Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagordenspunkt 84-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

2. mødedag, mandag den 8. april 2002, kl. 12:30

 

Dagordenspunkt 84

 

Beslutningsforslag om, at der i finanslov for 2003 afsættes midler til ansættelse af personer som skal koordinere regionernes erhvervsudvikling.

(Maliinannguaq Markussen-Mølgaard)

(1. behandling)

 

 

Maliinannguaq Markussen-Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

Tak. Jeg skal først udtale at dette forslag er blevet sendt videre til Sulisa A/S og til finansudvalget efter nærmere undersøgelse af finansloven 2002 har jeg fremlagt dette forslag.

Forslag til landstingets beslutning om at landsstyret pålægges at søge oprettelse af en koordinator og en sekretærstilling per region optaget på landstingets finansloven for 2003 med henblik på det en­kelt landsdele i Grønland i fællesskab og i samarbejde kan fremme erhvervsudviklingen. Den sene­ste tids hændelser viser hvor hastende og hvor nødvendigt det er der sker en erhvervsudvikling i Grønland.

 

Så længe fiskeriet er hovederhvervet er priser og biomasse af afgørende betydning og dermed bliver samfundet mærkbart ramt, når blot en af disse faktorer bliver berørt.

Der er masser af importerede varer. Ja i dag importerer vi næsten samtlige dagligdagsfornødenhe­der. Hvis man kan ændre importen af blot nogle af disse varer til selvforsyningen, vil de midler der blot forsvinder ud af landet forvandles til en omsætning her i landet. Og dermed skabe arbejds­pladser.

 

Såfremt vort land skal være økonomisk selvbærende er det helt nødvendigt med aktiv planlægning og organisering i stedet for blot at tale om dem. Erhvervsudvalget for det fælles kommunale samvir­ke i Diskobugten har for et par år siden sammen med Sulisa udarbejdet en plan som alle kommuner gik ind for og var villige til at samarbejde om. Her er det hensigten af kommunerne i deres erhvervs­udvikling samarbejder i stedet for at konkurrere med hinanden gennem oprettelse af et fællesråd. Ved etablering af sådant fællesudviklingssamarbejde er der i kommunernes afdelinger kan man opnå ikke konkurrerende planlægning ved samarbejde.

 

Kommunernes erhvervskonsulenter kan i samarbejde og ved gensidig hjælp i samarbejde med Suli­sa på centralt hold opnå god administrativ rådgivning og gensidig støtte. Kommunernes konsulenter i landsdelene kan ved årlige sammenkomster dygtiggøre sig ved kurser og fremlægge deres planer. Kommunale produkter fra de enkelte landsdele kan hvert år fremvises af repræsentanter der rejser langs kysten og det kan man tilbyde til kunder. Man kan i fællesskab få udarbejdet et katalog i god udnyttelse af ressourcerne kan man få udbygget erhvervet i Grønland i stedet for blot at lade dette være en tanke. Denne smukke tanke lægger stille i dag af økonomiske årsager. I dag er kommuner­nes økonomi meget forskelligartet og der er mange der må vende og drejer hver en øre. Derfor er det meget begrænset med finansiering fra nogen af disse. Idet mange støde mod hindringen med og medfinansieringsomfanget skal være afhængig af befolkningsstørrelsen eller om samtlige kommu­ner skal yde samme beløb. I første omgang kan man stile imod at Grønlands hjemmestyre finansiere ansættelse af en koordinator samt en sekretær til landsdelene og at kommunerne i fællesskab finans­ierer administrationsdelen.

 

Vi mener jo da tanken er vigtig i den fremtidige erhvervsudvikling at Grønlands hjemmestyre ved opstart af planlægning bør deltage og yde støtte. I planlægningsfasen kan Sulisa A/S, KANUKOKA, de samarbejdende afdelinger i kommunernes forvaltninger, erhvervsdirektoratet og private nærings­drivende samarbejde. Enhver ressource bør udnyttes da det er nok ved særskilte planlægninger og ufrugtbar snak, hvorfor tiden er inde til at realiserer hvad man i mange år har talt om.

 

Når fiskeriet har problemer gives der midler afhængigt af behovet og jeg mener at tiden nu er inde til at der afsættes midler med henblik på planlægning og oprettelse af landbaserede arbejdspladser. Derfor foreslår jeg at der med henblik på en aktiv erhvervsudvikling i det kommunale samarbejde i de enkelte landsdele tages en beslutning om at det gennem en ekstraordinær bevilling i 2003 opret­tes en koordinator og en sekretærstilling og at man frem til efterårssamlingen undersøger hvor stort beløbet bliver. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut:

Svar til forslagsstilleren.

Landsstyret har med interesse modtaget landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen-Mølgaards forslag til landstingsbeslutning om oprettelse af en finanslovsfinansieret koordinator og en finans­lovsfinansieret sekretærstilling per region med henblik på at de enkelte landsdele i fællesskab og i samarbejde kan fremme erhvervsudviklingen. Forslagsstilleren begrunder blandt andet sit forslag med at det er ønskeligt at begrænse den meget omfattende import af dagligdagsfornødenheder med deraf positivt afledte effekter herunder en forøgelse af omsætningen her i landet og skabelse af arbejdspladser.

 

Endvidere fremhæves behovet for at videreudvikle det landbaserede erhvervsliv som supple­ment til det konjunkturfølsomme fiskerierhverv. Landsstyret er enig i forslagsstilleren i at erhvervsfremme indsatsen i høj grad bør medvirke til at imødekomme dette behov. Landsstyret er ligeledes enig med forslagsstilleren i at der er behov for at kommunerne i relation til erhvervsudviklingen i højere grad indgår i konstruktive alliancer omkring fælleserhvervsudklingstiltag. Det bør høre til fortiden at man ikke ønsker at indgå i forpligtigende samarbejde eller i værste fald eller mindre direkte modar­bejder hinandens tiltag.

 

Den tværkommunale eller regionale tankegang i forhold til erhvervsudviklingen er relativt ny i grønlandsk sammenhæng. Derfor er der heller ikke så mange erfaringer med hvordan en sådan proces gribes mest hensigtsmæssigt an. Landsstyret skal dog gøre opmærksom at alle 3 erhvervsud­viklingsselskaber Sulisa A/S, Greenland Resources A/S og Greenland Tourism A/S , Grønlands Turistråd i dag har udadvendte aktiviteter som i et eller andet omfang sigter på at understøtte en regional erhvervsudviklingsindsats.

 

For alle 3 selskaber gælder at der er indgået en servicekontrakt med Grønlands Hjemmestyre, der fastlægger de overordnede rammer for denne virksomhed. Såfremt det vurderes at være hensigts­mæssigt, vil man i forbindelse med kommende servicekontrakter derfor være i stand til at tilpasse disse servicekontrakter for at opprioriterer deres indsats.

 

Det aktuelle beslutningsforslag om at oprette en række koordinatorer og sekretærstillinger på finans­loven for 2003 kan være en model for yderligere at sætte fart på en regional erhvervsudviklingsind­sats. Men overordnet finder landsstyret det væsentligt at man så vidt muligt tager afsæt i det eksi­sterende organisatoriske rammer. Det vil sige de allerede eksisterende erhvervsudviklingsselskaber, relevante virksomheder og institutioner, kommunale erhvervsforvaltninger, erhvervsråd samt tvær­kommunale samarbejder. Det ville være lettere at bygge på disse eventuelt gennem tilpasning af målsætningen for deres virksomhed og netværksdannelser end at skulle til at begynde nye enheder op og få disse til at spille sammen med allerede etablerede enheder.  

 

Selvom der således er god grund at se positivt på forslagets intentioner er der klogt at se på alterna­tive løsningsmodeller der har samme sigte, nemlig at fremme erhvervsudviklingsindsats med regio­nal perspektiv. I den aktuelle redegørelse om erhvervsfremme behandles problematikken ganske indgående og der er trukket nogle forhold frem som er nødvendige at være opmærksom på. Lands­styret finder blandt andet at der stilles nogle overordnede krav til sådanne løsningsmodeller der bør bygge på en gensidig forpligtigelse. I det omfang der skal tilføres midler fra landskassen til at frem­me regionale erhvervsudviklingstiltag, må  der medfinansieringssted fra lokalt og regionalt niveau.

 

Her er det væsentligt at man lokalt og regionalt faktisk selv kan blive enige om at man kan stå for en

del af finansieringen. Uenighed mellem kommunerne herom vil være et dårligt udgangspunkt hvis man ønsker at landsstyret skal engagerer sig i den regionale erhvervsudviklingsindsats. En anden vigtig forudsætning er enighed om de overordnede målsætninger for erhvervsfremme for at fremme indsatsen. Tilsvarende bør der lægges vægt på at denne indsats munder ud i initiativer som ude i regionerne får synlige resultater og praktisk gennemslagskraft, så de ikke opleves som en admini­strativ knopskydning eller en overflødig tilskudsordning. Derfor er det under alle omstændigheder også nødvendigt at inddrage de eksisterende erhvervsudviklingsselskaber det vil sige Sulisa A/S, Greenland Torism A/S, Grønlands Turistråd, Greenland Resources A/S samt KANUKOKA. I en nærmere analyse hvordan man mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægge en indsats som med i ud­gangspunkt i landets økonomiske udvikling og overordnede planlægning understøtter den regionale erhvervsudvikling bedst muligt.

 

2. behandlingen af beslutningsforslaget er planlagt at finde sted under efterårssamlingen 2002, Landstinget vil derfor arbejde videre med nævnte parter for at analysere fordele og ulemper ved forskellige modeller herunder også til finansieringen heraf. På den baggrund foreslår landsstyret at forslaget ikke på det nuværende grundlag godkendes i den foreliggende form.

 

Med disse ord vil jeg på landsstyrets vegne overlade den videre behandling af beslutningsforslaget fra landstingsmedlemmet Maliinannguaq Markussen-Mølgaard til Landstinget.

 

Simon Olsen, Siumuts ordfører:

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaards beslutningsforslag.

 

Forslagsstilleren anføre at tankerne omkring forslagets realisering er strandet på grund af hindringer af økonomisk art som blandt andet skyldes den forskelligartede stilling og begrænsede midler i kommunerne med det resultat at kommunernes mulighed for medfinansiering er begrænsede. Da landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen-Mølgaards tanke harmonere med den af landsstyret fremsatte redegørelse om erhvervsfremme og at den principielle behandling har fundet sted skal vi fra Siumut henvise til vores bemærkninger under debat der knytter sig til behandlingen af nær­værende forslag, idet vi regner med at de i forslaget nævnte tiltag også vil bliver vurderet. Vi er i Siumut ikke i tvivl om at det forslag der har været om forbedringer af erhvervsforholdene der gen­nem tiderne er blevet stillet og debatteret nu har fået en positiv mulighed for at blive gennemført og realiseret. Derfor støtter Siumut Landsstyrets indstilling om at forslaget ikke bliver vedtaget i den foreliggende form.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Tak. Til Maliinannguaq Markussen-Mølgaard har vi fra Atassut følgende bemærkninger:

Vi mener i Atassut, at der med henblik på erhvervsudvikling på forskellige områder, at der er behov for en mere koordineret regionalt samarbejde som foreslået og vi er derfor enige i baggrunden i beslutningsforslaget.

 

Hvis vi for eksempel kigger på forholdene i Diskobugten i dag, så er det sådan at i nogle byer er mangel på arbejdskraft, mens der er i naboby er mangel på arbejde og det er det faktiske forhold som vi lever under i dag. Sådanne forhold viser, at kommuner der er tæt ved hinanden bør indgå et tættere samarbejde for så vidt angår erhvervsudvikling og at man baner vej for at øge samarbejde og at dette ikke forhales og at man virkeligt går i gang for at sikre at vi udnytter de tilstedeværende ressourcer bedst muligt og at vi reelt skaber nye reelle arbejdspladser.

 

Forslagsstilleren har foreslået oprettelse af koordinator og sekretærstillinger per region optaget på finansloven for 2003 og det kan vi umiddelbart ikke gå ind for, da vi for eksempel måske bedre kan udnytte de eksisterende ressourcer for eksempel i Sulisa til formålet og også andre ressourcer vi allerede har indenfor erhvervsfremme. Også da Sulisa allerede har erfaringer indenfor området, hvorfor vi mener intentionen bag forslaget kan realiseres uden at man opretter de foreslåede stillin­ger. Sulisa A/S er jo blevet oprettet med henblik på oprettelse og etablering af ny arbejdspladser.

 

Det var hvad vi havde at sige under førstebehandlingen og skal i øvrigt henvise til vores bemærk­ninger under de 2 foregående punkter, ligesom vi også er fuldt ud enige i landsstyrets svarnotat og tager den til efterretning.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Tak. Vi udtalte blandt andet under behandlingen under redegørelsen om erhvervsfremme tidligere i dag, at vi fandt det vigtigt at vi i vort land er i besiddelse af koordinatorstillinger per region som kan forestå for planlægning som iværksætter og som vil kunne træffes når som helst i bestræbelserne på at skabe arbejdspladser og for at fremme erhvervsudviklingen. Indeværende beslutningsforslag fremsat af Maliinannguaq Markussen- Mølgaard har dette sigte for øje, hvorfor forslaget er et inter­essant initiativ som også bør møde og følges, da IA i lighed med forslagsstilleren er enig i at det nu er tid til handling frem for ufrugtbar snak. Vi må derfor i vore bestræbelser få konkret planlægnings­indsats med oprettelse af landbaseret erhvervsvirksomhed også sørge for at afsætte de nødvendige økonomiske midler. Forud for efterårssamlingen bør det derfor undersøges hvor mange midler der, vil kunne afsættes til dette formål.

 

Med henblik på skabelse af arbejdspladser og kontinuitet må det primære formål at være en god og solid planlægningsindsats. I dette arbejde er der derfor  uundgåeligt at vi er i besiddelse af antal folk, personer som har en planlægning samt koordineringsmæssig viden som mulig iværksætter vil kunne træffe på et hvilket som helst tidspunkt. Koordinatoren kan da sættes til at samarbejde med Sulisa og med personale derfra som netop arbejder med disse ting ligeledes med henblik  på at fastholde de eksisterende opsamlet viden i Grønland.

 

Koordinatoren kan ligeledes gennem sin rejse og konsulentvirksomhed til de enkelte kommuner i øvrigt i samarbejde med andre aktører på området arrangere kurser for iværksættere således at bi­bringe et nødvendigt større indsigt om det at starte egen virksomhed. Det er derfor glædeligt for os at konstatere at landsstyret ser med interesse på intentionerne bag beslutningsforslaget og lader døren stå åben for at elementer herfra kan indgå i det videre arbejde samt at der er vilje til nærmere undersøgelser af substansen i beslutningsforslaget forud for efterårssamlingen.

 

Vi skal derfor fra IA ligeledes også henvise til vores tidligere bemærkninger herom omkring det første dagsordenspunkt som vi havde dag, nemlig erhvervsredegørelsen. Så vil vi derfor uden yder­ligere bemærkninger til slut anmode om at landsstyret i det videre overvejelser hen imod efterårs­samlingen medinddrager 2 af landstingets fagudvalg nemlig erhvervsudvalget og finansudvalget i indeværende sag, således at disse 2 om nødvendigt kan fremkomme med en udvalgsbetænkning omkring beslutningsforslaget. Tak.

 

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundets ordfører:

Forslaget er interessant. Erhvervsudviklingen taget i betragtning, men trods herfor må vi dog først kigge på de eksisterende muligheder vi allerede har og finde ud hvordan vi bedst kan udnytte disse. Landsstyreformanden gør det synligt i sit svarnotat hvilke muligheder der er og hvordan disse kan udnyttes maksimalt. Og vi har jo allerede eksisterende rådgivende institutioner såsom Sulisa, Green­land Ressources og Greenland Torism.

Ruth Heilmann, Simut:

Kommuner, som ønsker et øget samarbejde og udvikling. Jeg mener, at vi i forbindelse med er­hvervsudvikling og erhvervsfremme, at tiden er inde til, at disse overvejelser også indgår i det fort­satte arbejde. Fiskeriet er vores hovederhverv p.t.  Vi har store rigdomme indenfor området, hvorfor vi også her må sikre en øget udnyttelse og bedre udnyttelse. Vi må være langt bedre til at udnytte de eksisterende ressourcer, hvad vi også kom ind på under vores første punkt i dag. Vi har Sulisa som udfører et godt stykke arbejde, men i forbindelse med vores ønsker om en fortsat udvikling af fi­skerierhvervet, så må vi også sikre, at vi også udnytter de eksisterende muligheder bedre f.eks. under ATI og levnedsmiddelskolen og at vi også udnytter dem i det fortsatte arbejde.

 

Jeg har også deltaget omkring fremme af kunsthåndværk, og det er vi også kommet ind på tidligere, men vi har også her stadigvæk et behov for konsulentvirksomhed og finansiering. Vi ved allesam­men, hvor dårlige vi er til at udnytte vores ressourcer på den bedste måde. Det er ikke et særsyn, hvorfor jeg mener, at vi må præcisere, at vi må udnytte vores ressourcer bedre, f.eks. moskusokse­skind, torskemaver m.m.

 

Vi ved, at der har været en lille stigning i arbejdsløsheden i denne periode, og vi må beklageligvis sige, at vi må forvente, at dette arbejdsløshed vil være stigende i den kommende tid, og at dem der er blevet arbejdsløse i den sidste tid er arbejdsløse i længere tid, hvorfor vi også må sørge for at der er kurser til disse arbejdsløse, således at de kan få et andet stykke arbejde. De folk der er blevet arbejdsløse, f.eks. p.g.a. fabrikslukninger, de må også have en uddannelse og der må også være kurser, og jeg anmoder om, at Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked også sikrer dette.

 

Vi ved, at der er nogen kommuner der rammes hårdt af f.eks. af fabrikdslukninger, som også vil gå hårdt ud over kommunernes økonomi. Alt disse må indgå i overvejelserne også i forbindelse med nærværende forslags drøftelse. Det er nødvendigt, at kommunerne samarbejder, men hvis vi skal have en ligelig udvikling, så er det sådan, at der er enkelte kommuner, som er kommet tilbage i udviklingen, som er blevet ladt i stikken og som er gået i stå, og såvidt angår etablering arbejds­pladser, så må vi også kigge på dette og søge problemet løst. Det skal også være sådan, at vi for såvidt angår rådgivning inden for turisme, at vi gerne så, at der var en regional udvikling og rådgiv­ningsarbejde, hvor man også må inddrage bygderne mere i forbindelse med turismearbejdet. Vi tror på, at turismeerhvervet kan skabe flere arbejdspladser, og der er adskillige kommuner som har gode muligheder.

 

Der er nogle kommuner, som er på forkant med udviklingen, men der er også kommuner, hvor der er behov for en udvikling og at disse kommuner bliver tilført midler til sådan udvikling. Der er derfor en hel del, der til stadighed skal koordineres og forbedres.

 

Maliinannguaq Markussen-Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

Jeg vil gerne takke samtlige partier og andre ordførere med den forståelse for indholdet af forslaget og den anden også har stillet forslaget. Jeg vil også gerne takke Landsstyret for den forståelse, der har været. Den klare forståelse og eventuelle investeringsmuligheder er det derfor for mig meget uforståeligt, hvorfor man ikke kan gå ind for forslaget, når man eventuelt kan bruge forslaget som en del af mulighederne for erhvervsudviklingen.

 

I Landsstyrets besvarelse står der bl.a., at regionale tiltag for erhvervsfremme skal være med i finans­ieringen af disse tiltag. Det er jeg helt enig i. F.eks. hvis der skal ansættes en person, så må også Landskassen også være med til at finansiere denne stilling, således at den daglige drift kan pålægges kommunerne til at bære. Jeg har fremsat et forslag på baggrund af, at vi ikke udelukkende skal snakke, men realisere tanken, og jeg mener også, at vi må allesammen være interesseret i at være med i opstartsfasen, således Landskassen i opstartsfasen kan være med i finansieringen og efterfølgende overlade opgaven til kommunerne. Og Inuit Ataqatigiits ordfører har klart været inde på det, og jeg har også i mit forslag klart sagt, at Sulisa skal inddrages i dette arbejde eller etablerin­gen, og at besættelse af stillingerne også skal ske i nært samarbejde med Sulisa A/S, således at disse koordinatorer skal placeres der, hvor regionerne er.

 

Jeg mener, at det er en oplagt mulighed, således at vedkommende person ikke bliver ensom og vil have en god kontakt med Sulisa A/S og andre instanser.

 

Det er mig en glæde, bl.a. fordi Landsstyret var inde på, at Sulisa A/S, Greenland Resources og Greenland Tourism kan i samarbejde kan gøre noget ved det. Det har vi jo sagt tidligere, at vi skal udnytte ressourcerne bedre.

 

Med hensyn til Atassuts ordfører vil jeg gerne sige: Selvfølgelig skal vi udnytte ressourcerne og bedre udnytte ressourcerne, men med henvisning til indholdet af den omfattende redegørelse, så er det midler, der bliver afsat til erhvervsfremme regionalt for få. Som tidligere sagt, så kan vi måske godt bruge disse 3 instanser, som jeg nævnte, men i Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er ikke nok med disse 3 instanser. Hvis vi ikke gør et eller andet og snakker hele tiden, så kan vi ikke lave en erhvervsudvikling regionalt. Vi har også sagt, at KANUKOKA og enkelte kommuner også skal være med i dette arbejde. Vi må altså udnytte samtlige ressourcer vi har brug for.

 

Det er mig en glæde, at mit forslag er godt modtaget og jeg håber, at vi til efterårssamlingen vil tage forslaget op i Erhvervsudvalget. Vi må også stoppe den tomme snak. Vi må implimentere vore tanker, og vi må også regionalt gøre noget. Som sagt af Ruth Heilmann, det kan intet begynde at blive forbigået, også i særdeleshed bygderne. Altså hvordan vi i samarbejde kan udvikle de mulig­heder, der forefindes rundt omkring, således at vi ikke udelukkende producerer for de kommuner, der har kræfter til at udvikle sig. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er meget væsentligt uanset om man bruger den struktur jeg har beskrevet her i mit forslag, så vil det uværgeligt være, og hvis det kan blive en realitet med disse koordinatorer, så er det væsentligt, at man tager forslaget alvor­ligt. Og jeg håber, at vi kan tage den med i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af finanslo­ven til efteråret.

 

Anders Andreassen, ordstyrer, Medlem af Formandskabet, Siumut:

Tak. Jeg skal som ordstyrer understrege, at forslagets indhold er vel modtaget fra samtlige partier og andre ordførere. Derfor vil det være unødvendigt at skulle starte forfra, og jeg skal anmode de andre talere om at snakke på baggrund af det fremlagte forslag.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet:

Vi har allerede sagt, at vi vil afvente disse undersøgelser, men generelt på kyste, så er der erhvervs­konsulenter i de enkelte kommuner. Og de har også erhvervsråd, og disse instanser er velkendte med de faktiske forhold rundt omkring. Og vi må i forbindelse med undersøgelserne ikke glemme KANUKOKA, som også repræsenterer kommunerne. Hvis vi altså centralt skal blive ved med at styre det hele, så må vi spørge, hvilke kompetancer de enkelte kommuner har. Vi må og skal respek­tere de kommunale rettigheder, og det er derfor det vil være nødvendigt at skulle høre KANUKO­KA yderligere.

 

Jeg er også bekendt med, at de enkelte kommuner i Diskobugten har erhvervskonsulenter og at de har et samarbejdsforum, hvis de altså kan klare opgaven. Hvorfor kan man så ikke igennem dette forslag prøve på at rette op på disse forhold? Vi har også Midtgrønlandske kommuners samarbejds­forum og Sydgrønlands samarbejdsforum. Vi må altså efterlyse disse muligheder inden under disse regioner. Vi kan altså ikke blive ved med at styre centralt, og i denne forbindelse må vi så spørge, hvad skal kommunerne så lave? Og KANUKOKA er jo kommunernes landsforening.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Tak. For en kort bemærkninger. Forslagsstilleren har efterlyst begrundelsen for vores afslag af hendes forslag. Det er ikke således, at vi ikke kan vedtage hendes forslag. Men forslaget indeholder jo, hvilke instanser Sulisa A/S, Greenland Tourism og KANUKOKA, og det er derfor, at vi foreslår, at man i samarbejde med disse instanser vedtager en beslutning til efteråret. Det er altså disse initia­tiver der er i gang indenfor Landsstyrets regi. Det er den begrundelse vi har i forbindelse med vores nuværende tilbageholdenhed.

 

Vi skal også være påpasselige med at tage en beslutning ovenover kommunerne. Vi har en mindre kommune Ammassalik, vi har et skindbehandlingscenter, vi har systue, vi har forskellige initiativer for ungdommen eller projekter. Disse initiativer er igangsat uden central placering. Vi må også respektere kommunernes selvstændige initiativer.

 

Simon Olsen, Siumut:

Jeg har en stor forståelse for forslagsstillerens skepsis af hendes forslag. Forslaget støtter vi fra Siumut. Det skal forstås således, at der skal først en uddybende udarbejdelse før vi tager en beslut­ning.

 

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Nu har vi været gennem et punkt, og nu er der igen Johan Lund-Olsen, der har bedt om ordet.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit:

For en kort bemærkning. Med hensyn til sidste taler, der skal være en uddybende udarbejdelse eller en minutiøs arbejde før en beslutning. Det er et beslutningsforslag. Det skal behandles to gange her i salen. Hvis vi skal yderligere igennem en behandling, så kan man ikke komme uden om, at forslaget går igennem udvalgsbehandling. Og derfor har vi i vores fremlæggelse spurgt, om Erhvervsudvalget og Finansudvalget om de kan inddrages i sagen. De vil vi meget gerne vide iøvrigt om.

 

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet:

Som ordstyrer forstår jeg det således, at flertallet ikke går til udvalgsbehandling, men at man afven­ter Landsstyrets fremlæggelse, således at punktet ikke overgår til udvalgsbehandling men går direkte til 2. behandling. Og det kan tages først op til efterårssamlingen.

 

Maliinannguaq Markussen-Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

For en kort bemærkning. Jeg vil gerne spørge om, hvordan kan man lave en yderligere behandling uden sagen overgår til udvalgsbehandling? Ud fra det synspunkt vi har, enhver sag, som skal be­handles skal igennem udvalgsbehandling, også fordi at man i svarnotatet kan læse, at der vil pågå en undersøgelse frem til efterårssamlingen. Og det er derfor, at det er ønskeligt, at sagen overgår til det relevante udvalg og at der fremlægges en betænkning.

 

Simon Olsen, Siumut:

Det kan man måske ikke misforstå, idet Landsstyret har brugt ordet, at de vil overtage behandlingen af forslaget og vil så tage Maliinannguaq Markussen-Mølgaards forslag med i deres arbejde frem til efterårssamlingen. Det er altså disse forskellige sager, der skal behandles samlet til efterårssamlingen.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Foregår arbejdet i Landstinget via vores forretningsorden eller hvad? Beslutningsforslag, uanset om man vil det eller ej, så skal der udarbejdes betænkning.

Vi har flere eksempler på, og så skal der være afstemning under 2. behandlingen, da man også stemmer om det videre grundlag i arbejdet. Da vi skal følge forretningsordenen, så vil det være på sin plads, at der udarbejdes en betænkning, som Landsstyret kan bruge i det fortsatte arbejde, såle­des at man også i betænkningen præciserer, hvad det er, som Landsstyret skal arbejde videre med.

 

 

Anders Andreassen, ordstyrer, medlem af Formandskabet, Siumut:

Som ordstyrer gentager, at et flertal i salen ikke specifikt har anført, at de ikke vil have den i ud­valgsbehandling, men alle er enige i Landsstyrets svarnotat, og de anbefaler, at forslaget ikke ud­valgsbehandles. Således er 1. behandling af pkt. 84 færdig, men som sagt, så skal den ikke behand­les i udvalg, da et flertal går ind for Landsstyrets anbefaling, så vil forslaget blive 2. behandlet under efterårssamlingen.

 

Så går vi videre til næste punkt på dagsordenen, forslag til landstingslov om ændring af landstings­lov om havneafgift. Det er en 1. behandling, hvor det er Landsstyremedlemmet for Økonomi, der foreligger forslaget.