|
Dagsordenspunkt 116-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 15:49
Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Begrundelsen for fremsættelsen af forslaget er de forskellige erfaringer, som flere kommuner er fremkommet med.
Det drejer sig om, at der ikke i tilstrækkelig grad medfølger kompensation, når der sker en ændring af en gældende lov eller vedtages en ny lovgivning. Derfor er det nødvendigt, at man ved udarbejdelsen af en lovgivning foretager grundige beregninger, for de følger, den vil have for kommunernes økonomi.
Ligeledes må man sikre, at følgerne af lønstigninger og andet, der har en indflydelse på kommunernes administration, som en myndighed undersøges.
Jeg er klar over, at KANUKOKA på vegne af kommunerne står for forhandlingerne om bloktilskuddene til kommunerne, men til trods herfor så mener jeg, at Landstinget bør tage stilling til og være opmærksom på de økonomiske konsekvenser eller en aftale om løn kan have for kommunerne.
Som eksempel kan nævnes forhandlingerne om lærerlønninger i 2002, der resulterer i forhøjelse af lærernes løn på 7%. Endvidere havde de større økonomiske konsekvenser, at kommunerne med virkning fra 1. januar 2002 skulle betale 50% af førtidspensionerne.
I disse tilfælde er det nødvendigt, at der medføler fuld kompensation i forbindelse med bloktilskuddet.
Jeg ønsker Jer en god debat.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, Augusta Salling, der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Først vil jeg understrege at i forbindelse med fremsættelse af lov- og forordningsforslag bør de økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget både for kommunerne og for Hjemmestyret fremgå af bemærkningerne til forslaget.
Landsstyreområdet for Finanser og KANUKOKA har en samarbejdsaftale, som bl.a. omhandler de årlige bloktilskudsforhandlinger. Af denne aftale fremgår det, at budgetsamarbejdet baseres på budgetneutralitet ved ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne. Det vil sige, at det ved ændringer i byrde- og opgavefordelingen sikres, at de økonomiske ressourcer, der hidtil har været anvendt til løsning af opgaveområdet, flyttes med opgaven. Vel udarbejdelse af lovforslag og anden central regulering fremlægger fagdirektoraterne forslagene for Økonomidirektoratet, der vurdere forslagenes økonomiske konsekvenser for den kommunale sektor med henblik på drøftelser og forhandlinger i Budgetsamarbejdet.
Både KANUKOKA og Landsstyreområdet for Finanser er meget opmærksomme på, når de enkelte landsstyreområder fremkommer med forslag til ny lovgivning, så skal det vurderes om det medfører øgede udgifter for kommunerne, og at der skal ske en vurdering af størrelsen af disse merudgifter.
Der er eksempler på lovforslag, hvor man ikke har kunnet foretage endelige beregninger af de økonomiske konsekvenser på grund af manglende data eller fordi det kan tage nogle år før virkningerne af lovgivning er slået fuldt igennem. I disse tilfælde bliver det ofte aftalt et foreløbigt kompensationsbeløb, som senere bliver reguleret, når data eller erfaringerne med lovgivning er indsamlet.
Dette gælder for eksempel for ændringer i lovgivningen omkring takstmæssig hjælp, husljereformen og forhøjelsen af alderen for modtagelse af alderspension. På andre områder er der faste aftaler om kompensationsbeløb eventuelt flere år frem i tiden. Det er der for eksempel i forbindelse med indføringen af Atuarfitsialak, hor det helt konkret er aftalt, at kommunerne kompenseres med 2.823.000 kroner i 2003 som konsekvens af et øget timetal i grundskolen.
Med hensyn til de to eksempler som Landstingsmedlem Anthon Frederiksen nævner kan jeg oplyse af bloktilskuddet årligt pris- og lønreguleres i forhold til udviklingen i priser og lønninger. Gennem tider har der været anvendt forskellige beregningsmetoder, men også her er der sket en forbedring.
Med virkning fra bloktilskudsperioden 2001 blev der aftalt en fast metode til beregning af prisreguleringen og med virkning af lønregulering. Dette sikrer, at kommunerne bliver kompenseret for de stigninger i priser og løn, der har været i det forløbende år.
Med hensyn til omlægningen af finansieringen af førtidspension er det korrekt, at kommunerne med virkning fra 1. januar 2002 skulle betale 50% af førtidspensionen mod det tidligere gældende 10%. Det skal dog understreges, at omlægningen kun gælder for førtidspensionister, der får tilkendt pension efter 1. januar 2002.
For de personer, der allerede var på førtidspension før 1. januar 2002 finansierer Hjemmestyret fortsat 90% af pensionen. I blottilskudsaftalen skete der i forbindelse med omlægningen en forhøjelse af kommunernes bloktilskud, der betyder, at kommunerne under et får fuld kompensation ved omlægningen både på kort og lang sigt.
Hvert år beregnes antallet af nye førtidspensionister i Familiedirektoratet på baggrund af data fra kommunerne. I bloktilskudsaftalen for 2003 blev bloktilskuddet forhøjet med 4 millioner kroner, som kompensation af omlægningen. Samtidig med omlægningen af førtidspension blev der indført en refusionsordning, der betyder, at Hjemmestyret betaler 50% af udgifterne til revalidering, en udgift som kommunerne tidligere finansierede 100%. Kommunerne har dermed under et fået en økonomisk gevinst af den samlede omlægning.
Det ligger således allerede i de gældende regler, at kommunerne skal kompenseres for de merudgifter, som de bliver påført via ændringer i lovgivningen. Omvendt må det også gælde, at ændringer i lovgivning som medfører øgede indtægter i kommunerne og skal indgå i fastsættelsen af bloktilskuddet, som for eksempel ændring i selskabsskatten fra januar 2002. Tingene kan dog altid gøres bedre og KANUKOKA og Landsstyreområdet for Finanser er i færd med at revidere budgetsamarbejdsaftalen. Den nye aftale forventes at kunne indgås samtidig med bloktilskudsaftalen for 2004. Derudover er Landsstyrets Sekretariat i færd med at udarbejde nogle retningslinier, som udbygger blandt andet vejledningen om udarbejdelse af landstingslove, forordninger og bekendtgørelser.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten i Landstinget.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser. Og vi går nu over til partiernes ordførere. Først er det Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende korte bemærkning til Landstingsmedlem hr. Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat om behovet for gennem bloktilskuddene til kommunerne, at foretage en regulering.
Fra Siumut er vi tilfreds med og finder det hensigtsmæssigt med Landsstyrets helt klare forelæggelse og det er, at både KANUKOKA og Landsstyreområdet for Finanser er meget opmærksom på, at når der fremkommer forslag til en ny lovgivning, så skal det vurderes om det medfører øgede udgifter for kommunerne, og at der skal ske en vurdering af størrelse af disse merudgifter.
Og med henblik på, at tingene altid kan gøres bedre har KANUKIKA og Landsstyreområdet for Finanser igangsat, at revidere budgetsamarbejdsaftalen, samt at man forventer, at denne kan indgå samtidig med bloktilskudsaftalen for 2004.
Vi er fuldt ud tilfreds med besvarelsen af spørgsmålene til Landsstyret. Alligevel synes der i forbindelse med ansættelsesmyndighedens overdragelse til kommunerne af lærerne, at være en skævhed på tilskud til mindre kommuner og ikke mindst til yderdistrikterne, skal vi fra Siumut benytte denne drøftelse og opfordre til Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA undersøger dette.
Med disse ord fra Siumut fremkommer vi med vore korte bemærkninger til forslaget til forespørgselsdebatten. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Så er det Jensine Berthelsen fra Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen efterlyser i sit debatforslag, at man gennem bloktilskuddet til kommunerne foranlediger en regulering, såfremt en given lovs tilblivelse eller regulering medfører øgede udgifter. Og på baggrund af det, anmodes der om meningstilkendegivelse i Landstinget om, at man i forbindelse med en given lovgivning eller i forbindelse med overenskomster også medregner kompensation til dækning af ekstra udgifter for kommunerne ved eventuelle reguleringer.
At Kommunernes Landsforening her i landet i årenes løb i forbindelse med sin service overfor sine medlemmer konstant har opdateret sine metoder og er også trods skiftende forhold konstant blevet bedre til at gardere sine medlemmer i forbindelse med forhandlinger omkring byrde- og opgavefordelingerne, har vi på ingen måde overset i Atassut.
Atassut er ligeledes ikke tvivl om, at KANUKOKA fortsat vil være klædt på til at forhandle sig frem til større kompensationer i forbindelse med forhandlingerne med Grønlands Hjemmestyre om yderligere overdragelse af ansvar til kommunal regi.
Med disse bemærkninger kan vi i Atassut med glæde konstatere, at Landsstyreområdet for Økonomi på vegne af Grønlands Hjemmestyre lægger stor vægt på og tager udgangspunkt i serviceforbedringer for samfundet i forhandlinger med KANUKOKA, og at man opdaterer og satser på kontinuerlige samtaler i forbindelse med disse.
At man på denne måde arbejder for at undgå, at der i for lidt grad medfølger kompensation i forbindelse med en lovs regulering eller tilblivelse eller i forbindelse med lønstigninger efter overenskomstforhandlinger, er vi ovenud tilfredse med i Atassut.
At man i tillid til hinanden forhandler med hinanden flere år efter Landstingets beslutning om en lov, og samtidig foretager grundige beregninger på tidligere fuldstændig uberegnelige konsekvenser med henblik på foreløbige kompensationer for at eliminere eventuelle uheldige konsekvenser er et godt udgangspunkt for at finde frem til en brugbar og ansvarlig løsning for begge parter. Denne praksis skal Atassut udtale sin fulde støtte til.
Alt taget i betragtning er Atassut tilfreds med, at kommunerne gennem deres organisation og Grønlands Hjemmestyre ved gensidigt samarbejde konstant bestræber sig på at udvikle og forbedre med henblik på at finde frem til den bedst egnede servicering af alle i dette samfund, og at KANUKOKA og Landsstyreområdet for Økonomi har indledt samarbejde med henblik på regulering af budgetaftalen er vi meget glade for at konstatere. Vi er således ikke i tvivl om, at parterne vil finde frem til den bedst egnede metode for begge parter.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksens, Kattusseqatigiit, forslag til forespørgselsdebat bemærkes med disse ord fra Atassut.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Så er det Demokraternes ordfører, Astrid Fleischer Rex.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Forslag til forespørgselsdebat om behovet for gennem bloktilskuddene til kommunerne, at foretage en regulering, såfremt en given lovgivning medfører øgede udgifter, stillet af Anthon Frederiksen har vi følgende til fra Demokraternes side.
Landsstyreområdet for Finanser og KANUKOKA har en aftale om, at de økonomiske ressourcer skal flytte med opgaven. Der hvor man først efter flere års brug af en ny lov kan beregne de økonomiske konsekvenser, aftales der et foreløbigt kompensationsbeløb, som senere bliver reguleret.
Da det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, at Landsstyreområdet Finanser og KANUKOKA er i færd med at revidere budgetsamarbejdsaftalen, skal vi fra Demokraterne udtale, at vi forstår Anthon Frederiksens bekymring og opfordrer landsstyreområdet for Finanser at arbejde med revideringen af budgetsamarbejdsaftalen foregår i nært og grundigt samarbejde med KANUKOKA. Tak.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Så er det forslagsstilleren Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Mange tak til jeres alle sammens besvarelser og tak til Landsstyrets besvarelse. Jeg er også glad for, at de eventuelle problemer mht. fremtiden bl.a. med hensyn til budgetsamarbejdsaftalen, at KANUKOKA og Landsstyret allerede er gået i gang med at få den tilpasset.
Og ud fra det, der blev nævnt på den her, så vil man også sikre, at det kommende lovgivninger og andre, at disses økonomi fuldt ud medfører til kommunerne, og at man derved vil man have det sikret. Og da jeg konstatere, siger jeg tak til alle med disse korte bemærkninger.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, Augusta Salling. Værsgo’.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Jeg siger tak på vegne af Landsstyret for besvarelserne. Idet der er forståelse for vores redegørelse, at det så er blevet positivt medtaget og det, der blev indstillet fra Kandidatforbundet, at Landsstyreområdet og KANUKOKA har et samarbejde omkring en fornyelse af samarbejdsaftalen vedr. budget, og jeg skal også udtale lige netop disse opgaver er man fuldt ud i gang med.
Og jeg skal også udtale, at det foregår på en tilfredsstillende måde og fra Siumut blev det jo udtalt, at med hensyn til læreransættelserne og ansættelsesmyndighedens overdragelse til kommunerne, at det evt. kan have haft en skævhed på tilskud til de mindre kommuner, så skal jeg lige udtale, at man fra IMAK’s side ikke har rettigheden direkte henvendelse på dette område. Og derfor mht. økonomien i forbindelse med overdragelserne, at de så bliver løst gennem en forhandling.
Og på denne baggrund, så kan vi ikke herfra give tilsagn om, at vi direkte skal arbejde med dem, fordi det er jo kommunerne internt, og så med hensyn til fordeling af midlerne, de fremkommer med deres forslag. Og så ud fra deres daglige vilkår og gennem deres organisation. I forbindelse med forhandlingen til Landsstyreområdet for Finanser, det er jo en modpart og de gennemfører så deres forhandlinger på baggrund af deres interesser.
Og med disse bemærkninger siger jeg tak for den gode forståelse vores redegørelse fik.
Per Berthelsen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Demokraterne.
Og der er ikke flere, der har markeret sig og dermed kan vi
sige, at dagsordenspunkt 116 er færdigbehandlet, men forslagsstilleren har
stadigvæk nogle opgaver, at arbejde med.