Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 51-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

12. mødedag, mandag den 29. april 2002

 

 

Dagsordenspunkt 51

 

 

Beslutningsforslag om ændring af landstingsloven om fangst og jagt.

(Lars-Karl Jensen)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Anders Andreassen, 1. næstformand i Landstinget, Siumut.

 

 

Lars-Karl Jensen, Siumut.

Tak. Jeg vil gerne anmode formanden om, fordi den har næsten samme slags begrundelse for det foregående punkt, hvorfor jeg nu vil formulere den lidt anderledes, hvor jeg foreslår føl­gende ordlyd i '8 i den nugældende landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999, således hvor der i starten står, at Landsstyret kan gennemføre foranstaltninger om regulering af fangst og jagt, og herunder udstede regler om, at det så ændres til følgende ordlyd:

 

Landsstyret kan efter høring af Fangstrådet og Landstingets Fiskeri- og Fangst- og Landbrugs­udvalg samt Landstingets Fredningsudvalg fastsætte regler om regulering af fangst og jagt. Og det har så en relation til, at ligesom det forrige punkt vi behandlede, at det relevante land­stingsudvalg ikke har været inddraget i forskellige sagers behandling.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.

Hr. Landstingsmedlem Lars-Karl Jensen foreslår, at der i Landstingslov nr. 12 af den 29. oktober 1999 om fangst og jagt, '8, stk. 1 ændres til følgende ordlyd: ALandsstyret kan efter høri­ng af Fangstrådet og Landstingets Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalg samt Landstin­gets Fredningsudvalg fastsætte regler om regulering af fangst og jagt.@

 


I lovens '16 står der, at Landsstyret har pligt til at høre Fangstrådet i sager, der vedrører '2, stk. 2, der vedrører '2 stk. 3 til 4 om inddragelse af fanger- og forbrugerviden ''4-5 omkring betingelserne for adgang til fangst og jagt, '7 om betalingsjagt og ''8-10 om fredning, tekni­ske bevaringsforanstaltninger samt om udnyttelse.

 

Der blev indsat hjemmel til nedsættelse af Fangstrådet i Landstingslov om fangst og jagt i 1996. På baggrund af ovennævnte hjemler er der i de fleste bekendtgørelser om fangst og jagt henvisninger til Fangstrådets rådgivningsmuligheder.

 

Endelig er der ved Fangstrådets kommissorium og forretningsorden klare regler for, på hvilke områder Fangstrådet og dets medlemmer kan og skal høres.

 

Med ovennævnte skitsering af eksisterende hjemler om høringspligt i forhold til Fangstrådet på baggrund af Landstingslov om fangst og jagt, så er Landsstyret af den holdning, at hjemlen til at høre Fangstrådet er tilstrækkeligt dækket, men at der er behov for ændring af høringspro­cedurerne.

 

Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder har igangsat en revision af Landstingslov om fangst og jagt, herunder '16. Det er tanken, at høringsproceduren i relation til Fangstrådet vil blive indarbejdet på lignende måde som ændringsforslaget i Landstingslov om fiskeri, jfr. dagsor­denspunkt FM 2002/16 omkring høringsprocedurer.

 

I gældende Landstingslov om naturfredning fra 1980, er der ikke hjemmel til høring af Fang­strådet. I den nye og gældende bekendtgørelse om beskyttelse af fugle, er der ikke henvisnin­ger til '2 om inddragelse af fanger- og brugerviden eller til '16 om Fangstrådet i Landstings­lov om fangst og jagt.

 

Med hensyn til forslaget om høring af Landstingets Fiskei,- Fangst- og Landbrugsudvalg samt Frednings- og Miljøudvalg, så mener Landsstyret, at der ikke er behov for høring af nævnte udvalg, hver gang en bekendtgørelse skal revideres eller der udarbejdes en ny.

 


Landsstyret vil gerne fortsætte med og praktisere i forvejen, at informere udvalgene om status for arbejder. Med Landstingets behandling og godkendelse af Landstingslov om fangst og jagt, så er Landsstyret bemyndiget til at foretage foranstaltninger om regulering af fangst og jagt, herunder høringsregler i forhold til råd organisationer og institutioner m.v.

 

Hvad angår fuglebekendtgørelsen, som forslagsstilleren brugte som eksempel, vil jeg henvise til dagsordenspunkt nr. 69 her under samlingen, hvor svarnotatet også indeholder principper om bæredygtig udnyttelse. Forslagsstilleren nævnte, at bekendtgørelsen er blevet fastsat uden at høre brugerne. Til det vil jeg sige, at der har været foretaget høringer om brugerne, som jeg dog ikke vil uddybe om omfanget.

 

På baggrund af henvendelse fra Fangstrådet om nærmere høring om fuglebekendtgørelsen, har Landsstyret arrangeret et politisk seminar om den nye fuglebekendtgørelse i marts måned. Dette seminar har derudover medført endnu en høring, hvis svar vil blive indarbejdet i en ny bekendtgørelse.

 

På vegne af Landsstyret vil jeg indskærpe, at høring af Fangstrådet og organisationerne re­spekteres af alle, idet jeg mener, at et godt samarbejdsrelation mellem alle parter også sikrer øget bæredygtig udnyttelse af alle levende ressourcer.

 

Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne anbefale, at beslutningsforslaget ikke vedtages i den foreliggende form, men at der i forbindelse med næste revision af Landstingslov om fang­st og jagt udarbejdes for en ændring, der ligner ændringsforslaget i punkt 16 under nærværen­de samling, hvad angår høringsprocedure af Fangstrådet og dets medlemmer. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, hvorefter vi nu går over til partiernes, Kan­didatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Simon Olsen, Siumut, der får ordet.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til forslaget.

 


Det er fuldt forstået, at forslagsstilleren fremsætter sit forslag med udgangspunkt i bekendt­gørelse nr. 38 af 6. december, da han mener, at arbejdet er blevet færdiggjort uden hensyn til islægsdistrikterne. Fra Siumut forstår vi, at forslagsstilleren er utilfreds med, at der er udarbej­det mangelfulde bestemmelser uden at tage hensyn til livsvigtige aspekter.

 

Fra Siumut har vi ingen grund til at støtte forhastede bestemmelser, som virker overfladiske. Fra Siumut mener vi, at man skal undgå ændringer til bestemmelser, som allerede har hjem­mel i lovgivningen. I givet fald må man arbejde grundigt og forsvarligt, og vi vil altid lægge vægt på bevaringsdygtige ordninger.

 

Det fremgår klart af forslagsstillerens forslag, at han lægger megen vægt på beskyttelse af fugle og andre dyrs som bæredygtig udvikling. Selvom Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder i sit svar kommer med en række klare meldinger, bruger han ind imellem tågede formuleringer. Det siges, at Fangstrådet har klare retningslinier og forretningsgange, og det er godt og forståeligt.

 

Landsstyremedlemmet fortsætter, Landsstyret mener, at lovgrundlaget for Fangstrådet er til­strækkeligt, men det er nødvendigt at ændre høringsproceduren.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med, at man nu går i gang med ændringen af Landstingsloven, inklu­sive '16. Dette behandles ved denne samling under punkt 16.

 

Fra Siumut bemærker vi, at Landsstyremedlemmet i sit svar siger, at der ikke er lovhjemmel til høring af Fangstrådet i den gældende Landstingslov af 1980 om naturbeskyttelse, og videre siger  han bl.a., ifølge den nye fuglebekendtgørelse er der ingen henvisning til Landstingslo­vens '2, der drejer sig om inddragelse af fangernes og brugernes viden, dertil '16, der drejer sig om Fangstrådet.

 


Fra Siumut har vi bemærket, at Landsstyret ikke vil ændre deres ret til at udarbejde regler indenfor loven. Og samtidig siger man, at man ikke behøver at forhøre sig hos relevante ud­valg og råd, hver gang man skal ændre en bekendtgørelse eller udarbejder en ny. Således ønsker de at fortsætte deres praksis med at orientere relevante udvalg om arbejdets art. De har jo bemyndigelse til at tage initiativer i forbindelse med styring af fangst og jagt, ligesom de kan udarbejde retningslinier for høring af interesseorganisationer og virksomheder m.m.

 

Fra Siumut har vi også lagt mærke til, at forslagsstilleren siger, at bekendtgørelsen er blevet ikraftsat uden at have hørt brugerne, og dertil svarer Landsstyremedlemmet, at brugerne er blevet hørt, uden at komme nærmere ind på graden af høringen. Men han henviser blot til punkt 69.

 

Vi skal også nævne, at der har været gennemført høring med udgangspunkt i seminaret i marts måned, og man sagde, at høringssvarene skal indarbejdes i forslaget til bekendtgørelsen. Fra Siumut er vi enige med Landsstyret i deres indstillingen om, at forslaget ikke vedtages i sin foreliggende form, idet man gennem ændringsforslagene under punkt 16 sikkert kommer forslagsstillerens målsætninger i møde.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget behandles i Landstingets Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalg.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Vi kan i Atassut godt forstå forslagsstillerens begrundelser i sit forslag. Når ... ser på betænk­ningen i sit indhold kan forlede en til at tro, at fuglefangst i de ikke isfrie områder kan synes at være forbudt.

 

Vi er helt enige i forslagsstillerens udsagn om, at det er nødvendigt og på sin plads at lave en bekendgørelse om beskyttelse af fugle, og vi tror ikke, at man kan være uenige her, da både biologer og fangere giver meget tydelige og ofte udtryk for, at disse arter synes at være i en mærkbar tilbagegang.

 

Vi forstår, at Landsstyret i deres svarnotat allerede er igang med at tillempe Landstingsloven, og at man også er igang med at udarbejde ændringer af '16.

 


Vi er også i Atassut enige i, at Landsstyret som de har gjort hidtil, løbende vil orientere om, hvor langt man er fremme i de forskellige arbejder der er sat igang, da den nuværende ordning er meget utilfredsstillende. Det er ikke så mærkeligt, at forslagsstilleren kritiserer bekendt­gørelsen af 6. december 2000, og som har sat sindene i kog hos befolkningen, som resulterede i, at der blev afholdt et seminar i marts måned, som har mundet ud i, at der er sat en ny høring igang. Landsstyret prioriterer alle disse, og at alle skal respektere, at man forhører sig hos Fangstrådet og interessegrupperne.

 

Med disse korte bemærkninger, skal vi fra Atassut tilkendegive, at vi ikke støtter forslaget som det foreligger og går til udvalgsbehandling.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit er enige med forslagsstilleren Lars-Karl Jensen i, at det vil være nødven­digt og på sin plads at udarbejde regler for beskyttelse af fugle.

 

I dag opretholdes vort land i største grad af de levende ressourcer, specielt på grundlag i fi­skeri og fangst. Indtil dato er der af Landsstyret udarbejdet imellem 23 og 25 bekendtgøreler i forhold til fangst og jagt, som i større eller mindre grad berører livet i dagligdagen heroppe i Grønland. Men Landstinget har ikke i større grad mulighed for at gøre sin indflydelse gælden­de i forhold til disse bekendtgørelse, såsom forslagsstilleren påpeger det, at det er tilfældet med hensyn til den sidste fuglebekendtgørelse og med hensyn til de tekniske bevaringsforan­staltninger i fiskeriet.

 

Inuit Ataqatigiit anser det med hensyn til nærdemokratiet ikke for at være på sin plads, at Landsstyret i for høj grad bemyndiges af Landstinget til at udstikke retningslinier for samfun­det via bekendtgørelserne.

 

Inuit Ataqatigiit anser det for nødvendigt, at det er på tide, at Landstingets udvalg høres i forhold til vigtige spørgsmål, specielt når vi tænker på de 150-200 bekendtgørelser, som årligt udarbejdes.

 


Med hensyn til Landstingets Finanslov, er det i dag et krav, at Landstingets Finansudvalg først høres, når der laves afgørelser i specielle tiltag. Dette er på sin plads med hensyn til befolknin­gens demokratiske rettigheder og bør være således. Men Landstinget bør mere direkte følge med i udarbejdelsen af bekendtgørelser om fredninger i fangst og jagt, tekniske bevarings­foranstaltninger, udnyttelse m.v., idet disse ting er meget vigtige for befolkningen.

 

Derfor vil vi med henvisning til vore bemærkninger henvise forslaget til grundig behandling i det rette udvalg. Det kan være Landstingets formandskab eller Landstingets Lovudvalg inden anden behandlingen til efteråret, idet vi dertil skal bemærke, at vi er enige med forslagsstil­leren.

 

Og med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi hilser forslagsstillerens forslag velkom­men.

 

Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet har følgende indslag i forbindelse med Lars Karl Jensens forslag.

 

Kandidatforbundet har stor forståelse for landstingsmedlemmets fremsættelse af sit forslag, idet hvis man ser på fuglebekendtgørelsen, så har man ikke hørt Fangstrådet på ingen måde.

 

Kandidatforbundet mener til stadighed, at der foretages høringer i forbindelse med ændring af reglerne. Kandidatforbundet finder det meget væsentligt, at de folkevalgte skal følge med i Landsstyrets bekendtgørelser, for derved at kunne have et nært samarbejde med brugerne. Selvom Landsstyret har sagt, at det ikke er nødvendigt at høre relevante parter, så mener deri­mod Kandidatforbundet, at der skal være høringer, for derved at kunne etablere et nært samar­bejde med brugerne, hvorved man så har informeret de folkevalgte. For derved brugen af disse bekendtgørelser for at gavne virkningen for samfundet.

 

Med disse bemærkninger støtter vi forslaget og henviser forslaget til et relevant udvalg til videre behandling.

 

Lars-Karl Jensen, Siumut.

Først til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, dem vil jeg set under et gerne sige tak til, fordi de i god forståelse med mit forslag, og således at de så også har fået forståelse for de besværligheder der er for os landstingsmedlemmer som lovgivere.

 


I forbindelse med mit forslag, der ligger det centrale i, at det der vedrører fiskeri og fangst, og når vi så skal udarbejde ny lovgivning omkring det, så er det nødvendigt, at man også hører udvalget vedrørende disse områder. Vi er valgt til Landstinget, hvor vi så skal varetage en masse interesseområder. Og vi får jo vores arbejdsopgaver fra vores vælgere, hvor de så siger, at den og det passer dårligt overens med vores region. Og jeg har taget dette punkt op, hvor vælgerne har pålagt mig et stykke arbejde, idet de mener, at Landsstyret ikke har varetaget deres opgave fuldt ud lovligt, især med hensyn til den sidste fuglebekendtgørelse, hvor der så ikke blev foretaget høringer.

 

Vælgerne mener, at Landstinget bør udarbejde forskellige bestemmelser efter at have hørt de relevante udvalg, således at der så kommer en mere hensigtsmæssig lovgivning på området.

 

Og med hensyn til fremlæggelsen af punkt 69, nemlig beslutningsforslaget af Godmann Jen­sen, og her tænker jeg så på bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001, og påpeger, hvor hårdt den har ramt de nordgrønlandske beboere. Og det prøver man så på at rette op på ved at foretage en høring hos beboerne i islægsområdet. Og det er selvfølgelig noget vi skal være glade for, men så vil jeg endnu engang sige, hvad så med her til foråret? Får vi mulighed? Men til trods herfor, så er vi kommet i forståelse med hinanden, således at vi skal væk fra den nuværende ordning, således at Landsstyret kan få en bedre rådgivning, og jeg er også glad for, at man vurderer, at de relevante udvalg selvfølgelig skal inddrages i de forskellige initiativer der er.

 

Jeg ved godt, at der har været nogen anklager mod Grønland om, at man udnytter fangstdyre­ne på en ikke rentabel måde, eller en ikke bæredygtig måde. Og jeg er også overbevist om, at denne anklage mod os, så ser man så også på vores forskellige lovgivninger m.m., og vi siger også altid, at vi lovgiver med henblik på det, og at vi også udnytter disse på en bæredygtig måde. Men vi er en lille befolkning, der bor i et kæmpe område, og så længe vi får pres ude fra, så bliver vi som regel stemplet som nogen, der overudnytter ressourcerne. Og bare tænk på sælskindene, som har været med til at stemple os på den måde.

 


Men jeg er glad for, at Landsstyret nu har taget nogen initiativer omkring oplysning på områ­det. Og en af de ting må jo også være, hvor vi så endnu engang skal understrege, at vi ikke har været med til at formindske antallet af grønlandshvalen og pukkelhvalen, og det blev jo udnyt­tet med henblik på at tjene penge ud fra dens tran og barder m.m. Og med denne oplysnings­kampagne, så må vi også tænke på, at vi fuldstændig freder disse hvaler, netop for at de kan genproducere sig selv.

 

Og vi må også gøre opmærksom på, at spækhuggerne desværre er dem, der fanger netop disse to store hvaler. D.v.s. denne oplysning ikke skal være ensidig, hvor vi blot siger: Det er ikke vores skyld, og vi foretager nogen initiativer omkring dette. Men såfremt vi skal gøre noget ved det, så må vi også tænke på, om det virkelig er på sin plads, at man kan tjene penge på dem. I dag har vi jo mulighed for det meste af året at skyde fugle i ikke islægsområderne, hvor de så kommer til salg eller bliver indhandlet. Og det er også noget vi bør tænke på.

 

Under en tur kan man jo også skyde et større antal fugle, som kan sælges på ABrædterne@, og hvis de så udnytter godt vejr, og har man så også bruger nogle hurtige både, så kan de skyde op til halvtreds fugle på en dag, såfremt de tager på to ture.

 

Hvad angår bestemmelser omkring en bæredygtig udnyttelse, og når jeg så spørger Lands­styret, om det ikke er tomme floskler, så er jeg glad for den besvarelse jeg har fået, også fordi jeg synes der skal handling til, og ikke bare tomme ord. Vi reagerede også i Fiskeriudvalget, hvor vi sagde, at så længe vi ikke begrænser muligheden for at tjene penge på udnyttelsen af disse arter, så vil vi hele tiden kunne udnytte dem. Vi ved jo, at vi er et hvalspisende, fuglespi­sende folk, og så må vi også kunne sige, at vi gerne vil udnytte dem på en rentabel måde. Og vi må også tænke på, at når man først har fanget halvtreds fugle og ikke kan sælge dem allere­de den samme dag, så er de måske blevet for gamle dagen efter, hvor man så kan komme ud og skyde andre tyve eller halvtreds.

 

Vi må også huske på hvalrosserne. De spiser også kammuslinger og muslinger, og vi er også ved at gøre brug af netop dens føde.

 


Det, at man så også kan være med til at vejlede og rådgive Landsstyret i deres arbejde, der synes jeg også det er på sin plads, at man også foretager en høring hos Landstingets relevante udvalg i de bestemte sager, således at Landstinget på en bedre måde kan servicere borgerne i deres forskellige interesseområder.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.

Landstingsmedlem Lars-Karl Jensens forslag, der vedrører fangst og jagt, så forstår jeg det således, at flere talere har været inde på, at høringsproceduren skal være bedre, men samtidig konstaterer jeg også, at besvarelsen fra Landsstyret er blevet taget til efterretning, og sagen overlades til det relevante udvalg.

 

Hvad angår høringsproceduren, så har Landstinget bemyndiget Landsstyret til at inddrage samtlige berørte parter i disse høringer, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af bekendgørel­ser og også love. Der er blevet sagt, at Landsstyret er for egenrådig. Det passer ikke. Høringer sker jo til stadighed, hvor man inddrager kommunerne, Kommunernes Landsforening, KNAPK­, og andre interesseorganisationer bliver inddraget, TPAK, fritidsjægerne og andre parter. De bliver hørt, Politimesterembedet, Grønlands Kommando m.m. når man udarbejder love og bekendtgørelser. Det er derfor det ikke er helt passende, at man forstår, at Landsstyret egenhændigt har taget beslutninger, d.v.s. vi hører de relevante parter.

 

Men i forbindelse med fuglebekendtgørelsen, så har der været en procedurefejl, og vedkom­mende Landsstyremedlem har allerede lovet at det ikke sker igen, hvor man så vil høre de samtlige parter, der er involveret.

 

Jeg har ingen yderligere bemærkninger, idet sagen henvises til udvalgsbehandling.

 

Hvad angår Inuit Ataqatigiits ordfører, så sagde de, at Landsstyret udarbejder fra 100-150 bekendtgørelser pr. år, og at det derfor er meget væsentligt, at de forskellige Landstingsudvalg bliver inddraget i dette arbejde. Ja, det er helt klart, at de enkelte Landsstyremedlemmer har pligt til at inddrage disse udvalg. Jeg skal lige understrege, at der er ikke så mange bekendt­gørelser, der bliver udarbejdet pr. år, i >99 38, i >99 22, i 2001 44 og 2002 indtil dato 10 be­kendtgørelser. Altså der bliver altså ikke udarbejdet over 100 bekendtgørelser. Det skal jeg lige på vegne af Landsstyret gøre opmærksom på.

 


Selvfølgelig er de forskellige udvalg, fagudvalg har pligt til at høre Landsstyret og indhente informationer, og det sker jo også løbende, og jeg skal opfordre disse fagudvalg til at bruge denne mulighed, således at vi i nært samarbejde kan opnå gode resultater. Landsstyret er til enhver tid klar til at komme i samråd med de forskellige udvalg og fremkomme med eventuel­le svar, og jeg er også bekendt med, at samtlige udvalg er bekendt med denne mulighed. Men hvis det er muligt, så skal man benytte denne mulighed bedre end hidtil.

 

Med disse korte bemærkninger, henviser jeg sagen til videre behandling i udvalget.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Selvfølgelig er jeg enig med Landsstyremedlemmet for Fangst, at man udarbejder disse sager i samarbejde med de forskellige udvalg, og det er også meget væsentligt at skulle have .... Direktorat samarbejde, f.eks. når det drejer sig om fuglebekendtgørelsen. Det er lige som om, at der ikke rigtig har været et samarbejde mellem direktoraterne.

 

Med hensyn til at udvalget ikke er inddraget i arbejdet i større omfang, det er bl.a. Udvalget for Miljø, så har Landsstyret i deres besvarelse sagt, at det ikke er nødvendigt at skulle høre fagudvalgene altid. Men selvom ordet ikke altid er blevet brugt til, det er lige som om der er behov for at skulle tænke nærmere over det, fordi proceduren er således, at Landsstyret og Landstinget er blevet udskilt i deres arbejde. Hvis der ikke skal ske fejl i sagsbehandlingen fremover, så mener jeg, at det er meget væsentligt at skulle orientere de forskellige udvalg om sagsbehandlingen. Og jeg mener også, at det vil være godt, hvis samtlige udvalg også kan inddrages i arbejdet, også fordi, hvis det ikke sker, så kan der jo ske overraskelser i befolknin­gen. Vi ønsker jo alle sammen, at vi i tinget her skal arbejde minutiøst. Og det er derfor jeg mener, at vi skal stramme op omkring dette samarbejde og at Landsstyret ikke har noget imod det.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.


Tak. Selvfølgelig, vi er lidt også over, at der ikke flertal for forslaget, selvom vi fra Inuit Ata­qatigiit har støttet forslaget. Jeg mener, at vi i forbindelse med vores vurdering, så må vi også lige tænke på, at vi i tinget her kun holder møder to gange om året, nemlig om foråret og efteråret. Uden for disse samlinger, så har jo udvalgene kunnet mødes, men det er ikke et fast procedure, hvornår de så kan holde møde. Det er altså op til de enkelte udvalg, hvornår de så kan holde deres møder.

 

Det vi gerne vil have man husker på, det er, at Landstinget ikke holder møder året rundt. Det er derfor vi har et problem, at vi har et meget stort bemyndigelse til Landsstyret. Det er det vi ikke er opmærksomme på. Det er derfor vi i forbindelse med hr. Lars Karl Jensens forslag vil have tænkt nærmere over, også fordi vi skal tænke på vores udnyttelse af de levende ressour­cer, at især indenfor fiskeri og fangst, at vi lever af disse ressourcer. Det er vores hoveder­hverv vi snakker om her. Det er derfor vi finder det meget væsentligt, at Landsstyret igennem bekendtgørelser, når de så laver de nærmere regler igennem bekendtgørelser skal også mindst høre de relevante udvalg og samarbejder med dem.

 

Som eksempel kan jeg nævne, at i tekstanmærkningerne i Landstingslov om Finanslov, at der i tekstanmærkningerne bemyndiges Landsstyret til at tage stilling til forskellige spørgsmål i samarbejde med Landstingets Finansudvalg. Når vi her snakker om Landstingsloven om fang­st og jagt, så er det op til Landstinget selv at beslutte, hvilken procedure, der skal bruges. Det er derfor vi er i forståelse med forslaget, at vi så har støttet forslagsstilleren i hans forslag.

 

De gældende bekendtgørelser indenfor jagt og fangst er der ca. 23. Det er ret så mange. Og disse bekendtgørelser har også berøringsflade med de forskellige befolkningsgrupper. Hvis jeg skulle nævne de enkelte, det er bekendtgørelsen om fredning af rensdyr, bekendtgørelse om fredning af moskusokser, bekendtgørelse om fangst og fredning af rensdyr, bekendtgørelse om fritidsjagt, bekendtgørelse om kvoter m.m., vedrørende hvalrosser, så er der en bekendtgørelse om ørredfangst, bekendtgørelse om betalingsjagt. Sådan kan vi blive ved. Der findes utallige antal af bekendtgørelser, hvis vi altså udelukkende tænker på fangst og jagt. Vi har ca. 25 bekendtgørelser, som skal danne grundlag for vores aktiviteter her i Grønland. Men det er det der gør mig lidt betænkelig, det er, at Landstinget direkte ikke er involveret i udarbejdelsen af disse bekendtgørelser. Og med henvisning til demokratiet, så mener jeg, at vi har et problem i denne sammenhæng og at vi må gøre et eller andet. Det er derfor vi vil gerne have, at vi tæn­ker nærmere over det forslag fremsat af forslagsstilleren, således at vi først kan anden behand­le til efterårssamlingen. Det er derfor vores håb om, at de relevante udvalg vil behandle sagen i løbet af sommeren.

 


Det vi vil sige, det er, at formandskabet eventuelt kan tage stilling til denne problematik med henvisning til de generelle grønlandske forfatningsret til ... det er altså formandskabet, der har direkte berøring med vores forfatningsret.

 

Jeg vil også lige nævne et eksempel, hvad angår bæredygtig udnyttelse og debatten hermed, så har man også nævnt forsigtighedsprincippet. Det er overladt til undersøgelse i Landstingets Ombudsmand, om Landstinget eventuelt har indført dette begreb her. Landstinget har haft debatter i 1996 i forbindelse med deres debatter om bæredygtig udnyttelse, og dengang brugte man ikke udtrykket forsigtighedsprincip. Det kan jo godt være, at dette udtryk har været drøf­tet i et bestemt udvalg. Altså begrebet forsigtighedsprincip, den er ikke debatteret her i Lands­tinget.

 

Og den sidste bekendtgørelse, som er overladt til at undersøge i Landstingets Ombudsmand, og vedkommende Ombudsmand er igang med at undersøge sagen. Det er derfor det er meget væsentligt, at de forskellige fagudvalg skal inddrages i Landsstyrets udarbejdelse af bekendt­gørelser, idet forsigtighedsprincippet er brugt som et grundlag i den bekendtgørelse, som skal undersøges nærmere i Landstingets Ombudsmand, selvom tinget her ikke har været inde på det her i salen. Det er meget betænkeligt.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.

Tak. Hvad angår udvalgsarbejdet, det er ikke nedprioriteret. Det skal jeg sige på vegne af Landsstyret. Men Landsstyret udarbejder lovforslag og bekendtgørelser på baggrund af Lands­tingets bemyndigelse, og disse aktiviteter foregår i nært samarbejde med de relevante parter. Det er derfor man ikke kan påstå det modsatte.

 

F.eks. i vores landsstyreområde, så har vi i forbindelse med udarbejdelsen af ændringen af fiskeriloven og informeret dem om vore hensigter. Og vi har også fortalt om vore planer, nemlig til Fiskeriudvalget og Miljøudvalget. Herved kan man se, at vi også i Landsstyret finder det væsentligt at skulle inddrage de relevante udvalg. Det vil vi også fortsat gøre og løbende orientere Landstinget. Landsstyret har jo ikke til hensigt at udelukke de forskellige udvalg i deres arbejde. Også fordi vi finder det vigtigt, at vi har velbegrundede forslag at fremsætte.


Men forslaget fra Lars Karl Jensen er henvist til udvalgsbehandling, hvor flertallet gik ind for Landsstyrets besvarelse. Det vil også være nødvendigt, og Landsstyret har interesse i, at vi ikke har unødvendige konfrontationer imellem os.

 

Hvad angår Johan Lund Olsens indslag, vi holder jo meget på møder her i Landstinget, således a man har bemyndiget Landsstyret til at være sagsbehandlere. Det er altså .... Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri. Der er ikke flere der har markeret, og der­ved er vi færdige med første behandlingen af punkt 51, hvor flertallet går ind for, at det ikke bliver vedtaget, men Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet ønsker sagen viderebe­handlet i det relevante udvalg. Anden behandlingen sker til efterårssamlingen, og udvalget inddrages i løbet af sommeren, nemlig Fiskeri- og Fangstudvalget.

 

Vi går videre. Vi går til punkt 50, spørgsmål til Landsstyret vedrørende brug af påhængsmo­torer. Spørgeren er Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Lars-Karl Jensen, Siumut.

At de såkaldte 2-takts motorer anvendes omfattende her i landet er ikke et særsyn. Og der er tilfredshed med de kurser, som forhandlerne i de senere år har holdt for brugerne. På den anden side er det heller ikke et særsyn, at brugerne kommer i fare, da nogle af påhængsmo­torerne ikke er bygget så de er tilpasset det grønlandske klima. For nogle påhængsmotorers vedkommende klager brugerne over, at de går i stå når der er bølgegang, hvor det til tider er helt umuligt at sætte dem i gang igen.

 

Jeg skal hermed forespørge, om der er taget initiativ til at finde løsninger for disse klager. Såfremt der ikke hidtil er taget initiativer, hvad agter Landsstyret at gøre?

 

I den forbindelse skal jeg endvidere allerede udtale, at brugerne har et stærkt ønske om, at der findes en løsning for de 4-takts motorer, der som erstatning for totaktsmotorer allerede er taget i brug og som er meget svære at starte i koldt vejr.

 


Om et par bliver det pligtigt at anvende 4-takts motorer. Jeg skal endvidere forespørge, om hvilke initiativer Landsstyret har taget med henblik på tilpasning af motorer til det arktiske klima.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Lars Karl Jensen. Hans Enoksen, Landsstyremedlem, kommer med besvarelse.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Siumut.

Vedrørende spørgsmål til Landsstyremedlem for Erhverv vedrørende påhængsmotorer. Jeg skal hermed komme med en besvarelse.

 

De har i forbindelse med Landstingets forårssamling stillet ovennævnte spørgsmål til Lands­styret, som er henvist til besvarelse fra mit landsstyreområde.

 

De spørger, hvad Landsstyret agter at gøre med hensyn til de såkaldte 4-takts påhængsmo­torer, som man her i landet klager meget over, da de er vanskelige at starte i vinterhalvåret. De spørger endvidere, om Landsstyret har planer om at tage initiativ til tilpasning til klimaet af disse 4-takts påhængsmotorer, inden de om et par år bliver påtvunget brugerne.

 

Til daglig forhandles påhængsmotorerne for det meste af private forhandlere, som samtidig udfører reparationer samt sikkerhedsmæssige foranstaltninger til motorerne.

 

De firmaer, der leverer hovedparten af de påhængsmotorer, der anvendes her i landet, meddel­te gennem deres afdeling i Danmark, at de er i gang med tilpasningen af de stadig meget nye 4-takts motorer til de grønlandske forhold. Derfor anser vi brugernes og forhandlernes initiati­ver til dato tilfredsstillende.

 

Det oplystes endvidere, at kun 4-takts motorer må forhandles i USA fra 2006, da dette land er det sted i verden, hvor der sælges flest motorer, regner man efterfølgende med, at forhandlerne fremover kun vil forhandle de 4-takts motorer, og dette vil uværgeligt Asmitte af@ på Grøn­land.

 


På baggrund af ovenstående initiativer, har Landsstyret ikke planer i den henseende.

 

Vi håber, at besvarelsen er fyldestgørende.

 

Lars-Karl Jensen, Siumut.

Jeg forstår, at man ikke vil tage initiativer til ovennævnte, men jeg håber selvfølgelig, at det bliver sendt videre til relevante instanser. Man kan selvfølgelig sende en klage til forhandler­ne, men selvom man gør det kan klagen have en minimal virkning, da de allerede er inde i landet og importeret til Grønland. Man kunne måske fra Landsstyret tage initiativ til at foreta­ge nogen undersøgelser vedrørende punktet.

 

Daniel Skifte, mødeleder.

Vi siger tak til Lars Karl Jensen. Vi er hermed færdige med punkt 50. Vi er nået til punkt 86, forespørgselsdebat om naturbeskyttelseslovgivning. Forespørgselen er af Ruth Heilmann.

Lars Karl Jensen, værsågod.

 

Lars-Karl Jensen, Siumut.

Ruth er lige gået ud af salen p.g.a. noget udvalgsarbejde, og jeg kan se, at hun ikke har nået at fremlægge sin forespørgsel, og selvom jeg ikke har spurgt forespørgeren, såfremt man kan gå ind for det, så vil jeg gerne fremkomme med forespørgselen.

 

Og formandskabet har så bevilget Lars-Karl Jensen i at fremsætte Ruth Heilmanns forespørg­sel.

 

Lars-Karl Jensen, Siumut.

Det er i henhold til '35 i forretningsordenen for Grønlands Landsting Ruth Heilmann frem­sætter følgende forslag.

 

Det er forslag til forespørgselsdebat om en naturbeskyttelseslov for Grønland, herunder an­modning om Landsstyret og Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø at redegøre for planerne og hovedindholdet af påtænkt forslag til naturbeskyttelseslov for Grønland.


Forespørgeren fortsætter så med følgende.

 

Det er nødvendigt med en ikke forkastet behandling af en naturbeskyttelses lovgivning, hvilke procedure vil blive anvendt og hvad vil landsstyret gøre for at nå det? Hvis man ikke skal opleve igen at arbejdet omkring fuglebekendtgørelsen hvad angår en mangelfuld og forhastet høring, hvilken procedure skal man så følge i fremtiden?

 

Eksempelvis er borgerne i Avanersuaq utilfredse med de konsekvenser, som fuglebekendt­gørelsen får for deres fangst af søkonger, da bekendtgørelsen kommer til at ramme deres leve­brød og spisevaner ret kraftigt. Hvorfor de ikke underligt rejser sig op imod. Hvordan skal den overgivne bemyndigelse til landsstyret revideres? Det er et klart krav fra borgerne og fangerer­hvervets udøvere om en revision af høringsprocedurerne. Vi er vidende om at fangsten anses som et kulturelt levn og hovederhverv gennem umindelige tider og denne betragtningsmåde gælder stadig i dag, da der endda stadig ikke er nogen andre alternativer til erhverv, der bliver stillet som mulighed. Og derfor vil et skridt hen imod fredningstiltag være et meget ømtåleligt spørgsmål. 

 

Og det vigtigste ved en fredningslovgivning er at der bliver foretaget høring hos berørte parter fangerne og borgerne, når restriktioner er på vej. Det er en menneskeret da disse tiltag berører deres område.

 

I forbindelse med et seminar der blev afholdt i Katuaq i 1998 om fangst, var det også vilje til at høre og indfri kommunernes efterlysning af større medbestemmelsesret. Ved hvilken rolle får kommunernes landsforening KANUKOKA i denne sammenhæng. Ved samme lejlighed blev fangerrådet etableret, da der var behov for tæt samarbejde med naturinstituttet fra direk­toratet for natur og miljø samt landsstyret, hvorunder der også blev plads til høring af fritids­jægerforeninger.

I hvor høj grad ville man så tage samarbejde med landstingets frednings-, og miljøudvalg? Ville man blot som i dag orienterer udvalget, når en forordning er blevet færdigudarbejdet? Der er derfor behov for et alsidigt samarbejde også i arbejdet med noget så ømtåleligt område som en naturbeskyttelseslov.

 


Der er et reelt behov for os alle med en nøje samarbejde og fælles forståelse, da det er vigtigt med et godt fælles forståelse ved et så omfattende arbejde med forordningsudarbejdelse, der er af vital betydning for stort et land som vores og dets borgere, hvis vi skal kunne forsætte i fordragelighed. Og det var så det Ruth Heilmanns forslag, jeg nu har fremført.

 

Vi siger tak til Lars Karl Jensen og den næste der kommer på talerstolen er landsstyremedlem­met for miljø og natur, Edvard Geisler, der så kommer med en besvarelse.

 

Ewvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Siumut.

Der er i høj grad behov for en ny moderne naturbeskyttelseslov, der skal afløse den gældende naturfredningslov fra 1980. Grønland har ændret sig meget siden 1980. Vi har således i dag en langt større og mere effektiv udnyttelse af de levende ressourcer både erhvervsmæssigt og i fritiden. En ny naturbeskyttelseslov er også nødvendig for at vi kan leve op til de internationa­le forpligtigelser som Grønland har tilsluttet sig. Her tænker landsstyret specielt på biodiversi­tets konvention, som forpligter Grønland til at sikre en bæredygtig udnyttelse af bestandene og hvis der er tvivl om bestandenes størrelser, da at forvalte bestandene efter forsigtighedsprin­cippet.

 

Direktoratet for miljø og natur udarbejde i efteråret 2001 et forslag til naturbeskyttelseslov, som var i høring hos en række myndigheder, foreninger og organisationer i januar 2002. Ved denne høring kom der en række væsentlige bemærkninger til udkastet som direktoratet for miljø og natur har indarbejdet i en fornyet udkast til naturbeskyttelseslov. Det er landsstyret hensigt at dette fornyede udkast sendes i høring fra ca. 1. maj til omkring 20. juni 2002. Her­efter er det landsstyrets hensigt at drøfte lovforslaget med landstingets frednings-, og miljøud­valg inden forslaget fremsendes til efterårssamlingen 2002.

 

Til orientering for landstinget er vedlagt det fornyede forslag til naturbeskyttelseslov med dertil hørende bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Der er desuden vedlagt en kopi af de artikler som er tiltænkt at fremkomme i en debatavis om naturbeskyttelsesloven i starten af maj måned. Endelig vedlægges et notat om hvorledes proceduren har været i forbindelse med behandlingen af det første lovforslag, der blev fremsat i december 2001 og hvorledes proce­duren er tiltænkt at være for det fornyede forslag der sendes i høring fra ca. 2002.


Der er en række nye elementer i lovudkastet i forhold til den gældende naturfredningslov fra 1980. For  det første samles al beskyttelse af dyr og planter i en lov. I dag findes beskyttelsen af naturens ressourcer på flere love.

 

Lovudkastet indeholder en bred anvendelig og fleksibel vifte af beskyttelsestiltag i forhold til naturens ressourcer.

 

For det andet indeholder udkastet en beskyttelse af sårbar natur, i form af beskyttelseslinie ved blandt andet saltsøer, varme kilder og elve.

For det 3. giver udkastet bedre mulighed for at implementere internationale forpligtigelser indenfor naturbeskyttelsesområdet.

 

For det 4. foreslås det at der forinden større anlægsarbejder eller placering af anlæg eller virk­somhed der i væsentlig grad ville kunne medfører ændring af landskabet eller på vilde dyr eller på planter udarbejdes en vurdering af påvirkningen af naturen. En sådan vurdering kan landsstyret blandt andet bruge til at fastsætte vilkår til projektet til gavn for naturen.

 

Endelig skal det fremhæves at lovforslaget indeholder et helt nyt klageprincip. Afgørelser efter loven som borgerne er utilfredse med skal således kunne påklages til et uvildigt klageud­valg.

 

I Ruth Heilmanns forespørgsel efterlyses en større medbestemmelsesret for kommunerne herunder KANUKOKA. Jeg kan i den forbindelse oplyse at det af lovforslaget direkte frem­går, at en kommune kan overtage naturopgaver som det påhviler landsstyret at varetage efter landstingsloven. En sådan overtagelse af opgaver vil kun ske, såfremt kommunen er indforstå­et hermed. Derudover vil kommunerne samt KANUKOKA blive medinddraget i forbindelse med landsstyrets forvaltning af loven. Det er af afgørende betydning at vi i den kommende til drøfter hvorledes vi fremtidigt skal forvalte vores natur, herunder hvorledes dette skal udmøn­stres i lovgivningsarbejdet.

Og med disse ord overgives sagen til landstingets behandling. Tak.

 


Vi siger tak til landsstyremedlemmet og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængernes ordfører. Først er det Vittus Mikaelsen, Siumut der får ordet. Tak.

 

Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut stiller i forbindelse med nærværende forespørg­selsdebat spørgsmål om hvorledes landsstyret agter at drive det igangværende lovgivningsar­bejde omkring naturbeskyttelse. Forslagsstilleren mener, at det er nødvendigt at lovgivnings­arbejdet omkring om den nye naturbeskyttelseslov gennemføres uden hasteværk og med den største omhyggelighed.

 

Dette tilslutter vi også fuldt ud fra Siumut og mener at befolkningen, KANUKOKA, kommu­nerne og andre relevante parter involveres, da det er nødvendigt med at omhandlede lovgiv­ningsinitiativ bliver til genstand for en omfattende bred og åben debat.

 

Forholdene i vort land har ændret sig meget siden 1980. Vores forbrug af de levende ressour­cer fanget både erhvervsmæssigt og i fritiden er blevet væsentligt større og mere intensiv. Derfor ønsker forslagsstilleren at landsstyret forelægger en redegørelse.

I Siumut har vi konstateret at der er lagt op til at der foretages markante ændringer i loven fra 1980=erne, hvor den gamle lov søges smidiggjort ved at samle områder der er medtaget i andre love. Således at de bliver samlet sammen ind under den samme lov. Da dette initiativ er omfattende ønsker vi fra Siumut at arbejdet gennemføres omhyggeligt og uden hastværk. I forbindelse med udnyttelsen af de levende ressourcer i vort land, eller når der bliver indført restriktioner, så får vi for det meste en underretning når reglerne er blevet indført, sådan som forslagsstilleren også fremførte. Og når dette sker, så starter utilfredsheden og for det meste får man så et svar, at dette er sket efter høring hos relevante organisationer.

 

Vi er fra Siumut enige med forespørgeren vedrørende det stillede spørgsmål. Vi har med glæde forstået landsstyrets besvarelse, at landsstyret i tilknytning til det stillede spørgsmål er nået langt med arbejdet omkring en landstingslov om naturbeskyttelse og at arbejdet forventes tilendebragt snarest og at resultatet kan komme ud til høring fra omkring starten af maj måned 2002 og at det så kører til omkring den 20. juni i år.

 


Vi skal fra Siumut og for landsstyret fremsætte et ønske om at udkastet til en ny lov ikke hastes igennem, men behandles omhyggeligt og i den forbindelse skal vi fra Siumut fremsætte et ønske om at lovforslagets påregnede forelæggelse til efteråret udskydes til landstingets forårssamling i 2003, da vi ønsker en omhyggelig behandling af lovforslaget og at den gennem­føres efter nøje analyser.

Vi er ligeledes tilfredse med at landsstyret i deres besvarelse understreger, at det forventes at den nye naturbeskyttelseslov vil blive fremlagt via en debatavis.

 

Afslutningsvis er vi fra Siumut glade for, at i forbindelse med den kommende naturbeskyttel­seslov bliver åbnet mulighed for at fremkomme med indsigelser over forhold man ikke er tilfredse med, hvilket også er en af begrundelserne for vores ønske om en udsættelse, således at forslaget ikke hastes igennem. Loven giver i øvrigt kommunerne en mulighed for såfremt de selv ønsker dette ud fra deres interesser at overtage områder. Tak.

 

Vi siger tak til Vittus Mikaelsen og den næste der får ordet er Gudman Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Vi har i Atassut forståelse for forslagsstillerens forslag og har følgende bemærkninger.

Det er ikke noget nyt, at der kommer protester fra fisker og fangere og fra befolkningen som helhed, når der foretages pludselige begrænsninger af kvoterne på fangstdyr. Især har prote­sterne været meget tydeligere i det forgangne år og derfor er det heller ikke så underligt, at der har været ringe tilslutninger til sådanne beslutninger i de seneste år.

 

Før i tiden havde man ikke Naturinstituttet, men udviklingen har medført at der i de seneste år oprettet særlige vurderingsudvalg og Atassut synes ikke at det er underligt at Ruth Heilmann har nævnt Avanersuaq som et særligt område.

 

Vort land er jo meget langstrakt og fangstdyrene beskytter sig selv alt efter hvor i landet de befinder sig. Derfor er Atassut tilfreds med forslagsstillerens forslag om at udbygge et bredere samarbejde.

 


Årene har påvist at så snart der bliver besluttet noget omkring fangstdyr, så kommer der prote­ster fra befolkningen, selvom indgrebene skal være begrundede med en bevarelse af fangst­dyrene, for at disse kan bibeholdes for generationerne fremover. Det er også rigtigt at det er umuligt at tilfredsstille alle uanset, hvad man beslutter.

 

Derfor vil vi fra Atassut udtrykke at forslagsstillerens forslag om et bredt samarbejde er meget tilfredsstillende. Det ville jo være nemmere for de relevante instanser, at arbejde med tingene i beslutningsfaserne og at vi også støtter at disse tiltag vil medføre en større kompetence og vil styrke dem i deres arbejde, trods det at man ikke kan tilfredsstille alle.

 

Vi synes ikke, at den sidste lovgivning har været hensigtsmæssig med begrundelse i at fanger­ne udelukkende ernærer sig ved fangst, kan være nødt til at stå og glo på land indtil vejret bliver bedre igen og kan først tage af sted igen, når vejret er til det. Det må være meget svært ikke at komme på fangst, når man ved man ikke engang har mad på bordet derhjemme. Vi ville ikke finde det som noget mærkværdigt, hvis man kan fange fugle til eget brug og egen fangst.

 

Vi må ikke glemme, at der er rejst en sag i udlandet, hvor vi grønlændere bliver betragtet som om vi driver rovdrift på fangstdyr, selvom vi selv er godt klar over, at det ikke er sandt. Vi ved fra årene før, at den canadiske måde at fange sæler på har skadet os rent samfundsmæssigt. Og nu er situationen ikke særlig betryggende, når man ser på de seneste reaktioner fra udlandet.

 

Vi afventer i Atassut med spænding på de resultater, der måtte komme fra høringen som om­talt af landsstyret. Og når det er sket vil vi fra Atassut være tilfredse, når forslaget forelægges frednings-, og miljøudvalget inden fremlæggelsen i år 2002.

 

Som nævnt vil vi i Atassut vente med spænding på det nye lovforslag som vil være anderledes og som vil indeholde nye tiltag i forhold til loven fra 1980, der blandt andet ville indeholde at kommunerne kan varetage tingene såfremt de er enige om disse. Og med disse ord vil vi i Atassut være parate til at være med i drøftelserne.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Gudmand Rasmussen og så er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit der får ordet.


Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit er enige om at den gældende lov om naturbeskyttelse af 1980 som er mere end 20 år gammel er forældet og således trænger til at ajourføring så det matcher med dagens realiteter. Vi vil således kommentere landstingsmedlem Ruth Heilmanns dagordensforslag på baggrund af forespørgsel.

 

Principielt er Inuit Ataqatigiit af den opfattelse at forberedelse af hvert lovforslag sker omhyg­geligt og ikke bliver sjusket igennem. Denne opfattelse gælder også i forbindelse med forbere­delsen af nugældende naturbeskyttelseslov.

 

Den aktuelt igangværende debat om vores brug, udnyttelse af naturens dyr og planter er et tydeligt bevis på at det gældende lov trænger til at blive erstattet af en tidssvarende udgave. Det er en given sag at alle er med i denne debat. Og som et folk der er storforbrugere af na­turen og dens dyr og dets rigdomme, er det vigtigt at vi er så mange som muligt har været til at udforme den kommende vigtige lov.

 

Det er ligeledes vigtigt at nødvendigheden af debattens saglighed ikke bliver overskygget af en mere følelsesladet, men at man fokusere mere på velbegrundet debat og en bæredygtig udnyttelse af naturen. Det er vigtigt at debatten under den kommende lovs forberedelse ikke bagudrettes om den i gamle dages snak. Inuit Ataqatigiit mener, at debatten bør sætte fokus på hvordan vi fortsat får glæde og nytte af naturen og dens rigdomme, som sikre naturens mang­foldighed også i fremtiden.

 

Altså en udnyttelse for bæredygtighedens princip, selvom vi ikke er mange i antal, er der mange der sinaler om at vi er mere påpasselige i at bruge naturen med dens rigdomme med blandt andet følgende fakta in mente:

 


Dyrene i vort arktiske land modnes langsomt indtil de er kønsmodne og er klar til reproduk­tion. At skaffe den nødvendige føde til ungerne som er baseret på fødekæden i dyre-, og plan­telivet er yderst følsom overfor selv de mindste ændringer i klimaet. Endvidere er det vigtigt at lovens udformning virkelig tager hensyn til vort lands langstrakte udstrækning, altså at der tages hensyn til de enkelte regioners forskellighed. Her er det vigtigt at høringen under den fortsatte forberedelse også sker lokalt ved at medarbejdere som er sat til dette arbejde får mulighed for at forlade deres kontorer og dels er i debatter rundt omkring i landet.

 

At basere sin eksistens og familiens herkomst og fangst er forbundet ikke uvæsentlige fak­torer, som også har indflydelse på brug af naturen. Ser vi bort fra fisk og skaldyr er produktio­nen af alle andre dyrearter med eksport i forvejen stærkt begrænset af forskellige internationa­le konventioner.

 

Ser vi bort fra de største byer er kundegrundlaget i forvejen begrænset, da det endvidere er sædvane at vilddyrs rolle i husholdningen i det store og hele begrænser sig til madlavning på basis af fersk tilstand sætter denne praksis en begrænsning for en storstilet produktion på fabrikker. For at sikre fremtiden for fangst som erhverv er det vigtigt at vi får en klar vished om de enkelte arters betydning for indtjeningen i de enkelte regioner.

 

Endvidere er det Inuit Ataqatigiits opfattelse, at vi bør være meget dygtigere til at udnytte så meget af fangstdyrene så meget som muligt, som hjælp til indtjeningen er sælfangst et godt eksempel. Af sælen er det mest skindet der udnyttes til forædling. Som en fangernation fra tidernes morgen, bør vi betragte det som en selvfølge, at udnytte fangstdyrerne i størst mulig omfang.

 

Vore naboer et årtier længere end os i udnyttelse af sælkød og sælspæk i storstilet produktion. Det er klart for enhver at økonomisk råderum baseret på sælskind næppe kan dække omkost­ningen for de nævnte også selvom landstinget tilskud til skind på 40 mill. kr. årligt.

 

Da Inuit Ataqatigiit tillægger i central deltagelse i forvaltning af naturen er af en vital betyd­ning, har vi i den løbende debat allerede udtrykt det ønskelige at kommunerne bliver inddraget i løsningen af denne opgave i større omfang end det er tilfældet aktuelt. Dette kan ske ved at de kommuner som ønsker at deltage, laver en aftale med hjemmestyret. Vi vil her opfordre at der tages højde herfor ved den fortsatte forberedelse af en ny udgave af naturbeskyttelseslov.

 


Det er af forslagsstilleren foreslået hvorvidt  høringsparter vil alle lovgivningsinitiativer er vanskelligt at være uenig i. Men til forslagsstillerens spørgsmål om hvilken rolle landstingets frednings-, og miljøudvalg bør spille er det efter Inuit Ataqatigiits opfattelse at det er vigtigt her at præcisere de nævnte udvalg placering i systemet.

 

Udvalgets vigtigste opgave er følgende:

Når vi at granske alle fremsendte forslag om naturen afdækkes spørgsmål ved landstingets behandling af forslaget. Efter lovens vedtagelse at være håndkæmper i informationsarbejdet blandt brugerne. Det kan jo ikke være rigtigt at frednings-, og miljøudvalgets rolle er mini­meret til kun at være en orienteringspart når loven er vedtaget sådan som forslagsstilleren skriver. Denne opfattelse siger forhåbentlige mere om udvalgets arbejdsform og engagement til løsning af sine opgaver.

Det er op til hvilken som helst parti at fremsætte er lovforslag udformet som sådan. Den mest almindelige fremgangsmåde er dog at landsstyret udarbejder og fremsender det enkelte lovfor­slag og på baggrund at det landstingets fremkommende meningstilkendegivelser. Men efter fremsættelsen af et lovforslag har landstinget mulighed for virkelig at sætte fingeraftryk til lovens endelige form. Som bekendt behandles alle love og forordningsforslag tre gange i salen. Endvidere udarbejder de enkelte udvalg deres betænkning. Dette sker normalt inden første og andenbehandlingen af forslaget.

 

Denne praksis ved udnyttelse af naturen har nødvendiggjort indsættelse af jagt-, og fiskeribe­tjente. Ved en tidligere behandling af spørgsmålet indstillede landstinget at der ansættes en jagt-, og fiskeribetjent i hver kommune som aflønnes af hjemmestyret. Det er op til de enkelte kommuner om man ønsker ansættelse af flere betjente på kommunens regning. Målet er langt fra realiseret, hvori beror den manglende målopfyldelse?

 

I forbindelse med omdeling af sit svarnotat til nærværende forespørgsel fremsendte landsstyret et meget foreløbigt udkast til en naturbeskyttelseslov, som landsstyret forbereder til fremsæt­telse under efterårssamlingen. Vi skal hermed bekræfte modtagelse af de foreløbige udkast. Vi vil dog her undlade at kommentere udkastet af følgende grunde:

1.   Det foreløbige udkast til lovforslagets udarbejdelse kan ikke behandles med beslutning for øje, da punktet har sit udspring i en forespørgsel.


2.   For det andet rækker 2 døgn ikke ret lang tid før vi får udkastet gransket på en kvalifi­ceret form hvorunder partiets bagland, kommende brugere og vores faglige rådgiver skal medindrages.

3.   For det 3. har landsstyret ikke benytte den gængse procedure med en redegørelse, når landsstyret mener, at de har brug for landstingets tilkendegivelser. Som regel drejer det sig normalt om forslag af vital betydning for samfundet i almindelighed.

 

Vi lover, at vi nok skal komme med vore kommentarer når lovforslaget forelægges i en færdig­udarbejdet form. Indtil efterårssamlingen skal vi nok deltage i den løbende debat. Vi vil også herunder drøfte spørgsmålet med vore medborgere som det er vor sædvane. Tak.

 

Vi siger tak til Josef Motzfeldt og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tusind tak. Til debatforslaget blev fremlagt af landsstyret med udgangspunkt i høring i efter­året om landstingets forordning om naturbevaring og landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag om forespørgselsdebat, og det har Kandidatforbundet nøje gennemgået og har så også følgende bemærkninger:

 

Som vi allerede har nævnt i Kandidatforbundet anser vi det for vigtigt og er i vores interesse at love, forordninger og andre beslutninger reguleres i henhold til realiteterne.

 

Vi er enige med forslagsstilleren i når hun siger, at naturlovgivningen ikke må hastes igennem og det er vi tilfredse med og støtter fra Kandidatforbundets side, at indholdet i lovgivningen skal sendes ud til høring for anden gang og at man i samme forbindelse gennem mangfoldig­gørelse i aviserne vil give borgerne og andre relevante instanser mulighed for at tilkendegive deres mening.

 

Vi støtter derfor landsstyrets initiativ, da det er nødvendigt at regulere naturbeskyttelseslov­givningen fra 1990, ikke mindst på baggrund af Danmarks og dermed vort lands ratificering af naturbeskyttelsesloven fra 1993 og Kandidatforbundet kan derfor godt forstå, at det er nød­vendigt med en regulering af loven om vores udnyttelse af naturen og de levende ressourcer. Der er jo sket markante ændringer i løbet af de forløbne 100 år.

 


Befolkningen er femdoblet og hundebestanden er tidoblet. Gamle baglader geværer er pásse, kajakredskaber er ikke fangstredskaber alene længere. Vi bruger i dag moderne hurtigbåde og således også moderne våben i dag. Bådene har kun været udstyret med højst 5 HK motorer og der er vist ingen der har så svage motorer længere. Nutidens både er helt sikkert udstyret med meget kraftige motorer. Kandidatforbundet mener derfor og er klar til at være med til at vi med respekt for befolkningens levemåde og respekt for dyr, planter og naturen må finde en tilfredsstillende regulering af lovgivningen. Og vi skal derfor fra Kandidatforbundets side erindre om og anbefale, at vi ikke mindst for at finde accept fra verdens befolkningen for vores måde at drive fangst på, også må iværksætte større oplysningskampagne udadtil.

 

Med disse korte bemærkninger skal vi meddele at vi glæder os til naturbeskyttelsesloven bliver fremlagt under efterårssamlingen her til efteråret og vi venter også spændt på reaktio­nerne efter høringen, ligesom vi også glæder os til at være med i debatten, hvorfor vi uden yderligere bemærkninger på nuværende tidspunkt skal meddele vores støtte til landsstyrets initiativer.

 

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.

Når vi begynder at behandle punkter her, når der så ikke er foretaget høringer, så bruger vi en masse tid på at sige, at man ikke foretager høringer. Og jeg kan se i oplægget her, at det er noget der skal startes med en høring. Det vil jeg ikke kommenterer nærmere nu, men blot vente til hvad forslaget reelt kommer til at indeholde til efteråret. Men når jeg har læst forsla­get her, så kan jeg med det samme nævne, at vi har et stort behov for sådan en lovgivning og glæder mig til fremlæggelserne til efteråret.

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt og vi går nu videre til forespørgeren Ruth Heilmann, der vil komme med nogen kommentarer.

 

Ruth Heilmann, Siumut.


Tak. Jeg er glad for at mit debatoplæg vedrørende naturbeskyttelseslovgivningen som lands­styret nu er ved at forberede, og jeg har glædet mig til, hvordan den så ville blive taget og blive diskuteret her i tinget og blandt befolkningen også. Og jeg er selvfølgelig også tilfreds med landsstyrets besvarelse, men mener også at de meldinger partierne er kommet, har været meget omfattende, hvor Siumut sågar meddeler eller foreslår at denne naturbeskyttelseslov­givning først sker til foråret 2003 fordi man lægger vægt på, at der sker en meget omhyggelig forberedelse og udarbejdelse af forslaget. Jeg anser selv forslaget at være af stor betydning.

 

Det som landsstyret nu skal fremsætte et forslag om, er en lovgivning fra 1980 som nu skal ændres, således at man samler alle de forskellige ting under en lovgivning og det drejer sig om mange ting. Det drejer sig om råstoffer, fiskeriområdet, fangst-, og jagtområdet, landbrugsom­rådet, dyrebeskyttelse og plantebeskyttelse. Og landområder som er turismerelaterede og andre fredede landområde og landarealer der er så givet til arealbebyggelse. Og det er meget omfat­tende som man kan se det, og hvorfor det er vigtigt at man er meget omhyggelig ved forbere­delsen af dette arbejde.

 

Det er jo sådan at naturbevaring og når vi arbejder med det, hvor vi også fremkom med en opfordring i 1996 til landstinget, hvor vi også har tænkt meget på naturbeskyttelse og ikke mindst af dyrelivet og ikke mindst på fredede naturområder.

 

Så er man nu også begyndt at se på hele Grønland og dets befolkning med lup fra omverde­nens side, hvorfor det er vigtigt at man er meget omhyggelig med sådanne lovgivningsinitiati­ver. Og jeg forstår, at det er en vel at mærke en lovgivning som befolkningen kan leve med og også er i stand til at følge.

 

Og jeg forstår også, at naturinstituttet også har foretaget høringer vedrørende punktet her, det vil sige i slutningen af oktober. Men jeg erfarer at der ikke har været større medvirken til dette også fordi fristen har været meget kort og ikke alle relevante interessegrupper har været invi­teret til det. Og jeg er også interesseret i at man eventuelt afholder en konference med alle relevante interesseorganisationer inddraget i dette arbejde.

 


I 1996 der fremkom fredningsudvalget med en betænkning og når man ser på denne betænk­ning, så opfordre man så også til at man i Melvillebugten i Arnangarnup Qoorua og i Østgrøn­land hvor naturreservatet er, skulle man foretage nogen undersøgelser om hvordan brugen af dette landområde, og at dette skulle ske i samarbejde med kommunerne. Men så vidt jeg er­farer det, så er det ikke gået helt efter hensigten, hvorfor det er ønskeligt, at man også inddra­ger de berørte kommuner blandt andet Ittoqqortoormiit, fordi en stor del af disse store fredede landområde, det vil sige naturreservatet, der kommer der mange mennesker til dette landområ­de, biologer med meget mere, og vi erfarer at alle disse mennesker, der kommer til området der ikke engang besøger Ittoqqortoormiit by.

 

Men det kunne jo være interessant hvis folk i større udstrækning kunne komme til disse kom­muner, fordi de også kan være med til at bidrage til kommunernes økonomi. Men med hensyn til alle de høringsparter, så er jeg glad for, at man også har tænkt på disse instanser, som skal indgå i høringen og jeg ser ved partiernes ordførerindlæg, især Inuit Ataqatigiit hvor man lægger vægt på at der skal være demokratiske afgørelser og det er jo selvfølgelig meget vigtigt at alle instanser bliver hørt. Inuit Ataqatigiit påpeger også på en måde at udvalgene eventuelt kunne ændre på deres arbejdsgange. Selvfølgelig har udvalgene deres arbejdsmetoder, forret­ningsgange og det har også nogen berøringsflade med det forrige punkt vi behandlede, hvor landsstyret har en meget stor bemyndigelse til at udarbejde bekendtgørelser ud fra given lov­givning, og der er ikke krav til landsstyret om at de høre landstingets relevante udvalg, inden man gør nogen bekendtgørelse gældende.

 

Og det er nok der problemet gælder, fordi når en underskrevet bekendtgørelse offentliggøres så kan der eventuelt være nogen fejl, som man ikke på forhånd er opmærksomme på, og det er så den erfaring, vi har indhøstet med fuglebekendtgørelsen, vi ikke vil gentage en gang til. Fordi det berører befolkningen i stor udstrækning. Og ved en given lovgivning omkring natur­beskyttelse så blive befolkningen jo rørt, hvorfor det er vigtigt, at befolkningen bliver oplyst og orienteret om givne lovgivningsinitiativer. Tak.

 

Vi siger tak til Ruth Heilmann og den næste der får ordet er landsstyremedlemmet for miljø og natur.

 

 

Edward Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.


Jeg siger tak til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængernes bemærkninger, idet de har tilkendegivet deres enighed med landsstyret.

 

Det er rigtigt at dette arbejde bør pågå på en så nøjagtig måde som muligt.

 

Men hensyn til Siumuts forslag om at det eventuelt kan udskydes til foråret 2003 og i den forbindelse kan jeg nævne, at det nok er noget vi først kan afgøre, når vi har modtaget hørings­svarene således at vi sammen med fredningsudvalget kan vurdere, om vi har materiale nok til at gøre det til foråret eller allerede til efterårssamling.

 

Og Atassuts ordfører kom ind på det at man kan tage ud og hente @aftensmad@ det er også noget man kan tage stilling til. Det er rigtig nok, at vi nu har naturinstituttet som også støtter os meget i vores arbejde.

 

Inuit Ataqatigiit påpeger også nogen ting som også er rigtige nok, det vil sige at vi skal være dygtigere til at udnytte vores levende ressourcer og man tænker på sælspæk med meget mere. Der er også fiskeskind med meget mere, men det er selvfølgelig ud fra de tanker, der bliver udstukket herfra. Men lovudkastet er jo ikke det vi skal snakke om, men det er blot givet som en orientering til landstingsmedlemmerne, så de kan bliver orienterede om hvilke planer der er.

Fra Kandidatforbundet nævner man også at forholdene har ændret sig radikalt og det er også rigtigt nok. Og det er også derfor at der skal oplysningskampagner til.

 

Og løsgængeren støtter også at andenbehandlingen sker til efteråret.

 

Og forslagsstilleren nævner også selv at det eventuelt kan udskydes til efteråret, men denne vurdering kan ske i samarbejde med det relevante udvalg, fordi det er et omfattende arbejde, der skal foregå. Den vil berører befolkningen i stor udstrækning og den vil også pege på nogen muligheder, og arbejdet skal være indgående.

 

Og en gang til tak for jeres enighed i landsstyrets oplæg.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.


Vi siger tak til Landsstyremedlem for Miljø og Natur, den næste der får ordet er Josef Motz­feldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil blot kommenterer Siumuts ordførers indlæg, Vittus Mikaelsen, at man udskyder frem­læggelsen til 2003 om foråret. Selvfølgelig har vi ikke alle haft mulighed for at vurderer for­slaget, men vi konstaterer at landsstyret har fremsendt en høring allerede i januar måned ved­rørende denne udkast til lov.

 

Der vil en ske en fornyet høring fra 1. maj og 2 måneder fremover, så har man mulighed for at fremsende forslaget inden efterårssamlingen. Med henvisning til den gamle lov som har behov for nyvurdering og på baggrund af de bemærkninger der er faldet og når der er sket en høring på ny, så mener landsstyret at de vil være klar med at fremkomme med et forslag en måned før næste samling. Hvor man så siger, at man kan regne med at landstingsmedlemmerne ville være klar til at forslaget til drøftelse allerede til efterårssamlingen.

 

Vi kommer jo uværligt indenfor den tidsfrist landsstyret har i forbindelse med fremlæggelse af lovforslag. Og hvad angår bekendtgørelser så er det jo landsstyrets pligt at udstede bekendt­gørelser på baggrund af landstingslove. Hvis vi skal have en mere indgående indflydelse på de bekendtgørelser så vil den bedste mulighed være, at vi i forbindelse med drøftelserne af disse lovforslag kommer med endeligt igennem vore ordfører her i salen.

 

På baggrund af det regelsæt vi har og på baggrund af vores forretningsorden, så forstår vi det således at disse bekendtgørelser når de først er færdige, så skal de fremsendes til udvalget som en informationsmateriale og på baggrund af de regler, så er det kun landsstyret der er bemyn­diget til at udarbejde disse bekendtgørelser.

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Dernæst er det Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.


Med hensyn til udskydelsen til næste forår, så mener jeg, at det er en sag indenfor landsstyret om de så vil udskyde behandlingen til næste forår, også fordi vi i Siumut mener, at det er et meget omfattende materiale der skal udarbejdes og i samarbejde med de forskellige direktora­ter og råstofdirektoratet kan man heller ikke komme udenom. Det er derfor vi alle sammen ønsker at der sker en seriøs behandling. Og jeg har fremsat forslaget med det for øje og jeg håber vi kan opnå det.