Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 09-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

6. mødedag, tirsdag den 16. april 2002, kl. 13.03

 

 

Dagsordenspunkt 9

 

 

Politisk-Økonomisk Beretning 2002.

(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

 

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

 

Efter at den grønlandske økonomi i en årrække har været præget af højkonjunktur, kan vi nu se en begyndende tegn på aftagende vækst. Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at have toppet. Landsstyret kan konstatere at ledigheden er lav og at skatteindtægterne i de senere år har nået et højere niveau end hvad vi havde forventet. Og dette har været en god tegn for økonomien.

 

Men der er også tydelige advarselssignaler i udviklingen. Det ene advarselssignal er  indtje­ningsnedgang i fiskeriet, og en anden den store stigning i Hjemmestyrets driftsudgifter. Vi har også i den senere tid være vidnet til at enkelte kommuner har været nødsaget til at få etableret kassekreditter for at kunne afholde nødvendige udgifter.

 

Det er altid svært at forudsige, hvordan fremtiden vil se ud. Og her til kan modeller være en god hjælp. Modeller er en forenkling af den komplicerede virkning, men kan hjælpe med til at få et overblik over udviklingstendenserne.

 

Indtægts‑ og udgiftsudviklingen i Landskassen de næste ti år er beskrevet i beretningen i d en økonomisk fremskrivningsmodel.. Fremskrivningsmodellen viser, at Landskassen vil få et finansieringsbehov på 261 mio. kr. i 2011, hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. årligt skal holdes. Eller sagt på en anden måde, så er der på 10 års sigt behov for en stigning i indtægter­ne og/eller en besvarelse på 261 mio. kr., hvis den nuværende udvikling fortsætter.

I modellen tages der udgangspunkt i de seneste års erfaringer, og der inddrages forventning i de kommende år. I de kommende år forventes skatteindtægterne at stige med 2 pct. årligt.  Indtægter fra afgifter og bloktilskud forventes uændrede. I takt med at ældrebefolkningen vokser vil udgifterne til sundhedsvæsenet og pensioner stige i samme takt. En række driftsud­gifter forventes at stige med 1 pct. årligt, mens udgifter til anlæg forventes at være uændrede  hele tiden.

 

Det er derfor hverken specielt optimistiske pessimistiske eller optimistiske bud på fremtiden, men ikke desto mindre viser det sig som sagt, at Landskassen vil få et finansieringsbehov på 261 mio. kr. i 2011, hvis overskudsmålet på 40 mio. kr. årligt skal holdes. Det er fortsat Lands­styrets hensigt, at driftsudgifterne skal reduceres, og at overskudsmålet skal forøges, så vi har noget at stå i mod med, hvis tiderne skulle blive dårlige. Man kan altid sættes spørgs­målstegn ved, hvor stort overskudsmålet bør være. Man sikkert er det, at det er ønskeligt at have noget at stå i mod med i dårligere tider, specielt når man ønsker at være mere selvhjul­pen.

 

Ved udarbejdelsen af forslaget til Forslaget til Finansloven 2003 forestår der derfor store udfordringer for Landsstyret og Landstinget for at bremse væksten i de samlede driftsudgifter. Sammenholdt med det vedvarende pres som er på de servicebetonede opgaver især inden for social-, uddannelse- og sundhedsområdet, så er det nødvendigt, at finde de væsentligste drifts­besparelser ved at reducere udgifterne til erhvervstilskud og infrastrukturtilskud.

 

Et stabilt fundament for en selvbærende økonomi med et bredt erhvervsgrundlag kræver en række ændringer i samfundets strukturer ikke i forhold til de strukturer vi kender i dag. Struk­turpolitikken er i sagens natur langsigtet, og forstyrres nemt af mere kortsigtede tiltag, som påvirker langsigtede mål negativt.

 

De strukturpolitiske målsætninger bygger på en række reformelementer, som Landsstyret allerede har gennemført eller iværksat, herunder privatiseringen af KNI Pissifik A/S, Søfragt-

reformen og huslejereformen. I 2001 blev der indgået en aftale omkring af salg af en betydelig aktiepost i KNI Pissifik A/S. Forud for aktiesalget blev opstillet en række kriterier som Lands­styret ønskede blev taget hensyn til blandt andet, at køberen skulle have kendskab til bran­chen, og ejerkredsen skulle være repræsenteret lokalt, samt at der blev taget hensyn til at med­arbejdernes videreuddannelse og muligheder for udvikling.  Danmarks største dagligvaregros­sist Dagrofa A/S erhvervede 2001 51 pct. af aktierne og det er Landsstyrets vurdering, at privatisering lever op til de opstillede målsætninger.

 

Landsstyret har til hensigt i de kommende år, at gennemfører en trinvis privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder, hvor tages nødvendige hensyn til eventuelle samfundsøko­nomiske konsekvenser, herunder fordelingsmæssige hensyn. Det er Landsstyret overordnede strategi kun at privatisere en eller ganske få virksomheder af gangen.

 

Fra årsskiftet 2001-2002 er reformen på søfragtsområdet trådt i kraft. De indførte tariffer er nu i højere grad baseret på omkostningsbestemte priser. Skridt i retning af ændring af  ensfragtaf­giften sker ved en gradvis afskaffelse af ensfragtafgiften.. Landsstyret forventer i 2003, at afskaffe ensfragtafgiften. I den forbindelse vil der også indgå analyser af, hvorvidt den selekti­ve fragtstøtte kan reduceres eller afskaffes fuldstændigt.

 

Det er fortsat landsstyrets målsætning, at reduktionen i ensfragtafgiften skal komme samfun­det og kunderne til gode. Hvis det således viser sig, at fragtreformen ikke lever op til Lands­styrets målsætning, vil landsstyret tage en justering af fragtraterne op til overvejelse.

 

Hensigten med huslejereformen har været at få en mere omkostningsbestemt husleje samtidig med en forbedring af de sociale sikringsordninger. De bedre stillede skal i højere grad bidrage med mere, mens vilkårene for de mindre bemidlede ikke bør forringes.

 

Første fase af huslejereformen indeholder indførelse af mere omkostningsægte huslejer i de offentligt ejede udlejningsboliger samt fjernelse af boligbørnetilskuddet kombineret med en ny og forbedret boligsikringsordning for lav- og mellemindkomstgrupperne. Endnu har det været for tidligt at komme med håndfaste konklusioner på huslejereformens første fase. når ordningen har forløbet i et 2 år, så vil der blive foretaget en opfølgning. I den forbindelse vil det blive vurderet om der skal ske justeringer af ordningen.

 

Den næste fast af huslejereformen vil fokusere på ejerskabet af boligen med det sigte, at få personer der har mulighed for det til at være medfinansierende ved deres egen bolig, er der til denne landstingssamling fremsat forordningsforslag om blandt andet omdannelse af Hjem­mestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.

 

I 2002 fortsætter Landsstyret arbejdet med de strukturpolitiske initiativer. På nogle områder er det nødvendigt, at Landsstyret får lidt bedre beslutningsgrundlag. Det drejer sig om fiskeri, uddannelsesstøtte og erhvervsfremmeområdet.

 

På fiskeriområdet vil der være fokus på erhvervets langsigtede strukturelle problemer. Der skal foretages ændringer i flådestrukturen, som går i retning af en effektivisering af den kyst­nære flåde, således at denne ligesom det havgående fiskeri kan blive konsolideret og dermed udvikle sig til at blive et bæredygtigt og bidrage til et større samfundsøkonomisk afkast.

 

I denne sammenhæng skal forhold som landanlæg, indhandlingsskibe og arbejdspladser natur­ligvis medtages i vurderingerne af en generel strukturtilpasning af fiskerierhvervet.

 

Landsstyret har igangsat en undersøgelse af muligheder for at få flere unge til at starte en uddannelse, samt mulighederne for at få flere til at gennemføre uddannelser. Et instrument til dette formål er studiestøtten, hvorfor der arbejdes med studiestøttereform. Formålet med stu­diestøttereformen er at få mere enkle og brugervenlige uddannelsesstøtteregler, hvor der tages hensyn til de studerendes vilkår, hvor administrationen lettes og hvor en rationel udnyttelse af de økonomiske midler sikres.

 

Landsstyret vil under denne forårssamling aflevere en redegørelse om uddannelsesstøttere­form til Landstinget.

 

I den handels‑ og erhvervsfremmeredegørelse som Tinget har behandlet tidligere på denne samling, bliver der sat fokus på kompetenceudvikling, investeringsklima, risikovillig kapital og handel. Delprojekterne dækker tilsammen de vigtigste rammebetingelser for det grønlands­ke erhvervsliv. Formålet er at skabe overblik over de eksisterende rammer for erhvervsfrem­me samt at fremkomme med anbefalinger til nye initiativer

 

De mere fremtidige strukturpolitiske initiativer vil være social‑ og arbejdsmarkedsområdet, hvorfor ensprissystemet på el, vand og varme. Eder vil blive gennemført grundige analyser af forholdene på områderne samt konsekvensberegninger af forslag til omlægninger før Lands­styret og Landstinget kan tage stilling til initiativer til disse områder.

 

På det sociale- og arbejdsmarkedspolitiske område arbejdes der med en mere målrettet anven­delse af midler. Der arbejdes blandt andet med analyser af mulighederne for etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning. I disse overvejelser indgår, hvordan arbejdsstyrkens opkva­lificering kan gøres til en del af en sådan ordning.

 

Med henblik på at omlægge ensprissystemet i en mere erhvervsfremmende retning, henimod mere omkostningsbestemte priser, så ønsker Landsstyret, at få belyst mulighederne for en ny trafikstruktur på el, vand og varme.  Ensprissystemet på disse områder vil ikke kunne ophæ­ves fra den ene dag til den anden. Landsstyret vil derfor arbejde for, at omlægningen til en ny trafikstruktur mod mere omkostningsægte priser vil foregå på en sådan måde, at fordelingspo­litiske hensyn til sættes over styr.

 

Så vidt de igangsatte strukturpolitiske initiativer som de kommende initiativer har til hensigt at forbedre rammevilkårene for erhvervsudviklingen, og at skabe et forbedre fundament for det grønlandske samfund.

 

Grønland skal stræbe en øget selvstændighed gennem større en økonomisk selvbærende ba­seret på en øget markedsorientering og en velafbalanceret fordelingspolitik.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg hermed Landsstyrets Politisk-Økonomisk Beretning for 2002 til Landstingets behandling.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. så går vi over til partiernes, Kandidatfor­bundets og løsgængernes ordførere. Første er taler er Siumuts ordfører, Simon Olsen.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Politisk-Økonomisk Beretning 2002. Fra Siumut tager vi den forelagte Politisk-Økonomiske beretning til som nedslående men tager den tværtimod som en spændende udfordring. Beret­ningen er formuleret på en let forståelig måde, således at de politiske beslutningstagere ikke kan være i tvivl om, hvad det hele drejer sig om.

 

Konjunkturerne ændrer sig hele tiden, og dette skal ikke gøres til noget forunderligt. Af beret­ningen fremgår at vort lands økonomi er begyndt at stagnere efter flere år med høje konjunk­turer. Derfor er det blevet nødvendigt, at fremkomme med initiativer med henblik på forbe­dring af vores økonomi. Denne situation tager vi fra Siumut som en spændende udfordring, som vi vil være med til at samarbejde om.

 

Af beretningen fremgår at arbejdsløsheden har været lav i det foregående år, samtidig med at skatteindtægterne har været stigende. Det dokumenteret klart, at vi må råbe vagt i geværet, da indtægterne fra fiskeriet er faldende samtidig med at Hjemmestyrets driftsudgifter fortsat er stigende.

 

Det fremgår ligeledes af beretningen at visse kommuner har set sig nødsaget til at bede om kassekredit. Fra Siumut lægger vi vægt på nøje og samlet vurdering af vilkårene og mulighe­derne indenfor skatte- og afgiftssystemet, i relation til den nuværende økonomiske situation, og disse tilpasning til vores stadig stigende økonomiske selvbærende.

 

Fra Siumut er vi klar over at Landskassens indtægter og udgifter har været svingende fra år til år i de sidste 10 år. Og selvom målsætningen er årlig overskud på 40 mio. kr. viser prognoser­ne, at Landskassen i år 2011 vil have behov for 261 mio. kr. Fra Siumut har vi god forståelse for påpegningen af denne situation, og vi skal udtale, at det er bydende nødvendigt for at have tilstrækkelige reserver for at have tilstrækkelige politisk-økonomisk råderum.

 

Desuagtet mener vi fra Siumut og fastholder, at man i forbindelse med initiativer til gavn for samfundet og udviklingen af samfundet som sigt vurderes som renterne finansierer disse gen­nem låntagning. dette må vi være åbne overfor.

 

Fra Siumut mener vi, at målsætningen om, at nedbringe driftsudgifterne mest muligt, og at vi må være tilbageholdende med og have stram økonomisk styring. Den økonomiske prognose indtil 2011 er tydelig. Vi regner i Siumut med, at der ikke sker de store ændringer i størrelsen af statens bloktilskud, og at bloktilskuddene fastsættes ud fra reelle betragtning om udgifter­nes størrelse.

 

Rigsfællesskabet består og fungerer og på denne baggrund går vi fra Siumut ud fra, at den økonomiske fordelingspolitik mellem Grønland og Danmark fortsætter. Vi er fra Siumut vidende om, at staten løbende vurderer vores økonomiske politik, og da Siumut finder dette vigtige område væsentligt regner vi med, at dette som sædvanlig kan fortsætte i fuld forståelse med hinanden. Dette vil vi være medvirkende til.

 

Det er en kendsgerning, at Landsstyret allerede havde realiseret eller var igang med en række initiativer i forbindelse med strukturreformer for samfundet, blandt andet privatiseringen af KNI Pissifik A/S, nyordning for søfartsområdet samt en huslejereform med mere. Vi er til­fredse med realiseringen af målsætningerne i indeværende år, men vi fastholder vores krav om nedsættelse af forbrugerpriserne samt justering af de producerende virksomheders økonomi.

 

Vi ved alle, at de offentlige driftsudgifter er alt for høje. Derfor må vi forstærker vores bestræ­belser på at reducere driftsudgifterne uden af den grund at forringe den offentlige service for forskellige områder og niveauer, men tværtimod med henblik på forbedring af denne service.

 

Fra Siumut skal vi klar give udtryk for, at fornyelse af administrationen må resultere i rationa­lisering og med deraf følgende reduktion af udgifterne. På den anden side må man sikre, at erhvervsudviklingen med henblik på konkurrencedygtighed.

 

Hvis de forannævnte formål skal realiseres, og hvis de mange bosteder i vores vidtstrakte kyst skal kunne virke sammen, så kan man ikke komme uden om, at kommuner der er hinanden nærliggende må etablere fælles administrative systemer. Med andre ord må man realisere fælles administrative systemer i Nordgrønland, Midtgrønland, Sydgrønland og på østkysten igennem et sådan arrangement. Administrativt sammenlægning af undervisning og uddannel­se, erhvervsvirksomhed og turistvirksomhed, ansættelsesområdet, anlægs- og teknisk virk­somhed, økonomisk- og skattemæssigt administration, miljø- og fredningsområdet og endelig ikke mindst fælles handelsinitiativer.

Reduktion af administrationens omkostninger gennem samdrift og rationalisering og dermed  effektiviseringer. Samarbejdet, fælles rådslagning leder frem til fremgang, og derfor kan man ikke udvikle sig ved at isolere sig i små enklaver.

 

Fra Siumut er vi helt klar over at Landsstyreformanden gang på gang har opfordret kommuner der ligger tæt op af hinanden til et nærmere koordineret samarbejde, og nordgrønlandske og sydgrønlandske kommuner er i gang med at finde frem til en koordinering af deres aktiviteter.

 

Selvom vi fuldt ud respekterer kommunernes selvstændighed, skal vi opfordre Landsstyret til at udvirke, at den regionale udvikling forstærkes i samarbejde med KANUKOKA. Fra Siumut ønsker vi ikke diktat fra centralt behold til kommunerne om at slutte sig sammen, og vi mener, at tiden endnu ikke er inde til dette. Men vi fra Siumut har vi lagt mærke til, at kommunernes regionaliseringsbestræbelser går trægt. I det foranstående har vi peget på mange fordele ved kommunernes regionale samarbejde.

 

Realiseringen af sådanne samarbejdsformer vil være til stor gavn for de enkelte borgere og samfundet som sådan, hvorfor vi i Siumut er rede til at ligge rammer for sådanne arrangemen­ter igennem Landstinget. Naturligvis skal vi have fuldt hensyn og respekt for kommunernes selvstændighed.

 

Reformeringen af samfundsstrukturen og erhvervsudviklingen samt regionaliseringen af det kommunale samarbejde hænger nøje sammen. Derfor ligger vi i Siumut vægt på en nøje vur­dering af spørgsmål der knytter sig hertil.

 

Der er allerede eksempler på samarbejde kommunerne imellem har båret frugt på erhvervsom­rådet, eksempelvis vedrørende fåreavlererhvervet, og vi har erfaringer fra negative resultater på grund af manglende samarbejde.

 

I forbindelse med ændringer af samfundsstrukturen kommer man ikke uden om forsyning af elkraft med videre. Derfor hilser vi det velkommen, at Landsstyret nu er i gang med fornyelse på området. Hvis alting skal køres rentabelt, så må man også gøre noget ved den siden af sagen i ånd. derfor er vi ganske enige med Landsstyret når de siger at strømforsyningen fra Nukissiorfiit bør blive rentabelt. Dette er nødvendigt.

 

I samme forbindelse skal vi udtale, at vi fortsat ligger vægt på, at vi hen advejen fjerne os væk fra den totale afhængighed af olieprodukterne. Derfor skal vi fra Siumut fortsætte med bestræ­belserne for at udnytte vores rigelige vandressourcer, og vil benytte den først givende mulig­hed for realiseringen af dette. Vi skal i dag endnu engang opfordre til en klar prioritering af vandkraftmulighederne i Qorlortorsuaq i Sydgrønland, Tasersuaq ved Sisimiut, Paakitsoq ved Ilulissat fordi vi alle ved, at vi derved forbedre vores muligheder for økonomisk udvikling til gavn for os alle.

 

Andre lande med tilsvarende muligheder gør det samme, og det er en god udnyttelse af res­sourcerne som man ikke må lukke øjnene for. Siumut ligger vægt på gradvis reducering af vores totale afhængighed af udlandet vedrørende kraftforsyningen. Derfor er det også meget vigtigt, at følge med udviklingen af vind og solkraft samt i forskningen i andre former for kraftforsyning som stadigvæk udvikles i andre lande, og man må udnytte dette i takt med de økonomiske muligheder.

 

Vi har allerede erfaret, hvordan vandkraftanlægget ved Buksefjorden i Nuuk kan være med til at nedbringe de samlede energipriser, og vi skal derfor indstille, at man også er vågen overfor dette. Et minivandkraftværk ved Tasiilaq er ved at være en realitet, og erfaringerne med dette vil vise hvordan mulighederne for etableringen af sådanne mindre vindkraftanlæg også i andre byer ikke mindst for så vidt angår de mindre byer i Grønland.

 

Vi skal i denne forbindelse fra Siumuts side anbefale vores tidligere bemærkning om finansi­ering af sådanne anlæg.

 

For så vidt angår den interne trafikstruktur og trafikken til og fra Grønland, så skal denne være med til at sikre, at vi fortsat kan udvikle os erhvervsmæssigt og økonomisk. Den interne trafik og trafikken udadtil er af afgørende betydning for det grønlandske samfunds sociale liv, han­del og vores samarbejde med andre lande med mere. Vores lands udstrækning og vejrforhol­dene disse afstedkommer, at der altid vil være grundlag for, at det offentlige også finansiere en del af denne trafikstruktur.

Men på trods af det mener Siumut, at det allerede høje tilskud til trafikken, at det bør udnyttes bedre til at nedbringe trafikpriserne. Nogle gange kan det være svært, at følge med i en reform og en udvikling. Det gælder også passagertransporten med fly. Og vi må sige, at de nuværende 7 landingsbaner til fastvingede fly som vi har etableret fra 1990 til 2000, at udviklingen er ved at flyve fra dem. Derfor skal vi fra Siumut ønske, at Landsstyret i indeværende år forinden efterårssamlingen, at Landsstyret fremlægger et konkret bud på en fremtidig trafikstruktur ikke mindst med henblik på at forbedre forholdene i Diskobugten, i Midtgrønland, i Sydgrøn­land og på østkysten, og vi mener fra Siumuts side, at sådanne beslutninger skal tages allerede på efterårssamlingen.

 

Der er sket en huslejereform med henblik på at huslejerne bliver mere omkostningsægte, ligesom der også er sket en reform på de sociale sikringsydelser på området, for så vidt angår boligbørnetilskud og boligsikring. Som man har aftalt i Landstinget i forbindelse med vedta­gelse af forordningen vil ordningen vurderes påny under Landstingets efterårssamling, hvorfor vi fra Siumut i denne forbindelse skal opfordre Landsstyret til, at de udarbejder en vurdering på et velunderbygget grundlag.

 

De næste skridt forbindelse med den strukturpolitiske handlingsplan er allerede igangsat. Initiativer inden for den samlede fiskeristruktur med henblik på løsningsmuligheder for frem­tiden, som kan være til fordel fort de enkelte fiskere, for fiskeriindustrien og for det samlede samfund, så støtter Siumut fuldt ud, at vi finder ordninger, der kan sikre fiskeriet og fiskeindu­striens fremtid på et bæredygtigt grundlag.

 

Siumut mener, at vi ikke har råd eller ressourcer til lappeløsninger, men vi må også erkende, at vi selv også har gjort fejltagelser.  De penge vi får fra vores fiskeriaftale med EU er af me­get stor vigtighed for vores Landskasse , hvorfor vi anser Landsstyrets aftale med EU og initi­ativer på OET som spændende og støtteværdigt. Mulighederne for at skaffe flere i uddannelse, en uddannelsesstøttereform, en forenkling af uddannelsesstøtten og en øget brugervenlighed og initiativerne heromkring, finder vi væsentlige fra Siumuts side, da vi anser at uddannelse er en af vejene rem for mere selvbæren og selvhjulpet Grønland.

 

I forbindelse med strukturændringerne i samfundets grundlæggende strukturer, vil vi fra Siu­muts side som sædvanlig meddele, at vi forventer at vores bidrag vil være på følgende områ­der, og at vi finder følgende områder som vigtige i den forbindelse.

 

I forbindelse med reform inden for det sociale- og arbejdsmarkedsmæssige område blandt andet ved en etablering af en arbejdsløshedsforsikringskasse, så mener vi at isse bør have en absolut prioritet. Vi er i Siumut glad for, at arbejdsløsheden har været faldende siden 1998 som det fremgår af statistikkerne, hvor arbejdsløsheden år 2000 har været på 6 % af den sam­lede arbejdsstyrke.

 

Selvom arbejdsstyrken blev forøget i 2001 viser arbejdsløshedstallene for de første kvartaler, at arbejdsløsheden er stabil og at den ikke bliver større.

 

For så vidt angår de midler som vi bruger til beskæftigelsesfremme ikke mindst støtten til de arbejdsløse, så mener Siumut at tiden er inde til at man ændrer disse forhold, således at vi vurderer de midler vi giver påny. Baggrunden for vores bemærkninger herom er, at vi må sigte på, at de penge vi giver til de arbejdsløse senere kan bruges til etablering af varige arbejds­pladser, således at vi også får mere ud af disse penge.

 

Det er heller ikke et særsyn, at der på visse regioner kan være forskel på arbejdsløsheden fra nabobyer og vi mener fra Siumut, at vi tilstadighed må arbejde for, at man etablerer ordninger der kan fremme arbejdskraftens mobilitet ikke mindst når man i fiskeriets højsæson mangler arbejdspladser mens man andre steder har arbejdsløshed. Vi skal i den forbindelse sige, at man med henblik på at finde en løsning på problemet arbejder tæt sammen med Kommuner­nes Landsforening KANUKOKA.

 

For så vidt angår vort lands handelsbalance underskud, så har vores handelsbalance underskud gået i den rigtige retning fra 1998 til 2000, hvor forbedringen har været på 25 %. Som primært skyldes den igangsatte krabbefiskeri.

 

Selvom olieprisen er steget til det dobbelte i løbet af et par år, så har vi på den anden side oplevet, at der har været prisfald på de materialer vi bruger indenfor bygge- og anlægsvirk­somheden. Alt dette har alt i alt resulteret i, at forbrugerpriserne er steget.

Med henvisning til vores bemærkninger under den tidligere debat under erhvervsfremme skal vi fra Siumuts side præcisere, at vi finder det vigtigt, at vi tilstadighed gør noget mere ud af vores selvforsyningsgrad, også fordi vi derved tilstadighed kan minimere vores betalingsba­lanceunderskud. Derfor skal vi dette i mente gøre langt mere brug af vort lands levende såvel som ikke levende ressourcer. Her tænker vi ikke kun på levnedsmidler men også på produkter indenfor bygge- og anlægsvirksomheden som f.eks. SIKU-blok murstene.

 

Det forventes at antallet af ældre vil stige i de kommende år, som det også er tilfældet alle andre stedet. det er ikke kun sådan, at antallet af ældre stiger, vi lever også længere, hvorfor vi også åbent må drøfte og være vågen overfor, at vi også har klarhed over, at der også i fremti­den også vil være en stigning i antallet af ældre der har behov for omsorg og pleje. Derfor ønsker vi fra Siumut, at Landsstyret foreligger en redegørelse, således at vi også kan være klar til at løse dette problem blandt andet via uddannelse.

 

Selvom der fra Siumuts side er grundlag for at fremkomme med bemærkninger til punkter som vi ikke har sagt noget om endnu, så skal vi dog fra Siumut sige, at vi tager Landsstyrets Politisk-Økonomisk Beretning til efterretning.

 

Vi siger tak til Simon Olsen. Næste Taler er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Vi skal fra Atassut udtale om Landsstyrets interessante Politisk-Økonomisk Beretning 2002 som følger.

 

Vi i Atassut er glade for, at Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut så åbent fremlægger den politiske økonomiske situation i Grønland på bordet, således at man frit kan debattere om det blandt landstingsmedlemmerne, således at partierne, Kandidatforbundet og de uafhængige åbent kan udtale sig og komme frem med deres forslag, og vi er godt tilfredse med det i Atas­sut.

 

Vi har fra Atassut under vores Landsstyrekoalition meddelt klart at økonomien styres fast, og behandles med omtanke velvidende om, at der i verden ikke kan udvikles lande uden penge, og befolkningens tryghed er fuldstændigt afhængige af det.

 

Vi i Atassut sætter meget pris på at økonomien styres fast, ikke mindst når 60 % af vores økonomi er afhængig af den danske stats tilskud og vores administrationsudgifter minimeres til det realistiske. Da i modsat bruger pengene til administrationen og ikke til at udvikle landet og arbejdsmarkedet.

 

Sålænge vort lands økonomi er på så usikker grund og hensyn til stagnationen af den økono­miske situation, og hensynet til styringen af økonomien i den rigtige retning, formindske kom­munernes administrationsudgifter må banes for alvor.

 

For at kunne gøre det, skulle vi landstingsmedlemmer være med til at formindske Hjem­mestyrets administrationsudgifter, og kun igennem vores eksempel kan vi bane vejen for kommunerne. Derfor måtte Hjemmestyrets administration med alt for mange direktorater arrangere sammensmeltninger i visse områder, og dette må gøres uden yderligere forsinkelser, og bevillingerne til disse må skæres ned efterhånden organiseringen udnyttes. Som det kan ses af Finansloven for år 2002, at Landskassen kommer til at bruge 510 mio. kr. alene til admini­strationen, og det er tydelig at administrationsopbygningen ikke hænger sammen , og peger tyder på at omorganisering er nødvendigt.

 

Med hensyn med udviklingen af arbejdsmarkedet i de kommuner der ligger tæt på hinanden, burde planlægningen være sammenfaldende og bruge havets ressourcer fornuftigt, hvor det nødvendige samarbejde er påkrævet, og som må igangsættes inden det er for sent.

 

Eksempelvis i Disko-bugten hører vi tit i pressen, at der visse byer er arbejdskraftsmangel mens der er arbejdsløshed i de nærmeste byer.  Og det er ikke første gang vi hører den slags misforhold, og hvis byerne fortsat skal have deres eksistensberettigelse i fremtiden må nye metoder anvendes.

 

Samarbejdsmulighederne i udviklingen af de 18 kommuner i Grønland og ikke mindst mel­lemliggende byer der ligger tæt på hinanden har der været fokuseret intenst på i Kommunalre­formkommissionen fra 1991 til 1993. Vi mener, at man uden at forlade samarbejdstanken mellem de kommuner der ligger tæt på hinanden kan sætte det som et mål, at starte et samar­bejde for at forbedre betjeningen af befolkningen, idet vi i Atassut er velvidende om, at kun et godt samarbejde kunne forbedre situationen.

 

Alt taget i betragtning burde der bruges mange af pengene til administrationsomkostningerne, og mange af disse midler kunne have været sparet og anvendes til udviklingen, og endnu vigtigere bliver dette, at vi får velkvalificerede ansatte i deres administration.

 

Derfor foreslår vi fra Atassut, at der nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter fra KA­NUKOKA -  kommunernes sammenslutning, Arbejdsgiverforeningen i Grønland og hjem­mestyret og endelig fra Lægeforening. Således at de kommuner der ligger tæt på hinanden og de mindre kommuner der har mulighed for at få en fælles administration planlægges således at den grønlandske befolkning får den bedste og billigste betjening.

 

Vi i Atassut mener, at den grønlandske økonomi bliver mere bæredygtig i forhold til i dag, og hvis udviklingen skulle fortsætte burde private initiativer og dem i forvejen der har private virksomheder have mere støtte end de får i dag, hvor man satser på, at offentlige virksomhe­der minimeres, således at de enorme administrationsudgifter i fremtiden efterhånden kunne formindskes i takt med tiden.

 

Når det galt med de 100 % eller delvis hjemmestyreejede virksomheder har det altid været meget dyrt for skatteborgerne. Og her kan som eksempel nævnes KNI, PUISI A/S, Royal Greenland A/S i årenes løb har haft underskud på mange hundrede millioner kroner. De har nu været meget dyre for skatteborgerne og har lært os, at det ikke kan være de offentligtejede produktionsvirksomheder alene og handelsorganisationer som skal stå som model i fremtidens Grønland. nå handlen og eksporten svigter, så har vi set, at det er alt for dyrt for Landskassens, hvorfor systemet burde forlades hurtigst muligt.

 

Derfor kræver vi fra Atassut, at intentionerne for at privatisere de hjemmestyreejede aktiesel­skaber som TeleGreenland A/S, royal Greenland A/S, NUKA A/S, Nukissiorfiit og med mere,  at der satses for alvor på at det bliver realiseret. Både handlen og ekspert af produkterne hvor private erhvervsfolk allerede har erfaringerne med disse, kan vi kun se, at de i fællesskab skulle klare de hidtige hjemmestyreejede virksomheder, således at den hjemmestyreejede drift med enorme administrationsudgifter efterhånden forlades.

 

Som en meget vigtig del af målet er at folk der selv kan tjene deres penge, og bruge disses til deres behov, hvorfor det er vigtigt, at udgifterne til boliger og børneinstitutioner og andre behov tilpasses, som det efter Atassuts mening er meget vigtige fordi det i takt med maksi­meringen af uafhængige folk, minimeres antallet af de for offentligheden afhængige, således at vi kunne koncentrere os fysisk og psykisk handicappede, så vi kunne koncentrere os om de ældre, børn og unge som har brug for hjælp, og vi kunne således også have flere penge til at betjene dem, og have mulighed for at hjælpe dem bedre, og have en større styrke til at kunne servicere disse.

 

Det skal dog understreges, at offentlighedens pligter og hjælp ikke kan standses helt, og her kan f.eks. nævnes skolegang, folkeskole, skolevæsenet og højere læreranstalter, hvor der øges kontinuerligt, og derfor er der brug for tilskud i disse områder. Og ikke mindst med hensyn til sundhedsvæsenet og operationer som måtte udføres i Danmark, således at offentlighedens pligter kan således ikke ophører, og det understreger vi fra Atassut, idet det kun er de syge der måtte lægers og ikke de raske.

 

Hvis den økonomiske situation i Grønland skulle vendes til det positive er en af de bedste veje, at virksomheder skulle kunne organisere sig som økonomisk uafhængige. Derfor er det nødvendigt, at vi kontinuerligt tilpasser fiskerflåden i takt med bestanden, således at den fort­sat kan være bæredygtigt, og det understreger og men er Atassut, fordi havets ressourcer og i fremtiden altid vil være meget vigtige.

 

Det er ligeledes meget vigtigt, at produktionsstederne får kontinuerlig tilførsel og at produk­tionsstedet tilpasses tilførsel, for det er meget vigtigt at fiskene behandles mens de endnu er friske, da kvaliteten er altafgørende for eksportmulighederne. Derfor kræver vi fra Atassut, at produktionsstederne planlægges regionalt hurtigst muligt. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at der i Disko-bugten og i Sydgrønland og ligeledes andre gøres klar til at gå ind i det nye system som førnævnt.

 

Med bedre udviklingsmuligheder for erhvervene og for at højnelse af økonomien for øje kom Landsstyret med for 3 år siden sit fremlagte synspunkt på enshedssystemet får at få den kule­gravet. Vi mener ligeledes fra Atassut, at det er utroligt vigtigt, at der videreudvikles på krab­beområdet.

 

Vi mener ligeledes, at vi fra Atassut, at man fra Landsstyreområdet bør have bedre udviklings­mulighederne for erhvervene og for at højne økonomien for øje, kom Landsstyret for 3 år siden fremlagte synspunkter om enhedsprissystemet for at få det kulegravet. Og derfor ønsker vi i Atassut denne velkommen med håb om, at man får mulighed for at regulere priserne for el, vand og varme.

 

Vi er klar over, at langs kysten hvert år ydes 100 mio. kr. for erhvervsfremme, og vi mener at den udvikling bør fortsættes, således at der er større mulighed for de private, for at drive deres egen virksomheder, og dermed være med til at skaffe indtægter.

 

Og med tanke på de førnævnte områder, og bedre udviklingsmuligheder for erhvervene og for at højne økonomien for øje ko Landsstyret frem med de for 3 år siden fremlagte synspunkter om enhedsprissystemet for at få den kulegravet, ønsker vi fra Atassut velkommen med håb om at man får mulighed for at regulere priserne for el, vand og varme. Atassut mener, at man uden yderligere forsinkelse og med hensyntagen til lokal produktion for øje, med produktion af eksport for øje tilpasses priser for elm vand og varmer, velvidende om, at produktionsste­derne virkelig har brug for det for at gære produktionen rentabel.

 

Vi er klar over, at man ikke kan fjerne enhedsprissystemet fra dag til dag, men i har brug for at redde vores økonomi, og derfor burde det tages op uden yderligere forsinkelser.

 

Vores indtægter gennem told og skatter bliver fremhævet for om vi i fremtiden skulle kunne klare os selv, og hvis man ser nøjere på indtægter gennem told og afgifter fra 1997 til 2001, kan man se, at vores indtægter er nedadgående, men heldigvis er skatteindtægterne opadgåen­de, og at det er gået sådan skyldes heldigvis på grund af, at flere har fået arbejde, og det er vi glade for, men når man tænker på produktionsfabrikkerne i byerne og produktionsstederne i bygderne har det aldrig været mere vigtigt end nu, at vi etablerer flere arbejdspladser fordi kun igennem etablering af varige arbejdspladser kan stigningen af skatteindtægter fortsætte.

 

Efter at have undersøgt prognoserne for vores økonomiske situation i de kommende 1o år og med udgangspunkt i vores økonomiske situation i øjeblikket, og ikke mindst når man ser de af  Hjemmestyret 100 % eller delvis ejede aktieselskaber i år 2000 har en gæld på 2.791 mio. kr. kan man se, at en fast styring af økonomien aldrig har været mere nødvendigt end nu.

 

Når der er gået 10 år og vi stadigvæk ikke har etableret nye indtægtsmuligheder kommer vort lands til at mangle 261 mio. kr. i 2011, hvorfor det er meget vigtigt, at vi for alvor skal satse på at finde nye indtægtskilder, ligesom vi må satse på, at Landskassen får større overskud hvert år, da vi i modsat fald kommer til at låne flere penge udefra.

 

At Landskassen får flere penge ind i dag skyldes at de hjemmestyreejede selskaber tilbagebe­taler deres gæld, og at man regner med at deres resterende gæld er betalt i 2004, hvorfor man regner med at Landskassens indtægter falder med 50. mio. kr. årligt fra 2005, hvorfor der er grund til, at vi passer på vores økonomi på en bedre måde.

 

Selvom der findes mange mineralske råstoffer er udnyttelsen beklageligvis meget lille i dag, og det er ikke så mærkeligt, når vi ved hvor meget det koster for at få foretaget forundersøgel­ser og forberedelser, og ikke mindst igangsættelserne, og derfor sal vi fra Atassut endnu en­gang kræve, at tilbudsgivningen intensiveres i forhold til i dag, ikke mindst med hensyn til beskatning og mulighederne for at selv at kunne være med, og om at vi har muligheder for at gøre denne slags mere tiltrækkende.

 

I forbindelse med vores jagt på ressourcer må vi anstrenge os mere for, at igangsætte vandpro­duktionen, fordi man har mulighed for at indbringe mia. kr. i årsbasis, hvorfor vi har det rene­ste vand, ligeledes i uanede mængder, som vi ligeledes ikke udnytter i dag. Med henblik på eksport af vand har der på forskellige tidspunkter været flere forundersøgelser, ligesom man har taget beslutninger om lov, men det der manglede var startkapitalen, og vi i Atassut mener, at Landsstyret burde være mere forstående, ligesom vi er medfinansierende, og at vi burde flere kræfter på igangsætningen.

 

Det er glædeligt at konstatere, at levealderen, deres levetid kunne have været forlænget yderli­gere, hvis deres dagligdag kunne have været lettere. Derfor mener vi fra Atassut heller ikke, at det er mærkeligt, at man i beretningen har medtaget, at der nu i dagens Grønland er flere ældre end tidligere. Det var de gamle der i 1999 som FN=s har vedtaget og i udtalelsen står der blan­dt andet at menneskerettighederne skal forstås således: De gamle skal kunne finansieres for sig selv, hvorfor det er påkrævet at de har passende indtægter.

 

Atassut er varm fortaler for Rigsfællesskabet og efter Grundloven skal der ikke være forskel på om man er grønlænder eller dansker eller om man bord i Grønland eller i Danmark. Vi er alle bundne til at have de samme rettigheder og det betyder blandt andet øgede udgifter for Grønland. Det er beklageligt, at man inden for Rigsfællesskabet ikke har samme betingelser for de ældre, de ældre i Danmark har bedre vilkår, og det er derfor efterhånden at mange ældre flytter til Danmark.

 

Derfor skal vi fra Atassut kræve fra Landsstyret, at de i forbindelse med forhandlingerne om­kring bloktilskuddet for 2003, at der herved kræves flere penge for at kunne revurdere og gøre en større indsats for de ældres vilkår inden for Rigsfællesskabet. Hvis selvstyre tanken ikke kun skal være en drøm, burde man opbygge uddannelser således, at børn og unge i fremtiden virkelig er forberedte på, at tage ansvaret for arbejdspladserne - enten som ledere eller som medarbejdere, og hvis dette ikke kan realiseres, så er selvstyre tankerne blot utopi. Derfor skal vi fra Atassut kræve, at vores unge sikres gode færdigheder i det danske sprog som muligt, da dette sprog er et af udgangspunkterne for at lære andre sprog f.eks. engelsk.

 

Derfor skal vi også i fremtiden i mente vi grønlændere være meget meget varsomme med ikke at gøre forskellen større i den internationaliseret verden for også at kunne efterkomme kravene som der er i resten af verdenen.

 

Derfor sætter vi i Atassut meget pris på, at det engelsk sprog som er det mest anvendte sprog i verdenen, ligeledes læres ligeså godt som det danske velvidende om, at veluddannede altid har plads på arbejdsmarkedet uanset hvor i verden vi befinder os.

 

Og til sidst, og selvom vi befinder os i et økonomisk dilemma, vil vi fra Atassut overfor Lands­styret være stolte af, at vi har kunne yde 25,3 mio. kr. til vores fiskere og ikke mindst til vores fangere. Og det er så i år vi taler om fra Atassut.

 

Med disse ord kom vi med vores bemærkninger overfor den indholdsrige Politisk-Økonomi­ske Beretning og meddele, at Atassut er parate til at deltage i bestræbelserne for at forbedre vores økonomiske situation, og til en god styring af denne.

 

Vi siger tak til Jakob Sivertsen. Næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Under drøftelsen af nærværende beretning anser Inuit Ataqatigiit, at der er god til grund til at sidestille den med den under efterårssamlingen 2001 fremlagte Strukturpolitiske Handlings­plan, som principielt er tiltrådt af Landstinget.

 

Dengang i den Struturpolitiske Handlingsplan blev der nævnt en vision for fremtiden blev fremlagt var det hensigten, at man ændrede forholdene på en tidshorisont på 10-15 år. Der var general tilfredshed med handlingsplanen under debatten, hvor det principielle i handlingspla­nen blandt andet var, at der skulle være en veltilrettelagt ændring i den grundlæggende sam­fundsstruktur som ville indebærer en fjernelse af den traditionelle statsadministration, og at man i samarbejde mellem Landstinget og befolkningen i fællesskab arbejder med at ændre samfundsstrukturen med sigte på en længere tidshorisont og ikke som tilfældet er i dag fra dag til dag eller år til år.

 

Og et af principperne i handlingsplanen var også, at realiseringen af strukturændringerne skulle ske på baggrund af grundige undersøgelser om konsekvenserne af analyserne. Under Landsstyrets forelæggelse i dengang blev der ikke lagt skjult på, at nogle af ændringsforslage­ne på kortere sigt ville være svære at sluge i forhold til de ting man ellers har været vant til.

 

Dengang blev det også fremført, at målet altså bedre vilkår for befolkningen skulle ske etape­vis selvom delmålene realiseredes enkeltvis. Derfor blev vigtigheden af, at de folkevalgte skulle fastholde de grundlæggende ideer fremhævet. Og til realiseringen af disse planer blev Landstinget forpligtet til at komme i forståelse med befolkningen.

Inuit Ataqatigiit vurderer, at nærværende beretning viser Landsstyrets tilbagevending til af­gørelse fra dag til dag eller fra år til år på trods af Landstingets principielle stillingtagen for 2 år siden. Et af målene var, at den opnåede velfærd i samfundet ikke skulle forringes ved at samfundet erhvervsmæssigt fik mulighed for en bredere erhvervsudvikling. Og at de ting som man ikke måtte glemme var, at vi burde være opmærksom på den ændrede aldersfordeling i samfundet med flere i de ikke erhvervsaktive aldre.

 

Et flertal i Landstinget fandt det desuden vigtigt, at årene med højkonjunktur skulle være med til at sikre en stabilisering af økonomien, hvor igennem man også sikrer, at befolkningen ikke gives dårligere vilkår i år med lavkonjunkturer. Vi har ikke kunne undgå at bemærke, at de enkelte landsstyreområder ikke har respekt for Landstingets ønsker og påpegninger de senere år om at man prioriterer forbruget på grundlag af besparelser og en god planlægning.

 

For det er jo sådan, at der er enkelte direktoratet med en skødesløst omgang under planlægnin­gen af finansloven, som fører til en overraskende bekymring i den økonomiske styring af disse er blevet er for almindelige. Inuit Ataqatigiit vil her i denne forbindelse som et eksempel påpege, at der har været en overskridelse på ca. 55 mio. kr. i år påført af Direktoratet for Ud­dannelse og Direktoratet for Sundhed som ikke har været godkendt at Landstinget. De omtalte direktorater er på flere områder forpligtet af landstingslovene. Sagt på en anden måde, hvis overskridelserne ikke har grundlag i dårlig styring, så skal der under alle omstændighederne findes dækning for overskridelserne.

 

Man dette skal ikke være en undskyldning til at direktoraterne blot skal tænke ok, hvis bevil­lingerne som vi har fået gennem Landstinget overskrides, at disse så senere bare kan dækkes ind via tillægsbevilling med mere. Hvis Finansloven tilstadighed skal planlægges ud fra en sådan tankegang vil det blive vanskeligere og vanskeligere at styre de begrænsede økonomi­ske midler vi har til rådighed, og som gives til samfundet igennem en god planlægning.

 

For vores eksempler på ovennævnte overskridelser er jo en begrænsning af Landstingets mu­ligheder for en bedre prioritering, selvom Landskassen ikke indeholder nye økonomiske reser­ver. I den forbindelse vil følgende også bruges som et godt eksempel, nemlig at Landstingets stillingtagen til tilpasningen af det kystnære fiskeri, hvor der oven på de bevilligede 52 mio. kr. blev lagt over 22 mio. kr. oven på rejepriserne ved fastlæggelse af mindstepriser i utide samt at man forhøjede tilskuddene til sælskind fra 36 til 40 mio. kr. i utide. og disse er dårlig planlagt brug af de økonomiske midler fra dag til dag.

 

Vi betragter ikke de i utide bevilgede 26 mio. kr. som unødvendige, men her i begyndelsen er der stilet til andre behov, ligesom vi mener at det er en forbigåelse af Landstingets egen Bud­getlov.

 

Ved at indføre mindstepriser for rejer er dermed Landstingets bevillinger til tilskud for tilpas­ning af det kystnære fiskeri 20 mio. kr. for i år, 20 mio. kr. til brændstof samt 5 mio. kr. brugt til KNAPK oplysnings- og uddannelsesfond, disse er blevet meningsløse. Det vækker endnu større bekymring at forhøjelsen af tilskuddene til 26 mio. kr. er bevilget af midler man endnu ikke har i kassen, men som Landsstyret forventer at inddrive igennem skatte- og afgiftsind­tægter for resten af året.

 

Men såfremt Direktoratet for Uddannelse og Direktoratet for Sociale Anliggenders overfor­brug af 55 mio. kr. er sket ud fra deres lovmæssige pligter, så ,må man forvente, at Finanslo­ven for i år også skal nedsættes med samme beløb.

 

Inuit Ataqatigiit finder det nødvendigt, at der redegøres for, hvorfra Landsstyret vil finde de midler, såfremt de er påtrængte. Vil Landsstyret f.eks. foretage en forringelse af uddannelser­ne som Landstinget finder som vigtigt ? Eller vil man foretage forringelser af forpligtigelserne overfor pensionister og børn og unge ? Inuit Ataqatigiit vurderer, at tankerne om en delvis reducering af tilskuddene til en god drift og rationalisering allerede i begyndelsen er i mod­strid med de seneste udtalelser fra Landsstyremedlemmet for trafik vedrørende nødvendighe­den for at forhøjelse af tilskuddene til formindskelse af lufttrafikpriserne med op til 40 mio. kr. og dette må betragtes som en falliterklæring på mangel af handlingsløsning.

 

Med hensyn til lufttrafikken må man spørge de dertil vedkommende selskaber som Grøn­landsfly og Luftfartsvæsenet om de vil foretage driftsbesparelser samt tilpasse driften til de faktiske forhold når de er bekendt med, at Landsstyret ikke finder dette nødvendigt, og at der er stillet i udsigt, at løsningen vil blive en forhøjelse af tilskuddene. Såfremt Landsstyret er af den opfattelse, at en prisnedsættelse kan realiseres i konkurrence, så hvorfor vender man ikke tilbage til fremgangsmåden ved at de alt for dyre ruter dækkes af de overskudsgivende ruter som i gamle dage.

 

Inuit Ataqatigiit er af den principielle opfattelse, at talen om kravene om tilpasning af forhol­dene omkring det kystnære fiskeri samt bredsættelser via konkurrencer er i modstridning med hinanden med hensyn til mindsteprisfastsættelser og tilskudsordninger. Det er som om man ikke har tillid til de beslutninger man allerede har sat sig om.

 

De politiske målsætninger som samfundet ellers har erfaret som man bruger som grund, så styrkes disse ikke af dette mener Inuit Ataqatigiit, hvor er viljen til politiske målsætninger og søgen efter nye veje. Hvor er viljen til at være et forbillede for samfundet. Vi må derfor med beklagelse påpege, at landsstyrepartierne i højere grad er begyndt at bruge Kandidatforbundets og de såkaldte demokraters fraser. Det er ikke samfundets krav fra folkevalgte, at den helhjer­tede skaber trang erstattes af populisme.

 

Inuit Ataqatigiit fastholder, at når man har bestemte målsætninger og fastsat nogle mål, så må man på længere sigt samarbejde om de fordele der er her i i forståelse med befolkningen. Viljen til at søge efter nye mål er ved at blive erstattet af løsninger af forbedringer ved at man hjælper den der råber højeste og hvem der kan flest fraser.

 

Det er ikke en styrkelse af samfundets vilje til at stå på egne ben, at man ikke udnytter vores egne ressourcer bedre. Ved at vende det blinde øje til, at der i forbindelse med produktion af fiske og skaldyr, at en stor del af disse smides ud som affald, at vi stadigvæk udelukkende handler med rene sælskind, at vi også smider ud fra over 20.000 får som ellers kunne udnyttes bedre, ligesom der er anlægsmateriale der stadigvæk smides ud, så bør disse ikke være kende­tegnet for et godt folk, der gerne vil være selvstændigt.

 

Evnen til at finde nye veje og skaber trangen vil altid præges af en laden stå til mentalitet, så længe man sætter så stor lid til som i dag til statens bloktilskud til dækning af driftsudgifterne. Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at vi alle Landstingets partier tænker nøje på det mandat Landstingets efterårssamling vil give Landsstyret for så vidt angår næste års forhandlinger vedrørende statens bloktilskud.

 

Som vi tidligere har været inde på er driftsudgifterne i løbet af bevillingsårets første par måne­der allerede blevet forhøjede med ca. 26 mio. kr. En forhøjelse der tænkes dækket af indtægter som vi endnu ikke har fået ind i Landskassen. Samtidig hermed har Landsstyret til herværende samling fremsat et forslag om nedsættelse af rejeafgiften fra 3 til 1 %. Et forslag som hvis det bliver vedtaget indebærer en nødvendigt nedsættelse af Landskassens afgiftsindtægter med 15 mio. kr..

 

Ikke mindst de store trawlerrederier ynder ellers at postulerer, at det store havgående rejefi­skeri kører efter frie markedsmekanismer. Det nuværende Landsstyremedlem for Økonomi har ellers markeret sig som bannerfører for denne .. her i salen.

 

Inuit Ataqatigiit anser den årlige fastsatte fangstmængde rejemængde må betegnes som sam­fundets fælles ressourcer Derfor er det efter vores mening helt legalt, at erhvervet udøver og betaler en omvendt beskeden afgift til ressourcens ejere for denne tilladelse til at udnytte den kollektive ejede ressource. Takket være erhvervet påstået eksistens på markedskræfternes hellige frie kræfter har rederierne i de fede år haft mulighederne for yderst tilfredsstillende regnskabsresultater til glæde for både sig selv og samfundet som helhed.

 

Et sådant liberalt må udøverne som de første være på det rene med, at indtjeningen kan svinge år til år, quo mrkedskræfternes frie spil. Hvis det også skal til at være en sædvane, at erhverv som det havgående fiskeri også skal have snablen langt ned i Landskassen eller i det øvrige samfunds lommer når betingelserne tilsiger mindre indtjening, er der således ikke længere mening med de større og større krav til alle de andre erhverv om, at man arbejder på at blive mere selvbærende og at man hele tiden tilpasser sig udviklingen.

 

Det er ikke for meget at kræve betaling for tilladelsen til at udnytte samfundets fælles ressour­ce.

 

Efter at have sagt dette af landsstyrepartiernes talen med splittet tunge, således ikke i harmoni med de faktiske forhold i samfundet, og hvad der er i vente af store udfordringer lige om hjørnet. Hensynet til den Strukturpolitiske Handlingsplan langsigtede målsætning til sikring af en stabil og styrbar udvikling, så bør denne målsætning ikke udhules af dag til dag hovsa løsninger og hovsa tankegang.- Landsstyret skal hele tiden sikre en kvalificeret forberedelse af Landstingets beslutningsgrundlag ved at gennemføre grundige analysere af forholdene på tiltænkte ændringer samt gennemføre konsekvensberegninger af initiativer til strukturændrin­gerne.

 

Dette er netop ikke sket ved Landsstyrets udmeldinger til husdyravlerne, hvor faktisk drastiske ændringer på finansieringsområdet kom som et diktat mod Landstingets påbud fra debatten under efterårssamlingen 2000 om blandt andet at involvere de berørte parter af tiltænkte æn­dringer.

 

Til efterårssamlingen 2003 påtænker Landsstyret at fremsætte et forslag om indførelse af en arbejdsløshedsforsikringsordning. I den forbindelse vil Inuit Ataqatigiit gerne tillade sig at henvise Landsstyret til Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomis nyligere offentliggjorte rapport i hvilke spørgsmålet er nøje behandlet i rapportens afsnit 2.6.

 

I denne forbindelse er det også relevant at også at nævne Hjemmestyrets aftale med Kommu­nernes Landsforening fra sidste år om, hvorved den stigende tendens at henvisning til førtids­pensionering gerne skulle erstattes af en meget større revalideringsindsats.

 

Målet med aftalen var netop også at gøre brug af de enkelte medborgeres selv nedsatte ar­bejdsevne i stedet for blot at henvise disse gode medborgere til en tilværelse som førtidspen­sionist. Netop førtidspensionering er langt fra den eneste løsning, og bane vejen for, at der i samfundet er brug for alle, så har Landstinget mulighed for ved lovgivningskompetence, og som aftalepartner med KANUKOKA.

 

En af de allerede gennemførte strukturændringer i forbindelse med den strukturpolitiske hand­lingsplan er huslejereformen, som trådte i kraft i begyndelsen af indeværende år. Inden frem­sættelsen af ændringerne havde mindst 2 af vores direktorater, nemlig Boligdirektoratet og Socialdirektoratet haft forslaget til forberedelse i mere end 1 år. Målet med huslejereformen var dels af indførelse af mere omkostningsægte huslejer i offentligtejede udlejningsboliger, ligesom målet også var en forbedring af boligsikringsordningen til fordel for lav- og melle­mindkomstgrupperne.

 

Efter at have indhentet oplysninger fra både de involverede direktorater og hos lejerne, så er det Inuit Ataqatigiits klare opfattelse, at huslejereformen har ramt en gruppe borgere som er blevet ringere stillet end før huslejereformen imod intentionerne ved forordningens vedtagel­se. Vi tænker her på de pensionister som med de nye regler modtager en lavere boligsikring, og dette var ingenlunde hensigten med indførelsen af de nye regler.

 

Og det har vi også allerede præciseret i forbindelse med vores tidligere debatter. Det er derfor urimeligt, at man rammer disse borgere for hvem en forhøjelse på huslejen om måneden på 445 kr., 500 kr. betyder en mærkbart forringelse af den daglige husholdning. For at rette op på denne skævhed vil Inuit Ataqatigiit derfor anmode Landsstyret om at de tager initiativ til at fremkomme med ændringsforslag tilboligsikringsordningen allerede til efterårssamlingen 2002.

 

Ændringsforslaget kan passende fremsættes i samme ombæring med de af Landsstyremedlem­met for Økonomi under forårssamlingen 2001 lovede evaluering af den Strukturpolitiske Handlingsplan under efterårssamlingen 2002.

 

Jvf. Landsstyrets nærværende beretning som, vi nu debattere, så forventer Landsstyret at de årlige driftsudgifter i den næstkommende 10-års periode som et absolut minimum vil være vokset med 261 mio. kr., og dette er endda et meget optimistisk gæt. Og Landsstyret forven­ter, at skatteindtægterne i samme periode vil have en vækstrate på 2 % hvert år, med andre ord er det Landsstyrets økonomiske gæt, at vi i de næste 10 år ikke en eneste gang kommer ind i en lavkonjunkturperiode. Selv hvis denne yderst optimistiske og under forudsætning af den nødvendige fastholdelse af et årligt overskud på minimum 40 mio. kr, så er udfordringen med 261 mio. kr. med yderligere driftsudgifter om året af en sådan størrelse, så kan enten en mærk­bart aktivitets nedsættelse eller en betragtelig skatteforhøjelse blive nødvendigt.

 

Men Landsstyret manglende stillingtagen til den slags planer kan ikke tolkes anderledes end at man forventer evig sommer og medvind hele vejen igennem. Selv Landsstyret siger dog som en bisætning i deres beretning, at forudsætningen med at skatteindtægterne vil vokse med 2 % årligt i de næste 10 år, at denne forudsætning må betegnes som optimistisk. det fremgår af Landsstyrets egen beretning.

 

Ganske rigtigt skal det også siges ganske rigtigt i beretningen, at udgifterne til sundhedsssek­toren kommer til at stige i samme periode, som skal bære en stigende ældre del af befolknin­gen. Det parti som indtil den 9. december som var den skarpeste kritiker af sundhedsvæsenets varetagelse af sin opgave sidder nu selv som politisk ansvarlig for sektoren.

 

Hvad har befolkningen hørt om initiativer til forbedring af den tidligere stærkt kritiserede sektor ? Det nærmeste vi kan komme i tanke om er det nuværende Landsstyremedlems totale overflødiggørelse af sig som politisk forsvarlig. Pågældende udtalte blandt andet ved sin til­træden, at embedsmandsværkets arbejde er tilstrækkeligt, det var de talte ord.

 

Erhvervslivet og dermed opretholdelse og eller etablering af arbejdspladser spiller en central rolle for et lands samlede økonomi. Derfor er det for Inuit Ataqatigiit af vital betydning, at der samtidig med initiativer til skabelse af de bedste rammebetingelser for etablering af erhverv, at der samtidig sker en nøje overvågning af fiskeriets fortsatte udvikling til glæde for samfun­det.

 

Selvom man har nedsat et hurtigtarbejdende udvalg vedrørende fiskeriet, så mener vi, at resul­tatet ikke var særlig tilfredsstillende på blandt andet følgende problemområder: Udvalget kom ikke ind på en analyse af flådens fragtpotentiale eller kapacitet. Udvalget kom end ikke ind på en analyse af landanlæggenes produktionskapacitet ligesom udvalget heller ikke har behandlet landanlæggenes rekrutteringsproblemer med medarbejdere, kutternes problemer med rekrut­tering af besætning, problemer med fiskekasser, isforsyning med mere. Derfor fandt Lands­styremedlemmet for Fiskeri det nødvendigt, at nedsætte det såkaldte Enoksen-Udvalg.

 

Og efter vores opfattelse har det været naturligt, at dette udvalg tog Landstingets efterårsdebat om fiskeriets problemer som sit udgangspunkt i sit arbejde, og de dertil faldende bemærknin­ger.

 

Lige før jul kom der ganske vist gisninger i pressen om, at Landsstyret havde behandlet udval­gets resultat i sit arbejde for umiddelbart at lægge ører til, at der blandt udvalgets medlemmer ikke var enighed om fortolkning af konklusionerne. Indtil dato har Landstinget som står bag bevillingen til strukturtilpasningen og som således må siges at være den vigtigste part i sagen, så er de end ikke blevet orienteret om Enoksen-Udvalgets anbefalinger og slet ikke om, hvad Landsstyret agter at foretage til brug for udmøntning af de 20 mio. kr.=s bevilling til områder.

 

Det kan meget vel være, at Landsstyrets enerådig behandling af sagen bunder i landsstyrepar­tiernes simple flertal i Landstinget på 18 pladser. Landsstyrepartiernes medlemmer i Landstin­get varetager ikke længere deres rolle som den der udstikker Landsstyrets varetagelse af deres arbejde. Det er ellers en opgave som Landstinget har fået i forhold til at varetage som folke­valgte.

 

I stedet spiller landsstyrepartiernes medlemmer i Landstinget deres rolle som stiltiende stem­mekvæg på udmærket vis, og er dette i overensstemmelse med intentionerne for et selvstæn­digt folk ? Hvis Landsstyret havde haft besiddelse af den mindste anstændighed, så burde der have kommet en redegørelse til Landstinget, som jo har bevilget et betragtelig beløb til den nødvendige kapacitetstilpasning af det kystnære fiskeri, om hvor i arbejdet står og hvilke initiativer der er i vente.

 

Vi har således dvælet lidt ved fiskeriet - et fiskeri som danner rammen om vores eneste eks­portproduktion, og det er med dette i tankerne, at Landstinget under sidste efterårssamling kom til den konklusion, at produkterne i fiskeriet forlod Grønland i den mindst tænkelige forædlede form. Landsstyret synes at arbejde i modsat retning, hvor er landsstyrepartiernes principper ?

 

afslutningsvis så skal vi sige, at det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at selv et mindre flertal ikke nødvendigvis er stop for enhver ansvarlig kreativ skabertrang. Fra oppositionens plads vil Inuit Ataqatigiits således erindre de øvrige partier om, at hvis vi skal gennemføre de nødven­dige forandringer i nært samarbejde med befolkningen og bringe samfundets sikkert igennem processen, så er det nødvendigt med et meget større arrangement også her i Landstinget.

 

Der har aldrig været mere nødvendigt med kamplyst og skabertrang. Fælles indsats, solidaritet og gensidig inspiration er begreber som aldrig forældes, hvor det vigtigste mål må fortsat være et skikkelig folk som fortsat kæmper for et selvbåren land af hjertet.

 

Og det var hvad vi havde at sige til Landsstyrets Politisk-Økonomisk Beretning for 2002.

 

Vi siger tak til Josef Motzfeldt. Derefter er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet vil efter nøje gennemgang af Beretningen komme med følgende bemærk­ning.

 

Allerførst skal Kandidatforbundet give udtryk for, at vi er bekymret for orienteringen om, at vores økonomi viser begyndende tegn for aftagende vækst, og vores bekymring skyldes ikke mindst, at driftsudgifterne i Grønlands Hjemmestyre de sidste år har været stigende, også selvom Landskassens indtægter ikke har ændret sig synderligt har udgifterne altså været støt stigende. Det betyder, at der er risiko for, at vort lands økonomi ender galt, hvis der ikke bli­ver sat en stopper for de eskalerende udgifter.

 

Den dårlige politiske drift efter indførelse af Hjemmestyret viser med alt tydelighed, at det er nødvendigt med en stram økonomisk styring, også selvom det fra Landsstyret er blevet sagt, at nu kører man med stram økonomisk styring har dette ikke haft nogen effekt, o det kan vi fra Kandidatforbundet ikke acceptere.

 

Når vi ser på Landstingets Finanslov for 2001 kan vi konstatere, at 2 Landsstyreområder har overskredet deres budgetter med i alt 50 mio. kr. Og ligeledes har vi konstateret, at Lands­styret ligger op til, at rejeafgiften som i dag er på 3 % nedsættes til 1 %, og derved har Lands­kassen mistet en udækket indtægt på 15 mio. kr. Vi kan i Kandidatforbundet på ingen måde acceptere, at Landsstyret disponere på denne måde i deres økonomiske styring, idet der jo vil blive behov for at finde dækning på 70 mio. kr. eller hvad har Landsstyret tænkt sig at foreta­ge?

 

Hvis der skal være en stram økonomisk styring i vort land, må vi sætte en stopper for politiske fejldispositioner, de forkerte politiske dispositioner efter Hjemmestyrets indførsel viser med alt tydelighed, at fejltagelser har kostet op i mod flere mia kr. og regningen bliver hver gang sendt videre til borgerne.

 

Som eksempel kan vi nævne det hjemmestyreejede selskab Royal Greenland, hvor rentegifter­ne alene på gældsposterne løber op på 200 mio. kr. klassen på årsbasis, og selvom der også bør betales af på selve gælden er det ikke tilfældet på grund af selskabet kører med underskud. Kandidatforbundet har flere gange stillet forslag om debat vedrørende driften af Royal Green­land, men desværre uden større resultat, da det er blevet kotume, at Landsstyret hellere vil lytte til selskabets direktion, og det til trods for, at den økonomiske drift er yderst kritisabelt.

 

Men uanset det har ledelsen i selskabet fået lov til at fortsætte i samme spor uden at der bliver foretaget tilbundsgående undersøgelser. Vi mener i Kandidatforbundet, at kontrolmyndighe­den af landsstyreområderne bør optimeres ingen skal være urørlige også selvom de har status af et aktieselskab.

 

Grønlands Hjemmestyre får jo altid lov til at betale som ejer, når der foregår og har foregået forkerte økonomiske dispositioner. Det vil derfor være på sin plads, at kontrollen af den øko­nomiske drift optimeres i forhold til i dag.

 

Vi kan i Kandidatforbundet på ingen måde acceptere den aktuelle måde at køre økonomisk politik på, idet man samtidig med, at man giver udtryk for, at det er nødvendigt med en stram økonomisk styring, så er der flere landsstyreområder der overskrider budgetter hvert år, og hvis vores økonomi ikke skal kollapse må landsstyreområderne vise handling bag ordene.

 

Vi må af landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer huske, at en eventuelt mineraludvin­ding fra i morgen først vil begynde at give afkast til Landskassen om mindst 15 år. Vi må derfor drive fiskeripolitik på forsvarlig vis.

 

Vort lands økonomi har i en årrække været baseret på fiskeriindtægter alene, og sådan vil det også være fremover. Den manglende af det kystnære fiskeri de sidste år har betydet at fiskeriet ikke kører rentabelt, og vi sal derfor fra Kandidatforbundet erindre alle politikerne om, at strukturtilpasningen aldrig vil kunne realisere med de aktuelle indhandlingspriser i det kyst­nære fiskeri. Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at bevillingerne til ESU bør øget, kun af denne vej vil vi øge mulighederne for et rentabelt fiskeri.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet bemærke, at det er nødvendigt med en stram økonomisk styrin­g, men når vi samtidig ser, at midlerne til ESU øges, så skyldes det det faktum, at den økono­miske disposition på sigt vil afstedkomme større indtægter for Landskassen. Sådanne disposi­tioner bør vi prioritere højere, da det vil betyde forøgede indtægter for Landskassen.

 

Når vi ser på afsatte midler til ESU igennem Finansloven kan vi konstatere, at midlerne ikke må benyttes til nyanskaffelse og det til trods for, at udskiftningen af flåden i det kystnære fiskeri er en forudsætning for at øge rentabiliteten i fiskeriet.

 

Det bliver i den Politisk-Økonomiske Beretning konstateret, at fiskeriet giver mindre sam­fundsøkonomisk afkast, rejepriserne har været faldende. Yderligere bliver det konstateret at indhandlingen ikke er kontinuerlig med den konsekvens af produktionen på landanlæggene er blevet mindre effektiv og er mere urentabelt.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at det er yderst alvorligt at vi har nået den grænse, og vi mener således også, at hvis der ikke snart sker politiske opstramninger, så vil dette for alvorlige konsekvenser ved at konkludere, at Landsstyret med hensyn til den aktuelle økonomiske situa­tion og hvad har Landsstyret i sinde at gøre for at rette op på den aftagende vækst.

 

På grund af den dårlige økonomiske politik har enkelte kommuner eksempelvis måtte ty til kassekreditter for at kunne afholde nødvendige driftsudgifter, og hvis der ikke bliver foretaget politiske indgreb, så vil endnu flere kommuner komme i samme situation, og når v ser på årsagerne til kommunernes kassekreditter, så skyldes dette periodevise lukninger af fabrikker­ne. Det er derfor yderst vigtigt, at Landsstyret tager skridt til at sikre, at kontinuerlige indhand­linger til fabrikkerne fortsætter.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at der snarest må foretages politiske indgreb, idet vi også sam­tidig må erkende at selve tilpasningen er baseret på urealistiske planer. Blandt andet tyder aktuelle forhold på, at kontinuerlige forsyning af landanlæggene ikke er sikret i forbindelse med strukturtilpasningsmålsætningerne eller er dette et tegn på, at de politiske målsætninger har været for utydelige ?

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at aftalerne i forbindelse med strukturtilpasningen af landan­læggene skal realiseres for at sikre kontinuerlig beskæftigelse. Det er ligeledes nødvendigt, at sikre kontinuerlig produktion, hvis målsætningerne om en mere rentabilitet skal nås.

 

Når vi retter blikket mod vort land er der gode muligheder for etablering af beskæftigelses­foranstaltninger i de regionale kommuner ved blandt andet at udnytte arbejdsstyrken bedre og ved at sikre vandforsyningen til produktionsanlæggene. På den måde vil man sikre kontinuer­lig drift og en mere kontinuerlig indtægtsfrekvens.

 

Det blev erkendt, at Landskassens indtægter er faldende, men trods det forventes det, at drifts­udgifterne vil være stigende de kommende år.

 

Hvis driftsbesparelserne indenfor Grønlands Hjemmestyre ikke kan realiseres, vil vi have mindre midler til investering af samfundet. Det er derfor yderst påtrængt, at administrations­omkostningerne nedtrappes. Grønlands Hjemmestyre har en årlig udgift på 13,3 mio. kr. for leje af kontorlokalerne alene. Hvorfor vil Grønlands Hjemmestyre ikke bygge kontorfaciliteter selv og derved reducere driftsudgifterne?

 

Det blev ligeledes oplyst, at udgifterne til ældre vil være stigende i takt med ældrebefolknin­gen vokser og at udgifterne til Sundhedsvæsenet og pensionerne også vil stige i samme takt.

 

I de kommende år forventes skatteindtægterne at stige årligt. Det forudsiges endvidere, at indtægtsgrundlaget vil være uændret fra 2002 til 2004. Vi mener i Kaattusseqatigiit, at den opnåede økonomiske situation er uholdbar, idet dette også vil sætte mærkbare begrænsninger i investeringerne gennem Landstingets Finanslov. Når vi ser på 10-års planen for investeringso­verslagene, så forudser Økonomidirektoratet, at der ikke forventes stigninger i indtægterne, men at der i samme periode vil ske gradvise forhøjelser af driftsudgifterne.

Hvis målsætningen om en årlig overskud på 40 mio. kr. skal fastholdes, vil der om 5 år opstå en besparelse på 155 mio. kr. og/eller en besparelse på 161 mio. kr., hvis den nuværende udvikling fortsætter. Vi mener i Kattusseqatigiit, at der er grund til at være ængstelige i vort lands alvorlige økonomiske situation taget i betragtning, idet det jo også blev sagt, at væksten er aftagende.

 

I budgetoverslaget fremgår det, at hvis udviklingen ændrer sig, så vil det blive aktuelt med skatteforhøjelser eller at alternativet må være, at der tages skridt til besparelser.

 

For at undgå forringelser i servicen af borgerne, må der arbejdes for fastholdelse af investerin­ger. Det være sig bevillinger til Sundhedsvæsenet, bloktilskuddet til kommunerne, aldersrente, lovpligtige udgifter, byggeri, administrationen, og når vi samtidig kigger på bevillingerne til driftsudgifterne, så vil der opstå yderligere behov for investeringer.

 

Det blev berettet om, at hvis vi skal have råd til driftsudgifterne, kan det blive nødvendigt med forhøjelse af Landskassens alternativet er, at der bliver taget skridt til mærkbare driftsbe­sparelser en del projekter i løbet af de ... sidste år blev udskudt p.g.a. manglende midler, og hvis besparelsesinitiativerne skal realiseres, må dette også betyde udskydelse af Landstingfi­nansierede projketer.

 

Vi må finde midler til renovering af skolerne både i byer og bygder. Vi mener i Kattusseqati­giit, at skoler, der samtidig bliver benyttet som kirker, ikke længere er tidssvarende. Vi mener derfor, at skoler og kirker i bygder må køres adskilt.

 

Havnefaciliteterne rundt på kysten må omdannes til containerhavne. Derved vil man opnå billigere transport af last. Det har allerede vist sig, at containerhavne er billigere i drift i for­hold til almindelige havne uden containerfaciliteter.

 

Det kan ikke undgås, at potentielle intægtsgivende projekter i højere grad må støttes politisk. Eksempelvis er der muligheder for eksportområdet, hvis det bl.a. bliver muligt at udvikle landingsbanerne, så eksportprodukter med fly bliver muligt. Eksempelvis kan eksport af friske hellefisk til Europa og Canada fra Ilulissat og Uummannaq blive en realitet, hvis der inve­steres i forlængelse af landingsbanerne. Eksport af andre fiskearter vil også komme på tale.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi ikke kan være stolte af vort lands aktuelle økonomiske situa­tion. Det vil derfor ikke kunne undgås og skal sikres, at der fremover bliver foretaget afbalan­cerede politiske prioriteringer i investeringerne.

 

Vi ønsker fra Kattusseqatigiits side, at Landsstyret redegør for deres udtalelser om, at demo­grafien i befolkningen må ændres. Begrundelsen for vores ønske er det faktum, at der er meget forskellige erhvervsgrundlag. Hele vort land taget i betragtning, der er der rige udviklingsmu­ligheder flere steder, og andre steder er mulighederne minimale.

 

Det er vigtigt, at når talen drejer sig om befolkningens demografi, så må der være en for­klaring bag alle udmeldinger om, hvad det konkret vil gøre for hele befolkningen og ikke kun på rentable områder.

 

Kattusseqatigiit støtter privatiseringen i vort land. Vi kan dog ikke tilslutte os, at KNI Pisiffik bliver privatiseret. Der blev i den forbindelse med præsentationen af planerne om privatiserin­gen af KNI meldt ud, at aktiemajoriteten skal fastholdes i Grønland. Vi må jo huske på, at KNI A/S er ejet af det grønlandske samfund, og netop derfor har vi i Kattusseqatigiit ønsket, at private handlende og de menige borgere får mulighed for at købe aktier.

 

Vi anser det som meget vigtigt i Kattusseqatigiit at sikre, at aktiemajoriteterne bliver i Grøn­land, når Hjemmestyreejede aktieselskaber udbydes til salg. Vi ser det ikke som passende, at direktionsmedlemmer eller ansatte i selskaberne på forhånd tilbydes aktiemajoriteten.

 

Med hensyn til huslejereguleringerne mener vi i Kattusseqatigiit, at dette har haft en negativ indflydelse på lejerne. Der blev eksempelvis sagt, at boligbørnetilskud blev fjernet for at for­bedre vilkårene for de mindre bemidlede, og reguleringen blev, at lav- og mellemindkomst­gruppernes vilkår blev forbedret.

 

Vi må gøre opmærksom på, at reguleringen har haft en negativ virkning for flere lejegrupper, bl.a. at boligsikring til ældre er blevet fjernet, og det trods for, at reguleringens intention var at forbedre de lavindkomstgruppernes vilkår. Hvornår begynder man at forbedre vilkårene for flittige lønarbejdere, som ikke tyr til offentlig hjælp? Vi mener, at tiden er inde til, at lønarbej­derne får mere opbakning, idet det netop er den gruppe, som yder mest til landets økonomi.

 

Befolkningens struktur taget i betragtning er det yderst nødvendigt, at der nu i forbindelse med politiske prioriteringer skabes indtægtsgivende projekter, hvis stigende driftsudgifter skal modsvares intægtsgivende virksomheder og investorer.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at potentielle fiskeripolitiske problemer så vidt muligt må undgås. Det er jo en kendt sag, at det kystnære fiskeri har kæmpet med indhandlingsproblemer, da fiskerne mister flere fiskedage p.g.a. manglende indhandlingsmuligheder. Ydermere har visse produktionssteder så store vandforsyningsproblemer, at dette resulterer i produktionsstop.

 

Det blev sagt, at målet er at fastholde indtægtsmulighederne for fiskeren, industriarbejderen og samfundet generelt, og at bæredygtig udnyttelse skal være grundlag for ressourceudnyttel­sen. Men hvis problemerne i det kystnære fiskeri ikke snart rettet op, så vil fiskeren og fi­skeriindustriarbejderen miste forudsætningerne for deres indtjening. Vi skal derfor gøre Lands­styret opmærksom på, at det ikke kan undgås, at produktions- og indhandlingsfacilite­terne i Uummannaq bliver optimeret.

 

Det stigende antal af uddannelsessøgende, som ikke gennemfører uddannelsen må stoppes. Hvorfor er der så mange uddannelsessøgende, der stopper i utide? Skyldes dette ringe indhold i uddannelsen eller skyldes det indkvarteringsproblemer? Hvad kan vi finde af instrumenter for at øge antallet af færdiguddannede?

 

Hvis handelen og den økonomiske situation indenfor erhvervslivet skal forbedres, må vi i højere grad end hidtil bruge mere af vore egne naturgivende ressourcer. Når vi eksempelvis retter blikket imod byggeri, så bliver SIKU BLOK ikke brugt i større grad, og det til trods for, at vi kunne spare på vedligeholdelsesomkostningerne i en årrække. Eksempelvis vil det bliver overflødigt at vedligeholde en ejendom bygget med SIKU BLOK i en årrække, eksempelvis er det nødvendigt at vedligeholde træelementerne hvert 20. 30. år i andre byggerier.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis omsætningen skal fastsættes i landet, så må vi i højere grad benytte landets egne naturgivne ressourcer. Kun på denne måde vil vi forstærke vort lands økonomi.

 

Hvis borgernes vilkår ikke skal blive forringet, og hvis ensprissystemet bliver afskaffet, vil dette betyde ringere eksistensvilkår for visse grupper, idet dette vil betyde højere vand- og elpriser. Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at ensprissystemet foreløbigt skal fastholdes.

 

Hvis vi ser på vort lands placering, så vil vi i vores udstrakte land opnå ulighed i livsvilkårene for by- og bygdeborgerne. Kattusseqatigiit vil derfor ikke acceptere, hvis frimarkedsøkonomi bliver indført, idet dette vil betyde, at man visse steder må betale 100 kr. for en given service og 1.000 kr. et andet sted.

 

Der vil i de kommende år blive igangsat omfattende bygningsrenoveringer. Den danske stat må derfor yde endnu større midler. Renovering alene kan ikke foregå, den danske stat må også være med til at finansiere moderniseringer.

 

Vort lands fremtidige økonomi taget i helhed, er det ikke passende at have selvstændigheds­tanker. Vort lands økonomiske selvstændighed kan ikke realiseres alene ved forhøjelse af skatter og afgifter. Hvis vi skal nå vort lands selvstændighed, må vi lave realistiske planlæg­ninger. Hvad vil være nået om 10 år? Hvordan skal selvstændigheden finansieres? Vi må stoppe flosklerne. Hvis et land skal opnå selvstændighed, må dette være baseret på økonomisk selvstændighed. Kun via den vej kan selvstændighed opnås.

 

Med disse bemærkninger, tager Kattusseqatigiit Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning for 2002 til efterretning, og håber, at debatten i Landstinget bliver livlig.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Beretningen set under et, indeholder ikke noget nyt overfor Landsstyret, for såvidt angår noget at glæde sig over og håb. De emner, som beretningen omhandler, har vi også allerede kommet ind på i forbindelse med nærværende samling.

 

I Landsstyrets forelæggelsesnotat, indleder man med at sige, at konjukturen for den grønlands­ke økonomi synes at have toppet eller er på toppen. Dette syntes at give et positivt tegn, da man også fortsætter med at sige, at ledigheden fortsat er lav og at Landsstyret kan konstatere, at ledigheden er lav, og at skatteindtægterne i de senere år har været på et højere niveau end forventet. Men disse tegn fortsætter med at sige, at der også er tydelige advarselsignaler i udviklingen. Jeg mener, det er en løftet pegefinger, som vi også allerede ved. Det er noget, som vi har vidst i lang tid, for vi ved jo også, at de indtægter vi får fra fiskeriet er faldende, og at vores driftsudgifter er kommet i en skrue uden ende, og at de til stadighed er stigende.

 

Da det jo som bekendt er sådan, at driftsudgifterne stiger fra år til år, har jeg ellers foreslået, at man kunne etablere et udvalg, der alene skulle kigge på dette om, hvordan man kunne ned­bringe dritsudgifterne. Men dette har man ikke hilst velkommen, også måske, at der var behov for en sådan, for det siges jo også i beretningen, hvis vi skal stoppe driftsudgifternes himmel­flugt, så er der meget vi skal komme igang med. Det har vi drøftet gang på gang her i denne sal, uden at man gør noget konkret og mærkbart. Det er som om vi går rundt om den varme gryde. Lad os tage initiativer til vitterligt at gøre noget ved de stigende driftsudgifter. Vi kan måske lære noget fra den nye danske regering, hvor de for at spare på statens udgifter har kigget på deres nævns- og rådsammensætning og nedlagt en hel del nævn og råd og derigen­nem kommet af med en stor del af deres driftsudgifter. Jeg mener også, at vi med grundige analyser også nok kan finde besparelser indenfor dette område. Da der også altid er noget, som man politisk kan være glad for, kan det være sådan, da Atassut er søsterparti til regerings­partiet i Danmark, at de også kan hente idéer derfra. Det er også tilladt at indhente idéer ude­fra.

 

I bekendtgørelsen bliver det nævnt, at kommunerne for at leve op til deres forpligtelser er begyndt at optage kassekreditter. Kommunerne, som får vort samfund til at hænge sammen, og det er deres økonomiske forhold giver nogen betænkeligheder og rynker i panden, for såvidt angår vores økonomiske udviklingsmuligheder. Og kommunernes økonomi er dårligt, så går dette ud over den almindelige borger ved at han får mindre i rådighed og derfor bliver nødt til at optage lån, således at pågældende kommer ind i en skrue uden ende. Og det ved vi alt for godt her i denne tid.

 

Det er rigtigt, og hvad vi allesammen er enige om, at økonomien er betænkelig. Vi har f.eks. drøftet etablering af nye arbejdspladser, så fremgår det af betænkningen, at vort land om 10 år vil have et behov for yderligere indtægter på 261 mio. kr., ligesom det også nævnes, at vi også har en stor udgiftspost i vente, nemlig at antallet af ældre stiger. Men vi ved også, at jeg finder det glædeligt, fordi at antallet af ældre er steget viser, at vores sundhedsvæsen ikke er af den værste skuffe, og at vi derigennem også får et længere liv.

 

Selvom man i betænkningen siger, at vi ikke skal sige, at vi også kan se lyspunkter i fremti­den, så skal jeg sige, så kan vi ikke fortsætte ad de gængse kanaler, da jeg mener, at vores produktion er på vej tilbage og vi ikke er alt for dygtige til at skabe alternative arbejdspladser, og at vi på baggrund af disse, så kan det blive sværere og sværere at leve op til kravene om et overskud på det årlige finanslov med 40 mio. kr. Da vi i beretningen ikke kan se, om Lands­styret henviser alternative indtægtsmuligheder.

 

Som bekendt, så har jeg for ganske nylig klaget over forholdene i fiskeriet, nemlig i forbindel­se med fordelingen af reje-TAC-erne i den kystnære den havgående flåde. Jeg fastholder, at vi i alt kraft skal sørge for, at der kommer de nødvendige landinger til vores landanlæg, og at det er dem vi skal satse på, således at vi sikrer arbejdspladser på land. Det må være det primære i den forbindelse. Det er kun derigennem ved at vi skaber stabile og gerne flere arbejdspladser i landanlæggene, at vi derigennem får de nødvendige skatteafgifter, således at vi sikrer en øget pengecirkulation. Men udviklingen går i den forkerte retning. Man lukker landanlæg, der bliver flere arbejdsløse, hvorved kommunerne kommer økonomisk i klemme.

 

Det siges i beretningen, at vi altid må have penge klar i, at vi sætter til side i økonomiske højkonjunkturer til lavkonjunkturperioder.

 

I forbindelse med beretningen nævnes det også flere gange, at der er behov for yderligere strukturpolitiske ændringer i samfundet. Men så holder man ved det, hvor man ikke nævner, hvilke initiativer, der er behov for i fremtiden, men nævner forhold, som vi allerede er be­kendt med, f.eks. privatisering angående Pisiffik, søfragtområdet og huslejereformen. Andre punkter, som jeg ikke vil komme ind på er privatisering, søfragtområdet, huslejereformen, energiområdet og enspriser på vand og el.

Jeg mener, at beretningen primært kigger tilbage, hvorfor jeg ikke vil undlade at komme med yderligere bemærkninger, men generelt vil jeg blot tage den til efterretning, da de i beretnin­gen nævnte initiativer allerede er igangsat, og at målsætningen er, at man skaber det grøn­landske samfund bedre muligheder for overlevelse, selvom man dog ikke nævner om, hvordan man opnår dette i fremtiden og med hvilke midler. Det havde måske derfor været på sin plads, hvis vi blot havde fået en skriftlig beretning, ikke drøftet beretningen. Jeg mener, at denne debat er helt til spilde. Jeg tager beretningen til efterretning og blot en melding om, at hvordan vores nuværende økonomiske situation er.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Man kan allerede se i beretningen, at der i de kommende år vil være et større underskud. Man bemærker, at indtægterne er faldende og på den anden side er udgifterne stigende. Det kan ingen bære uden alvorlige konsekvenser. Det kan vi også se i de forskellige kommuner, da man i de forskellige kommunale områder har måttet låne sig frem til at kunne køre. For indtil dato har den politiske ledelse været således, at man gang på gang har glemt, hvad der uværge­ligt vil være følgen af, at optage den ene hovsaløsning efter den anden uden for den samlede prioritering, hvor man har skabt mindretal for disse, der har prøvet at advare om nævnte og i værste fald fjernet de besværlige elementer, når man ikke har kunnet få disse til at holde igen med deres velmente advarsler. Derfor er det rart at erfare, at alting har en grænse og også nu, hvor man simpelthen ikke længere kan flygte fra realiteterne og må erkende, at tingene skal drøftes i en forsamling, hvor man må lytte til hinanden hver især.

 

Man kan således ikke længere løbe fra, at der tænkes i nye baner, for indtægterne er faldende og udgifterne stigende, og tiden er kommet til at anskue tingene i rette perspektiv. For der er vel ingen af os, der kan være uenige med de overordnede målsætninger. Vi har godtaget, nemlig at vi skal arbejde for at skabe en større politisk frihed gennem en større økonomisk selvbårenhed. I dette er der tre faktorer, som man ikke kan komme uden om. Det første: Vi må inden for vores økonomiske formåen prøve at få skabt de bedste forhold for de forskellige grene af samfundet. For det andet: Vi må arbejde for at fremme indtægtsområdet. For det tredie: Vi må skære ned på vore udgifter på en måde, således at dette gør mindst mulig ondt for de fleste grupper i samfundet.

 

Indenfor nævnte punkter skal vi så finde mest velegnede redskaber og fremgangsformer for at fremme hensigtserklæringerne.

 

Vi kunne selvfølgelig vælge en fjerde mulighed, nemlig at læne os tilbage og køre videre, som vi plejer og håbe på, at vi lige pludselig kommer til penge via oliefund, guldfund m.v., men det ville jo nok ikke være holdbart. For der er én ting vi ikke kan komme uden om, når sagen vedrører økonomien, og det er, at det eneste rigtige vil være at dømme og vurdere realistisk. Så derfor vil jeg personligt have foretrukket med hensyn til forelagte fremskrivningsmodel, at man har holdt sig til to scenarier, nemlig en worse-case og en best-case, således at man har noget at holde op mod hinanden, for det er jo mellem de to scenarier at det aktuelle kan søges formet og lagt, og dette vil så kunne danne grobund for muligheden for en løbende opfølgning på tingene, således at man kan nå at reagere medens tid er på det ene eller det andet punkt.

 

Men tilbage til realiteterne. Jeg nævnte tidligere, at man ud fra sin formåen skal prøve at for­bruge midlerne optimalt til glæde for så mange af samfundets grene som muligt. Og fru Au­gusta Salling udtalte på vegne af Landsstyret, at der i de næste 10 år skal findes 261 mio., såfremt vi kører videre som nu og fastholder et mål med 40 mio. kr. i overskud i Landskassen for hvert af årene.

 

Men 40 mio. kr. er ingenting, når man tænker over de sidste bare tre år, hvor man hvert år forbrugte uhyrlige summer til kortsigtede løsninger, altså til hovsaløsninger. Lad os bare som eksempel tage den 100% hjemmestyreejede virksomhed Royal Greenland A/S, der har opar­bejdet så stor en gæld gennem de sidste 6-8 år, at den i dag sidder med en rentebyrde alene på omkring 200 mio. kr. om året. Hvem betaler, når virksomheden ikke kan? Det gør Hjem­mestyret. For Royal Greenland har slet ikke de reserver og egenkapital der skal til for at kunne have elasticitet til dårlige år, og således kun en tiendedel af gælden i egenkapital.

 

Da det er godt at sammenligne, kan jeg gå videre og sammenligne med Færøerne, der gennem de sidste år har kunnet oppebære et overskud på 600 mio. om året. Det viser helt tydeligt, at vort samfund igennem mange år har levet over evne, og dette viser også, hvor vitalt det er, at vi lærer at skulle langtidsplanlægge og at lære at prioritere, og for alt i verden at lære at skulle fastholde vore prioriteringer. For et overskudsmål på 40 mio. om året forslår til nul og niks. Det er mindre end én procent af den samlede omsætning. Det er ingenting. Så det skal tages alvorligt, når det varsles, at vi skal have vore udgifter ned og vores overskud op, for vi kan ikke, som det ser ud, sætte vores lid til indtægtssiden.

 

Så medmindre vi sætter vores skatter og afgifter op med et ordentligt hop opad, så må vi godt nok i rasende fart lære at holde igen med hensyn til udgifterne og begynde at gøre det attrak­tivt at skulle investere udefra i vort land. Og hvis dette skal opnås, skal vi godt nok lære at signalere noget mere positivt overfor folk af andet herkomst og ikke som nu, hvor vi nærmest kører på en forfølgelse af vores tilkaldte arbejdskraft og for folk udefra.

 

Vi skal lære at forstå, at tingene hænger sammen og vi derfor må signalere harmoni og to­lerance overfor omverdenen og lære at arte os på en måde, så det ikke er personfikseret men sagsfikseret forretningsgang vi kører for at tingene hænger sammen, således at vi kan forvente modkrav, når vi stiller krav.

 

Vi må lære at holde os tilbage med at signalere, at de der tjener godt skal slippe mere af deres indkomst i procent i forhold til andre, og vi skal også lære at lytte til og respektere de ønsker folk måtte have for at komme til, eller for at investere i vort land, og bl.a. stoppe med at for­dømme nogles ønske om en friskole, for at nævne et konkret eksempel.

 

For som tidligere nævnt, så skal tingene nødvendigvis hænge sammen på den ene eller anden måde, for vi kan ikke forlange noget fra nogen udefra uden at forvente, at disse også frem­kommer med ønsker om modydelser af den ene eller anden art fra os. Sådan er det bare. For det utopisk at forestille sig, at vi kan få vores økonomi op alene ved at spare, for vi kan være vis på, at spare ofte vil ramme disse iblandt os, bl.a. ældre, unge og fangerne, der i forvejen lider under mangel på samfundets økonomiske formåen i forhold til, hvad der måtte være af behov.

 

Hvis vi kaster et blik på vore ældre med aldersrente og pension, som eneste indtægtsgrundlag, så vil vi forstå, at de med rette kan sige, at det er en straf at blive ældre og blive gammel i vort samfund, og jeg ønsker ikke at være med til at lave sådanne forhold.

 

Jeg vil også lige uddybe noget med grundlaget i de unge. Landsstyret kommer frem med i redegørelsen, at man vil arbejde for at fremme graden af færdiggørelsen af uddannelsen blandt de unge, bl.a. ved at lave en uddannelsesstøttereform, som er enklere og brugervenlig. Jeg kan ikke forestille mig sådan én i sig selv vil gøre det muligt at opnå det tilsigtede. Jeg kunne derfor godt kunne tænke mig at høre mere specifikke tiltag man har i tankerne, for jeg kan levende forestille mig, at det vil afstedkomme flere udgifter. I såfald, hvor vil man så spare i stedet for at dække en udgiftsstigning ind? For vi så jo så sent som sidste år, hvor lidt forståel­sen for, hvor vigtigt det er, at tingene hænger sammen er visse steder. Jeg glemmer ikke, at et af partierne midt i en debat om at fremme uddannelse og uddannelseslysten foreslog, at man skal spare boindkøbsstøtten væk til uddannelsessøgende på de højere uddannelser, da man efterfølgende gik over til en debat om behovet for at spare i samfundet. Alene dette viser, hvor mangelfuld forståelsen er for, at tingene nødvendigvis må hænge sammen.

 

Nå, det kan ikke være negativt det hele, så jeg vil lige her mod slutningen af mine bemærknin­ger fokusere på de områder, som jeg synes er støtteværdige. Jeg er meget glad over at se, at forståelsen for værdien af at skulle lave langsigtede planer ser ud til at være stigende, og jeg støtter i denne sammenhæng udtalelserne om det kystnære fiskeri til fulde.

 

Jeg er ligeledes fuldt ud enig i betragtningerne omkring vigtigheden og nødvendigheden af at få skabt en gradvis overgang til omkostningsbestemte priser og tankerne omkring initiativer for at bremse op for den store afhængighed af varer, materialer m.v. udefra. Jeg er ovenud enig i udtalelserne om behovet for en stram, og jeg selv vil gerne forstærke denne og sige yderst stram styring af udgifterne til drift m.v.

 

Og ligeledes er jeg fuldt ud enig i betragtningerne om, at man skal tilstræbe i yderste grad at nye udgifter af den helt nødvendige slags uden om den samlede prioritering fremover skal tilstræbes finansieret gennem besparelser på andre områder.

 

Jeg synes, at tanken om, at folk individuelt tegner forsikring mod arbejdsløshed er spændende, for det er på tide førend det er for sent, at den enkelte borger får forståelse for og arbejde med på at sikre den enkelte helsidigt bestræber sig efter at skulle blive en så lille belastning for samfundet på alle måder som overhovedet muligt. Og for at få oparbejdet en naturlig indstil­ling om, at den enkelte borger skal arbejde for at være en så stor støtte for samfundet som muligt.

 

Vi skal lære at være mere nøjsomme og arbejde mere for at sikre, at samfundets begrænsede midler udnyttes så optimalt som muligt. Endvidere synes tiden moden til at bearbejde og udvikle en smidigere og tolerant holdning til omgivelserne blandt den enkelte samfundsbor­ger. Vi bliver nødt til at erkende, at vi er et lille samfund med et meget begrænset indbygger­grundlag i et stort land, der er umådelig dyrt at drive. Og vi bliver nødt til at erkende også, at vi ikke selv har råd til at køre samfundet som vi gør i dag. Vi må derfor åbne os for resten af verdenssamfundet på en smidig og imødekommende måde, sådan som jeg helt afgjort tror, at vi hver især ønsker at blive modtaget på, når vi selv er væk hjemmefra. Vort land har uden tvivl en masse ressourcer og rigdomme, der på sigt kan hjælpe os til at kunne stå på egne ben, sådan som det er naturligt at ønske det. Men indtil vi kan opnå dette, må vi se realistisk på tingene og undersøge, hvorledes vi kan udnytte mulighederne, også udefra på den mest gunsti­ge måde for vort samfund. Dette må foregå uden fordomme og fastlåsthed, så vi ikke gør forhindringer og høster stopklodser. Derfor skal vi heller ikke holde os tilbage, f.eks. for at undersøge, hvad vi kan drage frem af goder og fordele overfor f.eks. EU, når vi igennem man­ge år har stået uden for denne og derfor kan danne sammenligningsgrundlag pro it contra?? For det kan sagtens lade sig gøre at udvikle en individualitet, også indenfor et større fælles­skab. Bare se på Ålandsøerne. Et lille hjemmestyre, som også med en mindre befolkningsun­derlag end vores, ca. 25.000, der i forbindelse med medlemskab i EU har lavet en særaftale med denne for beskyttelse af Ålands-identitet og som respekteres fuldt ud af de store lande indenfor fællesskabet.

 

En udvikling skal indeholde forbedringer over en bred kam for samfundet og skal styres på en måde, således at dette indeholder mindst muligt tab indenfor det spektrum, som samfundet strækker sig over.

 

Med disse ord tager jeg Landsstyrets forelagte Politisk-Økonomiske Beretning for 2002 til efterretning.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Tak. Inden næste taler skal jeg gøre opmærksom på, at jeg skal erindre jer om den længde af talen der er til rådighed til hver enkelt af jer. Næste taler er Landsstyremedlemmet for Økono­mi, da det er anden gang, i ca. 10 min. Og til andre talere uden for partierne er det første og anden gang på 10 min., og tredje gang er det 5 min. tid, og derudover skal jeg meddele, at Landsstyremedlemmerne har en mulighed for at tale første gang 10 min. og anden gang 10 min. og tredje gang ca. 2 min. varighed. Det skal jeg erindre jer alle i salen om.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Først vil jeg selvfølgelig sige tak til partierne og Kandidatforbundet og løsgængerne for deres reaktioner til redegørelsen.

 

Jeg kan med glæde sige, at jeg kan se, at da ordførerindlæggene støtter Landsstyrets redegørel­se, hvor man siger, at den nuværende struktur skal ændres. Og hvis vi fortsætter med den kurs, så vores økonomi i fremtiden bliver meget problematisk. Og alle talere erkender dette faktum. Jeg er meget tilfreds med den støtte og opbakning vi får i Landsstyret, og derved har vi grund­lag til at udforme finansloven for 2003. Nu er vi nødt til at stramme op. Vi må stoppe driftsud­giftsstigningen. Den skal realiseres. Vi har snakket om det i lang tid. Vi har problemerne foran os, hvor vi må agere nu. Det har vi erkendt for flere år siden, men der var aldrig tiltag til at forbedre forholdene. Så nu er det på tide at være opmærksom på disse kommende problemer.

 

Og ud fra talerne kan jeg regne med, at Landstinget, når Landstinget behandler Finanslovsfor­slaget, så er der opbakning til stramningerne.

 

I vores forelæggelsesnotat har vi sagt, at vi må erkende, at den generelle levetid er forlænget, så har vi større byrde for de ældre i fremtiden. Det er ikke en negativ bemærkning, men det er vores pligt at forsørge de ældre. Og det kommer også til at koste i fremtiden. Så må vi være klar til den tid. Og vi kan heller ikke have besparelser i dette område.

 

Nu har vi økonomisk råderum, derfor er det nødvendigt at vi har overskud, og det overskud vi har haft er ikke tilfredsstillende, hvis vi skal spare op til fremtiden. Vi ved, at renoveringsud­gifterne vil også komme i fremtiden, og på grund af disse forskellige ting, så er det nød­ven­digt, at vi har overskud, større overskud i fremtiden. Og vi skal nedsætte udgifterne gen­nem en nøje vurdering af forskellige projekter. Og jeg kan sige, at der er generel opbakning i Lands­tinget, og jeg er tilfreds med det.

 

Der er flere bemærkninger til forskellige direktorater og landsstyreområder, og jeg regner med, at de pågældende landsstyremedlemmer besvarer disse spørgsmål. Men jeg vil ikke undlade at sige, at kommunale anliggender, der vedrører mit landsstyreområde. Som vi sagde i vores redegørelse, så er der flere kommuner, der er nødt til at tage en kassekredit. Derved kan vi se, at vi er nødt til at være påpasselige med hensyn til borgernes økonomi. Det er rigtigt, at det ikke kun er Hjemmestyret der skal spare på driftsudgifterne, men kommunerne skal også spare på driftsudgifterne. Og jeg er tilfreds med, at flertallet har bemærket dette faktum. Kom­munernes og Hjemmestyrets økonomi hænger sammen. Derfor er det nødvendigt, at vi arbej­der sammen i udviklingen.

 

Og jeg er også enig med, at der er lagt op til besparelser gennem kommunesammenlægninger, og der er flere kommuner, der har ført dialoger omkring sammenlægning. Men nu er det på tide, at vi ser konkrete resultater af disse diskussioner. Derved kan vi opnå besparelser og serviceforbedring. Og vi vil gerne støtte disse slags tiltag til sammenlægninger.

 

Man kom ind på skatter og afgifter, der ikke stiger længere. Vi regner med, at skatterne stiger 2% i gennemsnit om året. Efter en grundig undersøgelse og grundig analyse, så har man regnet frem til, at man kan have færre indtægter i fremtiden. Derfor har man nogen til, at skatterne skal stige 2% om året. Så overslaget er realistiske. De er ikke taget ud fra den blå luft. Vi har beregnet frem til disse tal fra de faktiske tal vi har i de forskellige direktorater.

 

Med hensyn til at begrænse udgifterne, vi skal vurdere projekter og andre udgiftsområder. Der er nogen der siger, at det ikke er noget nyt, og vi behøver ikke at komme med bemærkninger omkring det her. Men uanset om det er ikke nye, så el- og vandpriser skal omlægges. Så det er også en af formålene af landsstyrekoalissionen, og jeg kan se, at der er bred opbakning i Lands­tinget. Derfor regner vi med, at vi har bred grundlag til at tage disse besparelser.

 

Hvis vi skal etablere nye virksomheder, så skal rammerne være gunstige for de iværksættere, således vi har større lyst til at iværksætte nye tiltag og virksomheder. Dem har vi også brug for, hvis udviklingen skal fortsætte.

 

Og vi skal også kunne udnytte vandkraften. Der er også andre kraftkilder, der kan bruges uden at importere olie. Landsstyret er meget opmærksom på disse, og der er undersøgelser igang. Og Siumut-ordføreren kommer også ind på det her og bemærkede bl.a., at man kan etablere disse anlæg gennem et lån udefra, således projekterne kan startes tidligt som muligt.

 

Jeg kan sige fra Landsstyret, at disse undersøgelser er igang og man er også igang med at undersøge forskellige finansieringsformer. Og jeg skal ikke undlade at sige, så skal vi foretage nye tiltag gennem en grundig analyse og vurdering. Og vi regner med, at Landstinget også deltager i vurderingerne.

 

Der er nogen, der kritiserer hjemmestyreejede selskabers store gæld, og det kan have negative konsekvenser i fremtiden. Så vi skal være påpasselige med at stifte gæld.

 

Med hensyn til privatiseringen, privatiseringen af hjemmestyreejede selskaber. Vores formål er at fortsætte med privatiseringen, og jeg kan føle, at der er opbakning til yderligere privati­sering. Det er korrekt, at i fremtiden, vi skal opnå, at Hjemmestyret ikke overtager rentable virksomheder. Når private foretagender er klar til at overtage disse aktiviteter, så skal de også overtage disse aktiviteter. Der er nogen der siger, at Hjemmestyret må varetage deres pligter mere. Jeg er enig med vedkommende, men hvis virksomhederne kan drives af andre, så skal de også drives af de andre.

 

Med hensyn til fiskeriet. Jeg ved, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri også vil komme med besvarelser.  Jeg vil stoppe her. Uden at kommentere andre bemærkninger, der er nogen der bemærker, at der er budgetoverskridelser. Der er flere landsstyreområder, der har overskredet deres budgetter. Det gælder forrige år. Derfor kan vi ikke gøre noget ved det her. Den nu­værende landsstyrekoalission kan ikke gøre noget ved det her. Men hvis vi fortsætter med at overskride budgetterne .... de enkelte landsstyremedlemmer er igang med at undersøge, hvor­dan man kan undgå yderligere budgetoverskridelser i fremtiden, også i år. Så vi regner med, at der er etableret forskellige strategier for at undgå disse budgetoverskridelser.

 

Når det bliver nødvendigt at overskride budgetterne, så er det vigtigt at man straks finder finansieringskilder. Men det var ikke tilfældet i sidste år, så derfor var der budgetoverskridel­ser. Men vi kommer tilbage til de forskellige forhold, og vi kommer også tilbage til forklarin­ger bag disse overskridelser, når vi skal snakke om Landskassens regnskab for 2001.

 

Og til uddannelsesområdet. Og Landsstyreformanden kommer med besvarelser omkring ud­dannelsesområdet, da Landsstyremedlemmet for Uddannelse ikke er her.

 

Jeg vil ikke misbruge den tid jeg har, så med disse bemærkninger er jeg færdig.

 

Anders Andreassen, mødeleder , Siumut

Først skal jeg beklage, at ved opremsningen af taletiden har jeg ikke nævnt det tydeligt, at når det er angående arbejdet og punktet, der vedrører Landsstyremedlemmet for ... de faktiske punkter, der omtales, så er landsstyremedlemmet for de områder der omtales, har landsstyre­medlemmet mulighed for at få talerstolen for sig på hvilket som helst tidspunkt.

 

Næste taler er Landsstyremedlemmet for Sundhed.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.

Jeg er glad for, at der blev nævnt de forskellige områder. Landsstyremedlemmet for Sundhed har i det øjeblik han satte sig, sat sig til at lytte til embedsmændene og kun til embedsmænde­ne. I skal ikke at begynde at tro, at hvilken som helst sag der kører bare bliver sendt videre til embedsmændene og kører sagen af sig selv. Sådan forholder det sig ikke. Landsstyremedlem­merne er selvfølgelig ansvarlige for sagen og selvfølgelig interesserer vi og involverer vi os i sagen, uanset hvilken sag der er tale om.

 

Én af de sager, som bare har stået hen i det uvisse er nu blevet taget op og er ved at blive færdiggjort uden at der kan sættes spørgsmålstegn ved nogen af vinklerne i sagen, og det vil selvfølgelig blive sendt videre til udvalget og selvfølgelig til de relevante instanser. Og Inuit Ataqatigiit er selvfølgelig selv klar over, at uanset hvilken sag der er tale om, så går der læn­gere tid, og derfor kan en sag ikke gøres klar fra den ene dag til den anden.

 

Og jeg skal selvfølgelig også erindre jer om, at landsstyrekoalissionen er yderst tilfredsstillen­de som den er i dag. Og med hensyn til de ældre og ældreområdet, er der en del der har den mening, at de ældre bare skal ligge i sygehusene og forældes. Men man må i fremtiden tænke på, at de ældre i fremtiden også må have mulighed for at være på plejehjem.

 

Jeg kan ikke som Landsstyremedlem for Sundhed være tilfreds med, at der ikke er plejehjem til de ældre, der skal til at leve deres sidste dage i fred. Og kommunerne skal selvfølgelig også have et medansvar i dette område. Og på det punkt synes jeg, at de ældre i dag, de har de forhold, at de ældre har deres sidste dage på sådan et hjem. Som det er i dag, at de deler et værelse med en anden. Sådan må det ikke fortsætte. Vi har selvfølgelig også en politik, der ser fremad, og som også vil have fremgang i fremtiden.

 

Vi ved, at de forskellige tiltag som vi har indenfor sundhedsområdet selvfølgelig også tager tid at virkeliggøre og realisere, men sådan et område som Paarisa er blevet nyudviklet på en god måde, og derfor har vi også tiltag som er igang indenfor alle mulige områder, som man kan nævne i det daglige, og der er ingen der skal sætte spørgsmålstegn om sundhedsområdet og Direktoratet for sundhedsområdet ligger i dvale. Det passer ikke. Sådan forholder det sig ikke. Vi arbejder ihærdigt for at opnå de tiltag vi har igangsat indtil videre. Og selvfølgelig er der også nogle perioder, hvor der sker nye og gode ting, men der er selvfølgelig andre perio­der, hvor tingene går lidt langsommere.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.

Tak. Jeres bemærkninger omkring redegørelsen. Jeg ved, hvordan de faktiske forhold er, og de skal også forklare, hvordan realiteterne er. Og jeg mener, at de ikke har gjort det. Uanset om vi er i oppositionen, så skal vi tale sandt til samfundet, og derved kan vi undgå unødvendi­ge spild af kræfter og opnå samarbejde. Vi er nødt til at være bedre til at hjælpe hinanden og bakke op om hinanden. Og det vil vi også gerne opnå i fremtiden.

 

Og med hensyn til de ting der skete sidste efterår. Nu har fiskerne meget strenge dage p.g.a. de kræfter vi ikke har indflydelse på. Verdensmarkedspriserne er faldende. Det har været meget hårdt at lukke fabrikkerne, hvor vi er nødt til at sende arbejderne hjem. Og fiskerne havde ikke tilstrækkelig mandskab til at fiske. Det var meget meget hårdt for politikerne. Men heldigvis gennem en forståelse og ikke mindst i samarbejde med fiskeriorganisationerne, så har vi fun­det frem til en løsning. Det var meget dyrt for samfundet, men vi kunne se, at vi ikke kunne gå videre, hvis vi ikke giver støtte, og derved have flere udgifter til følge.

 

Inuit Ataqatigiit skal også vide, hvis fartøjerne skal kunne drive deres fiskeri rentabelt, så skal de også have mandskab, som også har familier, som også skal betale forskellige regninger og udgifter. Det var ikke forsvarligt at sige til, når fiskerne ikke kan fiske. Det var en meget me­get hård situation, men heldigvis landsstyrekoalissionen nåede frem til en løsning og bevilge­de 22,3 mio. kr. til kystnære fiskere, og vi kan se, at der er positive resultater til følge.

 

Med hensyn til sælskindssituationen. Da man ville nedsætte tilskuddet til skindindhandling, så var der flere landstingsmedlemmer, der ønskede til daværende Landsstyre, at tilskuddet ikke skal nedsættes, for derved ville man forværre fangervilkårene. Fiskeri og Fangst og Fiskeriud­valget var der indstilling, sagen blev frembragt til Fiskeriudvalget og Finansudvalget, men uanset, så blev tilskuddene nedsat og derved er forholdene blevet ret hårde for fangerfamilier­ne. Deres eneste indtægtskilde er skind, og på grund af tilskuddene er nedsat, så var der opstå­et nye samfundsproblemer. Jeg mener ikke, at vi kan acceptere, at der er så ulige vilkår i sam­fundet. Der er grupper, der har mere end de kan bruge, men der er grupper, der slet ikke har nogen. Så jeg mener, at det er naturligt, at de bredere skuldre løfter tungere byrder, sålænge vi har så store problemer.

 

Når man ser på forholdene i byerne, så er det kun Brædtet fangerne kan benytte til at sælge deres produkter. Der er produktionsanlæg der ikke kører. I nogle byer er der heller ikke Bræd­tet, så deres indtægtskilde er kun tørrede skind. Så det er ikke mærkeligt, at man gerne vil forbedre fangervilkårene gennem en ny aftale mellem koalissionen. Ligesom andre har de også huslejeudgifter, varmeudgifter og andre. Så det er ikke mærkeligt, at man gerne vil give tilskud til sælskindindhandlingen.

 

Det siges, at Landsstyret agerer diktatorisk. Det er ikke korrekt, og jeg regner med, at andre landsstyremedlemmer vil understrege, at vi ikke er diktatoriske. Vi vil ikke bryde loven. Det er ikke vores hensigt. Men vi vil opnå bedste information til samfundet og Landstinget.

 

Der siges, at Landsstyret skulle give informationer omkring de bevillinger der er givet sidste år. Et par dage siden, den nye fiskerilov blev fremlagt i salen, og der var bred opbakning, inklusive Inuit Ataqatigiit. Fordi formålet er at forbedre vilkårene.

 

Det har været meget meget svært at planlægge sidste år. Man var nødt til at tage beslutninger fra dag til dag, fordi forholdene var sådan, at fisker- og fangerfamilien havde trange vilkår. Nu er man igang med at udforme en lov, der har den sigt, at undgå disse slags problemer.

 

Den samfundsejede Royal Greenland, hvis den skal køre sundt, så skal fiskeriet også køre sundt. Men man skal også vide, hvilke formål den nye fiskerilov har. Det er ikke kun det, men de private foretagender skal også gunstige rammer. De private fiskeriejere skal have nye mu­ligheder i fremtiden, og de har også fået det gennem den nye lov. Derved kan vi skabe beskæf­tigelse. Og jeg mener vi skal realisere disse formål gennem samarbejde. Der skal ikke være nogen mistænkeliggørelse fra nogle sider.

 

Vi er ikke færdige med at tilpasse fiskeriet endnu, og udvalget arbejder stadig. F.eks. vi skal tilpasse kystnært fiskeri, og nu er vi igang med at analysere krabbefiskeriet, og når resultatet foreligger, så skal vi også sammenlægge dem. Og nu skal vi også analysere hellefiskfiskerisi­tuationen, og derved kan vi skabe brede grundlag til beslutninger i fremtiden. Så der skal ikke være nogen mistænkeliggørelse. Vi har ikke den hensigt at skjule informationer for Landstin­get.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Bare en lille besvarelse til Inuit Ataqatigiit. Der var i forbindelse med fremlæggelse af regn­skabet for 2002 vil der jo blive nøjere gennemgåelse af denne og eventuelle overskridelser vil dermed blive kunne, hvor man får mulighed for at stille spørgsmål.

 

Det skal ligeledes siges, at i 1994 var der jo i driften og indenfor driften var der jo driftsom­kostninger på 5% og som igennem besparelser blev opnået, og det var selvfølgelig Josef Tuusi Motzfeldt også inde på medens han sad i området. Og i løbet af den sidste tid har der været meldinger om, at de ikke længere kan være besparelser på området, og skoleområdet kunne heller ikke, og uddannelsesområdet kunne heller ikke, hvor man heller ikke kunne finde flere besparelser. Derfor vil jeg alligevel sige, at når man kommer ind på regnskabet for 2001, vil man komme ind på, at specielt kollegier tiltag vil der være finansieret op til 10 mio. kr. til formålet for at opnå bedre kollegiebeboelse og flere kollegiebeboelser til studerende, således at der er beboelser nok til de studerende. Og det vil man selvfølgelig også komme ind på senere når punktområdet bliver diskuteret og fremlagt.

 

Jeg skal endvidere fremlægge om kommunerne og kommunernes finansielle område. Der var tre kommuner der via kassekredit var nødt til at stifte gæld og stifte lån, men ud fra de lån har de så kun været istand til at opretholde visse projekter igang med hensyn til nybyggelser.

 

Og samlet set var der jo også fra Tilsynsrådet ingen varsler om, at der var økonomisk stagna­tion i det næste kommende år, og at kommunerne havde en nogenlunde stabil økonomisk situation generelt set.

 

Og hvis jeg skal se på debatten, generelt set er jeg glad for at høre, at Landsstyremedlemmet for Økonomi kom med en så flot og detaljeret udarbejdelse og fremlæggelse, og selvom nogle tal ikke er blevet udabejdet færdigt, vil jeg sige, at de informationer, der har været omtalt. Det er ikke sådan, at landsstyreområdet vil have, at skatten stiger 2% hvert eneste år. Det der er tale om, det er at der i løbet af årene frem til 2011, vil der være mulighed for at skatten stiger 2% i løbet af den årrække. Så det var bare en præcisering for ikke at der opstår misforståelse.

 

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits fremlæggelse, har jeg en lille bemærkninger ligeledes. Jeg kan selvfølgelig bemærke, at oppositionen sagde i visse vendinger, at det virkede som om partierne kun havde populistiske ordvendinger. Det passer ikke, for Landsstyreområdet har selvfølgelig også realistiske bud på, hvordan tingene kan se ud i fremtiden. Og det må vi ikke forglemme. Og demokraterne f.eks. havde jo også en del, ligesom Atassut havde de to jo ovennævnte nogen tiltag til, hvordan den økonomiske situation i Grønland kan videreudvik­les, og hvordan man kan bane vejen for initiativ til at få større indtægter, også til gavn for Landskassen. Så derfor mener jeg, at man generelt set også har haft nogen indlæg, der viser, at der er stor interesse og opbakning for at forslagene og forskellige tiltag for at fremme initiati­vet for nyerhverv i Grønland jo er ved at blive stablet op. Så jeg synes det er en god drejning sagen har fået indtil videre.

Og som man også sagde fra demokraterne, var der jo også bl.a. tale om EU, og med hensyn til det vil jeg udtale, at Landsstyreområdet finder det meget vigtigt med hensyn til OLT, at der begynder at ske ting fra maj af og til næste år, som får stor betydning for de næste års tiltag indenfor erhvervet.

 

Jeg synes det er vigtigt, at de aftaler vi har med EU og de aftaler vi har haft med OLT, og som vi stadigvæk de næste mange år vil frembringe, er utrolig vigtigt for Grønland og Grønlands økonomi, men vi må blive vante til, at fiskeriaftalerne med EU, de står klar og faste, og det får vi en del finansielle goder ved. Men hvis vi skal til at komme ind på EU og have en eller anden aftale med EU om at blive medlem af det på en eller anden måde, så må vi være klar over, at vi skal være ... med hensyn til licitationen, er der indenfor enhver krog i EU komme til at spænde ben for Grønland også. Så med hensyn til det punkt vil jeg sige, at den udvikling vi har haft oparbejdet indtil videre, er der ingen større problemer med vil jeg sige og fastslå herfra.

 

I sidste uge holdt vi et stort møde med forskellige europæiske olieselskaber, og her blev der aftalt, at inden 16. juni skal vi finde materiale frem, og vi skal finde ansøgninger frem til, at inden året er omme bliver sendt en ansøgning om, at der til næste år er en underskrevet aftale om olieudvinding. Og vi skal regne med, at sådanne tiltag ikke vil standse de nærmeste år.

 

Til sidst vil jeg nævne, som der blev sagt er det utrolig vigtigt, at man fra udlandet har kapital­stærke investorer, som er interesserede i at investere i vort land. F.eks. tiltag i samarbejde med Canada er nu igang, og det er jeg glad for at man har bemærket også her fra salen af. Og jeg er glad for, at man ser det positive i det også. Og jeg håber på et godt samarbejde de næste kom­mende år.

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Tak. Vi har lige haft en Politisk-Økonomisk Beretning for 2002, og der var bemærkninger til mit landsstyreområde, og jeg har følgende besvarelser.

 

Jeg skal lige kommentere bemærkningerne. Først til Siumuts ordfører Simon Olsen. Vores budskab omkring at Nukissiorfiit skal være rentabel, så kan jeg sige, at Siumut går ind for forslaget. Der er flere mulige scenarier, og én af de ting vi skal vurdere er, om virksomheden skal fortsætte som en nettostyret virksomhed eller en anden form. Og jeg regner med, at vi kommer tilbage til det her til efteråret. Til efteråret Landsstyret fremlægger forskellige oplæg vi skal tage stilling til, f.eks. om i hvor høj grad vi skal udnytte vandkraften i fremtiden. Vi regner med at vi kommer med forslag omkring udnyttelse af vandkraft.

 

Vi skal udnytte vandkraften her i Grønland, og vi skal begrænse vores afhængighed af import af olien. Og jeg regner med at vi kommer tilbage til debat omkring det her til efteråret.

 

Og jeg bemærkede, at Siumut ønsker, at andre former for energikilder kan udnyttes, f.eks. solenergien, og vi er nødt til at modernisere i dette område omkring boliganlæggelse. Og vi tager til efterretning til, at Siumut kommer med sådanne indstillinger.

 

Siumut bemærker den interne passager- og fragttransport. Som bekendt, så er der omlægnin­ger i fragtområdet, som medfører, at ensprisafgiften skal afskaffes helt, og ifølge planerne for 2002, så skal ensprisafgiften afskaffes, og vi fastholder ved denne plan, så hele omlægnings­området skal være implimenteret i 2003.

 

Og med hensyn til flytrafik, så skal Landsstyret komme med mulige, eller der er ønske om, at Landsstyret kommer med løsninger omkring flytrafikken til efteråret. Og dette hænger sam­men med den debat vi havde i sidste uge. Og vi regner med, at forslagene er klar til efteråret.

 

Og til IA=s ordfører Josef Motzfeldt. Da vi havde en trafikdiskussion, så blev vi enige om, at tilskuddene til lufthavnene skal vurderes. Et flertal i Landstinget ønsker, at der foretages under­søgelse. Det skal vi realisere fra Landsstyret, og vi skal analysere og vurdere. Så skal vi nok komme tilbage til spørgsmålet til efteråret. Og hele Landstinget skal vurdere situationen til efteråret. Så jeg er lidt overrasket over at IA påstår, at Landstinget ikke får mulighed for at vurdere situationen til efteråret.

 

Den nye landsstyrekoallision vil også gerne implimentere deres aftaler. Der blev sat spørgsmål omkring, hvorfor man ikke havde krypsubsidiering? ligesom i gamle dage. Hvorfor skal vi genindføre krypsubsidiering? Men vi vil gerne adskille urentable og rentable ruter. Og i ren­table ruters område, så skal der være konkurrence. Og dette er realiseret gennem enighed i Landstinget. Og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være dårligt med de nye systemer.

 

Og når vi har fået grundige grundlag til efteråret, så skal vi komme tilbage til spørgsmålet.

 

Og med hensyn til Kattusseqatigiits ordfører Mads Peter Grønvold, at han bemærkede, at der er ønske om at udvikle containiseringen. Som det var lovet, så kommer vi med planer og forslag til, hvordan vi skal udvikle havneforholdene i fremtiden. Og vi regner med fra Lands­styret, at vi foretager en prioritering og kommer med forslag til prioritering. Og vi regner med at komme tilbage til spørgsmålet i Infrastrukturudvalget og Finansudvalget. Og jeg bemærker, at Kattusseqatigiit ønsker omkring eventuelle udvidelse af landingsbanerne, at der skal være grundige analyse og vurderinger.

 

Hvis der skal tages nye tiltag, så skal det være grundige analyser. Hele Landstinget ønsker det her. Og der skal være konsekvensberegninger, grundige konsekvensberegninger. Og det har vi forståelse fra Landsstyret for dette ønske.

 

Jeg har også bemærket, at Kattusseqatigiit ønsker, at vi skal udnytte de grønlandske produkter, f.eks. SIKU BLOK. Og jeg vil gerne henvise til fredagens debat. Der var enighed omkring boligfinansieringsforordningen. Gennem den nye finansieringsordning, boligfinansieringsord­ning, at vi åbner for mulighed for at bruge disse slags produkter fra Grønland.

 

Så jeg har disse bemærkninger til spørgsmål omkring mit ansvarsområde.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Tak. Jeg vil heller ikke holde en længere tale, men det er vedrørende punktet. Med hensyn til økonomien og Finansloven, beregningerne for 2002. Jeg vil sige, indenfor mit område har der været stillet nogle spørgsmål. Jeg vil prøve at besvare spørgsmålene.

 

Jeg har bemærket, at man har i foråret besluttet, at forordningen skulle blive gældende, som nu har eksisteret i tre måneder ... boligsikringsforordningen, og dermed vil vi prøve at genvur­dere, hvordan denne forordning i fremtiden også skal kunne revurderes. Men når der er gået så kort tid, så kan vi ikke allerede nu begynde at vurdere om, hvorvidt det fungerer eller ikke fungerer. Der er jo ikke engang gået et kvartal nu, og før der er gået længere tid, kan vi heller ikke begynde at vurdere og lave beregninger om, hvordan tingene forelægger som i dag. og det er først efter minimum 2 kvartaler at vi kan begynde at udtale om, hvorvidt denne forord­ning fungerer som hensigten har været, eller om den  ikke gør, og det kan jo tages op igen til senere fremlæggelse, og det regner jeg med at det vil blive taget op igen, til sin tid.

 

Det 2 landsstyreområder, landsstyreområdet for sociale anliggender og landsstyreområdet for boliger, har Tussi også selv  er udmærket er klar over, er nogen tunge områder, som tager tid til at videreudvikle, men vi er i gang men sagen.

 

Man er også interesseret i arbejdsløshedsfonden, og denne er også under udarbejdelse, og jeg kan fortælle at,  den 12. og den 13. marts er der i de forskellige organisationer i Grønland, at de afholder et seminar i Sønder strøm. Kangerlussuaq. Og man kan se, hvilke organisationer der har direkte interesse i arbejdsløshedsfonden, og hvilke organisationer der ikke har interes­se i at denne fungerer og kommer op at køre. Men de organisationer der ikke interessere, de kan måske fanges et sted og komme med et forlig om, og prøve at finde ud af om arbejdsløs­hedsfonden skal. Hvor vidt der skal tages tiltag til arbejdsløshedsfonden, i videre i fremtiden.

 

Dertil kan jeg også informere om at der generelt set, med hensyn til arbejdsløshed, og arbejds­ledigheden, og arbejdsløshedsfonden skal indtil videre oprettes 1. januar 2005.

 

Jeg har også bemærket at, der i partierne er for eksempel i handicapområdet, og at man har kritiseret at man har brugt for meget på de områder, og hertil vil jeg gerne sige at, vi allerede har fremlagt hvorfor vi har overskredet vores budget. Og hertil skal jeg lige tilføje at, hvordan er det nu, at omkring lige efter den 20. september fandt jeg ud af at der var, at vores budget var overskredet. Og hvis jeg havde haft evne til at, være en streng leder, så ville jeg have lukket forskellige dag- og nat institutioner, døgninstitutioner, men jeg vil her tilføje at, hvor skal vi så bringe de børn som bor i det døgninstitutioner, hvor skal vi gøre af dem, vi kan, hvis vi på en, allerede på nuværende tidspunkt begynder at tage tiltag til at få et samlet døgninstitu­tion til de forskellige handicapområder, men det er socialudvalgene der i sidste skal udforme sådan et tiltag og det har jeg rette henvendelse til socialudvalget omkring dette. Og jeg kan meddele at udarbejdelsen af dette ikke er færdiggjort i socialudvalget, på nuværende tids­punkt.

 

Men man kan jo allerede se at for eksempel sidste år hvad der 15 mio. kr. budgetunderskud i budgettet for døgninstitutionerne, og det er det hul som har vokset, og som kommer til at vokse videre i de næste år, og det er derfor vi må se på de budgetter der bliver udarbejdet til døgninstitutionerne, om de virkelig er tidssvarende, om de er korrekte beregninger der er blevet benyttet, det er et stort ansvar, at bringe børn i døgninstitutioner, og hvis vi kan tage så stort et ansvar, må vi også have større ansvar til have støtter til at få pengene ti at strække ud, strække sig til de områder.

 

Der har jo også været yderligere 10 mio. kr. i budgetoverskridelser på andre områder, og det kan man selvfølge læse sig frem til, hvad det skyldes, og hvilke områder der er tale om, men det er selvfølge de budgetoverskridelser man selvfølge skal dække på én eller anden måde, og derfor må man, med hensyn til døgninstitutionerne, begynde og bygge rammer for at kommu­nerne yder en større finansiel tilskud til det områder ligeledes. Og det vil vi i nærmeste frem­tid prøve at oprette et, forhandling om med kommunerne om.

 

Jeg må erkende, at du slet ikke har grundlag for at komme med denne slags kritik, men jeg er enig med IA, at erhvervsområdet skal prioriteres højt, og at vi modtager det med tilfredshed fra Siumut.

 

I påstod, at Landsstyrets politik er et tveæggede sværd, og i sagde, at Landsstyret er dikta­torisk, det er ikke kun de ting, som I har frembragt, og i sagde, at landstingsmedlemmerne ikke længere var bag Siumuts landsstyremedlemmer. Men for jeg som landstingsmedlem er det svært at acceptere, at hvis det sker. Jeg er meget meget glad for Otto Steenholdt, at du har interesseret i Siumut indlæg.

 

Fra Siumuts er vi tilfredse med at Landsstyrets redegørelse har fået en bred opbakning. Vi ved fra Siumut, at vi er kommet med langsigtede løsningsforslag. Vi fra Siumut er det vigtigt for os, at vi har en forsvarlig økonomi i fremtiden.

 

Vi siger tak til Simon Olsen, og nu til Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først vil jeg kommentere Siumuts bemærkninger om, at IA har fået en erhvervspolitik. Jeg ved at Simon Olsen er medlem af Fiskeriudvalget, og i Landsstyret er det ikke sådan at alle landsstyremedlemmer har indsigt i hinandens områder. Finansministerens vigtigste opgave er, at føre tilsyn med andre landsstyreområders forbrug.

 

Baggrunden for at vi sagde, at Landsstyret agerede diktatorisk, baggrunden for det vi sagde er, at landstingsmedlemmerne er ligeglade med, at der er så store overskridelser. Vi hørte i de­cember, at Enoksen-Udvalget var færdige i midten af december, men nu sagde han også, at arbejdet fortsat er i gang, og i Bevillingsloven sagde vi, at de 22 mio. kr. skal bruges til tilpas­ning af det kystnære fiskeri. Koalitionspartierne har Formandsposten i Fiskeriudvalget, og Udvalget er indkaldt til møde, og jeg mener at det er diktatorisk.

 

Og da Enoksensudvalget blev etableret hørte vi, at Landstinget skal følge med, men vi hørte i dag, at Landstinget ikke skal høre, hvad udvalget har udarbejdet.

 

Vi er bekendte med i Inuit Ataqatigiit, at fanger- og fåreholderne og de vilkår de er nødt til at være under de trange forhold, men vi er nødt til at tage punkterne punkt for punkt for hvilke prioriteringer vi skal have i vores finanslove, og beregninger for næste års budgetter. Men vi er selvfølgelig glade for i Inuit Ataqatigiits om, at der har været så stor tilslutning til Inuit Ataqatigiits forslag, og som vi jo også kommer ind på senere i dag, og derfor er det vigtigt, at der er balance i alle beregninger og budgetberegninger og overslag, så derfor synes vi selvføl­gelig fra Inuit Ataqatigiits side, at det er utroligt vigtigt, at man har fast standpunkter med hensyn til punktet.

 

Siumut var inde på, at man i løbet af de næste 10 år skal have opnået en vis procent, og hvis mængde penge til 2011. Ja det er hensigten, men hvordan vil vi opnå den hensigt, det er det vi vil have svar på fra Inuit Ataqatigiits side. I kan ikke begynde at snakke om, at der er for store omkostninger i diverse direktioner, og på den anden side sige, at man vil sænke diverse be­skatninger, der er ingen hoved og hale.

Med hensyn til den vidtstrakte kyst her i Grønland som vi er under prøver vi og se på, at de områder, som i har været inde på som skal være nybebyggelse er kollegaer, det synes vi er en god idé, men man må her også prioritere, hvilke byer der skal prioriteres først. Det er på sin plads, at man som en landsstyrekoalition står sammen og udtænker nogle planer som man selvfølgelig gerne vil have realiseret, og vi går selvfølgelig ikke bort for vores ansvar selvom vi står i opposition i øjeblikket.

 

Vi har prøvet på fra vores side at få de planer man har tilrettelagt, at de tilpasses de grønlands­ke forhold, men med hensyn til f.eks. elforsyningen, så er vi nødt til at finde finansielle midler for at få de planer ud i livet, og det er netop de ting, som vi må prioritere, de ting som har en hensigt, som kan vare i mange år fremover.

 

Om med hensyn til forebyggelsen, så er det utroligt vigtigt, at det også er inde for landsstyre­området for Sundhed, og derfor sagde Landsstyremedlemmet for Sundhed også, at Paarisa har nogle nye tiltag, og at han også var involveret i arbejdet, med hensyn til nye tiltag indenfor Paarisa-området, så jeg håber, at han har bedre at lave end at begynde at involvere sig i Paari­sa=s nye tiltag med hensyn til forebyggelsesarbejdet. Jeg håber, at han finder noget bedre at lave i fremtiden, som har mere med Landsstyreområdet at gøre.

 

Atassut må også være med til at arbejde for nye tiltag for ældreområdet. Vi kan ikke smide alle ting over til staten. Statens ansvarsområder er retsvæsenet, politiet og udenlandske for­hold. Ældreområdet er vores området og det er vores ansvar.

 

Landsstyreformanden var også inde på, at man havde lavet en beregning på, at man frem til 2011 vil have en stigning på skatten på 2 %. Der står at der i løbet af de næste 10 år vil være en stigning på 2 % frem til 2o11, og det står der. Og dertil vil man prøve at undgå at indtægt­sindkomster ikke vil være faldende men stigende. Men du sagde netop det modsatte for nylig.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed tog flere gange (tolken undskylder) ...

 

Hans Enoksen var inde på, at Inuit Ataqatigiit ikke skal gøre ganske almindelige forhold her i arbejdsgangen til nogle ualmindelige episoder. hvis det er så almindelige, hvorfor kan det så være at Hans Enoksen allerede indtil videre endnu ikke har udarbejdet en plan. der blev jo gennem pressen udtalt, at Hans Enoksen udvalget allerede har udarbejdet en plan. De planer som har taget 4 måneder at udarbejde, og vi har endnu ikke set resultater fra udvalgets arbej­de. Hvad er det Udvalget foretager sig ?

 

Og jeg føler virkeligt, at vi er nødt til, at være kritisable og være parate overfor at Landsstyre­koalitionen og Landstinget arbejder på en god og retslig vis, og opnår de udarbejdelser de er i gang med til tiden.

 

Landsstyreformanden på vegne af Landsstyremedlemmet for Kultur udtalte også, at de om­kostninger man havde haft som har været afholdt i forhold til loven, de udgifter der har været i brug indtil videre på det område har således været, at vi ikke kan sidde og vente på at der kommer beregning. Vi har jo allerede i de næste dage, og vi skal allerede i gang med Finans­loven inden for den nærmeste tid.

 

Med hensyn til solenergien synes jeg, at det er flot at der er kommet et sådan indlæg fra Siu­muts part, og jeg håber at man fortsætter med at tilslutte sig ideen bag forslaget. Og enhver debat som har været i gang er ikke et besluttende organ det er en debat om hvorvidt vi kan beslutte os for, hvilke ting, der er mest behov for i dagens Grønland.

 

Vi spurgte fra vores parti om, hvordan vi kan bruge de institutioner, hvor der køres med over­skud, hvorfor de ikke kan give de underskudsgivende institutioner bedre midler, og hvor man overfører nogle midler fra de organisationer der kører godt.

 

Jeg er ikke ansvarlige for de hurtige tilskud fra 9 december, og jeg har ikke deltaget i andre planer, og jeg er ikke ansvarlig for disse hurtigere løsninger.

 

Og vi siger tak til Josef Motzfeldt. Og nu til Mads Peter Grønvold.

 

Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

I vores arbejde i Landstinget folkevalgte, vi respekterer de folkevalgte fra Kandidatforbundet, og vi vil fortsætte med vores respekt. IA sammenligner os med Demokraterne, at vi råber os med slogans imod viden. Jeg mener ikke at det er på sin plads, at betegne de folkevalgte med alle slags navne og karakteristikker. Vi er folkevalgte ligesom Inuit Ataqatigiits medlemmer, vi er her for at gøre et arbejde på vegne af offentligheden, og vi er valgt fordi folket mener, at vi kan udføre arbejdet. Så vi skal undgå nedværdigende bemærkninger fra talerstolen især når der er radiotransmission.

 

Vi har sagt fra Kandidatforbundet klart, at Landsstyret skal besvare, at to Landsstyreområder har budgetoverskridelser på 50 mio. kr., og vi vil gerne vide hvordan man skal dække disse overskridelser. Og vi kommer til at mangle 15 mio. kr. i indtægtsområdet, og når der er bud­getoverskridelser, så har det også indflydelse på næste års anlæg, og andre udgifter. Så er det meget vigtigt, at vi ikke overskrider budgetterne.

 

Da vi behandlede finanslovsforslaget i år, så sagde vi, at der var behov for flere midler til skoleområdet. Selvom i kunne bevilge flere midler, så har de enkelte landsstyreområder over­skredet deres budgetter. Derved har vi ikke flere midler til andre nye nødvendige områder, så der skal være stramninger i budgetoverholdelsestilsynet.

 

Og fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender hørte vi, at da han indsat som Lands­styremedlem, så var der allerede overskridelser. Vi har kun 25 mio. kr. i reserven, og man er i gang med at tage fra reserven, så det er ret spændende at se, hvordan Landsstyret vil udforme økonomistyringen i resten af året.

 

Og til Landsstyremedlemmet for Fiskeri der sagde, vi skal sige til ham fra, at Kandidatforbun­det støtter fiskere og fangere, og når der er diskussioner omkring fangererhvervet, så kan i sige at Kandidatforbundet støtter fangerne og fiskerne.

 

Landsstyreformanden sagde i sin besvarelse, at da kommunernes økonomi går godt, men der er også kommuner som ikke har det så godt økonomisk. Der er flere landstingsmedlemmer der samtidig er kommunalpolitikere, som kan bekræfte dette.

 

Landsstyrekoalitionen havde aftalt, at der skulle være lettelser på 40 mio kroner på luftområ­det. Det blev det meddelt før Landstingets samling, og netop på denne baggrund sagde Lands­styremedlemmet for Trafik, at dette kunne ske ved forøgelse af tilskuddet.

 

Det er oplysninger fremlagt overfor samfundet, hvorfor Landsstyremedlemmet for Trafik kan sige, at vi har drøftet disse forhold under vores trafik-debat. Det kom vi ikke ind på. Og til sidst vil jeg gerne opfordre Landsstyreformanden til at B  også på baggrund af ønsker fra de andre partier, at vedrørende ønskerne om øget kommunalsamarbejde, som alle partier er enige i B at man vitterligt gør noget for at sikre, at der kan  komme i gang, f. eks. i kommunesam­menlægninger m.m.

 

Vi ved f. eks. i Sydgrønland, at der er fælleskommunal samvirke, der har fungeret i 20 år, og som har opnået gode resultater, selv om kommunerne har forskellige interesser. Så må vi sige, at samarbejdet i dag ikke fungerer på bedste vis, og jeg må også sige, som det er tidligere nævnt, at det måske var en god ide med en særlig indenrigsminister, således at der sikres skub i den debat og realiseringen af øget samarbejde indenfor i den kommunale område, ved at flere kommuner kan samarbejde om visse forhold.

 

Det vil derfor også B i forbindelse med en nyordning B og sådan går Landstinget, hvor man har samlet f. eks. Nukissiorfiit, administrationen er blevet samlet, og INI er også blevet samlet for at spare på driftsomkostningerne.

 

Og vi mener, at resultaterne af disse centraliseringer nu må drøftes, om vi virkelig har opnået det billigste for samfundet. Det må Landstinget have klar besked om, og jeg anbefaler at lands­styret igangsætter undersøgelser i den henseende.

 

Jeg skal atter engang udtale og gentage, at selvfølgelig vi vil samarbejde i Landstinget. Men det må også være sådan, at Landsstyret fremlægger, at debatten i Landstinget sker på bag­grund af korrekte oplysninger, med de rigtige oplysninger fra Landsstyret. Det har Landstinget og befolkningen krav på.

 

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Jeg siger tak til Lars Sørensen.

Og jeg skal til orientering meddele, at vi forventer at mødet indstilles kl. 6, ikke helt præcis kl. 6, men at vi sætter os til mål, og som ordstyrer skal jage sige, at jeg skal præcisere at det er den politisk-økonomiske beretning vi drøfter, og ikke kommunesammenlægninger m.m.

 

Der er flere, der har bedt om ordet. Jeg forventer, at de kommende talere fremkommer med ganske korte bemærkninger, så vi kan hurtigt blive færdige.

Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og derefter Josef Duusi Motzfeldt, Inuit Ataqati­giit.

Men først Johan Lund Olsen udenfor parti-ordfører rækken.. Tak.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende den økonomisk-politiske beretning i den debat skal vi også huske på, at vi Lands­tinget har et ansvar. Vi har et ansvar som Landstingsmedlemmer overfor Landskassen og også overfor borgerne.

 

Hvis der er sket overskridelser, så må der placeres et ansvar. Når der er sket overskridelser, så er det en skærpende omstændighed, ikke mindst når der er tale om Landskassen, og det gælder også for Landsstyret, og det må Landsstyremedlem for Økonomi erindre på, og med hensyn til dette ansvar, så må  vi se, at overskridelser vil have stor indflydelse på Landskassen, og så er det Landsstyrets pligt at påpege og at anbefale, hvordan så disse overskridelser kan blive dækket ind. Det er Landsstyrets pligt og opgave.

 

Lad mig blot tage et eksempel. Sidste år, hvor Inuit Ataqatigiit og Siumut var i landsstyrekoa­lition. Dengang var vores formand Landsstyremedlem for Økonomi, og man må erindre, at man i maj under forårssamlingen blokerede fiskerne havneindgangene, og var til efterfølgende til møde under forårssamlingen, og vi havde en del beslutningsforslag fremme, der havde økonomiske konsekvenser, blandt til udgifter til løsning af det kystnære fiskeri, ligesom vi også B på grund af overskridelser indenfor sundhedsområdet. Dengang fremlagde det da­værende Landsstyremedlem for Økonomi et ansvarsbevidst forslag, hvor han præciserede hvilke tal, der var tale om, og om hvordan Landsstyret agter at finansiere disse. Forslagene blev omdelt til Landstingsmedlemmerne, blev drøftet åbent og fremlagt åbent. Det er på den måde vi skal arbejde, og ikke som nu, hvor Landsstyret stiller udgiftskrævende forslag uden at anvise kompetente besparelser.

 

Nu er vi i fuld gang med forårssamlingen, hvor Landsstyret endnu ikke har vist sit ansvarsbe­vidsthed på dette område, indenfor det økonomiske område. Og det er beklageligt. Som nævnt så vil Landsstyret fremsætte forslag om formindskelse af rejeafgiften, som vil koste 15 mio kroner, ligesom vi også ved, at Landskassens regnskab er på vej, hvor der står, at der vil ske overskridelser, hvor man hidtil ikke har anvist kompenserende besparelser eller indtægter.

Det er ikke nævnt med et ord i vores hidtidige økonomiske debatter.

 

Vi har endnu ikke fået klare tal om, hvordan Landsstyret vil dække de forventede merudgifter, og vi mener derfor at der er tale om vores fælles kasse, Landskassen, at Landsstyret må være deres ansvar bevidst og arbejde ud fra dette. For hvis det ikke gør det, så vil de også selv overstræde deres egne bestemmelser, f. eks. budgetregulativet.

 

Efter at have sagt dette, vil jeg også kommentere forholdene vedrørende forhold som lang­varigt medlem af Landstingets Fiskeriudvalg, så vil jeg gerne til Landsstyremedlem for Fiskeri sige, at samarbejdet aldrig har været så godt mellem Landsstyremedlem for Fiskeri og udvalg. Det kan jo diskuteres.

 

Hvis samarbejdet har været så godt, hvorfor har f. eks. Enoksen-udvalget, som fortsatte med det hurtigt arbejdende udvalgs anbefalinger, hvorfor man så ikke endnu fremlagt udvalgets samlede anbefalinger.

 

Under vores debat i fredags da vi drøftede ændringsforslag til Fiskeriloven, hvor vi 1. behand­lede den, og i dette lovforslag står der i bemærkningerne, at ændringsforslag til Fiskeriloven havde sit baggrund i Enoksen-udvalgets anbefalinger.

Men som sagt så har vi endnu ikke set Enoksen-udvalgets anbefalinger i udvalget. Det var også derfor vi i fredags krævede, at man ønskede at disse oplysninger blev forelagt til Lands­tinget. Fordi man sagde at anbefalingerne er sket med baggrund af Enoksen-udvalgets anbefa­linger, hvorfor  det er acceptabelt. Og det er ikke tegn på,  at der er et godt samarbejde mellem landsstyremedlem og fiskeriudvalg.

 

Jeg skal også til orientering sige, at de har modtaget Enoksen-udvalgets delanbefalinger fra Landsstyremedlemmet, og at de er blevet orienteret om disse på baggrund af et initiativ af Landsstyremedlemmet for Fiskeri. Men hvor det også fra Landsstyrets side blev præciseret, at disse delanbefalinger, delkonklusioner, ikke var det endelige resultat af udvalgets arbejde, hvorfor Enoksen-udvalget først ville færdiggøre sit arbejde fuldt ud i den Internationale Kvin­dedag den. 8. marts.

 

Det var hvad Landsstyremedlemmet oplyste overfor udvalget, hvorefter det blev meddelt, at de samlede anbefalinger straks ville blive fremsendt til Fiskeriudvalget.

Hidtil er dette endnu ikke sket, hvorfor jeg håber, at også disse vigtige oplysninger, som vi også har krav på som lovgivere, at vi snarest får dem at se, ikke mindst i Fiskeriudvalget.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen.

Jeg vil for anden gang orientere om, at det er en beretning vi drøfter, og at vi ikke drøfter budgetoverskridelser, som vi nok skal komme ind på under drøftelsen af Landskassens regn­skaber.

Det var blot en præcisering, og at vi kunne komme mere i dybden med overskridelserne under drøftelsen af Landskassens regnskaber, under 1. behandling af disse.

Da  tiden er fremskreden, og der er adskillige talere endnu, og jeg opfordrer til, at fatte sig i korthed, således at vi kan blive færdige hurtigere.

Så er det Josef  Duusi Motzfeldt, og da det er trejde gang, så er det for en ganske kort be­mærkning.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til produktion af vand, så blev der sagt fra Atassut side, at de private foretagender ikke klare opgaven, så skal de offentlige myndigheder træde til, men vi har bemærket, at de er helt imod Landsstyrets politik. Jeg vil sige, at de private foretagender kan klare opgaven, men det er offentligheden, der står i vejen.

Vi har ikke noget imod, at man regulerer vandpriserne, men hvis der er uoverensstemmelser mellem den oprindelige forslag og nu, så er det Landsstyrets opgave at bemærke det her.

 

Og nu til fiskeri. Landsstyremedlemmet for Fiskeri, hvor man sagde at Enoksen-udvalget skal tæt samarbejde med Fiskeriudvalget. Vi respekterer, at der er mange opgaver, der er fuldført i udvalget og i Fiskeriudvalget,  men vi påpeger, at der er mangler, og det har vi konstateret. Og jeg vil sige til Landsstyremedlemmet for Fiskeri om bevillinger. Det er bevillinger. Det drejer sig om 20 mio kroner. Vi skal ikke lave en lovgivning, men der skal være en orientering til Landstinget.

 

Sidste år orienterede Landsstyreområdet for Uddannelse, at  der er overskridelser, og derfor har jeg gjort min pligt.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Den næste bliver Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Tak.

Til jeres ordførere, IA=a Lars Sørensen, så vil jeg sige, at jeg vil henvise referatet til debatten omkring  trafik. Vi skal ikke diskutere, hvad vi har sagt i radioavisen. Men jeg skal sige, at jeg ved hvordan finanslovsprocessen er, og jeg skal sige at jeg ikke kan love noget på forhånd.

 

 

Og med hensyn til INI A/S, hvad du efterlyste med hensyn til INI A/S, og hvilke planer Lands­styret har om reform indenfor boligområdet, så vil jeg erindre om, som også er med i dagsordenspunkterne, at der er et forslag omkring INI A/S, og det kommer vi tilbage til.

 

Og til Mogens Kleist fra Kattusseqatigiit, så vil jeg sige, at det er rigtigt, at man skal forbedre planlægningen indenfor anlægsområdet, og det er hensigten, og i forbindelse med Finanslo­ven, at denne bliver godkendt.  I forbindelse med at Finansloven bliver godkendt, og ifølge med gældende budgetregulativer, så har vi ændret planlægningsproceduren, gældende fra 1. januar. Så anlægsplanerne skal være klar før bevillingsåret starter. Så kan man udlicitere op­gaverne meget tidligere i fremtiden. Så det bliver meget mere hensigtmæssigt planlægning.

 

Ændringerne kommer til ikke have indflydelse i år, men til næste år.

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Hans Enoksen, Siumut.

 

Hans Enoksen,  Landsstyremedlem for Fiskeri, Siumut.

Selv Johan Lund Olsens indlæg, så skal jeg sige, at Landsstyret ikke holder ikke noget i skjul, såvidt Enoksenudvalgets arbejde. Efter vores debat i fredags har jeg pålagt min administra­tion, at sende disse oplysninger videre hurtigst muligt til Fiskeriudvalget, og jeg forventer selvfølgelig, at dette sker i den nærmeste fremtid. Jeg skal også dertil sige, at vi har noget ressourcemæssige problemer i mit direktorat, fordi vi også er midt i en tid, hvor vi skal forny forskellige aftaler indenfor fiskeri og gensidige fiskeriaftaler.

 

Vi er godt nok lidt forsinkede,  men der er ikke noget, der kan lægge til grund for, at vi forsø­ger at tilbageholde oplysninger. Og så vidt angår spørgsmål om, hvordan ESU forholdene er,  så forventer jeg, at så vidt de 20 mio til strukturtilpasning i den kystnære fiskeri, så er arbejdet endnu ikke tilendebragt, men vi har sat os i mål, at vi snarest muligt kan lægge op til, hvad bevillingerne kan bruges til.

 

Vi har ikke kun problemer indenfor rejefiskeriet, selv om det er det største problemområde så vidt angår forældede fartøjer.

Tak.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Så er det Per Berthelsen. Ganske kort, det er tredje  gang han har ordet.

 

Per Berthelsen, Løsgænger.

Jeg tager til orde for at stille tre konkrete spørgsmål. At man tilbageholder oplysninger, det har aldrig været min kop te, og jeg vil her blot konkludere, at Josef Motzfeldts angreb på mig har være grundløs, at Per Rosing-Petersen snak om selvstændighed er tom snak. Formanden for Finansudvalget er væk, forsvundet. Der har ikke været konkrete svar på mine spørgsmål, som jeg ellers har ventet. Det var blot en medlidende bemærkning, med hensyn til mine spørgs­mål,og som ikke er blevet besvaret.

Daniel Skifte, Landstingsformand, Ataasut.

Vi siger tak til Per Berthelsen.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Jeg vil ikke som andre gentager mig selv. Men jeg mener, at der er behov overfor Inuit Ataqa­tigiit at præcisere, for så vidt angår de 55 mio,  og deres bemærkninger om rejeafgiften, som vi nu drøfter på baggrund af et lovforslag, så skal jeg sige og præcisere, at man det sidste år har overskredet budgetterne med 55 mio kroner, som ikke søges dækket, men vi er i Lands­styret i gang med at finde ud af,  hvordan dette kan dækkes på anden vis. Og når vi finder en fornuftig ordning, vil det selvfølgelig blive fremlagt overfor Finansudvalget, som det også er vores pligt.

 

Det eneste jeg beklager er, at da vi sidste år drøftede Finansloven, så var man dengang be­kendt med, at der var budgetoverskridelser på vej, og at disse havde konsekvenser også for efterfølgende år. Jeg mener, at man dengang allerede skulle have taget højde for det.

De 15 mio, som Landskassen vil miste ved nedsættelsen af rejeafgiften, så skal det forstås sådan, at så vil det være tilfældet når Landstinget vedtager loven, og så vidt angår vores politisk-økonomiske beretning for 2002, og mange tak for den omfattende debat, der har være­t. Og vi tager selvfølgelig de faldende bemærkninger til efterretning i Landsstyret, da de også vil lægge grund for vores fortsatte arbejde.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Og vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Og jeg givet Josef Motzfeldt  lov til at komme med kort bemærkning, da han har bedt om ordet.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Tak til formanden.

Til Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender vil jeg blot sige, at pågældende direk­torater, hvis de ikke mener, at der er grund til at orientere Landsstyremedlemmet for Økono­mi, så er det jo enkelte Landsstyremedlemmers ansvar at overskridelserne er sket.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Josef Motzfeldt.

 

Per Berthelsen efterlyste Mikael Petersen, og sagde, at han var forsvundet. Det er ikke på sin plads. Jeg har også i de seneste dage fået efterlysning om hvor Mikael Petersen befinder sig, da han ikke deltager i Landstingets drøftelsen af faste punkter, og jeg skal derfor til Landstin­get sige, at vi fra Formandskabet har fået melding om, at vi overfor Landstinget vil præcisere Landstingsmedlemmernes pligt til om at deltage i Landstingets møder. Og dette arbejde er vi allerede gået i gang med.

Jeg kan derfor ikke svare på spørgsmålet om, hvor Finansudvalgsformanden er henne verden.

Dette er blot til orientering.

 

Af hensyn til trygheden, så giver jeg Per Berthelsen mulighed for at kommentere de sidst faldende bemærkning.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Ærede Landstingsformand mange tak for dine bemærkninger.

Men jeg mener, at der ikke grund til at angribe pågældende person spørgsmål og mistænkelig­gøre det, uden at bruge den sidste tid her.

Jeg er ikke tryg ved formandens arbejdsform.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Således er vi færdige med behandlingen af punkt 9.  Og da det ikke er flere, der har bedt om ordet.

Jeg skal også til orientering meddele, at vi i dag kun nåede et punkt, nemlig punkt 9 om øko­nomisk beretning.

De resterende punkter forventes placeret tirsdag den 30. april, og det er i uge 18, hvor  vi kun har to mødedage, nemlig mandag og fredag, hvorfor de resterende punkter i dag, som vi ikke nåede, behandles tirsdag den 30 april, således at de får en dag for sig selv, og det vil Formand­skabet arbejde videre ud fra.