|
Dagsordenens punkt 87-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, fredag den 27. september 2002, kl. 13.05
Naimánngitsoq Petersen, forslagsstiller, Atassut.
Tak. I henhold til 32 har jeg følgende forslag til fremlæggelse. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyrets pålægges at arbejde for, at Qaanaaq kommune får en større del af Landskassens skatteindtægter fra Pituffik. Baggrunden for dette forslag er, at Pituffik er beliggende indenfor Qaanaaq=s kommune grænse.
I dag betaler medarbejderne på Pituffik kun skat til Landskassen, og jeg mener, at der bør rettes op på dette, og dermed foreslå jeg at Qaanaaq kommune får en større del af Landskassens skatteindtægter fra Pituffik Det er blevet helt nødvendigt, at få løst dette, da Qaanaaq kommunes andre økonomiske muligheder er meget begrænsede.
Ved at få en del af skatteindtægterne fra Pituffik kan man danne grundlag for forbedret erhvervsudvikling. Derudover vil disse blive til stor hjælp for anlægsarbejder, samt andre udviklingsarbejder ved at man får de manglende midler,. i og med at Qaanaaq kommune får en større del af skatteindtægterne fra Pituffik.
Der er behov for penge til service overfor børn og unge samt ældreservice. Endvidere til forbedring af beskæftigelses- og erhvervsmuligheder for fangere, derfor foreslår jeg, at Qaanaaq kommune får en større del af Landskassens skatteindtægter fra Pituffik.
Med håb om, at mit forslag vil blive stillet overgiver jeg hermed sagen til Landstingets behandling.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Landsstyret deler Landsstyremedlemmets udsagn om Qaanaaq kommunes økonomiske grundlag og muligheder er meget begrænsede i lighed med visse andre kommuner. Netop derfor er skatteudliningsordningen indrettet med udligning til de økonomisk svageste kommuner.
skatteudligningen betyder, at kommuner med et indkomstgrundlag på over 120 % af det gennemsnitlige kommunale indkomstgrundlag betaler til de kommuner der har et indkomstgrundlag som er mindre 90 % af det gennemsnitlige indkomstgrundlag. Skatteudligningen udligner således Qaanaaq kommune op fra et indkomstgrundlag på 64.6 % til 88,3 % af lands gennemsnittet. Med et samlet udligningstilskud på 8.299.000 kr. i 2003, hvilket skal ses i sammenhæng med kommunens egne skatter på ca. 12 mio. kr. i 2001.
Spørgsmålet er en anden og eventuelt større udligning er til stede er til overvejelse i de grønlandske kommuners landsforening baseret på en redegørelse om skatteudligningen af den 11. marts 2002.
Landsstyret kan ikke tilslutte sig Landstingsmedlemmets forslag om, at få andel i skatteprovenuet fra Pituffik. Et forslag som kommunen i øvrigt har fremført ved flere lejligheder. Derimod vil Landsstyret i givet fald støtte op omkring et fælles kommunalt ønske om en anden og stærkere skatteudligning. Tak.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så går vi videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Forinden vi går videre siger vi tillykke til Otto Steenholdt der fylder år. Først er det Siumuts ordfører, Simon Olsen.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut finder vi forslaget meget interessant, og vil være med til at behandle det. Vedrørende forslaget mener vi, at man nøje må vurdere kommunernes andel i udligningsordningen.
Fra Siumut er vi enige med Landsstyret med, at man må afvente KANUKOKA=s bebudede arbejde omkring udligning af skatterne kommunerne imellem. Vi er enige i kravet om revisionen af udligningsordningen som anvendes overfor de svagere kommuner, og Siumut vil som sædvanlig tror være med i dette arbejde. således skal vi udtale følgende. Kommunen har allerede mulighed for at tjene penge på Pituffik, idet befolkningen i Qaanaaq kan tage arbejde i Pituffik.
Vi skal opfordre til bedre strukturering af denne mulighed gennem samarbejde med Greenland Ressources som vi er medejere af. Vi mener også, at kommunen og Hjemmestyret kan samarbejde herom ved at forpligte Greenland Ressources.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Simon Olsen. dernæst er det Atassuts ordfører, Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
For det første skal jeg bemærke, at den danske udgave er endnu ikke færdig. Vedrørende forslaget for Landstingsmedlemmet om at Landsstyret pålægges, at arbejde for at Qaanaaq kommune får en større del af Landskassens indtægter fra Pituffik, har vi følgende bemærkninger fra Atassut.
Vi har stor forståelse fra de fremførte betragtninger. Det er ikke de bedste vilkår kommunerne lever under økonomisk, og skatteindtægterne er meget lave i forhold til andre. Og hvad angår udviklingen i kommunen generelt, så er der i disse dage behov for bedre muligheder.
Hvad angår forslagsstillerens forslag, så skal der en nærmere vurdering af forholdene, hvilke konsekvenser det eventuelt kan få, og hvilke andre eventuelle konsekvenser for andre kommuner også skal tages med. Det er ikke unikt, at foretage sådanne vurderinger, fordi vi har lovgivningen i Grønland som vores arbejde.
Vi henviser til en uddybende behandling i udvalget, og tager forslaget til efterretning.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste taler er Inuit Ataqatigiits, Johan Lund Olsen, værsgo.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Selvom skatteindtægterne i de kommende år vil dale, så ved vi at de skattepligtige indtægter i de senere år er steget, og at skatteindtægterne gennemsnitlig pr. kommune er meget uens.
I Nuuk kommune har borgerne i gennemsnit i 1999 haft de højeste skatteindtægter, og det er et forhold som ikke kan misforstås. Det er Kangaatsiaq og Qaanaaq kommune og deres kommende skatteindtægter det er de aller laveste her i landet.
Med hensyn til skatteindkrævning og siden den blev indført i 1975 har det haft et to stadiet formål. For det første, at være med at betale det offentliges drift, og for det andet, at man med til hensyn til udligning af indtægterne i samfundet også kan bruges dertil, således at de meget store forskelle blandt indtægterne i samfundet kan blive udlignet.
Men uanset dette, så er vi også vidende om, at man fra kommune til kommune, så er der stor forskel på skatteprocenten, og derfor med hensyn fra område til område, og de daglige vilkår for borgerne er også meget uens. At der sker en udligning af befolkningens vilkår har Inuit Ataqatigiit arbejdet for siden for lang tid siden.
Og med hensyn til Hr. Landstingsmedlem beslutningsforslag har dette formål og er i fuld tråd med Inuit Ataqatigiits målsætninger, og derfor med hensyn til det forslag, så støtter Inuit Ataqatigiit det fuld ud i princippet, idet forslagsstilleren nævner som korrekt, at vi også mener at Qaanaaq andre økonomiske muligheder er meget begrænsede på nuværende tidspunkt. Og at det overvejes, at i stedet for blot at afvente overvejelserne i KANUKOKA, at det nu er på tide, at tage skridt som foreslået af forslagsstilleren.
At der er givet lov til amerikanerne kan have et forsvarsanlæg deroppe, det har gjort et stort indhug på befolkningens psykiske og fysiske liv deroppe, og vi skal vende tilbage til dette i løbet af mødet, så uden at gentage det, så vil vi som en støtte til forslagsstilleren udtale, og erindre overfor Landsstyret, at de andre daværende amerikanere på f.eks. Narsarsuaq og Kangerlussuaq er blevet inddraget til deres nærliggende kommuner og skal betale skat der. Og jeg håber, at dette gode formål, at hvis dette ikke kan bruges til det samme i Qaanaaq kommune, så finder Inuit Ataqatigiit, at det er på sin plads, og derfor med en principiel støtte til forslagsstilleren, så vil også gerne udtale, at forinden 2. behandlingen, at den bliver behandlet i katte- og Afgiftsudvalget med hensyn til realiseringen af det foreslåede, og at der sker en vurdering af forslaget der.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste er Mads peter Grønvold fra Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter nøje gennemgang af beslutningsforslaget fra Kandidatforbundet, så har Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Allerførst vil vi give udtryk for, at vi udmærket forstår forslagsstilleren Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersen fra Atassuts argumenter, idet Pituffik er beliggende indenfor Qaanaaq kommune.
Når vi ser på skattesystemet her i landet, så bliver skattestyrelsen sat på baggrund af kommunernes placering. Som et eksempel, at hvis vi ser på Ivittuut, så betaler soldaterne og andre borgere i Kangimiut skal til Ivittuut kommune. Et andet eksempel er, at der dengang var minebrydning betalte arbejderne skat til Uummannaq kommune. Hvorfor skal soldaterne og de civile medarbejdere i Pissifik så ikke betale skat til Qaanaaq kommune ?
Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at forslagsstillerens forslag ikke kan misforstås. Forslagsstillerens argumentationer forstår vi udmærket i Kandidatforbundet, idet han blandt andet siger, og jeg citerer, citat start AAt når vi får en større del af skatteindtægterne fra Pituffik, vil vi blive i stand til at udvikle erhvervslivet bedre@, citat slut.
Vi tror på i Kandidatforbundet, at man på denne måde vil kunne afhjælpe udviklingen af erhvervslivet og serviceringen af borgerne i Qaanaaq. Ligeledes at den også vil blive bedre. Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at forslagsstillerens forslag bør godkendes. Vi mener i Kandidatforbundet, at skatteforholdene må nøje vurderes af Qaanaaq og Pituffik. Vi nævnte det som et første eksempel, at soldaterne der betaler i Kangimiut betaler skal til Ivittuut kommune, og der dengang der var minebrydning i Uummannaq kommune, så betale medarbejderne i sin tid skat til Uummannaq kommune.
Hvorfor skal soldaterne og medarbejderne ikke betale skat til Qaanaaq kommune. Hvorfor kan Qaanaaq kommune ikke behandles som Ivittuut kommune. Vi mener i Kandidatforbundet, at Landsstyret må give et kvalificeret svar på nævnte spørgsmål.
Med disse bemærkninger støtter vi forslagsstillerens forslag, og Kandidatforbundet skal øvrigt anbefale, at punktet bliver behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen.
Lars Karl Jensen, 3.næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste taler er løsgænger Otto Steenholdt værsgo.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Først tak til lykønskningen i forbindelse med min fødselsdag. Tak for at i har kunne huske det. Og her i løbet af den sidste dag eller sidste uge, så har vi debatteret Finanslovsforslaget for 2003, og dertil har jeg kort udtalt noget, og det skal man huske på.
Iden lad mig starte med, at Greenland Ressources prøver på at finde deres medarbejdere ud fra deres kvalifikationer, og der er temmelig mange tilkaldte fra Danmark. Og hertil er det uddannelse man fokusere meget på, som bliver meget vanskeligt, at opkvalificere dette, såfremt man skal arbejde i Greenland ressources. Og vi plejer at høre meget på skatteudligningsordningen, og det er ligesom, at det nogle gange kan misforstås, alt det vi siger, og for at nævner dette, og for at komme dette i forkøbet, og som det forslagsstilleren siger, det er jeg fuldstændigt enig i.
Og jeg vil lige citere, som jeg allerede har sagt det, jeg skal citere mig selv, så har jeg godkendt mig selv, fordi jeg har sagt, at det jeg har haft i tankerne i de seneste dage er, at det som Qaanaaq kommune flere gange fremsætter omkring, at den meget store lufthavn, som tjener mange penge, og som er beliggende i deres egen kommune, at de får nogle penge derfra.
Og jeg kom med en tilføjelse, at de ønsker, og grunden til at jeg overvejer dem meget, det er at dengang, at der var mineudvinding i Marmorlik, og så har skatteindtægterne været meget gavnlig til Uummannaq kommune, og dengang sagde jeg også, at jeg ønskede det meget, at forslaget og indholdet bør nøje undersøges med hensyn til de forhold der har været gældende i Uummannaq og dertil sammenligne disse.
Og med hensyn til Kandidatforbundets ordførerindlæg, der er jeg fuldstændig enig i, her kom de også ind på Maarmorlik, men han kom også ind på andre som har fået gavn af disse skatteindtæger.
Og til sidst så skal jeg blot udtale, at skatteudvalget bør nøje undersøge dette, og derfor mener jeg også at det er hensigtsmæssigt, at hvis og såfremt en kommune har set på en indtjeningsmulighed indenfor sit ejet kommune, at den så kan udnytte den.
Jeg mener, at man bør godkende den, og derfor støtter jeg forslaget.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det forslagsstilleren Naimanngitsoq Petersen. Og efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, værsgo Naimanngitsoq Petersen.
Naimanngitsoq Petersen, forslagsstiller, Atassut.
Tak. Først med hensyn til mit forslag, og dem der støtter forslaget dem siger jeg tak for på vegne af befolkningen i Qaanaaq, og på vegne af det grønlandske folk, at en sådan nøje overvejelse i forbindelse med mit forslag, og at man giver støtte til det, det siger jeg tak for.
Først med hensyn til besvarelsen fra Landsstyremedlemmet, så har jeg forstået det sådan, at mit forslag ikke kan godkendes, og at med hensyn til skatteindtægternes størrelse, så siger de vist nok, at det er et tilfredsstillende niveau, men når man ser på anlæg, så er det ligesom alle andre noget der forandre sig.
Jeg forstår det således, at Landskassen gerne vil have monopol på skatteindtægterne, og hermed har man fået dem stemplet. Jeg mener ikke, at dem fremgangsmåde er hensigtsmæssig i vores dage, at Landskassen skal drives på baggrund af et monopol på skatteindtægter. Jeg mener, at det er på tide, at det kommer ud af dette forhold i dag.
Jeg finde det vanskeligt at forstå, at man siger, at mit forslag er meget interessant, og jeg finder det også, at man finder det meget forståeligt, samtidig med, at man giver afslag på det, og her er det som jeg ikke kan finde ud af, hvad det er der er klart, og hvad der er som uklart, og som er interessant og hvad der er uinteressant.
Vi grønlændere har tradition for, at man uddeler fangst til borgerne, og denne metode er stadigvæk gældende, den er gældende i kommunernes udligningsordning, således at andre kommuner ofre noget, og denne gode kotume fortsætter man med, men det jeg ikke kan godkende det er, at Landskassen sætter sig som en monopol med skatteindtægterne. Jeg mener, at man bør komme over dette forhold nu.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling, og derefter ud over Siumuts ordfører, Mikael Petersen. Augusta værsgo.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Og jeg vil også sige tak til dem, der er kommet med en kommentar til min besvarelse, og jeg kan også forstå, at flertallet ønsker at denne bliver behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget. Jeg mener også at det er nødvendigt. Selvfølgelig med hensyn til andre forhold i skatteudligningen, og hvis der er en stor debat om disse, samt med hensyn til at en del af indtægterne fra Pituffik, således tilført til en bestemt kommune, og hvilke konsekvenser det vil have for skatteudligningsordningen, det skal også vurderes sammen.
Vi fra Landsstyre mener med hensyn til skatteudligningsordningen for kommunerne, og at kommunerne ønsker at få den vurderet, der siger vi, at vi har tiltro til dem, det er at det er helt sikkert, at der er nogle kommuner der er placeret meget dårligt rent økonomisk, og derfor får man udbytte af skatteudligningsordningen på den måde, også fordi kommunerne skal bane vejen for at det sker i forståelse.
Inuit Ataqatigiit med hensyn til, at Narsarsuaq og Kangerlussuaq er begyndt at betale skat til bestemte kommuner. Til det må jeg sige, at der er lavet en helt anderledes ordning for disse, idet man både i Narsarsuaq og Kangerlussuaq, så har kommunerne også det fulde ansvar for driften, og derfor at man kan sidestille sådan direkte, det er ikke hensigtsmæssigt. Og det samme med Ivittuut, og de forhold som også blev nævnt fra Kandidatforbundet, dem vil jeg også medtage i disse udtalelser.
Det er korrekt, at vilkårene i Qaanaaq er alvorlige, det ved vi godt nok fra Landsstyrets side. Der er få indtægter og jeg mener, at ud fra det ekstraordinære behov man er vidende om, så må man diskutere dette særskilt, så må man med hensyn til skatteudligningsordningen og indtægtssiden, og hvis der ikke kan skabes balance i disse med hensyn til vilkårene i denne kommune, så bør man gennemføre en vurdering.
Det vil sige, det er det første foreløbige meninger, hvis jeg får mulighed, så vil jeg komme op igen til talerstolen.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og jeg skal blot erindre om, at flertallet af ordførerne ønsker at sagen bliver behandlet i Skatte- og afgiftsudvalget. Og udover partiordførerne, så har Mikael Petersen bedt om ordet.
Mikael Petersen, Siumut.
Jeg vil lige præcisere, at det af flere ordførere er blevet nævnt, at dengang der var Marmorlik mineudbrydning i Uummannaq kommune, at de betalte skat til Uummannaq kommune. jeg vil komme med en rettelse for at undgå misforståelser, at dengang betalte minearbejderne til Uummannaq kommune, at dem der var boende i Uummannaq kommune, og derudover betalte medarbejderne til Landskassen dem der boede udefra, det vil sige danskere og svenskere og andre. Dengang arbejde mineudvindingen i Marmolik.
Men dem der ikke boede i Uummannaq kommune men som så kommer fra andre kommuner, f.eks. Aasiaat og Illulissat kommune og andre kommuner de betalte skat til deres egne respektive kommuner, det vil jeg gerne have at man erindrer, og derfor er det ikke sådan at samtlige medarbejdere i Marmorlik dengang betalt til Uummannaq, det er kun en del af dem der var boende i Uummannaq, der betalte skat til Uummannaq kommune.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen, og efterfølgende Mads Peter Grønvold.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Ja tak. Først med hensyn til forslagsstilleren Naimanngitsoq Petersen, så vil vi gerne rette en tak til ham, også fordi han også kom ind på, og fik dem erindret om, at det var en grønlandsk tradition, at det har været godt dengang, og vi grønlændere har jo haft den tradition, at man deler fangsten ud til andre borgere. Og jeg mener, at da forslagsstilleren erindrede om det, så er det et meget afgørende element i det vi behandler her.
Men hensyn til at man siden 1975 har prøvet at have en skatteudligning det er vidende om, men at vilkårene ikke har være tilfredsstillende, og det som vi ved udmærket er, at Kangaatsiaq og Qaanaaq kommune, at deres skatteindtæger i forhold til andre kommuner er meget meget lavere. Og disse har i flere år siden 1995 og på baggrund af de forhold som har været eksisterende, så har man prøvet på at lave en skatteudligningsordning blandt kommunerne men dette ind til dato ikke blevet løst tilfredsstillende, det er derfor af hastende karakter, og det er derfor også at vi fra Inuit Ataqatigiit i vores fremlæggelse nævnte, at det ikke er på sin plads, at man først skal afvente de pågående overvejelser i KANUKOKA.
Vi ved de allerede kendte forhold som sagt, at man siden 1995, så har forholdene været sådan, og det vil stadigvæk være sådan, og det er derfor at vi snarest tager nogle initiativer for at løse disse. Og derfor håber vi fuldt ud på, at man i Skatte- og Afgiftsudvalget i forbindelse med den videreførsel af sagen, at andre kommuner med hensyn til de andre partier som vil afvente KANUKOKA=s overvejelser, at de efter nøje overvejelser kommer med en positiv tilkendegivelse.
Til Landsstyremedlemmet for Økonomi, hun kom ind på Kangerlussuaq og Narsarsuaq, at det overhovedet ikke kan sidestilles med forslagsstillerens. Dertil skal jeg lige sige, at Narsarsuaq og Kangerlussuaq,, at da amerikanerne gik bort fra dem, at de med hensyn til forsvarsaftalen i 1951, at da man indgik aftalen, og efterfølgende kom med tillægsaftale til denne, så har man indgået en aftale med USA, at uanset såfremt der kommer uroligheder eller krig, så kan amerikanske på hvilke som helst tidspunkt gøre brug af disse landingsbaner og lufthavne. Og derfor med hensyn til Pituffik og basen ved Pituffik, den ejer amerikanerne, kan gøre brug af den på hvilken som helst tidspunkt, og Narsarsuaq og Kangerlussuaq lufthavne kan af amerikanske soldater bruges på hvilke som helst tidspunkt i tilfælde af uroligheder.
Og derfor er det meget hensigtsmæssigt, at tage disse som eksempel, og det er derfor, at vi arbejder alvorligt på, at dem der bor i Qaanaaq, de har jo følt meget hårdt, at amerikanerne har fået lov til at have en base i Pituffik, og derfor er det på tide, at vi tager en mere tilfredsstillende løsning for Qaanaaq borgerne, og det er altså Landstinget har i Grønland som har mulighed for at gøre det blandt andet ved en skatteordning.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste taler er det Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold, og der efter
Siumuts ordfører.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja ud over ordføren i Siumut til Mikael Petersens og hans bemærkninger, det er jo meget afgørende i bestemte områder, at der skabes arbejdspladser, og hvor lang tid medarbejderne har betalt, og når man ser på skattelovgivningen, så kan man også se i skattelovgivningen, at når man har arbejdet over et halvt år et bestemt sted, så vil Qaanaaq=s skattebetaling være den samme som i Ivittuut kommunes. Og hvis medarbejderne i Kangamiut tager arbejde og har arbejdet mere end det halve år, så kan medarbejdere i Kangamiut ellers betale skat til Ivittuut.
Det er det vi diger i Kandidatforbundet, at hvis Pituffik er blevet placeret til at komme ind i Qaanaaq kommunes skatteordning, så vil dem der komme udefra for at arbejde i Pituffik, de vil så betale skat til Qaanaaq kommune, det er derfor...
Med hensyn til vores spørgsmål til Landsstyret, det vil vi gerne have blive besvaret fra Kandidatforbundet, hvorfor Qaanaaq kommune ikke bliver behandlet som Ivittuut, hvorfor og hvilke begrundelser der er for at Qaanaaq kommune ikke bliver behandlet som Ivittuut kommune. Hvorfor behandles Qaanaaq kommune særskilt fordi jeg mener ikke at der skal ske en forskelsbehandling
Som Landstingsmedlem på vegne af Kandidatforbundet så sender vi vores kandidater til at rejse langs kyste, og i vores rejser så plejer jeg at se personligt, og når jeg ser på bygder og byerne, og da jeg kom til Qaanaaq kommune, så har jeg set, at der er stort behov for forbedring af de økonomiske vilkår i Qaanaaq kommune.
Og hvis Qaanaaq kommune får forbedret de økonomiske vilkår, så kan de gennemføre en bede service overfor bygderne og byerne, og servicen begrænses i, at der er begrænsede midler, og derfor med hensyn til forslagsstilleren, at når man forstår argumentationerne, dertil har vi i Kandidatforbundet sagt, at der bør laves en løsning, og det vil vi fortsat arbejde alvorligt på.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg vil gerne ønske at man udtaler sig omkring den sag man behandler, og at de fleste ordførere har jo også sagt, at sagen videregives til behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, sagens skal pågå, og da der er flere der har markeret sig.
Og den første er Siumuts ordfører Simon Olsen, og derefter Atassuts ordfører. Værsgo Simon.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut mener vi, at med hensyn til skatteudligningen, at den skal revideres, og at den bliver nøje behandlet, og at det vil være det mest hensigtsmæssige. At man får vurderet ordningen på mange forskellige måder, det ønsker vi, og derfor med hensyn til den alvorlige opgave, at man lavet en analyse af det, det kan vi ikke komme uden om.
Også med hensyn til at den i Skatte- og Afgiftsudvalget bliver behandlet, det forstår vi fuldt ud, men afslutningsvis skal jeg udtale, at ordningen der er gældende for hele landet, at man ikke kan berøre dette, det kan man hvis ikke komme uden om.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så går vi over til Atassuts ordfører Godmand Rasmussen, og efterfølgende Otto Steenholdt. Godmand Værsgo.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Atassut nævnte i sit indlæg, at man ikke har noget imod forslaget. Og det vil jeg gerne sige til forslagsstilleren, at vi i princippet har fuld forståelse, men i og med at vi har en så ny skatteordning, at den så først bliver nøje vurderet i Skatteudvalget, det har vi sagt i slutningen af vores indlæg.
Det kan være, at man i Skatteudvalget nøje kommer op med følgende, hvilke konsekvenser får skatteudligningen, hvis der sker således, og jeg vil i den forbindelse lige sige, at det er ikke nedgørende, men støtte til person, at det der er sker, også fordi Qaanaaq borgerne er opmærksomme på dette, at hvis kommunen skal have nogle indtægter fra skatten, så må borgerne kræve, at hvis der er ledige der oppe, at de baner vejen for, at de kan få beskæftigelse i Pituffik, således at man også kan få skatteindtægter der.
For at komme med en eksempel flere gange med Kangerlussuaq, men man glemmer, at hvis borgerne i Pituffik skal have en sådan skattebetaling, så vil borgerne i Pituffik også kræve, at der kommer børneinstitutioner og andre sociale institutioner, fordi overtagelsen af Kangerlussuaq har kostet mange penge, og i og med, at borgerne begynder at betale skat, så kræver de meget af Sisimiut kommune, og det er helt på sin plads, at de gør det.
Og jeg mener også, at man tager ordningen op igen, og det som jeg skal udtale, at man skal have det konstateret efter nøje undersøgelse i Skatteudvalget, om man kan åbne vejen for det, gad vide hvordan Narnortalik vil komme til at placere sig, hvis der kommer en guldudvinding, men det er også nødvendigt, at de har sådanne særskilte krav, og hvis det danne præcedens for andre kommuner, så vil der også komme en bunke andre alvorlige spørgsmål op.
Og med hensyn til IA=s ordfører frem med igen, at man deler fangsten, det er vi også vidende om , at det også er gældende, der er meget stor samarbejde omkring skatteudligningsordninger, det er der heller ikke noget mærkeligt i, men det jeg gerne vil sige igen overfor forslagsstilleren er, og der er også nogle der siger nej til Atassuts ordfører, men hvis man læser den nøje, så er den også klar, og vi indstiller også at den videregives til behandling i Skatteudvalget, og tager Landsstyremedlemmets udtalelser til efterretning.
Det kan være, at vi efter nøje vurdering i Skatteudvalget finder en løsningsmodel. selvfølgelig er det meget vanskeligt, at når udvalget får det under behandling, at de kan komme med en eller andet løsningsforslag. Tak.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste er løsgænger Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
med hensyn til Mikael Petersens udmelding fra Siumut, som kender nøje til der er sket i Uummannaq kommune, at man bør undersøge det der er sket i Uummannaq , Pituffik og Qaanaaq, det er det som skal undersøges. Det er blot det jeg gerne vil sige.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste som har bedt om ordet, det er Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt, og efterfølgende Jakob Sivertsen. Landsstyreformanden værsgo.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
At med hensyn til denne debat, så skal vi huske, at der er tale om en base, og at det er en amerikansk base. Og medarbejderne der, de civile medarbejdere, det er dem der kommer fra forskellige steder langs kysten, og det er over 100 medarbejdere som kommer fra langs kysten.
Men de civile arbejdere er mange flere, men det er hensigten, at der kommer flere fra Grønland, civile medarbejdere i denne amerikanske base. Og derfor med hensyn til at det skal undersøges igen i Skatte- og Afgiftsudvalget så bør man også nøje undersøge dette. Når man indfører skattebetaling, så kommer man også ind på valgbarhedsordningen, og hvis de civile arbejdere kommer ind i den ordning, så ønsker de at de skal være valgbare.
Og det ved vi allesammen. Og i sådanne ordninger, med hensyn til skatten og mulighed for at afgive stemme, så kan det være at der kommer et helt andet billede frem, og det kan man også få undersøgt.
Med hensyn til de civile medarbejdere, så bliver de ansat på baggrund af helte bestemte fagområder, og der er nogen der er udlært, og der er nogen der er ufaglærte. Og derfor er det korrekt at sige, at det som Siumuts nævnte i sit indlæg, Simon Olsen, som vi er også er vidende om, at Greenland Ressources har det formål, at den så vidt muligt skal have medarbejdere fra Grønland, og her er det en god opfordring som har en fuld begrundelse, at Qaanaaq borgere som bor ved siden at basen, at disse får fortrinsret til ansættelser, at det så bliver undersøgt, og i og med at vi er medejere af Greenland Ressourcer, så kan vi opfordre denne til dette, at den medtager sådanne løsningsmuligheder.
Når der laves nogle løsninger, at man kan leve sammen med en amerikansk base, ligesom islændingene har det, de har en amerikansk base, selvom de er meget kede af den, men de er vidende om at det er sådan, og der er mange islændinge der arbejder på den base, og de handler med den, og dermed har de fået en erfaring med at leve med den.
Og derfor at vi ellers håber på at amerikanerne vil fjerne deres base, men i og med at amerikanerne er placeret som sådan i verden kan vi ikke regne med at den bliver fjernet, at man kan have et godt naboskab med dem, og at man både kan have indtægter og på andre forskellige måder, at have samarbejde med dem, og at mulighederne udnyttes fuldt ud af både faglærte og ufaglærte, og at Qaanaaq borgerne ser muligheder der i, og hvis viljen og ønsket er der, så vil vi ikke være tilbageholdende med at yde ønske fra Landsstyrets side til sådanne initiativer.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden, og ud over partiordførerne er det Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Ganske kort. Jeg roser Naimanngitsoq fordi han har fremsat et fornuftig forslag. Vi kan se i bilaget, at de ikke ønsker samtlige skatteindtægter, men de vil gerne have en del af disse. Derfor med hans forslag, at man også kan komme ind på valgbarhed, de kan først få valgbarhed når de betaler fuld skat, og derfor at den bliver nøje vurderet i Skatte- og Afgiftsudvalget, det er vigtigt, det er en hel ny opgave.
Og overskriften er helt klar, og han har ikke noget forslag der rækker ud over dette, det er kun en del af skatteindtægterne han stiller forslag om, og der er 43 % skat, og Landskassen opnår også noget, og 4 % til skatteudligningen, og dermed er den også allerede med, og selv om kommunen har en anstrengt økonomi, så er den med i andre, og i og med at den kan få en del af medarbejdernes skatteindtægter i Pituffik og at man ikke kommer væk fra det forslag det er jeg meget interesseret i, det er et forslag der er fremsat med fornuft.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi siger tak til Jakob Sivertsen, og så ud over partiernes ordførerne, så har Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit bedt om ordet, og den næste bliver Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Som medlem af Skatteudvalget er jeg utrolig glad for, at skatteudligningsordningen vil blive vurderet videre, og Josef Motzfeldt kom jo også tidligere på året med et forslag om minimumstakster for skatteniveauet.
Hvis denne ordning kommer til at gælde, vil de kommuner der er mindrebemidlede komme i en klemme, og derfor mener vi selvfølgelig også, at vi selvfølgelig håber, at Josef Motzfeldt forslag vil falde i god jord hos Siumut.
Det eneste svage punkt ved emnet indtil videre har jo været Pituffik-området. Derfor mener vi også i Skatteudvalget, at man er nødt til at vurdere helheden i Skatteudligningsspørgsmålet. Og den nuværende debat må også realiseres med resultater som gælder for hele Grønland. Det eneste sted som ikke er omfattet er Thule-området.
Og da vi har tilkendegivet vores meninger, så vil jeg blot understrege igen, at vi i vores videre arbejde i udvalget, med hensyn til skatteudligningen, og redegørelsen for skatteudligningen, står der fra den 7. marts 2002, at der debatteres om netop spørgsmålet, som vi er i gang med at debattere her i dag.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Tak. Selvom det allerede sagt, at den vil blive genstand for behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen, og at vi fuldt ud regner med, at udvalget i sit arbejde får undersøgt det som skal undersøges meget nøje, så ser vi frem til, at vores samarbejde i sagen ser vi frem til.
Men med hensyn til det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit=s Johan Lund Olsen, at Narsarsuaq og Kangerlussuaq, og at Pituffik kan sidestilles med hinanden fordi amerikanerne kan lande og lette til Kangerlussuaq og Narsarsuaq i tilfælde af krig, det har overhovedet ikke tilknytning til det vi behandler her på skatteområdet. Og det bliver også nævnt, at monopolstilling med hensyn til indtægterne, og der til kan jeg ikke komme med nogen argumentationer, men Landskassens indtægter, skal så vidt muligt bruges til alles gavn i samfundet, det ved vi også allesammen.
Og at man til kommunerne via bloktilskudsordningen, så er der en del af indtægterne bliver tilført til kysten. Og derfor med hensyn til de kommende indtægter for Landskassen, og hvis de bliver formindsket, så vil det selvfølgelig også blive til en byrde for samfundet og kommunen - altså med hensyn til dem der ellers skal tilføjes til disse. Derfor er det meget vigtigt, at der sker en nøje vurdering.
Jeg finder det meget vigtigt, at det som kommunerne skal bruge i forbindelse med udligningsordningen, at de internt drøfter dette, forinden vi i Landstinget og Landsstyret overtager sagen meget mere. Vi har nogle begrundelser for vores forskellige meninger, og jeg er fuldt ud vidende om, at sagen allerede er startet, og det er derfor vi har sagt, at vi ser frem til at kommunerne fremlægger noget, det er det vi vil afvente, og jeg siger tak til de forskellige faldne bemærkninger.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, og så afsluttende forslagsstilleren Naimanngitsoq Petersen.
Naimanngitsoq Petersen, forslagsstiller, Atassut.
Ja ganske kort. Jeg har overhovedet ikke noget imod, at den bliver nøje med resultatet i Skatte- og Afgiftsudvalget, og jeg vil gerne opfordre til medlemmerne i Skatte- og Afgiftsudvalget, at så har kommunerne selvfølgelig i dag mulighed for, at for så vidt muligt deres egne, at medarbejdere i kommunerne får ansættelse i Pituffik og det samme er tilfældet i Pituffik.
Vi har til hensigt, at andre kommuner der er interesseret i Pituffik, at vi så afskærer deres mulighed, det er overhovedet ikke tilfælde med mit forslag. Det er korrekt, at der findes en amerikansk base i Dundas/Pituffik, men der er mange medarbejdere både grønlændere og danskere der betaler skat til Landskassen, og det er i orden, deres skattebetaling til Landskassen.
Men vi kan ikke være tilfreds med, og kan ikke acceptere, at Landskassen i monopol ejer skatteindtægterne. Det kan vi ikke acceptere længere i dag. Så kan vi spørge om, hvorfor ? Hvorfor skal medarbejderne i Pituffik betale og betragtes særskilt. Der er mage forskellige spørgsmål som jeg ikke skal komme ind på det kommende valg, og jeg kommer heller ikke ind på det i mit forslag.
Og med disse korte bemærkninger, og med hensyn til de partier som gav deres støtte og løsgængerne, og de enkelte landstingsmedlemmer der gav støtte, dem vil jeg sige tak til, og vil afvente med spænding 2. behandlingen af forslaget.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til forslagsstilleren, og jeg skal også lige erindre om som forslagsstilleren også kom ind på, at forinden 2. behandlingen, så vil den blive behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget, og her skal den blive nøje vurderet, og forinden vi lukker af for sagen, så er det afsluttende Johan Lund Olsen for en meget kort bemærkning.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
For at undgå misforståelser, og at der ikke skabes misforståelser, så vil jeg gerne lige præcisere dette, at Godmand Rasmussen i sit indlæg, hvad der vil ske Narnortalik, hvis der kommer en guldudvinding der, så vil jeg sige, at med hensyn til råstoflovgivningen, og den gældende lov, at hvis der opstår en mineudvinding indenfor Narnortalik kommune, så er virksomheder der starter udvinding forpligtet til også at betale skat også til Narnortalik kommune.
Det er med i den allerede eksisterende lov, og som skal følges. Og derfor er loven trådt i kraft, og håber på, at man også ser på dette forhold fra Landsstyrekoalitionen og partierne, også med hensyn til Ivittuut, og basen i Kanginiuut, og at man nævnte dette og fremdrog det som et eksempel.
Vi har lagt mærke til, at vi ikke kom med en besvarelse på dette forhold, og man heller ikke vil komme med en besvarelse, at når forholdene er sådanne i Ivittuut kommune, hvorfor skal man så ikke gøre det samme med hensyn til forholdet mellem Pituffik og Qaanaaq kommune. Men man kom ikke med en besvarelse.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og der var ellers ikke flere der har markeret sig, men det er ligesom om, at debatten vil starte igen, og jeg blot erindre om, at Landstinget ønsker, at forinden sagen overgår til 2. behandling, at den bliver behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget. Og at den i forbindelse med 2. behandlingen der kommer nok en debat.
Men så er der nogle der har bedt om ordet igen. Det er Maliinannguaq Markussen Mølgaard ud over IA=s ordfører. Og dernæst er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil gerne have, at man nøje overvejer i Skatte- og Afgiftsudvalget , at det man skal huske på her, at på baggrund af at der er en base, så er Avarnersuaq eller Qaanaaq kommune, så kan man ikke komme til og fra den sådan uden videre på grund af basen, og derfor er der meget store begrænsninger på hvilke udviklingsområde der kan udvikles i forhold til andre kommuner.
Vi kan ikke komme ind sådan uden videre til Qaanaaq kommune, vi skal først sende en ansøgning amerikanerne, og deres fangere er også begrænsede i deres jagtområder, og derfor med hensyn til, at den skal være den samme i udligningen til andre kommuner, jeg mener ikke, at det er det samme, den må betragtes særskilt, i og med at de har så store restriktioner på baggrund af en amerikansk base, at deres gode, så har de ikke fået flere gode i løbet af en 50-årig periode, og derfor når Naimanngitsoq Petersens forslag behandles i Skatteudvalget, så ønsker jeg at den bliver behandlet særskilt selvfølgelig med hensyn til skatteudligningen, det har vi fuldstændig behov for i landet, og den har man debatteret flere gange, at der skal laves en løsning på dette skatteudligningsområde.
Men at jeg ønsker at man betragter Qaanaaq særskilt i den forbindelse det ønsker jeg temmelig meget.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger mange tak til Maliinannguaq, og jeg skal også lige erindre, at inden 2. behandlingen af sagen, at den bliver ført til udvalgsbehandling, og dem der er repræsenteret i udvalget, nemlig partierne og Kandidatforbundet, dem vil jeg gerne anmode om, at gøre en god udnyttelse af deres medlemmer, således at de kan komme med nogle gode input inden 2. behandlingen.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, og efterfølgende Mikael Petersen.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.
Tak. Jeg vil ellers ikke forhale sagen, men jeg mener, at det er på sin plads, at præcisere, at Johan Lund Olsen fra IA nævnte, at når der kommer mineudvinding i Narnortalik, så skal Narnortalik få skatteindtægter fra minemedarbejderne, det er ikke korrekt. I skattelovgivningen er der lavet en særskilt ordning med hensyn til virksomhederne som har med mineudvinding at gøre.
Narnortalik kommune kan have fordele af udvending, det er dem der bor i Narnortalik kommune eller andre kommuner, at hvis de får ophold eller arbejde i Narnortalik kommune, så kan de få nogle skatteindtægter fra disse. Og det samme er tilfældet, hvis Qaanaaq borgerne får arbejde i Pituffik, så vil Qaanaaq få nogle indtægter fra disse personer, og derfor for at undgå misforståelser, så er det ligesom om, at mineudvending kan skabe ekstra skatteindtægter til Narnortalik kommune.
Men hvis der er nogle der er borgere i Narnortalik kommune, og som så arbejder i minen, at de så skal betale skal til Narnortalik kommune.
Og så sagde Johan Lund Olsen, at vi skal komme med en besvarelse om, hvorfor man ikke kan lave en løsning med hensyn til de kan få nogle skatteindtægter fra Pituffik fra Qaanaaq, og jeg skal lige erindre om, at da man udformede loven dengang, så har man behandlet baserne særskilt måske på baggrund af, at der er tale om en meget stor virksomhed, at efter at den er kommet med mange gode indtægter til en bestemt lille kommune, at hvis forholdene bliver ændret, så kan levevilkårene falde drastisk, og der til kan jeg ikke sige hvilke argumentationer man har haft dengang. Men i skattelovgivningen så betragtes basernes særskilt, og det er på baggrund heraf, at skatteindtægterne ikke kommer ind til Pituffik men til Landskassen.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger endnu engang tak til Landsstyremedlemme5, så er det Mikael Petersen for en kort bemærkning da det er for 2. gang.
Mikael Petersen, Siumut.
For ikke at skabe usikkerhed, så vil jeg lige præcisere, at vi fuldt ud skal være klar over, hvad vi behandler. Det er hvis samtlige medarbejdere i Pituffik som Landsstyremedlemmet sagde, så bliver de betragtet som nogle der er uden for kommunerne i skatteordningen, og vi ved at dem der bor i kommunerne, så betaler de over 40 % - både til landet og skatteprocent.
Og i den kommende ordning her med hensyn til Qaanaaq, og hvis der skal laves en nyordning, så kan vi ikke komme uden om at reglerne, at vi nøje skal vurdere reglerne i skatteudligningsordningen. Hvis vi skal lære en særskilt ordning for Qaanaaq sammen med Pituffik, og hvis den skal være bedst gavnlig for Qaanaaq, så kan jeg blot sige, at Qaanaaq skal få en del måske 10, 20, 30 eller 15 mio. kr. fra Pituffik, så kan det også fratrækkes det udligningsbeløb de får. Det vil sige, at der vil ikke ske nogen ændring rent økonomisk, og her med hensyn til skatteudligningsordningen, så er der behov for, at det bliver til noget, hvis det skal være gavnligt for Qaanaaq kommune, at få en del af skatteindtægterne.
Og det er på baggrund af, at der sker en skatteudligning i kommunernes egne indtægter, så kan jeg sige, at dengang Qaanaaq kommune havde en god økonomi, så er det kun borgerne der arbejdede der betalte til Uummannaq kommune, så betalte Uummannaq kommune til skatteudligningsordningen, det er sådanne nogle forhold som man opnår.
Og derfor med hensyn til, at man får undersøgt regler i udligningsordningen, de skal også medtages, såfremt vi tager en fornuftig stilling Naimanngitsoq Petersens forslag.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og der er flere er flere der har markeret sig. Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit ud over IA=s ordfører for en kort bemærkning, da det er for 2. gang.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Og vi har jo en forpligtigelse i Landstinget til at komme med nogle korrekte oplysninger til samfundet. Jeg mener, at Mikael Petersens forklaring, den er taget ud af luften, for som bekendt også i Landsstyremedlemmets fremlæggelse, så er der kun 2 kommuner der betaler til
skatteudligningen, og det er Ivittuut kommune og Nuuk kommune.
Og i forelægggelsesnotat af Landsstyremedlemmet så er det kun op til et indtægtsgrundlag på 64,6 % der er en udligning, og det står helt klart, at hvis indtægterne er over 120 %, at de enkelte kommuner kan betale af til udligningsordningen, men som sagt, så er det kun 2 kommuner der betaler af til denne ordning.
Og det vil jeg lige nævne, fordi vi har jo også en forpligtigelse til at komme med nogle klare og korrekte oplysninger til samfundet og borgerne.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Lars Sørensen. Og debatten burde ellers ved at være slut nu, og samtlige har jo også fået at vide, at forinden 2. behandlingen, så har Landstinget ønsket, at den bliver udvalgsbehandlet, og derfor Mikael Petersen for en kort afsluttende bemærkning.
Mikael Petersen, Siumut.
Altså Lars Sørensen har overhovedet ikke forstået mig, det må jeg sige, han har ikke forstået hvad jeg mente. Da vi begge to er i Skatte- og Afgiftsudvalget, så skal vi nok få diskuteret dette.
Men med hensyn til udligningsordningen, så har vores ordfører sagt, at det skal nøje undersøges, og derfor i forbindelse med vores vurdering af forslaget, så skal man også vurderer reglerne i udligningsordningen.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Ja og efter at have sagt tak til sidste ordfører, så skal sagen videresendes til Skatte- og Afgiftsudvalget, og efterfølgende 2. behandles her i salen.
Og vi går så over til næste dagsordenspunkt, og det er punkt 88. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre en ny vakantboligordning i forbindelse med tiltrædelse på et nyt arbejde, i medfør af hvilke der fastsættes faster takster for værdien af vakantboliger afhængig af kvadratmeterstørrelse, antal rum og møblering. Medarbejderen beskattes af værdien af disse takster, mens arbejdsgiveren betaler den fulde vakantindkvartering.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og Mogens Kleist, Kandidatforbundet.