|
Dagsordenspunkt 49-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, tirsdag den 30. april 2002
Mødeleder: Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.
Lars-Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.
Baggrunden for mit forslag er, at Landstinget bør bane vej for at skatterestancerne der gennem flere år ikke synes at faldet nedbringes.
I dag er der mulighed for, at pålægge arbejdsgiverne at indeholde en del af skatterestanternes løn. Og til trods herfor er der ingen tegn på borgernes skatterestancer er faldende, hvilket i højere grad skyldes, at nogle arbejdsgivere tilbageholder skattebetaling, og kun betaler delvis i rette sted.
Der er mulighed for at udskyde skattebetalingen til det offentlige, men så længe man ligger mere over i hvert år bliver restancerne til det offentlige ikke mindre, men tværtimod resulterer dette i at restancerne vokser. For at nedbringe restancerne har vi endnu ikke indført en ordning som Færøerne allerede har indført, nemlig hvor det offentlige tager direkte kontakt til den bank, hvor restanten bliver serviceret, for på denne måde at indeholde restantens gæld.
Hermed overlader jeg forslaget om, at Landsstyrets pålægges at arbejde for at der banes vej for denne mulighed i Grønland til drøftelse.
Vi siger tak til Lars-Karl Jensen, og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Tak. Det er Landsstyrets opfattelse, at forslagsstillerens forslag ikke er forenelig med lov om rettens pleje i Grønland, og at forslaget i øvrigt bygger på nogle misforståelser omkring de nugældende regler for inddrivelse af skatterestancer.
Regler om udlæg herunder udlæg i personers bankindeståender og låntilbageholdelse er reguleret i loven om rettens pleje i Grønland, hvor lovgivningskomptencen er tillagt Folketinget, og det er derfor at Landstinget ikke i landstingslov om indkomsskat kan indføre inddrivelsesregler for skatterestancer der strider imod inddrivelsesreglerne i lov om rettens pleje i Grønland.
Med hjemmel i lov om rettens pleje i Grønland kan pantefogden i dag foretage udlæg i alle de indestående som en person der har skatterestancer har i banken, dog med respekt for transbenevises.
Den ordning på Færøerne som forslagsstilleren henviser til har intet med inddrivelse f skatterestancer at gøre, men går ud på, at det er et pengeinstitut der på samme tid udbetaler lønnen til den ansatte og indbetaler A-skatten til Skattevæsenet. I det omfang der ikke er penge nok på arbejdsgiverens konto i pengeinstitutter får den ansatte kun udbetalt en forholdsmæssig del af sin løn, således at den til skattevæsenet indbetalte skat svarer til den forholdsvis løn. Ordningen er således en opkrævmningsordning og ikke en inddrivelsesordning.
Færø-ordningen har tidligere været genstand af en vurdering af, hvorvidt den med fordel kunne indføres i Grønland. Konklusionen blev at ordningen ikke er anvendelig her i landet blandt andet på grund af IT-infrastrukturelle, geografiske og pengeinstitutionelle forhold. Landsstyret er fortsat enig i denne konklusion.
Landsstyret deler ikke forslagsstillerens opfattelse af skatterestancerne set over en årrække ikke synes at falde, hvorfor Landsstyret har pålagt Skattedirektoratet, at udarbejde en statistik over skatterestancerne i de seneste 5 år, som efterfølgende vil blive fremsendt til Skatte- og Afgiftsudvalget.
Skattedirektoratet har endvidere oplyst, at arbejdsgivere der skriftligt er pålagt at tilbageholde i den ansattes løn til dækning af skatterestancer, og som ikke efterfølgende indbetaler det tilbageholdte beløb til skattemyndighederne er enkeltstående problemer, der ikke kan måles økonomisk.
Det er Landsstyrets overordnede inddrivelsespolitik, at reglerne skal indrettes således, at muligheden for inddrivelse af den offentliges tilgodehavender hos borgere og virksomheder er optimale samt forebygge, at der opstå restancer til det offentlige. Dette opnår man ikke ved at lave særregler for inddrivelse af enkelte restancearter, idet alt erfaring har vist, at sætte man fokus på en restanceart, så kan den nedbringes men resultatet bliver at de andre restancerarter stiger.
Det er Landsstyrets opfattelse, at inddrivelsesreglerne i lov om rettens pleje i Grønland suppleret med reglerne i landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige samt inddrivelsesreglerne i særlovgivningen er et effektivt grundlag for det offentliges restancer.
Det er imidlertid en betingelse for en effektiv inddrivelse, at de kommunale inkasso-kontoer er bemandet med tilstrækkeligt kvalificeret personale. Landsstyret har ikke planer om, at lave om på de gældende indrivelsesregler, og kan derfor ikke støtte forslaget. Tak.
Vi siger til Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvorfor vi nu går videre til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængernes ordførere. Først er det Tommy Marø, Siumut.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Tak. Efter nøje drøftelse og vurdering af forslag fra Hr. Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til forslaget.
Forslagsstilleren foreslår betaling af skatterestancer via bankerne med opfordring til, ag man gennem Landstinget tager initiativ til løsning med henvisning til den færøske ordning på området.
Vi har god forståelse for Landsstyrets svar til forslaget, idet mulighederne for lovgivning på området er begrænsede samtidig med at det ikke er tilrådeligt, at lovgive vedrørende enkelte restancearter, da erfaringer viser at andre restancearter stiger i takt med at man fokusere alene på enkelte restancer.
Vi er i Siumut enig med Landsstyret i, at der allerede er gode muligheder for opkrævning af restancer, og at det er nødvendigt med kvalificeret og tilstrækkelig personale på kommunernes inkasso-kontorer. Selvom Landsstyret ikke har planer om, at ændre gældende regler på området, mener vi fra Siumut, at man bør undersøge nærmere de forhold som Landstingsmedlem Lars-Karl Jensen peger på.
Vi ved at der er store restancer til det offentlige. Dette gælder restancer til såvel kommuner som til Hjemmestyret. Og selvom man forstærker indsatsen har man ikke opnået tilstrækkelige resultater via de gældende regler. I Siumut har vi god forståelse for de mange omtalte forhindringer i lovgivningen samt at eventuelle ændringer bør forhandles såvel i Folketinget, hvilket kan være meget tidskrævende.
Derfor skal vi fra Siumut ønske, at Skattedirektoratets redegørelse om skatterestancernes forløb behandles i Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg inden Landstingets efterårssamling 2002, og vurdere planerne for de initiativer der skal tages for at nedbringe restancerne eller vurderes om der skal foretages ændringer i den gældende lovgivning samt vurdere hvorledes administrationen kan styrkes.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at nærværende forslag vurderes i Landstingets Lovudvalg forinden 2. behandlingen her i salen.
Vi siger tak til Tommy Marø. Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Vedrørende betaling af skatterestancer via bankerne som er et beslutningsforslag stillet af Lars Karl Jensen, og til det har vi så fra Atassut følgende bemærkninger.
Forslagsstilleren efterlyser og ønsker at finde en løsning på skatterestancerne via pengeinstitutterne. Forslagsstillerens forslag til en hurtigere betaling af skatterestancerne til kommunerne som værende støtteværdigt, da vi ved, at jo hurtigere man betaler hvad der skyldes til kommuner, så vil dette være en støtte for de enkelte kommune.
Men til trods for Landsstyrets svar til forslagsstilleren om, at det er sært at komme uden om lovgivningen omkring rettens pleje ved inddrivelse af restancer, så man også tage hensyn til at folk skal have mulighed for at klare dagen og vejen ved selvinddrivelse af gælden.
Vi mener i Atassut, at selvom man i dag kan indgå en aftale om ratevis tilbagebetaling af gæld, så er der alt for mange penge der ikke bliver tilbagebetalt til trods for at der afholdes kurser for de folk der skal inddrive gæld det vil sige inkasso-virksomheden.
Og det er derfor vi mener at metoder skal genvurderes nøje, selvom vi nu har det teknisk hjælpemidler som medarbejderne nu har til rådighed. Den teknologiske udvikling har medført, at man i dag kan nå ud til alle verdenshjørne via Internettet, selv fra det mindst hus. Derfor skal vi fra Atassut og ud fra forslagsstillerens tanker om ag bruge den teknologi vi har til rådighed om i dag bede Landsstyret om at være på forkant med den teknologiske udvikling og de muligheder det giver.
Og det er sagt under hensyntagen af de af forslagsstilleren fremførte tanker og forslag. Og det var så Atassuts bemærkninger til dette forslag og vi går ind for Landsstyrets svarnotat, og anbefaler at forslaget behandles i relevant valg forinden 2. behandlingen til efterårssamlingen. Tak.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen, og den næste der får ordet er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi altid støtte skatterestanternes betaling efter reglerne, da brugernes skattebetaling skal bruges til betaling af samfundets daglige gøremål. I dag sker skattebetalingen fra de enkelte borgere og ved fradrag af deres løn, hvormed de dermed udfører deres samfundsmæssige forpligtigelser.
Private foretagender uanset hvilke som er medansvarlige skatteydere har fået strammet reglerne for tilbageholdelse af deres skattebetalinger for nyligt, og fra Inuit Ataqatigiit regner vi med, at de derigennem som medansvarlige skatteydere vil udføre deres forpligtigelser om så virksomheden er på land eller er et fiskeriforetagender.
Med disse ord tager vi Landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren til efterretning og stemmer imod forslaget.
Vi siger tak til Olga Poulsen, hvorefter den næste taler bliver Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Lars-Karl Jensens beslutningsforslag om, at Landsstyrets ved ændring af gældende lov foranlediger, at banker ligesom andre arbejdsgivere får mulighed for inddrive skatterestancer, og Kandidatforbundet har så følgende bemærkninger ved 1. behandlingen.
Vi kan i Kandidatforbundet udmærket godt forstå princippet i Landstingsmedlem Lars-Karl Jensens beslutningsforslag, idet intentionen er at reducere skatterestancerne, men Kandidatforbundet finder det betænkeligt at banker ligesom andre arbejdsgivere får mulighed for, at inddrive skatterestancer.
Beslutningsforslaget harmonerer nemlig ikke med Retsplejelovens kapitel 7 om inddrivelse af restancer, og hvis forslaget skal realiseres er det nødvendigt med en ændring af retsplejeloven, og det kan kun ske hos det danske Folketing.
Vi forstår ganske udmærket Landsstyrets argumenter i deres svar til forslagsstilleren, men vi skuffede over, at konstatere, at Landsstyret ikke har vilje til at ændre på inddrivelsesproceduerne med henblik på en reduktion af restancerne
Det er jo et faktum, at restancer i skat, ligesom restancer til alle andre myndigheder ikke kan reduceres med mindre giver de ansatte bedre redskaber til at minimere disse. Da sådan et tiltag vil øge mulighederne for at inddrive flere restancer og ligeledes vil man også få ressourcer til at sanere gamle restancer.
Vi er sikre på i Kandidatforbundet, at man ved at øge eksisterende inddrivelsesmuligheder, så vil man få mulighed for at effektivisere inddrivelserne, og også samtidig også forbedre servicen over for kunderne.
Vi skal derfor anbefale fra Kandidatforbundets side, at man for at undgå restancerne til det offentlige fortsat øges tager initiativ til forbedring af mulighederne for sanering og forbedring af inddrivelsesmulighederne eventuelt ved ændring af Retsplejeloven og ved ændring af Grønlands hjemmestyres kompetencer.
Med disse korte bemærkninger har vi nu tilkendegives vores holdning.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen, og så er det forslagsstilleren, Lars-Karl Jensen, der får ordet.
Lars-Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.
Jeg kan måske sige, at vi måske kunne snakke om, hvem det er der har misforstået noget. Jeg kender godt de grønlandske love, hvor Retsplejeloven er et anliggende for Folketinget. Med hensyn til inddrivelse af gæld til restancer og en forebyggelse af gældsdannelser, og når vi så skiller de to ad, så har vi i henhold til vores egen lovgivning, og i henhold til vores egen bekendtgørelser så kan vi selv gøre det, sidst i 1996 den 2, maj har vi også selv lavet noget i den retning, nemlig at vi har en lovgivning om forebyggelse af gældsdannelse til det offentlige.
Men med hensyn til inddrivelsesmulighederne så kan vi også pålægge Landsstyret, at tage kontakt med Folketinget med henblik på. Men ser vi på Landsstyrets besvarelse, set under et , så kan jeg sige, at jeg er tilfreds med den, idet de også siger, at der gennem de sidste 5 år, der udfører man en statistik over skatterestancerne, hvorefter den så vil blive fremlagt overfor Landstinget.
I mit forslag var jeg inde på .. har jeg ikke tænkt på de forskellige inddrivelsesforretninger, idet jeg er vidende om, at kommunerne også selv har nogle inkasso-afdelinger. Skal jeg vende tilbage til kernen i mit forslag, så skal vi alle og arbejdsgivere, om det er på landvirksomheder eller om det er fiskeriforetagener.
Så har vi også en ordning om, at man hver måned skal udfylde et skema til kommunen, der angiver hvor mange medarbejdere man har, og det bliver så udsendt hver måned, men vi har også ret til at betale medarbejdernes skattebetaling til udgangen af året, og det betyder så også at de kan udskyde deres betaling af deres medarbejderes skattebetalinger til marts, april og nogle gange helt frem til maj måned.
Og det er nok ikke noget fremmede hos nogle kommuner, at når man så har udskudt betalingen, og så når betalingsdatoen kommer, og Aså har de allerede brugt deres medarbejderes skattebetaling til noget andet@, hvorefter de så beder om endnu en længere udskydelse, og det giver også ekstra arbejde til medarbejderne i kommunernes incassoafdelinger, fordi gælden så vokser. Og det kan så også betyde, at man så begynder alle de andre tiltag til inddrivelser af disse.
Jeg har indhentet nogen tal fra 1985-1990. Heri indeholder de en masse tal, og det samme gælder for perioden 1990-1995. Og så har vi så indført en lovgivning i 1996, som skal forebygge skatterestancer, og der kan vi så se, at restancerne har været dalende. Og det viser så den stramme politik vi så har hørt før på området. Men de penge, der burde tilfalde kommunekasserne og landskassen og med henblik på at inddrive disse, så synes jeg godt, at vi kan få en bedre forretningsgang på det.
Jeg forstår, at man har misforstået lidt noget af mit forslag. Når en arbejdsgiver sætter penge ind på et pengeinstitut, hvorfor kan kommunens incassoafdeling tage kontakt med banken og så få inddrevet den gæld vedkommende har i skat? Og selvom jeg er fristet til at kommentere de enkelte partiers ordførere, så for ikke at komme ind på en anden bane, så kan jeg se, at Siumut og Atassut lægger vægt på, at den bliver behandlet i et relevant udvalg. Og jeg sætter også min lid til Landsstyret, idet de siger, at de er i færd med at få afdækket restancerne her i den sidste 5- års periode. Og jeg håber så også på, at man også ser på de tal, der vedrører de foregående år. Også med hensyn til en eventuel sanering hos dem, der er ude af stand til at betale.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Tak. Og jeg vil også gerne sige tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger til forslaget og vores besvarelse. Og også fordi jeg kan mærke, at man bakker op omkring Landsstyrets besvarelse, hvorfor jeg er glad for det.
Med hensyn til de enkelte ordførere, der vil jeg komme med nogen kommentarer til ordførerindlæggene.
Tommy Marø fra Siumut kommer ind på, at vi skal gøre et eller andet for at formindske gælden til det offentlige. Men kommunernes incassoafdelinger har gode arbejdsredskaber, som ikke kan være bedre, såfremt de blev udnyttet fuldt ud. Incassocheferne har så en stor bemyndigelse, at såfremt en restant har penge liggende eller har en ejendom, så kan man konfiskere det, hvor man så siger, at vedkommende skal have grundlag for problemfrit at kunne fortsætte sit liv. Og resten kan man så konfiskere. D.v.s., at denne lovgivning ikke kan være bedre. Den giver mange store muligheder. Det er blot sådan, at kommunernes incassoafdelinger, og såfremt de udnyttede hele deres bemyndigelse, det er nok bare et spørgsmål om medarbejderne og afholdelse af kurser for disse og deres muligheder. Det er en mulighed, at de yderligere skal dygtiggøres, men jeg må sige, at de forskellige kommuner i samarbejde med Skattedirektoratet, der afholder man kurser, også med held. Og det betyder så også, at restanterne er nedadgående. Og det må vi sige er glædeligt.
Med hensyn til Kandidatforbundet, der er de skuffet over, at Landsstyret ikke har vilje til at ændre på inddrivelsesmulighederne. Men Landsstyret er ikke klar til at komme med en ny lovgivning omkring området, fordi vi mener, at den gældende lovgivning allerede er god nok, og at den indeholder alle de muligheder der behøves for at få det hele til at vende i den positive retning.
Med hensyn til forslagsstilleren. Her kan vi godt snakke om, hvem der har misforstået noget, men jeg må nævne, at ud fra forslaget drejer sig om restancer. D.v.s. en gæld, som burde have været betalt, men som ikke er betalt. Og det er så ud fra det vi har så udarbejdet vores besvarelse.
Og når virksomhederne har mulighed for at beholde deres medarbejderes skattebetalinger, at de så kan beholde det i op til 1 år. Det er ikke rigtigt. De skal betale det i løbet af en måned. Og derefter så har incassoafdelingerne mulighed efter at have fremsendt rykkere, så kan de så også lægge strafrenter på. Og på den måde, så kan de få hele inddrivelsesforretningen til at glide meget bedre. Og jeg synes, at man kunne køre inddrivelsesforretningerne på en meget nemmere måde. Det er så bare et spørgsmål om virksomhederne har så også mulighed til slutningen af et år, såfremt de ikke har indbetalt det i rater i løbet af året, hvor de så kommer med nogen budgetoverslag, der siger, at de regner med at have de og de indtægter i løbet af en periode, hvor man så aftaler om, hvornår man betaler de forskellige skattebetalinger. En arbejdsgiver kan ikke udskyde sin skattebetaling til året efter.
Jeg er også glad for, at forslagsstilleren også er glad for, at de forskellige oplysninger bliver givet videre til det relevante udvalg, og jeg er også overbevis om, at udvalget i dets arbejde også vil benytte sig af de oplysninger vi giver dem, ligesom man også undersøger den forretningsgang, der ligger ved inddrivelsesforretningen.
Lars-Karl Jensen, Siumut.
Som før nævnt, vi kan måske diskutere, hvem der har misforstået. Men det er selvfølgelig nogen ting, som dem der inddriver skatterne skal også følge, og det betyder så også, at nogen arbejdsgivere har deres medarbejderes skattebetalinger, som de beholder indtil året efter igen, hvorfor jeg nu blot vil glæde mig til de omfattende undersøgelser, således at man kan rette op på de ting, man kan rette op på, således man også opnår, at man dygtiggør medarbejderne dér og ikke alle kommuner har råd til at have en incassochef. Men det er vel noget vi måske kan tænke på.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Skatteområderne, det har forslagsstilleren også haft udgangspunkt i. Og det er derfor vi i vores ... men os i Kandidatforbundet har også tænkt på andre restancer, hvor vi så også har taget det med i vores kommentarer.
Incassocheferne har ikke mulighed for at tillægge renter, men Skattedirektoratet har i henhold til skattelovgivningen, der har de mulighed for at gøre det, men ikke incassocheferne. Det er direktoratet, der har denne myndighed.
Med hensyn til andre gæld, f.eks. til ESU, BSU, der er der så i henhold til lovgivningen og forordningerne, der har de heller ikke mulighed for at gøre det. Den eneste der kan lægge strafrenter på ligger i skattelovgivningen. Og dem der foretager inddrivelsesforretningerne i henhold til retsplejelovens kapitel 7, der siger Landsstyremedlemmet i sin besvarelse, at lovgivning omkring dette ikke kan blive bedre. Og når man siger sådan noget, så må det betyde, at vi måske er gået i stå, når vi siger, at man ikke kan forbedre forholdene i et vist område. Det var derfor vi ellers ønskede, at man skal finde muligheder, således at medarbejderne i kommunernes incassoafdelinger får bedre arbejdsvilkår.
Vi ved jo, at dem der inddriver kan på en eller anden måde kan stå som en slags domsinstans eller retsinstans. Men inddrivelsesarbejdet kan jo også gøres bedre, og jeg skal lige tilføje, idet vi også ønsker at 2. behandlingen af punktet her, at den så bliver behandlet i et relevant udvalg med alle de ting, der er blevet nævnt her i talerstolen.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Tak. Jeg skal ikke kommentere det yderligere. Jeg skal blot endnu engang understrege, at skatterestancer, dem skal man selvfølgelig arbejde med i Skattedirektoratet, men når det så er kommet så langt i sagsforløbet, så bliver de så sendt videre til incassoafdelingerne, og så er der så mulighed for at kunne ... at man så tager noget af deres ejendele eller penge for at lukke deres gæld. Men der er selvfølgelig også begrænsninger om, hvor meget man kan tage fra dem, der har noget gæld, fordi man skal ikke tage deres livsgrundlag væk fra dem. Og det gælder, når man ikke har vilje til at betale tilbage eller ikke overholder sine aftaler. Tak.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Her i forbindelse med debatten her, så regner vi med, at såfremt sagen skal gå videre, så må vi også bestemme, hvor den skal sendes videre til behandling. Men som medlem af Skatteudvalget, så kan jeg ikke forstå, hvad det er, der skal behandles. Og jeg kan kun understrege, at Landsstyremedlemmets forklaring er fuldstændig rigtigt. Og der er jo også flere borgmestre her i salen. Og jeg skal blot opfordre dem til, at de også gør brug af tilbudte kurser der er, fordi der kommer besøg til de enkelte kommuner, således at man så også afholder kurser for medarbejderne i incassoafdelingerne, hvorfor jeg også blot kan opfordre mine kolleger til selv at deltage i kurserne.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det er rigtigt nok, såfremt der kommer et kursus, så vil vi gøre os af det. Men når man selv har været inkassator og kender de begrænsningerne der er, hvor problemerne ikke uden videre kan løses, det er derfor man efterlyser dem herfra. Det er sådan, restanterne er ikke noget som man kan inddrage ejendomme fra eller ejendele fra eller konfiskere ting fra. Og det er dem, der ellers har penge og som hele tiden udfylde dem. Jeg kender det der kapitel og har selv erfaringer fra det og har arbejdet med det i 27 år. Prøv at spørge dem selv dem der arbejder med det, hvilke problemer de har, og så I så erfarer, hvad det er for nogen problemer de har, i stedet for at man blot med smil herfra gå på kursus. Det kan man ikke tillade sig.
Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Anton Frederiksen. Og der er ikke andre på talerlisten, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af punkt 49 med den konklusion, at et absolut flertal ikke støtter forslaget, men til trods herfor, så ønsker et flertal, at punktet bliver behandlet i udvalg inden 2. behandlingen til efteråret. Og punktet skal så behandles i Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen.