|
Dagsordenspunkt 46-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, mandag den 6. maj 2002, kl. 12:32
Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Det er i henhold til ' 35 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespørgselsdebat. Og det er forslag til forespørgelsesdebat om mulighed og behov for at revidere reglerne om offentlig hjælp.
Efter min mening så har der gennem de seneste år været behov for at revidere regelsættet omkring offentlig hjælp. Baggrunden for dette krav er, at det efter min meninger nødvendigt, at yde hjælp til personer med et behov herfor. Ser vi på den hjælp der er blevet ydes af det offentlige kan man blandt andet se, at der igennem de seneste år har været behov for en tilpasning af området.
Eksempelvis kan en ægtefælle ikke modtage offentlig hjælp såfremt den anden ægtefælle har et arbejde til trods for at de har behov herfor. Eksempelvis kan et ægtepar med en god årsindkomst baseret på sommerarbejde have svært ved at betale blandt andet husleje, hvis den ene ægtefælle står uden arbejde om vinteren tiltrods for, at hvis de begge havde arbejde med lethed kunne have betalt husleje.
Derfor er det af afgørende betydning, at et ægtepar der modtager hjælp uanset om den ene part har arbejde, for igennem de seneste år er det blevet svære for en ægtefælle at klare de daglige fornødenheder for familien, såfremt den ene part er uden arbejde.
De seneste år har vidt, at når den ene part i et ægteskab bliver arbejdsløst, så vælger den anden part også at blive arbejdsløst, da den arbejdende ægtefælle ikke kan oppebære en særlig stor løn. Ved disse tilfælde bliver det nødvendigt at yde offentlig hjælp til familien, og efter min mening bør reglerne om offentlig hjælp tilrettes, da det efter min mening er nødvendigt at yde hjælp til en person der bliver arbejdsløst uanset om den en part har et arbejde.
Da det efterhånden stadig bliver sværere at klare dagligdagen om vinteren, hvor blandt andet udgifterne til varme stiger bør man politisk have interesse for at skabe beskæftigelse om vinteren.
Derudover er det de ældres og førtidspensionisters økonomiske situation stadigt blevet dårligere gennem de sidste par år. Det er blevet nødvendigt at yde offentlig hjælp til de ældre da den ydelse de modtager kun lige rækker til at klare deres økonomiske forpligtigelser.
Efter min mening bør vi arbejde for, at personer der uforskyldt bliver ude af stand til at oppebære en indtjening bliver tildelt en bedre offentlig ydelser, hvilket også gør sig gældende for de vilkår de ældre lever under.
Efter min mening bør i her i landet have råd til at yde en mere ensartet hjælp fra de offentliges side til bygderne og byerne. som eksempel kan nævnes, at man i Ilulissat fritager forældrene i børn i dagsinstitutioner for betaling af dagsinstitutionsplads i december.
Sluttelig mener jeg, at der bør ske en for hele landet gældende tilpasning af regelsættet omkring offentlig hjælp, således at regelsættet bliver tidssvarende, for selvom dagliglivet i 60'erne var billigere er det som bekendt blevet dyrere igennem de senere år.
Med disse bemærkninger ønsker jeg medlemmerne af Landstinget og Landsstyret e god debat.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Tak. Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked der kommer med en besvarelse.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold har fremsat forespørgsel om mulighed og behov for at revidere reglerne om offentlig hjælp. Forespørgslen er med tilladelse fra Landstingets Formandsskab henvist til mundtlig behandling.
Offentlig hjælp til de ældre og førtidspensionister er hjemlet i lovgivningen om offentlig pension. Det er den pågældende kommune som udefra pensionistens aktuelle situation og de lokale forhold foretager en vurdering af, hvorvidt personlige tillæg skal ydes. Dermed er de ældre i princippet ikke omfattet af landstingsforordningen om offentligt hjælp.
Landsstyret er allerede igang med, at arbejde for tilretning af regelsættet omkring offentligt hjælp. På forårssamlingen 2000 tilsluttede Landstinget sig redegørelse vedr. omlægning af sociale sikringsydelser, hvori Landsstyret anbefalede en klar adskillelse af sociale ordninger og arbejdsmarkedsmæssige ordninger, således at der fremover etableres en enstrenget offentlig hjælp ordning til de personer, som på anden måde ikke kan forsørge sig selv om sin familie. Og at der etableres en arbejdsløshedsforsikringsordning til de personer som alene har arbejdsløshed eller sygdom som årsag til, at de sørger en forsørgerydelse.
På Forårssamlingen 2001 fremlagde Landsstyret redegørelse for principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning som blev modtaget positivt af Landstinget. Redegørelsen indeholdt blandt andet en tidsplan.
For det første en fase 1 som indeholder en overgangsordning med tilretning i forordningen om takstmæssig hjælp med ikrafttræden 1. januar 2002. Og for det andet fase 2 - en ny lovgivning om en arbejdsløshedsforsikring til ikrafttræden 1. ja ur 2003. Samtidig ophævedes landstingsforordning om takstmæssig hjælp samt landstingsforordningen om offentlig hjælp skal tilrettes.
Efter behandlingen af redegørelsen blev forordningen om takstmæssig hjælp revideret, idet en ny forordning om takstmæssig hælp blev vedtaget på efterårssamlingen 2001, samt der blev nedsat en styregruppe der skal arbejde med henblik på etablering af en kommen de arbejdsløshedsforsikringsordning.
Landsarbejdsrådet fungerer som referencegruppe som kan drøfte forslag og problemstillinger samt fremkomme med anbefalinger. Det videre arbejde med fase 2 har vist, at flere forhold skal afklares før der kan udarbejdes forslag om lovgivning. Blandt andet skal afklares hvor vidtgående en adskillelse af ydelsesstrukturen i en kommende arbejdsløshedsforsikringsordning skal være for at sikre, at den arbejdsløse ikke fastholdes i en afhængighed af sociale ydelser.
her tænkes på, at dagpengeniveauet i en arbejdsløshedsforsikringsordning skal stå i et rimeligt forhold til lønniveau, således at der er et incitament til lønarbejde fremfor at modtage dagpenge. Samtidig skal dagpengeniveauet være over niveau for offentlig hjælp, for at sikre incitament til selvforsørgelse. Det skal kunne betale sig at arbejde. Det må derfor sikres, at der ikke er samspilsproblemer mellem de sociale ydelser til forsørgelse og den fremtidige arbejdsløshedsforsikringsordning.
Derfor skal der foretages nærmere statistiske analyser for at sikre en minimering af samspilsproblemer med de sociale ydelser til forsørgelse. Det har hidtil kun være mulighed for at foretage økonomiske konsekvensberegninger som hviler på grove skøn, på grund af et meget utilstrækkeligt datagrundlag. I marts 2002 er udkommet en ny socialstatistisk publikation, hvori blandt er statistikker over udgifter til takstmæssig hjælp og offentlig hjælp. Dermed er skabt væsentlige bedre muligheder for beregningsarbejdet.
Der skal endvidere undersøges nærmere, hvilke grupper som er registreret ledige og som ikke modtager takstmæssig hjælp, og i hvilken udstrækning disse grupper vil kunne være brugere af en fremtidig ordning.
Das takstmæssig hjælp modtagere udgør ca. 1/3 af de samlede antal ledige er der tale om en forholdsmæssig gruppe ledig der skal afdækkes. Ledigheden er på nuværende tidspunkt lav, de reelle problemer er sæsonledigheden og rådighedsforpligtigelsen. Der skal derfor til udarbejdelse af forslag til arbejdsløshedsforsikringsordning så vidt muligt tages højde for disse to problemer.
Arbejdsmarkedets parter skal finansiere ordningen. Til sikring af opstarten på ordningen skal der opbygges en egenkapital. Da arbejdsmarkedets parter skal være bidragsydere til ordningen skal de have mulighed for en mere indgående inddragelse i arbejdet. Den 12. og den 13. marts 2002 blev afholdt seminar om fremtidig arbejdsløshedsforsikrnigsordning, hvor arbejdsmarkedets parter deltog, der er planer om et opfølgende seminar i maj måned.
Med henblik på at sikre tilstrækkelig tid til forberedelser af den kommende arbejdsløshedsforsikringsordning har Landsstyret været nødsaget til at ændre tidsplanen således, at forslag til lovgivning kan fremsættes på forårssamlingen 2003, at indbetalingerne til ordningen træder i kraft pr. 1. januar 2004, og at den samlede ordning herunder udbetalinger træder i kraft den 1. januar 2005.
I den forbindelse skal landstingsforordningen om offentlig hjælp revideres så der ikke bliver samspilsproblemer mellem sociale ydelser og arbejdsmarkedsmæssige ydelser samt at der sikres en klar adskillelse mellem socialrelaterede og arbejdsmarkedsrelaterede ordninger.
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg er mundtligt orienteret om den ændrede tidsplan for dette arbejde. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens ordfører. først er det Ruth Heilmann, Siumut. Derefter Godmand Rasmussen, Atassut. men Først Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Forslag til forespørgselsdebat i henhold til ' 35 om mulighed og behov for at revidere reglerne for offentlig hjælp. Med denne overskrift fremlægger Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet forslag til forespørgselsdebatten.
Spørgsmål om offentlig hjælp drøftes jævnligt mellem forskellige kanaler også i løbet af en valgperiode. Socialreformkommissionen fik blandt andet til opgave at fremkommmet med forslag til revision af reglerne om offentlig hjælp, og opgaven blev drøftet fra 1995 til 1997.
Under behandlingen af sagen blev det konstateret at tildelingen af offentlig hjælp kan være meget forskellige fra kommune til kommune. Derfor opfordrer man kommunerne og KANUKOKA til mere ligelig fordeling af udbetaling af hjælp fra det offentlige i henhold til den gældende lovgivning.
En af opfordringerne er dygtiggørelse af sagsbehandlerne på området, og det er glædeligt at kommunerne og KANUKOKA på en række områder af egen kraft er i gang med videre uddannelse af deres medarbejdere.
Man skal også ligge mærke til, at en hinanden nærliggende kommuner virker for mere uniformeret ordning, så som Midtgrønlands Kommunale Sammenslutning. Man skal også huske på, at kommunerne via deres selvstyre har ret til træffe beslutning om dispositioner om tildeling af offentlig hjælp og forbedringer af deres offentlige service i henhold til deres egen prioritering. Også blandt andet af størrelsen af de personlige tillæg samt størrelsen af den offentlige hjælp der skal ydes.
Socialreformkommissionen anbefalede at tildelingen af offentlig hjælp må vægtes ligeligt og administreres derefter. Som følge heraf bad Landstinget Landsstyret om ændringer af de sociale sikringsydelser, og som det fremgår af redegørelsen om disse har man ændret på reglerne om takstmæssig hjælp i samarbejde med de berørte organisationer. Resultatet blev, at man kan få takstmæssig hjælp uden skelen til hvilke organisation man tilhører. Man kan også nævne loven om arbejdsløshedsforsikring som skal behandles i 2003, og som træder i kraft fuldt ud pr. 1. januar 2005.
Da vi fra Siumut ligger vægt på arbejdet foregår i forståelse med relevante parter er vi tilfredse med Landsstyrets hidtige håndtering af sagen. Vi er enig med forslagsstilleren i at de trængende skal have hjælp. Da dette kun kan ske ved henvendelse til kommunen er det vigtig at henvende sig i tide. Vi har alle ret til at få offentlig hjælp efter berettiget behov. Man skal eksempelvis give meddelelse om opstået arbejdsløshed, og som vi sagde så må man give meddelelse inden problemet reelt opstår, idet man dermed letter sagsgangen fra alle parter.
Derfor mener vi fra Siumut, at det er meget vigtigt med informationsarbejde og vi skal opfordre Landsstyret til at virke for mere intensivt informationsvirksomhed om sådanne emner.
Fra Siumut er vi enig med Landsstyret i, at det må betale sig, at kunne arbejde, og at offentlig hjælp først skal benyttes når der er reelt behov herfor. Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svar og deres håndtering af sagen til efterretning.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Tak. Den næste der får ordet er Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Vi har følgende kommentarer fra Atassut til Mads Peter Grønvolds meget forståelig og velbegrundet forslag. Vi skal bekræfte det rigtige i Landsstyremedlemmets svar herpå, da de nævnte kommuner allerede har mulighed for at yde økonomisk tilskud.
Der er ingen tvivl om, at såfremt kommuner har begrænsede midler vil de støtte det fremkomne forslag fuldt ud, men vi ved at kommunerne økonomiske formåen er meget forskellig fra kommune til kommune.
Vi vil fra Atassut allerede udtrykke vores tilfredshed med Landsstyremedlemmets svar på, at der allerede er arbejder i gang der vedrører revision af reglerne om offentlig hjælp. Vi må på baggrund af Landsstyrets svarnotat konstatere, at fremtiden synes at være meget lysere.
Men det af de af forslagsstillerens fremkomne bemærkninger, hvor man i Ilulissat har undladt at opkræve for 1 måneds betaling for børnehaver kan jeg ikke se vi kan blande os i. Vi er meget tilbageholdende i Atassut til at blande os i kommunernes dispositioner.
Og med disse ord godkender vi Landsstyrets svarnotat.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Tak. Og den næste der får ordet er Paninnguaq Olsen. Det var ellers Asii Chemnitz Narup der skulle have været ordfører, men på grund af forkølelse, så er det så Paninnguaq Olsen i stedet for der får ordet.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold fremsætter et forespørgselsdebat om nogle meget vigtige spørgsmål.
Vi forstår i Inuit Ataqatigiit at fremlæggende har en grundliggende debat af Landstinget regler om offentlig hjælp for øje ved fremlæggelsen. og ved fremlæggelsen kommer han ind på den vigtigste, fastsættelse af de sociale ydelser for eksempelvis ægtepar der får offentlig hjælp.
Vi hilser forslaget velkommen da vi mener at tiden er inde til en grundliggende vurdering af Landstingets regler for offentlig hjælp, og fornyelse i forhold til de nuværende realiteter samt justering af bestræbelserne for fornyelse af Landstingets sociale politik.
Der er nu gået 5 år siden Socialreformkommissionen fremkom med deres betænkningsforslag, og Socialreformkommissionens ændringsforslag er ikke blevet ført ud i livet endnu. Inden vi fra Inuit Ataqatigiit fremkommer med vores udtalelse om forordningens grundlag og formål samt de vigtige ting, så skal vi udtale følgende:
Et velkørende samfund er et med et arbejdsmarked som giver gode mulighed for arbejde, og som har et passende niveau for de kvalifikationer som borgerne har. Et velkørende samfund er et samfund som vi arbejdere og funktionærer har mulighed for en vedvarende udvikling i arbejdet også rent menneskeligt. Når disse ting er sikret, så sikrer man mennesket mulighed for at forsørge sig selv, og derved sikrer man menneskets evne til at klare sig selv.
Mulighederne i arbejdsmarkedet er i dag ikke så godt, at alle tiltag vi har nævnt kan udføres. Menneskerne kommer ud for arbejdsløshed som kan udmunde ud i en midlertidig arbejdsstandsning, der kan skyldes sygdom. Det er kun naturligt at folk der står uden arbejde eller er blevet syge får offentlig hjælp og nogle af mulighederne for at få offentlig hjælp er grundlagt i Landsstyrets forordning for offentlig hjælp.
Efter Inuit Ataqatigiits mening skal formålet med offentlig hjælp være, at yde hjælp til dem der midlertidig ikke kan forsørge sig selv, så de ikke kun økonomisk og dertil hører, men også menneskeligt og familiemæssigt kan få hjælp.
Forebygge de menneskelige- og medmenneskelige problemer, tilstadighed udvikle mennesket lyst og evne til selvforsørgelse, at formindske den tid hvor mennesket regner med og har behov for offentlig hjælp, at opfordre til tiltag til udvikling af de arbejdsmetoder for offentlig hjælp.
Ved siden af hjælpen til mennesker og
familier, at arbejde for større grupper i samfundet, også få hjælp.
Vi skal i Inuit ataqatigiit udtrykke vores
mening for hvad vi synes er vigtigt for grundlaget, for offentlig hjælp:
A. med
hensyn til arbejdsmetoderne, hurtig indgriben, styrkelse af socialforsorgsmedarbejdernes
samarbejde, arbejde åbent høfligt, menneskeligt, under fuldt medansvar i alle
forhold med de implicerede, at vi til stadighed respektere at man kan få hjælp,
også ved at bruge det grønlandske sprog, og ben.
Det vigtigste i grundlaget er
hjælpen, her for det første betydningen af menneskets handlemåde, og medansvar
for sit liv, hensynet til mennesket grundlæggende behov, fysisk følelsesmæssigt,
medmenneskeligt og åndeligt. At give mulighed for god og givtig kommunikation
mellem menneskets forhold medmenneskerne. At have et godt øje til menneskets
muligheder og stærke sider. At give mennesket mulighed for én til stadighed
menneskeliv, og arbejdsmæssig udvikling. At opfordre til menneskets mulighed
for at deltage i samfundets udvikling samt give mennesket følelsen af at være
vigtig for udviklingen i samfundet.
Med andre ord, efter at have vurderet
de grundlæggende sider, i Inuit ataqatigiit, at den gældende forordnings virke
mener vi at det er nødvendigt at sprede virkningen, således at det ikke kun er
dem der allerede har problemer der hjælpes, men at rette vejen for en
forebyggelse, således at det ikke kommer i vanskelligheder.
Vi mener i Inuit ataqatigiit at det
er nødvendigt at træffe en afgørelse for vigtigheden af alle formål og grundlag
for reformen. Inuit ataqatigiit mener at socialhjælpens udformning i vort land
i organiseringen, i for høj grad ligner noget udefrakommende. Det er på tide at
tilpasse de administrative, og andre arbejdsformer til det i vort land, og for
vort folk gældende forhold. Vi må som lovgivende forsamling opfordre hertil,
samt at dette grundlægges ved forordninger.
Vi skal i forbindelse hertil fra
Inuit ataqatigiit opfordre tinget til at tænke på at, socialreformkommissionens
opfordring til fastsættelse af det sociale
ydelser i hele landet, at ydelserne til at ledige får, efter at
regningerne er betalt, skal have en ens størrelse ved fastsættelse af en
mindstesats. Dette harmonerer med borgernes ønske og krav om ens tjeneste fra
myndigheders side, og dertil skal siges, at forordningens realisering ventes
utålmodigt fra borgerne.
Landsstyremedlemmet for sociale
anliggender kom i sit svar til Mads Peter Grønvold, at udarbejdelsen af
arbejdsløshedsforsikringen er forsinket i forhold til planerne, og at man
regner med at udbetalingerne af arbejdsløshedsforsikringsordningen vil være klar
til at komme i brug de 1. januar 2005. Vi mener i Inuit ataqatigiit at man ikke
skal vente på det, men at man realisere socialreformkommissionens
indstillinger, og at dette gøres så snart som muligt.
I forbindelse med lovgivningen for
arbejdsløshedsforsikringen, skal vi Inuit atqatigiit ikke undlade at opfordre
til at Statsministeriet rådgivende udvalg for Grønlands økonomi, også har, at
man så kommer med en kort, et kort citat. At set under et, så bør man også have
god forståelse for at man i forbindelse med arbejdsløshedsbetalingen, at man
så også finder ud af hvordan man finansierer det.
I Inuit ataqatigiit regner vi med at
det ting man skal være påpasselige med, det er selvfølge noget man skal
undersøge nærmere, og at man så tilrettelægger arbejdsløshedsforsikringen på
denne måde.
Også vedrørende kommunernes
selvstændighed. I vort lands 18 kommuner, er kommunernes selvstændighed i
højsædet, med hensyn til styringen. Denne tilrettelæggelsesmetode kommer man
frem ved at kommunerne selv kan fastlægge størrelsen af skatten. Med grundlag
på kommunernes selvstændighed, er fastlæggelsen af det forskellige
forordninger for sociale ydelser udarbejdet. For eksempel kan nævnes de sociale
ydelser for børn og unge, og deri har de enkelte kommuner ret til, selv at
fastsætte størrelsen at det sociale ydelser. Men dette medfører, for borgerne i
vort land set som en helhed, at det sociale ydelser for borgerne er meget
forskellige, og det har ført til mange protester.
Vort mål i Inuit ataqatigiit, er at
alle i landet, hvor de end er, behandles ens af myndighederne. Så tiden er inde
til en revurdering af kommunernes selvstændighed, for at borgerne ikke skal
være ofre for en sådan forordning. Det ville i denne forbindelse være rart at
vide hvad kommunernes landsorganisation har af tanker i den forbindelse.
Én af de ting vi fra Inuit
ataqatigiit mangler er, nøjagtige oplysninger om hvad vi har af rådighed, som
grundlag som folkevalgte at tage beslutning efter, ikke mindst har salene fra socialforsorgen
været fuldstændig mangelfulde. Og derfor er vi glade for at Landstinget i
efteråret 1999, ved en ekstra bevilling til Grønlands statistik, har fået
mulighed for at få nogle tal på det sociale forhold. Et af det største
resultater af bevillingen, har vi nu set her til foråret, fordi for nylig så
kom der nogle oplysninger om hvad det sociale område har fået af sociale
ydelser i 2001. Det flere af oplysninger kan give stof til eftertanke. I løbet
af 2001, hvad der folk mellem 25 B 44 år, der har så 3 af dem fået offentlig hjælp, men desværre kan man ikke
se hvor lang tid det har fået den offentlige hjælp, og dermed ikke se, hvem der
reelt der har haft størst problemer med at få arbejde, og dermed også har
menneskelige problemer.
Far Inuit ataqatigiits side ønsker vi
at man fremover også afdækker sådanne forhold, således at vi kan få oplysninger
om det, således at vi også kan tage initiativer til at få flest mulige i arbejde.
I Grønland er der i det sociale område, og når vi snakker om det, så snakker
man også om at vi skal rette op på det sociale ydelser, hvorfor vi nu skal
henviser til Statsministeriets rådgivende udvalg for Grønlands økonomi, og én
af det ting man nøje har undersøgt er det dem får sociale ydelser i henhold til
forordningen. Hvordan er koordineringen med det sociale ydelser, og man har
også fået afdækket at det sociale ydelser ikke netop animerer til at ville få
et arbejde, og formålet med det sociale ydelser må være at de vil have vilje
til selv at indtjene til deres livopretholdelse, hvorfor vi også opfordre
Landsstyret og socialudvalget til at man nøje vurderer forordningen om det
sociale ydelser, således at man også vurderer det nøje.
Og med disse bemærkninger ønsker vi
at alle bemærkninger der er kommet ved Mads Peter Grønvold=s forslag, her i forbindelse med punkt 80, at det så
bliver taget med. Vi var til socialudvalget, for at der ikke skal være tvivl
om det, så kan man ikke tage nogen beslutninger om noget ved
forespørgselsdebatter, lige som man heller ikke kan sende ting videre til
udvalgsbehandling.
Anders
Andreassen, mødeleder, Siumut.
Så er det Loritha Henriksen der får
ordet.
Loritha Henriksen, ordfører,
Kandidatforbundet.
Her fra Kandidatforbundet følgende
bemærkninger til Landstingsmedlemmet Mads Peter Grønvold forslag til
forespørgselsdebat.
Kandidatforbundet forstår
forespørgslen udmærket, idet problemet jo har været debatteret flittigt her i
Tinget, i løbet af de sidste år, og utålmodigheden har efterhånden bredt sig
med hensyn til en regulering.
Forslagsstilleren efterlyste tydeligt
en hurtig regulering af den offentlige hjælp, og hans argumenter er
utvetydige, og det fremgår tydeligt at udbetaling af offentlige hjælp er belevt
belastning.
Forslagsstilleren efterlyser en løsning,
som vi udmærket forstår. For så vidt angår Landsstyremedlemmets svarnotat, så
er vi kede af at høre, at Landsstyremedlemmet meddeler at reguleringen af
forordningen om offentlig hjælp, som allerede planlagt er blevet udskudt endnu
engang. Selvom Landsstyremedlemmets bemærkninger i sit svarnotat er
forståelige, skal vi endnu engang erindre om at, vi under sidste samling, på
baggrund, af til os udleverede veldokumenterede oplysninger, har ført en
debat, og har fastsat overfor et ikrafttræden af den nye forordning. Vi kan
derfor ikke umiddelbart ikke acceptere argumenterne for at man udskyder 1.
behandling endnu engang, idet debatten og behandlingen i udvalget har krævet
meget tid på baggrund af ønsket om en seriøs behandling. Og det gentager jeg at
det er jeg ked af, at fremlæggelsen først vil ske under forårssamlingen i
2003.
Vi finder som sagt udskydelsen
ærgerligt, idet aktuelle forhold gør at de familiers forsørgelse bliver ramt
hårdt, når den ene af ægtefællerne bliver midlertidigt ramt af ledighed,
hvilket som regel betyder, at en families levevilkår, og evne til at passe
deres økonomiske forpligtelser bliver forringet mærkbart, og markant til stor
psykisk gene for den bliver ramt af ledigheden.
Med disse korte bemærkninger tager vi
Landsstyrets svar til efterretning, og skal anmode om at det varslede
forordninger behandles på et tidligere tidspunkt, uden at vente på Landstingets
forårssamling 2003.
Anders
Andreassen, mødeleder, Siumut.
Tak. Så er det forslagsstilleren Mads
Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører,
Kandidatforbundet.
Baggrunden for mit forslag har været
at, jeg mente der var behov for en regulering af reglerne om offentlig hjælp. I
Landstinget har 95 til 97, har socialreformkommissionen haft gang i sit
arbejde, og fremkommet med en betænkning med klare anbefalinger, som blev
afleveret til landstinget, dog uden at det er blevet realiseret fuldt ud, eller
manglende realisering. Og det er det, jeg mener og har været baggrund for mit
forespørgsel.
I forbindelse med mit forslag til
forespørgsel, skrev jeg blandt andet at, man i sommerperioderne, hvor der ikke
er mangel på arbejde, men når sommeren er ovre, og når den ene for eksempel
bliver ledigt, så familierne svært ved at leve op til deres forpligtelser, og
for det offentlige for eksempel, til betale regninger, hvorfor der er en hel
del der ikke får den fornødne hjælp, på grund af mangler i vores gældende
regler om offentlig hjælp.
Jeg finder samtidigt, at det er
vigtigt at det lokale sagsbehandlere på kommunerne, også skal, også har behov
for kurser, og sætte sig ind i den gældende lovgivning, der i mener jeg at der
også er et mangel der.
Som bekendt er det sådan, at der i
det senere, at der er flere kommuner, sådan at der er mangel på uddannede
personale indenfor det sociale område, for eksempel socialrådgivere, hvorfor
der i visse byer er, sådan at, for eksempel det folk som har ret til offentlig
hjælp, at de ikke får den fornødne hjælp og rådgivning, på grund af for dårlig
rådgivning fra kommunernes side, og det er et problem som vitterligt eksisterer
i visse kommuner, men som endnu ikke er blevet løst. Mangel på uddannet
personale skyldes også at kommunerne ikke kan tilbyde, for eksempel
socialrådgivere, den fornødne lønmæssige, eller den fornødne lønsats tiltrække
uddannede.
For så vidt angår mener jeg
personligt, at det folk, der i det daglige sidder med det sociale arbejde, at
der er behov for at disse til stadighed uddannes og at der til stadighed
afholdes kurser omkring gældende regler, således at de kan yde den bedste
service overfor de modtagere af offentlig hjælp, der nu engang er.
Til Siumut og Atassuts
ordførerindlæg, så er, så tager disse Landsstyrets svarnotat generelt til
efterretning, selvom man går ind på socialreformarbejdet, der er foregået i
socialreformkommissionen, omkring offentlig hjælp. Og jeg er lidt skuffet over
at de ikke har stillet krav, til landsstyrets fortsatte arbejde, men jeg er dog
glad for at Inuit ataqatigiit fremfører en hel del punkter, som kan bruges i
det videre arbejde, og jeg er derfor glad for at Inuit ataqatigiit har fremført
det de siger. Fordi det viser at de vitterligt er interesseret i at der er
behov for en revision af reglerne, og ikke kun sige ja og amen til hvad Landsstyret
siger. Jeg derfor glad for det bemærkninger som er fældet fra Inuit
ataqatigiits side, ligesom jeg også er glad for den støtte, som mit forslag har
fået fra Kandidatforbundet.
Det jeg blot mangler er at, man på
baggrund af socialreformkommissionsarbejdet i 95 B
97, at vi nu ikke har, at vi har ventet for længe, er træt af at vente på at vi
fører anbefalingerne fuldt ud livet, fordi socialreformkommissionen nu
vitterligt har anmodet om at man tilretter reglerne om offentlig hjælp på
flere områder, og et områder som jeg mener at Landsstyret sagtens kunne have
klaret.
Og med disse bemærkninger skal
afslutningsvis sige tak for de faldene bemærkninger, selv om nogle partiers
bemærkninger synes at være utilfredsstillende.
Anders
Andreassen, mødeleder, Siumut.
Tak. Så er det Landsstyremedlemmet
for sociale anliggender og arbejdsmarked, Ole Dorff, med bemærkninger til det
faldende bemærkninger.
Ole
Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
På Landsstyrets vegne siger jeg mange
tak for det faldende bemærkninger til vores svarnotat. Jeg bemærker at
Landsstyret er interesseret i, meget interesseret i det varslede forordningsforslag,
som vi har lagt op til.
Vi er som sagt i fuld sving med at
revidere reglerne, på baggrund af Landstingets beslutninger, og det vil jeg
gerne præcisere, fordi vores arbejde vitterligt har udgangspunkt i Landstingets
tidligere beslutninger. Jeg har tidligere sagt at, for så vidt angår taktmæssig
hjælp, at hele området, så er der en gældende forordning, som gælder fra 1.
januar, men den vil blive afløst af en ny forordning om
arbejdsløshedsforsikring, som vil blive fremlagt senere i år, og efterfølgende
vil vi også fremsætte et forslag til ændring af Landstingsforordning om offentlig
hjælp, som også vil være omfattende.
Til sidste taler, nemlig
forslagsstillerens Mads Peter Grønvold skal jeg sige at, socialreformkommissionens
betænkning, og det der i, anbefalinger det der i, så er jeg ikke enig i at der
ikke er sket noget, fordi der vitterligt er sket på området. Det er rigtigt at
Socialreformkommissionens betænkning blev godkendt af Landstinget i 97,
ligesom anbefalingerne i betænkningen, hvis man læser igennem, så har en stor
del af anbefalingerne blevet løst her i Landstingets. Der er selvfølge nogen
områder som , hvor vi endnu ikke er færdige, og det er netop de områder som vi
nu arbejder på at færdiggøre i den kommende tid.
For så vidt angår uddannelse, videreuddannelse
af medarbejderne på socialkontorerne, så skal jeg sige at, socialarbejderne som
vi for eksempel drøftede i sidste uge, i forbindelse med spørgsmål fra Anthon
Frederiksen vedrørende kurser, uddannelser til socialarbejderne, så redegjorde
jeg for hvilke muligheder der var, og hvilke initiativer der allerede var
igangsat, og at der allerede var igangsat omfattende initiativer i den retning,
og at disse vil fortsætte i den kommende tid, hvorfor der er mulighed for, også
via forskellige kurser som alle kommuner heldigvis deltager i at disse kan være
en mulighed for at medarbejderne kan blive ajourført med den nye lovgivning.
Det er rigtigt at det ikke altid, at
vi ikke altid har uddannet personale til at tage sig af det sociale område,
men heldigvis på trods, det er ikke en hindring for at vi hele tiden gør et
ihærdigt arbejde, for at søge problemet. Jeg mener at vi faktisk bør sige tak
til det omfattende arbejde som de folk udfører, selv om de ikke har den
fornødne uddannelsesmæssige baggrund. Det er selvfølge også sådan at,
befolkningens ønsker også bliver afvist fra det offentlige, som forslagsstilleren
også var inde på, men der kommer en afvisning, så har afviste krav på en forklaring
på hvorfor pågældende er blevet afvist, og som der også skal meddeles, hvilke
klagemuligheder der er. Og det er en pligt som alle kommuner har, hvorfor
disse også bliver berørt indenfor de forskellige kurser der bliver afholdt.
Til Kandidatforbundets bemærkninger
omkring en arbejdsløshedsforsikringsordning, og udskydelse af dette, hvad det
skyldes, så skal jeg sige at da man påbegyndte arbejdet, så har man, så vidste
man ikke hvor omfattende dette ville være, men ikke så langt inde forløbet
erfarede man hvor stort et arbejde der egentlig krævedes, og at der var behov
for at der blev givet den fornødne tid til at alle involverede parter kunne
deltage i arbejdet, aktivt. For at sikre at den fik bedste ordning.
Som Inuit ataqatigiits ordfører
sagde, så har man manglet en del statistisk materiale, tal med mere. Og man har
haft således fra begyndelsen ikke haft det helt brugbare statistikgrundlag, men
det har vi heldigvis løst, fordi man har statistiskkontor har skaffet det
nødvendige materialer og redskaber til at vi kan gå videre med arbejdet.
For så vidt angår den fremtidige
arbejdsløshedsforsikringsordning, så skal man vide at forskellige
organisationer skal deltage i ordningen, således at ordningen, en ordning som
gerne skulle finansieres både fra arbejdstagers og arbejdsgivers side. Sagens
stade er nu at der i marts var en seminar om ordningen, hvor der var nogle
organisationer som allerede på forhånd har givet tilslutning til oplægget. Men
der er også organisationer som er betænkelige, ligesom der allerede er organisationer
som ikke vil med.
Den ny, hvis vi skal realisere vores
oplæg om et fremtidigt arbejdsløshedsforsikringsordning, så er der behov et tæt
samarbejde med de berørte organisationer, og det er vi vågne overfor fra
Landsstyrets side, hvorfor. For så vidt angår det organisationer som tvivler så
vil vi gerne sikre at disse også kan gå ind for sådan ordning. Men vi kan,
efter min personlige overbevisning, så kan vi ikke indføre en ordning, som
ikke har fået accept fra de forskellige organisationer, og det blandt andet på
den baggrund at denne er blevet udsat.
Det samme erfaringer har også gjort
sig gældende på Færøerne, hvor man indført en arbejdsløshedsforsikringsordning
for ikke så mange år siden. Og erfaringerne fra Færøerne viser at der har været
store problemer i forbindelse med etableringsfasen. Ligesom det også har
erfaret at hvis de havde udsat ikrafttrædelsen lidt senere, så kunne de have
indført en bedre ordning, hvorfor de har gjort. På baggrund af de erfaringer de
har, så har vi ønsket at vi ikke fik det samme problemer, og jeg håber at vi
tager godt imod. Så har meldingen været fra Færøsk side, at de har haft nogen
problemer som bliver givet videre til os. Og således vi også der igennem kunne
få indblik i, hvad det er vi skal undgå i forbindelse med etableringsfasen.
Til Paninnguaq Olsen, Inuit
ataqatigiit, efterlysninger, for så vidt angår Landstingsforordningen om
offentlig hjælp, så har vi i den forbindelse allerede meddelt at debatten er i
gang. Men nærværende sag omkring en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning,
og den gældende forordning. Så skulle denne gerne høre sammen med, eller hænge
sammen med regler om offentlig hjælp, altså med landstingsforordning om
offentlig hjælp. De 2 ting skal hænge sammen.
Vi skal først på baggrund af hvilken
arbejdsløshedsforsikringsordning vi skal etablere, så kan vi først
efterfølgende justere landstingsforordningen om offentlig hjælp, således at vi
skiller de 2 ting ad. Som sagt er vi i gang med arbejdet på baggrund af
Landstingsbeslutninger på forårssamlingen 2000 og 2001.
Det blev også fra Inuit ataqatigiit=s side nævnt at folk der har behov for hjælp, også skal
have dette hjælp hurtigt, det er jeg selvfølge enig i.
For så vidt angår Statsministeriets
rådgivende udvalg vedrørende grønlands økonomi, for så vidt angår det social-
og arbejdsmarkedsmæssige områder, så vil disse også indgå i vores fortsatte
arbejde, således at det bliver en del af de ting der skal drøftes videre. Det
er selvfølge sådan at arbejdet og glæden til arbejdet, det må være det
vigtigste, hvorfor det i forbindelse med arbejdsløshed og økonomisk hjælp under
arbejdsløshed, at så må vi fastsætte satserne, således at vi kan animere folks
selvopholdelsesdrift, ved egen arbejde, således at det hele tiden kan betale
sig at have et arbejde, og det er det vi skal sikre.
Og det blev også sagt at der er
forskel på servicen, indenfor det sociale område, på mellem de rige og fattige
kommuner. I dag er det sådan at vi har et kommunalt selvstyre, hvor kommunerne
til selv at vurdere forhold indenfor det gældende rammer. Det er derfor ikke
mærkeligt at der er forskelle i kommunernes hjælp, imellem de kommuner er i
økonomiske vanskeligheder, også de kommuner som ikke er så økonomisk
velstillede. Og det er beklageligt og det burde faktisk ikke være tilfældet, og
det har man faktisk fremført, ikke mindst fra ældres side, hvor man klagede
over det forskellige forhold der fra kommune til kommune. Men det er også et
område som vi altid er årvågne for og forsøger at løse.
Til Atassuts ordførerens
bemærkninger, så har jeg bemærket at det siger, det for så vidt angår, at hvis
kommunen havde en god økonomi, så havde det nok været sikkert at kommunernes
ydelser havde været højere. Jeg skal i den forbindelse præcisere, som jeg også tidligere
har sagt, at man må lægge til grund, at det vigtigste må være at der til
stadighed er arbejde til vedkommende. Og at det skal kunne betale sig at
arbejde.
Siumut ordfører Ruth Heilmann sagde at,
hun kom med nogen forskellige påpegninger som også ligner, det påpegninger der
er fremkommet fra de andre partiers side. Hvor hun også kommer ind på kurser,
med videre, og at det bliver mere kontinuerlige.
Ruth Heilmann kom også ind på at, når
folk bliver bedre til at henvende sig til kommunen, og det er vores problemer,
uden at vente på at problemer ovenpå vores arbejdeY at dette vil
være en meget lettelse for sagsbehandlingen i kommunerne. Folk skal også lære
at henvende sig hurtigt til kommunen, fordi og ikke vente til sidste øjeblik,
for eksempel når det skal sættes ud af lejligheden. Derfor er det meget
vigtigt at folk også lærer at henvende til kommunen ligeså snart de støder på
et problem. Og at man fra kommunens side også gør opmærksomme på det, og ikke
blot venter på hinanden. Hurtig henvendelse kan også sikre en hurtig hjælp.
Siumuts ordfører kom også ind på at
man gjorde mere ud af det, overfor borgerne, og vi vil derfor selvfølge fra
Landsstyret sætte dette op, således at vi også kan føre en mere intensivt
informationsvirksomhed om disse emner.
Afslutningsvis skal jeg atter sige
tak til det faldende bemærkninger, og meddele at det fortsatte arbejde omkring
reglerne offentlig hjælp, og hvilke principper der skal være der, at den debat
er i gang, og jeg er glad for at denne debat forgår, og jeg forventer ikke at,
og ønsker ikke at vi stopper her, men at vi til stadighed drøfter området,
således at vi får det bedste regler der er til glæde for det fleste. Og regner
fuldt og fast med at vi gennem et samarbejde kan opnå dette. Tak.
Anders
Andreassen, mødeleder, Siumut.
Vi siger tak til landsstyremedlemmet,
den næste der har bedt om ordet er Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth
Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Til Mads Peter Grønvold=s forespørgsel. Så mener jeg at vi alle har præciseret
problemet, som vi også har drøftet igennem flere samlinger. Vi har haft flere
debatter om emnet, og disse debatter har ligget til grund for Landstingets
nuværende arbejde. Men jeg håber, men jeg mener det er vigtigt at præcisere at,
det er sådan at kommunerne har et tilpasset selvbestemmelsesret i det
kommunale selvstyre. Kommunerne har ønsket øget selvstændighed, også i
forbindelse med socialreformmæssige arbejde, også i forbindelse med kommunalreformarbejdet.
Hvor ved det også har ønsket at det selv ønskede at styre det områder der
hedder personlige tillæg til for eksempel til pensionisterne.
Det er rigtigt at problemet er, at
disse bliver øget på baggrund af det forskellige økonomiske forhold i
kommunerne, som er blevet mere mærkbart i de senere år. Ikke mindst i de senere
år hvor der sket noget fabrikslukninger, hvor for eksempel arbejdernes forhold
er blevet meget forværret. Men Siumuts side. Så mener vi at der også nu er
mulighed for at yde disse mennesker hjælp.
Det hjælper selvfølge ikke ens psyke
at man får offentlig hjælp selvom man hellere gerne vil have et arbejde. I den
forbindelse, så må man også se på at det offentlige midler også bliver fordelt
mere ligeligt blandt de enkelte kommuner, for at undgå at vi kommer i det
situationer, som vi kommer i nogen gange.
Under vores ordførerindlæg sagde vi
også at, kommunerne også selv kan tage initiativer i forskellige retning, og
jeg mener at, en del kommuner udnytter deres muligheder for eksempel ved at
give deres medarbejdere kurser. Og det har vi jo også opfordret Landsstyret til
at det gør mere ud af.
I forbindelse med
socialreformkommissionsarbejdet, og det efterfølgende arbejde, så har det Y et problem , at vores statiske grundlag har været
mangelfuld. Men dette problem er ved at blive løst. På baggrund af Grønlands
statistiks socialstatistik, hvor vi har fået et bedre grundlaget til at
arbejde ud fra, som også vil lette vores arbejde for at følge med i udviklingen
indenfor området. Og det, og jeg synes det er noget som vi bør være glade for.
Kommunerne har også selv pligt til at
fastsætte deres personalepolitik, det rigtigt som Mads Peter Grønvold siger at,
kommunerne også mangler uddannede medarbejdere indenfor det social område. Og
det er også et område som vi har påpeget i forbindelse med socialreformkommissionens
arbejde. Hvor vi har opfordret til at anbefale til, at de folk med en
uddannelse indenfor de sociale område beskæftiger sig med det social område,
tæt på de folk som de berører, og at den administrative arbejde blev klaret af
administrativt personale. Det er således et område som vi bør bore dybere nede
i fremover, således at vi kan sikre at socialklienter får den behandling som de
har krav på.
Jeg har også flere gange, her fra
denne talerstol opfordret til at man rettede lønforholdene op, for så vidt
angår socialarbejderne, og jeg forventer også at man via, jeg er glad for at man
via de seneste overenskomster har fået væsentlige forbedringer indenfor
området. Men vi vil også til stadighed arbejdet der bliver uddannet flere
indenfor det sociale område, således at man også deraf kan lette det arbejde
som der udføres i kommunerne.
Jeg har også tidligere fremsat ønske
om en decentral socialuddannelse, og udvalget har erfaret at man har planer i
den retning, men at der ikke hidtil er afsat det nødvendige midler til formålet.
Det er også et område som vi bør være opmærksomme på således, at vi kan, at vi
afsætter de nødvendige midler.
For så vidt angår, en
arbejdsløshedsforsikringsordning, så er det rigtigt som Landsstyremedlemmet
også sagde, at vi ikke skal haste sådan
en ordning igennem, den skal planlægges minutiøst og præcist, og i tæt
samarbejde med organisationerne. Og i forståelse med disse, hvorfor hvis vi
skal indføre sådan en ordning, så er der behov for at, vi alle, også
organisationer også kan gå ind for dette.
Og vi mener fra Siumut at det vigtigste,
at vi ikke haster sådan en ordning igennem, men at vi etablerer en ordning som
alle kan gå ind for.
Fra Siumut=s side skal vi atter engang præciserer at, vi er meget
enige med Inuit ataqatigiit, at de påpeger at, for så vidt angår vores ydelser
og offentlig hjælp, om den er i overensstemmelse med folks egen lyst til at
arbejde, om hvordan forholdet er. Og jeg mener at det også er et område vi må
undersøge nærmere. Tak
Daniel
Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Ruth Heilmann, da
der ikke er flere der har bedt om ordet. Vi er således færdige, der er ikke
flere der har bedt om ordet, således er vi færdige med punkt 46, Forslag til
forespørgselsdebat i henhold til ' 35 om mulighed og behov for at
revidere reglerne om offentlig hjælp.