Dagsordenspunkt 83-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14.
mødedag, fredag den 3. maj 2002
Asii Chemnitz, Inuit Ataqatigiit.
Af den strukturpolitiske handling
fremgår de blandt andet at værende princip i erhvervspolitikken skal baseres
på intrigeration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i alle dele af samfundet.
Et princip Landsstyret vil udvikle i tæt dialog med relevante sektorer, samt at
omstillingen til en bæredygtig udvikling skal tage udgangspunkt i en national
strategi.
På dette grundlag ønsker jeg, på
Inuit ataqatigiits vegne, en debat om hvad den nationale bæredygtighedsstrategi
skal indeholde og indebære. Herunder hvad der reelt skal til for at sikre en
bæredygtig udvikling i Grønland.
Begrundelsen for ønsket om denne
forespørgsel er at, Landsting og Landsstyre i flere sammenhænge har
tilkendegivet at man ønsker at, tilstræbe en bæredygtig udvikling i Grønland.
Bruntlandrapporten fra 1987 definerer
3 elementer i en bæredygtig udvikling, nemlig økonomi, miljøforhold og sociale
hensyn. Det er derfor at det er vores ønske fra Inuit ataqatigiit at, få en
redegørelse for hvad Landsstyret opfatter som en værende en bæredygtig
udvikling på Grønland, samt hvilke Landsstyret har taget lokalt i kommunerne,
nationalt og internationalt, for at leve op til hensigtserklæringerne om et
selvbærende grønland gennem intrigeration af miljøhensyn og bæredygtig
udvikling i alle dele af samfundet. Samt redegørelse for hvordan
bæredygtighedsprincippet synliggøres og afvejes i Finansloven.
Grønland har ligeledes tilsluttet sig
internationale forpligtelser blandt andet gennem den Nordiske
statsministererklæring fra 1998, om en bæredygtig udvikling. Landsstyret bør
således også informeres, og på det grundlag diskutere hvilke tiltag der er
taget i forbindelse med den Nordiske bæredygtighedsstrategi. Og i forbindelse
med forberedelsen til Rio TE Johannesburg til august 2002, hvor der skal ske en
opfølgning for bæredygtighedsbegrebet fra verdenskonferencen i Rio i 1992.
Det er uhyre vigtigt at begrebet
bæredygtig udvikling, ikke blot bliver et symbolsk begreb, eller et plus ord,
som vi ynder at bruge i festtaler. Det er vigtigt at begrebet konkretiseres og
gennemsyres i vores politikker, og i vores prioriteringer, og i konkrete
handlinger, så begrebet får en reel betydning, og så vi ikke mister vores
troværdighed i forhold til os selv, og de kommende generationer, og i forhold
til det globale samfund. Vi har forpligtigelse som alle andre lande til at
sikre en afbalanceret udnyttelse af vore ressourcer mange år frem, således at
vore børn og børnebørn også har en reel livsgrundlag.
Afslutningsvis håber jeg at
Landstinget tager positivt imod denne forespørgsel, og at forslaget bliver
genstand for en konstruktiv debat.
Så er det Landsstyreformanden med en
besvarelse.
Jonathan
Motzfeldt, Landsstyreformand.
Landstingmedlemmet har i
forespørgslen om bæredygtig udvikling bedt om redegørelse for, hvad de reelt
skal til for at sikre en bæredygtig udvikling af grønland, og hvilke tiltag
Landsstyret har taget lokalt, nationalt og internationalt.
Det vil føre for vidt fra denne talerstol
at opremse alle initiativer der foreløbig er taget, derfor har Landsstyret
valgt at vedlægge et bilag som beskriver initiativerne indenfor forskellige
områder.
Bæredygtig udvikling er et begreb som
vedrører alle dele i samfundet. Landsstyret er enig med Landstingsmedlemmet at
bæredygtig udvikling ikke blot skal være et symbolsk begreb, men et begreb som
er konkret hvad enten vi taler om bæredygtig udvikling på økonomiske områder,
i miljøforhold eller indenfor det sociale område.
Bæredygtig udvikling af et samfund
handler ikke kun om udnyttelse af de levende ressourcer, Bruntlandrapporten fra
1987 beskriver bæredygtig udvikling således: Citat @menneskeheden har evne til at gøre udviklingen
bæredygtig til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov, uden at gå
på kompromis med det fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov@ citat slut.
Bruntlandrapporten førte frem til
verdenstopmødet om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1997. På topmødet blev
der udarbejdet et omfattende dokument som blev kaldt dagsorden for det 21.
århundrede, nemlig Agenda 21.
Landsstyret har deltaget i det
Nordiske arbejde i forbindelse med Agenda 21, og resultatet af denne proces,
som vi har været igennem, fremgår af det bilag som er vedlagt. Landsstyret vil
inden årets udgang præsentere et oplæg til en samlet handlingsplan for et
bæredygtigt Grønland. Det skal være et første skridt på vejen til Agenda 21,
for Grønland.
For Landsstyret er det vigtigt at
Agenda 21 for Grønland, bliver et isoleret dokument, uden sammenhæng med
Landsstyret øvrige politik. Det var derfor ikke nogen tilfældighed at behov for
en bæredygtig udvikling i Grønland bliver omtalt i den strukturpolitiske
handlingsplan. Landsstyret anser det derfor som en naturlig forsættelse heraf,
at udformningen af det første udkast til Agenda 21 for Grønland skal foregå i
et samarbejde mellem alle Landsstyreområder. De involverede områder er økonomi,
erhverv, fangst, handel, sundhed, uddannelse, infrastruktur og det sociale
område. Landsstyret mener at vi på denne måde sikrer os det nødvendige samspil
mellem Landsstyrets overordnede økonomiske politik, og den fremtidige
planlægning af et bæredygtigt Grønland.
Grønland bidrager også til det
kommende verdenstopmøde om bæredygtig udvikling, som finder sted i
Johannesburg, i begyndelsen af september, i år. Landsstyret arbejder ud fra en
målsætning om at skabe international forståelse for lokalebefolkningers og
oprindelige folks behov for, og ret til at bæredygtig udnyttelse, og handle med
produkter af fornybare, og levende ressourcer. I øvrigt på samme måde som
i WTO.
En sådan politik vil på den ene side
være i overensstemmelse med grundprincipperne, om bæredygtig udvikling, og på
den anden side være i overensstemmelse med Grønlands behov for at kunne
eksportere produkter der stammer fra naturen.
Når vi taler om bæredygtig udvikling
må vi erkende at anvendelsen af det levende ressourcer, har påkaldt sig megen
opmærksomhed i den seneste tid, jeg vil derfor kommentere den aspekt.
Grønlands Hjemmestyre har ved et
intensivt arbejde, på internationalt niveau, fået anerkendt rettighederne til
fangst af det levende ressourcer, det har taget mange år. Vi er kommet i stærk
modvind i udlandet, og selv om henvendelserne udefra i nogen grad bygger på
forkerte forudsætninger, og manglende kendskab til det faktiske forhold her i
landet, kan den negative omtale alligevel få katastrofale konsekvenser for vort
samfund.
Der skal ikke herskes tvivl om, at vi
har reelle problemer indenfor forvaltningen af naturen og miljøet. Derfor skal
vi tage konkrete skridt til en reel bæredygtig udnyttelse af vores levende
ressourcer her og nu. Hvis ikke vi foretager os noget nu, kan vi risikere at
anvendelsen af det levende bliver en ufrivillig forsidehistorie på EU B mødet i Ilulissat i august. Konsekvenserne kan blive at
turisterne bliver væk, eller endnu værre at forbrugere i hele verden begynder
at boykotte vores eksportvarer.
I den nuværende situation har Landsstyret
gjort 2 ting. For det første har Landsstyret direktoraterne Miljø og natur, og
fangst og bygder om at udarbejde et redegørelse om samtlige problemstillinger,
der er forbundet med udnyttelsen af de levende ressourcer. Redegørelsen skal munde ud i en konkret
handlingsplan, der skal kortlægge til vejen frem til en bæredygtig udnyttelse
af det levende ressourcer, både på kort og på langt sigt.
For det andet, forbereder
Informationskontoret, Informationskontoret Tusagassiivik, en intensivt informationskampagne
om udnyttelse af det levende ressourcer her i landet. Kampagnen skal blandt
andet informere om hvilke konsekvenser vi kan få, hvis ikke vi udnytter det
levende ressourcer på en bæredygtig måde.
Jeg vil opfordre de mennesker der
rejser ud i internationale fora, også at vi i forvejen gør et stort stykke
arbejde for at informere om den nuværende situation, til at kontakte
Tusagassiivik for at få baggrundsmaterialet, så man er klædt på til at besvare
eventuelle henvendelser. Jeg vil gerne understrege at, de kun er os selv der
kan gøre noget ved det reelle problemer omkring brugen af det levende
ressourcer.
Det tager mange år at få vendt et
negativt omdømme, til et positivt. Jeg er overbevist om at et succesfuldt gennemførelse
af både handlingsplan og kampagne vil skabe gensidigt respekt mellem deltagerne
i processen, herhjemme.
Landsstyret er som tidligere nævnt
enig med landstingsmedlemmet i at begrebet bæredygtig udvikling ikke kun skal
være et symbolsk begreb. Bæredygtigheden skal ligge som et solidt fundament,
som gennemsyrer alle dele af samfundet. Derfor har Landsstyret taget et
initiativ som fremgår af bilaget.
Landsstyre håber på at det samlede
udspil på områderne vil danne grundlaget for vore diskussioner, og en
beslutning om at man i fremtiden opretholder, og justere vores nationale
strategi for et bæredygtigt Grønland.
Jeg håber at vores tiltag vil skabe
respekt fra internationale samarbejdspartnere, vi skal blot huske på at vi ikke
kan sige én ting, når vi repræsentere vort land i udlandet, og noget andet når
vi er hjemme.
Vi siger tak til Landsstyreformanden,
så går vi videre til partiernes ordførere, og Kandidatforbundets ordfører,
samt til løsgængerne. Dernæst er det Ruth Heilmann, Siumut. Tak.
Ruth
Heilmann, Siumut.
Forespørgselsdebat om bæredygtig
udvikling i Grønland. Siden for mange år siden har befolkning i vort land
levet af det ressourcer som naturen har givet os. Deres udgangspunkt har været,
god udnyttelse af ressourcer. De kendte ikke noget til overdrevent fangst. Vi
kan blot erindre at de udnyttede hele sælen, dels som føde, tøj, til belysning,
til kajakbygning, til umiaq og dels til fangstredskaber, og sælen blev endog
benyttet til at lave legetøj som kan underholde børnene. Dette er en god
udnyttelse, med udgangspunkt i det naturgivne ressourcer, hvor mand og kvinde
samt familie, i tæt samarbejde, fra morgen til aften havde travlt beskæftiget
med udgangspunkt i sælen. Og sådanne processer der lever under sådanne vilkår
opnå lykke, når de er foretagsomme og hjælper hinanden. De levede af det der
kommer fra landet og havet, og er påpasselige og omhyggelige med deres følge
med i det fredsomgivelser, og på denne måde forvaltede jagt- og fangstdyrene.
Med disse indledende bemærkninger fra Siumut indleder vi debatten om
bæredygtig udvikling i Grønland, ved at mides vore forfædre med ære, idet de
har ladet os få mulighed til at se og benytte en uforandret natur.
Generationerne har nemlig fortsat og
videreført denne kultur gennem mange år, da overgangen fra fangersamfundet til
et fiskerisamfundet startede, fik pengene magten. Torsken blev en handelsvare,
der bidrog til udviklingen indtil den forsvandt. Lige nu lever vi i et tiår der
er rejerne, og hellefiskene samt skaldyrene der er det bærende i vores økonomi.
Samfundet ændrede sig til et industrisamfund. Samhørigheden i familierne blev
problematisk, arbejdet skal passes med omhyggelighed og børnene blev ladt
alene. Vort tyden til at tage tilstrækkelig vare om dem blev begrænset. Livet i
samfundet i forhold til tiden før, bliver hele tiden anderledes.
Vi er nået til en stade hvor vi ikke
drager god udnyttelsen af vores levende ressourcer fuldt ud. Vi vil gerne have
friske og nye produkter, og vi kan ikke med et slag fjerne udøvelsen af fangst
og jagt, som en beskæftigelse som vi har arvet gennem vort blod og krop.
Vi har indledt en kontakt til
folkeslag, vi har en fast kontakt til Denmark op gennem forsyninger, derfor
lever i en tid med et stort udbud af varer der kan købes. Og vi har iværksat en
udvikling hvor vi har sat det som et mål, at vi tilstræber os og gerne vil
sidestilles med de lande vi har kontakt med.
Siden stiftelsen af Siumut har
bæredygtighedsprincippet været et erklæret mål, og har været grundlaget i de
bestræbelser der har været praktiseret hidtil, dette er væsentligt såfremt de
kommende generationer også skal nyde af de goder vi nyder godt af i dag. At
fortsætte med en bæredygtig udnyttelse med god omtanke. Og vi mener at de
bedste resultater opnås bedst ved, at alle bør deltage i samdrægtig udnyttelse
af ressourcerne med forsigtighed.
Vi betragter derfor, i Siumut,
etableringen af Naturinstituttet, samt jagtbetjentordningen som et fremskridt, og
dette har en gavnlig effekt på hvordan andre lande ser på os. Og vi er glade
for denne synlighed.
Vi lægger i Siumut vægt på at
fangernes og lokalbefolkningens viden bliver inddraget og hørt. Dette bør
biologerne benytte sig mere af, for det er fangerne der har den største viden i
dag. Da de følger naturens gang, og fra tæt hold. Og har derfor et stort viden.
På foranledning af Landstingsmedlem
Ruth Heilmann, Siumut, Landstinget forledet en frugtbar debat omkring
Nationalparken. Vor benyttelse af naturen, og rettighederne til udnyttelsen af
de levende ressourcer søges lagt sammen ved en renovering, og ændring af
naturbeskyttelsesloven fra 1980. Vi mener i Siumut at gennemførelsen af en
sådan lovgivning ikke skal hastes, og at høringer skal foretages omhyggeligt
med tilstrækkelige tidsfrister. Og skal gennemføres i tæt samarbejde med
befolkningen, og at debatten og opinionsdannelse bør ske ud fra det
demokratiske principper. Udformningen bør i samarbejde med, samt i fuld
forståelse de relevante myndigheder, kommuner og KANUKOKA. Dette er meget
vigtigt, da det er mere trygt når der er enighed blandt de involvere parter.
Det giver stor følelse af afmagt, når der strid omkring jagt og fangstdyr,
dette kender vi også fra sagn fra vore forfædre. Og når der sker fejl på dette
område bliver meningen med ordet bæredygtighed blot et tomt ord. Og målet for
denne bliver på en uhensigtsmåde fjernere, og dette bør vi undgå. Som lovgivere
forpligtiget til at tage hensyn til dette.
Fra Siumut er vi helt enige i
Landsstyrets initiativ vedrørende bæredygtig udvikling, og vi vil medvirke til
en realisering af disse. Direktoratet fra Miljø og natur, og
fiskeridirektoratet bliver pålagt at fremkomme med en redegørelse, om
udnyttelse af levende ressourcer. Fra Siumut har vi gennem frednings B og miljøudvalget krævet at der foregå dialog mellem
parterne.
Fra Siumut mener vi at det er
nødvendigt at Råstofdirektoratet bliver inddraget i højere grad i arbejdet, og
fremkommer med redegørelser. Da der var høringsrunde omkring de levende
ressourcer, krævede kommunerne også tildelt rettigheder. Da kysten er
langstrakt og forholdene er meget forskellige fra kommune til kommune, mener
vi Siumut at det på sin plads at kommunerne får en kompetence til at forvalte
det levende ressourcer. Og dette kan udføres sammen med KANUKOKA.
Vi støtter Landsstyrets initiativer
til at fortsætte deres bestræbelser omkring miljøbeskyttelse, bevaring af dyr
og planter og mineraler, samt bevaring og beskyttelse af mange andre ting, og
vi støtter ligeledes i Siumut, ansættelse af personale med henblik på en
informationskampagner, som vi har gode forhåbninger til. Vi skal fortsat have
udgangspunkt i bæredygtighedsprincippet, og vi skal fra Siumut opfordre til at
børnene gennem Atuarfitsialak undervises i brugen af naturen son et fag. Og vi
skal benytte lejligheden til at minde Landsstyret at vi fra Siumut tidligere
har fremsat forslag om etablering af en Naturskole.
Vi mener i Siumut at vi kan benytte
det grønlandske folketingsmedlemmer, at de gennem Folketinget i Danmark
deltager i en oplysningskampagne overfor deres kolleger, samt udad om hvordan
vi benytter naturen og udnytter de levende ressourcer. Uagtet at vi er klar, at
udvalgsmedlemmer i Danmark, samt andre, har muligheder for at tage på
orienteringsrejser for at følge med. Vi mener i Siumut at der er for mange der
for lidt viden omkring vort samfund og dets kultur, og som følge deraf giver
forkerte overdrevne meldinger ud, omkring i verden. For at imødegå dette
opfordrer vi i Siumut at, der iværksættes væsentlige initiativer, og vi vil i
Siumut deltage i dette arbejde.
Vi mener i Siumut at omfanget af
samarbejdet med andre lande, og de Nordiske lande bør være større, klarere og
gennemføres koordineret, ved at udenrigskontorets aktiviteter bliver øget, hvor
vi i Siumut anmoder om at der bliver overvejelser om der kan etableres et
såkaldt internationalt center. Hvor der bliver etableret et arbejde som bliver
gennemført mere fleksibelt, med flere ressourcer tilført.
Således har vi fremsat disse
bemærkninger til Asii Chemnitz Narups, Inuit ataqatigiit, debatsoplæg om
bæredygtig udvikling i Grønland, og takker for Landsstyrets svar, som vi mener
er grundig.
Vi siger tak, og dernæst er det
Atassut=s ordføre Godmann Jensen.
Godmann Jensen, Atassut.
Vedrørende Landsstyrets intentioner
om en bæredygtig udvikling, nu og i fremtiden, forespørgselsdebatten, som
udgangspunkt vil man have klar besked om forholdene.
Vi i Atassut er opmærksomme på at forslagsstillerens
formål, er at den efterhånden, op til flere gange i Landstinget og fra
Landsstyret omtalte bæredygtige
udvikling præciseres, hvordan situationen er i dag.
Det er tydeligt at forslagsstilleren
bruger Bruntlandrapporten fra 1987, som udgangspunkt. Forslagsstilleren
understreger den i Bruntlandrapporten omtalte udvikling med 3 grundpiller. Det
er også sådan man omtaler, når de 3 grundpiller omtales som de økonomiske, for
det andet om miljøet, og for det tredje de sociale aspekter. Vi skal fra
Atassut bemærke at vi er fuldstændig enige med disse betragtninger, idet man
fra gamle dage har taget hensyn til denne slags betragtninger.
Men at vi nu, vist for ofte overser,
at overholde disse under vores brug af ressourcerne. Vi har lagt mærke til at
Landsstyret i sit svarnotat har taget udgangspunktet i Bruntlandrapporten,
ligesom der blev omtalt mange tiltag for opnåelse af bæredygtig udvikling, både
her i landet, såsom i udlandet. Vi mener at vi på denne måde kunne se hvilke
bestræbelser der er foretaget for at få en bæredygtig udvikling.
Vi i Atassut mener at
forslagsstillerens ord, og Landsstyrets svarnotat ikke modarbejder hinanden,
men at vi her i landet boende, burde forstå vores ansvar bedre, i forbindelse
med vores udnyttelse af det grønlandske dyreliv, og med hensyn til miljøet.
Til sidst skal det siges, at det
efter vores opfattelse ikke er modsætninger, mellem forslagsstillerens
bemærkninger og Landsstyrets svarnotat. Og at vi i Atassut er enige i disse.
Ligesom vi mener at den i Landsstyrets svarnotat omtalte EUBmøde i Ilulissat til august, og som op til flere gange
har været omtalt fra Landsstyrets omspændene begivenhed ikke resultere i
restriktive tiltag, eller udelukkelse af handlen på nogen måder.
Man har store forventninger til den
grønlandske delegation i EU B mødet i Ilulissat, og man regner med
at de har forstået deres forpligtelser, og repræsenter vort land, der stadig
betragtes som den reneste natur in mende deltagerrepræsentativt. Med disse ord
vil vi Atassut udtrykke vores enighed i bevarelsen af bæredygtig udvikling, og
enige i forslagsstilleren, ligesom vi støtter Landsstyrets besvarelse af
forslaget.
Næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Tidspunktet for fremsættelse her
under fortsat forespørgselsdebat ved landstingsmedlem Asii C. Narup, Inuit
Ataqatigiit kunne ikke have været velvagt.
Det er i år 15 år siden efter
Brundtlandrapportens offentliggørelse. Der er i år gået 10 år siden konferencen i Rio de Janeiro blev afholdt.
Der foregår en til tider heftig debat om vores brug af naturen og dennes
dyreliv. Denne debat foregår både her til lands og i udlandet. Endvidere er
folk i gang med at formulere vores strategier på området. Strategi som gerne
skal danne basis for dels national forståelse for problemet, og for det andet
skal skabe omverdenens forståelse for vore initiativer. Her er det ligeledes
relevant at bemærke både landsstyrets manglende efterlysning af landstingets
tanker både landsstyreformandens underskrivelse sammen med de nordiske
statsministre tilbage i 1998 om bæredygtighedsprincippet. Ligesom landstinget
åbenbart aldrig har fundet det helt betænkeligt at efterlyser eventuelle
igangsatte initiativer for statsministererklæringsrealisering.
Derfor vil vi ikke bruge journalist
Keld Hansens bog med titlen @Farvel til den grønlandske natur@ og giver endegyldige til vores længsel efter
realisering af det dokumenter Grønland har været medunderskriver af i pamp og pragt.
Den nævnte bogs eller det modsatte er
nu allerede oversat til andre sprog og således kommer til at præge omverdenens
skudsmål af vort land og dets befolkning.
I forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkt
nr. 86 under den igangværende samling om dette landsstyre udkast til artikler i
landsstyrets påtænkte avis om spørgsmålet. Inuit Ataqatigiit har for så vidt
intet at udsætte for denne tanke som indlægsavis, ikke desto mindre mener vi,
at landsstyret skal være forsigtige med den planlagte fremgangsmåde nemlig at
udsende en indlægsavis med alene centraladministrationens tanker på de vigtige
spørgsmål.
Det er af vital betydning at
befolkningens tanker involveres i bestræbelserne på at få formuleret en
ajourføring af den forældede lov om naturbeskyttelse. Effekten af og respekten
for loven kommer netop til at afhænge af den folkelige deltagelse lovarbejdet
har været præget af. Befolkningens deltagelse i dette vigtige arbejde kan om
ikke kort elimineres så minimere eventuelle diskussioner siden hen om lovens
indhold og sigtet hermed. Og for os i landstinget at vi gerne skal tegne vort
land udadtil ved vores deltagelse i forskellige internationale sammenhæng, at
det absolut relevant har have været med til at formulere den slags bestemmelser
og således har kendskab til indholdet af disse. Det er derfor vores forventning
at debatten omkring punktet også her kommer til at præge indholdet af den af
landsstyret påtænke avis. Vi bør være modige nok til at kunne erkende, at
specielt de seneste års udnyttelse af vores natur og dens levende ressourcer
har nået ikke altid acceptable højder.
Der kan findes mange årsager til
tingenes sammenhæng.
For det første, det uhyggelige er grænseoverskridende
klimaændringer som for det meste er forårsaget af de store industrilandes
forurening. Markedets brug af produkter fra vilddyr, internationale
konventioners begrænsninger, mange andres mulighed for jagt udover de, der har
fangst som deres hovederhverv.
Endvidere er vores helt aktuelle evne
til at udnytte fangstdyrene i meget større omfang medårsag til den
overvindelse som vi oplever efterhånden heroppe. Disse er de væsentligste
årsager til at fangererhvervets manglende evne til leveomkostningerne.
Begrænsninger af tidsmæssig karakter,
kvoteringer, fredningsbestemmelser som tager hensyn til de forhold som gælder i
de forskellige regioner. Fredninger af land-, og vandområder som er dyrenes
yndede samlingssteder for eksempel ved yngelområder og optimal udnyttelse af
alle fangstdyr til at bane vejen for erhverv, som kan bruges som supplement til
fangererhvervet med mere.
Landstinget har mulighed for at
genindføre flere af de nævnte muligheder i tæt samarbejde med de berørte
grupper, interesseorganisationer og befolkningen generelt. Andre mere relevante
hvis disse kan gennemføres af de lokale i samarbejde med befolkningen udfra
deres kendskab til de lokale muligheder. Det er glædeligt at der helt aktuelt
er gærde omkring etablering af nye interesseorganisationer.
Vi har fisker-, og fangerforeninger
med disses landsorganisation. Fritidsjægerne har dannet en landsforening. Vi
har foreningen Timmiaq og det seneste skud i området er Uppik som er en natur
og miljøforening. Herudover er der Inuit Circumpolar Conference som virkelig
har gjort sig bemærket internationalt for sin systematiske og troværdige
indsats på miljøområdet.
Endelig har vi vores eget frednings-,
og miljøudvalg gennem hvilket, landstingspartierne kan udtrykke deres holdning
til spørgsmål om fredning og miljø.
Med andre ord er tiden inde til en
gennemgribende politisk handling. Eksempelvis er det relevant at alle de gode
kræfter som er repræsenteret i de førnævnte organisationer med vidt forgrenet netværk såvel ind som
udland slå deres kræfter sammen i de forsatte bestræbelser på at finde den
bedste måde, at forvalte vor natur efter. For netop at sikre den højeste
kvalitet for den planlagte fornyelse af naturbeskyttelseslov vil vi opfordre
landsstyret om at kontakte alle relevante miljøbeviste organisationer såvel til
planlægning, som gennemførelse og til at skaffe midler til gennemførelse af et
seminar om emnet bæredygtig brug af naturen. Ikke mindst er det relevant at
rette en henvendelse til det internationale organisationer som vi deltager i
blandt andet med vore nabolande.
Arktisk Råd, Nordisk Råd, Vestnordisk
Råd, internationale parlamenter, samarbejdsorganisation om bæredygtig brug af
naturen, NAMMCO og eventuelt andre som kan findes i landsstyrets
udenrigspolitiske redegørelse fra sidste efterårssamling.
At vi i dag er nødt til at træffe
selv ikke populære beslutninger på området skal ikke forsøges sluppet ud med
henvisning til halvfjerdsernes laksefangst ved brug at kilometerlange drivgarn.
Helikopternes ruteføring tæt forbi
fuglefjelde for årtier siden, passagerbådenes brug af tudehorn tæt ved samme
fuglefjelde, udsending af miljøgifte via europæiske, nordamerikanske og russiske
floder og store industrilandes forurening af luften. Med andre ord, uanset
disse mishandlinger virkelig har gjort ubrydelig skade på naturen og dets
ressourcer, skal ikke ud som begrundelse for selv den mindste tilbageholdenhed
for den nødvendige handling, som kun vi kan gennemføre for at forbedre brug og
forvaltning af vores storslåede og smukke naturs bevarelse.
Havde vi ressourcer og midler til at
varetage og beskytte miljøet samt de nødvendige restriktioner i forhold til
udnyttelsen af de levende ressourcer. Siden hjemmestyrets indførelse har været
mærkbart stigende i forhold hvad staten brugte af midler til samme forhold.
Trods denne kendsgerning er der i dag
stort behov for at revidere og justere denne indsigt. Vi må sikre at
naturinstituttet får til stadighed bedre mulighed for at samle viden om vor
udnyttelse af naturen og de levende ressourcer, således at vi kan få et endnu
bedre grundlag til at tage beslutninger om forvaltningen samt udnyttelsen af
disse. Herudover kan vi bruge dette vidensgrundlag i internationale
forhandlinger til vores fordel. Erfaringer om brugen af dette har også i de
seneste vist, at dette er en vigtighed. For eksempel har de i forbindelse med
forhandlingerne med vore naboer vist sig, hvor stærkt et udgangspunkt de har
ved at være udrustet til dette solide tal og dets grundlag.
Det er vor holdning at vi fra
politisk hold skal holde os væk fra indblanding fra biologernes og erhvervene
og til at komme med betonede holdninger om erfaringer og viden til Grønland.
Som folkevalgte er det netop en at
vore vigtigste årsag til at skulle få enderne til at mødes og at vi i høj grad
har behov for at kunne trække fra hver vores forskelligartede vidensgrundlag.
Som bekendt har vi ellers i dag mulighederne
for at få erhvervenes og biologernes holdninger til at mødes via bestyrelsen og
repræsentantskabet i naturinstituttet samt i landsstyrets fiskeri-, og
fangstråd. Disse organer har hidtil om end i langsommelig grad knyttet
biologerne og erhvervene tættere sammen med respekt for hinandens forskelle.
Derfor vil vi gerne lade de involverede parter om endnu engang at overveje om
der ikke skal nedsættes en forvaltningsenhed uden indblanding fra landsstyret
og landstinget. Og det er vort synspunkt at det er KNAPK og naturinstituttets
bestyrelse der i fællesskab bør inviterer til dannelse af sådan en enhed.
Såfremt denne får bred opbakning fra landstinget. Landsstyret har udmøntet at
de i samarbejde med de nordiske lande har mulighed for at bidrage med egne
interesser i udformningen af retningslinier for hele verden, for vor
udnyttelse af naturen i dette århundrede, den såkaldte Agenda 21. Landsstyret
har også bebudet at dette arbejde bør være forelagt til behandling inden
udgangen af dette år. Det er Inuit Ataqatigiits holdning at arbejdet ved Agenda
21 bør have direkte folkelig opbakning. Derfor holder vi fast, at landsstyret
bør bestræbe sig på at afholde et seminar om dette arbejde, som vi tidligere
har nævnt.
Forslagsstilleren har i sit citatet
for strukturpolitisk handlingsplan, idet hun blandt andet skriver, integration
af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i alle dele af samfundet. Et princip
landsstyret vil udvikle i tæt dialog med relevante sektorer. Og det
allervigtigste partnere i dette arbejde er netop befolkningen.
I forbindelse med revisionen og
fornyelsen af forvaltningen og udnyttelsen af de levende ressourcer bør
følgende prioriteter ligge til gode for arbejdet:
For det første, registrering af hele
vort grundlag af levende ressourcer.
2. Vor deltagelse i det
internationale arbejde omkring opfølgning og påvirkningen på fødekæden med
udgangspunkt i klimaændringerne.
3. Videreudvikling af vores
samarbejde med vore nabolande.
4. Forvaltning af de levende ressourcer
bør bero på en flerartsmodel med sikringen af den rene natur og sikringen af
dyrenes naturlige opholdssteder samt princippet om fredning af alle arter under
deres yngleperiode.
5. Sikringen af fangererhvervets
økonomiske bæredygtighed som nævnt ved en mere rationel udnyttelse af
produkterne og andre alternative muligheder og ikke mindst sikringen om muligheden
for international handel af produkter fra den vilde natur beroende på
bæredygtighedsprincippet via direkte forståelse i de forskellige internationale
organer.
6. Om vigtigheden af de forskellige
arters økonomiske betydning for fangerne, her bør der foretages en analyse af
de lokale produkters betydning i selvforsyningen. Samt udvikling af redskaberne
og disses værdier.
Og endelig samt hvorledes borgerne
kan deres direkte medansvar i forvaltningen af fangstdyrene. Når vi debatterer
bæredygtigheden går vi ud fra det faktum at det kun drejer sig om miljø,
naturen eller de levende ressourcer, og vi har således kunnet beskæftige os med
dette som udgangspunkt, idet det netop er aktuelt at vi diskuterer disse emner
i dag. Men vi skal dog huske på at der herudover skal inkluderes mulighederne
for bæredygtig udviklingen indenfor samfundsøkonomien og de sociale områder.
Ligesom det er blevet nævnt i
Brundtlandsrapporten. Inuit
Ataqatigiit vil dertil deltage i det videre arbejde og vort bidrag hertil er
kun i begyndelsesfasen. Vi håber at landsstyret vil fremkomme med et oplæg om
prioriteringer om bæredygtig udvikling i de 21. århundrede til
efterårssamlingen.
Med disse bemærkninger støtter vi
Asii C. Narups forslag.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Tak. Asii C. Narups forslag samt
svarnotatet fra landsstyremedlemmet har vi fra Kandidatforbundet læst
nærgående og har følgende bemærkninger til dette punkt:
Først skal vi udtale at
Kandidatforbundet mener, at det er utrolig vigtigt at erhvervets, fiskeriets,
fangstområdets økonomiske forhold, forsyning og uddannelsesområdet og andre
områder er utrolig vigtigt for Grønland og det er de områder som vi følger godt
med i. Ikke mindst at vi grønlændere har nogen helt specielle forhold.
I forhold til andre lande er vi helt
særegnede, da vi jo bor i jordens største ø samt at vi har nogen hårde vilkår
med hensyn til naturen og dets mere, samt at vi fra Europa og andre udenlandske
lande i løbet af de sidste år er blevet påtrængt, at vi er nødt til at
bibeholde en bæredygtig udnyttelse af naturen og dyrearterne. Og vi må
erkende, at vi i udviklingens ånd har
fået en helt utrolige hurtig udvikling med hensyn til kulturen og de
erhvervsområder vi nu har og blevet tiltag indenfor landets grænser.
Dermed har vi grønlændere som har
tilpasset os de forskellige vilkår og som altid har tilpasset os naturen og som
i mange år har udført en bæredygtig udnyttelse af dyrelivet er vi i Kattusseqatigiit
slet ikke i tvivl om, at vi også i fremtiden også kan have et bæredygtigt
Grønland også med hensyn til de naturressourcer vi har. Den nyere generation er
utrolig stolt af og har stor glæde af vores forfædre, der har udnyttet naturen
på en bæredygtig måde og det er vi stolte af. Jeg vil henvise til et citat, at
der er en vilje, hvor der er en vilje er der en vej. Kattusseqatigiit er altid
stolte af vor forfædre som har formået at overleve på så strenge vilkår, som
der kan være her i Grønland og Grønlands natur og det har vi altid in mente.
Derfor er vi også nødt til at koncentrere os om samarbejde og om hvordan vi
udvikler en endnu en tilpasset bæredygtig udnyttelse i Grønland. Vi behøver
ikke tvistigheder, men samarbejde.
Dermed har vi fremstrakt vores hånd
og inviterer hermed til samarbejde.
Vi i Kandidatforbundet har følgende
målsætninger:
Vi må udvikle en god åndelig
udvikling og vi må se på de udviklingsmuligheder der er for forbedringer
indenfor folkeskolen og børnenes vilkår samt oplysningskampagne som skal være
tilgængelig for alle og enhver for alle borgere i Grønland. Vi mener, at
uddannelse er en af de vigtigste veje for at en fremtidig Grønland kan følge
med i verdenssituationen. Der har været en utrolig hurtig udvikling i Grønland
i løbet af ganske få år og kulturen har også ændret sig radikalt.
Specielt med hensyn til de
fangstmetoder og de moderne metoder har i løbet af ganske få år udviklet sig
meget drastisk.
Alt har ændret sig, politikken har
ændret sig og alle aspekter i samfundet har ændret og med henvisning til de
spækhuggere der er blevet fanget, så har man haft en henvendelse til den danske
statsminister og vores landsstyreformand, hvor henvendelsen bygger for at man
skal stoppe fangst af spækhuggere. Og vi frygter fra Kandidatforbundet at disse
ville få negative påvirkning for vores samhandel med andre lande, selvom vi er
bekendt med at fangerne fanger jo ikke bare for at dræbe dyrene.
Men vi må ikke glemme at der findes
verdensborgere som slet ikke har kendskab til de forskellige dele af
verdensdelebefolkningen, vi skal være påpasselige med. Netop det har vi haft
meget dårlige erfaringer med med hensyn til vores salg af sælskind. Og vi skal
derfor opfordre landsstyret til at lave en kampagne til verdenssamfundet om
vores fangerkultur.
Endvidere skal vi opfordre til fra
Kandidatforbundet at vi skal begrænse vores udsmid idet vi politisk hele tiden
snakker om at turisme også skal være et af de bærende elementer her i Grønland.
Men vi kan ikke blive ved med at se
bort fra dumpe vi har rundt omkring i landet, selvom vi gradvist etablere forbrændingsanlæg
i de større byer. Det er derfor vi skal henholde os til de faktiske forhold,
når vi skal tage nogle politiske beslutning og at vi skal have et nært
samarbejde med de forskellige lokalbefolkninger, for derved at opnå den bedst
mulige samarbejde og forståelse med hinanden.
Med disse korte bemærkninger
fremkommer vi med vores synspunkter vedrørende forslaget.
Tak. Dernæst er det forslagsstilleren
Asii C. Narup fra Inuit Ataqatigiit.
Asii
C. Narup, Inuit Ataqatigiit.
Tak. En tak til landsstyreformandens
besvarelse og indlægget fra partierne og Kandidatforbundet.
Vi er bekendt med at der i Grønland i
et internationalt samarbejde om naturbeskyttelse og naturbevaring. Og vi er
også bekendte med at vore repræsentanter har haft indflydelse, en positiv
indflydelse i de forskellige organer og at der er tiltro til Grønland og det
kan vi kun være stolte af. Efter Inuit Ataqatigiits opfattelse er det lige så
vigtigt, at der i Grønland også i internationalt sammenhæng og i forbindelse
med vedtagelse af disse konventioner informere befolkningen og opfordre dem til
et samarbejde således at de kan være med til at tage de ansvar.
Jeg havde ellers regnet med at
landsstyret fremkom med et debatoplæg sidste år også fordi der skulle være en
konference desangående.
Inuit Ataqatigiit mener at
efterkommerne her i dette land og som stadigvæk driver fangst og som også
driver fiskeri og fåreavl vil være påpasselige med at skulle bruge
bæredygtighedsprincippet, idet det ikke er noget nyt for os, at bruge sådan et
princip ved at tilpasse til vore dage.
Inuit Ataqatigiit har fortsat sit mål
at gøre målet mere synligt, således at samtlige her i landet bliver
medansvarlige. Det skal jo ikke være sådan at kun det pres udefra skal være et
grundlag for at bruge dette princip. Vore forfædre levede jo under meget barske
vilkår og havde naturen som deres grundlag i forbindelse med anskaffelse af
føde med mere. Og vore forfædre er eksperter i en bæredygtig udnyttelse. Det er
det der danner grundlag for vores identitet. Det er altså de forhold der er.
Altså den reaktion vi har fået fra omverdenen, det er noget som sætter
spørgsmålstegn ved vores levevis. Vores liv danner grundlag i økonomien nu om
dage og det er derfor vi skal udvikle os.
Og vi går fra Inuit Ataqatigiit ind
for Brundtlandrapportens indhold, således at det store emne er ligesom blevet
ratificeret ved Brundtlandrapporten, men selvom de bygger på brug af naturen
og de levende ressourcer, men vedrører det også i højere grad det sociale liv.
Hvad angår økonomien så var Inuit Ataqatigiit
inde på at vi finder det væsentligt fra Inuit Ataqatigiit at de ressourcer vi
har som vi ikke kan opgøre i penge, skal registreres for fremtiden.
Og det vil også være relevant at
skulle nævne de undersøgelser der er foretaget af Ellen Kristensen ???i
Kangersuatsiaq. Altså den opgørelse som er foretaget af ham, hvor det er naturalieøkonomien
har en værdi helt op til 300 mill. kr. Det er også disse aspekter skal man tage
i betragtning i forbindelse med de forskellige undersøgelser.
Hvad angår arktiske levevilkårs
undersøgelse konstaterer vi at
landsstyreformanden har været med i et samarbejde især indenfor det arktiske
egne. Derfor forstår vi også at der er indsamlet 4 mill. kr. fra udenlandske fonde,
alligevel mangles der 1,5 mill. kr. i det videre arbejde. Derfor vil vi spørge
landsstyreformanden hvilke tanker han har i forbindelse med det resterende 1,5
mill. kr.
Og i forbindelse med vores indlæg om
økonomien så skal vi også påminde om, at vi i fjor har været indenfor at
geografisk institut i 70=erne har undersøgt Grønlands økonomi,
ligeledes har ICC i begyndelsen af 80=erne lavet lignende undersøgelser.
Der er interessante forhold der kom frem ved disse undersøgelser. Nemlig at op
mod 80% af bloktilskuddet vi får fra Danmark vender tilbage til Danmark. Det
er derfor der vil være behov for at lave yderligere undersøgelser om disse
forhold også fordi det er pengestrømmen tilbage til Danmark vil være stadigvæk
stor.
Og vi kom også ind på den ulige
fordeling af indkomsterne her i Grønland. Vi konstatere at landsstyreformanden
kom ind på disse forhold, at landsstyret agter at tage initiativ til yderligere
undersøgelser desangående.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at
værktøjet i forbindelse hermed vil være skatter.
Jeg har intet yderligere.
Dernæst er det landsstyreformanden
med en besvarelse efterfølgende er det Siumuts ordfører Ruth Heilmann.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Det er meget glædeligt at høre disse
meningstilkendegivelser her i salen.
Det er ligesom om landstinget her har
lavet en retningslinie i forbindelse med debatten her, hvad angår
bæredygtighedsprincippet, nemlig at vi skal fastholde bæredygtighedsprincippet
her i landet og man kom også ind på at der skal være regulering af samtlige
fangstdyr ved kvoteringer. Vi har nu taget hul på en åben debat om disse
forhold. Og der er behov for sådan debat med hensyn til det videre arbejde.
Fra partiordførerne blev der sagt at
hvad angår landsstyrets initiativer. Det kom frem med støtteerklæringer blandt
andet som Siumuts ordfører Ruth Heilmann kom ind på, at man kan starte fra
børneskolen. Lad børneskolen hjælpes os med at finde frem til mulighederne i
forbindelse med brugen af naturen her i Grønland. Og de forhold de skolebørn
lever under i hjemmene, det ville være relevant at skulle tage disse aspekter
med i arbejdet.
Siumut var også inde på at vi kan
opfordre vore folketingsmedlemmer til at bruge maskineriet i folketinget og
hvad angår udenrigspolitikken og udenrigsrelationer, så det også kan bruges i
forbindelse med vore kampagner udadtil. Det kan også bruges som alternative
muligheder i forbindelse med det videre arbejde.
Det er rigtigt som det blev sagt fra
Atassuts ordfører, at med henvisning til Brundtlandrapporten, som sagt
tidligere, hvis vi skal tage alle disse konventioner med, så vil vi komme magt
og meget. Så har vi også Ramsarkonventionen af 1987 muligvis, nemlig om de
eventuelle fredede områder og fredede dyrearter eller Ramsarkonventionen,
handler jo netop om disse forhold. Vi har op mod 20 områder her i Grønland som
er fredede ifølge disse konventioner.
Det er også mig en glæde at man
nævnte ICC som en mulig samarbejdspartner, der blev nemlig sagt fra Inuit
Ataqatigiit at ICC=s placering i verdenssamfundet og
hvad angår miljøet bliver rost blandt andet fra de nordiske lande. Vi har
samarbejdsmuligheder heraf med dem.
Arctic Council blev også nævnt fra
Josef Motzfeldt og Asii C. Narup. Vi skal også udnytte muligheder i forbindelse
med Arctic Council. Hvis vi tænker på de nordiske lande, så er det måske mere
nærlæggende samarbejde med disse nordiske lande, blandt andet med Færøerne og
Norge. Også fordi der allerede er samarbejdsrelationer i nordatlanten.
Jeg mener endvidere, at det der blev
sagt og på baggrund af de faldne bemærkninger blandt andet fra Inuit
Ataqatigiit. Her tænker jeg på baggrunden for klimaændringerne her. Hvis vi
nævner de miljøforurenende helikoptere, skibe med mere, drivgarn som har været
med til at tage et hug i bestandene, så kan
vi ikke komme udenom at fuglebestandens nedgang er en realitet. Det er
en af vore ansvarsområder og det er derfor, det vil være nødvendigt med flere
kampagner, selvom de pågår de kampagner og det er derfor vi skal fokuserer mere
på de kampagner.
Vi har miljødirektoratet, vi har
fangstdirektorat og vi har også samarbejde med interesseorganisationerne og
derved kan vi så starte kampagne i samarbejde med de nævnte.
Således at vores lovgivning, centralt
og i kommunerne kan synliggøres. Hvad angår omverdenens syn på Grønland, for
de reaktioner som vi har fået, som Anthon Frederiksen har været inde på, det
kan man ikke komme udenom, fordi det er rigtigt at disse også forekommer. Også
fordi der er relationer imellem Kattusseqatigiits synspunkter og
forslagsstilleren Asii C. Narups forslag. Jeg mener, at udtalelserne om at der
sket store ændringer og at man også derved acceptere disse ændringer, således
at det næste skridt kan blive, at fortælle omverdenen om disse forhold.
Jeg har med glæde konstateret, at
landstinget meget klart har erklæret at vi skal bruge bæredygtighedsprincippet
i vores lovgivning og i forbindelse med vore kampagner ud i den store verden.
Og at vi skal styrke vores værn om naturen, hvor man blandt andet kom ind på
det forskellige affaldsdumpe. Alle disse forhold der kom frem, det er jeg glad
for. Vi skal nok tage det med i betragtning af vores videre arbejde.
Og til sidst blev der spurgt fra Asii
C. Narup om 1,5 mill. kr. som mangler i forbindelse med vores miljøarbejde. Til
dette skal jeg sige, at vi har kendskab til dette problem og så har vi taget
det med i prioriteringen i forbindelse med ansøgningerne og jeg håber, at
sagsbehandlingen vil være venlig.
Med disse ord takker jeg for de
faldne bemærkninger, der har været her i salen.
Tak. Dernæst er det Ruth Heilmann,
Siumut og efterfølgende er der Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Ruth
Heilmann, Siumut.
Tak. Først vil jeg undskylde at jeg
er kommet til at læse forkert. Jeg kom til at sige rovdrift selvom jeg talte om
fritidsfangst.
Jeg er selvfølgelig også glad for at
landsstyreformanden hilser vores indlæg velkomment og at forslagsstillerens
også er enige i vores svar også.
Josef Tuusi Motzfeldt, Inuit
Ataqatigiit foreslog at man her i landet og i andre lande skulle oprette et
samarbejde med disse med hensyn til naturområdet og bevarelsen af denne. Og vi
opfordre selvfølgelig til at der kommer til at blive oprettet et udvalg, det
kommer til at gå ud fra de retningslinier som også blev udtalt her.
I miljø og fredningsudvalget er vi
også bekendt med de forskellige indlæg der har været og der har også nuværende
arbejdsgang i de forskellige tiltag, der også blev nævnt her i salen i dag. Og
selvfølgelig også i samarbejde med ICC kunne man også samarbejde om et oplysningskampagne
af en større art samen med de nordiske lande. Og med hensyn til samarbejdet med
disse er der indimellem måske manglende overskud til at gøre endnu større
tiltag i samarbejdet med andre lande og specielt de nordiske lande. For vi
mener nemlig, at det arbejde vi udfører også skal sendes videre. At
oplysningskampagner som vi allerede er i gang med også skal sendes videre til
andre lande. Og at der må gøres yderligere tiltag på dette område.
Bæredygtig udnyttelse, det er
selvfølgelig også noget der er vigtigt indenfor landets grænser og andre lande
må også have forståelse herfor. For vi har nogen udmærkede vilkår som vi kan
udnytte på bedste vis, for eksempel rensdyrområdet kan sagtens bære at bliver
udnyttet på en god måde.
Jeg håber selvfølgelig, at man fra
andre lande også har forståelse for for eksempel i EU, at fangernes vilkår og nogen af de ting, de må have in
mente, når de udfører denne bæredygtige udvikling.
Med hensyn til miljøforureningen for
eksempel tungmetaller og når der bliver nævnt forbrændingsanlæg, så er det
netop på det område vi prøver at gøre vilkårene bedre, ved at indfører
forbrændingsanlæg i stedet for den nuværende teknik med at dumpeområde med
dumpene. Vi håber selvfølgelig også og ønsker fra Siumuts side at vi gør en
endnu bedre indsats for også at arbejde med at indfører forbrændingsanlæg også
fortsætter.
Dernæst er det Josef Motzfeldt, Inuit
Ataqatigiit, derefter er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit udenfor
partiordførerækken.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Som ordfører for Inuit Ataqatigiit
deraf under min tale vil jeg takke forslagsstilleren. I sin besvarelse har
landsstyreformanden ligesom ignoreret de aspekter i forslaget som er væsentlige.
Jeg er taknemmelig for at vi kan tage en debat her i salen.
Efter en længere debat om
uddannelsesstøtten så har vi taget det punkt op uden mulighed for at
befolkningen kan høre med. Selvom der bliver fra landsstyrets side, at vi skal
have en strategiplan for at realisere bæredygtighedsprincippet, det er jeg
betænkelig ved.
Så har landsstyreformanden ved sin
besvarelse ikke nævnt forslagets indhold eller forslagsstilleren. Jeg ved ikke
hvorfor, man skal ikke nævne navnene uden at diskriminere med stillerne. Endda
helt op til fire gange nævner man navnene når det drejer sig om partifæller.
Jeg mener, at ligestilling skal der også være i denne sammenhæng.
Vi
må bruge denne debat bl.a. fra Inuit Ataqatigiit bl.a. med henvisning til WTO=s initiativer i forbindelse
med de oprindelige folks rettigheder i forbindelse med anden ....nu har vi også
et andet stort konference måske i Sydafrika, så må Grønland være med og
fremkomme med sine synspunkter. Altså de aministrative apparaters oplæg skal
også garneres med de oprindelige folks ideer.
Vi havde et punkt 86 forleden dag, og i denne forbindelse har vi også været for emnet. Det vi ikke kan forstå i denne sammenhæng er, om det er rigtigt, at der bliver sagt fra Siumuts ordfører, jeg vil gerne have vedkommende til at kommentere om det er rigtigt. Det er på side 3 i midten, altså at de støtter en bæredygtig udvikling i ... vi håber så, at disse bemærkninger kan betragtes som falden udtalelse.
Hvad angår Kandidatforbundet, så har jeg også et lille citat fra Kattusseqatigiit. Vi har også mange gode traditioner, også dårlige traditioner. Uanset om vi vil eller ej, så er vi begyndt at leve under disse forhold. Man skal ikke kun erkende .... De ideer der opstår i forbindelse med Landsstyrets udadtil arbejde, det skal kunne håndgribeliggøres, da det er parlamentarismens grundtanke.
Med hensyn til kampagner, hvem skal så ellers gøre det? Det er ikke kun op til os selv at gøre det.
Siumut har også været inde på Atuarfitsialak, Den gode skole, hvor vi også har været inde for Atuarfitsialak, således at børneskolen også skal rumme mere, der er fag, der relaterer til naturen. Det skal vi heller ikke glemme. Derfor vil vi gerne spørge Landsstyret om vores Udenrigskontor skal omdannes til et andet kontor. Altså planerne har foregået i snart over et år, og jeg mener, at Landsstyret skal kunne tage stilling til denne sag.
Så skal jeg også henvise til vores forslag vedrørende et seminar, idet vi mener, at det er blevet på tide at skulle medtage alle de relevante organer med i betragtning. Det er det jeg spørger til Landsstyret om.
Anders Andreassen, Landstingets 2. næstformand.
Dernæst er det Johan Lund Olsen uden om partiordførerne. Forinden skal jeg lige bemærke, at man har undladt at nævne navne for de forslagsstillere, der er. Det er ikke en pligt. Det er op til partiordførerne om de vil bruge forslagsstillerens navn i forbindelse med deres fremlæggelser. Det er altså ikke en pligt. Men i forbindelse med fremlæggelsen, så skal man uværgeligt nævne forslagsstilleren ved navns nævnelse.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil også gerne sige tak til forslagsstilleren Asii Chemnitz Narup med hendes debatoplæg, idet bæredygtighed er meget væsentligt også at skulle tage stilling til her i Landstinget. Vi må fortsat arbejde for en bæredygtig udnyttelse og fortsat arbejde for en forbedring af økonomien. Vi må styre landet på den bedst tænkelige måde. Vi må også tage hensyn til vores madvaner, og vi må heller ikke glemme, at mennesket er en del af naturen, og alt der lever i naturen er brugere af naturen. Nogle lever i den og nogle får føde af den for at kunne overleve. Vi må heller ikke glemme, at indgiverne og enkeltpersoner også er imod, nogen af dem er imod bæredygtig udnyttelse, f.eks. Keld Hansen, forfatteren, Greenpeace, som vi også kender godt her i landet, Friends of Animals. Der er alle de nævnte organisationer bl.a. fra USA og mange flere. Det kan være til skade for vores grønlandske traditioner, og derfor skal vi fortsat arbejde for at fremkomme med kampagner overfor disse organisationer, også fordi de arbejder på bl.a. CITES?? arbejder for at ..... CPD. De har meget stor indflydelse for disse nævnte organisationer.
Der er også et internationalt samarbejdsorgan af parlamentarikere. Baggrunden for at man har oprettet SUPO er, at der skal være vægtige grunde for beskyttelsen af levende ressourcer. Denne organisation støtter .... der skal være bæredygtigprincip af udnyttelsen, hvor man går imod miljøforureningen. Denne organisation tror på, at man skal gøre noget for bl.a. hungersnød m.m., hvis vi skal opnå en bæredygtig udnytttelse.
Når vi siger bæredygtig udnyttelse, så tænker vi ikke kun på naturen og de levende ressourcer. Vi skal også tænke på økonomien og socioøkonomiske aspekter, nemlig fordi der under konferencen i Brasilien er der alle disse vedtaget. Denne organisation støtter disse tanker og arbejder ud fra den grundtanke.
Politimester Jørgen Meyer og direktøren for Fangstdirektoratet har sagt i medierne forleden dag, at fangerne selv er meget opmærksomme på ulovligheder og anmelder disse ulovligheder til politiet. Alle disse forhold er dokumentation for, at fangerne selv interesserer sig for bæredygtig udnyttelse af naturen.
Hermed vil jeg opfordre til, at parlamentarikernes samarbejdsorgan samt Landsstyremedlemmerne her og Landstingsmedlemmerne her skal arbejde for medlemsskab af dette samarbejdsorgan.
Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Først vil jeg også til Asii Chemnitz Narups forslag sige tak for hendes forslag, som er meget vigtig for debatten. Denne debat er jo en åben debat, en ledende debat, som måske også kan bane vejen for en retningslinie for fremtidige tiltag indenfor punktet. Dermed kan man måske opnå en medindflydelse som borger i vores individuelle pligtig for en bæredygtig udvikling i Grønland.
Man kunne måske forestille sig, at vi måske kunne oprette en uddannelse indenfor en god og bæredygtig udnyttelse af naturen m.m. her i Grønland. Det kunne vi måske have set på for længe siden, men for at vende tilbage til punktet. Vi kunne måske begynde at se mere på, hvordan vi internt også kan lave forskellige oplysningskampagner om en bæredygtig udvikling i Grønland.
Man må sige, at vi i det mindste som herboende alle må vide, hvordan vi udnytter naturen på en bæredygtig måde. Jeg mener derfor, at det er på sin plads, at måske kunne komme med et forslag om en eller anden uddannelsesretning, som kunne undervise i, hvordan man udvikler en bæredygtig Grønland, og hvordan man udnytter de forskellige dyrearter på en bæredygtig måde, sådan som vore forfædre også har gjort det, og derfor mener jeg, at alle i samfundet også kan få mulighed for at vide disse ting, burde komme op og stables. Og det er en af de punkter, som jeg videregiver til efterretning for alle, som deltager i debatten samt udenfor salen her.
Vi har selvfølgelig ingen interesse i, at man udefra ser negativt på Grønland, også med hensyn til vores udnyttelse af naturens ressourcer. Men hvilken nytte har vi af vores meninger, hvis vi kun lytter til enkelte eksperter, som kommer udefra om, hvordan vi udnytter vores ressourcer på den bedste måde. Vi må også som alle medborgere og en del af samfundet alle komme med vores mening, og alle må tage initiativ til, at vi samarbejder om at udvikle en bæredygtig Grønland.
Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit.
Bæredygtig udvikling i Grønland. Brundtland-rapporten er en af de grundlag vi har som vi respekterer højt og som vi også vil benytte som grundlag for debatten. Og som vi også var inde på socioøkonomiske forhold, så har vi i Inuit Ataqatigiit også ofte sagt, at vi f.eks. har nok af får og lam og rensdyr og desmere, som vi sagtens kunne udnytte bedre her indenfor landet. Og hvad er det for nogen forhold der gør, at vi ikke udnytter dem bedre? At vi ikke udnytter vores egne ressourcer bedre her i landet? Og det har vi nedsat en undersøgelse for at finde ud af, hvad det er det bremser udviklingen af vores egen udnyttelse af vore egne ressourcer.
De retningslinier man måske har fremlagt indtil videre kunne være nogen gode muligheder, men hvis vi skal benytte af vores egne ressourcer, så er vi også nødt til at have indhandlingssteder f.eks. til fangerne for at de kan indhandle flere naturressourcer som vi alle kan have gavn af.
Med hensyn til de sociale områder og infrastruktur - på det område, så mener vi i Inuit Ataqatigiit, at der altid burde være en mulighed for en ydergående udvikling. Uanset hvor i Grønland man befinder sig, skal man have mulighed for at finde veje for en bedre udvikling, også indenfor familierne, f.eks. med hensyn til børnepasningen. Vi har allerede haft en debat om børnenes vilkår i Grønland og i nutidens Grønland, så det vil jeg ikke gentage. Men vi vil alligevel komme med vores meninger omkring de sociale områder. Sidste år, da vi talte om finansloven, så havde Landsstyremedlemmet for det sociale område blev bedt om at lave en strategi for, hvordan man eventuelt kunne ...
...nærværende punkt og nærværende udtalelser vi er kommet fra Inuit Ataqatigiit er nogle af de synspunkter man vil tage med i videre udarbejdelse af de videre retningslinier, som vi håber vil blive klarlagt, og at målsætningerne bliver mere målrettede, og ikke mindst at man realiserer de planlægninger man har gjort sig. Det håber vi, at man vil gøre mere ved.
Vi håber også, at når vi har sat os nogen mål, at vi år for år kan vurdere, hvor langt vi er nået i forhold til vores målsætninger. Tak.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg havde ellers ikke regnet med at komme op til talerstolen igen. Det der er bred enighed her i debatten, også fordi der er ingen grund til at skulle modsige hinanden. Men Inuit Ataqatigiits ordfører har citeret mit, at man ikke kan stoppe her. Så vil jeg bare spørge vedkommende eller påminde hende om, hvorfor vedkommende ikke har citeret mig korrekt, nemlig fordi jeg har sagt, at vi grønlændere har hele tiden tilpasset os naturen og ressourcerne, hvor vi også i de nye tider også kan have mulighed for at tilpasse os naturen og ressourcerne uden at forarge omverdenen. Hvorfor har du ikke citeret mig korrekt? Du skulle have citeret mig korrekt, at vi også bare erkender bare for at erkende. Når vi skal til at citere nogen, så lige som om vi prøver på at være negative. Jeg vil derfor opfordre til, at man citerer for at opnå negative resultater derved. Jeg har sagt de faktiske forhold. Det er lige som om Inuit Ataqatigiit har et eller andet som de mangler, ligesom om de hver især kommer herop til talerstolen, selvom en af dem, at der er bred enighed her i debatten. Men jeg skal sige noget på vegne af Kandidatforbundet, at hvorfor man er utilfreds med, at man ikke har nævnt forslagsstillerens navn, det .... Vi har i begyndelsen sagt, at vi har nævnt ved navns nævnelse forslagsstilleren. Vi har ikke nogen bagtanker, og det er derfor der er ingen grund til at skulle finde frem til forhold, som slet ikke eksisterer. Vi fremsætter forslag for sager, som er væsentlige for samfundet. Hvis vi altså skal fremsætte forslag på grund af vores navne og vores partier, så har vi glemt det samfund vi skal arbejde for. Det er nok det Inuit Ataqatigiit er blevet til.
Det undrer mig meget, at ordføreren fra Inuit Ataqatigiit er frustreret over, at da punktet er så sent optaget på dagsordenen, således at befolkningen ikke kan være med igennem radioen. Jeg mener, at denne form for et arbejde her i Landstinget og jeg mener, der vil ikke være grund til at være frustreret over, at man ikke nævner navne fra Inuit Ataqatigiit.
Også de andre fra Inuit Ataqatigiit, når de kommer herop til talerstolen, så begynder de altid med at nævne Asii Chemnitz Narup, altså navnet. Det er ikke længere realistisk at bruge denne talerstol til sådanne formål. Vi vil ikke bruge større kræfter til sådanne tvistigheder.
Med henvisning til punkt 86, nemlig fuglebekendtgørelsen citerede Inuit Ataqatigiit vores udtalelser fra dengang .... med hensyn til polarlomviers flugt fra yngleområder, skibenes forstyrrelser, det er netop de udtalelser som Inuit Ataqatigiit har brugt i deres ordførerindlæg. Tak.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Først til kritikken fra Josef Tuusi Motzfeldt. Jeg tror også, hvis han selv tænker over det, vil han kunne se, hvad det er for nogen områder jeg omtalte. Så ganske kort, fordi det er også begrænset hvor meget vi kan bruge til det her.
Bæredygtig udvikling i Grønland, det er jo overskriften. Fredede områder er også nogen af de vigtige ting vi skal have med og som vi også må huske på.
Vi nævnte ikke Asii Chemnitz Narup som forslagsstiller. Det er ellers vores skik i Siumut, at vi altid nævner forslagsstillerens navn, men vi troede at vi virkelig kunne gøre en ny fidus ved at først nævne forslagsstillerens navn til aller sidst i vores indlæg, fordi vi også vil takke Landsstyreformanden til aller sidst. Vi har selvfølgelig været glad for Asii Chemnitz Narup har kommet med sådan et vigtigt forespørgselsdebat.
De forskellige områder om bæredygtig udvikling og de fejltagelser vi har gjort før i tiden og det stadie vi er kommet frem til nu i dag, det er jo, at vi har jo alle sagt, at vi selv skal styre vores land. Og vi har alle et ansvar over for vort land, og det er derfor de gode og mindre gode, positive og negative virkninger af de forskellige fejltagelser eller gode tiltag vi har gjort tidligere, det har vi jo alle kendskab til, for vi har jo alle kendskab til f.eks. børns vilkår. Det lyder som om, at det kun er en bestemt gruppes fejl, at de ikke har en bedre vilkår, f.eks. børneområdet. Det må vi huske på, at det tager tid at gøre noget for vilkårene for alle områder inden i vort land.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil først sige, at der blev kritiseret at vi én for én fra Inuit Ataqatigiit kommer med en udtalelse. Ja, vi kommer her op fordi vi synes, det er vigtigt at vi kommer herop og tilkendegiver vores mening hver især. Der er jo blevet sagt, at vi har ytringsfrihed, og vi synes det er vigtigt, at vi får tilkendegivet alle vores meninger fra Inuit Ataqatigiit, så derfor kommer vi her. Men vi har jo alle tidsbegrænsninger. F.eks. har jeg kun 5 min
Til Asii Chemnitz Narups forslag, der har vi udtalt os kritisk med hensyn til f.eks. boligområdet. Det er bare et område som vi kritiserer for at gøre opmærksom på, at vi alle respekterer alle landstingsmedlemmer, men at vi har lov til at komme med nogen kritiske røster indimellem. Også til Landsstyret.
Vores ry og omdømme i Grønland med hensyn til bæredygtig udnyttelse af Grønland har været skadet på mange områder, f.eks. med hensyn til sælskind og dermed er fangernes vilkår blevet ramt hårdt. Så derfor må vi beskytte os og også i fremtiden gøre tiltag for, at den forskel der er mellem udtalelserne fra fangerområdet og fra fangernes side og fra biologerne, de er for forskellige, og vi må gøre en indsats for at den store forskel skal formindskes, således at man kan samarbejde bedre om en bæredygtig udvikling i Grønland, også indenfor fangstområdet.
Man kunne forestille sig, at man oprettede nogen udvalg. Man kunne måske tænke på et uvildigt udvalg med hensyn til fangstområdet. Jeg fik at vide fornylig for et par dage siden, at der var en amerikansk turist der havde set en person flænse en sæl f.eks., og der havde de stået begrædt at sælen blev flænset. Det er sådanne nogen uvidende individer vi er nødt til at nå frem til og få dem til at forstå, at det jo er vores kultur og vi faktisk har en bæredygtig udnyttelse af vore egne ressourcer, også i Grønland. Derfor må vi samarbejde om, hvilke udtalelser vi skal komme med til omverdenen for at sikre, at alle forstår vores grundlag for, hvordan vi står med hensyn til bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.
Til sidst vil jeg blot tilføje, at vi i Inuit Ataqatigiit også i fremtiden har et meget omfattende arbejde, og vi regner med og glæder os til et godt samarbejde.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Det er med hensyn til turismeerhvervet, det blev der nævnt her. Det lyder som om, at turisme kun har en positiv effekt. Der er jo også tyrefægtning i Italien, hvor turister begræder den stakkels tyr der er ved at dø efter timevis pine, eller i Spanien, eller hanekamp. Det har vi jo ikke her i Grønland. De tager hele vejen ned til Spanien for at se hanekamp. De tager måske ned for at begræde de stakkels haner. Jeg ved det ikke. Hvorfor er turismeerhvervet kun omtalt positivt? Jeg har endda fået at vide, at Hjemmestyret får tilsendt flere hundrede e-mails med kritiske synspunkter om vores stakkels land. Med et museklik kan de jo sende så mange forkerte indtryk af vores Grønland. Det må vi huske på. I sin tid, da vi kun havde håndskrevne breve, det var meget sværere at omdele dårlig reklame så at sige.
Med hensyn til Asii Chemnitz Narup og Inuit Ataqatigiit, så vil jeg sige, at I har jo alle ... det lyder mest som om at I har seks ordførere. Det er derfor man kritiserede jer og det er derfor jeg har kritiseret, at I alle kommer herop og holder en lang tale. Det er som om I har seks ordførere. Jeg kan høre, at I siger det samme, bare på en anderledes måde.
Der er ingen nyheder. Der kommer jo til at være et møde i Ilulissat, hvor øjne og ører udefra kommer og ser Grønland. Det er måske de dage, hvor vi skal passe på vi ikke fanger nogen sæler og flænser dem udenfor. Vi må ikke gå udenfor og flænse sæler de dage, hvor der er personer ude fra, der kommer til f.eks. til Ilulissat til møderne. Det er landbrugsbefolkninger eller delvise grupper af landbrugsbefolkningen der kommer og kritiserer os, der lever af naturressourcerne af dyrearterne. De kan ikke forestille sig, at vi ikke kan leve af landbrug, f.eks. hvede og deslige. Det er utroligt, at de ikke ved mere om de vilkår vi har her, nemlig at vi ikke har så mange andre ressourcer end naturen end dyrearterne at hente, og vi gør det på en bæredygtig måde. Det er de informationer vi må sende videre.
Med hensyn til manglende indhandlingssteder for fangerne, så virker det som om, der er nogen der er glad for, at der er manglende indhandlingssteder, således at vi ikke dræber flere dyr end vi gør i forvejen. Nedlægger flere dyr. Jeg ville synes, at det modsatte ville være godt, at der skal være nogen gode indhandlingsmuligheder for fangerne, således at deres vilkår også kan forbedres. Og vi kommer nærmere ind på det område imorgen. Og det er synd og skam, at der er sociale flytninger, såkaldte sociale flytninger til Danmark. Det er trist at høre. Hvis der skal yderligere restriktioner på kvoterne, hvad skal fangerne så leve af?
Der har i verdenshistorien været mange emigranter som flytter til andre lande for at søge bedre levevilkår. Det er ikke mærkeligt i sig selv. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg skal til Inuit Ataqatigiits ordfører sige, at man ikke skal stå her og lave love på egne vegne, men at man forsøger at bane vej for at samarbejde om at lave de lovgivninger, som vi bliver enige om i enighed.
F.eks. NAMCO og andre store møder, f.eks. i Nordisk Råd og Nordvest ... I Nordiske Råd, det er sådanne nogen møder, hvor vi kan samarbejde med andre lande, hvor de kan komme med nogen forslag om, hvordan vi kan gøre tingene bedre her i landet, også det kan live op i debatten.
Der har også været en del debatter om netop det område, som jeg lige har nævnt, også fra Natur- og Miljødirektoratet. Derfor synes vi og tager Inuit Ataqatigiits udtalelser til efterretning og er glade for, at de tilkendegiver deres meninger.
Uden at gå ned i detaljer i de forskellige udtalelser er der i forslagene og i alle udtalelserne nogen positive ting som vi vil tage med til vores fremtidige tiltag med hensyn til punktet. Jeg er selvfølgelig også ked af, at hvis jeg kun har omtalt landstingsmedlemmets forespørgselsdebat uden at sige navnet. Det skal jeg da undskylde. Det var ikke bevidst at jeg gjorde det.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja. Det bliver ganske kort. Kandidatforbundets ordfører, der er villig til at sige, at de flotte ord man kommer frem med i, at man skal gå videre i udviklingen, men der mangler et forslag til, hvordan man går videre i udviklingen.
Med hensyn til AGENDA 21 og pressemeddelelsen fra Landsstyret synes vi, at det er lidt synd at man ikke er fremkommet med flere konkrete udtalelser. Det er det eneste vi synes er lidt synd. Det er ikke for at kritisere selve indholdet af arbejdet med AGENDA 21. Det er slet ikke meningen.
Hvad angår polarlomvien og flugten fra yngleområderne. Dengang da Marmorilik eksisterede jeg var i ... dengang, og jeg var i Uummannaq. Med hensyn til den helikoptertrafik der har været i forbindelse med aktiviteterne i Marmorilik.
Med hensyn til manglende indhandlingsmuligheder. Det er lige som om Otto Steenholdt ikke har rigtig fulgt med i debatten her. Det vi sagde det var, vi vil gerne have åbnet op for eksport af de fangstdyr vi har. Hvis det sker på en bæredygtig måde, så kan man jo godt eksportere det man fanger. Det vil være helt umuligt for USA, det er noget vi har påpeget. (Og han snakker om de nedladende bemærkninger, der har været i forbindelse med navnes nævnelse).
Jeg kan genkende situationen her. Derfor skal jeg anmode jer om at undgå den form for nedladende bemærkninger, og vi er alle sammen voksne. Det vi skal komme ud med, det er de forhold der eksisterer for samfundet. Vi skal ikke snakke sammen her indbyrdes.
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg siger tak for Landsstyreformanden. Det Anton Frederiksen har nævnt mig Asiinnguaq, Asiinnguaq. Vi har vores sanser i brug alle sammen, og når vi så kommer ud af salen her, så revurderer vi sagerne. Hvis man altså arbejder indenfor politik, så arbejder man jo, så er det lige som om, at man i det politiske spil prøver på at mindske måtten for de andre.
Med hensyn til de tre søjler, så har vi nævnt forskellige emner, og vi har bl.a. nævnt børn. Vi har også fra talerstolen her nævnt flere gange de mål vi har i Inuit Ataqatigiit.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg kan lige så godt læse det jeg har fremlagt igen. (Han citerer på grønlandsk) altså vi skal samarbejde. Det er altså en opfordring. Og da jeg så nævnte navnet Asiinnguaq, nemlig Asii Chemnitz Narup på grønlandsk, så bliver de fornærmede over det.
Anders Andreassen, Landstingets 2. næstformand.
Og dermed er sidste punkt, punkt 83 færdig, nemlig forespørgselsdebat om bæredygtig udvikling i Grønland.