|
Dagsordenspunkt 117-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 15:00
Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.
Baggrunden for mit forslag er blandt andet, at manglen på præster og kateketer skaber store problemer visse steder på kysten. Vi ved at præstemanglen til tider skaber så store problemer, at man er nødsaget til at lade præster der ellers er gået på pension arbejde. Jeg vil selvfølgelig ikke kritisere, at de der har lysten og evnen, arbejder, men når problemet er blevet så stort, at man grundet manglen på præster og kateketer i nogle byer og bygder er nødt til at lade være med at afholde kirkegang, så kan man ikke undgå, at finde en politisk løsning,
Det er blevet udtalt, at vi grønlændere i modsætning til vores forfædre er blevet åndelige fattigere. Det kan der selvfølgelig være noget rigtigt i, og i de tilfælde er vi måske mere modtagelige for udefrakommende påvirkninger. Og dette er der kommet dokumentation fra en bygd, hvor der er mangel på personale for menigheden.
Nu er man begyndt at snakke om, at der er blevet foretaget en healing af en del af centraladministrationen her. Jeg er selvfølgelig klar over, at der er religionsfrihed, men efter min mening så er det nødvendigt, og meget vigtigt for os, at vi igen styrker den religion, som menigheden længe har udøvet positivt.
Selvfølgelig er nærværende forslag skrevet her i løbet af foråret, hvorfor jeg allerede har taget healingen med. Jeg ønsker Jer hermed en god debat.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
Tak. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har rejst kritik af forhold inden for den grønlandske kirke, herunder mangel på uddannet kirkeligt personale og en tiltagende åndelig fattigdom i befolkningen generelt betragtet. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen karakterisere flere forhold som stærkt kritisabelt i sit oplæg til debat. Landsstyret deler ikke denne markante opfattelse.
Og derfor vil Landsstyret indledningsvis til brug for debatten redegøre for de faktuelle forhold.
Indenfor den grønlandske kirke er der 32 normerede stillinger, samt 1 biskop. Af e 32 stillinger er 1 normeret som domprovst, 2 som provster, 3 som præster til betjening af den dansktalende del af menigheden i disse 3 provstier, det vil sige, at de så er bosat i hvert deres provsti, og 26 præstestillinger til betjening af den grønlandsktalende del af menigheden i den grønlandske kirke.
I øjeblikket er 5 præstestillinger ubesatte. Dette er selvfølgelig til gene for de præstegæld, som står uden præst. Det gør sig gældende i tre tilfælde. I to andre præstegæld er præsteembedet besat ved konstitutioner af pensionerede præster.
Ved Ilisimatusarfik, hvor uddannelsen af bachelorer sker, er 5 aktive studerende. Heraf forventes 1 at afslutte studiet i år. 2 studerende afslutter studiet i 2004. 1 studerende afslutter sin uddannelse som cand. theol. i Danmark i år. Af disse studerende anses det som sandsynligt, at 3 studerende søger embede senest ultimo 2004.
Landsstyret har taget initiativ til at oprette en diplomuddannelse i teologi ved Ilisimatusarfik med start i september 2003. Dette er indarbejdet i Landsstyrets forslag til Finanslov for 2003.
Antallet af studerende anslås til at være mellem 8 og 12, og den modulopbygget uddannelsesvarighed er inklusive pastoralseminarieuddannelsesdelen fastsat til 2 år.
Der er herudover mulighed for som en midlertidig ordning at tiltrække teologer og præster uddannet udenfor Grønland. Ansættelsesvilkår og embedsvirksomhed kan tilpasses ordningens midlertidige karakterer, således at denne gruppe ikke blokere ansættelse af uddannede grønlandsksprogede præster, når de har gennemført en teologisk uddannelse.
Og så kommer jeg nu ind på kateketsituationen. For så vidt angår kateketer kan oplyses, at der ikke findes et egentligt normativ for antallet af kateketer. Primo 2003 er der 80 kateketer beskikkede i menigheden rundt om i Grønland. Heraf har 45 gennemgået grunduddannelsen for kateketer mens 35 er beskikket som læserkateketer. 4-5 bygdemenigheder har ingen kateketer eller læserkateket. På steder hvor der ikke findes læserkateket, kateket eller præst varetages den ugentlige gudstjeneste af et medlem af menighedsrepræsentationen eller en egnet person, udpeget af menighedsrepræsentationen.
Uddannelsen af kateketer sker ved kursusvirksomhed, et hold på oprindeligt 21 kateketkursister blev opstartet i september 2001. Kateketholdet som forventes af afslutte kursusuddannelsen oktober 2003 er pr. 15. marts 2003 på 15 studerende. Et nyt hold med 15-20 kursister forventes opstartet i efteråret 2003 og afsluttet kursusuddannelsen i 2005. Det overordnede mål er at kunne beskikke uddannede kateketer i alle bygdemenigheder og ideelt set også i byer hvor der er behov for denne gruppe.
Og med hensyn til organisterne, så har jeg følgende bemærkninger. Under forudsætning af fornødne midler findes til formålet forventes 7-8 organiststuderende opstartet i august 2003. Med en ny revideret uddannelsesplan kan disse studerende forventes færdige pr. 31. januar 2004.
Og menighederne samlet under et. Den nuværende situation er i enkelte tilfælde betyde at kirkelige handlinger ikke kan finde sted som planlagt, og medlemmer af menigheden har forventet. Men disse tilfælde kan også bero på, at anmeldelse af en given kirkelig handling for eksempel bryllup sker til kateket og præst med et meget kort varsel.
Landsstyret er ikke bekendt med mere end 3 lokaliteter med mere end 30 indbyggere hvor der ikke jævnligt holdes søndagsgudstjeneste. I 2 af tilfældene har indbyggerne ikke udvist interesse for at der afholdes ugentlige gudstjenester.
Det daglige trosliv som diskuteres og praktiseres i det grønlandske samfund vidner efter landsstyrets vurdering ikke om at samfundet og dets borgere er blevet åndeligt fattigere. Men der er sket en forandring i vort land, hvor troende og søgende mennesker i langt højere grad end tidligere personligt foretager et bevidst valg i trosspørgsmål. På dette område har Grønland siden grundloven i 1953 hvor bestemmelsen om trosfrihed er indskrevet og frem til i dag gennemgået en mærkbar forandring.
Landsstyret kan overveje hvorledes vi sikre at missions-, og værgekompagnier i Grønland ikke tager karakter af personlige overgreb eller ufolkelig det man kunne give. Men et så drastisk skridt vil vi ikke kunne finde sted uden en forudgående grundig folkelig debat. Her gælder ikke religiøse fordomme, men langt mere et udblik baseret på medmenneskelig gensidig respekt.
Med hensyn til de flere religiøse samfund har jeg så følgende. Religionsfriheden er en grundlovssikret ret for alle borgere. Og denne ret skal vi fastholde både i det nuværende rigsfællesskab i en kommende mere autonom styrelse af Grønland. Hermed ønsker landsstyret at understrege en principiel holdning til tro og religiøsitet i Grønland.
Den grønlandske folkekirke skal være kirke både af navn og gavn. En folkets kirke, men det skal imidlertid ikke afholde nogen fra muligheden for at danne fællesskaber ud fra andre trosmæssige overbevisninger.
Som politiker skal vi ikke blande os i gejstlige, kirkelige anliggende, men forsøge at tilvejebringe nogle økonomiske og retssikrede rammer, så folk kan udøve deres religiøsitet, åndsliv og trosoverbevisning til glæde for dem selv i fællesskab og i gensidig respekt og tolerance over for anderledes troende. Som det fremgår af besvarelsen har landsstyret således allerede taget initiativer til at afhjælpe manglen på præster og andre kirkelige ansatte samt lagt grunden til forbedringer for kirken generelt set.
Landsstyret agter også i de kommende år at fortsætte hermed. Landsstyret vil især sætte fokus på at afdække forholdene for menighederne og arbejdsbetingelser for kirkens ansatte på alle niveauer. Under henvisning til de ovennævnte initiativer mener landsstyret allerede, at have taget hånd om problemstillingerne.
Landsstyret vil også på sigt se på hvorledes det kan gøres endnu mere attraktivt for ikke mindst unge at søge ind på dette uddannelsesområde.
Med disse ord ser landsstyret frem til en interessant debat her i salen. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og vi går nu videre til partiernes ordfører og den første er Siumuts Doris Jakobsen, vær så god.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forespørgselsdebat om de stærkt kritisable forhold der er for menigheden i Grønland stillet af landstingsmedlem Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet.
Vi er i Siumut glade for, at landsstyremedlemmets svarnotat som er at antallet af præster og kateketer i dag er stigende og at man gennem udarbejdelse af uddannelse medfører at antallet af nye elever er stigende. På trods af at organister ikke er medtaget i dette forslag til debat, er vi glade for at landsstyremedlemmet har inkluderet dem i sin besvarelse og nævner, at deres uddannelse igen vil blive opstartet i indeværende år, når de fornødne midler er fundet.
Det er af Siumuts opfattelse af selvfølgelig skal menighedsarbejdet og medarbejdernes vilkår fortsat forbedres og om at man arbejder for at gøre disse attraktive. Menighedsarbejdet er i dag meget stærkt og må siges at være i udvikling. Og der sker en særskilt styrkelse af menighedsarbejdet i nogen af byerne, hvor der sågar sker månedlige radiodebatter.
De tidligere debatter gennem unge om kirken som var interessant for unge, kan organiseres igen selvfølgelig i tæt samarbejde med menighedsrepræsentationer og de øverste menighedsmyndigheder. Idet vi i Siumut er tilfredse med landsstyremedlemmets besvarelse er det af vores opfattelse at det nuværende menighedsarbejde er i fremgang og fortsat skal styrkes og fortsat skal gøres attraktivt, da der i denne findes grønlændernes fælles styrke, hvor vi finder fællesskabet.
Og med disse bemærkninger fra Siumut glæder vi os til debatten.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste der får ordet er Atassuts Isak Davidsen.
Isak Davidsen, ordfører, Atassut.
Atassut har følgende bemærkninger til landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat.
Som argument for at fremsætte forslag til forespørgselsdebat bruges blandt andet præstemanglen på en del af kysten.
Vi skal fra Atassut give Anthon Frederiksen medhold, idet man visse steder på kysten på grund af præstemangel jo bruge pensionerede præster. Forespørgselsdebattens tilkendegivelser om mangel på medarbejdere indenfor kirken og det finder Atassut fuldt ud er berettiget.
Forholdene er blevet ganske alvorlige og genopretning er blevet problematisk. I landsstyrets besvarelse bliver den kommende præsteuddannelse nævnt og det er vi glade for i Atassut, idet det også er værd at bemærke at der i besvarelsen fremgår at kommende medarbejdere, det vil sige 15 kateketer gennemgår kursus med forventning om audition i går. Dette vil ganske enkelt berige kirken.
A propros præstemanglen skal vi i Atassut heller ikke undlade at bemærke at det sikkert vil være hensigtsmæssigt at se på normeringerne af præster enkelte steder. Det er af vores overbevisning at præstemanglen også kan afhjælpes ved en rotationsordning, således at en by med 2 præstenormeringer kan afgive den anden til et sted, hvor der er mangel på en præst, indtil uddannelseseffekten af nye præster slår igennem.
Atassut er af den opfattelse at vi har et problem omkring organister i byer og bygder, som vi umiddelbart ikke har nogen løsning på. Vi skal pålægge landsstyret at undersøge hvorvidt det er muligt at uddanne organister i provstierne, da vi er af den opfattelse, at uddannelse af organister i provstierne vil være mere rentabel end en central uddannelse.
Atassut skal heller ikke undlade at nævne, at der er behov for gennemgang af uddannede organisters vilkår, da det også er et faktum at der kan være flere organister i en given by. Med de dårlige vilkår det er for uddannede organister, virker det umiddelbart umuligt at rekruttere uddannede organister. Blandt andet kan der være problemer med anvisning af bolig samt afholdelse af flytteomkostninger.
Vi skal fra Atassut udtale, at vi fuldt ud støtter Anthon Frederiksens efterlysninger om forbedring af uddannede organisters vilkår, da vi i Atassut er af den opfattelse, at det er nødvendigt at finde frem til acceptable ordninger for personalet i kirkerne og at der er behov for seriøse undersøgelser af deres vilkår. Atassut skal til sidst udtale at der foregår uddannelser for kommende kirkepersonale og at uddannelsesmaterialerne er under udarbejdelse.
Trods det mener vi fortsat, at vilkårene for kirkepersonalet bør blive genstand for en seriøs undersøgelse, da vi blandt andet tror på, at præstemanglen visse steder kan afhjælpes smidigt. Men vi skal dog samtidig erkende, at det bliver svært at besætte samtlige præstestillinger.
Til sidst skal vi udtale at vi tager landsstyrets besvarelse til efterretning og skal tilkendegive vores ønske om nærmere undersøgelse af omtalte. Det er vores håb at omtalte debat må foregå livligt, og vi i Atassut sidder klar til at være med til at fremme kirkeområdet. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er Demokraternes ordfører Marie Fleischer.
Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.
Til at starte med så vil jeg gerne citere fra grundloven, og det er kapitel 7 i grundloven af 1953, § 67 og citat starter, ”borgerne har ret til at forene i samfund for at dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages som strider mod sædeligheden efter den offentlige orden”. Ud fra den citerede paragraf er religionsfrihed en grundlovssikret ret for alle borgere.
Da vi fra Demokraterne stærkt går ind for friheden for det enkelte individ, er det glædeligt at landsstyret i deres besvarelse har understreget, at vi både i det nuværende rigsfællesskab og i fremtiden skal fastholde denne rettighed.
Af debattøren Anthon Frederiksen har hørt, at vi i modsætning til vores forfædre er blevet åndeligt fattigere er vi fra Demokraterne ikke enige i. For vi er som så mange andre bevidste om, at åndeligheden gennem tiderne og udviklingen samfundet imellem er blevet mere nuanceret. Det udspringer af, at folk er blevet mere beviste om de forskellige trossamfund og bevidst selv vælger, hvilken de selv vil dyrke. Det er selvfølgelig ærgerligt at der bestemte steder på kysten er mangel på præster og kateketer.
Men da vi ud fra landsstyrets besvarelse også kan se, at der allerede er initiativer i gang, vil vi fra Demokraterne ikke gå dybere ind i det.
Med disse kommentarer ønsker vi alle en god debat.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og den næste er forslagsstilleren Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Først vil jeg gerne sige tak til alle besvarelserne og ikke mindst til landsstyrets besvarelse.
Det fremgår klart og selvfølgelig også at alle ordfører også værdsætter og det der vedrører troen. Og jeg har kun korte bemærkninger til landsstyrets besvarelse, idet landsstyret blandt andet ikke er enige i nogle af mine betragtninger. Jeg skal blot sige, at denne uenighed blandt andet fremgår, hvor landsstyret ligesom modsiger sig selv i deres besvarelse. Og det synes jeg, at man blot bør bekræfte.
Ikke mindst hvor Atassut i sit ordførerindlæg også kom ind på, at der i dag er problemer med præstemangel og mangelen på kateter. Og det bør vi blot indrømme alle sammen og ikke skændes om. Landsstyret har jo allerede dokumenteret at der visse steder i byerne eller i nogle af kommunerne ikke er præster, hvor der så er flere bygder, som heller ikke har kateketer.
Og jeg synes, at denne debat der har resulteret i at vi er i forståelse med hinanden, men efter at landsstyret har meddelt af præsteuddannelsen og kateketuddannelsen er i gang, det er noget vi kan se frem til.
Og til Demokraterne vil også gerne præcisere i deres ordførerindlæg ved at vi i forhold til vores forfædre er blevet åndeligt fattige. Jeg vil blot anmode Demokraterne om at være opmærksomme på, at efter at have sagt det, så tilføjede jeg, at det selvfølgelig kan have sin rigtighed, det er noget jeg fastholder om, at vi er blevet åndeligt fattigere i forhold til forfædre. Og derfor bør man også have en helhedsforståelse for det man fremhæver i et oplæg.
Selvfølgelig lægger vi meget vægt på i Kandidatforbundet, at vi i grundloven har en bestemmelse om personlig frihed ikke bare med hensyn til religionen, men overalt ud fra den demokratiske samfundsstruktur vi har, og det er det hvor grundloven fra 1953 som er gældende for hele rigsfællesskabet, hvor der ikke sættes begrænsninger for personlig frihed også indenfor religionsfriheden.
Jeg vil blot præcisere mit oplæg, og det er især Atassuts ordfører der har stor forståelse for de problemer der eksistere og også kan iagttage dem og også kommer dybt ind i dem, og det plejer jo at være sådan, at man har størst kendskab til det man selv til dagligt lever med. Men til trods for det, så kom Siumut også ind på selvom de ikke kommer dybere ind på mit eget oplæg, men tager primært udgangspunkt i landsstyrets besvarelse. Men jeg forstår, at Siumut også prioritere religion, og det er jeg også godt tilfreds. Men jeg er tilfreds med de initiativer, som landsstyret har igangsat.
Men det er også korrekt, at vi også har mangelen på organisterne, selvom jeg ikke kom ind på det i mit forespørgselsdebatforslag. Men jeg er glad for at landsstyret også kom ind på det. Men selvfølgelig er ethvert problem, såfremt man så også skal løse op på det, så skal man også have en principiel forståelse for problemets omfang og grundlag.
Og når man så også snakker om finansloven, så skal man så også kunne forholde sig til de bevillinger, der er afsat til kirken. Og det er jo også af yderste vigtighed. Vi ved jo, at når vi ser på finansloven, så er de midler de er afsat til menigheden i mange desværre, der er der ikke sket nogen større forhøjelse af det. Og det tror jeg, at vi i forbindelse med løsningen af problemerne også skal være opmærksomme på dette forhold.
Jeg er glad for at landsstyremedlemmet har redegjort for de faktiske forhold og også har redegjort for de initiativer der allerede er igangsat, hvor der også til efteråret vil være nogen færdiguddannede kateketer. Og dem vil vi så også med glæde vente på. Og jeg håber også på, at man med hensyn til præstemanglen, så at forholdene også ville blive bedre. Ser vi på de faktiske forhold i dag, så er vi selvfølgelig også lydhøre og også gerne iagttager hvor problemerne er.
Jeg siger tak for alle besvarelser.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og så er det landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut.
Tak til alle partiernes og forslagsstillerens bemærkninger. Jeg skal lige komme med en tilføjelse til min besvarelse.
Jeg synes at vi alle sammen kan være enige om, at et menneske som er fysisk rask og som også er psykisk rask, det er et helt menneske. Og det er selvfølgelig noget som efterhånden har ændret sig i løbet af årene.
Om vi er blevet åndeligt fattigere eller om vi er blevet rigere, det kan vi selvfølgelig diskutere, men en ting er sikkert, der er sket en ændring. Men vi skal ikke blot sidde der og blot se på det.
Vi skal være opmærksomme på at vore børn og også hele befolkningen bliver styrket åndeligt. Fordi et menneske som er åndeligt fattig men er fysisk rask, så får det en haltende gang. Men der et par ting jeg skal præciserer.
Til Anthon Frederiksens bemærkning om at forholdene er stærkt kritisable, vi siger at der visse steder, så er det utilfredsstillende forhold med hensyn til de ubesatte stillinger. Og jeg mener også, at det blot er 2 forskellige bemærkninger man bruger der.
Men vi ved at nogle af medarbejderne i menighederne og her tænker jeg på kateketer, organister, ringere eller klokkere og rengøringspersonale, de har en indtjening som man ikke kan leve af. Og det er blandt andet derfor, at der er mange mennesker som ellers er interesseret i at arbejde indenfor kirken eller hos menigheden, at man så alligevel ikke finder det attraktivt. Og hvorfor det også er meget store gennemtræk af personalet. Det er jo sådan, at man visse steder kan leve af det, men der er mange andre steder, hvor det betyder at man ikke kan have en ugentlig timetal på 40. Det er derfor vi bør finde en smidig ordning.
Man bør i de enkelte kommuner tænke på at der i kirken, kommunerne, i skolerne, der er der nogle personer så udføre de forskellige arbejdsopgaver, så de pr. uge kan få en løn, som man kan leve af. Jeg skal også lige komme ind på udover de ting jeg har været inde på.
Der er en kommission, hvor der er medlemmer fra vores direktorat og fra kirkeministeriet og de afdækker nogen forskellige problemstillinger. Det kan godt være, at vi skal finde en anden løsning eller en ordning. Og her er det meget afgørende at hvor stor en normering man har de forskellige steder. Det er noget man bør vurdere.
Men derudover så skal jeg også nævne lige i begyndelsen af april så vil de 3 provster komme her til byen, hvor vi i direktoratet holder møde med dem. Og her skal vi blandt andet diskutere at vi ikke prøver på at overgå hinanden i provstierne, men at man så mere ligeligt kan fordele stillingerne til de 3 provstier, måske på en mere retfærdig måde. Vi ved godt at man skal besætte visse stillinger gennem opslag, men vi bør finde en smidigere løsning, og tænke på landet som helhed.
For lidt siden sagde jeg, at vi har fundet midler til organistuddannelserne. Men de skete først ved at vi har taget fra andre uddannelser, fordi det er nødvendigt at opstarte denne uddannelse. Men i 2004 og de andre kommende år, så synes jeg selv, at man med hensyn til bevillingsmæssigt, så er menighedsarbejdet kommet i efterslæb, og der har landstingsmedlemmerne også et stort medansvar. Og jeg håber også på, at ud fra de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet, når der så kommer noget helt konkret, at vi oplever samme billede som vi har oplevet i dag, især når de forskellige undersøgelser er færdigudarbejdet. Således at landstinget også vil være mere åbne overfor at give bevillinger til området.
Og det var det hele. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Der er 2 der har bedt om at få ordet, først er det Siumuts ordfører Doris Jakobsen for anden gang og efterfølgende Jakob Sivertsen, Atassut udenom ordføreren, hvor han så får 5 min. men først er det Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Først så vi på vegne af Siumut glade for, at man ikke blot snakker om problemerne indenfor menighedsarbejdet, men at man også har påpeget nogle forbedringsforslag indenfor området. Selvfølgelig må vi også være glade for den fremgang vi kan læse ud fra landsstyrets besvarelse.
Men med hensyn til de forskellige forbedringsforslag, det synes vi, at vi bør være glade for, og det er så også støtteværdige. Det er også vigtigt at man debattere blandt ungdommen nogle forskellige kirkelige forhold eller trosforhold.
Og jeg er også glad for, at man i Atassuts ordførerindlæg også kom ind på, hvor der er flere præster i en by, at man kunne bruge en mere ligelig fordeling i en periode, også med de bemærkninger vedrørende organisterne, det er meget interessante at undersøge nærmere.
Og med de sidste bemærkninger vil jeg blot nævne, at jeg er glad for, at landsstyremedlemmet også har sagt, at man kan påbegynde organisternes uddannelse selvom det så har betydet at man har måttet tage penge fra andre uddannelser. Men det er glædeligt, at organisterne bliver flere på denne måde.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og så den sidste der har bedt om at få ordet, Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Tak. Det bliver ganske kort. Det er sådan at man i Grønland, der har man forskellige trossamfund og vi har den lutheranske og det er fordi man ikke skelner mellem disse.
I grundloven står der i § 4, at den nationale trosretning er den lutheranske, som også får støtte af staten, således at lutheranismen bliver specielt set på i forhold til andre trosretninger. Det vil sige at lutheranismen også er særskilt i forhold til andre trosretninger, fordi det får støtte fra staten. Men jeg håber også, at menighedsrepræsentationerne i Grønland er også vigtigt for Grønland, fordi de i stor udstrækning støtter menighedsarbejdet og derfor er vi også glade for den store indsats disse menighedsråd gør, således at de selv uden erfaringer også udfører kateketarbejdet, det vil sige, at det er læserkateketer.
Og i den forbindelse skal jeg også nævne at kateketmangelen i Grønland selvfølgelig er et problem, men med hensyn til organistmanglen, det er det største problem. Og det er vi meget kede af os lutheranere, når vi så synger salmer, så vil vi også gerne have et orgel med især hos den ældre befolkning.
Og derfor er vi også glade for at landsstyremedlemmet i sin besvarelse også har medtaget kateketerne, det har vi så taget imod med kyshånd. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den næste der har bedt om ordet er Isak Davidsen, Atassut.
Isak Davidsen, ordfører, Atassut.
Denne debat er ikke et beslutningsforslag. Der bliver i hvert fald ikke taget beslutninger her. Men med hensyn til uddannelse af organister, så er jeg ikke glad for at der kun starter 8 i et hold. Men lad os tage som et eksempel.
Der er også en masse organister i Qaqortoq, men så kommer man til at springe over bygderne der. Det er derfor vi siger, at kurserne bør afholdes internt i provstierne. Det skal jo ikke helt uddannes som organister til kæmpeorgler, men de skal kunne fungere i en bygd. De skal blot have et løft i deres viden, således at de kan servicere menighederne, fordi organisterne også er menighedsarbejdere og de er lige så vigtige som kateketerne og præsterne fordi det er jo dem, der står for selve salmesangen i kirkerne.
Men jeg skal også sige, at når man siger, at man er åndeligt fattigere, som præst tror jeg overhovedet ikke på det. Men vi er ikke blevet fattigere, fordi der til kirkegangene, så kommer der nu mange mange unge. Vi er ikke blevet åndeligt fattigere selvom der nu lever healere med mere iblandt os, men vi må styrke religionsundervisningen indenfor lutheranen. Og jeg vil heller ikke undlade at takker forslagsstilleren fordi han nu har taget nærværende forslag op og vil være med til at styrke menighedsarbejdet i Grønland. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og så har landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke Arkalo Abelsen bedt om at få ordet igen. Vær så god.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut.
Tak. Under mit første indlæg så takkede for partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger.
Og der tog jeg ikke udgangspunkt i deres respektive indlæg. I er alle sammen kommet med gode forslag, som kan være med til at styrke arbejdet. Men det jeg gerne vil komme ind på, hvor jeg under mit første indlæg sagde, at der forventes 7-8 organisters uddannelse og der er det så de store orgler man tænker på, og det skal så ske centralt. Men at man så kan bruge de hammondorgler som man bruger i bygderne og uddannelse i brugen af disse, det kan sagtens ske i de enkeltes lokaliteter for eksempel i provstierne. Og det kan gå sideløbende med hinanden, fordi dem, der har evnerne behøver man ikke at oplære til at bruge de store orgler, men også dygtiggøre dem, der skal bruge de mindre hammondorgler.
Og der var en ting, jeg lige glemte sidste gang. Når man snakker om menighedsarbejde, så kan man heller ikke komme uden om de folkevalgte menighedspræsentationer, fordi de forskellige steder kommer ud for nogle problemer. Og jeg er overbevidst om, den kommission jeg kom ind på før, som mit Direktorat også er med eller som mit Direktorat er deltager af, så håber jeg, at de også vil se på menighedsrådenes arbejde, fordi jeg er overbevidst om, at menighedsrådsmedlemmerne føler, at de har dårligere forhold i forhold til andre folkevalgte, fordi jeg er overbevidst om, at menighedsrådene laver et stort arbejde og et prisværdigt arbejde, men de har også behov for at man særskilt gør noget ved dem.
Og det er vi selvfølgelig vågne over for i mit Direktorat og det er nemlig også et problem, der også skal afdækkes.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Den allersidste, der har bedt om at få ordet, det er Anthon Frederiksen, forslagsstiller for anden gang.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg er glad for, at der er god interesse for forespørgselsdebatten, hvor man blandt andet også har medtaget de ting, man ikke er blind overfor, ligesom landsstyremedlemmet også har taget de initiativer i gang og jeg er overbevidst om, at de mål, man nu har sat sig vil betyde en forbedring af menighedsarbejdet. Endnu engang tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og der er ikke andre, der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af dagsordenspunkt 117