|
Dagsordenens punkt 92-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, torsdag den 26. september 2002
Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.
Tak. Jeg skal forkorte spørgsmålet.
I de seneste år er der mange indhandlingssteder, der bliver lukket og man har planer om at lukke mange produktionssteder eller fabrikker. Man bygger og etablerer produktionssteder for så og så mange millioner kroner, for så at lade dem ligge ubenyttet hen, selvom de mange råvarer blot venter på at blive hentet lige uden for og det er på tide, at vi gør noget alvor for at udnytte disse.
Det er yderst beklageligt, at der ikke er sket nogen reformer og tilpasninger inden for vores vigtigste erhverv, også på det økonomiske område og eksporten, nemlig fiskeriet og fangsten.
Det bevirker, at man ikke udnytter vore levende ressourcer 100%, selvom vore nærmeste naboer, Island og Færøerne, udnytter hellefisken også...til gavn for økonomien og beskæftigelsen. Med hensyn til de levende ressourcer i Tasiilaq-området, findes der en fiskefabrik i Kuummiut og der findes også store hellefiskebestande, som bygderne ikke udnytter, fordi fiskefabrikken er ude af drift.
De store hellefiskeforekomster kunne desværre ikke udnyttes om vinteren på grund af transportproblemer. Det er blandt andet disse problemer, man skal komme ind på ved indførelse af reformer.
Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik-områdene har mange fjordkomplekser med mange uudnyttede fiskearter og specielt hellefisk. Desværre er det sådan, at det offentlige-ejede virksomheder forhindrer de private, der har lysten og viljen til at være med i beskæftigelsen og produktionen af disse fiskeressourcer.
Disse forhold bør snarest ændres og gør man ikke dette snart, vil problemerne bestå langt ind i fremtiden. Konkurrence er sundt, men vi må også huske på, at når konkurrence er baseret på magtkamp glemmer man mennesket og sætter pengene i fokus. Sker det, glemmer man, at det er samfundet, der ejer disse levende ressourcer og at kun enkelte personer og virksomheder får gavn af det.
Derfor foreslår jeg, at man ikke rafler om vore levende ressourcer i havet og jeg vil gerne vide, hvad Landsstyret har planer om og får løst disse. Tak.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, der kommer med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Hr. Jakobsen begrunder nok sin forespørgsel med, at der er mange indhandlingssteder, der er blevet lukket, og at fiskearter, specielt hellefisk, der ikke bliver udnyttet fuldt ud. Hr. Jakob Sivertsen nævner specifikt problemerne med indhandling af hellefisk i Kuummiut, da fiskefabrikken er ude af drift.
Derudover nævner Hr. Jakob Sivertsen, at specielt forekomsten af hellefisk i fjordkomplekserne i Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik ikke bliver udnyttet fuldt ud.
Landsstyret er enig med Hr. Jakob Sivertsen i, at man i forbindelse med de igangsatte reformer indenfor fiskeriet, også skal se på indhandlings- og fabriksfaciliteterne. Landsstyret har igangsat tiltag til reformer. Det såkaldte Enoksen-udvalg har tilendebragt sit arbejde omkring det kystnære rejefiskeri og har fremsat sine anbefalinger overfor Landsstyret.
Disse anbefalinger er Landsstyret påbegyndt at implimentere. Et udvalg, der skal analysere krabbefiskeriet har begyndt sit arbejde. Det næste tiltag vil være, at der nedsættes udvalg, der skal analysere hellefiske- og jollefiskeriet.
NUKA A/S=s produktionsanlæg i Kuummiut har været lukket i foråret 2001 på grund af problemer med bakterier i vandet i bygden. Produktionsanlægget åbnede igen for indhandling i sommeren 2001 og har ikke siden været lukket.
Der er ingen indhandlingsbegrænsninger i produktionsanlægget i Kuummiut....kan modtage flere fisk end det, der faktisk bliver indhandlet. Der kan være problemer med transport fra fiskestederne til Kuummiut. NUKA A/S har oplyst, at dette problem opstår i islægsperioden og når isen begynder at bryde op.
I perioder kan der i visse byer være problemer med indhandling af hellefisk, idet der sker indhandlingsbegrænsning på grund af større fangster i fisk og rejer, end produktionsanlæggene kan producere.
I visse bygder i hellefiskeområderne kan der være kapacitetsproblemer med indhandlingsbegrænsninger til følge. Disse skyldes produktionsanlæggene fysiske rammer, som ikke nævner indhandling over en vis mængde pr. dag. Udnyttelse af disse produktionsanlæg kan være problematisk på grund af infrastruktuelle begrænsninger, såsom el- og vandforsyning.
For at undgå omfattende indhandlingsbegrænsninger opfordrer Landsstyret selskaberne og fiskerne om, at indlede et tættere samarbejde. Upernavik Seafood A/S har meddelt, at det er ønskeligt, at der indhandles flere mængder hellefisk til selskabets produktionsanlæg i Upernavik kommune, men efter Landsstyrets skøn, bliver hellefisken generelt set udnyttet fuldt ud i Nordgrønland, idet der i de senere år er blevet fanget større mængder hellefisk end biologernes anbefaling.
Efter Landsstyrets vurdering er det ikke i indhandling af hellefisk kapacitetsbegrænsningerne ligger, men i indhandlingen af andre fiskearter. Dette gælder først og fremmest i højsæsonen om sommeren.
Der har i de seneste år været problemer med indhandlingen af rejer om sommeren, idet der har været indhandlingsbegrænsninger i store dele af sommeren. Royal Greenland A/S planlægger at forbedre produktionskapaciteten af rejer ved at indsætte i alt 6 rejepillemaskiner i Narsaq, Sisimiut og Ilulissat.
Landsstyret vil afvente effekten af kapacitetsudvidelsen, før der indledes dialog med Royal Greenland A/S om alternative tiltag for at minimere indhandlingsbegrænsninger af rejer i højsæsonen.
Et andet problem er, at der i dag ikke er produktionskapacitet nok til at indhandle alt den potentielle fangst af torsk. Vi har her i år set tegn på, at torskene er ved at vende tilbage til vore farvande.
Det er da usikkert hvor stort ressourcen vil være i de kommende år og om torskens tilstedeværelse i vore farvande vil være i vore farvande. Landsstyret har derfor valgt, at indsætte indhandlingsskibe, som skal indhandle torsk indtil biologerne har en bedre overblik over ressourcen af torsk.
For at undgå fejlinvesteringer har Landsstyret valgt denne som fremgangsmåde, før der indledes dialog med NUKA A/S om eventuel generel udvidelse af produktionskapaciteten. Fejlinvesteringer kan i sidste ende koste samfundet mange penge.
Hermed har jeg på Landsstyrets vegne besvaret Hr. Jakob Sivertsens spørgsmål. Tak.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Og så er det spørgeren Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.
Ja, fordi vi kan - fordi vi ikke har debat med hensyn til vores spørgsmål, så vil jeg gerne tage Landsstyrets besvarelse til efterretning og jeg håber på, at han peger på flere løsningsmodeller og derfor med hensyn til de vigtige erhverv, at den stadig skal være et erhverv, at man så kommer med nogle grundlag, at man stadig kan være i erhverv i fremtiden og jeg siger tak for besvarelsen.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Ja og således har vi færdigbehandlet punkt 92 og vi går videre til punkt 157