|
Dagsordenens punkt 94-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, torsdag den 3. oktober 2002
Godmand Rasmussen, forespørger, Atassut.
Jeg har forespurgt om Landsstyret vil overveje at igangsætte biologiske undersøgelser af havområderne ved Tasiilaq med det formål, at få afdækket størrelsen af bestandene af hellefisk, krabber og andre kommercielt interessante arter.
Det er bekendt, at Fiskerierhvervet bestemmer Grønlands fremtidige udvikling, men grundet vort lands langstrakthed er der uden tvivl stadig farvande og mange fjorde, hvor man stadig ikke har sikret sig om der findes fiskeressourcer.
Ser man tilbage på de sidste års fiskeri er det nok ikke en fejl at påstå, at krabbe- og kammuslingefiskeri er nyt. Men det er bekendt, at inden man får dokumenteret, om der findes en stabil fiskeriressourcer så gennemføres der et omfattende krabbefiskeri i Vestgrønland. I dag siger man blandt andet, at Royal Greenlands fiskeri med skibe er til skade for ressourcen. Såfremt vi i fremtiden skal gennemføre en stabil eksport af nævnte fiskearter, kan man ikke komme uden om en stabil samhandel med de landet som vi eksportere til.
Derfor vil jeg foreslå. at man i Tasiilak kommune gennemfører en seriøst undersøgelse, for at finde ud af, hvilke fiskeressourcer der findes. For som bekendt findes der fjorde ved Tasiilak, hvor man endnu ikke har gennemført seriøse undersøgelser.
Forventningerne bliver ikke mindre af, at kysten vender ud mod det åbne hav. Jeg mener, at det ikke vi være en fejltagelse, såfremt man udbygger, udvikler fiskeriet i vort lands østkyst, der er tale om et stort kystområde og forventeligt findes der masser af ressourcer. Som vi allerede er vidende om nu er hellefiskefiskeriet allerede nu blevet en del af indtægtskilderne i vort lands østkyst. Men det er beklageligt, at der er skævheder, hvad angår udviklingen af indhandlingsområdet.
Som eksempel har man allerede oprettet en lille fabrik i Sermiligaaq, som indtil nu blot står stille uden at være til gavn. Ja den skulle endt ikke have nogen vægte. Denne form for drift er uacceptabelt. Som bekendt ligger Sermiligaaq tæt på Kulusuk, der er lufttrafikknudepunkt til Island. Derfor bør man også undersøge om snarest ikke kan bane vej for, at man kan gennemføre flytransport af fersk hellefisk til Island, idet såfremt dette kan blive tilfælde, vil dette utvivlsomt blive gavnlig for både fiskernes og landets økonomi. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Godmand Rasmussen, og nu en besvarelse fra Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.
Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut.
Det stillede spørgsmål er forståeligt nok, for vidne om vores levende ressourcer er hele baggrunden for store dele af Grønlands primære erhverv. Det er dog ikke nok at vide at ressourcerne er til stede, der skal også være et egnet erhvervsapperat som kan udnytte ressourcerne. Det vil blandt andet sige mennesker, fartøjer, udstyr, fabriksanlæg og salgsapparat.
Landsstyret har taget som udgangspunkt de biologiske undersøgelse, der spørges om, svarer til det som ofte omtales som forsøgsfiskeri. Til brug af besvarelsen er der indhentet viden fra Grønlands Naturinstitut, hvis besvarelse er vedhæftet dette svar. Med henvisning til de informationer der er modtaget fra Naturinstituttet kan det oplyses, at der har været gennemført en land række forsøgsfiskerier på Grønlands østkyst. Forsøgsfiskeri både udenskærs og udenskærs omkring Tasiilak.
Dette forsøgsfiskeri har givet et godt indblik i hvilke ressourcer som findes og som kan udnyttes. Dette har medført, at der er investeret i forbedringer af fabriksanlæg i Kuumiut og i de 2 indhandlinganlæg. Undersøgelserne har dog også vist, at de fangstrater der kan opnås på hellefisk i de øsdtgrønlandske fjorde kun er 1/4 af, hvad de er i de vestgrønlandske fjorde. Dette vil selvfølgelig være en begrænsning for, hvor store investeringer ressourceudnuttelsen kan bære.
Det skal dog understreges, at der er nok ressourcer til lokal udnyttelse og forsyning af de lokale landanlæg. Undersøgelserne har også skabt et godt kendskab til andre ressourcer. F.eks. forekommer den vestgrønlandske Upiluk-krabbe ikke i Østgrønland, men der kan eventuelt fiskes efter Told-krabber. Amasetter er også til steder, og der har været lavet en forsøgsproduktion.
Så umiddelbart er det Landsstyrets vurdering, at der ikke her og nu er brug for yderligere forsøgsfiskerier. Bliver der i fremtiden brug for flere, skal de planlægges i god tid, og der skal skaffes finansiering. En alternativ mulighed er, at det indpasses i Naturinstituttets arbejdsplaner via beslutninger i bestyrelsen. Afslutningsvis kan jeg kun sige, er der konkrete problemer med indhandlingen på fabriksanlæggene omkring Tasiilak, så må fiskerne opfordres til at henvende sig til NUKA A/S.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Forespørgeren Godmand Rasmussen med en bemærkning.
Godmand Rasmussen, forespørger, Atassut.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, men jeg håber at man vil foretager yderligere undersøgelser, og som det allerede blevet udtalt, kan man ikke foretage alt for mange forsøgsfiskerier. Men jeg håber selvfølgelig, at en yderligere undersøgelse vil kunne give bedre indsigt i forholdene.
Jeg blev her til morgen ringet op fra en fisker fra Nordgrønland, at de store skibe også er til gene for den lokale befolknings fiskeri og udnyttelse at fiskeriet.
Jeg håber derfor, at man i fremtiden også først skal have flere detaljerede undersøgelser, før man går i gang med forsøgsfiskeriet. Man kan ikke blive ved med at hæfte lid til at forsøgsfiskerne foregår som de skal efter reglerne, vi må alle holde øje med forsøgsfiskerne, også bliver udført korrekt. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Godmand Rasmussen. Vi er så færdige med punkt 94.
Og det næste vi skal behandle er punkt 116. Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at igangsætte forsøgsfiskerier i de Østgrønlandske fjordsystemer, eventuelt i samarbejde med Island, således at det kan afklares om der er basis for et kommercielt bæredygtigt fiskeri i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit?
Og forespørgeren er Jakob Sivertsen, Atassut.