeg er i tvivl om at deres begrænsede jagt kan forårsage en udryddelse af lomviebestanden, derfor indstiller jeg til at der til madforsyningen gives mulighed for eb begrænset jagt. Og det er det jeg spørger Landsstyret om.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en besvarelse.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Du hat til Landstingets forårssamling 2003 fremsat spørgsmål om, hvad status er for Landsstyret initiativer til en åbning af lomviejagten ved Upernavik om foråret. Spørgsmålet er af Landstingets Formandskab henvist til besvarelse i henhold til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden.
Landsstyret har siden vedtagelsen af den gældende fuglebekendtgørelse 6. december 2001 undersøgt om der kan findes en løsning angående forårsjagten på fugl. En løsning der i højere grad vinder folkelig opbakning end den nuværende fredning af fuglene fra den 15. februar. Dette arbejde har været meget omfattende, og skal ikke gentages her. I stedet er der vedlagt en skriftlig oversigt over det gennemførte arbejde.
På baggrund af en aktuelt dispensationsansøgning om at forlænge den erhvervsmæssige jagt på havfugle med en måned til den 15. marts og et forslag om at tillade fangst på op til 10 fugle om ugen til egen husholdning frem til den 31. maj har Landsstyret drøftet sagen med interesseorganisationerne samt gennemført nogle skriftlige høringer.
På baggrund af disse drøftelser og høringssvar er Landsstyret indstillet på at give tilladelse til fangst af 10 havfugle pr. uge til anvendelse i egen husholdning frem til den 31. maj. En sådan beslutning vil imødekomme ønsket om en åbning af lomviejagten ved Upernavik. Til gengæld vil beslutningen stride imod Landstingets Frednings- og Miljøudvalgs princip om, at fuglene skal have fred i yngleperioden.
Det er ligeledes Landsstyrets hensigt at implementere begrebet ”begrænset fangst til egen husholdning” i den forestående revision af fuglebekendtgørelsen. Bag en sådan beslutning ligger store modsatrettede interesse.
For det første på den ene side er Landsstyret vidende om, at den biologiske rådgivning dokumentere at lomvier og edderfugle er i tilbagegang. Den åbning for jagt i yngletiden som ovenstående løsningsmodel lægger op til, vil med stor sandsynlighed ikke nedbringe jagttrykket for lomvier og edderfugle til et bæredygtigt niveau, hvorfor beslutningen også vil være i strid med Frednings- og Miljøudvalgets princip om bæredygtigt udnyttelse lokalt og nationalt.
På den anden side er Landsstyret vidende om, at mange borgere, især i Nordgrønland står uforstående overfor, at de ikke må skyde fugle som tidligere. Fuglene har jo stor betydning som traditionel spise og forråd.
Så Landsstyrets vanskelige opgave er, at sikre en bæredygtig udnyttelse af vores havfugle samtidig med at Landsstyret ønsker at tilgodese behovet for fuglefangst.
Skiftende Landsstyrekoalitioner har noteret sig indholdet af Frednings- og Miljøudvalgets betænkninger fra 27. oktober 1996, og fra 10. maj 2002, hvori der fastlægges følgende principper for udnyttelse af vores fugle:
- Bæredygtig udnyttelse lokale og nationalt
- Sikring af den bedst mulige succes for fuglenes yngledygtighed
- Forsigtighedsprincippet
Disse principper blev bekræftet af det daværende Frednings- og Miljøudvalg den 9. april 2002.
Vi kan ikke fortrænge, at vores ynglebestande er lomvier og edderfugle er i tilbagegang. Vi kan derimod evaluere vores principper for forvaltningen af de levende ressourcer.
Før Landsstyret tager endelig stilling til revision af Fuglebekendtgørelsen skal Landsstyret anmode det nyvalgte Frednings- og Miljøudvalg om at tage stilling til, om Landsstyret forsat skal arbejde ud fra principperne i 1996-betænkningen eller om disse principper skal fraviges helt eller delvist.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Så er det spørgeren der har to minutter til at kommentere besvarelsen.
Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.
Jeg skal sige tak til Landsstyremedlemmet, at han har udarbejdet besvarelse til mit spørgsmål, og her er det på baggrund af en stor debat der er sket i pressen, at jeg har fremsat spørgsmålet, og jeg siger også tak til de krav, at med hensyn til,, at hvis der skal gives denne mulighed, så skal der også gives mulighed for, at nordgrønlændere kan fange fugle, fordi vi har jo dokumenteret de lomvier der findes ud for Upernavik, og som aldring er blevet besigtet af biologerne, således at beboerne i Upernavik også får mulighed for at udnytte dem.
Og jeg siger også, og jeg vil også arbejde for dette arbejde, i Frednings- og Miljøudvalgets arbejde.