Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 45-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Dagsordenspunkt 45

Spørgsmål til Landsstyret ifølge ' 36 vedrørende mulig forbedring af forsy­ningsforholdene.

 

Jakob Sivertsen, spørgsmålsstiller, Atassut.

Tak. Hvordan kan Landsstyret fremme, at forsyningsskibe fra Danmark med vare ankommer på et tidligere tidspunkt til Grønland for at forbedre forsyningsforholdene samt at sidst an­komne skibes ankomster tilpasses til naturens forhold og storissituationen.

 

Vejrliget har ændret sig radikalt i de senere år, således at der på en veltilrettelagt måde, og ved at udnytte mulighederne kan forsyne Tasiilak og Ittoqqortoormiit med forsyningsskibe året rundt fra Danmark eller Island i de fleste af årets måneder. F.eks. ved at skibene anløber steder på et tidligere tidspunkt, og ved at sidste ankomst af skibe bliver udsat.

 

Rederierne er tilbageholdne med at realisere disse muligheder i de seneste år, selvom det uden videre kan lade sig gøre. De store rederier har med argumentation for, at Grønland var et utilgængeligt land i sejlskibenes tid, og at der kun var stenredskaber der blev brugt, indgået aftaler om mange millioner kroner i forsyningspligtens navn. Disse tilstande er i dag en saga blot.

 


Disse rederier er stadig meget tilbageholdende og følger ikke nøje med naturens ændringer, hvilket har til følge, at vi er nødt til at købe varer til en høj varepris med de små midler vi grønlændere har, fordi varerne er transporteret med fly. Det er dem der bør rette op på disse forhold.

 

Når man bærer forsyningspligten i Grønland bør man følge med i landets forhold samt de eksisterende muligheder, idet man bør søge, at indfri forsyningspligten på bedste måde over­for forbrugerne.

 

I det nordligere Grønland, i Disko-bugten er der ikke islæg i denne vinter, og på en rejse til Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Ilulissat erfarede jeg, at man ikke ville ændre på forsynings­forholdene, selvom man ved et hurtigt indgreb kunne opnå forsyning med friske varer, og ikke mindst at der var et udtalt behov for transport med produkter mens de er friske og disse for­hold kan vi ikke være overhørige.

 

I dag er det muligt via satellitter at følge issituationen og dets omfang fra dag til dag. Og det er derfor jeg mener, at hvis man følger med i forholdene og udnytter mulighederne, så kunne der i dag ske en væsentlig forbedring af vareforsyningsforholdene.

 

Jeg vil hermed høre om de forsyningspligtige af vort land vil forbedre serviceringen af forbru­gerne ved at udnytte mulighederne, og ved at udnytter vejrligskiftet som en fordel i det det er muligt at gøre det i dag. Tak.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Jeg skal erindre, at en forespørger har 4 minutters taletid, og Landsstyremedlemmet har minutter til rådighed, og andre har så mulighed for at markere sig, men det er mødelederen der bestemmer om de får taletid.

 

Men så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen,.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen spørger om hvorvidt et forsyningsskib kan sendes tidligere om foråret samt at man får anlæg af det sidste skib på et senere tidspunkt i dag. Dette begrun­des blandt andet med ændringen i det globale klima i de senere år, samt at det i dag er muligt at via satellitter, at følge issituationen og dets omfang fra dag til dag.


Landstingsmedlemmet stillede under Landstingets efterårssamling 1998 samme spørgsmål, dengang omhandlede det kun Østkysten. Jeg har forståelse for de af Landstingsmedlemmet Jakob Sivertsens fremført argumenter, men finder det ikke tilrådeligt, at ændre ved den eksi­sterende sejlmønster.

 

Besejlingen af Østgrønland og Disko-bugten er en bunden opgave, som bygger på adskillige årtiders maritim erfaring med yderst vanskelige isforhold. Landstingsmedlemmet omtaler de klimaændringer som verden har oplevet i de senere år, og mulighederne for derved, at bringe forsyninger af søvejen til Østgrønland og Disko-bugten tidligere og senere på året end førhen.

 

Det er hverken Danmarks Meteologiske Institut via Iscentralen eller Royal Arctic Lines A/S=s vurdering, at der er belæg for Landstingsmedlemmets konklusion. Navigitører i Royal Arctic Line A/S som har været tilknyttet grønlandsfarten i 20 til 25 år og som må anses for det tætte­ste man kommer i ekspertise i besejlingen af Grønland støtter denne opfattelse.

 

Et andet væsentligt aspekt som indgår i besejlingen af Grønland og især i islægsområderne er skibs og mandskabernes sikkerhed i grønlandsfarten. Erfaringer viser at nogle år bryder isen senere end andre og omvendt. fra en planmæssigt vurdering og af hensyn til den generelle forsyningssikkerhed, og for ikke at glemme den overordnede sejlplan er det besluttet, at også i 2002 at fastholde det nuværende besejlingsmønster.

 

Et scenario hvor man eksempelvis udskød ankomsten af sidste skib til Østgrønland eller Disko-bugten til senere ankomst kunne såfremt isen forhindrede skibet i at nå frem med vin­terforsyninger være noget nær en katastrofe for befolkningen i disse områder. Royal Arctic Line A/S følger issituationen omkring Grønland løbende og kan bekræfte at islæg i Disko- bugten i år faldt senere end normalt.

 

Royal Arctic Bygdeservice A/S hold da også M/S Aqqaluk Ittut længere end planlagt i områ­det, for transport af forsyninger til bygderne ud fra Aasiaat samt afskibning af eksportfrys fra Sisimiut. Ligeledes blev afskibere i Disko-bugten tilbudt ekstra anløb af M/S Irena Arctica lige før jul 2001, men afskiberne takkede nej grundet manglende tilgang af eksportgods.

 


Det afgørende for anløb af Disko-bugten er ikke så meget issituationen i Disko-bugten, men mere situationen omkring Attu Uumanna.... syd for Disko-bugten, hvor vestisen presses ind mod land med store isskrueninger til følge, som muliggøre sejlads med lastskibe. I februar måned i år overvejede Royal Arctic Line A/S efter opfordring fra Royal Greenland A/S ligele­des et ekstraordinært anløb med M/S Irene Arctica af Ilulissat, men issituationen ved Rifkold gjorde at anløbet af hensyn til skibets sikkerhed måtte opgives.

 

Royal Arctic Line A/S har i marts måned i år konstateret at vestisen ligger langt sydligere, så langt ned som til nordlandet ved Nuuk end set i flere år, hvilket da også har resulteret i, at et af selskabets indchartrede skibe måtte afvente bedring i issituationen i 2 dage inden afgang fra Sisimiut mod Nuuk var muligt og sikker for skibet.

 

Afslutningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at Royal Arctic Lines besejlingsplan er godkendt af Hjemmestyret.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet, og så forespørgeren mulighed for at komme med en kort bemærkning, og inden da så sal jeg lige sige, at såfremt vi skal kunne fortsætte med næste punkt igen, så må der være flere landstingsmedlemmer til stede i sagen. Men nu til forespør­geren Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.

Jeg er glad for, at man har taget imod dette forslag, og da jeg tog det op for et par år siden, så ville jeg nok ikke have taget det op igen, såfremt man have været lidt mere positivt med min forespørgsel dengang.

 

Men nu da det gamle KGH nu ikke længere eksisterer, så husker jeg, at de plejede på at an­komme på et tidligere tidspunkt, og jeg undrer mig over, at Royal Arctic Line som har erfaring med sejllads af Grønland, at der skibe så ikke er tilpasset områderne, så må jeg også minde om, at såfremt man havde tilpasset fartøjerne, så kan man sejle overalt i Grønland året rundt.

 

Den næste der har bedt om ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.


Det er en meget interessant forespørgsel som forespørgeren har stillet, og med hensyn til Lands­styrets besvarelse, hvor Royal Arctic Line i år i februar måned ellers har undersøgt mulighederne for yderligere en sejllads, men det blev der ellers også arbejdet med fra Ilulissat kommune, fordi som forespørgeren siger, så er det rigtigt nok, at islægget kommer langt se­nere i Diskobugten.

 

Forbrugerudvalget i Ilulissat og fabrikkens produktion, og det er så ud fra deres ønsker, at man har arbejdet videre med dette ønsker. Og Royal Arctic Line var ellers åbne overfor dette ønsker, men blandt andet fordi man kunne undgå midlertidige varemangler i området, og derfor synes jeg, at man oprindeligt har taget godt imod dette forslag, men det har man så alligevel ikke kunne gøre noget ved på grund af vestisen, også fordi ansøgningen kom for sent.

 

Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruk­tur, der kommer med de sidste bemærkninger.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg synes, at man bør forstå vores besvarelse på samme måde. Vi ved at Royal Arctic Line følger med i det behov der er, og den tilpasser også løbende deres muligheder og også følger med i vejrliget, men det væsentligst må være sikkerheden for skibene og dets besætning. Det er det primære.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Landstingsmedlemmet for Boliger og Infrastruktur. Og dermed er vi så også færdige med punkt 45.