Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagordenspunkt 10-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

12. mødedag, mandag den 29. april 2002

 

 

Dagordenspunkt 10

 

 

Forslag til landstingslov om varetagelse af forhandlinger inden for løn-og ansættelses­området for Hjemmestyret og kommunerne i Grønland.

(Landsstyremedlem for Økonomi)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

 

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingslov om varetagelse af forhandlinger inden for løn-og ansættelsesområdet for Hjemmestyret og kommunerne i Grøn­land.

 

KANUKOKA foreslog i 1999 Landsstyret, at der blev etableret et Lønnævn uden om Hjem­mestyrets centraladministration. Nævnet skulle varetage de offentliges arbejdsgiveres interes­ser i forbindelse med løn- og ansættelsesforhold for ansatte i Hjemmestyret og kommunerne.

 

Ifølge KANUKOKA var årsagen til forslaget, at den gældende samarbejdsaftale mellem Hjem­mestyret og Landsforening ikke giver kommunerne rimelig indflydelse på løn- og ansæt­telsesvilkårene for de kommunalt ansatte medarbejdere

 


Landsstyret nedsatte derfor en arbejdsgruppe med repræsentanter for Hjemmestyret og KANU­KOKA=s administration. Denne skulle kortlægge hvilke initiativer der i økonomisk og lovgiv­ningsmæssig henseende skulle tages for at imødekomme KANUKOKA=s ønsker. Det viste sig imidlertidig at oprettelsen af et Lønnævn ville betyde betydelige merudgifter som ikke stod i et rimelig forhold til fordele ved oprettelsen f et sådan særskilt organ.

 

Arbejdsgruppen undersøgte derfor andre modeller for at imødekomme kommunernes ønske om større indflydelse. Landsstyrets administration har herefter udarbejdet nærværende forslag til landstingslov. Det centrale i forslaget er, at der etableres et Forhandlings- og Aftaleråd, der skal behandle principielle spørgsmål vedrørende overenskomst- og aftaleforhandlinger. Selve forhandlingsfunktionen og det direkte ledelsesmæssige ansvar ligger fortsat i Hjemmestyrets administration.

 

Organet kan betragtes som en art bestyrelse for arbejdet i Hjemmestyrets Forhandlingsafde­ling. Denne bestyrelse vil dog ikke have et ledelsesmæssigt eller økonomisk ansvar for For­handlingsafdelingens drift som institution. For så vidt angår sammensætningen af Forhandlings- og Aftalerådet foreslås dette ligeligt sammensat af repræsentanter for Hjem­mestyret og kommunerne.

 

Formandskabet varetages derimod permanent af en repræsentant for KANUKOKA, dette vil give en balance i forhold til den kendsgerning, at Hjemmestyret varetager administrationen af området.

 

På samme måde som for en bestyrelse bliver opgaven for Forhandlings- og Aftalerådet, at behandle principielle spørgsmål omkring forhandlinger og aftaler omkring løn- og ansættel­sesforhold for Hjemmestyret og kommunernes personale. Rådet skal derfor følge udviklingen og have fuld indsigt i de sager der behandles i Landsstyrets administration indenfor området.

 

Af andre væsentlige aspekter ved Forhandlings- og Aftalerådet skal desuden fremhæves, at Rådet skal afgive indstillinger om arbejdsgrundlag og mandater for de overenskomstforhand­linger og aftaler der skal indgås mellem på den ene side Hjemmestyret og kommunerne og på den anden side arbejdstagerorganisationer.

 


Landsstyrets administration skal endvidere forelægge principielle spørgsmål for Forhandlings- og Aftalerådet til udtalelse. Sådanne spørgsmål kan f.eks. være generelle lønpolitiske spørgs­mål, principielle fortolkningsspørgsmål af gældende overenskomster og aftaler eller spørgs­mål om mandatet under en konkret forhandling.

 

Med hensyn til udarbejdelse af de forhandlingsoplæg der vedrører kommunernes personale, så vil dette ske i fællesskab mellem KANUKOKA og Hjemmestyret. KANUKOKA kan derudo­ver lade sig repræsentere som bisidder under forhandlinger der vedrører kommunernes perso­nale.

 

Sluttelig vil jeg fremhæve, at Rådet får indstillingsret med hensyn til stillinger på chefniveau i Landsstyrets Forhandlingsafdeling. Men herudover vil administrationen af Forhandlingsafde­lingen være Landsstyrets ansvar.

 

Samlet kan det siges, at kommunernes position via Forhandlings- og Aftalerådet vil blive klart styrket i forhold til den hidtige samrådsmodel. I den forbindelse vil jeg især fremhæve, at der bliver tale om et permanent organ, hvor spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for personalet i Hjemmestyret og kommunerne kan rejses.

 

Kommunerne vil endvidere få forøget mulighed for, at på et tidligt tidspunkt i forhandlings­processen, at påvirke indholdet af mandater, forhandlingsoplæg med videre. Under drøftelsen af forslaget har KANUKOKA peget på, at der har vist sig stigende kapacitets- og service­problemer inden for Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling blandt andet som følge af et stigende antal organisationer og forhandlinger.

 

KANUKOKA mener derfor, at en forudsætning for, at den nye ordning kan fungere er, at disse problemer løses ved en opnummering af Forhandlingsafdelingen. Finansieringen heraf kan tilvejebringes i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne for 2003. Lovforslaget har været behandlet i KANUKOKA=s bestyrelse og efterfølgende været til vurdering i de enkelte kommuner. Dette har medført enkelte bemærkninger til lovforslaget som KANUKOKA har fremført på vegne af kommunerne.

 

Da disse bemærkninger som helhed er karakteriseret ved enten af være af sproglig karakter eller berøre forhold som Forhandlings- og Aftalerådet mere hensigtsmæssigt kan tage op efter sin etablering har Landsstyret ikke funder grund til at ændre i det fremsatte lovforslag.


Dette er således Landsstyrets opfattelse, at samarbejdet i det foreslåede Forhandlings- og Aftaleråd vil give kommunerne den ønskede medindflydelse på forhandlingerne. Og dette uden merudgifter som oprettelsen af en ny offentlig organisation uden for Hjemmestyrets administration ville medføre.

 

Med disse bemærkninger vil jeg overlade lovforslaget til Landstingets velvillige behandling samt foreslå, at det behandles i Lovudvalget.

 

Tak. Dernæst partiernes ordførere, Kandidatforbundet og løsgængernes ordførere. Første taler er Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Forslag til landstingslov om varetagelse af forhandlinger inden for løn-og ansættelsesområdet for Hjemmestyret og kommunerne i Grønland hilser vi fra Siumut velkommen.

 

Det er korrekt at kommunerne har udtrykt ønske om klarere og bedre indflydelse siden Hjem­mestyret fik overdraget den fulde kompetence på området vedrørende medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår. Fra Siumut forstår vi godt, at man har undersøgt forskellige muligheder siden 1999 med henblik på at finde den enkeltste og billigste administration, således at Hjem­mestyret og kommunerne kan arbejde sammen i forbindelse med forhandlingerne.                                                                                                                                          

 

Fra Siumut er vil tilfredse med, at Landsstyret nu foreligger nærværende forslag, således at der kan etableres et Forhandlingsråd bemandet af medlemmer udpeget henholdsvis af Hjem­mestyret og kommunerne igennem KANUKOKA, og hvor kommunerne besætter formand­sposten, således at det sikres, at kommunerne fra starten af får indflydelse på overenskomst­kravene og forhandlingsrammerne.

 

Med disse bemærkninger støtter vi forslaget fuldt ud, og indstiller at forslaget overgår til 2. behandlingen i sin nuværende form.

 

Tak. Næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.


 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Forslagets sigte er at man tilstræber sig, for at opnå at sikre en koordinering og samordning af løn- og ansættelsesvilkår for personale der er ansat under Hjemmestyret og kommunerne. Vi anser i Atassut forslaget for at være af stor vigtighed for at de ikke tjenestemandspersonale under Hjemmestyret og kommunerne får ensartede løn- og ansættelsesvilkår, og at denne personalegruppe får mulighed for at indgå ensartede overenskomster.

 

Da forslaget vil indebære, at dette sikres ved lov, så kan vi kun fra Atassut meddele, at vi fuldt ud går ind for forslaget. Endvidere går vi i Atassut ind for den i lovforslaget medtagelse, at man under henvisning til ' 49 i Landstingslov om Grønlands Hjemmestyre og kommunernes tjenestemænd i Grønland indgår aftale med tjenestemænd og andre vedrørende løn- og ansæt­telsesaftaler også vil sikre, at der bliver lavet en fælles aftale for disse med en central organi­sation. Det går vi fuldt ud ind for fra Atassuts side, og det meddeler vi hermed.

 

Der har i de senere år været uenigheder blandt de af Hjemmestyret og kommune ansatte perso­nale især når man tænker på, at der kan være tale om forskellige ansættelsesvilkår. Vi anset det som af stor vigtighed, og som noget naturligt, at man i lovforslaget søger at få løst proble­met, især når man ved, at nogle kommuner har haft svært ved at rekruttere dygtigere medar­bejdere især fordi løn- og ansættelsesvilkårene ofte har været bedre når man er ansat ved Hjemmestyret.

 

Da det påpeges i lovforslaget og fremstår, t der vil være et samarbejde mellem KANUKOKA og Hjemmestyret ved ansættelse af kommunaltpersonale, anser vi det som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi kan jo ikke komme uden om, at dette vil være af stor vigtighed for kommunerne, at man tilpasser løn- og ansættelsesvilkårene i takt med kommunernes større selvstændighedsgørelse.

 

Ligeledes indebærer forslaget, at Forhandlings- og Aftalerådet skal bestå af lige mange med­lemmer fra Hjemmestyret og KANUKOKA, og at Formandskabet skal varetages af en af de af Landsforeningen udpeget medlem anser vi det fra Atassut som meget væsentligt.

 


Vi har i Atassut også bemærket og har en forståelse for, at KANUKOKA i sin administration har personalemæssige problemer i deres Økonomiafdeling, for at kunne udføre deres arbejde tilfredsstillende set i lyset af, at der bliver flere og flere forskellige organisationer, og dermed også flere forskellige aftaler. Atassut mener, at for at arbejdet kan kunne gennemføres omhyg­geligt kræves der mere personale, og at disse skal have gode evner.

 

Vi anser det i Atassut af stor vigtighed, at den nye lov om fastsættelse af løn- og ansættelses­vilkår for personale under Grønlands Hjemmestyre og kommunerne har så stor betydning, at det kræver at der ansættes nok personale, og at disse ansatte skal være veluddannede når loven træder i kraft. Vi kan også i Atassut se, at når loven vedtages vil det have økonomiske konse­kvenser, og derfor kræver vi fra Atassut, at den økonomiske side af sagen sikres og medtages under forhandlingerne om tillægsbevillingsloven for 2003.

 

Vi anser lovforslaget som velgennemtænkt, og Atassut støtter fuldt forslaget, og anbefaler, at forslaget behandles omhyggeligt i Lovudvalget, hvor vi meget gerne vil være med i et samar­bejde inden 2. behandlingen. Tak.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

 

Næste taler er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit er glade for, at Landsstyret på grund af et ønske fra KANUKOKA forelægger et færdigbearbejdet, klart og forståeligt forslag til landstingslov om varetagelse af forhandlin­ger inden for løn-og ansættelsesområdet for Hjemmestyret og kommunerne i Grønland.

Inuit Ataqatigiit anser det tilsigtede mål i lovforslaget, at give kommunerne større medindfly­delse på forhandlingerne af løn- og ansættelsesvilkårene for de kommunaltansatte medarbej­dere som tilfredsstillende, og skal hermed meddele, at vi i det hele støtter forslaget.

 


Vi vil dog fra Inuit Ataqatigiit have klarhed for, hvilke konsekvenser lovforslaget vil få med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår i de mindrebemidlede kommuner. Med disse bemærknin­ger giver vi lovforslaget videre til en udtømmende bearbejdning fra de berørte arbejdsgrupper forinden 2. behandlingen.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Tak. Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi er fra Kandidatforbundet glade for, at man har fremlagt forslag til landstingslov om vareta­gelse af forhandlinger inden for løn-og ansættelsesområdet for Hjemmestyret og kommunerne i Grønland har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Fremlæggelsen af Landsstyremedlemmet for Økonomi har været omtalt af kommunerne i mange år, og vi er derfor tilfredse med, at man nu arbejder med reguleringen. Vi kan nemlig klart konstatere, at retningslinierne ved ansættelserne er diskriminerende. Dette ikke mindst fordi lønforholdene ved ansættelse hos kommunerne er markant forskellige.

 

Lønningerne i forhold til eksisterende lønninger i Grønlands Hjemmestyre er meget anderle­des, og det samme gælder lønninger indenfor Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber, og vi kan i dag dige, at elever ansat indenfor kommunerne søger til Grønlands hjemmestyre når de har gennemført deres uddannelse, og det skyldes ene og alene at lønningerne er bedre.

 

Kommunerne er i dag ude af stand til at konkurrere med lønninger i Grønlands Hjemmestyre. Vi er derfor i Kandidatforbundet tilfredse med, at forslaget om løn- og ansættelsesvilkår nu bliver fremlagt for at reguleringen inden for området bliver en realitet som følge af forslaget.

 

Vi regner således med, at reguleringen vil forbedre enkelte kommunernes personalesituation, derved vil man få bedre mulighed for, at fastholde den arbejdskraft der i dag flytter til Grøn­lands Hjemmestyre fra kommunerne. Vi regner helt med, at nærværende regulering vil resul­tere i fastholdelse af medarbejdere.

 


Kandidatforbundet er også tilfredse med, at Grønlands Hjemmestyre aktieselskabers tiltræk­ning af arbejdskraft ligeledes vil blive minimeret ved nærværende lovgivning. Vi regner også med, at mere ligeløn får ansatte, ligesom forbedrede arbejdsvilkår og goder vil afstedkomme mere ligelig konkurrence. Vi er tilfredse med, at lønforhandlinger fremover vil foregå i tættere samarbejde med Kommunernes Landsforening. Derved vil man opnå større medbestemmelse.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet meddele sin tilslutning til forslaget, og skal henvise at punktet bliver sendt videre til relevant udvalg.

 

 

 

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Selvfølgelig hvis det er en nødvendighed skal er laves en lovgivning til nærværende punkt. Jeg har taget forslaget til efterretning. Og merudgifter til diverse drifter er jeg ikke glad for de løbende merudgifter.

 

Udviklingen i merudgifter er ikke noget jeg går ind for, og jeg går ind for forslaget, og at det sendes til viderebehandling i udvalget.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Og vi siger tak. Og næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

På vegne af Landsstyret er jeg glad for tilslutning til forslaget fra partierne, den ene af løsgæn­gerne og Kandidatforbundet.

 


Og vedrørende spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit, Inuit Ataqatigiit spurgte om løn- og ansættel­sesvilkår ikke vil berøre eller hvordan det vil berøre de mindrebemidlede kommuner, og dertil vil jeg svare, at der under lønforhandlinger vil det selvfølgelig blive vurderet, hvilke kommu­ner har midler til disse nye lovforslag, og hvilke mindrebemidlede kommuner man sal tage hensyn til. Det er på grundlag af forskelligheden i de forskellige kommunerne, at lovforslaget er fremsendt i sin nærværende udformning.

 

Der er blevet forhandlet på forskellige niveauer, og det er så denne form som er fremlagt i dag, som vi er nået frem til, og man har selvfølgelig gennemarbejdet forslaget, og jeg er utro­ligt glad for, at flertallet har tilsluttet sig forslaget i sin nærværende udformning. Tak.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Næste taler er Mikael Petersen. Og jeg skal gøre opmærksom på, ar vi snart går videre til det næste punkt.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Vi er selvfølgelig også med hensyn til punktet fra Siumut glade for, at de næste lønforhandlin­ger ikke mindst med hensyn til de kommunale ansatte og lønforhandlingerne for disse, der er vi selvfølgelig ikke fra Siumut blege for, at fremkomme med vores synspunkter.

 

Lønforskellen mellem de tilkaldte og herboende har selvfølgelig været debatteret i høj grad også i den senere tid, f.eks. er man gået ud fra .. at nærværende punkt skal gælde for samtlige arbejdspladser, og det har man taget højde for.

 

Og der er selvfølgelig også de senere år været debat med overskriften ALigeløn for samme arbejde@, men vi har selvfølgelig været nødt til at hente arbejdskraft udefra, og det er jo en hel anden sag, for hvis der allerede er herboende arbejdskraft, som man kunne benytte, så er det jo ikke nødvendigt, at hente arbejdskraft udefra, og at de så får mere i løn end de kvalificerede herboende.

 

Der er også i kommunerne forskellige tillæg i forbindelse med lønforhold, og de forskellige tillæg er også forskellige fra person til person, og det er netop den forskellighed man skal tage op.

 


Med hensyn til de forskellige kommuner, så er der jo i de store kommuner også mange ansat­te, og når en kommune er lidt mindre, så er der selvfølgelig også ikke så mange ansatte som i de store kommuner. Og vi er på baggrund af indbyggertallet selvfølgelig fra Siumut også klar over, at der bliver forskellig tiltag i de forskellige kommuner.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Vi siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Det vi ikke skal glemme er, at

KANUKOKA har ønsket en løsning af problemet. Hjemmestyret skal også være opmærksom på, hvad angår forhandlinger mellem organisationerne, hvor Hjemmestyret har en Forhand­lingsafdeling, hvilken en ordning man kan komme ind på, fordi vi er spændt på fra Kandidat­forbundet, også fordi Mikael Petersen har været inde på, at de større kommuner med baggrund i deres større formåen har bedre muligheder for at ansætte mere kvalificerede medarbejdere.

 

Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit har også været inde på, at vi har mindre kommuner som har mindre muligheder, hvad angår forhandlinger med de forskellige organisationer, det er derfor at vi skal være åbne overfor en eventuelt udjævning hen af vejen.

 

Otto Steenholdt har også været inde på, at det muligvis vil medføre højere lønninger. Men jeg er fortrøstning om, at man kan finde frem til løsningsmodeller på baggrund af de input vi har fra blandt andet de forskellige virksomheder. Vi må alle også være overvågne for den fremti­dige struktur, om vi skal fortsætte med den nuværende ordning med Hjemmestyret som front­figur i forbindelse med forhandlingerne. Jeg henviser til den store lønforskel der er imellem forskellige konsulentansatte her i Hjemmestyret og de andre.

 

Vi skal heller i glemme, at kommunernes ansvarsområder også vokser, og det er med henvis­ning til det, at vi også kan støde på barriere i fremtiden, også fordi vi skal tænke på en udjæv­ning mellem de kommunaltansatte og hjemmestyreansatte personale. Tak.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Dernæst er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit for 2. gang.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit


For det første siger vi tak til Landsstyremedlemmet for hendes besvarelse af min forespørgsel. Vi er også opmærksomme på de mindre kommuner som i forhold til de større kommuner har begrænsede muligheder med hensyn til økonomien, og vi skal heller ikke disse kommuner, og deres udvikling af de forskellige erhverv, således at der sker en mere ligelig fordeling af mid­lerne i forbindelse med lønningerne.

 

Der vil jo hele tiden være mulighed for, at enkelte kommuner skal kunne forhandle med en­keltpersoner, derved så vil man komme tilbage til den meget ulige konkurrence mellem min­dre kommuner og de større kommuner, det er derfor, at vi har fremsat dette spørgsmål, også fordi de mindre kommuner skal have mulighed for at udvikle sig, og få den nødvendige be­skyttelse for at kunne ansætte kvalificerede medarbejdere, og det er disse aspekter vi ikke skal glemme.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med en besvarelse - endnu engang. Jeg skal lige påminde alle de medlemmer der er uden for salen, at vi går over til næste punkt om lidt.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Siumut.

Jeg siger tak til de sidste taleres indlæg, og jeg skal også lige understrege, at det er et ønske fra KANUKOKA som har medført dette forslag, således at deres indflydelse bliver større i for­bindelse med disse forhandlinger, og de merudgifter der opstår herefter, skal så forhandles med KANUKOKA.

 

Med en større indflydelse i forbindelse med forhandlingerne, så vil KANUKOKA fremkom­me med et forslag med hensyn til de nævnte kommuners muligheder, så må KANUKOKA også fremkomme med de rammer der er med hensyn til de eventuelle problemer. Og jeg håber at KANUKOKA vil være opmærksomme på disse problemer.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Hermed har vi behandlet forslag til landstingslov om varetagelse af forhandlinger indenfor løn- og ansættelsesområdet indenfor Hjemmestyret og kommunerne i Grønland.

 


Jeg skal være opmærksom på, at forinden 2. behandlingen, så skal punktet behandles i Lovud­valget, og kan så tages op til 2. behandling herefter.