Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 88-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

5. mødedag, fredag den 27. september 2002

 

 

Dagsordenspunkt 88

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre en ny vakantbo­ligordning i forbindelse med tiltrædelse på et nyt arbejde, i medfør af hvilke der fastsæt­tes faster takster for værdien af vakantboliger afhængig af kvadratmeterstørrelse, antal rum og møblering. Medarbejderen beskattes af værdien af disse takster, mens arbejds­giveren betaler den fulde vakantindkvartering.

(Mogens Kleist, Kandidatforbundet)

 

Mogens, Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg skal ikke gentage overskriften. Jeg har følgende begrundelser for dette forslag til beslut­ning. Som bekendt har kommunerne og Hjemmestyret måtte leje boliger på det private bolig­marked for at skaffe boliger til deres ansatte.

 

Det resulterer i, at der betales meget høje priser for leje. Vi hører, at der sommetider betales op til 20.000 til 30.000 kr. i husleje om måneden. Under sådanne vakantindkvarteringer beta­ler de ansatte intet i op til flere år.

 

På den anden side er der mange der må spare og spinke for at klare sig om måneden. Det viser, hvor stor en skævhed boligmanglen resulterer i. Vi hører til tider, at visse ligefrem udnytter vakantboligen og boligordningen således, at de bare flytter til en anden arbejdsplads for at få tildelt en ny vakantbolig. Vi må siger, at flere personer på vakantboliger på grund af boligmanglen.

 

Ved en sådan vakantboligordning bruger samfundet mange millioner kroner hvert år. Derfor vil jeg fremsætte et forslag til beslutning om, at man indfører en betaling eller bidragsordning ved tildeling til udligning til samfundets udgifter. Hjemmestyret har i år 2000 brugt mindst 57 mio. kr. til vakantboligordningen.

 

Det kan overvejes om fuld skattebetaling kan indføres, dermed kan huslejeudligningen opnås eller det kan undersøges andre muligheder, og det er et alvorligt problem, og derfor håber jeg, at ved mit forslag, at jeg kan motivere Landstinget til en åben debat med henblik på at hindre en udnyttelse af boligmanglen. Tak.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til forslagsstilleren, og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med en besvarelse.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.

Tak. Landstingsmedlem Mogens Kleist rejser i sit forslag centrale og interessante spørgsmål, som har været debatteret her i salen ved flere lejligheder. Der er tale om et område som er særdeles problematisk, idet det på samme gang berører forhold af ansættelsesmæssig karakter, forhold af boligpolitisk karakter, og forhold af økonomisk karakter.

 

Indledningsvis vil jeg tillade mig, at fremhæve en vakantbolig er et nødvendig onde. Hensig­ten med en vakantbolig er, at den skal anvendes i den forholdsvise korte tidsrum, der ligger imellem en nyansat ankomst til byen, og det tidspunkt som pågældende permanente bolig er klar til indflytning.

 

Flere steder på kysten virker vakantboligordningen efter hensigten, og de ansatte er vakantind­kvarteret i et ganske kort tidsrum. For Nuuk gælder derimod helt andre forhold. Nuuk by er præget af voldsom stor mangel på bolig - både til personale og til almindelige boligsøgende.

 

På baggrund af et retspolitisk ønske om, at tilgodese de boligsøgende fra den almindelige boligventeliste vedtog Landstinget på sin efterårssamling 1996, at maksimalt 50 % af ledig blevne boliger måtte anvendes til personaleboliger. For en by som Nuuk, hvor der i 1996 allerede var katastrofal mangel på bolig til såvel personale som den almindelige boligsøgende, medførte Landstingets beslutning et øget pres på personaleboligområdet.

 

I Nuuk fraflyttes i gennemsnit 600 boliger pr. år. Af disse udgør 400 boliger personaleboliger. Beslutningen om, at maksimalt 50 % af de fraflyttede boliger kunne anvendes til personalebo­liger fik således den konsekvens, at der årligt i perioden 1997 og til og med 1999 fraflyttedes 100 personaleboliger flere ind der kunne genanvendes. altså der blev i perioden akkumuleret et behov til en personalebolig på over 300 stykker.

 

I efteråret blev landstingsforordning om lejeboliger ændret således, at bestemmelsen om mak­simalt 50 % til personaleboliger blev ophævet. I stedet skulle Landsstyret efter forhandling med de enkelte kommuner fastsætte indbyrdes fordelingsforhold mellem de forskellige bolig­formål.

 

I februar 2002 blev der indgået en aftale mellem Landsstyret og Nuuk kommunea om, at en personalebolig som fraflyttes automatisk genanvendes som personalebolig, ligesom halvdelen af øvrige fraflyttede boliger kan anvises som personalebolig.

 

Status i dag er således, at de indbyrdes bolig har fordelingsforhold mellem de forskellige boligformål atter er som det var i efteråret 1995, dog med den krølle at puljen af personalebo­liger har mistet over 300 fysiske boliger til fordel for den almindelige venteliste. Der er såle­des både kort og langsigtede tiltag til, for at rette op på dette forhold.

 

Landsstyret har taget det første skridt ved at udarbejde et cirkulære om den maksimale husleje, der kan betale ved leje af private boliger. Landsstyret arbejder endvidere på at sikre, at der udvises af større ansvar ved ansættelse af personale med ret til anvist bolig. Landsstyret skal endvidere at f.eks. en person fra Sisimiut som har søgt en stilling i Nuuk, og hvor til der anvi­ses bolig efter gældende regler, og som rejser der til har krav på at blive indkvarteret indtil arbejdsgiveren kan opfylde sin del af aftalen, og stille en bolig til rådighed.

 

Ofte medfører den vakante indkvartering at den ansatte og dennes familie hyppigt skal flytte mellem midlertidige boliger. Nogle familier med børn har således måtte flytte mellem 9 for­skellige boliger inden de fik anvist en permanent bolig. Det ville næppe fremme deres forstå­else for det trængte boligmarked i Nuuk, såfremt de skulle betale for at blive flyttet rundt med.

 

Nyansatte er rejst tilbage igen, fordi de midlertidige boligvilkår var så utilfredsstillende, og uoverskuelige. Derfor vil det fortsat være en land proces, at normalisere vakantboligmarkedet, således at en ansat alene ganske kortvarig midlertidig indkvarteres på arbejdsgivers regning. Arbejdet er begyndt, Landsstyret og Nuuk kommune har en god dialog, og det er Landsstyrets håb, at det konstruktive samarbejde også under denne samling understøttes af Landstinget, således TAT de personer, der venter på personaleboliger kan nyde godt af vores indsats.

 

Et forslag om beskatning af værdien af en vakantbolig vil have den konsekvens, at den ansatte kommer til at betale for vakantperioden, men betalingen vil kun svare til skatten af værdien, ligesom betalingen vil ske efterfølgende og i øvrigt blive fordele samt skat mellem kommune og Landskassen.

 

Skal der betales for vakantbolig er det efter Landsstyrets opfattelse i givet fald må ske direkte til modtager og med beløbet eller værdien og ikke indirekte og efterfølgende via skatten. Landsstyret finder ikke at denne metode er hensigtsmæssigt, og medvirker til løsning af bolig­problemet i Nuuk.

 

Landsstyret kan således ikke på nuværende tidspunkt anbefale, at Landstingsmedlemmet Mogens Kleists forslag nyder fremme på nuværende tidspunkt.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Og nu er det partiernes, Kandidatforbun­dets og løsgængernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører, Tommy Marø.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Tak. Jeg vil ikke læse den lange overskrift. Efter at vi i Siumut har haft stor og grundig dis­kussion af Landstingsmedlem Hr. Mogens Kleists beslutningsforslag af beskatning i forbin­delse med vakantbolig i Grønland har vi følgende bemærkninger.

 

Først er vi glade for Hr. Mogens Kleists klare og forståelige fremlæggelse, da det harmonerer med vores tidligere fremlæggelse, og er blevet fremført igennem vores medlemmer af Revi­sionsudvalget, og da det i forbindelse med Boligmanglen i Grønland og i særdeleshed i stor­byen i Nuuk er det svært at acceptere, at det stade i alt for stor brug den meget bekostelige vakantindkvarteringer.

Det seneste år er regelsættet om lejerboliger revideret i stor omfang, og priserne tilpasset efter husstandenes størrelse. Således er det hensigten at tilpasningen sker efter familiernes indtæg­ter, og boligerne tilpasses efter husstandens størrelse. Endvidere har vi tidligere med henblik på at formindske boligmanglen i Grønland og ikke mindst i Nuuk overfor hjemmestyreejede virksomheder krævet, at de selv må begynde at bygge personaleboliger for deres ansatte. Og glædeligvis bliver dette gennemført, hvor flere byggerier er gået i gang. Alligevel kan vi i dag se, at udgifterne til vakantudgifter til virksomheder under Grønlands Hjemmestyre ikke er små, ligesom det kan ses i de årlige regnskaber.

 

Den nuværende ordning med vakantboliger med uden betaling eller uden yderligere forpligti­gelser har uden tvivl store økonomiske konsekvenser for Grønlands Hjemmestyre og kommu­nerne. Og man kan ikke se bort fra det mulige misbrug som forslagsstilleren også nævner at have kendskab til.

 

Derfor vil vi med hensyn til problemet fra Siumut opfordre Landsstyremedlemmet for Økono­mi, at finde tiltag med en tidsbegrænsning af vakantindkvarteringen. Fra Siumuts side mener vi ikke at det er hensigtsmæssig for ligelige vilkår at andre boliglejere som er omfattet af store forpligtigelser til at betale hus´leje, at vakantindkvartering ikke har betaling og nogle gange kan vare op til 3 år med rokering fra bolig til bolig, som forslagsstilleren også fremhæver dette under sin fremlæggelse.

 

Til slut er vi enige med Landsstyret i, at de for nuværende ikke kan godkende forslagsstil­lerens beslutningsforslag om at indføre en ordning. Alligevel vil vi være åbne hvis Lands­styremedlemmet kan inddrage vores ovennævnte bemærkninger. Tak.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Dernæst er det Atassuts ordfører, nemlig Godmand Rasmussen, værsgo.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Mogens Kleist har fremsat et forslag om vakantboliger på grund af for store udgifter i forbindelse med ordningen. Emnet har været debatteret her i salen flere gange tidligere uden yderligere beslutning.

Endvidere kan vi ikke acceptere, at disse meget høje huslejepriser ikke kan fortsætte. Vi har boligmangel her i Grønland, og det er vi bekendt med allesammen. Og vi skal heller ikke glemme hvad angår vakantboliger er meget dyre for samfundet, og er en meget stor økono­misk byrde. Derfor har Atassut igennem længere tid ikke kunne acceptere disse forhold. Atas­sut finder det meget væsentligt, at der bygges flere boliger, for at kunne komme over bolig­problematikken, og vi fastholder dette standpunkt.

 

Forslagsstilleren har nævnt år 2000. hvor man har brugt mindst 57 mio. kr., og det er et meget højt tal. Det kan ikke være meningen, at vi i samfundet fokuserer vores økonomi på vores svagheder, og dermed begrænser boligbyggeriet. Selvom vi er bekendt med at landet ikke har råd til disse tilstande. Derfor er det nævnt i forslaget, at problemet vil fortsætte, hvis vi ikke gør noget ved det.

 

Som sagt er Landsstyremedlemmet i sin bevarelse, så man altså kunne acceptere en vakantbo­lig uanset hvad man mener om det. Det er ligesom om, at vi skal til at sikre, at det ikke er den bedste løsning af man søger en arbejde uden at have sikret sig en bolig, selvom det måske vil være muligt at etablere afdelinger i de enkelte byer. Det kan jo ikke være meningen, at selvom den ansatte er betalingsgivende, så giver man bare en gratis bolig til vedkommende.

 

Som sagt har vi nævnt 57 mio. kr., og hvis de kan omrokeres til boligbyggeri. Lad os allesam­men erkende, at centraliseringen er startet for tidlig her i Grønland, fordi vi er bekendt med, at vi har brug for flere boliger. Vi skal jo bedre ... allesammen, så hvem har ikke sagt, at jeg ikke skal kunne overtage en stilling, hvis jeg altså ikke får en bolig tillige. Det er altså en ordning som vi ikke alt sammen kan acceptere.

 

Vi er bekendte med, at der har været fremme et forslag om, at et byggeri af personaleboliger, her var der udgangspunktet, at der skal være boliger til familierne. Vakantboligordningen er ligesom om, at den er en hæmsko for andre aktiviteter her i landet. Hvis vi ser på de tidligere år, så har vi uforbrugt midler indenfor anlægsområdet, selvom vi er bekendt med at der er stor boligmangel her i Grønland. Hvis vi skal kunne se på de forhold i vores vurdering, så må vi effektivisere vores forvaltning.

 

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyremedlemmets besvarelse til efterretning og henvi­ser til en yderligere vurdering i Skatteudvalget.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Dernæst er det ordføren for Inuit Ataqatigiit, Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Som følge af den store boligmangel indkvarteres mange i vakantboliger i forbindelse med tiltrædelse af et nyt arbejde. Det medfører meget store udgifter som ikke er værdiskab­bende. Dette bemærkedes også af Inuit Ataqatigiit som alvorligt i 1. behandlingen af Finanslo­ven.

 

Derfor har Inuit Ataqatigiit god forståelse for Mogens Kleists forslag om beskatning af va­kantboliger. Dertil mener Inuit Ataqatigiit, at der må ske en nøjere undersøgelse af, hvorvidt vakantboliglejerne forelægges at betale som almindelige lejere eller som foreslået skal betale skat. Dertil tænkes også på en smidigere ordning.

 

Inuit Ataqatigiit opfordre at spørgsmålet overgives til Boligudvalget til viderebehandling, da vi mener, at dette bør undersøges og vurderes nøjere. Tak.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Tak. Dernæst er det Benedikte Malte Møller, Kandidatforbundet.

 

Benedikte Malte Møller, ordfører, Kandidatforbundet.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre en ny vakantboligord­ning, vi har følgende bemærkninger.

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre en ny vakantboligord­ning i forbindelse med tiltrædelse på et nyt arbejde, i medfør af hvilken der fastsættes faster takster for værdien af vakantboliger afhængig af kvadratmeterstørrelse, antal rum og møblering. Medarbejderen beskattes af værdien af disse takster, mens arbejdsgiveren betaler den fulde vakantindkvartering.

 

Landstingsmedlem fra Kandidatforbundet Mogens Kleist har i henhold til Landstingets Forret­ningsorden ' 32 stillet landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre en ny vakantboligordning i forbindelse med tiltrædelse på et nyt arbejde, i medfør af hvilken der fastsættes fast takster for værdien af vakantboliger afhængig af kvadratmeterstørrelse, antal rum og møblering.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at Grønlands Hjemmestyre og kommunernes manglende op­førelse af personaleboliger i Nuuk har betydet, at det offentlige har måtte ty til leje af private huse efterhånden med den uheldige konsekvens, at udlejningen af boliger er blevet indtægt­skilde idet det offentlig betaler betydelige beløb for at leje sin ind på det private boligmarked.

 

I disse sparetider finder vi det uacceptabelt, at der bliver brugt så store beløb til indkvartering af ansatte indenfor det offentlige, idet man på den anden side nu føler sig tvunget til at spare på tilskud til blandt andet sporten, tilskud til organisationer, Kulturråd og andre ting, som samfundet umiddelbart har stort brug for.

 

Men til trods for disse tiltag, men tiltrods for disse tiltag bruger man betydelige beløb til ind­kvartering af ansatte indenfor det offentlige. Almindelige arbejdere gør alt hvad de kan for at fastholde deres arbejde for derved at sikre, at de har råd til deres økonomiske forpligtigelser, det til trods for, at det kan være svært for dem, at sikre deres eksistens.

 

Der er tale om boligmangel, den vil jeg ikke undgå at nævne, den store boligmangel på resten af kysten, og jeg er overbevist om, at den store boligmangel sagtens kan afhjælpes ved fornuf­tig brug af midlerne. Vi er bekendt med, at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne ved fælles finansiering sikrer gode boligforhold for vores ældste, men Grønlands Hjemmestyre må vise endnu bedre vilje til fælles finansiering med kommunerne for fortsat at sikre, at der bliver gode boliger, bl.a. ved brug af en del af lejeudgifterne til privat indkvartering

 

Vi er også bekendt med, at det offentliges leje af privat indkvartering er en væsentlig ind­tægskilde for udlejerne, for det er også et faktum, at udlejning af privatboliger til det offentli­ge er blevet en levevej for nogle udlejere, og dette bør stoppes, og man bør i stedet indføre en ordning, hvor man betaler en leje som svarer til boligens reelle værdi. Boligmanglen afsted­kommer tunge problemer, og vist vi opfører bolig til de mange boligsøgende, det være sig uddannelsessøgende, unge der er ved at afslutte en uddannelse, og vores ældste er tiden inde til at reducere lejeudgifterne til privat indkvartering. Kun på denne måde vil vi opnå en mere for samfundet retfærdig brug af tilgængelige midler.

 

Vi skal derfor fra Kandidatforbundet udtale vores fulde støtte til forslagsstilleren. Vi kan jo heller ikke blive ved med at acceptere, at en del medarbejdere som ellers har fået tildelt bolig søger andre græsgange uden at blive tillagt økonomiske forpligtigelser, og tiden er således også inde til, at der bliver sat en grænse for det offentliges brug af millioner til privat indkvar­tering, og det kan gøres ved, at der bliver indført en ordning, hvor der fastsættes takster der svarer til boligens reelle værdi.

 

Og når indtægterne begynder komme ind, kan midlerne bruges til bedre afhjælpning af bolig­manglen. Vi anbefaler, at forslagets indhold underkastet en seriøst behandling i det relevante udvalg.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Tak. Dernæst løsgængeren Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg mener, at forslagsstilleren har ramt plet ved at fremsætte et forslag om et problem som er fejet ind under gulvtæppet. På den anden side, så har jeg det vi har forbigået, så har andre fundet frem til en indtjeningsmulighed, hvor andre ikke betaler husleje i flere år. Det er de bolighajer jeg snakker om her.

 

På den anden side har jeg forståelse for problemets alvorlige karakter. Man kan måske finde frem til en løsningsmodel ved at bygge flere personaleboliger. Landsstyret har haft til hensigt at sætte et loft for udlejning af privates udlejningsboliger. Dette har medført yderligere proble­mer.

 

Vi skal heller ikke glemme at der findes flere byer, hvor der er firmaer der gerne vil have personaleboliger til deres egne ansatte. Det er netop nogle af disse firmaer, som så lejer boli­ger af højere end den takst som er sat fra Hjemmestyrets side. Det kan man ikke gøre noget ved politiske, idet bolighajerne har frit spil, hvis vi ikke er opmærksomme på det, i disse år.

 

Forslagsstilleren påpegede et problem, hvorfor man bor i vakantboliger uden at betale for det, og det er det jeg har svært ved at sluge med hensyn til den almindelige befolkning. Det er et interessant forslag, som ikke kan løses, så i den forbindelse vil jeg bede Landsstyret om, at rette op på forholdene. Nemlig ved at bygge flere personaleboliger til deres ansatte.

 

Altså jeg går ind for behandling i udvalget.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Dernæst er det forslagsstilleren Mogens Kleist, og efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til de faldne bemærkninger fra partierne og Kandidatforbundet. Problemet er meget alvorligt i vores dage. Som eksempel kan jeg nævne et stort firma Skanska, hvor de så har måtte trække sig tilbage fra Grønland fordi det er så dyrt med personaleboliger her i Grøn­land, selvom det er en koncern med en omsætning på over 100 mia. kr.

 

Jeg mener endvidere, at hvis vi altså skal løse problematikken, lad os finde frem til løsings­muligheder. Jeg har nævnt nogle muligheder, nemlig lad mig fremkomme med et eksempel. Det er en person som har ventet på en personalebolig, og efter 1 år i vakantboliger i 1 år, så ventet vedkommende tilbage til Danmark, idet vedkommende forstod at vedkommende ikke havde råd til at betale husleje.

 

Ja der er flere eksempler på, at folk venter på en personalebolig, hvor de så når de får så anvist en personalebolig efter en vakantbolig, så søger de et andet sted hen f.eks. i kommunen for at forblive i vakantordningen. Vi kan ikke se bort fra problematikken.

 

Derfor må vi i dag spørge, hvem der er gjort til millionærer i forbindelse med boligproblema­tikken. Ja Hjemmestyrets som har vakantboliger i Nordbo, og de skovler penge ind, og der findes flere som også skovler penge ind, og det er derfor problemet er meget alvorligt, og det er derfor vi allesammen skal prøve på at løse problemet. Der er henvisning til udvalgsbehand­ling, og jeg håber på at udvalget vil være åbne for behandlingen af denne sag.

 

Jeg har nævnt et eksempel med en skattebetaling for denne ordning, men jeg håber, at vi kan finde frem til en løsning, der kan tåles af hele samfundet. Ja der findes jo personer her i landet, som må have 2 arbejder for at kunne klare økonomien, hvor der så er andre personer som bor i vakantboliger uden at betale 1 øre. Det er derfor mig en glæde, at Atassut Godmand Rasmus­sen har nævnt det i problemet.

 

Selvom vi bygger boliger, så kan vi ligesom ikke komme over problemet, også fordi vi er begyndt med at centralisere her i Nuuk. Hvad med Nukissiorfiit , hvad med at flytte dem til Narsaq eller Qasigiannguit. De optager en meget stor plads ved at have en plan, ved at have deres centrale kontor i Nuussuaq..., det er til den store administrationsbygning. Hvorfor kan vi ikke flytte disse aktiviteter ud til kysten ? Det er derfor vi her i Hjemmestyret, at vi skal vide, at vi har en del af skylden for denne boligsituation.

 

Mange virksomheder under Hjemmestyret de kan eventuelt flyttes til andre byer på kysten. Det må vi også tænke på, således at vi også kan være med til at mindste boligproblemet her i Nuuk. Jeg har også stor forståelse for Landsstyremedlemmets besvarelse, således at de også er åbne for eventuelle andre løsningsmodeller.

 

Og jeg håber, at man også behandler sagen i udvalget, og efterfølgende fremlægges til Lands­styret.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Tak. Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. Jeg vil også gerne sige tak til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Jeg vil godt lige understrege, også fordi forslagsstilleren har nævnt et tal, at man bruger 57 mio. kr. til vakantboliger, det er den samlede udgift der her er tale om, det er rejser, stillingsopslag og afsættelse af gods, det er så det hele, der koster 57 mio. kr. Men hvad angår udgifterne til vakantboliger, så har man brugt 21,5 mio. kr., det skal man lige have i baghovedet.

 

Men alligevel er tallet meget højt, og det er derfor vi fra Landsstyret også vil prøve på at mind­ske vakantordningen, hvor vi så har startet forskellige initiativer, og jeg har nævnt, at vi er optaget af forhandlinger med Nuuk kommunea, hvor vi så har opnået gode resultater. Såle­des at vi finder frem til bedre muligheder med hensyn til personaleboligerne, nemlig fordi man altså udhuler personaleboliger ydermere, så vil det også blive endnu mere svært for det offentlige.

 

Vi har også fremsat flere lovforslag, for derved, at kunne forbedre boligsituationen. Dette vil også medføre store konsekvenser for det offentliges boligudlejning. Hvad angår vakantboli­gordningen, så er det ligesom om, at der bliver sagt, at der ikke er nogen retningslinier i denne sammenhæng. Det er ikke helt korrekt, selvfølgelig er der instrukser i forbindelse med anvis­ning af vakantboliger, og de gælder stadigvæk.

 

Jeg mener, at vi allesammen skal kunne tro på, at enhver familie, at hvis de skal have et trygt hjem, og hvis de så også skal varetage deres arbejde, at de har krav på et trygt hjem. Og hvis vi har nok af boliger, så vil vi kunne løse det problem vi snakker om her, også fordi det vi vil opnå er en meget kort periode, hvor man så kan bruge vakantboliger, men vi har i dag ikke nok af boliger.

 

Derfor må man også ty til private boligudlejer, og vi har i de senere år set, at deres takster efterhånden er blevet forhøjet især her i Nuuk, og efterhånden kan vi ikke stiltiende kan ac­ceptere det, så har Landsstyret fastsat et lov for huslejebetalingen, og jeg mener også, at det har haft en god effekt.

 

Hvis vi opkrævede lejer af vakantboliger igennem skatter eller ved en opkrævning af en husle­je, det vil få negative konsekvenser, det kan vi regne med, nemlig fordi de der bor vakant. f.eks. den familie der har måtte flytte 9 gange, de vil altså ikke kunne acceptere, hvis de skal flytte 9 gange mod betaling. Men man skal kunne tilbyde disse folk en vakantbolig indtil de kan få deres egne bolig

Vi skal også regne med, at hvis vi skal kræve betaling, så skal vi også få det igangsat i forbin­delse med vores forhandlinger med forskellige organisationer. Så vil de også kræve, at vi også tager hensyn til den betaling af deres medlemmer som de betaler i forbindelse med brugen af vakantboliger. Derfor kan jeg ikke se nogen fordel i hvor meget vi kan få ud af det.

 

Det er derfor jeg mener helt bestemt, at det er det bedste for det offentlige, at vi skal være vågne overfor boligbyggeri. Når vi så har nok af boliger, så vil de problemer i dag snakker om forsvinde.

 

Sålænge der er så store problemer, så må vi også, det er kun godt, at der er nogle der fremsæt­ter forslag i forbindelse med så store problemer. Og jeg er helt enig med Mogens Kleist i, at han fremsætter et forslag, og det kan jeg gå ind for, men jeg mener, og Landsstyret mener, at hvis vi skal løse det, så har vi kun en vej ud af problematikken, nemlig ved at bygge flere boliger. Vi har også undersøgelser i gang med vakantboligerne, hvorledes vi kan bygge flere boliger, således at de hurtigere kan komme ud af problematikken.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Tak. Dernæst er det Mogens Kleist. Jeg skal lige påminde om ud fra de faldne bemærkninger, så kan forslaget indbringes til to forskellige fagudvalg.

 

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg mener, at Landsstyret må være åbne overfor eventuelle løsningsmodeller, som har været fremme her i Landstinget. Derfor kan Landsstyret ikke endsiget påpege en løsningsmodel. Derfor ser jeg frem til at sagen bliver behandlet i udvalget, for at finde frem til eventuelle løsningsmodeller

 

Jeg nævnte blot Nukissiorfiit som et eksempel. Hvor mange boliger har Nukissiorfiit behov for ved at bygge et sådan stort centralt administration. Lad os tænke på kysten, det er ligesom om, at vi uhæmmet centralisere samtlige Hjemmestyrets virksomheder her til Nuuk. Det kan koste mange penge for de enkelte kommuner. Jeg er også bekendt med, at de forskellige kom­muner har været åbne overfor eventuelle kommuner, f.eks. i Tasiilak, da filatilien blev flyttet til Tasiilak. F.eks SULISA A/S, hvilken virkning har det haft Maniitsoq kommune, det er altså den lignende situation som vi må efterlyse i den sammenhæng.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og tiden er udløbet, og jeg skal lige også erindre, at de offentliges ansatte vakantbolig situa­tion vi her snakker om, der er ikke private personaleboliger vi snakker om.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med afsluttende bemærkninger, Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi. Atassut.

Tak. Jeg vil blot sige til forslagsstilleren, at selvfølgelig er det Landstinget i forbindelse med deres arbejde i udvalget, som så kan finde frem til nye ideer i forbindelse med bekæmpelsen af boligmanglen. Jeg understreger blot denne sammenhæng, og det siger vi også fra Lands­styret, at vi gør altså ikke ind for en betaling for vakantboliger, det er bare det vi siger.

 

Der blev ellers sagt fra ordstyren, at der sker en centralisering, så må Mogens Kleist fremkom­mer med et særskilt eller et andet forslag desangående. Men hvad angår byggeri af boliger, det er altså privatboligbyggeri, som også vil danne grundlag for hovedkontoret. Tak.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Der er ikke flere markeringer. Og sagen skal til Boligudvalget og Skatteudvalget, og hermed er vi færdige med punkt 88.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og det næste punkt det er punkt 33. Rapport til Grønlands Landsting fra Arbejdsgruppen til revision af regler og vederlag og pension til medlemmer af Grønlands Landsting og Lands­styre.

 

Og her er det Landstingsformanden der skal fremlægge, Daniel Skifte. Og denne rapport som vi skal behandle her, at hvis man skal kommentere den, så er det 30 minutter for partiordfører­ne, og efterfølgende 15 minutter, og for almindelige medlemmer 10 minutter, og det samme ved 2. omgang. Værsgo, Landstingsformand, Daniel Skifte.