|
Dagsordenspunkt 118-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 13:47
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.
Produktionsanlæggene ved Søndre Upernavik, Kangersuatsiaaq, Upernavik By, Nuussuaq og Tasiusaq, der er betalt af samfundet henstår som lukkede.
Befolkningen mangler beskæftigelse og fiskerne er nødt til at bruge lang tid på fiskeri, grundet den store afstand fra fiskepladserne til indhandlingsstederne.
Fiskerne, der bor i Søndre Upernavik er nødsaget til at tage på fiskeri øst for Nutaarmiut, en strækning, der er på over 150 kilometer væk. Disse forhold kan ikke accepteres. Upernavik Seafood har meddelt, at mængden af hellefisk, der bliver indhandlet er for lille. Så længe forholdene er som de er, er det ikke overraskende, at det skaber utilfredsstillende forhold for fiskerne og producenterne.
Hvis forholdene fortsætter på denne måde vil følgende være, at priserne på hellefisk vil være faldende, og at fiskerne går bort fra fiskeriet som følge heraf.
Landsstyret må snarest gå i gang med arbejdet, såfremt de skal rette op på forholdene i bygderne og byerne i yderdistrikterne. Man må i gang med en storstilet tilpasning i samarbejde med borgerne og Kommuneqarfik Upernavik.
Man skal ikke glemme, at Royal Greenland, der er medejer af Upernavik Seafood og så vidt jeg er orienteret, er man fra denne side rede til et samarbejde omkring en løsning.
Endvidere mener jeg, at det er nødvendigt med en udbygning af de produktionsanlæg, der befinder sig ved de store hellefiskeforekomster. Der bør findes en løsning for at Aappilattoq og Kullorsuaq, der i dag alene benyttes som indhandlingssteder.
Da NUKA A/S er interesseret i, at komme i gang ved Upernavik, skal hensynet til, at der i samarbejde med Upernavik Seafood og Royal Greenland indledes forhandlinger med Landsstyret om en igangsætning. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der kommer med en besvarelse.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
For at skabe beskæftigelse i de bygder, hvor produktionsanlæggene er lukkede og for at forkorte de store afstande fra fiskefelterne til indhandlingsanlæggene mener forespørgeren, at Landsstyret skal igangsætte en tilpasning af fiskeri- og produktionsforholdene i samarbejde med borgerne og Kommuneqarfik Upernavik.
Derudover mener forespørgeren, at det er nødvendigt med en udbygning af de produktionsanlæg, der befinder sig ved de store hellefiskeforekomster, og at der bør findes en løsning for Aappilattoq og Kullorsuaq, der i dag alene benyttes som indhandlingssteder.
Landsstyret er bekendt med, at der i Upernavik distrikt er en meget større indhandlings- og produktionskapacitet i forhold til de mængder, som fiskerne kan indhandle. Således har produktionsanlæggene i distriktet i dag en indfrysningskapacitet på knap 30.000 tons på årsbasis. I 2002 blev der indhandlet cirka 3.000 tons hellefisk, således blev kun 10% af kapaciteten i distriktet udnyttet i 2002.
Landsstyret er enig med forespørgeren i, at der skal foretages en tilpasning af forholden i området. Jeg skal i den forbindelse meddele, at Landsstyret har taget initiativ til, at der i den nærmeste fremtid nedsættes et hellefiskeudvalg, som vil blive sammensat af repræsentanter fra erhvervet og som blandt andet skal undersøge fiskeri- og produktionsforholdene i hellefiskeområderne inklusive Upernavik området. Udvalget skal som afslutning på sit arbejde blandt andet fremkomme med eventuelle med løsningsforslag til de enkelte distrikters kapacitetsproblemer henholdsvis i forhold til produktions- og fiskerikapacitet.
Jeg skal dog understrege, at indhandlingsvirksomhed og produktion af hellefisk i Upernavik distrikt varetages af et selvstændigt privat selskab, som drives på forretningsmæssige vilkår. Landsstyret kan således ikke planlægge, hvorledes den videre udvikling af anlæggene i distriktet skal være. Dette kan kun selskabet gøre. Landsstyret kan heller ikke pålægge selskabet til at holde bestemte anlæg åbne.
Landsstyret har i forbindelse med besvarelse af herværende anmodning kontaktet Upernavik Seafood, som har oplyst følgende:
Med hensyn til anlægget i Aappilattoq har det hele tiden været åbent for såvel sommer- som vinterindhandling. Med undtagelse af sæsonen 2001/2002 har der ligeledes været produktion på fabrikken. Indstillingen af produktionen skyldtes ændring af køberens produkt ønske, og at dette vil blive tilpasset fra denne sæson. Upernavik Seafood mener med hensyn til anlægget i Aappilattoq, at der ikke er grund til en videreudvikling, da der allerede finder produktion sted, når der er råvarer til det.
Med hensyn til anlægget i Kullorsuaq meddeler Upernavik Seafood, at anlægget hidtil kun har haft autorisation til vinterindhandling, og at anlægget var klar til sommerindhandling i 2002, men, at de ikke kunne starte indhandlingen, idet kommunen ikke fik færdiggjort anlægsarbejdet omkring fabrikken. I 2003 vil Upernavik Seafood A/S få anbragt en kran på kajen, hvorefter sommerindhandlingen forventes startet.
Hvad angår ønsket om en egentlig produktion i bygden meddeler Upernavik Seafood, at en videreudvikling af anlægget vil være vanskeligt, idet fabrikken aldrig har været konstrueret til en egentlig produktion. En udvidelse af fabrikken er heller ikke en umiddelbar løsning på grund af manglende udvidelsesmuligheder.
Afslutningsvis kan jeg meddele, at Upernavik Seafood overfor Hjemmestyret har søgt om omlægning af hellefiskeproduktionen til krabbeprodukton i Upernavik by, og at denne ansøgning er ved at blive vurderet i Direktoratet for Erhverv i samarbejde med Fiskeridirektoratet. En eventuel produktion af krabber i Upernavik by skal blandt andet være tilpasset den biologiske rådgivning inden for området.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste, der har bedt om at få ordet, det er Ole Dorph. 2 minutter.
Ole Dorph, Siumut.
Ja tak. Det bliver ganske kort. Med hensyn til Landsstyrets svarnotat, så er jeg også meget tilfreds, men her i svarnotatet, så var, så nævnte han ikke produktionsstedet i Kangersuatsiaq og det ærgrer mig lidt, fordi dette produktionssted ejes af Upernavik Seafood og dengang da Royal Greenland og Polar Seafood var i konkurrence med hinanden har det også været et problem i den forbindelse.
Og efterfølgende så har man fået oprettet Upernavik Seafood med den hensigt, at man skulle lette forholdene deroppe. Men nu kan vi se, at forholdene er blevet forværret deroppe, hvor det blandt andet med hensyn til fabrikken i Kangersuatsiaq, som blot nu henstår i flere år. Og vi ved, at borgerne i Kangersuatsiaq ellers i samarbejde vil overtage produktionsanlægget, men fik afslag af ejerne.
Jeg mener, at bygdebeboernes vilje, og at Landstinget og Landsstyret, der jo er ejere af Royal Greenland, bør være interesseret i, at få overdraget produktionsstedet. For hvad skal vi ellers gøre, så længe vi i dag siger, at såfremt vi ønsker, at Royal Greenland skal kunne privatiseres, hvor man blandt andet i en bygd med hensyn til en lukket produktionssted, som ikke kan blive åbnet eller overdraget til private. Jeg mener ikke, at der er kontinuititet i den forbindelse.
Og jeg mener, at Landsstyret så vidt muligt og meget let og hurtigt kan få en løsning med hensyn til bygdebeboerne.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det forespørgeren Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, forespørger, Siumut.
Ja, jeg siger mange tak til Landsstyremedlemmet for Erhverv og er glad for, at det produktionssted i Upernavik by, der har været lukket i mange år, at man er gået i gang med planlægning og kan arbejde for en åbning.
Men det han glemte, dem vil jeg lige nævne, som er anlægget i Søndre Upernavik og anlægget i Kangersuatsiaq, som lige som Ole Dorph nævnte, som private gerne vil overtage og med hensyn til produktionsstedet i Tasiusaq og Kangersuatsiaq, som Royal Greenland har købt for 41 millioner kroner. Og jeg mener, at disse bør også være med i planlægningerne. Og det ønsker jeg. Og at når dette hellefiskeudvalg er blevet oprettet, at man også laver nogle planlægninger for de tre områder. Det ønsker jeg også, idet man dermed kan arbejde for, at borgerne får en mulighed.
Jeg skal gerne følge nøje med i disse arbejder og jeg håber så på, at når jeg retter henvendelse til Landsstyret, at de tager godt i mod min henvendelse. Og derfor vil jeg også være med i det kommende arbejde. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Ja, med hensyn til det efterlyste, så kan jeg lige kommentere det ganske kort med hensyn til Tasiusaq og det anlæg, der er lukket på nuværende tidspunkt. Det er Tasiusaq og Nutaarmiut, de ligger meget tæt ved hinanden B mellem 15 til 20 kilometer. Og derfor har det ikke været rentabelt, at holde den åben, fordi der ikke er råvarer nok.
Men nu undersøger Upernavik Seafood om man kan få åbnet anlægget i Tasiusaq i stedet for anlægget i Nutaarmiut. For det kan nok være mere rentabelt. Og med hensyn til Kangersuatsiaq, så er et anlæg fra 1987, som ejes af Upernavik Seafood lukket og nu har man fået nedtaget udstyret og få det flyttet til Aappilatooq.
Og anlægget i Kangersuatsiaq har ikke været rentabelt. Og i 1999 og 2001 i en 6 måneders åbning, så har man kun indhandlet 12 tons, dvs. 2 tons om måneden og dermed har den aldrig kunnet betale sig.
Men nu er man i gang med en undersøgelse for at se om der er andre muligheder på det område. Med hensyn til Upernavik Kujalleq eller Søndre Upernavik, dertil kan jeg ikke komme med en besvarelse for der er ikke nogen planer på nuværende tidspunkt og jeg kender ikke planerne.
Man har spurgt NUKA A/S og man har også spurgt NUKA A/S om de kan overtage anlægget i Kangersuatsiaq, men NUKA A/S har besvaret, at den også få en hellefiskekvote, hvis den skal kunne drives rentabelt, men NUKA A/S har på nuværende tidspunkt ingen autorisation til at modtage hellefiskeråvarer. Og således kommenterer jeg besvarelserne og de bemærkninger, der har været, også fordi der er ingen anledning til, at Kangersuatsiaq-anlægget. Dengang det var i drift, så har de selv forsynet det med vand, altså borgerne selv. Også med hensyn til el og dermed har det været en meget dyr produktion, derfor har man fået det lukket.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja, og dermed er dagordenspunkt 118 Spørgsmål til Landsstyret færdigbehandlet.