Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 52-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, fredag den 19. april 2002

 

Dagsordenspunkt 52

spørgsmål til Landsstyret om status til arbejdet vedrørende anvendelse af det grønlandske sprog og udgivel­se af en opdateret ordbog.

(Lars Karl Jensen, Siumut.)

 

Lars Karl Jensen, Siumut.


Med i vores udvikling hører også udviklingen af anvendelsen af vort grønlandske sprog, og ser vi på den nuværende status for arbejdet med vores sprog, så ønsker brugerne, at der tages initiativ til en tilpasning af ordbøgerne, så på den baggrund så vil jeg fremsætte følgende spørgsmål til Landsstyret.

 

Med status for initiativerne i forbindelse med vort grønlandske sprog og er der planer om en fornyelse af ordbøgerne, og såfremt dette er tilfældet, om der så er afsat midler hertil?

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Om status for arbejdet vedrørende anvendelse af det grønlandske sprog og udgivelsen af en opdateret ordbog og forespørgslerne heraf.

 

Grønlandsk står stærkt i Grønland og der arbejdes målrettet for at styrke det endnu mere. Det var derfor Landsstyret i sommeren 2000 nedsatte arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørel­se, som afsluttede sit arbejde sidste sommer.

 

Det vurderes i redegørelsen, at grønlandsk udvikler sig i en meget positiv retning, og det re­kommanderes, at den aktuelle politik på området videreføres i stort set uændret form, men i et højere tempo og med skærpede krav til professionalisme i det sproglige spørgsmål, såvel inden for uddannelsessystemet som i administration og lovgivning.

 

Det er i den forbindelse en central iagttagelse, at debatten de sidste tyve år om det grønlandske sprogs overlevelse har udfyldt sin mission. Grønlandsk lever og har det godt, men der er om­råder, hvor sproget behøver målrettet støtte for at udvikles i konkurrence med de omgivende sprog, især dansk og engelsk.

 

Dette er i særlig grad aktuelt inden for de mere teknisk prægede erhverv, hvor grønlandicerin­gen hidtil har haft det sværest.

 


Redegørelsen peger derfor på behovet for at påbegynde etabling af en grønlandsk teknisk ordbank i stil med Danterm-centret i Danmark eller f.eks. Rådet for Teknisk Terminologi i Norge og samtidig etablere et egentligt autorisationsorgan under Oqaasiliortut. De første skri­dt i den retning er allerede taget, idet Oqaasileriffik p.t. arbejder på to terminologiske projek­ter, hvoraf i hvert fald det ene vil blive publiceret i år.

 

Når redegørelsen bortset fra en formulering om, at Apågående ordbogs- og terminologiprojek­ter støttes og nye initiativer fremmes@ kun i mindre grad beskæftiger sig med ordbogsprojek­ter, hænger det sammen med, at ordbogssituationen i Grønland vurderes at være relativt god, når den nye dansk-grønlandske ordbog meget snart foreligger. Det kan oplyses, at den omfat­ter hele 46.000 opslagsord og fylder ca. 1.350 sider. Samtidig skal Landsstyret erindre om, at AOqaatsit@ i den nyeste (3. udgave) kun er 5 år gammel og at den er blevet væsentlig større end de tidligere udgaver.

 

Landsstyret skal også oplyse, at Ilinniusiorfik aktuelt arbejder på nye ordbogsprojekter.

 

Landsstyret anser på den baggrund ikke, at ordbogssituationen i Grønland er dårlig. Tværti­mod synes Landsstyret, at vi har god grund til at være stolte af den. Landsstyret deler derfor den sprogpolitiske redegørelses synspunkt, at det er det terminologiske område, der nu må prioriteres.

 

Det er mit svar til forespørgslen.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

Jeg siger tak til Landsstyreformandens klare svar. På baggrund af de midler, der er blevet tildelt til de forskellige organer, der arbejder med emnet, synes jeg, at arbejdet går i den rigtige retning, og jeg er glad for, at der er kommet så præcist et svar fra Landsstyreformanden.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Da det var et spørgsmål, er vi færdige med punkt 52. Og vi går videre til punkt 60, beslut­ningsforslag om ændring af landstingsforordning nr. 549, '5, således at det fremover mulig­gøres at navngive og døbe grønlændere under anvendelse af deres grønlandske navne.

(Der er vist ikke en landstingsforordning med det nummer). Og jeg vil anmode forslagsstil­leren om at fremlægge sit forslag.

 

Per Rosing-Petersen, Siumut.


Jeg har i henhold til vores forretningsorden fremsat beslutningsforslag om, at Landsstryet pålægges at opfordre Sprognævnet til at medvirke til ændring af den gældende fortegnelse af godkendte grønlandske fornavne, således at almindeligt anvendte grønlandiserede varianter af navne, der ikke er grønlandske af oprindelse, eksempelvis bibelske navne optages i fortegnel­sen.

Samtidig pålægges Landsstyret at opfordre Sprognævnet til at fremkomme med forslag til grønlandske betegnelser for tallene fra 20 og opefter.

 

Vi kan godt tage udgangspunkt i vor egen høflighedsomtale af hinanden her i salen, når vi nævner alle vore navne med korrekt udtale ved brug af et fremmedsprog, d.v.s. det danske sprog. Eksempelvis kalder vi Kuulumaat for Godmand, Annassi for Anders, Piinia for Benja­min, Makkak for Margrethe m.v., og dette harmonerer ikke med vort sprogs særegenhed. I andre lande harmoniserer man navne der er Alånte@ ud fra deres sprogs særlige status, det være sig spansk, engelsk eller et andet sprog. I Grønland findes mange Alånte@ navne fra Bibelen og de nordiske lande, og tiden er inde til at harmonisere disse navne til vort sprog. En gammel tradition bør vi officielt erkende og gøre noget ved.

 

For såvidt angår tallene, så har vi også som blot overført tegnbetegnelser fra dansk, der ikke er i overensstemmelse med vores identitet, selvom vi uden videre kunne indføre vore egne tal, f.eks. 36, der sagtens på grønlandsk kan udtales Aqulit pingasut arfinillillu@ o.s.v., ligesom vi kan fortsætte op mod 100 o.s.v. Man undskylder sig med, at det vil blive alt for besværligt at tælle på grønlandsk, og at ordene vil blive for mange. Jeg mener blot, at der her er tale om en tilvænning. Ser man nærmere på det danske sprog, så behøver betegnelser jo ikke være meget længere end de danske betegnelser. F.eks. 1.478, på dansk: et tusinde fire hundrede otte og halvfjers kunne på grønlandsk betegnes Atuusinti ataaseq untritillit sisamat aamma qulit arfi­neq marluk arfineq pingasullu, o.s.v.  o.s.v.

 

Jeg mener, at Sprognævnet kunne forestå de nødvendige tilpasningsarbejde, men det er allere­de nu nødvendigt med at tilpasse ovennævnte navne og vore tal til vores grønlandske identitet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.


Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen har fremsendt et beslutningsforslag om, at Lands­styret opfordrer Sprognævnet til at medvirke til ændring af den gældende fortegnelse over godkendte grønlandske fornavne, og at Landsstyret opfordrer Sprognævnet til at fremkomme med forslag til grønlandske betegnelser for tallene fra 20 og opefter.

 

De vigtigste bestemmelser om navngivning henhører under den danske lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, der er sat i kraft ved anordning nr. 549 af 21. august 1986.

 

Efter indførelse af hjemmestyret i Grønland, blev bemyndigelsen til at godkende navne over­flyttet fra relevante ministerier til vicebiskopembedet, senere bispeembedet her i Grønland. Ansøgningen om at ændre efternavne kan ved henvendelse behandles af Rigsombudet.

 

Til at behandle navngivnings- og navneændringsprocedurerne har biskopembedet og Oqaasi­liortut/Grønlands Sprognævn nedsat et udvalg kaldet Inuit Aqqinik Akuersisar­tut/Personnavneudvalget.

 

Personnavneudvalget, hvis medlemmer er biskoppen og to medlemmer af Sprognævnet, be­handler ansøgninger om forslag til fornavne og har i den sammenhæng godkendelsesbeføjel­sen. Man har behandlet en enkelt ansøgning om ændring af et efternavn efter traditionel grøn­landsk oprindelse.

 

For at lette proceduren for personnavneudvalgets arbejde har Biskoppen over Grønlands Stift udsendt et cirkulære om fortegnelse over godkendte grønlandske fornavne. Cirkulæret er fra 1. december 1999.

 

Fortegnelsen blev udarbejdet i et samarbejde mellem Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn og Biskoppen over Grønlands Stift (tidligere vicebiskopembedet) og er udgivet af Oqaasilerif­fik/Sprogsekretariatet.

 

Navne bliver behandlet på baggrund af ovennævnte fortegnelse, som bliver fornyet efter be­hov samt fortegnelser fra Danmark.

 


Sagsbehandlingen vedrørende navne (for- og efternavne) sker i dag ved tre forskellige instan­ser, nemlig ved Bispeembedet, Rigsombudet og Personnavneudvalget. Landsstyret mener, at det vil være mest hensigtsmæssigt at samle sagsbehandlingen vedrørende navne ét sted, nem­lig i Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet, også for derigennem at koordinere og kvalitetssikre arbejdet. Oqaasileriffik varetager allerede sekretariatsfunktionen i forhold til Sprognævnet og Stednavnenævnet.

 

For såvidt angår forslaget om grønlandske benævnelser for talord efter tallet tyve, så var netop én af hensigterne ved oprettelsen af Grønlands Sprognævn var, at man ville bort fra praksis om åben parlamentarisk politisk debat om enkelte ords anvendelse, som det skete på baggrund af rapporter fra det daværende Sprog- og Retskrivningsudvalg. Det er således helt efter hen­sigten at lade Sprognævnet, som er landstingets nævn på området behandle spørgsmål som ovennævnte.

 

Landsstyret agter derfor at rette henvendelse til Sprognævnet og anmode nævnet om at frem­sende en skriftlig redegørelse til Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen om begge oven­nævnte forslag.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand, Siumut.

Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Vittus Mikaelsen, Siumut.

 

Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.

Efter nøje drøftelse af beslutningsforslaget fra Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen om tilføjelse til navneregisteret med grønlandske navne, så har vi fra Siumut knyttet følgende bemærkninger til forslaget.

 

I sit svar understreger Landsstyret, at navngivningen er baseret på den danske lov herom, nemlig i den danske personnavnelov nr. 193 af 29. april 1991 samt den dertil hørende ordning nr. 549, som trådte i kraft 21. august 1986.

 

Efter Hjemmestyrets indførelse blev ansvaret for navngivning overført fra de relevante mini­sterier overført først til Vicebiskopembedet og senere til Biskopembedet.

 


Vi er glade for fra Siumut, at Bisbeembedet har nedsat et såkaldt navngivningsudvalg til vare­tagelse af navngivning og personers ændring af deres navne.

 

Ligeledes er vi fra Siumut glade for, at Landsstyret i deres svar gør rede for udvalgets arbejde samt, hvorledes udvalget er sammensat.

 

Vi er fra Siumut glade for, at udvalget altid godkender de enkelte personers ønske om navne­forandring, således at kaldenavnet medtages i navnet.

 

Fra Siumut er vi enige med Landsstyret i, at man med hensyn til Per Rosing-Petersens forslag om grønlandske betegnelser for tal, at man anmoder Sprognævnet at komme med en besvarel­se og redegørelse angående betegnelser for tallene fra 20 og opefter.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Siumut Landsstyrets svarnotat.

 

Landstingsmødelederen har som sædvanlig glemt at åbne for sin mikrofon, men jeg tror han siger, at det nu er Godmand Rasmussen.

 

Godmand Jensen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag vedrørende brugen af de grønlandiserede udenlandske navne, som bruges på grønlandsk og som bruges som om de er godkendte, at de skal viderebehandles i Sprognævnet til godkendel­se.

 

Man har tidligere brugt udenlandske fornavne i flæng. Men der er i de senere år blevet mere almindeligt, at man bruger og navngiver med mere grønlandsk-klingende navne. Og denne udvikling må siges at være positiv, ikke mindst, hvis man ser dette i forhold til tidligere år.

 

Forslagsstilleren i sit forslag mange eksempler på navne, som viser, at mange af dem ikke er af grønlandsk oprindelse. Men forældrenes ret til at navngive deres børn respekterer vi og vil altid respektere fra Atassut.

 


Der er jo allerede blevet lovgivning omkring navngivning af et barn, således at man prøver på at sikre, at et barn ikke navngives med et barn, som barnet vil kunne skamme sig over senere hen. Og barnet er også sikret på en sådan måde, at det kan ønske at få sit navn ændret i hen­hold til gældende lov.

 

Det har været en tradition blandt os, at man giver barnet mange navne. Vore forfædre havde endda et mundheld der lød, at kært havde mange navne.

 

Det fremgår tydeligt af Landsstyrets svarnotat, at det er landets Bispeembede, der har det overordnede ansvar, ligesom det også blev nævnt, at der er tre instanser der tager den endelige beslutning, nemlig Bispeembedet, Personnavneudvalget og Rigsombudet. Men Atassut skal også sige, at vi ikke kan støtte det beretningsgrundlag forslagsstilleren nævner, da man altid skal bestræbe sig på at gøre systemerne så fleksible som muligt.

 

Og til slut vil vi fremkomme med, at vi ikke har noget imod, at Landsstyret kommer med en tilskyndelse til Sprognævnet.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi har ganske kort bemærkning til Per Rosing-Petersens forslag. Som Landsstyrets svarnotat, har vi allerede et Pesonnavneudvalg. Vi mener, at det må være udvalgets opgave at fastsætte regler herfor, og at jeg ønsker ikke, at man på forhånd begrænser deres muligheder for at godkende nye navne, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiits side mener, at forslagene bør sendes videre til allerede-eksisterende organer indenfor området, således at man også arbejder for, at Personnavnenævnet samles under Sprogsekretariatet/Oqaasileriffik.

 


For såvidt angår tallene over 20 og grønlandske betegnelser herfor, så mener vi, at det er helt på sin plads, at den også sendes videre til Sprognævnet. Men jeg mener ikke, at der er tiltro til, at folk vil tage godt imod det, da de allerede også i Det gamle Testamente lige siden oversæt­telse af Det gamle Testamente, så har vi brugt de betegnelser der er og f.eks. Enemias Brev, kap. 9, vers 17, så har man f.eks. citat et tal, som foreslået af Per Rosing-Petersen, men det samme er tilfældet for såvidt angår Poul Egedes optegnelser, lidt á la det, som Per Rosing-Petersen foreslår, men disse har ikke kunnet rodfæste sig i det grønlandske folk, hvorfor jeg ikke er i tvivl om, at forslaget vil ende således.

 

Sprog er i konstant udvikling som vi ikke kan lovgive om, hvorfor ....

 

Med disse korte bemærkninger til forslaget, støtter vi Landsstyrets svarnotat.

 

Anton Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Første behandling af Per Rosing-Petersens beslutningsforslag om ændring af landstingsforord­ning nr. 549, '5, således at det fremover muliggøres at navngive og døbe grønlændere under anvendelse af deres grønlandske navne.

 

Kattusseqatigiit har følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens for­slag. Vi anser det i Kattusseqatigiit som helt naturligt, at det bliver muliggjort gennem en forordning at grønlændere fremover kan navngives under anvendelse af deres grønlandske navne. Men på baggrund af eksisterende muligheder for at ændre navn, skal vi fra Kattusseqa­tigiit erindre om, at det er yderst vigtigt, at personer og forældre bruger deres frie ret til at vælge navne.

 

Vi ved, at en grønlænder aldrig kan grønlandiseres, fordi vi grønlændere er jo grønlændere af natur. Men talen kommer ind på mere grønlandsklydende navne, er vi tilbøjelige til at spørge om, hvad vi så skal gøre med hensyn til vores ikke-grønlandsklydende efternavne. Hvad skal vi eksempelvis erstatte Rosing-Petersen med?

 

Kattusseqatigiit skal anbefale, at man inden andenbehandlingen foretager en høring om emnet hos relevante instanser, eksempelvis hos Sprognævnet, idet sagen jo heller ikke haster så meget, at der skal træffes en beslutning under nærværende samling.

 

Med disse bemærkninger giver vi udtryk for vores mening.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.


Jeg bliver nødt til at bemærke, at beslutningsforslaget er markant mærkværdigt, da jeg aldrig har set sådan et beslutningsforslag om tal. Indimellem kan nationalisme indimellem bare være til mere skade end gavn. Lad os prøve at se. Navne og navngivning af deres børn, d.v.s. for­ældrene, synes jeg ikke at man fortsat kan benægte går i den rigtige retning.

 

Jeg synes også, at forældre der gerne vil navngive deres barn uden et barnedåb, også skal forblive åben, eller det er jo en mulighed. Man skal også varetage som forældre, at barnet får et navn, som ikke er til gene for barnet senere hen.

 

Med hensyn til tallene 20 og opefter, der forestiller jeg mig, at jeg sammen med en medarbej­der. Hvis vi skulle gennemgå Landstingets beregninger og siddende ved siden af hinanden, så skulle den medhjælper, som jeg har fundet frem lytte til, at jeg læser de millionbeløb op og milliardbeløb op, der indimellem kan være i Landstinget og i Landstingssalen, og der skulle jeg så sige, og der skulle jeg så læse således, at her er der tale om Nukissiorfiits anlægsrestan­cer. Hvis jeg skulle sige 801.254.282 kr., og hvis jeg skulle oversætte det til grønlandsk, kun­ne det komme til at lyde således: med hensyn til millioner og tusinder, der er den grønlandske betegnelse allerede, minder den alligevel lidt om den danske, og hvis tolken ikke kan følge med, så tilgiver jeg dig. For jeg vil begynde på 8 millioner nul og én, to hundrede tusinde fire og halvtreds og to hundrede tusinde samt to hundrede og to og firs. Det var vist den grøn­landske betegnelse.

 

Hvis vi skulle begynde at benytte os af den grønlandske betegnelse, hvornår bliver vi så færdig­e med at tale om dem, når de er så lange? Det synes jeg bliver en svær opgave at skulle lære forfra, talbetegnelsen på grønlandsk forfra.

 

Per Rosing-Petersen, Siumut.

Det er med stor alvor jeg har fremsat forslaget. Og jeg har taget Landsstyrets svarnotat til mig og jeg har selvfølgelig også lyttet til Otto Steenholdts indlæg. Jeg er glad for, at der er stor tilslutning til forslaget. Jeg skal bare minde jer om, at med hensyn til tallene, så har jeg i fol­keskolen, da den nye retskrivning blev indført, da sagde man også, at det bliver meget svært at lære den nye retskrivning, men vi kan jo se, at det ikke er umuligt, og selvom Otto Steenholdt synes at det måske er sjovt, så hvis han har læst Det gamle Testamente og Det nye Testamen­te, kunne han se, at det ikke er ualmindeligt. Det er et forslag som jeg med alvor har fremsat. Men jeg er glad for alle indlæggene.


Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg mener at forstå, at man tager godt imod Landsstyrets anbefalinger af deres svarnotat fra samtlige ordføreres side. Nærværende sag skal også færdigbehandles som andre sager, og uden at komme med det helt store vil jeg sige, at for såvidt angår de faldne bemærkninger om de grønlandske betegnelser for tal, at jeg er meget enig i, at de kan afstedkomme visse proble­mer. Der vil være problemer med at grønlandisere tallene. Vi lever i en tidsalder, en EDB-tidsalder, hvor det vil være svært at grønlandisere talsystemet, for såvidt angår højere tal. Men vi må se frem til en eventuel redegørelse fra Sprognævnet.

 

Vi skal ikke gøre det hele sværere for os selv. Vi skal føre en praktisk administration, hvorfor Per Rosing-Petersens forslag ikke kan siges i sådan en retning, da den kun vil være til besvær. Men jeg mener ikke, at hvis den kun skal være til besvær, så har vi ingen grund til at forfølge den yderligere.

 

Som sagt, så skal forslaget andenbehandles under efterårssamlingen, og Landsstyret opfordrer ... og der er ligesom om der er enighed om at anbefalinger i Landsstyrets svarnotat, men der er flere talere .....

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Jeg skal lige beklage, at jeg tager ordet lidt for sent. Men vi skal også selvfølgelig som ??? foretage, at også at gå lidt ud til toilettet m.m.

 

Per Rosing-Petersens indeholder to forskellige emner, for såvidt angår brugen af grønlandske navne, men først vedrørende navne, så finder jeg den meget interessant. Men som også andre ordførere var inde på, så er det forældrenes ansvar at navngive barnet, således at, hvor man også prøver at sikre, at navnet ikke bliver til gene senere hen.

 

Jeg mener i forbindelse med navngivningen, at vi har en meget smidig lovgivning, som allere­de giver mulighed for en bred mulighed for navngivning.

 


Men for såvidt angår grønlandisering af talsystemet, så er min holdning helt anderledes, og i denne forbindelse mener jeg ikke, at det hænger sammen med, at ... så lægger vi f.eks. vægt på, at vi arbejder for at gøre det lettere for udefrakommende at lære grønlandsk medens vi på den anden side også vil gøre det sværere at lære grønlandsk, hvis vi skal godkende Per Rosing-Petersens forslag om grønlandske betegnelser for tal over 20. Jeg finder derfor forsla­get betænkelig, da den blot vil gøre det hele sværere. F.eks. så vil det gøre det sværere at undervise i grønlandsk, som allerede er svært i forvejen, således at man derigennem også ...

 

(Per Berthelsen finder det ikke passende med sådan et forslag, da den ikke ligefrem vil være animerende til at lære grønlandsk.)

 

Som sagt, så har jeg store betænkeligheder ved forslagets anden del, men jeg er dog enig i, at forslagene bør vurderes nærmere hos de rette instanser, f.eks. i Sprognævn m.m.

 

Anders Andreassen, Siumut.

Jeg vil ellers ikke tage ordet, men jeg mener, at forslagsstillerens forslag er et forslag som andre forslag. Jeg mener, at det er et alvorligt forslag, som man må tage alvorligt.

 

(Anders Andreassen kræver bare, at der er større respekt i behandlingen af de enkelte medlem­mers forslag).

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

For såvidt angår navngivning, så er der helt klare regler, så er der en vis tid, hvor man får tid til at navngive barnet og så meddele det til det offentlige, som bliver bekræftet ved dåben. I forbindelse med navngivningen, prøver man også at komme til forståelse med barnet, således at man undgår at man ikke giver barnet et navn, som senere vil være til gene for barnet i sin opvækst.

 

For såvidt angår danske navne, så er disse autoriserede. For såvidt angår grønlandske navne og de registrerede grønlandske navne, så bliver de også ofte justeret, således at f.eks. gamle østgrønlandske navne, gamle nordgrønlandske navne, som også er registreret som godkendte grønlandske navne, ligesom man også har ændret danske navne til mere grønlandske som .... således er der allerede meget brede muligheder for at imødekomme Per Rosing-Petersens forslag, for såvidt angår navne.


Jeg mener, at nærværende debat er god og fortjener en mere dybere debat, ligesom vi nok også vil blive ved med at diskutere om, hvordan vi skal benævne forskellige tal over 20.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Til forslaget vil jeg sige, at vi fra Inuit Ataqatigiits side lægger vægt på, at vi bevarer vort grønlandske sprog, hvorfor vi er enige i Landsstyrets svarnotat, at man giver mulighed for grønlandske betegnelser for tallene, at de bliver sendt til vurdering i Sprognævnet. Det skal ikke forstås på den måde, at vi bliver pålagt at bruge tallene, men det er meget vigtigt også at registrere gamle grønlandske betegnelser, hvorfor Landsstyrets anbefaling må støttes, således at vi fra Sprognævnet får en redegørelse om brugen af grønlandske tal.

 

Jeg mener, at sprogdebatten er et godt gænge, ikke mindst efter sprogkonferencen i Kanger­lussuaq sidste år, hvor der også blev fremsat forslag om, at der blev oprettet en grønlandsk sproguge, hvor man drøftede emner, der berørte det grønlandske sprog. Jeg mener, at denne mulighed kunne være en god mulighed for at indsamle ord, som vi ikke længere bruger og så registrere dem og således, at disse også bevares for eftertiden.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Til Anders Andreassen, men før jeg siger mine bemærkninger til Anders Andreassen vil jeg sige, som allerede sagt, så har forældrene mulighed for at navngive deres barn, også selvom det ikke skal døbes. Det er også en af vejene.

 

Men til Anders Andreassens bemærkninger, så finder jeg det mærkeligt ... jeg beklager lidt, at han ikke er inde i salen nu. Jeg fastholder hvad jeg har sagt.

 

Og til forslagsstilleren skal jeg sige, at jeg har nævnt et eksempel for, hvor svært det vil blive, hvis man skal efterleve forslagsstillerens forslag fuldt ud, for såvidt angår grønlandske tal.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Jeg har bedt om ordet igen, da jeg er lidt i tvivl om, hvad Anders Andreassen mente med sine bemærkninger. Så jeg undrer mig lidt over Anders Andreassens bemærkninger. Men jeg for­står det således, at han har ment min medløsgænger Otto Steenholdt.


Det er i den forbindelse med beslutningsforslaget vigtigt, at når man påpeger, at man også siger, hvem det er man påpeger.

 

For såvidt angår personnavne, vil jeg ganske kort vende tilbage til dette og hvis de har nogen navne, der lyder lidt anderledes end andre lande, fra f.eks. andre lande meget glade for at man i Grønland kalder f.eks. om en anden, at man siger det på en anden måde, ligesom vi også har navne, som man er meget glade for i andre lande. Og det er helt på sin plads, hvorfor vi inden­for området bør have en smidig lovgivning som vi har i dag.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, Siumut.

Jeg skal erindre om, at på baggrund af ordførerindlæggene, så er alle enige i Landsstyrets anbefaling i deres svarnotat i det videre forløb. Og jeg skal på den baggrund også fremkomme med en indstilling til ???, men der er flere der har bedt om ordet. Først er det forslagsstilleren Per Rosing-Petersen, ligesom jeg også giver Anders Andreassen mulighed for en replik.

 

Per Rosing-Petersen, Siumut.

Tak. Det er med hensyn til Olga Poulsens udtalelse om, at man skal varetage sit sprog, og det er jeg helt enig i. Og jeg er meget glad for hendes indlæg, da hun understregede, hvordan man opfører sig også her i salen på en god måde, en pæn måde.

 

Anders Andreassen, Siumut.

Tak. Jeg vil bare præcisere overfor Otto, at der her ikke er tale om, hvordan man formidler forretningsordenen. Det er fastslået, hvordan forretningsordenen skal se ud, og det har han selv været med til at vedtage, så det er derfor jeg ønsker ....jeg kan ikke tvinge nogen til at tage deres ord tilbage, men jeg synes bare det er vigtigt, at vi som voksne også udtaler os som voksne. Uanset hvilket forslag der er fremlagt som vi skal vedtage eller gå ind for, så synes jeg ikke det er på sin plads, at man grinagtiggør et forslag på noget som helst tidspunkt. Det vil jeg ikke acceptere.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, Siumut.


Dermed er vi færdige med behandlingen af punkt 60, der bliver videresendt til andenbehand­ling til efteråret, og inden andenbehandlingen bliver den sendt videre til udvalgsarbejde.

 

Næste punkt, og dagens sidste punkt, punkt 59, forslag til Landstingsbeslutning om, at Lands­tinget beslutter at pålægge Landsstyret at udarbejde forslag til, at en del af det offentliges finansiering af boligbyggeri, tværtimod traditionen, bruges til etablering af et finansieringsin­stitut, der skal have til formål gradvist at nedbringe forventningen om at det offentlige står som bygherrer ved boligbyggeri, og at mulighederne bliver mere ligeligt fordelt. .

 

Per Rosing-Petersen, Siumut.

Tak. Jeg vil begynde med overskriften, forslag til Landstingsbeslutning om at Landstinget beslutter at pålægge Landsstyret at udarbejde forslag til, at en del af det offentliges finansi­ering af boligbyggeri, anvendes til etablering af et finansieringsinstitut med det formål grad­vist at nedbringe forventningen om at det offentlige står som bygherrer ved boligbyggeri samt at give borgerne overalt i landet bedre og mere ensartede muligheder for at invester i egen bolig.

 

Gennem en meddelelse for nylig blev det oplyst, at der på landsbasis er ca. 4.500 på boligven­teliste, hvoraf ca. 1.500 er fra Nuuk. Problemet er omfattende, især i betragtning af, hvor mange boliger på landsbasis, og især i Nuuk bliver opført for at følge op på boligmangelen.

 

Det storstilede boligbyggeri, der startede i 60'erne, og som nu har været videreført i mere end 40 år hidtil, synes ikke at formindske problemerne, snarere tværtimod.

 

Der er et storstilet byggeri for at følge trop, og byggeriet gennemføres på kortest mulig tid, hvor man prioriterer kvantitet fremfor kvalitet.

 

Fordeler man de på ventelisterne medtagne grupper efter lønstrørrelse, vil man som udenfor­stående bemærke et besynderligt fænomen, nemlig at der i denne masse indgår Avelstillede@ mennesker, der, såfremt de får muligheden selv kan få opført en bolig.

 


Når dette er sagt, og ser man herefter på fordelingen af ejerforholdene af boligerne, fremgår det, at der er en anden klar skævhed, nemlig at vi, sammenlignet med andre civiliserede lande har en klar dominans, hvad angår antal boliger opført af det offentlige. Fordelingen er omtrent 80/20%, idet udlejningsboliger opført af det offentlige udgør over 80%, medens egne opførte boliger udgør under 20%, og denne skæve fremgangsmåde/udvikling er bekymrende. Bekym­rende, fordi alle og enhver ved, hvor fri man føler sig, når man selv ejer noget, og fordi den usunde store afhængighed af det offentlige bliver forstærket.

 

Vil man opstille et eksempel med, hvor store beløb der afsættes på finansloven fra det offent­lige til byggeri, så er der tale om lige så mange penge, der bliver brugt til boligbyggeri i Dan­mark, selvom vort lands finanslov kun udgør 1/10 af Danmarks ditto. Det er en usund udvik­ling, idet det på den en ene side er på høje tid at animere folk, der ønsker at bygge egne boli­ger, ved at omstille ressourcer og økonomiske midler i den retning ved en større kampagne.

 

Som landstingspolitikere har vi en forpligtigelse til at give så lige vilkår som overhovedet muligt for det grønlandske folk i alle henseender. Ser vi på baggrund heraf på mulighederne for at bygge selv, må vi erkende, at der ikke findes sådanne muligheder i Grønland. Flere realkreditinstitutter, der kommer udefra, har afdelinger i Grønland, og principielt set er der ikke noget at sætte på det, men giver disse samme muligheder for det grønlandske folk? Des­værre nej, da de kun vil give lån til bygherrer i fire byer, hvis vi starter sydfra - Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Som bekendt er der udover de fire kommuner yderligere 14 kom­muner i Grønland samt derudover større og mindre bygder. Ud fra den ovennævnte forpligtel­se for os Landstingspolitikere, bør vi gøre noget ved denne skævhed. Vi har derfor en forplig­tigelse til at etablere et finansieringsinstitut. Jeg er vidende om, at der eksisterer andre mulig­heder for borgerne, men alle har svært ved at se effekten af disse, og derfor er der behov for synlige tiltag.

 

Eksempelvis kan nævnes BSU-muligheden for at bygge huse, som hidtil har medført opførel­se af mange huse, og som hvert år bebyrder finanslovsbevillingerne, og som må forventes at blive udskiftet med en anden ordning.

 


Jeg har allerede været inde på, at der næsten i alle lande findes private husejere, der har så gode muligheder, at arbejderfamilier, medlemmer af organisationer, der kan sammenlignes med SIK og opefter til mellemindkomstgrupper næsten har uanede muligheder for gennem realkreditinstitutterne at kunne optage lån til opførelse af egne huse.

 

Det offentliges byggeri af store boligblokke har bl.a. haft den negative konsekvens, at store udenlandske selskaber kommer til landet en kort tid, hvorefter de i hast opfører mange sjuske­byggerier, uden at tænke på kvaliteten af byggerierne, og vender hjem, ikke alene med penge, men også en stor videnmasse omkring byggeri, som vi i fremtiden kunne have draget nytte af.

 

Ved etablering af et finansieringsinstitut ville vi ikke alene stille muligheder for enkeltfamili­er. De, der kommer en kort tid til vort land, vil have svært ved at konkurrere i forbindelse med opførelse af énfamiliehuse opført af Siku Block, der således får bedre mulighed for at blive anvendt, og her tænker jeg på de mindre mestre.

 

Vi ser hvert år, at de årlige bevillinger til byggeri aldrig bliver benyttet fuldt ud, der blev end­da ikke anvendt over 300 mio. kr. sidste år til byggeri, og ved etablering af et finansieringsin­stitut kunne vi anvende midlerne bedre, og ikke alene give de Asmå@ tømrermestre bedre kår, men derved også åbne bedre mulighed for frit at kunne bygge egen bolig.

 

Som da jeg stillede forslaget første gang, skal jeg sige, at vi må huske på, finansieringsinstitut­tets udlån vil komme tilbage med renters renter, men at denne mulighed fra starten af burde indeholde et element af animering, og bør etableres i erkendelse af den fejlslagne BSU-ord­ning, eventuelt i form af et A/S-finansieringsinstitut.

 

Til slut skal jeg sige, er de erfaringer næsten alle har gennemgået allerede har vist, at vi næppe ser den husleje vi betaler til offentligt ejede udlejlingsboliger igen, men ved at få skabt det af mig foroven nævnte forslag, får mulighed for at investere i egen bolig, ikke kun for i morgen, men også på længere sigt ved afdrag på lån får opbygget en bunden kapital, der giver mulig­hed for at kunne anvendes til andre formål. På den måde vil vi eksempelvist give grønlændere mulighed for at finansiere andelsboliger og åbne op for en privatiseringsproces.

 

Ved etablering af et finansieringsinstitut for grupper med kapital, der grundet manglende muligheder bliver boende i offentlige udlejningsboliger, kan der åbnes nye udveje for, at min­drebemidlede ansøgere og andre på boligventeliste, der trænger mere til en bolig, kan få bolig.


Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen rejser i sit forslag en principiel stillingtagen til finans­iering af det fremtidige boligbyggeri. Landsstyret hilser Landstingsmedlem Per Rosing-Peter­sen forslag meget velkommen, idet det i det væsentlige indeholder elementer, der svarer til Landsstyrets boligpolitiske visioner.

 

Landsstyret lancerede i 2001 boligreformens 1. fase som Landstinget tilsluttede sig. På denne samling fremsætter Landsstyret to centrale og meget vigtige forslag til Landstingsforordninger som led i boligreformens 2. fase.

 

For det første er det forslag til Landstingsforordning om ændring landstingsforordning om boligfinansiering, der retter sig mod:

- familier med mellem- eller højindkomster, som ønsker at opføre eget hus,

- mod private virksomheder eller selskaber med behov for boliger til personale, og

- mod private investorer, der ønsker at opføre udlejningsboliger.

Der kan også være tale om flere personer, der i fællesskab ønsker f.eks. at opføre dobbelthuse, rækkehuse eller kædehuse.

 

Forordningsforslaget fortsætter de igangværende bestræbelser på at få flere boliger for de offentlige midler og øge forsyningen af privatejede boliger. Derved aflastes presset på de offentligt ejede udlejningsboliger, så disse kan frigøres til personer, der er optaget på venteli­ste til en almennyttig bolig og som har behov for boligsikring.

 

For det andet forslag til Landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommu­nernes udlejningsboliger til ejerboliger, der retter sig mod de lejere, der ønsker at købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig.

 

Forslaget sker som et led i de igangværende bestræbelser på at øge forsyningen af privatejede boliger. Forordningsforslaget fremsættes for at imødekomme kommunernes ønske om salg af deres udlejningsboliger i forbindelse med projektet ALejer til ejer@ samt borgernes ønske om at købe deres nuværende lejerboliger som ejerbolig.

 


Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen anfører i sit forslag, at der skal være mulighed for opførelse af egen bolig uanset indtægtsgrundlag, og uanset hvor man bor. Efter Landsstyrets opfattelse er der ved de foreslåede forordningsforslag samt de eksisterende tilbud allerede i dag forskellige muligheder for at få sin egen bolig, afhængig af den enkeltes økonomiske formåen og bosted.

 

Det skal dog siges meget klart, at ikke alle familier har det fornødne økonomiske råderum til selv at eje sin bolig. Netop derfor har Landstinget sidste år vedtaget den nye og stærkt forbed­rede boligsikringsordning. Det er vigtigt, at vi alle erkender at visse familiers økonomi er så beskeden, at de er bedst stillet som lejer hos det offentlige i gode og sunde bolilger til en net­toleje, der passer til deres økonomi.

 

Det er vigtigt ved valg af boligform at gøre sig klart, at den samlede boligøkonomi ikke alene omfatter tilbagebetaling af lån. Dertil kommer betaling af de løbende driftsudgifter til f.eks. el, vand, varme, forsikring m.v.  Ligeledes skal en boligejer have økonomisk råderum til at op­spare til periodiske større vedligeholdelser og fornyelser i boligen.

 

Der er selvbyggerhuse i bygder og yderdistrikter, og siden 1999 har denne mulighed også været til stede i de større byer. En selvbygger kan således for et eget indskud på ca. 30.000 kr. få sit eget Illorput 2000-hus på 103 kvadratmeter, hvis pågældende selv kan opføre huset.

 

Der er mulighed for andelsboliger i såvel byer som bygder. De steder, hvor Realkreditinstitut­terne ikke yder lån, er der mulighed for særlige lån på realkreditlignende vilkår til andelsbolig­foreninger efter boligstøtteforordningen.

 

Endelig er der boligfinanseringsordningen eller 10/40/50-ordningen, der ikke er geografisk bestemt, men som er baseret på, at borgeren kan skaffe den nødvendige egen finansiering.

 

Det er således Landsstyrets egen vurdering, at der er tilbud til alle, der har den fornødne basi­søkonomi og ønsker at investere i egen bolig, uanset hvor de bor, og hvilken indkomstgruppe de tilhører.

 


Landsstyret finder imidlertid anledning til at fremhæve, at uanset hvilken boligform man ønsker at investere i, så starter enhver investering med en opsparing. Dette gælder, uanset hvilket boligtilbud en borger ønsker at udnytte, og uanset om boligen skal finansieres på det private lånemarked eller med offentlige lån.

 

Landsstyret vil i den forbindelse henvise til den i 1989 etablerede skattebegunstigede boligop­sparingsordning, hvortil der kan ydes en skattefri præmierente på 4% og et skattefrit rentetil­skud fra Hjemmestyret på 4%.

 

Landsstyret har iøvrigt taget initiativ til at smidiggøre ansøgningsprocedurer og lånesagsbe­handling, ligesom det overvejes, om der kan antages et pengeinstitut til at forestå administra­tionen af de forskellige udlånsordninger. I den forbindelse kan jeg oplyse, at Landsstyret har kontakt til Den Islandske Boligfond, der varetager al offentlig finansiering af det samlede boligbyggeri på Island i form af udstedelse af realkreditlignende obligationer med lang løbe­tid. Boligfonden, der blev etableret i 1999 erstattede 3 helt eller delvist offentlige boligstøt­teinstitutioner.

 

Det er besluttet, at indhente yderligere oplysninger fra Boligfonden og foretage en indledende vurdering af, hvorvidt vi kan inspireres af dele af den Islandske model med henblik på at samle såvel boligstøttelån, lån til andelsboliger, 10/40/50 anlægslån, samt 60/40 og 80/20 anlægsstøtte til kommunerne i en central institution, der samtidig vil kunne aflaste Landskas­sens finansieringsbyrde. I den forbindelse vil Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag naturligvis indgå som et bidrag til den samlede proces.

 

Det er derfor Landsstyrets opfattelse ikke på indeværende tidspunkt behov for etablering af et finansieringsinstitut som foreslået af Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen.

 

Landsstyret kan således ikke på det foreliggende grundlag anbefale, at Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag nyder fremme.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.


Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Og nu til partiernes ordførere, Kandidatforbundet og løsgængerne. Første taler er Simon Olsen, Siumuts ordfører.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til forslaget fra Per Rosing-Petersen, Siu­mut.

 

Fra Siumut støtter vi forslaget i princippet. Realiseres forslaget vil borgerne, som ønsker at  bygge egen bolig få bedre og mere ligelige muligheder, uanset hvor de bor.

 

Fra Siumut ønsker vi, at Landsstyret fortsætter sine bestræbelser på at skabe et finansierings­institut. Det er nødvendigt, at borgernes mulighed for at bygge egen bolig forbedres ved at ændre byggeriets struktur, således at det offentliges boligbyggeri på 80% vendes om.

 

I dag kan man heldigvis gøre brug af en række finansieringsmuligheder fra det offentlige. Desuagtet er der hindringer i vejen for borgernes mulighed for anvendelse af disse mulighe­der, alt efter hvor man bor. Derfor skal vi fra Siumut ønske, at bestræbelserne på at etablere et finansieringsinstitut bliver så gennemsigtig og overskuelig som muligt.

 

Når borgere ønsker at anskaffe sig deres egen bolig, er det med henblik på at bo i egen bolig. Når banker og andre finansieringsintitutter giver lån, er lånenes løbetid normalt 15 til 20 år. Fra Siumut skal vi anmode om, og vi ønsker at undersøgelsen indbefatte muligheden for af­vikling af lånene over en længere periode.

 

Fra Siumut ønsker vi, at muligheden for at pensionskasserne skal være med til at finansiere byggeriet. Derfor skal vi fra Siumut opfordre bankerne og pensionskasserne til at medvirke i, og støtte Landsstyrets undersøgelser, da disse institututter også har en forpligtigelse til at medvirke til, at samfundsskabte værdier gør bedre gavn for samfundet ved at øge omsætnin­gen af disse midler i samfundet.

 

Fra Siumut mener vi også, at det er nødvendigt at sprede byggeriet til flere aktører fremover. Derfor skal vi ønske indførelse og ordninger, der gør det nemmere for disse aktører i byggeriet at opnå garantistillelse til gennemførelse af byggeri.


Fra Siumut skal vi understrege, at vi ikke lægger fast på bestemte former for finansieringsord­ninger, idet vi lægger vægt på en nøje vurdering af de i forslaget nævnte forhold. Men i forstå­else for Landsstyrets svar og det igangværende arbejde, støtter vi, at forslaget undergår en nøjere vurdering forinden andenbehandlingen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Vedrørende beslutningsforslaget fra Per Rosing-Petersen om at en del af de midler, der ellers fremtidig vil blive henlagt til renoveringsfonden anvendes til etablering af et finansieringsin­stitut for at fremme privatejerskaber af boliger på lige vilkår overalt i Grønland, har Atassut følgende bemærkninger til.

 

Selvom vi godt forstår begrundelserne for forslaget, kan vi i Atassut ikke godkende forslaget, idet bevillingerne direkte er adresseret til boligrenoveringsopgaven og ved at anvende disse til andre formål kan kun resultere i, at den virkelige tiltrængte renovering af lejlighederne bliver yderligere forsinket.

 

Vi skal fra Atassut yderligere understrege, at bestræbelserne for at forbedre folks muligheder for at blive ejere af de offentligt ejede lejligheder gennem ændring af lovgivningen, skulle kunne animere folk til at blive husejere. Og det håber vi i Atassut, at det skulle gå i hurtigere tempo.

 

Og når vi derudover tænker på selvbyggerhuse gennem Illorput 2002 både i bygder og byer, der nu anvendes flittigt, og ved etableringen af ejerlejligheder har man kontinuerligt forbedret mulighederne.

 

Ligeledes har vi i dette forår forbedret lejernes muligheder for selv at blive ejere gennem en ændring af landstingsforordningerne.

 

Ligeledes når man tænker på byggeriet gennem 10/40/50, således at de, der gerne vil bygge selv, skulle have et indskud på 10% og låne 40% fra Landsstyret eller fra kommunen, mener vi i Atassut, at uden at skulle finde flere finansieringsmuligheder kunne opnå det i hensigten sigtede mål.


Og endelig da vi onsdag den 10. april under punkt 19 om tilskud til boligbyggeri godkendte at ændre Landstingsforordning nr. 19 af 12. november 2001, således at de lejligheder, der er finansieret af Landsstyret eller af kommunen, skulle kunne sælges, og de ved salget indkomne midler kunne forhandles om, således at de enkelte kommuner kunne forbedre deres boligsitua­tion, hvorfor vi ikke støtter beslutningsforslaget.

 

Med disse ord meddeler vi, at vi i Atassut ikke går ind for forslaget som det er udformet og tager Landsstyrets svarnotat til orientering.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen fremkommer med forslag om, at Landstinget pålæg­ger Landsstyret om etablering af et finansieringsinstitut, så borgerne får mulighed for derigen­nem at investere i egen bolig.

 

På forårssamlingen i maj 2001, fremkom forslagsstilleren med et lignende forslag, som blev debatteret som punkt 79, hvor Landstingets Boligudvalg lavede en betænkning. Forslaget fik ikke opbakning af et enigt udvalg. Derfor finder Inuit Ataqatigiit med skepsis, hvorfor netop samme forslag bliver fremsat med under et års mellemrum.

 

Inuit Ataqatigiit skal erkende, at vi har svært ved at kommentere beslutningsforslaget på trods af grundig gennemlæsning adskillige gange. Eksempelvis kan vi ikke svar på følgende spørgs­mål i forslaget:

- hvordan finansieringen af instituttet kommer til at ske

- hvordan det vil blive styret

- hvem der kan optage lån

- låntagernes betingelser ved långivning, krav m.v.

Derfor har vi svært ved at tage stilling til forslaget som den fremgår i øjeblikket. Ligeledes står det også uklart, hvem finansieringsinstituttet vil få gavn af, de velstillede, der er nævnt som optaget på ventelisten, eller de svagtstillede?

 


Det er ønskeligt at få redegjort, hvor oplysningerne stammer fra, om hvorvidt de optagne på ventelisten har høj eller lav indkomst. Vi skal anmode forslagsstilleren om at uddybe sine vurderinger af, at BSU-låneordningen ikke fungerer, og hvad der er lagt til grund for vurderin­gen.

 

Vi ønsker selvfølgelig også at få svar på de nærværende forslag, der er fremlagt. Per Rosing-Petersen finder det vigtigt, at folk får egen bolig. Inuit Ataqatigiit ser det ikke som realistisk, at forventning om, at de offentlige står som bygherrer kan ophøre helt. Vi er overbevist om, at der altid vil være behov for offentlige boliger blandt nogle boliger. Dette kan dokumenteres ved at læse forordningsforslagsredegørelsen fra debatten fra ALejer til ejer@ i forgårs, og hen­vise tilde realistisk baserede eksempler på tal. Derfor skal samfundets forpligtigelser overfor nogle borgere ikke forsømmes.

 

De offentlige boliger skal være attraktive at bo i og have rare omgivelser.

 

Man kan fristes til at spørge, om folk virkelig bliver lykkeligere ved selv at eje deres bolig. Det er som bekendt en mærkesag for Centrumdemokraterne i Danmark. Dertil skal Inuit Ata­qatigiit understrege viljen til at deltage i arbejdet for at ikke udelukkende de velstillede får mulighed for at blive ejere. Samtidig mener vi, at de i Landstingets Boliganliggender, som også blev førstebehandlet her i salen i forgår, giver mulighed for en samlet vurdering af finans­ieringsformerne. Derfor foreslår Inuit Ataqatigiit, at ved Boligudvalgets behandling af finansieringsformerne medtages om tilskuddene til andelsboligbyggeri ikke diffencieres såle­des, tilskuddene ydes i forhold til folks indkomster.

 

Det må erkendes, at det offentlige yder omfattende tilskud i forbindelse med andelsboligbyg­geri, og at det er en betingelse at have en høj indkomst ved opførelse af en andelsbolig.

 

Under henvisning til vore bemærkninger til Per Rosing-Petersens fremsatte forslag sidste år og det nuværende, skal vi meddele, at vi ikke kan tilslutte os beslutningsforslaget i dets nær­værende form.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.


Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup. Næste ordfører er Kandidatforbundets ordfører, men før han siger noget, finder jeg det på sin plads at sige fra formandskabets side, at jeg har en kom­mentar til Inuit Ataqatigiits påpegning af, at vi allerede har drøftet samme spørgsmål for min­dre end et år siden. Dertil skal jeg sige, at der i år også er en stor debat om boligproblematik­ken, hvorfor formandskabet har godkendt, at nærværende beslutningsforslag også blev taget op under nærværende samling, da den sker i forbindelse med den almindelige debat om bolig­problematikken, da formandskabet finder, at der til stadighed bør ske vurderinger af forholde­ne omkring boligområdet. Og jeg skal bare til orientering meddele, at netop et sådan spørgs­mål blev drøftet sidste år på baggrund af et forslag fra Lars Karl Jensen, at denne også skal drøftes under punkt 24 efterfølgende under nærværende samling, som har følgende titel, der vedrører transport af døde, betaling af transport af døde patienter fra Grønland til Danmark. Det er sådanne spørgsmål, der ofte tages op også i dag, hvor det er vores pligt, at følge op på disse og vurdere forholdene på ny, det er derfor, vi har godkendt, at det også bliver drøftet under nærærende samling, jeg håber, at  håber, at man tager godt imod denne orien­tering,Ytaler er som sagt Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Landstingsmedlem, Kandidatforbundet

Anthon Frederiksen gentager forslagstitel,

 

Taler gentager forslagets titel, vi har, ..vi har fra kandidatforbundet følgende bemærkninger til Per Berthelsen´s forslag i forbindelse med første behandling. Forslaget indeholder flere emner, som vi også allerede har rejst fra Kandidatforbundet side,  hvorfor vi fuldtud tilslutter os for­slaget.

 

Et af vores formål i Kandidatforbundet er, at vi giver mulighed for, at så vidt muligt flere kan få deres egen bolig, og at dette bør være målsætningen, det er for meget, at vi i samfundet har fået den vane, at vi har alt for stor tiltro til de offentliges boligbyggeri og finder ikke, at dette er på sin plads, vi må alle sammen huske på, at vore forfædre selv byggede deres boliger, mens vi, hvis vi gerne vil have en bolig, for det meste venter på, at de offentlige skal bygge , boliger til os, og tror, at hvis de offentlige ikke gør noget, så får vi ikke en bolig. Nej , vi må ændre denne YY.

 


Selvbygger-ordningen som bl.a. bruges i bygderne er et godt eksempel på, hvor familier eller enkelte personer ved aktiv deltagelse og ansvar bygger boliger, vi mener at sådanne ordninger bør udbygges, vi snakker om i disse år at møde selvstændiggørelse, mens der stadig er mange som ikke har egen bolig, fordi de fleste i dag bor i offentlige udlejningsboliger, vi mener fra Kandidatforbundet, at de grønlandske folk psykisk som fysisk, hvis vi skal styrkes, og vi skal tro mere på os selv, under ansvar så må vi bane op for at udvide mulighederne for at få en egen bolig, og at man giver øget pris til tilslutning dertil, og det finder vi meget væsentligt fra Kandidatforbundet i forbindelse med samfundets fortsatte udvikling, derfor støtter vi fuldt ud forslagsstillerens  forskellige anvisninger til forskellige muligheder, ikke mindst hans be­mærkninger om, at vi finder en finansieringsordning, der an bane vej for øget brug af vor lands egne resurser for eksempel et øget brug af SIKU-blokke i byggeriet Y.

 

Fra Kandidatforbundet skal vi også udtale, at vi fuldt ud støtter selvbyggerordningen, men som sagt også åbne op for mulighederne, det vil i den forbindelse også sige, at man genvur­derer finansieringsforholdene her, der på grund af de store indkomstforskelle her mellem by og bygd, ligeledes er vi også fra Kandidatforbundets glad for, at der også gives mulighed for, at lejerne kan blive ejere af de offentlige udlejningsboliger.

 

Som vi også tidligere har fremført her i salen, hvis sådanne muligheder til stadighed skal udvikles og udvides, så er det fuldt ud på sin plads, at man opretter et finansieringinstitut som foreslået af forslagsstilleren, men disse korte bemærkninger indstiller vi at forslaget sendes videre til behandling i Landstingets boligudvalg for inden anden behandling.

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, den næste er Per Berthelsen,

 

Per Berthelsen, Landstingsmedlem, løsgænger,

Y også vil vi lige nævne, jeg vil gerne påpege, at når man ikke har været succesrigt med at frembringe et forslag, at man gør det igen efter et halvt år, det er ikke hensigtsmæssigt at politikerne har også ansvar for boligområdet, for jeg mener, det er min pligt at vi ikke gør forholde utålelige for samfundet, selvfølgelig er målsætningen meget god, Y

 


Man skal ikke skabe forhold,  hvor der er negative konsekvenser for sociale og økonomiske og sundhedsmæssige vilkår for enkelte mennesker, derfor skal vi vurdere nye tiltag meget grundig, her snakker vi om boliger, hvis vi skal have lige vilkår i samfundet, så har vi brug for mange ting, hvad er det så de næste,  forslagsstilleren har snakket meget om boliger igennem  medierne, han snakker om tilskud, han snakker om at samfundet ikke skal være afhængig af tilskud, andet end har forslag om at nedsætte bloktilskuddet.

 

Men med den anden tunge siger han, at der indføres nye tilskudår, en anden form for afhæn­gighed, det kan være svært at forstå, hvad han mener. Y  Ligesom hvad IA´s ordfører Assii Narup sagde, så kunne man acceptere forslaget, og behandle den alvorligt.

 

Hvis der var nye ting efter et års vurdering, men nærværende forslag er ikke nyt, Y  Men i nærværende forslag er der ikke et ord om at man er nødt til at spare op, hvis man gerne vil have boliger, så forslaget kan virke som en sovepude, jeg vil derfor, Y Jeg mener at projektet @lejer til ejer@ er en god tiltag, og jeg vil gerne opbakke tiltaget, og hermed vil jeg meddele, at jeg opbakker Landsstyrets indstillinger og anbefalinger, vi skal huske på, at der er drift om­kostninger forbundet med boliger, der er varmeregninger, der er elinstallationer, og andre der skal renoveres jævnligt, Y.

 

Man skal have midler til almindelig renovering og vedligeholdelse, Y  og vi kan risikere at de private boliger bliver meget usunde bare man gerne vil have private boliger, til endhvert pris, så det vigtigste er, at der er almennyttige boliger tilgængelige for alle, derfor skal vi have gode offentlige boliger, og med hensyn til forslag vil jeg sige, hvis der skal laves et fond, jeg vil hellere se, at der er indkomst afhængige lejestørrelse, derved kan vi have bedre grundlag til at skabe mere lige vilkår blandt boerne, Y.

 

Med disse begrundelser vil jeg sige, at vi ikke kan støtte forslaget, derfor er jeg helt enig i Landsstyrets indstilling og argumenter,

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Vi siger tak til Per Berthelsen, det næste er forslagsstilleren Per Rosing-Petersen

 

Per Rosing-Petersen, Landstingsmedlem, Siumut.


Tak, jeg siger tak til alle ordførere og Landsstyret og selvfølgelig også til Kattusseqatigiit og løsgængeren, først har jeg bemærkninger til Landsstyrets svar.

 

Vi kan sige, at der principielt forståelse for forslaget, YY der er lignende forslag sidste år, om at give mulighed mellem indkomst og familier, at deres private boliger, og jeg har kommet med yderligere begrundelse, og derved har håbet, at der vil være tilslutning til forslaget. Men jeg kan se, at det ikke er tilfældet, f.eks. her i Nuuk, kan vi sige, at der er mange offentlige lejeboliger, og mange af os er lejere, og jeg kan ikke se om, hvorfor vi skal have så store ud­lejningsboliger, jeg mener at private boliger er meget mere ekstetiske.

 

Jeg har fremsat forslaget for at forbedre mulighederne for at have sit eget private boligår, at give små entreprenører og mestre om at opføre nye boliger, private boliger, Y  i svar notatet står der, at allerede i dag er der forskellige muligheder for at få sin egen bolig, afhængig af den enkeltes økonomiske formåen og bo sted, men efter min erfaring er selve almindelig arbejdere har mulighed for at have deres eget bolig.

 

Og der er nogen der sagde, at der er mange høje drift omkostninger forbundet med privat boliger, jeg mener ikke, at det er nødvendig, at nævne disse ting, fordi alle dem der ønsker at få sin egen bolig skal kende disse omkostninger, i svar notatet er der nævt flere muligheder f.eks. 10,40,50 og andre form for finansieringsformer, jeg vil erindre om at 10,40,50 betyder, at den kommende ejer skal betale 10 % og 40 % betales af kommunen og 50 % af Hjem­mestyret.

 

Men i større byer, er der muligheder for at, man kan bygge sit eget bolig gennem realkredit­foreninger, så man kan ikke bruge 10,40,50, i andre byer, Y  Men det eksisterende realkredit­foreninger giver ikke samme mulighed, derfor har jeg fremlagt dette forslag.

 

Jeg vil gerne udvide, at 10,40,50, til andre byer end til de 4 byer, derfor har jeg det svært med at se hvordan den finansieringsform kan gælde i andre byer, fordi efter loven er der kun 4 byer, hvor man kan bruge muligheden.

 


Selvom Landsstyret ikke mener, at man skal åbne yderligere muligheder og de nævnte også de Islandske modelYY. Det Islandske boligfond, der varetager de offentlige finansiering af  samtlige offentlig boligbyggeri på Island, og hvis landstyre - medlemmet kan tage eksemplet, vil jeg gerne bede ham om at komme med yderligere redegørelser, hvordan og hvorledes boligfonden virker, derved kan vi have flere grundlag til vurdering.

 

IA ordføreren Assii Chemnitz Narup finder det mærkeligt, at jeg fremlægger samme forslag efter 1 år , men Siumut har haft generalforsamling, hvor vi har fået en ny politisk ret­ning,Y(b3.0)  det var en citat fra IA´s svar

 

Fra Atassut Jakop Sivertsen, Yjeg er nødt til at sige, at Atassut har Y, at ordføreren har ikke forstået forslaget, forslagets indhold, (b4.0),

 

Jeg har ikke sagt, at vi skal tage midler fra anlægs- og renoveringsfonden, Y. Jeg ved ikke om Atassut medlemmerne ved , at man ikke kan røre ved anlægsfonden, derfor har jeg ikke sagt, at vi skal tage medler fra fonden, Y måske ordføreren kunne have kontaktet  mig over for at redegøre, hvad er baggrunden for mit forslag,YY.

 

Og Atassut gentog hvad er 10/..?40/50 ??, betyder ??, Yfra Atassut sagde jeg , at det  mener at uden at skulle finde flere finansieringsmuligheder kunne opnå det i hensigten sigt til i mor­gen (b5,6).

 

Hvis folk fra kysten ved det ikke, så kan jeg fortælle, at Assii Chemnitz Narup har et kontor lige over for mit kontor, og måske kunne hun få redegjort mange ting, hvis hun bare spurte mig, og jeg kender en ingeniør, der støtter forslaget, og vedkommende har snakket med Assi Chemnitz NarupY.og hvis hun har henvendt sig til mig, så kunne hun have fået lidt mere om baggrunden, og eventuelt have støttet forslaget, hvis hun kendte indholdet og baggrundenY..

 


Og de snakker om livevilkår og de nævner også folk med høj indkomsterYY vi ved at 80 % af boligmængden er offentlig udlejningsboliglejligheder, og der er mange af lejerne, der er mellemindkomstfamilier, Y.men mange med højere indkomster er også lejere igennem deres ansættelse, men der er også begrænsede muligheder for at have sit eget bolig, YY og ud fra 18  kommuner er der kun 4 kommuner, hvor der er mulighed for den finansiering, altså 10,,50,,40­,,  så jeg vil gerne udvide muligheden til andre byer, derfor har jeg fremlagt nær­værende forslag, Y Jeg vil også sige tak til Anton Frederiksen for hans fulde opbakning,Y

 

 

Anton Frederiksen, blandt andet sagde, at det er for folkets sundhed, at de kan få deres egen bolig Y

 

Og under TV interviau med Assii Chemnitz Narup sagde, at folk skal være mere aktive om­kring deres eget liv, og jeg mener at det er én af det baggrund for det nærværende forslag,Y

 

Og jeg har også bemærket at, Per Berthelsen  ikke støtter forslaget, og vi siger tak til Per Rosing-Petersen.

Og nu Landstyremedlemmet for Boliger- og infrastruktur

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut

Jeg Y.men jeg regner med , at vi diskuterer sagen ud fra det foreliggende materialer, men jeg har også bemærkninger til de enkelte kommentarer.

 

Først til Siumut ordfører Simon Olsen, jeg har bemærket at Siumut anbefaler at Landsstyret fortsætter med at analysere sagen Og jeg kan sige, at vi fortsætter med at undersøge sagsområ­det, uanset hvilken form for ordning vi har i fremtiden, så Siumut siger at mulighederne skal være gennemsigtige, og undersøgelserne skal være gennemsigtige for alle. Og det er også vores hensigt fra Landsstyret og Simon Olsen siger endvidere, at der i forbindelse med vores arbejde med sagen, at vi også inkluderer Y at man kan foretage lån med længere termer.

 

Vi ved, at der er hvis, at lånene er mere langsigtede, så kan afdragene blive mindre månedligt, derved kan vi skabe bedre flere muligheder for flere mennesker.

 


Og fra Siumut sagde man også, at pensionskasserne og fonderne kan være mere aktive i boli­gområdet i Grønland,Y det er eksisterende pensionskasser kæmpet om at mindst 40% af Ybetalingerne  skal gå til obligationer således det ikke bliver mistet,Yog måske gennem disse obligationer kan betalernes penge arbejde i samfundet, hvis vi er investerer i boliger, og Siumut efterlyser også, at pensionskasserne deltager mere aktivt i fremtidige ordninger. Jeg har også bemærket fra Siumut, at man skal forbedre vilkårene for entreprenører.

 

Jeg vil også gerne sige, at vi kunne huske, at Siumut´s anbefaling i nærmere undersøgelse af sagen eller området, jeg kan sige, at Atassut støtter Landsstyrets tiltag, Atassut bakker op det kommende tiltag, vi har fremlagt her i forårssamlingen,

 

Atassut påpeger også, at der er mange muligheder og med hensyn hvordan vi skal finansiere ordningen, så kan vi sige at Jakop Sivertsen siger, at man skal huske, at man ikke skal hente pengene fra anlægsfonden, fordi man vil gerne  prioritere renoveringsområdet. 

 

Assii Chemnitz Narup efterlyser bl.a. hvilke regler skal gælde for evt . stiftelse af  fond @bolig­fond@, Y og fra Landsstyret ser vi også, at der i fremtidige ordninger skal undersøges fortsat, men hvis der skal tages en beslutning, så skal vi have grundigere grundlag, eller analyser, Yog med hensyn til bolig ventelister,

 

hvem står i boligventelister, om det er højindkomsfamilier eller hvem det er, vi ved, at over halvdelen er folk, der står i ventelisten, er folk under 35 år, og jeg kan ikke sige hvemY Ind­komstforholdene, men de fleste af dem er unge næsten halvdelen, Y Og med hensyn til bolig­støtte ordningen, vi kan ikke sige, at det var en total fiasko, men efter boligstøtteforordningen så er der 2800 boligstøttehusejere og de har haft gavn af ordningen, så vi kan ikke sige, at det helt var gået helt galt med hensyn til BSU,YYmen det er helt sikkert, at det er Kap.4 i BSU-forordningen skal revideres. Og BSU Y husejere har mulighed for at gældssanering, og vi har besluttet, at der er undersøgelse om kap, 4 i BSU Bordningen skal fortsætte i fremtiden, og vi regner med, at vi kan komme med en redegørelse til efteråretYY.

 

Og med hensyn til andelsboliger, så IA siger, at man kan lave en ordning, hvor man kan lave en indkomstafhængig ordninger,Y. Vi mener (Landsstyret)Y(b18.8)Y hvis der er mulighed for at tage et lån med længere afdrag, så flere folk vil danne andelsboligforeninger,Y.

 


M.h.t. Anthon Frederiksen´s indlæg vil jeg sige, at jeg har bemærket, at han sagde, jeg citerer, Anthon Frederiksen sagde at man er nødt til at ændre holdningen, nu er der flere muligheder for at have sin private bolig, derfor skal vi ændre folks tankegang med hensyn til privat bolig og vi skal også øge mulighederne og med hensyn til Siku Block.

 

Kattusseqatigiit efterlyser at vi bruger grønlandske produkter i højere grad og jeg vil gerne henvise til Siku Block-diskussion og vi lægger op til fra landsstyret af samme hensigt. Og vi har foretaget undersøgelsen omkring de grønlandske produkter. Og jeg har også bemærket at Kattusseqatigiit er tilfredse med at vi har fremlagt lejer til ejer-ordningen. Og vi antager også at  han har fremlagt samme forslag i 1998. Det er rigtigt at mange har fremlagt forslagene igennem årene. Vi fra landsstyret er mere tilfredse med at disse slags ideer er ikke bare ideer, men foreslår en implementeringsplan.

 

Og fra det løsgængeren Per Berthelsen sagde, har jeg kommentarer til hans bemærkninger. Vi skal huske med BSU kapital 4 at vi skal undgå at vi giver alt for meget byrde for de enkelte BSU-husejere. Per Berthelsen ønsker at man undersøger indkomstafhængigsordningen. I de offentlige boliger er der en maksimumleje. Men efter den nye ordning så skal lejerne betale maksimum 20% af deres indkomst til husleje, så formålet er allerede realiseret gennem lands­tinget. Der er ikke fuld opbakning fra landsstyrets svar. Der er nogen der vil påstå at der al­lerede er muligheder for at etablere sin egen bolig.

 

Der er selvbyggerhuser for 30.000,00 kr. og muligheden er  allerede åben, men de er afhængi­ge af de økonomiske rammer vi sætter i landstinget. Jeg er ikke enig med forslagsstilleren, at han siger at man er ikke nødt til at nævne de medfølgende driftsomkostninger, men jeg mener, at det er nødvendigt at fremhæve disse forhold. Vi må være nødt til at erkende at alle ikke har råd til at have deres egen bolig, men vi skal bane vejen for ordninger, hvor flest mulige perso­ner kan have mulighed for at have deres egen bolig.

 

Og med hensyn til Islandsk boligfond, der er et ønske om at der er en nærmere redegørelse omkring fonden. Jeg kan sige at boligfonden varetager al administration indenfor boligområ­det. Enhver der ønsker at have sin egen bolig, så henvender han sig til fonden og afhængig af indkomsten, så kan man tage et lån og de kan låne op til 90% til finansiering af boligen. Og det bliver ikke givet som kontanter, men som obligationer og obligationerne bliver købt at pensionskasserne af boligfonden.


Og opsparingerne bruges til finansiering af boliger, så det er en interessant om at undersøge om man kan have en lignende fond her i Grønland passende til de grønlandske forhold. Og således vil jeg gerne svarer.

 

Jeg vil gerne henvise til de punkter vi behandler her i foråret. Så vi har givet andre muligheder end det eksisterende og vi fortsætter med at undersøge andre finansieringsformer vi kan have i fremtiden.

 

Simon Olsen, Siumut.

Ganske kort. Vi har i Siumut bemærket at landsstyret har besluttet sig og er enige i vores forslag og svarnotatet. Og dertil skal jeg også sige at de områder der ikke blev nævnt her kunne videresendes til undersøgelse. De vil også som der blev foreslået sendt til videre under­søgelse og derved kan man måske opnå at de mindre bemidlede også får mulighed for at få deres egen bolig og finde muligheder for at de kan finansiere deres egne boliger. Og derved for at udarbejde og bekæmpe boligmanglen i Grønland har vi også bemærket fra Siumut at de fleste i salen tilslutter sig ideen og principielt er enige i forslaget og vi er selvfølgelig også helt enige i forslaget principielt. Tak.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Tak. Det er med hensyn til forslagsstillerens direkte henvendelse til mit indlæg. Hvis jeg hav­de spurgt forslagsstilleren direkte vil jeg have haft bedre svar, og jeg vil understrege at vi kommer med udtalelser ud fra nøje betragtninger af der fremlagte forslag. Og jeg gør efter min bedste evne for at følge med i de fremlagte forslag løbende.

 

Vi har prøvet at se nogen lignende punkter, som vi har været med til at udarbejde. Du sagde, hvis jeg må citerer på side 2 i dit forslag @vi har som offentlige forpligtigelse til at opfører offentlige udlejningsboliger og vi må erkende at vi i øjeblikket til fulde har udført vores arbej­de tilfredsstillende. Hertil vi jeg sige, at det ikke passer.

 


Med hensyn til Illorput 2000 i vores kommune har vi ifølge vores egne erfaringer skal jeg hermed præcisere at ved at tildele bestemte arealer, hvor der er tilslutning til de kommunale for eksempel vandledninger, så er der jo nogen udmærkede huse der er blevet opført i vores kommune og derfor vil jeg sige, at det er ikke er korrekt at det offentlige ikke har formået at vedkende sit ansvar. Det passer ikke, kommunerne for eksempel i vores kommune har vi til fulde vedkendt vores ansvar og har givet muligheder for at vores befolkning får mulighed for at oprette egen bolig, så jeg vil udtale

at jeg ikke er enig i dine udtalelser.

 

I løbet af de seneste år har vi med forordningsændringer og andre tiltage heldigvis efterhånden begyndt at bane vej for at befolkningen kan komme til at eje deres egen bolig, uden at borger­ne er nødsaget til at bruge en masse penge på det. Så vi er glade fra for vores parti, at vi i dag har forøget tempoet med de nævnte tiltag. Selvom vi ikke har nået vores egentlige mål i de nævnte tiltag har vi ikke i øjeblikket råd til at alle kommer til at eje deres boliger. Derfor må vi se på nogen andre muligheder for at opnå vores egentlige mål, som jeg håber vi alle her i salen er klar over hvad er.

 

Der blev også sagt at der er igangværende undersøgelser for at komme til at udforme de for­skellige problemstillinger vi har været inde på og med hensyn til boligfonden vil jeg på grund af at det fremlagte forslag på visse områder ikke er helt klar, kan vi ikke fra Atassut tilslutte os forslaget som den er i sin nuværende form. Selvom vi principielt er enige med formålet.

 

Der er mange unge der også i fremtiden forsøger at gøre meget for at have en opsparing i de forskellige pengeinstitutter og der er også mange unge der ser fremad og sparer op til at få deres egen bolig. Det skal vi være glade for.

 

Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vil jeg sige tak til landstingsformanden, at han har oplyst os om hvilke baggrunde der er for forslaget. Det er rigtigt at der er store problemer forbundet med boligområdet og fra Inuit Ataqatigiit er vi klar til at være ansvarlige for området.

 


Men fra Inuit Ataqatigiit mener vi at boligmanglen er det største problem og et af problemerne er den nødvendige kvalitetsopgradering i boligerne og der er meget høje anlægsomkostninger som er svære at styre og for det fjerde vil vi gerne sige at der er flere millioner kr. i overskud i anlægsfonden. Vi kan sige at det er dårlig planlægning og dårlig styring og derfor er disse problemer alvorlige. Derfor skal vi finde frem til  de mest optimale finansieringsformer i fremtiden.

 

Derfor er Per Rosing-Petersens forslag, derfor har vi læst forslaget meget grundigt, fordi det er vigtigt med hensyn til finansieringsformer. Derfor har vi undersøgt mulige klienter for denne fond, hvem det kunne være. Vi har gransket forslaget grundigt, for at se hvem de kunne være, der kunne få gavn af fonden. Vi er nødt til at sammenligne fonden med de eksisterende finans­ieringsformer og for at overveje om vi skal støtte forslaget eller ikke støtte den. Det er ikke for at være i strid, at vi spørger med så mange spørgsmål.

 

Jakob Sivertsen og os har vi undersøgt forslaget grundigt og vi vil gerne komme tilbage med grundige spørgsmål, således at vi kan vurdere forslaget grundigt. Jeg kan næsten sige at for­slagsstilleren var nedværdigende omkring vores spørgsmål, men det var afklarende spørgsmål og jeg vil gerne sige, at jeg er helt enig med landsstyremedlemmet, at vi ikke skal spilde tiden på at spekulere på, om hvem vi kunne have spurgt omkring sagen.

 

Men vi står fast ved vores beslutning. Vi er nødt til at vurdere forslaget ud fra de foreliggende informationer og oplysninger.

 

Forslaget er meget stort for Per Rosing-Petersen og vi kan sige at finansieringskilderne er centralt emneforslag og mange mulige konsekvenser er også overvejet i forslaget. Det er nød­vendigt at komme med velbegrundede forslag, således at landstingsmedlemmerne, samfunds­borgerne kan forstå forslaget.

 

Vi har spurgt de offentlige myndigheder og INI A/S for at undersøge om man kan undersøge ud fra ventelisten, hvilke grupper har hvilke indkomster. Men vi har fundet ud af at vi ikke kan linke data omkring venteliste, så det er rent gætteri, det er også ærgerligt. Vi har forstået at det er meget vigtigt for forslagsstillerne at folk ejer deres egen bolig. Og han mener at det er betænkeligt at 80% af boligerne er offentligt ejede. Det er svært at sluge, det er ligesom om at sige til lejerne at de offentlige boliger er meget dårlige.

 


Vi har en anden politik i Inuit Ataqatigiit. For os er det vigtigere at alle har hus og at alle har en bolig som de har råd til og vi mener at det er vigtigere at boligerne er af høj kvalitet og egnet til arktiske forhold og vi skal have med gode omgivelser. Og vi skal have hyggelige nabolag, det er meget meget vigtigt for os. Og vil kræver også at boligen skaber et godt famili­eliv. Så det er et centralt  om det er en privatejet bolig eller om det er en udlejningsbolig. Så vi mener, vi skal snakke om ideologi.

 

Selvfølgelig er der mange problemer i samfundet som skal løses, men nøglen til løsningen er ikke privatisering, så vi sætter stort spørgsmål ved forslaget.   

 

Vi sagde i vores indlæg at vi fortsat skal være opmærksomme på at der er grupper der kom­mer til aldrig at have råd til deres egen bolig. Landsstyremedlemmet siger at man skal have opsparing før man kan tage et lån, det er helt korrekt.

 

Vi ved også at der er så store indkomstforskelle i Grønland at mange medborgere har det meget svært til daglig, at de ikke engang kan spare op, derfor skal det offentlige have pligt overfor dem med hensyn til bolig. Vi er nødt til at udligne de store indkomstforskelle hvis vi skal tage hensyn til lavindkomstsfamilier. Og vores formand kommet med et forslag omkring skatteforhold. Vi regner med at vi får opbakning, når vi skal behandle punktet.

 

Jakob Sivertsen sagde, at vi ikke skal komme med nyordninger før vi har fuldtudnyttet de eksisterende muligheder. Der er flere finansieringsformer der gælder og generelt er der også reformer i for boligområdet og vi mener, at der skal være en grundig vurdering. Nogle ordnin­ger bør bevares og andre skal reformeres totalt. Og vi kan love at vi deltager i arbejdet gen­nem udvalget.  Det er ikke mærkeligt for os at Jakob Sivertsen fik den opfattelse at Per Rosing-Petersen lægger op til at overskuddet fra anlægsfonden skal bruges til den foreslåede fond. Per Rosing-Petersen har konkret nævnt overskuddet fra anlægsfonden, derfor mente vi også i begyndelsen at han vil gerne bruge overskuddet til sit forslag. Men han har også præci­seret sit forslag gennem radio og foreløbig har vi vores holdninger fra Inuit Ataqatigiit.

 

Anton Frederiksen, Kanditatforbundet.

Boligmangel er et stort problem, det ved vi alle. Og vi har alle fortalt om hvordan vi vil gøre tiltag for at minimere boligmanglen.

 


Derfor for at bane vej for lav-, og mellemindkomstgrupperne er vi nødt til som landstinget også besluttede sidste år. At lav-, og mellemindkomstgrupperne skal have mulighed for også at komme til at eje de offentlige lejede boliger, så hvis de skal have mulighed for at være med i løbet, så er de nødt til også at få begunstiget deres vilkår. Og det er mig en glæde at høre, at landsstyreområdet for boliger også er begyndt at gøre tiltag for at forbedre forholdene for lav-, og mellemindkomstgrupperne. Og det er også derfor at vi fra Kattusseqatigiit, Kandidatfor­bundet tilslutter os forslagsstillerens indlæg fuldt ud, da det baner vej for nye tiltag på bolig­manglen.

 

eg mener heller ikke at fordi man kommer med et forslag, at man derefter skal komme med forskellige forslag til efterfølgende spørgsmål, der bliver rettet imod forslagsstilleren. Det er ikke altid på sin plads at forslagsstilleren alene skal stå med svarene. Vi ved jo at den proce­dure med at andenbehandle og inden andenbehandling af forslaget er der mulighed for at forespørge forskellige udvalg eller relevante instanser om hvorvidt der er mulighed for at forslaget kan gennemføres.

 

Derfor mener vi i Kandidatforbundet, Kattusseqatigiit at inden andenbehandling skal forslaget som i sin nuværende form viderebehandles i relevante udvalg før det bliver fremstillet igen.

 

Derfor mener vi ikke i Kandidatforbundet at man i løbet af førstebehandlingen allerede skal kræve at forslagsstilleren skal stå klar med alle svarene på efterfølgende spørgsmål vedrøren­de forslaget og indholdet af forslaget. Det er jo sagens natur at ethvert forslag har mulighed for at blive behandlet i 3 omgange, altså at den går igennem 3 behandlinger. Og derfor mener jeg, at det er på sin plads at man udnytter de muligheder fuldt og undersøger mulighederne for at udforme forslaget på den bedste måde.

 


Med hensyn til boligmanglen og boligproblematikken har vi på nuværende tidspunkt i Kattus­seqatigiit, Kandidatforbundet det standpunkt at udfra indkomstgruppernes, at man tager husle­je ud fra indkomstgruppernes indtægter og med hensyn til det punkt vi var igennem med ældr­es vilkår, så vil jeg udtale at hvis en ældre har sin kært elskede barnebarn boende hos sig, så siger vi straks at den ældre ikke kan få nogen som helst form for tilskud, hvis du har et barne­barn boende hos dig og barnebarnet har en vis indtægt, kan du ikke få tilskud, ellers må du smide dit barnebarn ud. Det synes jeg er en uacceptabel måde at behandle vores medborgere. Og det resulterer jo også i at der kommer flere på boligventelisten.

 

Da sovebrættet ophørte så blev boligventelisten også længere.  Boligventelisten bliver længere og længere fordi at man også fra de grupperinger vi laver med indkomstbetingede huslejebeta­linger også har gjort.

 

At hvis vi ser på de senere års udvikling som for eksempel i Qasigiannguit.  Der er i Qasigi­annguit en større del at boligblokke og boligejendomme der står tommer fordi at familierne begyndte at samles i nogen større familiestrukturer. De samler sig. Flere familiemedlemmer bor i samme bolig, det er en tendens der er begyndt i de senere år. Hvad er baggrunden for dette og det kan vi jo læse i aviser at sådan er tendensen begyndt at være.

 

Men vi kan vende udviklingen ved at gøre tiltag for at man giver hver enkelt borger mulighed for selv at eje sin bolig og oprette sit eget hus. Selvfølgelig kan man ikke udelukke offentligte­jede boligudlejningsfaciliteter, men vi fra vores side at vi må gøre tiltag for at gøre vilkårene gunstige for personer som vil oprette deres egen bolig og komme til at eje deres egen bolig.

 

Som forslagsstilleren fremlagde er det selvfølgelig ønskeligt og glædeligt at se at der forsøges at bane vej for nye tiltag i boligproblematikken, men som man plejer at sige, så også her i salen må vi bane vejen for at udnytte vore egne ressourcer bedre, og finde frem til de mulighe­der.

 


Jeg vil også nævne at jeg er glad for at være landstingsmedlem. Hvem ville opstille til lands­tinget hvis ikke de er glade for indholdet af arbejdet. Arbejdets indhold er selvfølgelig i sig selv en glæde, men indimellem er det også hårdt at være landstingsmedlem og arbejde med sager der indeholder spørgsmål vedrørende eksempelvis det punkt vi er i gang med i dag men boligventelisterne og jeg synes at ventelisterne a pro pro vil jeg til landsstyreområdet stille spørgsmål om hvor vidt det er forsvarligt de i den omtalte by før man begyndte at smide 54 familier ud af deres bolig. Allerede begyndte jeg at sende spørgsmål videre til landsstyreområ­det om de næste der bliver smidt ud af deres bolig, hvad man ville stille op med disse og med hensyn til det spørgsmål, det spørgsmål er desværre ikke blevet besvaret endnu. Så jeg har prøvet ud fra min bedste evner at forespørge om det samme til INI A/S og har prøvet at spørge landsstyreområdet om de har set nærmere på sagen, og jeg venter stadig på et svar.

 

Per Rosing-Petersen, Siumut.

Som tak til Asii C. Narup vil jeg bemærke at som Anton Frederiksen også allerede var inde på, det har han allerede udtalt, så det vil jeg ikke gentage, så  jeg vil blot sige tak. Jeg tror, at det er 3. gang jeg taler, så ganske kort, har jeg bemærket at landsstyreområdet også vil gøre tiltag for at forbedre forholdene på nærværende punkt.

 

Han citerer mig, og jeg vil gøre citeringen færdig. Hvorved jeg omtalte at der kun i 4 af de 18 kommuner langs kysten er mulighed for at oprette egne boliger og det er selvfølgelig netop det punkt som jeg er glad for at landsstyreområdet prøver at gøre tiltag for at forbedre for eksem­pel ved at fremlægge et forslag om at man kunne høste erfaringer fra Islands boligfondmeto­den. Tak.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Jeg har bemærket at man fra de forskellige grupper her i salen og fra løsgænger og Kandidat­forbundet er indstillet på og tilslutter sig at forslaget videresendes  til udvalgsarbejde og lands­styreområdet selvfølgelig er klar til at tage sagen til sig og undersøge sagen nærmere og mu­lighederne og det er vi glade for. Vi er glade for den stor tilslutning. Vi har for nylig godkendt en forordning.

 

Jeg kan ikke komme ind på hvorfor folk bliver smidt ud af deres boliger og man kan ikke smide folk ud fra de gæld der er etableret fra 2001. Men kravet er at de skal lave en aftale med INI om hvordan de skal afdrage deres gæld.

 

Og med hensyn til Siku Block udviklingen ud fra de  grønlandske produkter, vil jeg gerne sige, at alle kommuner har mulighed for at bruge Siku Blocken til at opfører boliger. For eksempel har Narsaq udnyttet muligheden og Kattusseqatigiit har også sagt og Ilulissat Kom­mune har sagt at Ilulissat Kommune er interesseret. Selvfølgelig Ilulissat har også mulighed for at opføre boliger med Siku Block materialer. Tak.

 


Josef Tuusi Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til boligspørgsmål vi ikke har diskuteret, så har vi pålagt landsstyremedlemmet for boliger om at undersøge en norsk model der hedder Husbank og der er også en hjemmesi­de. Vi vil gerne have at ordningen bliver undersøgt, for at undersøge om den kan bruges i Grønland. Siumut siger at vi skal sige til pensionskassen at få deres penge arbejdet i Grønland. Pensionskasserne bestemmer selv hvordan de skal bruge deres penge. Men det interessante er at i koalitionsaftalen står der, at man skal genvurdere boligområdet og husleje og ifølge afta­len, huslejen reformeres og formålet er at de private udlejningsforeninger kan konkurrer med de offentlige. Så det er interessant at vide hvilken retning koalitionen har omkring boligrefor­men.

 

Og til Atassut ordfører omkring Illorput 2000. Han siger at det er delvist koldt.  For de perso­ner der gerne vil opføre selvbyggerhuse skal betale 5% af materialeomkostningerne. Men de skal selv opfører boligen og derved øge værdien. Mens 50% af selvbyggerhusene finansieres af det offentlige, der er forskellige finansieringsformer 10/40/50 B 60/40. Vi skal ikke forstå at det er en gave fra det offentlige til de enkelte borgere, men det skal også sammenlignes til de andre finansieringsformer.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Jeg bemærker at man fra Inuit Ataqatigiits side ønsker at man undersøger forholdet for så vidt angår Husbank i Norge og at det indgår i det videre overvejelser. Og jeg har ikke noget imod at dette indgår i de videre overvejelser fra landsstyrets side.

 

For så vidt angår huslejereformen pr. 1. januar i år så er det rigtigt at vi i landsstyrekoalitions­aftalen er enige om at den skal revurderes på et senere tidspunkt. Dette er fuldt i overensstem­melse med hvad vi tidligere har sagt også under vores debatter her i salen i sidste uge, hvor vi drøftede flere forordningsforslag, at man ønskede at denne vurdering forventes afsluttet til efterårssamlingen ligesom landstinget også blev enige om det her under efterårssamlingen.

 


Og det vil vi så drøfte til efterårssamlingen og vurdere om huslejereformen er vurderet efter hensigten på baggrund af de indtil da indhøstede erfaringer. Det er det der skal være grundlag for vor vurdering og i den forbindelse vil jeg også til orientering sige, at landsstyret allerede fra nærværende års begyndelse allerede har nedsat en arbejdsgruppe med blandt andet med deltagelse fra boligdirektoratet og fra socialdirektoratet og fra økonomidirektoratet. Og det er det der skal stå for vurderingen af huslejereformen ligesom det også er dem der har samarbej­det omkring den nye huslejereform der blev igangsat pr. 1. januar 2002.

 

Således er vi færdige med behandlingen af punkt 59, førstebehandlingen af punktet.

Jeg skal til Anton Frederiksens bemærkninger under sidste tale, så sagde han at det skulle 3. behandles, det er selvfølgelig ikke rigtigt, den skal kun behandles 2 gange da det er et beslut­ningsforslag.

 

I forbindelse med behandlingen af punkt 59 er konklusionen den, at der er et flertal der afviser beslutningsforslaget i den nuværende form, hvorefter forslaget behandles i den foreliggende form under andenbehandlingen til efteråret.

 

Og således er vi færdige med dagens dagsorden.