|
Dagsordenens punkt 93-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14.
mødedag, mandag den 14. oktober 2002
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
Tak. I henhold til ' 32 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg følgende beslutningsforslag.
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der sættes mindstepris på kr. 500,00 for indhandling af færdigbehandlede sælskind.
I
de seneste år er faldet i skindpriserne været særlig markant for fangere, der
ikke har fiskeri ved siden af især på fangerområderne Qaanaaq, Tasiilaq,
Ittoqqortoormiit og Upernavik, og ikke mindst på følgende skind, nemlig grønlandssæler, klapmydser og remmesæler
og i perioden hvor sælskind fælder, kan man heller ikke indhandle skindene.
Derfor har fangerfamilierne meget
svært ved at følge med i deres økonomiske forpligtelser, især med hensyn til
fangere der ikke har fiskeri ved siden af deres erhverv. Vi må husker på at
behandling af sælskind er meget besværlig, tidskrævende og kræver en del penge før skindet før skindet ligger klart
til indhandling. Derfor har fangerfamilierne meget svært ved at følge i deres
økonomiske forpligtelser. Alligevel lever i det stille og tålmodigt med i
samfundet, selvom de har det meget svært økonomisk.
Indhandlingsprisen for et sælskind
er på 345,00 kr. i dag og efter normal beskatning på 20% eller 69,00 kr.
resterer der så 276,00 kr. der skal bruges til brændstof, patroner, mad og
andre faste udgifter. I kan selv regne ud, hvor svært det er at have fangst som
hovederhverv i dag. Derfor er det ikke mærkeligt, at fangerne og deres familier
altid har ønsket højere indhandlingspriser på sælskind end det er tilfældet i
dag.
Afslutningsvis vil jeg citerer
storfanger Samuel Knudsens digt om fangeren og hans kone, landstingsmedlemmet
citerer fra et digt og med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til
landstingets drøftelse.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Jakob Siverthsen
og så er det landsstyremedlem for fiskeri, fangst og bygder, der kommer med en
besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Tak.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen,
Atassut har stillet forslaget selv, til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges
at arbejde for der sættes mindstepris på 500,00 kr. for indhandling af
færdigbehandlede sælskind.
Landstinget afsætter rammerne for
bevillingens på indhandlingstilskuddet til sælskind. Prisfastsættelse på
indhandlinger sker gennem forhandling mellem Great Greenland A/S, grønlandsk
skindindhandling og KNAPK. Landsstyret agter ikke at blande sig i
forhandlingerne mellem parterne eller at fastsætte mindstepriser på 500,00 kr.
på færdigbehandlede sælskind.
Med disse bemærkninger skal jeg på
landsstyrets vegne anbefale af landstingsbeslutningen ikke bliver vedtaget.
Tak.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til
landsstyremedlemmet og nu er det partiernes ordførere, Kandidatforbundet og
løsgængerens ordførere, først er det Simon Olsen, Siumut.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende
bemærkninger til forslaget:
Vi har med interesse i Siumut
drøftet forslaget samt ikke mindst at vi er vidende om at indhandling af skind
er blevet debatteret i flere samt at der på flere områder for fangere og
samfundet er skabt følelser.
I Siumut ved vi at der benyttes
noget højere priser end i yderdistrikterne. Vi er enig med landsstyret at det
ville være bedre såfremt man ikke blander sig i forhandlingerne mellem Great
Greenland og KNAPK.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Simon Olsen og
næste taler er Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsens
foreslog at mindsteprisen på indhandlede sælskind skal være på 500,00 kr.
Atassut skal i den forbindelse
sige følgende:
Forslagsstilleren tydeliggør at
sælskindsprisen er dalet i fangerdistrikterne f.eks. i Qaanaaq, Tasiilaq,
Ittoqqortoormiit og Upernavik. I den forbindelse skal vi udtale at
sælskindsprisen fastsættes ved forhandling mellem Great Greenland A/S og
Grønlands skindindhandling og KNAPK.
På grund af at tilskuddet på
sælskind blev mindre satte man prisen tydeligt ned på indhandling af sælskind
og senere blev der politisk bestemt at fritidsfangere ikke længere skal have
tilskud ved deres sælskindsindhandling. Derudover ændrede man
indhandlingsprisen ved forhandling. Ved indhandling gik man bort fra 3
forskellige kvalitetspriser til 2 sørgede sælskind. Dette satte i gennemsnit ikke priserne ned fordi den højeste
indhandlingspris blev lettere sat ned, hvor de fleste ikke fik meget ud af det.
Den mellemste pris blev sat lidt højere og den mindste indhandlingspris blev
ophævet. På den måde blev den gennemsnitlige pris for sælskind ikke sat ned.
Vi skal give forslagsstilleren ret
i at man bruger masser af tid til tørret sælskindsbehandling. I den forbindelse
skal vi udtale, at man er i gang med at arbejde for at gøre skindbehandlingen lettere
i forhold til i dag, og hvis arbejdet lykkedes vil fangernes brug til denne
lettes. Selvfølgelig vil dette ikke komme alle fangerne til gode, men fra
Atassut mener vi, at dette i fremtiden vil forbedre arbejdet.
Til sidst skal vi præcisere at
Atassut altid vil være med til at forbedre fangernes forhold, for Atassut har
altid forsvaret fangererhvervet. Med disse udtalelser vil vi sige, at vi er
enige med landsstyrets sande udtalelser.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Finn Karlsen, og
den næste taler er Josef Tuusi Motzfeldt, Inuit Atagatigiit:
Josef Tuusi Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsens
forslag vedrørende færdigbehandlede sælskind har Inuit Ataqatigiit følgende
bemærkninger:
Da der ved sidste indgåede
prisaftale mellem KNAPK og Great Greenland allerede er opnået pris på 545,00
kr. for bedste kvalitetsskind i de pågældende distrikter indgået den 19.12.
2001vil herværende forslag ved eventuel vedtagelse betyde nedgang i
indhandlingsprisen af sælskind af bedste kvalitet. Med denne konstatering kan
Inuit Ataqatigiit ikke støtte forslagets vedtagelse. Aftalen udtrykker jo netop
at skind af bedste kvalitet.
Da prisforhandlingerne i øvrigt
allerede er uddelegeret til at foregå mellem KNAPK og Great Greenland og
indhandlingstilskuddets størrelse i øvrigt allerede er indeholdt i finansloven
som er vedtaget med samtlige partiers stemmer, respekterer Inuit Ataqatigiit
denne beslutning.
Med disse korte bemærkninger
godtager Inuit Ataqatigiit landsstyrets besvarelse af forslaget.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Josef Tuusi
Motzfeldt, og den næste taler er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi støtter landstingsmedlem Jakob
Sivertsens forslag i Kandidatforbundet, selvom forslagsstillerens parti ved
tidligere behandling af finansloven har stemt for at tilskud til sælskind
bliver sat ned.
I det flertallet på daværende
tidspunkt stemte for at tilskud til sælskind blev sat ned fra 44 mill. kr. til
35 mill. kr. Dette havde den konsekvens at skind fra grønlandssæl og klapmyds
ikke længere måtte indhandles.
Et af Kandidatforbundets målsætninger
er at vilkårene for fangerne og fiskerne bliver forbedret og det var ellers
netop derfor, at vi i sidste uge stemte
for Godmand Jensens forslag om at der bliver ansat en fangerkonsulent. Idet
nævnte konsulent ellers også ville beskæftige med sælskindspriser og jeg har
personligt ellers selv forslået, at fiskere og fangere samt jollefiskere fra
Diskobugten til og med Upernavik Kommune får samme behandling som fiskere og
fangere i resten af landet.
Men selvom disse vil gavne
fangerne har forslagsstillerens parti stemt imod forslaget og det til trods for
at forslagsstilleren blandt sagde, og jeg citerer forslagsstillerens ordlyd ?I
kan regne med at det overordentlig barskt at erhverve sig som fanger i dag?.
Men hvordan kan det mon så gå til at forslagsstilleren ikke har stemt på
tidligere omtalte tiltag, der ellers ville være til gavn for fangerne. Det
virker såre underligt. Men trods det, så støtter vi forslaget i
Kandidatforbundet og skal i øvrigt
anbefale, at sagen sendes videre til erhvervsudvalget inden andenbehandlingen.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Anthon
Frederiksen og den næste er Per Berthelsen.
Per Berthelsen, (løsgænger).
Jeg skal med det samme meddele at
jeg har forståelse for landstingsmedlemmet Jakob Sivertsens forslag og vil
bakke denne op. For uanset hvor svært det kan være at forestille sig at kunne
være fangererhvervet til en løn, samt
erhverv kan vi ikke prøve på at se bort fra, at denne stadig og vil være
altafgørende livsgrundlag visse steder i vort land.
Så indtil vi i åbenhed får
afklaret en anden form for løsning på problemet tilkendt i fælles forståelse,
må vi udvise en ansvarlig holdning overfor denne kultur og skabe en ordning der
trods alt gør det muligt, at kunne leve af denne på bare tilnærmelsesvis
anstændige vilkår. For vi må desværre jo nok konkludere at vi til dato ikke var
dygtige til at håndtere problematikken på forsvarlig vis.
Det er som om vi ofre denne del af
vores befolkningsgruppe, fordi de befinder sig på afstand fra den centrale
administration og fordi de er et nøjsomt folk der ikke råber op. Vi er ofte
ødsle med vore midler på andre områder, og hvor mange gange har vi efterhånden
ikke berørt sælskindstilskud og lignende uden at forberede vore fangere
ordentligt før beslutningerne tages. Denne arbejdsform bliver nødt til at stoppe. Vi kan ikke blive
ved med at forringe eksistensmulighederne for vore fangere fordi vi ikke selv
har været dygtige nok til lede og prioritere.
Fangerfamilierne har brug for at
kende til deres indtjeningsmuligheder. De har lige så stor ret og behov for at
kunne planlægge deres tilværelse med grundlæggende indtjeningsmuligheder, de
kan regne med. For helt ærligt nøgternt
betragtet snakker vi om ganske små penge, når vi ser på, hvad vi oftest
skaber af udgiftsposter for os selv. Pengeværdien er ikke stor for os, men
meget vital for fangergruppen, så derfor skal jeg klart udtale at jeg støtter
forslaget om at landsstyret pålægges arbejde for at der afsættes mindstepris
for færdigbehandlede sælskind, så længe forholdene for vore fangere som det er
i dag.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Per Berthelsen og
den næste der har bedt om ordet er forslagsstilleren Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, forslagsstilleren, Atassut.
Tak. Også partiernes indlæg, så
vil jeg ikke kommentere 3 af dem, blot med hensyn til Inuit Ataqatigiits
ordfører, at det koster 545,00 kr. sælskind, men i mit forslag, så jeg nævnte
jeg korrekt, at den højeste pris i dag i yderdistrikterne koster 345,00 kr. i
dag og derudover når sælskind kommer til Great Greenland i allerbedste kvalitet
så kan man få bonus i dag, men i dag er det meget sjældent at der opnås denne
bonus. Og med hensyn til løsgængerens indholdsrige ord og hans forståelse, det
er meget fortrøstningsfulde.
Og at det er KNAPK og Great
Greenland man snakker, så vil jeg lige præcisere, at det er den finanslov som
vi skal godkende og i tekstanmærkningerne til den, står der blandt andet og det
vil jeg lige udtale til sidst.
Baggrunden for mit forslag er at
pr. 1. august 2001, den kan jeg overhovedet ikke glemme fordi dengang betalte
man 533,00 for det dyreste sælskind til en dygtig fangerkone, og lige pludselig
blev den nedsat til 250,00 kr. for yderdistrikter som ramte fangernes
økonomiske muligheder meget hårdt. Og efterfølgende i landstingets møde efter
jeg har foreslået dette, var der nogen andre der arbejde ihærdigt og forstod at
landsstyrets nedsættelse uden om KNAPK ikke harmonerede med dagens forhold. I
2001 til 2002 har man afsat 36 mill. kr. til sælskind og nu har man nedsat til
30 mill. kr. i år.
I forbindelse med nedsættelse af
tilskud til sælskind her i denne finanslovsforslag er der nævnt følgende
tekstanmærkning, jeg citerer ?udformningen af indhandlingstilskuddene kan
forhandles, hvis man kan sikre, at man indtil videre ikke bruger flere midler,
der er afsat hertil. Det vil sige, at det tilskud ligesom i 2001 og når
sælskindstilskuddene er brugt op, så kan man regne med at indhandlede
sælskindspriser vil falde og her har landsstyret allerede sagt, at der ikke
skal ske en overskridelse af beløbet.
Afslutningsvis skal jeg udtale at
i finanslovsforslaget og efter at man har fastsat indhandlingstilskud til sælskind,
så uanset om KNAPK og grønlandsk sælskind på vegne af fangere vil forhøje
sælskind, så kan man ikke opnå forhøjelse af sælskindspriser uden om
finansloven, og det blev dokumenteret pr. 1. august 2001. Og uanset at KNAPK
var imod, så nedsatte man sælskindspriserne til 250,00 kr.
Og jeg skal præcisere at i
foråret, da rejepriserne faldt for langt ned til det kystnære rejefiskeri, så
fastsatte man minimumspriser for rejer. Så kan man ikke udtale, at det er KNAPK
og Great Greenland, der kan fastsætte priserne, det er os der tog en
mindsteprisbeslutning i foråret. Derfor mener jeg, at denne fremlæggelse er
ikke noget underligt noget og med disse bemærkninger og hvis priserne falder,
så er jeg ikke medansvarlig at fangerne bliver ramt af denne prisnedsættelse.
Tak.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen
og den næste taler, der har bedt om ordet er landsstyremedlem for fiskeri,
fangst og bygder Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Tak.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen
og hans forslag så har partierne Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit der går
ind for landsstyrets forslag, og den afslås nemlig og her er det foreslået, at
man på baggrund af forhandling, så fastsætter man priserne. Jeg mener, at denne
beslutning er hensigtsmæssig fordi vi fra talerstolen, og hvis vi kommer til at
beslutte for fastsætte for alt og alle, så vil det være meget vanskelligt at
begrænse os i fremtiden.
Det er korrekt at der er nogen
sælskind, der ikke kan indhandles i dag og det er på baggrund af, at man har
problemer med markeder. Her er der tale om grønlandssæler og remmesæl sæler og
at Great Greenland er jo blevet godkendt at skulle drive på forretningsmæssige vilkår
og derfor er der meget vanskelligt at skulle blande sig i driften af denne. Og
jeg har ellers fuld forståelse for forslagsstillerens intentioner om at skabe
forbedringer, og det er så et absolut han modsagde her.
Men med hensyn til sælskind i dag,
vil man lave nogen forbedringer til fangererhvervet, ikke kun på økonomisiden.
Man stiler hen imod at fangerkonerne får lettere arbejde, at man så vidt muligt
indhandler saltede sælskind og derudover at man kan skrabe spæk og sådan nogen
indretninger, dem prøver man at opnå og dermed vil fangernes koner og deres
arbejde blive lettere. Man kan eventuelt sige, at det bliver mere rentabelt,
men den tid der bruges til behandling af sælskind, vil blive mærkbart
forbedret, ved at man indenfor disse ordninger, og selvfølgelig kan vi ikke
tage en løsning for hele landet på en gang, men de initiativer man har taget,
det bør vi tage til os med glæde, fordi
man gennemfører lettelser til fangererhvervene.
Og Kandidatforbundet og Per
Berthelsens udtalelser har jeg fuld forståelse for, at de er enig med
forslagsstilleren, men i landsstyret finder vi det vigtigt at man så vidt
muligt fastsætter priserne ved forhandling med organisationerne.
Og med hensyn til de gældende
priser, så har man taget en ordning i henhold til kravet fra KNAPK. De har
lavet en forhandling på vegne af fangerne og de har denne hensigt og i
forståelse, så gennemføre disse priser og det vil sige, at fangerne er
tilfredse med disse gældende priser og jeg håber, at man i fremtiden med hensyn til at det er organisationerne
selv, der forhandler, at man så vidt muligt ikke blander sig ind i deres
forhandlinger herfra.
Hvis disse sørger for det og det
vil være det bedste for hele samfundet. Og her må man også sikre at organisationerne
bliver respekteret.
Og forslagsstilleren nævnte også
at da rejepriserne faldt for meget, så har man øget tilskud. Det er også
rigtigt. Man har gennemført forhandlinger mellem KNAPK og Royal Greenland og da
der ikke kunne indgås et kompromis på baggrund af at priserne på markederne
havde været alt for små, så har landstinget været tvundet til at øge tilskud og
det vil sige, at forhandlingerne har været påkørt. Og hvis vi begynder at tage
nogen beslutninger før de skal, så bør
vi være meget forsigtige med dette.
Og med disse bemærkninger siger
jeg tak til de partier der støtter os, og jeg håber, at de initiativer der
pågår med hensyn til at lette fangernes vilkår, det ville være til gavn i
fremtiden.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Og den næste ordfører og det er
udover ordførerrækkefølgen, Naimangitsoq Petersen, Atassut.
Naimángitsoq
Petersen, Atassut.
Tak. Det er med hensyn til
debatterne om sælskindspriser og på baggrund af, at jeg gerne vil komme med
nogen påpegninger.
At så længe der øges så store
tilskud til sælskind, så plejer man blandt andet ikke at nævne, at behandlingen
af sælskind af Grønland. Der kræver man enormt af fangerkonerne, og jeg mener,
det ikke længere er tilsvarende. Jeg mener, at Great Greenlands tiltag bør være
i stedet for blot at kræve noget stort af fangerkonerne alene. Og jeg
personligt finder det kritisabelt at man øger tilskud af sælskind til Great
Greenland.
Jeg mener, at denne ordning
løsning bør løses på den måde, at de direkte tilføres til fangerne, fordi det
er således at først når sælskindet kommer ned til Great Greenland, så bliver
den vurderet, med hvilke nummer den vil få en normering, og nogen gange, når
man tænker på at sælskindets vej til Great Greenland er jo meget lang, og
dermed bliver den vurderet meget forringet. Jeg mener, at dette forhold bør
løses i fremtiden, således af sælskindstilskuddet direkte ydes til fangerne.
Det kan jo ikke være sådan, at Great Greenland først modtager disse tilskud og
derefter vurdere om disse kan udbetales. Jeg mener, at denne ordning bør løses
i fremtiden, hvis disse tiltag i Grønland er virkelige.
Og det er så mine korte
bemærkninger til det.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Naimangitsoq
Petersen og Josef Tuusi Motzfeldt har bedt om ordet for anden gang.
Josef Tuusi Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja, heldigvis ved juletid på
baggrund af mellem KNAPK og Great Greenland, så har landsstyret debatteret
lettelser om de indhandlede sælskindspriser. Det vil sige at de sælskind der
kom til Great Greenland i 2002 og det er det der har indebåret en forhøjelse og
hermed forslaget om en mindstepris på
500,00 kr. uden et krav til kvalitet. At det er imod kvalitetsstilling
og det er ikke kun småord man har udtalt fra landstingets side, at man i Great
Greenland vurdere flere tusinde sælskind og brænder dem.
Dette har ikke god udnyttelse som
til hensigt og det skal man ikke længere bruge i forbindelse med nyordningen,
og at det er organisationernes forhandlingsret, man her skal respektere. Så må
jeg sige, at fangernes organisation og med hensyn til denne aftale de har
opnået dette. Jeg mener, at vi også politisk bør respekterer dette resultat man
har opnået.
Og med hensyn til Atassuts
ordfører, han nævnte, at man politisk beslutning at fritidsfangerne ikke
længere skal have tilskud ved deres sælskindsindhandling, der står ikke det samme
i finanslovsforslaget. Der står at landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst på
hvilket som helst tidspunkt kan tage beslutning om fritidsfangerne kan få fuld
eller delvis tilskud.
Vi fra Inuit Ataqatigiit vil
hellere se, at vi efterlyser at man får en større udnyttelse af sælskind. Man
snakker om bedre udnyttelse, samt at man vil lade tilskuddet direkte gå til
fangerne. Vi har snakket om udnyttelse af kød og spæk i flere år og i en tid
hvor man efterlyser udnyttelser, dem kommer vi mere indgående på til næste
dagsordenspunkt punkt 158.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Josef Tuusi
Motzfeldt og for anden gang, så har Simon Olsen bedt om ordet.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Ja, først så skal jeg lige udtale
at det er meget meget interessant at vide det som Naimangitsoq Petersen
udtalte, fordi han sagde, at man skal udbetale bonus lokalt ved siden af. Det
interessante i det forhold, det er at bonus skal udbetales når man har opnået
nr. 1 kvalitetsskind og denne bonus er ret stor.
For flere år siden og når man ser
på kvaliteten så er kvalitetsskind nr. 1 og siden dengang man ikke har indført
Great Greenland, så har disse været meget højt placeret med hensyn til kvalitet
og med hensyn til de seneste år, så er denne førstekvalitetsskind er faldet ned
med 25% og derfor er det meget interessant at få at vide, om den stadig er
nedadgående.
Det vil sige sagt med at hvor
at 1.000 sælskind er vurderet som 1.
kvalitet så er ca. 200 alene der opnår udbetaling af bonus og det er meget
mærkbart. Derfor er det meget interessant at få disse undersøgt. Disse forhold
er det lige så interessant at andenkvalitetsskind der skal koste 245,00 kr. om
alle disse kommer derned, været vurderet som andenkvalitetsskind eller om det
er nedadgående med hensyn til kvalitetsvurdering. Derfor fastholder jeg fra
Siumut landsstyremedlemmets indstilling om at disse bliver afslået.
Tak.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Simon Olsen, den næste
ordfører det er landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og bygder Hans Enoksen,
Siumut, ganske kort.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Man skal nok regne med at næste
dagsordenspunkt vil skabe stor debat og jeg skal lige kommentere at de faldne
bemærkninger her, at Naimangitsoq Petersens påpegninger og udover Atassuts ordfører, det vedrører
transportforhold og de problemer han nævnte, det er meget korrekte og det
bruger et meget stort og længere tid og i og med at det tager lang tid for
sælskindet at komme ned til Great Greenland. Det vil sige at den kvalitet man
ellers har fastsat lokalt, den bliver meget forringet, når den kommer derned
til.
Og med hensyn til det tilskud der
ydes, at det skal ydes direkte til fangerne af hans udtalelser. Det kan jeg
ikke blande mig i direkte og det kurser der er blevet afsat til
indhandlingsformændene, det kan man måske eventuelt forstærke. Men jeg har
sagt, at jeg ikke kan blande mig mere inde i de forhold, men man er gået i gang
med at afholde kurser til indhandlingsformændene, og jeg mener, at man kan løse
dette problem bedre i fremtiden. Det vil sige, at der er gennemført flere
forbedrende tiltag og de er pågået af.
Og med hensyn til Josef Motzfeldt
udtalelser, det takker jeg for, at arbejdet så vidt muligt skal tage
udgangspunkt i kvalitet. Og her ved slutningen af september så vil der være
desværre 3.811 sælskind der nået til Great Greenland som er ubrugelige og der
er alt for mange ubrugelige, der koster alt for meget.
Jeg mener, at afholdelse af kurser
f.eks. saltning lokalt det må forbedres, således at vi i stedet for at smide
noget værdifuldt kan være til gavn og at kravene vil være, at såfremt kan tilføres
tilføres til fangerne, så må man lave nogen forbedringer. Vi må blot have nogen
forhåbninger til de, da det allerede er pågået at man i fremtiden kan få
formindsket disse problemer, fordi vi skal jo også have en debat ved næste
dagsordenspunkt.
Så regner jeg ikke med, at jeg vil
komme op til talerstolen igen her under behandlingen af dette punkt.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til
landsstyremedlemmet og den næste er forslagsstiller for en kort bemærkning, da det
er for 3. gang.
Jakob
Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
Tak. For at undgå misforståelse så
skal jeg blot præcisere at i 2002, så er det 36,5 mill. kr. man har afsat og
man regner med at man kan have 90.000 er tørrede sælskind, 50.000 er saltede og
40.000 og lige netop, så regner jeg med præcist det samme i 2003 med 6,5 mill.
kr. forringelse.
Det er derfor denne
tekstanmærkning, at man ikke skal overskride midlerne og fangerne så siger, så
er det nødvendigt at sælskindspriserne ville falde. Det er på baggrund af dette
og det er på baggrund af at man skal være påpasselig på disse, jeg fremsætter
det. Jeg respekterer selvfølgelig flertallets mening.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen,
og den næste ordfører det er Per Berthelsen for anden gang.
Per Berthelsen, løsgænger.
Ja, tak. Fra Inuit Ataqatigiits
Josef Tuusi Motzfeldt og hans bemærkninger, dem kan jeg fortsætte også kan jeg
være med, at man i forbindelse med kvalitetsvurdering af sælskind, at man så
arbejder på baggrund deraf. Men her kom man ind på, at det vi skal bane vejen
for at man skal have en god udnyttelse af fangsterne, det vil sige kød, spæk og
alle andre, de skal udnyttes, det kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Og man kommer
jo ellers til det, men det blev lykkedes ikke.
Jeg sagde, at man hidtil af vores
fangeres vilkår ikke længere er så acceptable, så kan man ikke længere vente på
at kød, spæk og alle de andre, at disse danne grundlag for en korrekt
indtjening. Derfor er jeg enig i dette forslag, fordi det er nødvendigt at man
laver nogen hjælpeforanstaltninger, fordi det er i første omgang, så er det jo
kun den eneste udgangspunkt i sådan hurtig løsning, at man tager beslutning på
baggrund af sælskind.
Kød, spæk og mange andre, at det
kan være gavnligt for fangerne som produkter og tages som et grundlag i deres
erhverv og når det bliver brugt. Og det skal vi arbejde for alle sammen og det
er jeg ikke i tvivl om. Så kan man vende tilbage til at man kan lave prisfastsættelser
på baggrund af kvalitet, men indtil dette sker, så kan vi ikke overse, at der
er nogen der er meget tilbagestående med hensyn til deres økonomi i deres
levevis.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Og Anthon Frederiksen har bedt om
ordet for anden gang fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det er ikke første gang vi
debattere sælskind her i salen og landsstyret burde ellers have haft forståelse
for at sælskind ikke rettes op alene ved kurser. Og her er det flere ordførere
som også dokumenterede og man er også vidende om, at sælskind lokalt fra
kysten, så bliver der godt nok vurderet i dette indhandlingssted, men i og med
at denne bonus først gives, når sælskindet er nået ned til Great Greenland og
den tid det tager fra lokalt ned til Great Greenland, det er det som fangerne
taber penge på.
Når man tog et eksempel med 1.000
sælskind med første kvalitet ved indhandling, og da de så kom ned til Great
Greenland, så er det kun 200 der er blevet vurderet som førsteklasses
kvalitetsskind. Jeg mener at denne tid for fangeren selvfølgelig, at man kan
måske ikke sige, at det ikke er for meget, at hvis man ser, at man har ydet en
dårlig pris, og at han så tager for den.
Og at det er indhandlingsfolkene
lokalt, så er man jo vidende om, at det er nødvendigt at man får løst, fordi
man jo er vidende om, at transporten af sælskind tager meget meget lang tid. Og
at man blandt andet bruger noget som er meget uegnet til at opbevarer sælskind
som er medvirkende til at sælskindskvaliteten forringes. At hvis og såfremt
disse forhold forbedres, så kan man opnå nogen forbedringer her.
At der indhandles flere saltede
sælskind, det kan være en lettelse eller en forbedring, men for eksempel det
man skal behandle i næste dagsordenspunkt og som man kom lidt ind på her, der
må jeg udtale om man alene skal ty sig til sælskind, så er det jo forståeligt,
at det ikke er kun man skal ty sig til i landstinget. Man behøver end ikke at nævne Puisi A/S fordi
det er blot en historie. Det man kan opnår fra sæl og at man kan udnytte dem
meget bedre, så vil det måske blive lidt mere rentabelt for fangeren. Men det
er vejen fra fangerdistrikterne til Great Greenland, det er det man skal løse,
hvis man skal yde flere bonustilskud til fangerne.
Vi siger tak til Anthon
Frederiksen og dermed da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er
dagsordenspunkt 93 færdigbehandlet sålydende, at Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit
går ind for at forslaget afslås og dermed går sagen i sin foreliggende form til
andenbehandling.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Og vi går nu videre til punkt 158.