Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 11-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

17. mødedag, fredag den 10. maj 2002, kl. 12:53

 

Punkt 11

 

Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens Regnskaber 2001.

(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

(1. behandling)

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge Landskassens Regnskaber for finansåret 2001. Landskassens Regnskaber afspejler den generelle udvikling der har været i 2001, hvor samfundet var i en af de sene faser af en højkonjunktur.

 

Arbejdsløsheden var fortsat lav, og der var en stor produktion i samfundet, men specielt fi­skerne oplevede, at verdensmarkedspriserne på rejer lå på et lavt niveau i året. Denne lave arbejdsløshed medførte at udgifterne til overførselsindkomster var små. Samtidig var der en positiv indkomstudvikling uden for rejefiskeriet, hvilket gav Landskassens væsentlige større skatteindtægter end forventet i 2001.

 

Hjemmestyret solgte i 2001 hovedparten af supermarkedskæden KNI Pissifik A/S til daglig­varegrosisten DAGROFA A/S og dels til ledende medarbejdere. Dette salg til private var den største større privatisering af et hjemmestyreejet selskab. Salget indbragte 247 mio. kr. som blev indtægtsført dels som udbytte dels som skattebetaling. Virksomhederne Royal Greenland A/S blev tilført 200 mio. kr. og NUKA A/S 40 mio. kr. i aktieindskud. Landskassens reali­serede på denne baggrund et overskud på 5 mio. kr. i 2001 mod et budgetunderskud inklusiv tillægsbevillinger på 80 mio. kr. Resultatet blev hermed 85 mio. kr, bedre ed budgetteret.

 

Driftsudgifterne i 2001 er påvirket af et større forbrug end budgetteret på socialområdet samt på kultur-, uddannelse, forskning- og kirkeområderne. De samlede driftsudgifter blev 2.129.000.000 kr. mod budgetteret 2.083.000.000 mio. kr. altså 46 mio. kr. mere end budget­teret. Indtægterne indbragte 5.443.000.000 eller 82 mio. kr. mere end forudsat i budgetteret. Det skyldes primært at provenuet fra landsskatten og fra finansforvaltningen blev større end forventet.

 

På de øvrige områder det vil sige lovbundne udgifter, tilskud og anlæg er der nogle mindre udgifter i forhold til det budgetterede. I 2001 blev der ret faktisk udført anlægsarbejder for 669 mio. kr., hvilket er ca. 80 mio. kr. mer end i de 2 forudgående år. Stigningen er sket på reno­veringsområdet, hvor der er udført arbejder på 290 mio. kr., hvilket svarer til det der er aftalt med den danske stat, og hvor til den danske stat giver et tilskud på 50 mio. kr.

 

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur har udarbejdet en redegørelse for anlægs- og renoveringsområdet, hvor i der i detaljer vil blive redegjort for initiativerne på området, denne redegørelse behandles senere og på indeværende forårssamling, og jeg vil gerne henvise til denne Anlægsredegørelsen. Der var ved regnskabsåret 2001's udgang 424 mio. kr. i An­lægsfonden.

 

Regnskabet for 2001 har Hjemmestyret eksterne revision fået en bland revision påtegning, hvilke betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler, samt at regnskabet anses for at være retvisende.

 

Revisionsudvalget har modtaget et af den af den eksterne revisions udarbejdet revisionsproto­kollat, og Revisionsudvalget forventes at anmode Landsstyret om skriftlig besvarelse af anbe­falinger og bemærkninger i protokollatet. Den anmodning til Landsstyret efterkomme, og selvfølgelig sende deres kommentarer til Revisionsudvalget.

 

Proceduren er nu, at Revisionsudvalget behandler regnskabet for 2001, samt revisionsproto­kollatet, og Landsstyrets besvarelse af denne. Til efterårssamlingen vil Revisionsudvalget fremkomme med betænkning, som vil blive behandlet på samme efterårssamling. Landsstyret ser frem til en god dialog med Revisionsudvalget herom.

 

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overgive Landskassens Regnskaber for 2001 til Revisionsudvalgets betænkning. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut. Derefter er det God­mand Jensen, men først Lars Karl Jensen.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, 3. næstformand for Landstinget, Siumut

Indledningsvis skal vi fra Siumut udtale, at vi vil tage Landsstyrets forelæggelse af Landskas­sens Regnskaber for 2001 til efterretning, og allerede på forhånd indstille, at regnskabet hen­vises til behandling i Landstingets Revisionsudvalg som foreskrevet forinden fremlæggelse til endelig godkendelse af 2. behandlingen af beslutningsforslaget til efterårssamlingen.

 

Efter disse indledende bemærkninger fra Siumut har vi følgende bemærkninger til Lands­styrets forelæggelse.

 

Siumut er glade for, at Landsstyret klart gør rede for, hvilke positive konsekvenser for sam­fundet bevillingerne for 2001 har haft. Regnskaberne for sidste år viser, at den lave arbejdsløs­hed har bevirket, at de sociale ydelser ikke er steget. Da forklaringer til bevillingernes nytteef­fekt via Landsstyrets forelæggelse er klare, og uden at gentage hvilke forbedringer der har været bemærker fra Siumut, at vort lands produktion af eksport af skaldyr har haft en positiv effekt på beskæftigelsen og indtægterne.

 

Dette viser at produktionen af fisk og skaldyr som vort lands økonomi også vil være meget afhængig af fremtiden er af afgørende vigtighed. Derfor vil vi fra Siumut særligt fremhæve, at vi finder det vigtigt, at man i den kommende tid tilstadighed baner vej for, at omstrukturerin­gen af fiskeriet sker på en god og hensigtsmæssig måde.

 

Gennem Landsstyrets forelæggelse viser driftsudgifterne for 2001, at der inden for Direktora­tet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og KIIIP=s områder har været et større overfor­brug end forventet. Uden at gentager hvad vi sagde under drøftelsen af det forrige dagsordens­punkt om Tillægsbevillingslov for 2001 skal vi allerede meddele, at vi har bidt mærke i, at Finansudvalget vedrørende overskridelserne indenfor Socialdirektoratet og KIIIP områder, og også vedrørende andre forhold rejser flere spørgsmål og påpeger forhold, og henstiller, at disse undersøges nærmere af Revisionsudvalget. Da denne henstilling er på sin plads indstiller Siumut, at dette undersøges nærmere i Revisionsudvalget.

Under sidste års forsamling udtalte vi at vi var glade for at erfare at Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked nu var færdig med at udarbejde en rammeinstruks, og som har været efterlyst af Revisionsudvalget over flere år.

 

Vi har haft tiltro til dette, da den ikke kan undværes i økonomistyringen. Siumut ønsker, at Revisionsudvalget vurderer, at ud over, at man undersøger overskridelserne sidste år, og at i tillægsbevillingsprocessen, om de eksisterende administrative retningslinier der ligger til grund for arbejdet mellem ressortdirektoraterne og Økonomidirektoratet, hænger sammen med de gældende retningslinier.

 

Ud over de store overskridelser i et par direktorater finder Siumut det også væsentligt, at nævne de stigende administrationsudgifter igennem de sidste par år. Hvis man kikker regnska­bet igennem kan man se, at disse er steget med 17 mio. kr. fra 200 til 2001, ligesom tendensen har været den samme i de forudgående år.

 

Baggrunden at vi nævner dette fra Siumut er, at vi gennem de sidste mange år har påpeget dette, ligeledes har Landsstyremedlemmet for Økonomi på Landsstyrets vegne i den senere tid flere gange været fremme med det budskab, at driftsudgifterne og ikke mindst administra­tionsudgifterne må holdes i ave, og så vidt muligt nedbringes. Dette finder Siumut helt på sin plads, og skal i den forbindelse opfordre Landsstyret til, at de vitterligt gør noget ved proble­met - blandt andet i forbindelse med budgetlægningen for næste år, og at de også overfor Landstinget sender signaler om, hvad der bør gøres i fremtiden.

 

Siumut er velvidende om, at Landsstyret har haft forskellige konsulentfirmaer til at undersøge og udarbejde rapporter i dyredomme uden synderlige konkrete resultater, hvorfor tiden synes at være til at vi får et klart bud fra Landsstyret til at holde administrationsudgifter i ave, og bringe dem ned.

 

I forbindelse med en gennemgang og revision af sidste års regnskab skal man selvfølgelig ikke kun kikke på overskridelser, men man skal også undersøge forskellige konti, hvor der har været et mindre forbrug. Siumut bemærker, at der har været flere konti, hvor der har været et mindre forbrug blandt andet i konto 30.16.21 Sæsonledighedsbekæmpelse, som vi mener bør undersøges nærmere, da det i forbindelse med behandlingen af bevillinger også bør vurderes, hvilke samfundsmæssig effekt disse har.

 

Afslutningsvis med tak for det fremlagte regnskab tager Siumut Landsstyrets forelæggelse af Landskassens Regnskaber for 2001 til efterretning. Med disse bemærkninger fra Siumut over­giver vi hermed regnskabet for 2001 inklusiv de emner som blev berørt under behandlingen af punkt 22 om Tillægsbevillingslov og ikke mindst vores bemærkninger til afsluttende behand­ling i Landstingets udvalg for Revision af Landskassens Regnskab.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Tak. Næste taler er Godmand Jensen, Atassut. Derefter Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit, men først Godmand Jensen, Atassut.

 

Godmand Jensen, ordfører, Atassut.

Vi vil fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse til beslutningsforslaget om godkendelse af Landskassens Regnskaber for 2001. Inden vi fremkommer med vores endelige udtalelse til regnskaberne for 2001 skal vi på forhånd nævne, at vi ansvarsbevidst har taget stilling til sagen. Vi har ligeledes med vores medansvar taget Landskassens Regnskab for 2001 til efter­retning.

 

I forelæggelsen blev det nævnt, at der er noget man skal være forsigtig med i vores hidtige økonomiske status især med hensyn til de sårbare priser på vores eksport. Men da vi har det formål, at vi vil være med til en strengere styring af økonomien skal vi med glæde meddele, at Landsstyret allerede har taget initiativ til løsninger for det indeværende år samt at disse er videregivet til Finansudvalget, ligesom vi fra Atassut skal udtrykke vores tilfredshed med denne praksis.

 

I bemærkningerne til Regnskabet for 2001 har man igennem bilag f.eks. vist økonomiske resultater af salget af KNI Pisiffik A/S, og vi skal i denne forbindelse også udtrykke vores glade for, at vi uden at være tilbageholdende har medvirket i arbejdet på dette område og under selvstyrets navn. Vi skal udtrykke vores glæde og vores tilslutning til en særlig bevil­ling til disse pågældende selskaber, fordi vi under vores bevidsthed om vores ansvar og for samfundet ved denne nødvendige særlige bevilling er noget til denne kedelige status, nemlig at måtte bevilge midlerne, såfremt fiskeriproduktionen og eksporten samt hjemmemarkedet skal fortsætte uanset om vi er glade for det eller ej. Det er med hensyn til dem store virksom­heder inden for landets grænser.

 

Under forelæggelse af Landskassens Regnskaber for 2001 fremgår det at driftsudgifterne er på 2.129.000.000  kr. end det var budgetteret med 2.183.000.000 kr. I Landsstyremedlemmets redegørelse fremgår det, at der er overskredet med 46 mio. kr. ud over bevillingen. Vi skal fra Atassut nævne, at de ansvarlige fra de direktorater som blev nævnt adskilt, nemlig Direktora­tet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forsk­ning og Kirke må blive påpeget for deres forsømmelse af pålagt ansvar.

 

Landskassens Regnskaber er forelagt således, at man kan påpege en helt masse områder. Men uden at gå ind i små detaljer vil vi som konklusion til sidst fremkomme med vores konkrete udtalelse. Endelig skal v nævne, at Landskassens samlede indtægter i hele året har inddraget 82 mio. kr. flere end budgetteret. Der var ellers budgetteret, at der ville være et underskud på 80 mio. kr. i regnskabet for 2001, ligesom man havde forventet en tilsvarende tillægsbevil­lingslov. herimod blev det nævnt, at Landskassens har haft en merindtægt på 85 mio. kr. i skatteindtægter og øvrige indtægter. Landskassens Regnskab for 2001 blev således forelagt med 5 mio. kr. i overskud.

 

Vi har i Atassut den opfattelse, at man ikke altid må forvente liges så tilfredsstillende eller et bedre økonomisk resultat, og at man for fremtiden må kræve en økonomisk forvaltning i hen­hold til Finansloven. Til sidst skal v fra Atassut kræve en stram styring af økonomien i hen­hold til de eksisterende retningslinier.

 

Således er vi fremkommet med udtalelser til de forelagte Landskassens Regnskaber for 2001, og forventer Revisionsudvalgets nøje gennemgang efter 2. og 3. behandlingen på efterårssam­lingen.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.         

Vi siger tak til Godmand Jensen, næste taler er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit, værsgo.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Af fremlæggelsen af Landskassens regnskaber for 2001 af Landsstyremedlemmet for Økono­mi skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at der i formen og i forståeligheden er sket nogle forbedringer. Det er i overensstemmelse med Landstingets tidligere ønsker.

 

Regnskabets resultat med overskud viser, at samfundets økonomi stadig er god.  Dette bliver vist af den større skatteindtægt end den beregnede. Men man ikke glemme, at grunden til det større resultat er salget af aktier fra KNI A/S. Fra Landskassens beregnede underskud på 80 mio. kr. var der ellers inkluderet Landstingets Tillægsbevilling. Men det fremlagte regnskab viser et overskud på 5 mio. kr., derfor må man sige, at resultatet er blevet 85 mio. kr. bedre end beregnet.

 

Dette resultatet er vi fra Inuit Ataqatigiit tilfredse med ikke mindst fordi at noget af overskud­det kommer fra en uforudset større skatteindtægt. Der har ikke fra Hjemmestyrets eksterne revisorer været nogle bemærkninger til regnskabet, og vi bemærke, at der ikke har været be­mærkelsesværdige fejl og mangler ved regnskabet. Med det som grundlag må vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at regnskabet er korrekt.

 

Med hensyn til enkelte landsstyreområder skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at vi ikke kan acceptere deres økonomiske styring. Da Landstinget loven om budgetter i ' 3 siger, en bevil­ling er en bemyndigelse til et Landsstyremedlem til at disponere efter nærmere fastsatte be­stemmelser. Den til enhver tid siddende Landsstyremedlem er ansvarlig for pågældende lands­styreområdes bevillinger.

 

Det ansvar som blev hentydet til i loven er ikke blevet fulgt af flere landsstyremedlemmer, den er blevet overtrådt og desuden er den blevet ringeagtet. Udover at to landsstyreområder uden godkendelse har overskredet med over 64 mio. kr. kan det observeres, at rokeringer fra det ene bevillingsområde til det andet, at forekommet selvom dette ikke er sket efter reglerne.

 

De omtalte landsstyreområder har også foretaget disse dispositioner. Det påpeges som en selvfølge, at pågældende landsstyreområder som ønsker at rokere fra det ene bevillingsområde til et andet søger om det efter reglerne. På trods af at flere omrokeringer ikke er foregået efter reglerne har landsstyreområderne for Sociale Anliggender og Uddannelse søgt om at foretage disse rokeringer. Inuit Ataqatigiit vurderer, at det skaden tilliden imellem landsstyreområder­ne.

 

Inuit Ataqatigiit indstiller, at Landstingets Revisionsudvalg til efteråret grundigt behandler disse to landsstyreområders overskridelser på i alt 64 mio. kr. og ikke mindst efter fremlæg­gelsen af betænkningen til Landstingstillægsbevillingslov for 2001 til 2. behandling og opfor­dringer fra Landstingets Revisionsudvalg.

 

Efter vedtagelsen af Budgetloven i 1999 ophørte tillægsbevillingslove til at dække ikke ved­tagne udgifter. Udarbejdelse af tillægsbevillingslove i dag gøres på grundlag af de i Finansud­valget eller Landstingets godkendte ændringer af bevillinger i løbet af pågældende finansår.

 

Som vi nævnte tidligere har Landsstyret i løbet af det pågældende finansår til enhver tid lov til at lave ansøgninger til Landstingets Finansudvalg når dette findes påtrængt. Derfor er disse to landsstyreområders overskridelser som er en overskridelse af loven blevet påpeget af Hjem­mestyrets eksterne revision.  Derfor kan Inuit Ataqatigiit ikke stiltiende acceptere at disse ansvarlige landsstyreområders forsøg på at dække udgifterne som er et tegn på disse to lands­styremedlemmers umodenhed i forhold til opgaverne og ringeagtelse af loven.

 

Inuit mener, at der i høj grad er grund til at påpege, at når et ansvar uddelegeres af samfundet, skal dette afgivne ansvar følges med respekt sammen med de krav til at gøre en indsats ud fra de udstukne retningslinier. Dette må også følges af Landsstyret.

 

Sædvanen tro har vi på nuværende stade fremkommet med vores bemærkninger til de frem­lagte regnskaber, og Inuit Ataqatigiit vil arbejde grundigt med i Landstingets Revisionsudvalg, og ud fra den fremlagte betænkning til efteråret fra udvalget vil vi vurdere de enkelte  direk­toraters forbrug af midlerne.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi sige tak til Lars Sørensen. Inden næste taler skal jeg bede Per Berthelsen om at være klar til at fremlægge. Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Til beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens Regnskaber for 2001 har Kandi­datforbundet følgende bemærkninger.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomi oplyser i sin fremlæggelse, at regnskaberne har været bedre end budgetteret. Ja det har vi også kunne lægge mærke til i Kandidatforbundet. Vi har således primært konstateret, at indtægterne er øget. Dette viser blot hvorledes det står til med vores økonomi. Det er at det forventede underskud på 80 mio. kr. er vendt til et overskud på 85 mio. kr. Vi skal samtidig hermed udtrykke, at der i forbindelse med tillægsbevillingerne sidste år er blevet ydet ekstra store tillægsbevillinger til sundhedsvæsenets drift.

 

Landskassen har i dag præsteret et overskud på 5 mio. kr., og med hensyn til forholdene på sigt, så vil vi fra Kandidatforbundet udtrykke, at vi må bestræbe os på at får en fornuftig og afbalanceret økonomi, og det har vi givet udtryk for adskillige gange har fra denne talerstol. Hvis vi skal opnå en balanceret økonomi så må vi fra Kandidatforbundet udtrykke, at det er nødvendigt, at budgetoverslaget følges. Det er jo ikke længere blevet noget særsyn, at når året er omme, at vi begynder at tære på reserven.

 

Hvorfor skal Landsstyret dog fortsætte med at tære på disse når enkelte direktorater begår fejldispositioner. Det er ligesom om, at de foretager dispositioner efter forgodtbefindende uden nogen former for retningslinier. Der er ingen form for respekt for den lov man har vedta­get, for at sige det klart er det måske måden at lave love på.  Det er jo et faktum at der er ble­vet brugt 59,0 mio. kr. uden godkendelse.

 

Med hensyn til enkelte landsstyremedlemmer skal vi fra Kandidatforbundet meddele, at vi ikke kan acceptere deres måde at administrere økonomien på. Vi er bekendt med, at Direk­toratet for Uddannelse allerede i maj sidste år har vidt at de kommer til at overskride bevillin­gerne, men til trods herfor har de først reageret ved årets afslutning efter anmodning fra Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Vi vil på det kraftigste påpege dette. Og vi vil samtidig anmode Revisionsudvalget om at foretage en nøje undersøgelse af hvad Direktoratet har gjort for at rette op på det passerede. Vi vil også ud over det fra Kandidatforbundet, at der også skal foretages en undersøgelse, hvad der rent faktisk er sket i kollegieadministrationen, fordi det er nødvendigt, at få indsigt i om deres argumenter med hensyn til overforbruget holder. Vi vil samtidig vide, hvad de har af forklaringer til den ikke bevilgede overforbrug.

 

Vi vil samtidig have indsigt i, hvordan Landsstyremedlemmet har orienteret Landstingets Finansudvalg og sine kollegaer i Landsstyret, for at få nå til ... en hvordan det er passeret. De af Landstingets bevilgede midler er andre 492 mio. kr., og af dem er der sket en overskridelse på 34 mio. kr, og når vi ligger det tal til har udgifterne været på 526 mio. kr. Kort sagt har direktoratet en overskridelse på 34 mio. kr., og disse midler er altså blevet forbrugt ud over de bevilgede.

 

Hvordan vil Landsstyremedlemmet mon forklare dette fra denne talerstol ? Hvordan kan det ske, at der er sket et forbrug uden godkendelse ? Hvornår blev det konstateret, at et overfor­brug blev en realitet ? Hvad har Landsstyret foretaget sig med hensyn til overforbruget da det blev konstateret ? Er Landsstyremedlemmet for Økonomi blevet konsulteret, da det blev en realitet, at bevillingen vil blive overskredet ?

 

Efter det til vores oplysningen først reagerede 7 måneder efter, at overforbruget er blevet en realitet - er det måden at drive en stram økonomisk politik på, som Landsstyret ynder at ud­trykke.

 

Vi skal ligeledes udtrykke vores krav om, at en lignende undersøges foretages i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, idet overforbruget der udgør 25 mio. kr. Vi har således kunne konstatere overskridelser på enkelte konti har været betydelige.

 

Direktoratet har siden september været klar over, at overskridelse ville ske, hvad der rent faktiske er sket, vil vi i Kandidatforbundet anmode Revisionsudvalget om, at undersøge sa­gen. Vi vil i Kandidatforbundet ligeledes have en forklaring på, hvad Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har på forklaring på overskridelserne.

Landsstyremedlemmet for Økonomi har blandt andet Revisionsudvalget om nøje at vurdere enkelte konti. Vi skal derfor fra Kandidatforbundet meddele, at de ansvarlige her i salen bliver underlagt nøje vurderinger, og hvor ligger ministeransvarlighedsloven egentlig. Vi vil ligele­des gerne vide hvad den hovedansvarlige Landsstyreformand egentlig har foretaget sig i denne sag. Det er jo et faktum, at 59,0 mio. kr. i er blevet brugt uden forudgående godkendelse.

 

Med hensyn til skattemyndigheden har vi kunne konstatere, at restanceforhold endnu ikke er blevet rettet op, og vi vil i den forbindelse gerne vide, hvad der rent faktisk er sket. Styringen i økonomien i Sundhedsdirektoratet har vi gentagne gange her fra talerstolen påpeget, og vi har nu kunne konstatere, at en af de ting som endnu ikke er blevet reguleret er rejseforskud. Vi skal samtidig hermed kræve, at der bliver produceret nøje retningslinier.

 

Anlægsfondens drift er ved t komme på plads, men der er dog visse ting, som der skal rettes op, idet der jo på grund af mangel på midler er blevet forbrugt 21 mio. kr. Vi skal derfor fra Kandidatforbundet anbefale, at dette forhold bliver rettet op hurtigst muligt. Samtidig skal vi anbefaler, at man tager denne post i betragtning i forbindelse med budgetlægning for næste år.

 

Med hensyn til ESU skal vi påpege klare retningslinier fortsat mangler, vi skal fra Kandidat­forbundet anbefale, at dette forhold bliver underlagt en undersøgelser af udvalget.

 

Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at Revisionsudvalget påtager en nøjere undersøgel­se. Vi håber således at vores spørgsmål til enkelte landsstyremedlemmer bliver besvaret.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Tak. Vi siger tak til Mogens Kleist. Dernæst er det Per Berthelsen, løsgænger. Og dernæst er det Otto Steenholdt.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

I dag skal vi drøfte Landskassens Regnskaber for 2001. Pressen har i allerede i skarpe vendin­ger gives deres kommentarer til regnskaberne. I dag er det vores tur til at kommentere og drøfte dem. Landsstyret har i år præsenteret et regnskab som må få enhver tid at vakle i troen på, at vi har styr på vores økonom. Til trods for de flotte ord og de gode intentioner, som har præget den politiske økonomiske dagsorden. De gode intentioner er blandt andet kom til ud­tryk i Landsstyrets Politisk-Økonomiske redegørelser, hvor i Landsstyret har manet til en stram udgiftsstyring, og ikke mindst er de gode intentioner kommet til udtryk ved vedtagelsen af en Budgetlov som sikrer en samlet økonomisk prioritering gennem Landstingets Finanslov.

 

I dag kan vi se, at der ikke er sat handling bag ordene, som efterhånden klinger hult. Før i tiden havde vi mange tillægsbevillinger, faktisk så mange at det kunne være vanskeligt, at fastholde et samlet politisk overblik over økonomien. Det samlede overblik fortonede sig i løbet af finansåret, men det rettede vi op på ved vedtagelsen af Budgetloven.

 

Finansloven er som en kuffert, der er grænser for hvor meget den kan rumme. Når vi skal ud og rejse, så pakker vi kufferten med strømper og skjorter og bukser og undertøj, badehåndklæ­der og solcreme. Måske er der ikke plads til sandalerne og den bog vi kunne tænke os at læse på turen. Så må vi vælge hvad der er vigtigst at tage med i kufferten. Hvis bogen skal med, så må vi undlade et par af strømperne.

 

Sådan er det også med i Finansloven. Vi ligger alle vores udgiftsønsker for det kommende år frem, og så må vi udvælge dem der skal med i Finansloven, ligesom der er grænser for meget kufferten kan rumme, er der også grænser for hvor store samlede udgifter samfundet har råd til at afholde. Hvis ønskerne overstiger de midler der er til rådighed må vi prioritere mellem ønskerne eller sagt med andre ord, vi må vælge og fremtidig fravælge. Det er det vi kalder en samlet prioritering.

 

Vi skal altså prioritere samlet om efteråret, og det kan vi kun når vi har forberedt os grundigt. Det er vigtigt, at vi arbejder med realistiske budgetter. Det nytter imidlertid ikke at tro, at vi helt kan slippe for uventede overraskelser undervejs i de komme de år. Ligesom det er vigtigt med realistiske budgetter når vi pakker Finansloven er det vigtigt er der plads til det uventede, som vi af erfaring ved dukker op. Vi skal med andre ord have en driftsreserve af en realistisk størrelse.

 

Med Budgetlovens vedtagelse har vi overladt det til Finansudvalget, at tage stilling til tillægs­bevillinger. Da det samlede økonomiske råderum er begrænset forventer vi at Finansudvalget afpasser deres tillægsbevillinger efter driftsreserven og efter hvad der er forsvarligt ellers mindskes Landskassens overskud og bliver måske endda vendt til et underskud.

 

2001 var et godt år for Grønland. Vores indtægter blev større end forventet og vi kunne have lagt et pæn beløb til side. Vi konstaterede imidlertid sidste mandag, at vi i Landstinget har godkendt store tillægsbevillinger som gør indhug i fremtidens råderum. Man kan diskutere om Finansudvalget har været for rundhåndet og for tilbøjelig til at imødekomme Landsstyrets bevillingsansøgninger.

 

I hvertfald er det uomtvisteligt, at Finansudvalget ikke har formået at afpasse tillægsbevillin­gerne efter driftsreserven, men samtidig kommer man næppe uden om, at den afsatte driftsre­serve har været utilstrækkelig. Tillægsbevillingsloven, Landskassens Regnskaber taler sit tydelige sprog. Landstinget afsatte for Finansloven for 2001 14 mio. kr. i disponible driftreser­ve. Landstingets tillægsbevillinger udgjorde netto over 90 mio. kr. Det er et ekstra forbrug der forslår.

 

I år kan vi se, at den plads vi havde afsat til uforudsete udgifter slet ikke foreslår. Det må vi lære af, og det nytter ikke, at vi fulde af optimisme afsætter en beskeden driftsreserven. Drifts­reserven må have en realistisk størrelse ellers slår den ikke til. Og når driftsreserven først er tømt spiser vi at de penge som vi i Landstinget har forsøgt at lægge hen til de dårlige tider som venter forude.

 

Hvis en familier bruger alle sine penge de første dage efter lønudbetalingen, hvorfra skal de så skaffe mad til dem selv sidst på måneden. Det forholder sig på samme måde med samfundets økonomi. Landskassens indtægter er ikke lige store hvert år. Hvis man ikke ligger til side i de gode år, så bliver det vanskeligt, at klare sig igennem de dårlige. Det kan være svært at afslå en bevilling når man kan se, at behovet er til stede. Men det kan være nødvendigt at sige nej. Hvis man giver af de midler der er tiltænkt til de dårlige tider, vil prisen for at mildne de van­skeligheder vi står over i dag være en økonomisk katastrofe i morgen. Det kan vi ikke være bekendt overfor de borgere som har valgt os til at forvalte samfundets midler.

 

Vi skylder vores medborgere at handle ansvarligt og leve op til den tillid som er blevet os vist. Vi skylder vores medborgere, at tænke på morgendagen og ikke sætte fremtiden på spil. Hvis forholdet mellem den afsatte driftsreserve og de tillægsbevillinger som blev givet er imidlertid ikke den eneste årsag til det alt for beskedne overskud på Landskassens regnskaber.

 

En anden og langt være årsag er, at omkring 65 mio. kr. er brugt den Landstingets godkendel­se. 2 landsstyreområder har overskredet deres driftsbevillinger med tilsammen 61 mio. kr. Landsstyreområdet for Arbejdsmarked og Sociale Anliggender har overskredet deres budget med 27 mio. kr. mens Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har overskredet budgettet med ikke mindre end 34 mio. kr. Sagt på en anden måde, så har enhver borger i vort samfund fra det mindste spædbarn til den allerældste borger måtte punge ud med 1.300 kr. hver især for at dække et uhjelmet overforbrug ind.

 

Dertil så skal lægges til, at de to landsstyreområder har et overforbrug på administration som samlet når 5,5 mio. kr. Administrationen af de to områder koster i forvejen hver borger ca. 700 kr. årligt. Men det er åbenbart ikke nok for de gældende administratorer, som en tyv i natten har de lempet endnu en 100 kr. seddel ud af baglommen på hver enkel borger det gan­ske land, og det var jo ligeså meget som hele nationalopsparingen i 2001, set det kalder jeg et overforbrug !!

 

Dette er ikke blot i strid med Budgetloven, men også med selve Grundloven. Ingen udgift må afholdes uden at Landstinget samtykke. Med lov skal land bygges. Hvis vi ikke regulerer adfærden, så ender det i anarki. Det demokratiske system er nu engang skruet sådan sammen, at man spørger om lov før man tager af kassen, sådan er lovgivning, og det lyder da rimeligt gør det ikke, det er måske ikke sjovt, og kan til og med være besværligt at skulle forklare sig og udføre for sine behov, men sådan er nu engang spillereglerne.

 

Hvad har de involverede landsstyremedlemmer, at anføre til deres forsvar ? Han vil dog må­ske forsvare sig med, at man ikke kunne forhindre overforbruget uden at lukke børneinstutio­nerne ned og skabe nød og elendighed. Eller måske vil han forsvare sig med, at overforbruget i det væsentligste blev skabt af hans forgænger, Hr. Jørgen Wæver Johansen.

 

Umiddeltbart forekommer det måske fristende at godtage disse undskyldninger, men stop op engang og tænk efter. Idet vi allesammen har pligt, så snart et landsstyremedlemmer konsta­tere at en budgetoverskridelse, så har landsstyremedlemmer pligt til, at gribe ind i form af besparelser eller omrokeringer.  Hvis det imidlertid står klart, at en truende budgetoverskridel­se ikke på forsvarligvis kan afbæres igennem en besparelse eller en omrokeringer må Lands­styret omgående ansøge Finansudvalget om en tillægsbevilling.

 

Hvis Landsstyret undlade dette, så savner merforbruget hjemmel, hvilket vil være en ansvar­spådragende overtrædelse af såvel Budgetloven som Danmarks Riges Grundlov. Og ikke nok med det, det enkelte landsstyremedlem har pligt til løbende at holde øje med, at forbruget ikke tager overhold og truer med at overskride bevillingerne. Hvis et landsstyremedlem holder sig i løbende uvidenhed herom sit landsstyreområdes økonomi, og først i 11-time inden regnska­bets aflæggelse gør kassen op, så har de pågældende landsstyremedlemmer svigtet sin opgave.

 

Et landsstyremedlem har pligt til at sikre sig, at den fornødne økonomistyring samt redskaber er til stede, og at forbruget nøje følges måned for måned. Det handler om at udvise ansvarlig adfærd, og det er der gode grunde til. Vores handlinger og dispositioner iagttages nøje. Vi måles på om vi lever op til vores løfter og efterlever de regler vi har sat.  Dermed drejer det sig i sidste ende om vores troværdighed, det er ganske enkelt på tide, at vi drage omsorg for demokratiet. Demokratiet er en skrøbelig konstruktion, som skal værnes om.

 

Hvis nogen tager af kassen uden af have fået Finansudvalgets samtykke, så bør det få konse­kvenser eller er lovgivningen ikke det papir værd som den er skrevet på. For gang på gang oplever Landstingets urimelige budgetoverskridelse der ikke kan forsvares på nogen fornuftig måde. Det er ikke nok at have evnerne, vi skal også have viljen og modet til at fastholde re­spekten for de elementære økonomiske spilleregler. Formår vi ikke det, så hører vores system med at give mening, og hvorfor skal Landstinget bruge tid på at godkende budgettet, hvis de ansvarlige får lov til at slippe afsted med lovbrud efterfølgende.

 

Skal vi i Landstinget være andet end marionetter i et absurd teaterstykke, så skal vi i dag stå sammen og kræve ansvaret placeret der hvor det hører hjemme. Vi har alt mulig grund til at ikke føle os ikke bare fortvivlede men også fortørnede over de gentagne brud på Budgetloven og dens principper, som vi har været vidende til siden dens vedtagelse Lov- og principbrud som sjældent har fået konsekvenser måske med undtagelse af Hr. Mikael Petersens farvel til sin landsstyretaburat.

 

Vælgerne overlader os et stort ansvar og borgerne forventer, at vi de folkevalgte viser vejen og skaber rammerne for et samfund, hvor det at handle ansvarligt falder naturligt, og hvor det at yde sit bidrag til samfundet bliver belønnet. Det os der sætter et eksempel for befolkningen. Med lov skal land bygges. Lukker vi øjnene for det fortsatte lovbrud mister vi alt.

 

Så nu siger jeg det for sidste gang, så selv den mest tungnemme skal være låst fast i kammera­teriets fløjslænker for at fortrænge følgende sandhed: Vi kan ikke blive ved med at se gennem fingre ed denne slendrian, ellers udstiller vi os selv og vores demokrati vil kunne sammenlig­ne med en moderne tragedie.

 

Det bør få konsekvenser, fordi det et moralsk forkasteligt. Det kan få konsekvenser, fordi det er decideret lovbrud, og det skal have konsekvenser fordi det står i Landstingets magt, at vise omverdenen, at vi er ansvarlige mennesker der tager opgaven alvorligt. Kun på den måde kan vi vinde lidt af respekten tilbage fra en befolkning, som efterhånden må tro, at skandaler er det eneste til fulde magter at føre ud i livet.

 

Får det ikke konsekvenser, ja så sætter vi Finansudvalget og dermed reelt Landstinget uden for indflydelse. Ja ikke nok med det, vi sætter selve demokratiets spilleregler ud af kraft, og lader hånd om et af de mest centrale principper i Grundloven. Jeg ser meget gerne at de landsstyre­medlemmer der har forbrugt uhjelmede midler fra Landskassen forklarer os der er forsamlet her i dag, og alle lytter med, hvad det egentlige er der er sket. For jeg forstår det ikke, så jeg er umådeligt spændt på at høre med hvilke begrundelser i har for at tage af kassen uden at spørge først.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Per Berthelsen. Dernæst er det Otto Steenholdt, værsgo.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Først vil jeg sige, at jeg ikke vil komme med en længere redegørelse - noget lig med eksper­ternes indlæg, for jeg regner med at uanset, hvilke omstændigheder, så er befolkningen det bagland vi skal have i tankerne når vi sidder i de forskellige områder.

 

Med hensyn til sundhedsområdet, så er jeg nødt til at sige ganske kort, at vi må gøre en indsats for at hjælpe området, da det er syge mennesker vi har at gøre med, men jeg skal begynde med at sige, at det er et flot indlæg man er fremkommet med flotte regnskaber med et mindre over­skud, hvor jeg ikke har nogen yderligere bemærkninger, indtægter og udgifter taget i betragt­ning er der lidt flere indtægter end udgifter, hvilket giver et fint humør for os alle.

 

Det fremlagte viser, at det forgangne år var et godt år, og vi må også sige, at lade os håbe, at indeværende år giver lige så flotte resultater om end med et mindre overskud, så med et over­skud, det må vi håbe på.

 

Der har været gentagne fremlæggelse i den igangværende forårs forsamling. KNI=s aktier har vi ikke fået flest aktier fra to virksomheder, som vi med smerte har måtte give 240 mio. kr., guld givet videre til 2 personer uden yderligere bemærkninger, og lagt i glemmebogen. sket er sket og man kan ikke spole fortiden tilbage.

 

Heldigvis er et formået under i Landskassen på 80 mio. kr. vendt til et overskud på 85 mio. kr. i Landskassen - det er til glæde for alle. Når talen er om overskud vil jeg nævne, som vi også diskuterede fornyligt og debatterede her i salen, at det er en skam, at forrådet vi har lagt til side, et forråd til dårligere tider, at man fra Landsstyret har et ønske om at tage fra dette. Jeg håber inderligt uanset hvor stort eller lille overskud man oplever, at man ligger en vis procent­del af denne til side til brug for dårligere tider, og kun når det er i nødsituationer at man tager fra forrådet, det håber jeg.

 

To landsstyreområder har udøvet kritisable aktioner som må peges med stærkt kritik, da dette er udtalt, og vi må håbe, at man fra ovennævnte landsstyreområder har taget kritikken til sig, og husket på dette i fremtiden. Jeg skal dog udtale, at en budgetoverskridelse må meddeles forud, og godkendes via de rette instanser, således at man kan rede ansigt når budgetoverskri­delserne hænger.

 

Jeg er glad for så flotte regnskaber der er blevet fremlagt, vi kan være stole af, og specielt kan vi være stolte af, at selv eksterne revisorer ikke har nogle bemærkninger til nærværende regn­skab. Måske lidt utaknemmeligt er det dog på sin plads, at ønske, at Landskassens Regnskaber må tilrettelægges til at give et overskud, som det også udtales fra Landsstyreområdet for Øko­nomi, så må man styre økonomien med stramme retningslinier, således at man dermed også kan opnå overskud man har sat sig til at opnå.

 

Jeg godkender det flotte regnskab, og håber at man også i år opnår et regnskab der ikke inde­holder underskud men overskud, men det er et stort ønske.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vi siger til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere på vegne af Lands­styret, og jeg konstaterer, at i har gennemgået materialerne seriøst, og at i har været opmærk­somme på de steder, hvor i skal være opmærksomme på.

 

Hvis jeg skal komme ind på de enkelte partiers ordførers indlæg, så konstaterer jeg, at Siumut finder det meget væsentligt, at det såkaldte hovederhverv her i Grønland, nemlig fiskeriets strukturtilpasning også skal ske i fremtiden. I denne forbindelse kan jeg sige, at netop dette arbejde er igang, og at jeg regner helet bestemt med, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri også vil bruge muligheden for at uddybe emnet nærmere.

 

Og Siumut og andre partier har også været inde på, at to direktorater har haft et merforbrug, nemlig Sundhedsdirektoratet og Kultur- og Undervisningsdirektoratet, man var inde på disse overskridelser, og jeg konstaterer at samtlige ordfører anser disse overskridelser som værende ikke passende, og at man henviser til sagen til en undersøgelse i Revisionsudvalget. Derfor skal vi regne med at det sker, men der også andre spørgsmål, som de enkelte landsstyremed­lemmer kan kommentere - altså disse enkelte punkter.

 

Jeg konstaterer endvidere, at Siumut påpegede fortsat forøgelse af midlerne til administratio­nen, og dette også har også været påpeget af de andre partier og Kandidatforbundet i de for­gangne år, og jeg mener, at vi skal være opmærksomme på det i forbindelse med budgetlæg­ningen for 2003.

 

Vi snakker om regnskaber altså de midler vi har forbrugt, men selvfølgelig vil det også være relevant at skulle se på fremtiden i forbindelse med en bedre styring af økonomien. Og i for­bindelse med nedbringelse af bevillingerne, så skal vi også kunne vurdere konsekvenserne med disse nedskæringer, og at vi efterfølgende så tager de videre skridt. I forbindelse med budgetlægningen for næste år skal vi arbejde med det.

 

Siumut var også inde på, at der skal være en på, at Landsstyret har haft forbrug til forskellige projekter, hvad angår de udgifter til undersøgelser, men kan være meget væsentligt for de fremtidige undersøgelser af de forskellige projekter. Det kan også medføre større bevillinger, altså også hvad angår andre udgifter under denne konto.

 

F.eks. kan vi komme ind på at i forbindelse med renoveringen af havneanlæg, så skal der være yderligere undersøgelser, og det koster mange penge. Hvis altså projekterne skal planlægges minutiøst, så kan man heller ikke komme uden om den slags undersøgelser, også i fremtiden.

Derfor kan vi heller ikke komme uden om, at skulle bruge penge på disse undersøgelser.

 

Jeg konstaterer også, at Siumuts ordfører tager Landsstyrets fremlæggelse til efterretning, og at regnskabet bliver gransket yderligere i Revisionsudvalget.

 

Atassut tager også det fremlagte fra Landsstyret til efterretning, og det er jeg glad for, og alle har også været inde på det, nemlig at generelt er det et godt arbejde der har været med hensyn til disse regnskaber. Og at underskuddet er vendt til et overskud i forbindelse med højere skatteindtægter. det er vi allesammen tilfredse med.

 

Inuit Ataqatigiit var også inde på, at salget af Pisiffik er skyld for de merindtægter der har været. Og det er også tilfældet. Det skal også fremgå af regnskaberne i de kommende år, såle­des at man kan se, at i tilfælde af at skatterne er lavere i forhold til de foregående år, så skal man kunne se det særskilt, det vil kun være normalt, at kunne se i fremtiden.

 

Inuit Ataqatigiit og deres bemærkninger om ansvarsplaceringer, de enkelte landsstyremedlem­mers ansvarsområder og også andre indlæg, Revisionsudvalget har i sit arbejde har vurderet alle disse forhold, og det er derfor, det vil være normalt at Revisionsudvalget henvender sig til Landsstyret for at få afklaret forskellige spørgsmål, og jeg regner helt bestemt med at det vil ske.

 

Og som jeg sagde tidligere, så har de enkelte landsstyremedlemmer er blevet påpeget og med forskellige spørgsmål, blandt andet fra Kandidatforbundet, som rejste spørgsmål som kræver besvarelse, og jeg håber, at de pågældende landsstyremedlemmer bruger lejligheden til at besvare disse spørgsmål.

 

Kandidatforbundet har også sagt, at de gerne vil pålægge Revisionsudvalget at undersøge hvordan man vil rette op på disse forhold. Selvfølgelig skal Landsstyret kunne give en be­svarelse herfor uden dokumentation, og det er også det man skal henhold sig til i forbindelse med det videre arbejde.

 

Hvad angår året her, så er der en af ordførerne inde på, at der ikke sker merforbrug og at Landsstyremedlemmet for Økonomi skal kræve en stram økonomisk styring. Her skal jeg sige, at vi finder der meget væsentligt i Landsstyret, at man arbejder på baggrund af det budget vi har lagt. Alligevel kan man så heler ikke komme uden om, at skulle ansøge ekstra bevillin­ger for uforudsete udgifter, også fordi der er hjemmel hertil i lovgivningen, og hvad angår Direktoratet for Kultur og Uddannelse og hvad angår Socialdirektoratet, og hvad angår deres merforbrug i 2001, og for at sikre, at sagerne ikke stopper her, så har den nuværende lands­styrekoalition allerede ansøgt om yderligere bevillinger og har efterlyst dækning for dette, og sagen er allerede tilgået Finansudvalget.

 

Altså disse overskridelser fra i år, i fjor har man haft grund til at .. og så må det så efterfølgen­de være omrokeringer for at kunne dække disse merbevillinger. Og heldigvis har vi kunne klare dette arbejde, og det er så vores håb,. at Finansudvalget vil tage godt imod dette, og så behandle sagen herefter.

Men jeg kan se og jeg kan høre, at samtlige ordførere anbefaler at Regnskabet skal til Revi­sionsudvalget, og jeg siger tak til de faldne bemærkninger, og så håber jeg at de enkelte lands­styremedlemmer vil bruge denne lejlighed til at besvare spørgsmålene.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Efterfølgende er det Revisionsudvalgets formand, Per Rosing Petersen, Siumut.

 

Per Rosing Petersen, Formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Punkt 11. Landskassens Regnskaber for 2001 og vi 1. behandler det. Der har været nogle bemærkninger fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne, og vores Forretningsorden skal fornys til efteråret, og som vi plejer, så vil vi forinden 2. behandlingen til efteråret seriøst behandle dette punkt, og det skal man ikke være i tvivl om.

 

Vi vil også tage de bemærkninger der er kommet fra de forskellige partier og Kandidatforbun­det og løsgængerne med i vores arbejde, og ligeledes vil vi tage de forhold som vi gerne vil have undersøgt nærmere i udvalget - blandt andet anbefalingen fra udvalget, dem skal vi tage med i betragtning i forbindelse med vores arbejde.

 

Jeg regner også med, at de sager der skal undersøges nærmere, at der sker samråd med de enkelte landsstyremedlemmer også fordi det skal undersøges til bunds altså forinden 2. be­handlingen og i forbindelse med vores afgivelse af betænkning til efteråret.

 

Med disse bemærkninger tager jeg imod .. til den videre behandling af punktet.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til formanden for Revisionsudvalget. Efterfølgende er det det fungerende Lands­styremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, værsgo Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, fungerende Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Selvfølgelig er der fremkommet flere velbegrundede påpegninger fra partiordførernes side indenfor Kultur- og Uddannelsesområdet. Og i den forbindelse vil jeg lige gerne præcisere, at det jo som bekendt er sådan, at de største overskridelser er sket indenfor kollegiedrift, hvor man har søgt at skaffe boliger til de studerende, disse udgifter har været større end forventet. F.eks. i Nuuk for så vidt angår 2001 har man kunne dække 85 % af kollegiebehovet, mens det tidligere har været oppe på 90 %. Men noget andet som også har væltet læsset er, at forholds­vise flere elever og studerende også har deres børn med ligesom der også var flere der havde udnyttet muligheden for at tage familierne med.

 

For så vidt angår forhøjede udgifter til administration, så skyldes det også, at der er store forhøjelser indenfor transportområdet ikke mindst forhøjelse af billetpriserne som også har afstedkommet at budgetterne ikke har kunne overholdes.

 

Direktoratet har måtte låne hos private til store beløb, som man efterfølgende først har kunne finde ud af hvad det i det hele taget har kostet. Men det skal også siges i denne forbindelse, at efter at disse overskridelser er blevet erfaret, at institutioner med mere, at man i samarbejde med deres medarbejdere har gjort noget for at minimere skaden, for at undgå sådanne over­skridelser i fremtiden. Og sagen har kørt helt her til foråret.

 

Derfor skal jeg sige, at der for så vidt angår mulige forklaringer på overskridelserne, så er disse blevet afleveret til revisionen, og her kan jeg specielt nævne, at ekstra udgifterne f.eks. inklusiv rejseudgifter, så har man brugt 5,8 mio. kr. mere end budgetteret. Det er således ud­gifter som vi ikke på forhånd har kunne regne med, og jeg skal også sige, at det også fra Lands­styrets side ikke har været tilfældet, at de studerende som har familie, at så har vi ikke ville sige nej bare for at ville spare udgifter, det har vi for så vidt muligt forsøgt at undgå, således at man ikke splitter familier, hvilket også har resulteret i de forøgede udgifter.

 

Men jeg skal også sige, at det på nuværende tidspunkt er sådan, at vi har igangsat store be­sparelsesinitiativer inden for Direktoratet, ikke kun dem men også på andre områder, for at bevillingerne i år kan være mere på linie med de faktiske udgifter ved at vi også sparer en hel del på andre områder.

 

Jeg skal sige, at de meldinger der har været, der har været forklaringer men en del af dem har vi ikke kunne forudse, ikke mindst indenfor uddannelsesområdet for så vidt angår kollegi­epladser med mere.

 

Jeg vil også sige fra Landsstyrets side, at man i forbindelse med håndteringen af sådanne sager har forsøgt at leve op til lovgivningens bestemmelser, men uheldigvis støder vi af og til år for år, at vi støder på overskridelser som skyldes forhold som vi ikke selv er herrer over.

Her tænker jeg blandt andet på billetpriserne, som vi ikke har indflydelse på, hvorfor dette kan afstedkomme væsentlige overskridelser når f. eks. billetpriserne bliver sat op midt i det hele. 

 

Landsstyret skal selvfølgelig respekterer demokratiet og parlamentarismen det gør vi fuldt ud, alle vores udgifter afholdes indenfor bevillingerne. Yderligere udgifter godkendes i Finansud­valget via ansøgning på forhånd for Landsstyret, hvorfor det kun er beklageligt, at vi af og til må sende ansøgning afstedkommet af forhold som vi ikke selv er herrer over.

 

Men jeg mener, at det for så vidt angår KIIIP område, at man har afleveret de nødvendige forklaringer på overskridelserne, men Landsstyret er som sædvanligvis klar med yderligere oplysninger, hvis man mener at de allerede afgivet oplysninger ikke er tilstrækkelige.

 

Med disse bemærkninger er jeg fremkommet med en forklaring på overskridelserne indenfor Kultur- og Uddannelsesområdet.

 

 

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet. Tak. Vi siger tak til det fungerende landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. og den næste der har bedt om at få ordet er Lands­styremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Ole Dorph.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Vi er til nærværende punkt og til forrige punkt hvor vi debatterede bar man inde på, at Direk­toratet for Sociale Anliggender havde et merforbrug som var på et større beløb, o det er kor­rekt, og det må jeg indrømme og hermed erkende.

 

Men jeg skal først sige, t der inden for Sociale Anliggender har været døgninstitutioner som til stadighed kører og 7 børnehjem, og satelitovervågninger som blev påbegyndt den 1 januar 2001. Dermed er der 21 familiehuse, og der er 15 mio. kr. merforbrug i døgninstitutionerne og handicapområdet var der omkring 10 mio. kr. merforbrug sidste år.

 

Selvfølgelig har jeg også allerede regnet med, og det er selvfølgelig også på sin plads, at det har udløst kritik fra de forskellige instanser, og det er på sin plads.

 

Først skal jeg sige, at døgninstitutionerne hvordan de bliver ledet i det daglige. Døgninstitutio­nerne sal oprettes af Hjemmestyret, men med hensyn til den daglige drift er der i følge para­graf 9 f.eks. paragraf 48, hvor der står i landstingsforordningen der står der om hjælp til børn og unge, så er driften kommunernes ansvar.

 

Og sidste år, hvor der også blev sagt, at man efter å måneder fandt man ud af, at man allerede vil have et merforbrug.  da der så var gået et halvt år mere i begyndelsen af juli fandt man også ud af at der ville være yderligere merforbrug, og når man kikker på regnskaberne kan man ligeledes se, at der allerede fra 1999 er begyndt at ske merforbrug.

 

Derfor indenfor døgninstitutionsområderne og handicapområdet er der allerede fra 1999 været informationer om, at også til landstingsmedlemmerne, at der vil være et merforbrug, inden   for de 2 områder. Når man ligeledes kikker på de tal som også er blevet fremlagt i dag, kan jeg sige, og jeg synes at det også er på sin plads, at man i 1999 havde et forbrug på 62,9 mio. kr., og i 2001 73,5 mio. kr. i forbrug. Det vil sige at i løbet af de 3 år har der været 11,3 mio kr. merforbrug.

 

Og som jeg også sagde for et øjeblik siden om døgninstitutionerne er det kommunernes pligt med hensyn til den daglige drift i henhold til landstingsforordningen. I 1999 har kommunerne betalt 60,9 mio. kr. og i 2001 har de formindsket deres finanser ned til 58,8 mio. kr. Dermed et fald i kommunernes tilskud til den daglige drift, det vil sige, at der har været fald. Og der bliver selvfølgelig spurgt om, hvorfor det er sket. Dertil skal jeg sige, at der hvert år i Hjem­mestyret og kommunerne tildeler bloktilskud og forhandlingerne om disse de kører selvfølge­lig også i år også til næste års forbrug.

 

Og dette foregår i foråret i 2001 i sommermånederne var der fra Hjemmestyret og KANUKO­KA nogle forhandlinger der foregik mellem de 2 parter, og i forbindelse med den forhandling var der ud fra dette opnået utilfredsstillende resultater med hensyn til Hjemmestyret, og det er Landstinget selvfølgelig også vidende om.

 

Dertil til de forhandlinger og resultaterne af dette fra de forrige år, selvom man er vidende om dette, så vil jeg igen præcisere, at der har været fald i tilskuddene fra kommunerne og kommu­nerne har også ansøgt om, at være mere med til de beregninger der har været til den daglige drift af ovennævnte punkter.

 

25. juni 2001 har det så været fastlagt, at der skal være et udvalg, et stående udvalg, som skal varetage døgninstitutionernes regnskaber og beregninger til disse, og der har så også været andre arbejdsområder de skulle varetage i det udvalg. Det udvalg blev oprettet omkring okto­ber/november i år, og heldigvis har udvalget efter at have arbejdet hele året, noget frem til at KANUKOKA har sagt, at de ikke vil give deres finansielle del. 2003 i januar er datoen, hvor forhandlinger udløber, og det underskud kommer til at være på Hjemmestyrets hænder indtil videre.

 

I 2001 har Hjemmestyret haft nogle lønforhandlinger igang, og forhøjelserne på lønområdet har været 5,.5 %. De forhandlinger har kørt i løbet af et års tid med tilbagevirkende kraft med et år altså 1. april 2000. Det interessante herved må jeg sige er, at man allerede dengang i forbindelse med forhandlingerne og derefter med Direktoratet for sociale Anliggender og Direktoratet for Økonomi arbejdet på at finde ud af, hvad det egentlige ville have af konse­kvenser.

 

indtil videre har man fundet frem til, at det vil have en indvirkning på, at man også hæver tillæggene, og med hensyn til lønforhøjelserne er der jo også med hensyn til skala 3 til assi­stenterne og mellemlederne også været nogle lønforhøjelser, og det er de forhandlinger der ikke er faldet helt på plads endnu til dags dato.

Med hensyn til pædagogerne der arbejder på de forskellige områder, som vi allerede har nævnt, så har de forhandlinger indtil videre heller ikke blevet placeret helt på plads endnu, og hvilke konsekvenser det vil have, det har vi heller ikke sat helt på plads endnu. Pædagogernes lønforhøjelselser kommer i hvertfald hen af vejen i fremtiden, men man havde ikke regnet med at forhandlingerne skulle foregå så længe, og hvis det fortsætter, så er vi nødt til at gøre yderligere tiltag for at finde ud af hvad baggrunden for dette er.

 

Men jeg skal sige, at de første 9 måneder inden for døgninstitutionerne og den daglige drift af disse, så har merudgifterne været fremlagt for Landstinget og allerede dengang har jeg fået pådraget det ansvar, at fremkomme med problemløsningen indenfor nærværende punkt.

 

Allerede dengang begyndte samtaler med kommunerne, at blive trådt i kraft fra Finansudval­get og sammen med samrådet har vi også planlagt nogle retningslinier men indtil videre uden resultat.

 

Og det er derfor på baggrund af det fremlagte og på baggrund af de samtaler og forhandlinger, at vi fra Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har haft svært ved at ansøge om et bestemt beløb til merforbrug. Vi kan ikke gætte os frem til et beløb, og så ansøge om dette, fordi vi kan ikke vide, hvilke beløb der bliver behov for, for der er regler om at man skal vide, hvor stort beløb der skal ansøges om, og det har vi ikke kunne gøre.

 

Man kan allerede se, at der også i år kommer til at blive et merforbrug. For en uge siden var der jo allerede en meddelelse om, at Landsstyret i år regner med, at de vil foretage tiltag for at undgå yderligere merforbrug, og det har vi så arbejde har været omfattende, og jeg forstår, at man i Finansudvalget også har været inde på dette.

 

Der kom også fra nogle af indlæggene, at man havde haft et merforbrug uden om de retnings­linier man bruger generelt, hvordan er det nu, jeg mener at det var konto 30.13. inden for denne konto var der sidste år var der overførsel fra denne og man kan se, at man den 7. de­cember har foretaget en overførsel, men det arbejde har været omfattende og været planlagt i lang tid, så først 19. december 2001 meddelte man Landsstyret, at det arbejde begyndte, og dette arbejde har kørt i et års tid, den sag har kørt mellem Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Direktoratet for Økonomi, og daværende Landsstyremedlem har også vidende om dette. Derfor mener jeg også at det er på sin plads, at ligeledes at  komme med denne bemærkning.

 

Der er allerede i januar måned med hensyn til indeværende år også været debat om hvordan regnskaberne kommer til at ligger ud i år, og vi har selvfølgeligt gjort alt for, at der ikke skal været et unødigt merforbrug og underskud.

 

Jeg er også glad for, at ..  til en henvisning til en af døgninstitutioner, at de nuværende gæl­dende takster ikke længere er tidssvarende, og det er jeg glad for, at man også er opmærksom på, og at man vil gøre tiltag for, at KANUKOKA bloktilskud der nu skal forhandles, er vi slet ikke komme uden om, at man også vil komme ind på dette, for taksterne er nødt til at ændres, og dermed må tilskuddene også ændres - forhøjes. Man kan også se det i bilag 6, og det vil vi også selvfølgelig gøre alt for at gøre arbejdet færdigt.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Dernæst er det Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

For det første skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at det arbejde der blev fremlagt fra Revi­sionsudvalget, og i forbindelse med opgavevaretagelsen af de andre, så vil vi også være med i dette arbejde, og vi siger også tak til de enkelte landsstyremedlemmers besvarelser.

 

Men jeg blev forskrækket over Landsstyreformandens bemærkninger, fordi han forstår, at man ikke har omgået en lov, også fordi der har været en fornyelse af lovgivningen også fordi han blandt andet nævnte en overskridelse fra 1999.

 

Der skete jo ikke noget yderligere dengang, men i 1999 besluttede landstinget blandt andet at ændre budgetloven blandt andet og i denne forbindelse tydeliggjorde man denne lovgivning, hvor det der står i loven skal følges af landsstyret.

 

Og jeg konstaterede også at der ikke har været et godt samarbejde imellem de forskellige landsstyreområder, blandt andet fordi landsstyremedlemmet for sociale anliggende og arbejds­marked har været inde på at han ikke kender noget yderligere til det. Også fordi han i samråd med finansudvalget og revisionsudvalget, at vi  har sagt, at der ikke er forbrugt 20,5 mill. kr. som er årsag til lønforhøjelse. Allerede dengang viste man hvilke ændringer der ville være blandt andet med henvisning til landstingets krav om stram økonomisk styring. Så mener vi, at overskridelsen med 65 mill. kr. ikke kan accepteres og at dette er et lovbrud helt klart.

 

Jeg undre mig også over fordi landsstyremedlemmet for økonomi har påstået at der er sket meget gode resultater i forbindelse med regnskabet. Altså skatteindtægter er jo større med 34 mill. kr. og så har vi også solgt KNI, hvis vi ikke havde solgt KNI, så havde vores skatteind­tægter ikke været større. Vi har også kendskab til, hvor man allerede inden året er startet, så bevilgede man allerede disse 34 mill. kr. Derved kan man så regne med at landskassen kan komme i ufører.

 

Fungerende landsstyremedlem for kultur blandt andet begrundede de overskridelse med at da der har været sket større udgifter i forbindelse med rejser.

 

Men vi er også bekendt med at de forhenværende landsstyremedlem for sundhed allerede i 2000 september måned påpegede forholdene. Der har fremsat et beslutningsforslag, hvor han vil bevilge 43 mill. kr. og det er ligesom om landsstyremedlemmet for sociale anliggende burde også have klaret det på den måde.

 

Afslutningsvis i forbindelse med tillægsbevillingen og i forbindelse med at man skal ansøge om at disse bevillinger har ekstern revision den 30. maj har påpeget overfor disse pågældende 2 landsstyreområder, hvis altså styringen ikke ændres og at man så kan regne med et merfor­brug på 10 mill. klassen. Det er det der er et klart lovbrud. Og det er derfor vi mener, at vi ikke kan accepteres. Det er kun på sin plads at de pågældende landsstyreområder prøver på at rette op på disse forhold. Hvis man ikke gør det nu allerede, så sker der jo igen et lovbrud. Det må vi have kendskab til alle sammen.

 

I forbindelse med vores videre arbejde i revisionsudvalget, så kan jeg ikke se, at disse over­skridelser med 64 mill. kr. hvordan de kan undersøges. Idet disse overskridelser fremstår allerede klart og skal og burde kaldes for et lovbrud. Det er et lovbrud med er merforbrug på 64 mill. kr. det vil jeg gøre klart som sagt. Jeg kan altså ikke se, hvad vi vil gøre ved disse 64 mill. kr. i revisionsudvalget. Så må vi også spørge landsstyreformanden hvilke initiativer han har tænkt sig i denne forbindelse.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Lars Sørensen, Siumut. Dernæst er det Siumuts ordfører Lars Karl Jensen.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, 3. næstformand for Landstinget, Siumut

Tak. Jeg siger også tak til landsstyremedlemmet for økonomi for den gode behandling vores indlæg har fået. Jeg skal lige korrigerer, at vi har nævnt socialdirektoratet, det er KIIIP, kultur­direktoratet vi har ment.

 

Vi fastholder vore bemærkninger fra Siumut med, at vi siger tak til landsstyret også fordi de klare tal i regnskabet, de har ikke gemt noget, det er lige efter bogen, altså budgetloven de har udarbejdet regnskabet. Og da man kan se at de overskridelser der har været inde på uddannel­sesområdet og da revisionsudvalget vil undersøge disse nærmere, så kan det måske afdække hvilke begrundelser der kan være herfor.

 

Med hensyn til uddannelsesstøtte og afdrag. Det er alle disse forhold der skal undersøges nærmere i revisionsudvalget, og det er derfor vi ikke vil fremkomme med dertil spørgsmål til landsstyremedlemmerne. Når vi så i revisionsudvalget begynder på vores arbejde for at under­søge regnskabet, så kan vi jo indkalde landsstyremedlemmerne til samråd.

Uden yderligere bemærkninger fra Siumut så ser vi frem til at være med i arbejdet i revisions­udvalget og vi vil også se på den påtegning der sker fra de eksterne revisorer.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Lars Karl Jensen og dernæst er det landsstyremedlemmet for økonomi Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Landssstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil godt lige bemærke med hensyn til Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiits ordfører, idet han påstår at vi har haft flere indtægter end beregnet. Og så nævnte du blandt andet KNI som begrundelse for de merindtægter vi har. Jeg siger det samme og det højere skatteindtægter.

 

Hvad angår skatteindtægterne for i år og i forbindelse med en støtte til det kystnære rejefiskeri og forhøjelse af budgettet for skatteindtægter. Vi er godt nok bekendt at vi ikke i år vil få yderligere skatteindtægter fra KNI og det har vi også taget med i betragtning i forbindelse med vores udarbejdelse af budgettet. Det er ikke kun landsstyret der har godkendt denne forhøjelse af indtægter og finansudvalget har også godkendt dette budget. Det skal gøres klart.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for økonomi, så er det Mogens Kleist, Kandidatforbun­det.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Jeg er ikke forundret over at de forskellige landsstyremedlemmer kan fremkomme med de forskellige undskyldninger, men det er jer der har brudt loven '1 stk. 3, det er det i har omgået det klart.

 

Jeg er forundret over, at forhenværende landsstyremedlem for sociale anliggende og arbejds­marked Jørgen Wæver Johansen som har været landsstyremedlem i 9 måneder sidste år, ikke fremkom med en eneste bemærkning. Hvorfor har landsstyret ikke taget det fornødne arbejde. Det er ligesom om der ikke er et godt samarbejde.

 

Jonathan Motzfeldt var også inde på, at de har haft et samråd med de forskellige udvalg med hensyn til overskridelserne, den eksterne revision påpegede allerede i maj måned sidste år, at der uværgeligt vil ske overskridelser, men alligevel har det siddende landsstyret ikke lavet et eneste notat til finansudvalget om de forventede overskridelser. Først i december måned, efter 7 måneder fra maj reagerede man.

 

På baggrund af det der bliver sagt af det forhenværende landsstyremedlem for økonomi fra Inuit Ataqatigiit, så er det at man allerede i maj måned og i løbet af efteråret har fremsendt en skrivelse, om hvilke tiltag man ville gøre i denne sammenhæng. Hvilken karakter vil lands­styreformanden give de forskellige landsstyremedlemmer? Det blive næppe en 13=er.

 

Med en så dårlig styring, så mener jeg at samfundet ikke længere kan acceptere en sådan styreform.

 

Otto Steenholdt er ikke her i salen i øjeblikket. Otto Steenholdt vil gerne støtte disse 2 lands­styremedlemmet for at kunne være med i samfundsstrukturen. Vi her i salen skulle styre finanserne,  men hvis han har været med i politik i over 30 år og hvis han ligesom ser bort fra den gældende lovgivning, så han nok siddet her for længe.

 

Og Augusta Salling var også inde på hvad angår overskridelserne, at de agter at fremsende en ansøgning om disse overskridelser. Jeg mener, når vi skal til at drøfte næste års finanslov. Det bliver svært at oparbejdet et overskud. 21 mill. fra anlægs-, og renoveringsfonden blandt andet, har man allerede brugt.

 

Lars Sørensen har ret i, at da vi ændrede budgetloven, så kunne vi ikke bare hente pengene uden videre. Men hvis har formodninger om overskridelser, så skal vi kunne fremsende en ansøgning til finansudvalget, men det har ikke været tilfældet fra landsstyrets side.

Hvis vi ser på økonomistyringen så er karakteren meget lav. Det er ligesom at landsstyret ikke kender stigende grænser med hensyn til forbrug af midlerne. Men det er landstinget der har vedtaget disse love, og hvis landsstyret ikke kan følge denne lovgivning, så er det lovløshed der hersker. Men da der skulle til at ske overskridelser, hvorfor har man så ikke gjort nogen i henhold til lovgivningen, det er det vi begrunder vores bemærkninger med.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Mogens Kleist og så er det Johan Lund Olsen udenfor ordførerrækken.

 

Johan Lund Olsen, ordfører udenfor ordførerrækken, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil godt lige fremkomme med en bemærkning udover vores ordfører også fordi der er ved at ske gentagelser.

 

Jeg vil i henhold til forretningsordenens bestemmelser '51 stk. Motiveret mistillidsvotum i forhold til 3 landsstyremedlemmer i forbindelse med nærværende førstebehandling, nemlig i forhold til landsstyremedlem for sociale anliggende og arbejdsmarked, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke samt landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur. Med henvisning til forretningsordenens bestemmelser i ' 51, skal Inuit Ataqatigiit hermed anmode om at tingene overgår til næste  punkt på dagsordenen med følgende begrundelser for over­gangen:

 

I revisionsprotokollatet til årsregnskab 2000 side 571 til 572 står følgende at læse: I punkt 1.3.1 bevilling kontra forbrug. Her står der skrevet: der er 30. april 2001 og senest opdateret 26. februar 2002 blev der udarbejdet et nyt budgetregulativ, der juridisk har  karakter af et cirkulære, hvorfor forskrifterne i regulativet er af bindende karakter.

 

På denne baggrund finder vi det nødvendigt at henlede opmærksomheden på, at det blandt andet påhviler de enkelte landsstyremedlem at sikre en effektiv anvendelse af bevillingen, ligesom et påhviler landsstyremedlemmet at følge op på anvendelsen af bevillingen. Budgetlo­ven foreskriver klart, at ingen udgift kan afholdes uden forudgående bevilling.

 

Vi har sammenholdt de realiserede forbrug med bevillingerne, hvilket viste at specielt direk­toratet for sociale anliggender og arbejdsmarked og direktoratet for kultur, uddannelse, forsk­ning og kirke har realiseret et væsentligt merforbrug på driftsbevillingen henholdsvis i niveau­et 25 mill. kr. og 34 mill. kr. i alt 59 mill. kr. Blandt andet med henvisning til vort revisions­protokollat af 22. januar 2002 burde det allerede på et tidligt tidspunkt i 2000 have stået klart, at der ville være et væsentligt merforbrug såfremt der ikke blev foretaget dispositioner af kompenserende karakter.

 

Det findes kritisabelt at der enerådigt foretage dispositioner af det niveau eftersom disse mid­ler ikke har været igennem landstingets samlede prioriteringer af det økonomiske ressourcer. Overordnet set er merforbruget  ikke et udtryk for uforudset udgift, men et udtryk for at der er opretholdt et højere udgiftsniveau end landstinget i sin prioritering har bestemt.

 

Som eksempel kan anføres konto 30.13.06, tilskud til beskyttede boligenheder, hvor årets bevilling inddrager 4,9 mill. kr. mens der er forbrugt 14 mill. kr. Direktoratet har i sin regn­skabsmæssig forklaring anført følgende:

Bevillingens størrelse har ikke helt afspejlet det bevillingsbehov området har haft, dette frem­går af den afvigelse der er på hovedkontoen.

 

I en anden revisionsprotokollat af 22. januar 2002 side 558 står ligeledes at læse:

Det drejer sig om direktoratet for kultur og uddannelse. Direktoratets egen drift: for konto 40.01.01 direktoratets egen drift var der ved udgangen af maj måned et merforbrug på ca. 172.000 kr. i forhold til hele finansårets samlede bevilling til øvrige drift. Ifølge det oplyste var der ikke påviste tidspunkt taget skridt til at foretage kompenserende besparelser, således at direktoratets samlede drift holdes indenfor hovedkontoens bevilling. Det var i maj måned i 2001.

 

Ovennævnte betyder med andre ord, at budgetloven der klart foreskriver at ingen udgift kan afholdes uden forudgående bevilling er blevet tilsidesat, hvilket er en alvorlig forseelse og derfor yderst kritisabel. Og det er meget alvorligt og er meget kritisabelt at landsstyremedlem­met for boliger og infrastruktur er medtaget i dette mistillidsvotum skyldes som bekendt, at han ligeledes var landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked i de første 9 måneder af 2001 og dermed var medansvarlig med henvisning til ovenfor anførte citater fra revisionsprotokollaterne, skal Inuit Ataqatigiit derfor foreslå at tinget overgår til næste punkt på dagsordenen samtidig med at tinget udtrykker sin mistillid til 3 landsstyremedlemmer som er landsstyremedlem for sociale anliggende og arbejdsmarked, landsstyremedlem for boliger og infrastruktur samt landsstyremedlem for kultur, uddannelse, forskning og kirke som ikke befinder sig her og at vi skal anmode om en afstemning herom.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Og vi siger tak til Johan Lund Olsen som har haft ordet udenfor ordførerrækken. Som I kan se i henhold at det er et forslag i henhold til '51, nemlig et forslag at vi går til næste punkt på dagsordenen. Derfor foreslår jeg, at vi foreløbig stopper behandlingen af punkt 11 og at vi stopper mødet her i 15 min. hvis der ikke er nogen der har noget imod. Der er ikke nogen der er imod. Og vi stopper mødet i 15 min.

 

Mødet fortsætter efter en kort pause, så går vi videre og det er punkt 11, godkendelse af lands­kassens regnskaber for 2001. Et beslutningsforslag.

Men i løbet af punktet så kom Inuit Ataqatigiit meddelte mistillidsvotum for 3 landsstyremed­lemmer og det skal vi stemme om, men forinden så vil jeg spørge partierne, Kandidatforbun­det og løsgængerne om det har noget at sige først. Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Tak. På vegne af Siumut og Atassutgruppen ønsker vi en afstemning.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Så er det Per Berthelsen.

 

Per Berthelsen, ordfører, løsgænger.

Fra min side er jeg lidt skuffet over at det sker, at det ikke er koordineret, at jeg har sagt det, jeg gerne vil sige og har ellers haft yderligere bemærkninger, det vil jeg indrømme. I min første tale og det er misvisende for de synspunkter jeg har og, jeg finder det passende at be­stemme over.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Per Berthelsen og dernæst er det Otto Steenholdt. Vær så god.

 

Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.

Jeg tænker tilbage til gamle dage til historien, ligesom dengang der var en fransk revolution med halshugninger. Forleden dag var det Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet som halshug­gede deres medlemmer eller repræsentanter i udvalget. Og hvad angår nærværende mistil­lidsvotum er at jeg vil stemme imod forslaget.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Så er det Mogens Kleist.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vores samtaler bør ty til at vi vil støtte Inuit Ataqatigiits mistillidsvotum, herved skal vi af­klare om Atassut og Siumut vil gå ind for lovløshed. Hvis de sammen stemmer for mistil­lidsvotumet, idet ved at stemme imod det nærværende forslag vil gå udenom den lovgivning I har været med til at lave. Derfor skal vi stemme sammen med Inuit Ataqatigiit. Tak.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Så er der formanden for revisionsudvalget Per Rosing-Petersen for en kort bemærkning.

 

Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Som bekendt så er den almindelig procedure skal man stemme for første gang og forin­den anden gang, så skal sagen behandles i udvalget og efterfølgende tage en konklusion og det er derfor jeg ikke finder det passende, at man forud beslutter sig og det vil jeg gerne fra udval­get.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Per Rosing-Petersen og så er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit for en afslut­tende bemærkning.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I forbindelse med denne er realiteten den, at landstinget nogle af partierne har konstateret at det er ikke udelukkende. Altså vi vil undgå i grundloven '46 stk. 2, hvis vi altså gør det.

Hvis revisionsudvalgets formand skal kunne imødegå ekstern revisions påtegnelser, så tager han fejl af det nærværende situation drejer sig om et lovbrud og det er derfor vi fra Inuit Ata­qatigiit finder det passende om landstinget vil omgå den lovgivning de selv har vedtaget.

 

Hvis vi skal gå med til de, så vil det blive pinligt for os med hensyn til vores forhold til sam­fundet.

 

Med disse in mente og det er derfor vi finder det væsentligt i Inuit Ataqatigiit at medlemmer­ne i Inuit Ataqatigiit har fremsat sådan et forslag og vi vil stemme for forslaget og regner med at mindst flertallet af de tilstedeværende vil stemme for forslaget.

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Josef Motzfeldt og vi skal til at stemme. Som sagt som det er afleveret til for­manden.

 

I budgetloven der klart foreskriver at ingen udgift kan afholdes uden forudgående bevilling er blevet tilsidesat, hvilket er en alvorlig forseelse og derfor yderst kritisabelt. At landsstyremed­lemmet for boliger og infrastruktur er medtaget i dette mistillidsvotum skyldes som bekendt at han ligeledes var landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked de første 9 måneder af 2001 og dermed var medansvarlig. Med henvisning til ovenfor anførte citater fra revisionsprotokollaterne skal Inuit Ataqatigiit derfor foreslå at tinget overgår til næste punkt på dagsordenen samtidig med at tinget udtrykker sin mistillid til 3 landsstyremedlemmer som er landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked, landsstyremedlem for boliger og infrastruktur samt landsstyremedlem for kultur, uddannelse, forskning og kirke og at vi skal anmode om en afstemning herom. Og vi skal stemme om det.

Jeg skal spørge tingets medlemmer om hvem der går ind for Inuit Ataqatigiits forslag?

12.

Og jeg skal spørge tingets medlemmer, hvem der er imod forslaget?

19.

Og jeg skal også spørge jeg, er der nogen der undlader at stemme?

Nej.

 

I forretningsordenen er et forslag til overgang til næste punkt på dagsordenen er hermed af­sluttet. De der ikke har flertal for forslaget og hermed er behandlingen af punkt 11 færdig. Undskyld. Jeg skal lige gentage. Da der ikke flertal for forslaget, så skal vi fortsætte med behandlingen af punkt 11.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Næste taler er Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, ordfører, løsgænger.

Måske havde jeg allerede mine anelser om at man ville gå rundt om gryden, så har jeg også forberedt mig lidt.

Allerede under mit første indlæg sagde jeg, at de 5 mill. kr. vi har sparet. Vi har sat os det mål, at vi skulle have 35 mill. kr. i overskud og selvom vi har haft større indtægter i 2001, så har vi kun sat 5 mill. kr. til side. Jeg nævnte 2 grunde hertil, nemlig for det første, at vi havde sat et for lavt tal i vores budgetreserve, hvor vi havde afsat 5 mill. kr. men brugt 90 mill. kr.

 

Vi har haft store forhåbninger til at kunne begrænse driftsudgifterne, det har været en forkert vurdering. For det andet sagde jeg, at 2 landsstyreområder har brugt over 65 mill. kr. ubevil­get. Det er nødvendigt at erkende disse forhold, det er netop fordi det er vigtigt at de vil bane vej for en bedre styring fremover.

 

Læger undersøger først hvad patienten fejler for at få den rette diagnose, for hvis man ikke kender sygdommen så kan man ikke kurere patienten. Det gælder det samme for os. Vi må først finde ud af hvad problemet er før vi stiller en diagnose. Det er den eneste vej frem og det er den eneste ansvarlige vej frem. Men på trods af det så kan det også være, at patienten ter sig lidt mærkeligt, hvis man vil rense såret, hvor det også kan være sådan, at patienten bliver bange for at rense såret og ikke vil modtage behandlingen. Hvorfor vil han ikke behandles? Nej, han vil gerne kureres, men han ved at det vil gør ondt, når såret skal renses. Det samme kan også være tilfældet her i landstinget, når vi skal erkende vores politiske fejltagelser og når der er behov herfor. Og når vi ikke kan løfte vores opgave og det gør det endnu sværere, når der er om tættænkende menneske, det menneske som man måske ikke agter at respekterer.

 

Men uanset om det gør ondt, så må vi have kræfter til at stå imod.

I disse dage hvor vi snakker om øget selvstændighed, så hvis vi skal opnå dette, så er det absolut nødvendigt at vi har en stærk og sund økonomi. Og hvis vi skal opnå dette, så må vi vise mere positive resultater og mere tillidsfulde resultater. Vores egne svagheder, hvis vi ikke vil erkende dem og ikke kan tage dem op, så vil det være at sige, at man har mistillid til væl­gerne. Derfor vil jeg her i forbindelse med nærværende sag anmode om at vi undersøger hvil­ke sygdomme der er i vort lands økonomi og stille den rette diagnose.

 

Og budgetoverskridelserne på 65 mill. kr. er 13 gange så stor som vores opsparing, hvordan kan det så gå galt? Almindelige overskridelser sker, hvis man har manglende økonomisk styring, det kan man løse ved at man forbedre de økonomiske styreredskaber. Og ved at dem der udøver kontrollen har de fornødne evner til at sige stop. Alle disse koster penge, men er nødvendige hvis ikke økonomistyringen skal går rabundus. Vi har således redskaberne til at gøre noget, men på trods af det, har vi ikke gjort noget besynderligt for at hindre budgeto­verskridelser og blot accepteret dem.

 

Sidste år var der også indenfor kultur og uddannelsesområdet også en overskridelse som blev påpeget i forbindelse med det sidste regnskab, hvor pågældende medlem sagde, og jeg vil anmode at formanden godkender at jeg citerer @for at undgå dette, har vi taget initiativer for at rette op på det og arbejde hen i mod, at vi får månedlige rapporteringer om økonomien i de enkelte konti, der er under og jeg forventer, at dette vil resulterer i at mit direktorat ikke frem­over vil overskride budgetterne@. Ikke desto mindre kan vi i dag konstatere en budgetoverskri­delse på det pågældende landsstyremedlems område på 37 mill. kr. Vi kan altså konstatere, at årsagen til budgetoverskridelserne er manglende økonomistyring.  Dette problem kan løses ved at implementere det fornødne økonomistyringsredskaber og ansætte det kvalificerede personale til at varetage den økonomiske kontrol.

 

Men hvad er årsagen til at sket er sket? Eller dette er sket? At økonomistyringen ikke har været tilstrækkelig effektiv, kan jo ikke komme som en overraskelse for de ansvarlige, fordi landstinget jo har påpeget problemerne ved adskillige lejligheder ligesom også landskassens regnskaber for de seneste år taler deres egne tydelige sprog. Problemet er meget velkendt og alligevel har man ikke formået at komme det til livs. Kan det mon tænkes at årsagen dertil er, at vi aldrig rigtigt har ladet den svigtende økonomistyring får konsekvenser for de ansvarlige.

 

Et betændt sår vil aldrig heles, før det er renset ordentligt. Hvis vi nøjes med at konstaterer at budgetoverskridelserne skyldes utilstrækkelig økonomistyring, så har vi således ikke renset såret grundigt nok, vi er ikke gået i dybden. Hvis fejl aldrig får konsekvenser, hvor er så inci­tamentet til at undgå gentagelser. Hvis advarsler og formaninger gentagne gange bliver siddet overhøring, så må der tages skrappere regler i brug. Altså hvis nogen ikke magter den opgave, de har påtaget sig eller blevet pålagt, så må de sættes fra bestillingen og bedre og meregnede kræfter må tage over.

 

Vi kan ikke blive ved med at se gennem fingrene med svigt i overbærenhed eller misforstået loyalitet med den som ikke er sin opgave voksen. Hvis vi ikke skrider imod overfor uansvar­lighed, så påtager vi os selv et medansvar.

 

Jeg tror på en fremtid på Grønland. Men ligesom Kaassassuk så findes styrken til at overvinde vores svaghed. Vi må stille krav både til os selv og til hinanden. Og vi må ikke være bange for at lade det få konsekvenser, hvis nogen ikke lever op til disse krav. Der skal være plads til alle i vort land, men hvis nogen ikke magter deres opgave, så må de sættes fra bestillingen, så de får mulighed for at søge en opgave, som de er i stand til at bestride. Og dette gælde såvel embedsmænd og lige så meget også for landsstyrets medlemmer.

Det er på tide at vi renser såret i dybden og ikke lader det stå til, hvorfor jeg i den forbindelse klart har stemt for Inuit Ataqatigiits mistillidsvotum.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbundet.

Så er det landsstyreformanden Jonathan Motsfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Først siger jeg tak for den tillid Siumut og Atassut har vist overfor landsstyrekoalitionen, det er jeg glad for. Og jeg forstår at vi kan fortsætte vores arbejde i landsstyret på grundlag af denne tillid. Det som sagen drejer sig om er landskassens regnskaber og det der.

 

Revisionsudvalget skal således gå i gang med et dybere arbejde og jeg ved at vi fra revisions­udvalget får flere spørgsmål som vi selvfølgelig skal besvare, det skal der ikke herske tvivl om. At vi fra landsstyrets side vil give de oplysninger og informationer, som der er anmodes om.

 

Til for så vidt angår den eksterne revisions revisionsrapport, så har jeg svært ved at acceptere at man fremdrager ting ud fra en sammenhæng, men jeg bemærker at Deloitte og Touch i deres revisionspåtegning anføre og konkludere, er helt klart, at de efter deres egen opfattelse, at regnskabet viser et retsvisende billede af situationen på grundlag af den lovgivning der foreligger for området. Sådanne revisionsprotokollater har vi også taget som udgangspunkt i vores arbejde, hvorfor enkelte forklaringer fra landsstyrets side som vi så vil disse blive uddy­bet, hvis dette er ønsket og det er vi selvfølgelig klar til. Hvis der er flere der ønsker flere spørgsmål afklaret og vi skal blive indkaldt til samråd, så kommer vi og fremkommer med forklaringer. Vi har ikke noget at skjule i hvert fald ikke fra landsstyrets side.

 

Beklageligvis har vi set i hjemmestyrets tid, så har vi haft nogen problemer, som vi har prøvet at løse ved vores vedtagelse af budgetloven i 1999 og dette er ikke implementeret fuldt ud endnu. I denne forbindelse vil landsstyret arbejde for at vores medarbejdere til stadighed bli­ver dygtigere i forbindelse med økonomistyringen. Vi er også i landstyret vores ansvar be­vidst, således at vi kan leve om til de intentioner der er bag vores lovgivning. Således at vores medarbejdere også får de bedste redskaber til at leve op til lovgivningen.

 

Jeg skal derfor samlet sige, at de forhold der er gældende til tidligere år, hvor man havde 2 årlige tillægsbevillingslove, det er nu blevet afskaffet fra 1999 ved overgangen til år 2000, således at der ikke længere er mulighed for tillægsbevillinger midt i et finansår, hvorfor de principper som vi lægger til grund i bevillingsprocessen, at det må vi til at læge. Og hvis der er nogen fejltagelser, så skal der ikke herske tvivl om, at landsstyret vil være de første til at søge fejlene rettet. Hvorfor jeg skal sige, at nærværende forslag endnu ikke er blevet færdigt, men den skal vi selvfølgelig færdigbehandle til efterårssamlingen.

 

Jeg skal for landstingsformanden præciserer at partiernes, Kandidatforbundet og dets mere ønsker at forslaget sendes videre til behandling i revisionsudvalget, nemlig Atassut, Siumut,  Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, mens løsgængerne ikke klart har meldt ud om de henviser den til behandling. Men der er allerede et klart flertal, der ønsker den videre behand­ling i revisionsudvalget.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Vi skal lige have de sidste talere på talerstolen, så er der landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked, derefter er det landsstyremedlemmet for boliger, men først landsstyremedlemmet for sociale anliggende Ole Dorph.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Først vedrørende de forhandlinger der har foregået mellem KANUKOKA og der er blevet spurgt om, hvorfor vi ikke har søgt om midler til at dække aftalen, så har vi selvfølgelig gjort det,  og der fik vi 3,5 mill. kr. Men vi mener, at vi kan få mere ud af det, men forhandlingerne foregår stadigvæk.

 

Og jeg skal også sige, at de stramninger, der har været indført indenfor døgninstitutionsområ­det og handikapinstitutionsområdet, det pågår hvor daginstitutionerne nu drives fra centralt hold, for at sikre at fremtidige overskridelser undgås. Jeg skal også sige i den forbindelse, at det for så vidt angår døgninstitutionerne der ligger spredt over hele kysten og har deres bud­get, så agter vi også at ændre deres budgetdækning fra så vidt angår næste år.

 

Ikke mindst vil vi også fra vores direktorats side endnu engang skærpe vores økonomistyring og de initiativer som vi har i gang og jeg håber, at denne debat også vil være med til at skubbe disse initiativer i den rigtige retning.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Så er det landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Tak. Tidligere til Mogens Kleists efterlysning af undertegnede tidligere i denne debat, vil jeg gerne fremkomme med et svar, ligesom jeg også har en kommentar til Inuit Ataqatigiits mis­tillidsvotum overfor mig.

 

Først vil jeg gerne sige, at jeg er stolt over at jeg har været med til at forny økonomistyringen de senere år her i landstinget, ikke mindst efter at jeg er blevet landsstyremedlem fra novem­ber 1999, så er jeg også stolt over, de initiativer jeg igangsatte indenfor det sociale område. Og ligesom jeg også takker for det positive input for eksempel fra institutionerne.

 

Derfor er jeg skuffet over at vores gode samarbejde nu vurderes negativt fra Inuit Ataqatigiits side. Jeg er skuffet over, at man ikke har bemærket og selvom nogle i deres ordførerindlæg citerer fra '3 i budgetloven, hvor der også står, at et landsstyremedlem på ethvert tidspunkt er ansvarlig for de bevillinger der er indenfor landsstyreområdet. Hvorfor det også er helt på sin plads, at det er landsstyremedlem for sundhed der besvarer de forhold, der har været indenfor socialområdet de sidste år og det er helt på sin plads, da det er ethvertsiddende landsstyremed­lem er ansvarlig på sit område.

 

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om at Revisionsudvalget på sædvanlig vis vil går i dybden i deres arbejde, og jeg er ikke i tvivl om at flere Landsstyremedlemmer vil blive indkaldt til samråd ligesom også Revisionsudvalget vil vende hver en sten på vejen. For det er også helt på sin plads. Og når dette er sket, til dengang, så vil det også fremgå hvilke hindringer der har været, og hvilke problemer der har været, i denne forbindelse. Hvorfor jeg vil ønske Revi­sionsudvalget et godt arbejde, og jeg siger også tak for at et stort flertal i Landstinget stadig har tillid til undertegnede. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Så er det Otto Steenholdt, løsgænger. 3. gang for en ganske kort bemærkning.

 

Otto Steenholdt, løsgænger:

Jeg fik reprimande fra Mogens Kleist før afstemningen, om min lange politikerkarriere, det skal jeg ikke besvare, når du nu har indhentet yderligere erfaring så kommer du måske også igennem disse forhold.

 

Uden yderligere bemærkninger vil jeg blot sige at det der blev sagt fra Johan Lund Olsen, der har været selvisk arbejde, og det kan man også høre fra Per Berthelsens redegørelse. Per Be­rthelsens kuffert med indhold af forskellige tøj, det skal jeg ikke kommentere nærmere. Det jeg gerne vil sige er, at det forslag som bliver fremsat, det har fået en negativ Revisions for­tegn fra eksterne revisorer, så er det ligesom om at det blevet kutyme her Hjemmestyret med underskud, og da vi så endelig fik et lille overskud, så prøvede man med mistillidsvotum. Ja, jeg kan godt være med til et mistillidsvotum til næste år, hvis de altså får et stort underskud. 

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Dernæst er det Per Rosing Petersen, formand for Revisionsudvalget, for en kort bemærkning.

 

Per Rosing Petersen, Siumut.

Vi har udarbejdet betænkninger i Revisionsudvalget de seneste år. Jeg som formand for uden skelen til partitilhørsforhold. Og udvalget er sammensat af forskellige partier og det har man aldrig sat spørgsmålstegn ved, af de siddende medlemmer, og også fra Inuit ataqatigiit. Og denne proces bliver ikke ændret, jeg vil sige det klart til Josef @Tuusi@ Motzfeldt. Vi skal overtage de undersøgelser der er nødvendige, og til efterårssamlingen skal vi også udarbejde en betænkning. Og jeg som formand har pligt til at fremkomme med en konklusion på bag­grund ad disse undersøgelser.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Dernæst er det Lars Karl Jensen Siumut, for 3. gang, og for en kort bemærkning, ja for en kort bemærkning.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, 3. næstformand for Landstinget, Siumut

Jeg har sagt det som medlem af Revisionsudvalget, da jeg ser frem til dette arbejde, fremtidige arbejde, det kan også være interessant, at undersøge fra udvalget, det kan jeg ellers godt sige til udvalget, men jeg vil ikke undlade at nævne det her i salen, at da jeg også har konstateret at, den 6. december, altså det forhenværende medlemmer af Landsstyret som har overskredet bevillinger, de har fremsendt en ansøgning. Og disse merbevillinger er blevet vedtaget den 7. december. Det er også interessant at skulle undersøge disse forhold nærmere, idet jeg mener at Landsstyrets ansvar, som har baggrund i stabens dispositioner, hvorfor har man så ikke infor­meret Landsstyret om en dækningsløs bevilling. Det er også mig en glæde, at vi nu, som en­kelte medlemmer er efter diskussioner, vi er ved at gå fra denne debat. Ja, der venter en hel masse arbejde foran os, så vi skal også fra udvalget fremkomme med en betænkning til efter­årssamlingen. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Så er det Inuit ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen, for 3. gang, og dermed også for en kort bemærkning.

 

Lars Sørensen, Ordfører, Inuit ataqatigiit:

Ja, vi er også fra Inuit ataqatigiit selvfølge været med i arbejdet i Revisionsudvalget. Og jeg blev forskrækket over, hvor Siumut ordfører, som også er medlem af Revisionsudvalget, ligesom prøvede på at forskubbe ansvaret til embedsmændene. Ansvaret ligger i Landsstyret, og jeg håber at Revisionsudvalgets formand skal følge den procedure vi plejer at bruge i vores arbejde.

 

Og hvad angår overskridelserne med 65 mio. kr., og at de skal vi også tage med i betragtnin­gen, som er et lovbrud. Og til sidst så, selvfølge har det eksterne revisorer haft en positiv fortegn, med hensyn til regnskabet for 2001, det er en almindelig bemærkning. Ja, det er fast procedure man følger, når man udarbejde et regnskab, og det sker også efter den gældende lovgivning. Og det er det vi mener at der er sket en omgåelse af loven.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Afslutningsvis er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for økonomi, Atassut:

Tak. Først til Lars Karl Jensen=s bemærkninger. De overførsler der er sket i Landsstyreområ­det for økonomi som er sket den 7. december. Det er muligvis udenom den gængse procedure. I denne forbindelse skal jeg sige at, sagen er behandlet efter en bemyndigelse i Økonomidirek­toratet. Og vedrører forsøgsprojekter i forskellige kommuner, det er en selvfølge at Revisions­udvalget også skal undersøge disse dispositioner.  Sagen er også behandlet udfra den kends­gerning at efter en orientering om at der er dækning for disse bevillinger. Med disse bemærk­ninger skal jeg også takke for den behandling af sagen. Vi har fået en hel masse udbytte, ud af debatten her. Derfor er debatten, kan debatten ikke siges at være ufin.

 

Der er også flere bemærkninger fra Landsstyremedlemmerne, og vi har også fået, på den bag­grund fået et grundlag for vores videre arbejde, og i forbindelse med vores arbejde i 2002. Det der bliver sagt i dag, det danner grundlag for, allerede for vores arbejde. Ja, altså det nuværen­de Landsstyrekoalition arbejder allerede udfra den lovgivning der er. Og jeg håber at vi får et godt samarbejde i det videre arbejde. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Hermed er punkt 11, nemlig beslutningsforslaget om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001, 1. behandling er færdig, og til efteråret, og forinden 2. behandling til efteråret skal be­handles seriøst i Revisionsudvalget, og efterfølgende taget op til 2. behandling.