Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 85-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

6. mødedag, mandag den 30. september 2002

 

 

Dagsordenspunkt 85

 

 

Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut.

Det fremlagte forslag til landstingslov om naturbeskyttelse er en rammelov, som i forhold til den gældende naturfredningslov fra 1980 er gjort tidssvarende ved at fastlægge retningslinier og hjemler, der modsvarer de udfordringer, der forekommer indenfor moderne international naturbeskyttelse.

 

Landsstyret fremlægger derfor et forslag til landstingslov om naturbeskyttelse, som indeholder en række nye og længe savnede elementer, hvoraf følgende skal fremhæves specielt:

- indeholder en fleksibel vifte af instrumenter til beskyttelse af de levende ressourcer og den grønlandske natur.

- giver bedre mulighed for at implementere tiltrådte internationale konvention i nationale regler, bl.a. Ramsarkonventionen og Biodiversitetskonventionen.

- indeholder en direkte beskyttelse af unikke naturtyper, bl.a. i form af fastsættelse af beskyttelseslinier.

- regulerer udsætning samt ind- og udførsel af vilde dyr og planter for at beskytte den grønlandske natur.

- den, der har planer om udførsel af større anlægsarbejder, skal beskrive hvilke konsekvenser det kan have på naturen. Dette giver mulighed for at fastsætte vilkår til sådanne anlægsarbejder til gavn for naturen.

- præciserer kommunernes rolle i naturbeskyttelsesarbejdet.

- indeholder et nyt klagesystem, således at afgørelser efter loven kan på klages til et uvildigt klageudvalg.

 


Landstinget drøftede på forårssamlingen 2002 den kommende naturbeskyttelseslov i forbindelse med en forespørgselsdebat. Foringen debatten blev der uddelt et udkast til naturbeskyttelseslov ti medlemmerne af Landstinget. Under debatten kom der ingen konkrete forslag til en kommende lov.

 

Til gengæld lagde alle ordførerne vægt på processen omkring tilblivelsen af en kommende naturbeskyttelseslov samt inddragelse af de mange interesser, der knytter sig til en sådan lov.

 

Landsstyret har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget lagt stor vægt på, at forberede loven grundigt, herunder at få en bred debat om den kommende naturbeskyttelseslov. Udover en høring af myndigheder, kommuner og interesseorganisationer i perioden 2. maj-20. juni 2002, skal det fremhæves, at lovforslaget og dets baggrund blev beskrevet i en 16 siders debatavis, der blev udsendt sammen med avisen AG.

 

Lovforslaget er i stor udstrækning blevet udarbejdet på baggrund af indkomne bemærkninger fra myndigheder, kommuner og interesseorganisationer.

 

Til Landstingets orientering vedlægges to notater. Det ene beskriver proceduren i forbindelse med udarbejdelsen og fremsættelsen af lovforslaget. Det andet beskriver de væsentligste elementer fra de høringssvar som myndigheder, kommuner og interesseorganisationer har afgivet.

 

Debatavisen om naturbeskyttelsesloven, der som ovennævnt blev udsendt sammen med AG i maj måned 2002 vedlægges ligeledes.

 

Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landsstingets videre behandling.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

De næste partierne, Kandidatforbundet og løsgængernes ordførere. Den første ordfører er Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Fra Siumut arbejder vi for et rent miljø og bevarelse af god beskyttelse af miljøet og de levende ressourcer, størst mulig hensyn til miljøet i forbindelse med udnyttelsen af levende og ikke-levende ressourcer.


Siumut arbejder løbende på naturbeskyttelse i det arktiske miljø, som er sårbar. Grønland er vort  land og vores forfædres land. Vi elsker det højt, vi er født heroppe og andre elsker det også. Det er et citat fra et vers.

 

Vi har fælles ansvar for vort lands og naturens beskyttelse, således at også vore efterkommere kan leve i et så dejligt land. Derfor lægger vi fra Siumut afgørende vægt på stadig større viden om vort omskiftelige klima og omskiftelsernes virkning på dyrelivet og menneskene.

 

Derfor skal vi indledningsvis opfordre Landsstyret til at være årvågne over for videnskabelige tiltag og bevillinger til disse, således at vi kan følge med i udviklingen. Efter nøje gennemgang af Landsstyrets forelagte forslag til Landstingslov om naturbeskyttelse, skal vi knytte følgende bemærkninger.

 

Fra Siumut lægger vi afgørende vægt på, at nye lovgivninger om udnyttelsen af naturen gøres grundigt og ikke forhastet. Derfor krævede vi ved forårssamlingen, at man skal være opmærksom herpå. Man skal foretage høringer hos interessenterne og drøftelser med disse, som klar orientering til befolkningen, således at folket kan få lejlighed til bemærkninger og eventuelt forslag.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af den omfattende lovgivning, vil man have behov forskellige henvendelser, som må indgå i forslaget før forslaget vedtages. Derfor finder vi fra Siumut det klogt, at man udsatte behandlingen af lovforslaget til efterårssamlingen i år.

 

Fra Siumut ved vi, at fangst og fiskeri har været vores erhverv i mange år og er det fortsat, idet der hidtil ikke har vist andre vigtige erhvervsmuligheder. Ved lovgivningen om fredning og restriktioner bliver erhvervsdrivende berørt. Derfor er det meget vigtigt, at høre og forstå deres holdninger. Det er jo deres gode ret og derfor kan man ikke komme uden om kontakt og høring hos dem, der bliver berørt af lovgivningen.

 

Under forespørgselsdebatten under forårssamlingen, lagde samtlige ordførere vægt på samtlige interessenter inddrages i lovens forberedelse og vi er godt tilfredse med, at Landsstyret er enig heri.

 


I Siumut er vi bekendt med, at der har fundet et seminar sted om naturbeskyttelse, hvori følgende deltog: KNAPK, IMAK, TIMMIAQ, Greenland Tourism, KANUKOKA, Naturinstituttet, APP fra direktoratet for fiskeri, fangst og bygder, erhvervsafdelingen i Landsstyrets sekretariat, landsbrugrådet, direktoratet for boliger og infrastruktur samt fangstbetjentenes organisation.

 

Dette fremgår af forelæggelsen af forslaget til lovforslaget om naturbeskyttelse. Derudover har der fundet diskussion sted mellem direktoratet for miljø og natur i Hjemmestyret, hvor man også har haft drøftelser med skov- og naturstyrelsen i Danmark.

 

Fra Siumut finder vi det også naturligt, at lovkontoret og APP har haft et tæt samarbejde. Fra Siumut lægger vi mærke til, at høringer af 47 høringer hos berørte instanser er der indkommet 23 svar, og at man har tilrettet forslagene med behørig hensyn til disse svar.

 

Fra Siumut har vi lagt vægt på, at befolkningen orienteres om forslagets indhold på en letfattelig måde. Derfor er vi fra Siumut godt tilfredse med, at der gennem aviser og reklamer i TV har taget initiativer, og at Tusagassiivik den 3. maj 2002 fremkom med et debatoplæg om forslagets indhold, hvor også journalisterne også blev involveret.

 

Da lovforslaget er meget omfattende, er det meget vigtigt, at så mange som muligt og eksperterne inddrages i arbejdet.

 

Landstingets frednings- og miljøudvalg tilspørgedes den 31. juli, da lovforslaget kunne fremsendes på dansk, svarede udvalget, at de ser svært - det er svært at fremkomme med en udtalelse med så kort varsel til et forslag, som kun forelægger på dansk.

 

Desuagtet finder vi fra Siumut, at det er naturligt, at Landsstyret har besluttet, at fremlægge forslaget ved nærværende efterårssamling. Eftersom man allerede tidligere har påpeget korte svarfrister, skal vi fra Siumut kræve, at ønskerne om rimelige svarfrister indføres.

 

Men fra Siumut har vi ikke noget imod forslaget 1.behandles nu og det er godt, at man ved forårssamlingen har fremsendt indledende bemærkninger.

 


Fra Siumut mener vi, at forslaget forelægges på en mere spiselig måde gennem inddragelse af forskellige interessenter. Vi indrømmer, at naturbeskyttelsesloven af 1980 ikke er tidssvarende. Vores mål er bæredygtig udnyttelse og loven må være velgennemarbejdet også med relation til verdenssamfundets krav, hvorfor vi må være forberedt at sagen må berøre mange hensyn.

 

Ændringerne må kunne være forståelige, således at man ved, hvad ændringerne går ud på. I dag udnytter vi de levende ressourcer meget mere rationelt og effektivt, både erhvervsmæssig og i fritiden. Naturen har i mange år hvilet i sig selv, men i lyset af stigende antal forbrugere, mener vi fra Siumut, at det er nødvendigt, at tage større hensyn.

 

Eksempelvis er antallet af fartøjer og snescootere steget meget eller deres aktionsradius er blevet meget større. Vi skal kort udtale også om, hvilke ting i forslaget vi er enige i.

 

Lovforslaget vil være med til at beskytte vores natur med henblik på bæredygtig udnyttelse af ressourcerne med forsigtighedsprincippet i højsædet og hensynet til menneskenes vilkår og med respekt for dyrene og faunaen.

 

Biodiversiteten herunder beskyttelse af

 

1) bestemte dyrearter, dyrenes ynglepladser

2) bevarelse  af naturværdierne og beskyttelse af disse       

3) befolkningens muligheder for at bevæge sig og slå lejr i den meget rige natur.

4) at sikre realiseringen af verdenssamfundets over konventioner gennem lovgivning her i landet.

 

Vildtet på land og i havet, faunaen og mikroorganismer i vort land nyttiggøres for befolkningen, som beskyttelse af styringen af menneskenes helbred og gen...splejsning af levende ressourcer.

 

Fra Siumut mener vi, at sådanne formuleringer, som kan være svært forståelige for befolkningen forklares på en letforståelig måde.

 


Lovforslaget omfatter ikke ikke-levende ressourcer, herunder naturbeskyttelse i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse. Det siges, at dette skyldes fælles bestemmelser for disse områder.

 

Beskyttelse af dyr, fugle og fisk og andre arter, beskyttelse af vilde blomster, fredning af landområder som søer og havområder, regler om fredningsbestemmelser, herunder regler bødeforlæg og klagemuligheder.

 

Naturskabte værdier og beskyttede produkter i naturen og begrænsninger desangående, flytning af vildtdyr og blomster, ejerskab af disse, indførsel og udførsel af disse og salg af disse.

 

Færdsel i naturen og ophold i naturen, beskyttelse og efterlade naturen i sin oprindelige skikkelse. Heri vurderingen af virkningerne for naturen samt reklamer i naturen. De er med i lovforslaget , sådan at administrationen, styring og tilsyn og klagemuliger i tilfælde af retsforfølgning.

 

Selvom vi fra Siumut finder, at forberedelsen svarer til vore bemærkninger ved forårssamlingen, har vi en række bemærkninger. Vi har sagt, at Landsstyret skal være forberedt og administrative og økonomiske konsekvenser.

 

Da Landsstyret bedømmer, at der kun vil være tale om mindre økonomiske konsekvenser, vil vi spørge hvor lidt det drejer sig om. Fra Siumut skal vi kræve, at kommunerne sammen med KANUKOKA foretager grundige forberedelse af administrative konsekvenser.

 

Fra Siumut ved vi, at der er behov for større overvågning af naturen, øget overvågning af restriktionerne af de levende ressourcer. Vi har et begrænset jagtbetjente og vi fra Siumut opfordrer Landsstyret til at overveje forøgelse af antallet i forbindelse med ikrafttræden af loven fordi deres opgaver bliver flere.

 

Fra Siumut ved vi, at fritidshusene udnyttes flittigt til rehabilitering i naturen. Vi mener, at fritidshusene rundt om i naturen er uundværlige for de rejsende og fangerne, også fordi de rejsende kan søge ly i tilfælde af tilskadekomst.


Fra Siumut mener vi, at udvalget vurderer nærmere de lovgivningsmæssige aspekter. Samtidig mener vi, at enkelte familiers mangeårige forbrugsret til ørredelve, som har været meget vigtige. Naturforvaltningen må bibeholdes.

 

I Siumut mener vi også, at man må afdække om lovgivningen om udnyttelse af vandressourcerne er i harmoni med loven om eksport af is og vand. Lovforslaget giver Landsstyret vide muligheder for at udøve myndighed og har mulighed for at udstede bekendtgørelser i relation til henvendelser fra foreninger og organisationer.

 

Fra Siumut har vi lyst til at spørge om man kan rette op på fejltagelserne  i fuglebekendtgørelsen og om dette indgør i det foreliggende forslag.

 

Fra Siumut mener vi, at det vil være til gavn for os alle, hvis kommunerne altid høres. Vi mener, at begge parter har brug for en sådan dialog, idet kommunernes regelsæt først træder ikraft, når det er godkendt af Landsstyret.

 

Fra Siumut mener vi, at den omfattende lovgivning er nødvendig, og at der bør nedsættes rådgivende udvalg vedrørende naturbeskyttelse, idet det er grundlaget herfor ifølge kapital.... '52.

 

Fra Siumut mener vi, at der er behov for nærmere oplysning om denne meget vigtige lovgivning gennem direktoratet og KANUKOKA og interesserede parter. Ikke mindst må det følges op af kursus for jagtbetjente før lovforslaget bliver gennemført.

 

Fra Siumut mener vi, fra Siumut vil vi ikke undlade at nævne, må man overveje, at naturbeskyttelse og lovgivning herom kan indgå i skolernes pensum for i dag. Fra Siumut finder vi det vigtigt, at der på forsøgsbasis er ansat konsulent vedrørende naturudnyttelse i Nuuk.

 

Samtidig mener vi, at det er værdifuldt, at UPPIK=s tanker om beskyttelse om imeqqutaallats ynglesteder, ternernes ynglesteder. Fra Siumut mener vi, at det er positivt, at kommunerne på den måde tager fælles initiativ.

 


Det er nødvendigt med et bredt samarbejde også i forbindelse med udarbejdelse af det meget vigtige lovforslag. Det er meget vigtigt, at vi alle samarbejder og grundigt udarbejdelse af lovforslaget. Fra Siumut ønsker vi, at reglerne bliver forsvarlige over for befolkningen og harmonerer med verdenssamfundets ordninger, således at vores lovgivning bliver en styrke for os i relation til omverdenen.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi fra Siumut, at forslaget overgives til behandling i Landstingets Miljø- og Fredningsudvalg inden 2.behandlingen.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og den næste taler er Godmand Jensen fra Atassut og den næste bliver Ole Lynge fra Inuit Ataqatigiit. Nej, det bliver Johan Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Godmand Jensen, ordfører, Atassut.

Vi har følgende bemærkninger til fremlagte landstingslov om naturbeskyttelse. Vi er vidende om, at naturfredningsloven fra 1980 trænger til at blive fornyet og bør gøres tidssvarende.

 

Med hensyn til naturfredningsloven fra 1980 mener vi, at det fremlagte forslag vil være en erstatning samt at vi må sige, at vi har været med i udformningen af dette. Som bekendt har man ladet alle berørte parter været med i udformningen af loven og Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø har fundet det meget vigtigt, at naturbeskyttelsen skal udformes til alles tilfredshed, og at man har haft til formål, at samtlige skal være med til udformningen.

 

Fra Atassut, er vi vidende om, at miljøet også har ansvar for miljøet, således at vi hidtil kan være med i det beskyttelsesarbejde, der er tale, ikke blot for os, men også med hensyn til vores efterkommere. Disse efterkommere og ikke mindst med hensyn til omverdenen.

 

Fra Atassut bør vi udtale, at vi har lagt mærke til, at beskyttelsen af - at naturbeskyttelsesloven har været sendt til høring til samtlige parter og som sagt, så har samtlige parter givet mulighed for at være med i debatten og påvirkningen, og ikke mindst har man givet kommunerne mulighed for at påvirke lovgivningen.

 


Fra Atassut regner vi med, at samtlige, der skal høres som vigtigt, så som KNAPK=s lokalafdelinger, pressen og interesseorganisationer for naturbeskyttelse og alle, så regner vi med, at disse har brugt deres mulighed for at kunne påvirke lovgivnings - lovforslaget i deres høring.

 

Der blev fremsat et meget - en meget omfattende ...for naturbeskyttelseslov som god, idet vi mener, at lovmæssig naturbeskyttelse, så er vi alle forpligtet til samt at vi i denne her forbindelse  og ud over brugen også skal være mere ansvarlige for naturen.

 

Med hensyn til, at denne naturbeskyttelseslov bliver udført, så støtter vi fra Atassut, at den førend   2.behandling og inden 3.behandling bliver gjort til en nøjere vurdering i Miljø- og Fredningsudvalget.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste bliver Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit og den næste taler bliver Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har med særlig interesse set på dette meget omfattende lovforslag og vil i forbindelse med denne 1.behandling undlade, at gå i detaljerne heri, men nøjes med at kommentere forslaget.

 

Inuit Ataqatigiit har først og fremmest hæftet sig ved, at dette lovforslag er blevet udformet som en rammelov og derfor er udformet således, at det giver Landsstyret meget vide muligheder for samt en omfattende bemyndigelse til at udforme nærmere og mere præcise regler for området.

 

Såfremt Landstinget ikke - i nærmere omfang definerer sig og tager stilling til bemyndigelsernes indhold, vil man derfor med rette kunne sige, at borgernes retstilling og hvad borgerne bliver forpligtet til at følge, som følge af naturbeskyttelsesloven bliver mere ugennemsigtigt og svækket.

 


Dette ligger i det faktum, at det jo allerede er indbygget i forslaget, at det er Landsstyret, som kommer til at udforme og udstykke de nærmere regler. Eftersom Inuit Ataqatigiit lægger særlig vægt på, at befolkningen sikres...indsigt i og medindflydelse på lovgivningsprocessen, for derved at sikre en større efterlevelse af de regler og love, der udstykkes, vil vi ikke undlade at bemærke, at vi vil have foretrukket en utvetydig lovgivning om naturbeskyttelse frem for en rammelov.

 

Vi har ligeledes for det andet hæftet os ved, at dette foreliggende lovforslag i forhold til adskillige love - gældende love og forordninger får en indflydelse og implikationer, og netop derfor foretrækker? Landstinget giver sig god tid til en grundig og velovervejet behandling.

 

Når dette er sagt indledningsvis, vil vi fra Inuit Ataqatigiit imidlertid sige, at vi i princippet er enig i, at den nugældende naturfredningslov fra 1980 trænger til at blive erstattet og vi vil gerne deltage heri.

 

Dette er nødvendigt med henblik på, at sikre tidssvarende lov og som tilgodeser de krav, som dagens og omverdenens krav stiller os. Ligeledes vi med henblik på, at vi sikrer......optimal og bæredygtig og anvendelse af naturens ressourcer.

 

Inuit Ataqatigiit har derfor haft til sinde at forfølge dette sigte og støtter sig til rådighed. Spørgsmålet er bare med hvilken hast, vi bør gøre dette på og på den mest ansvarlige måde. Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at vi bør stile efter en så kvalitetsmæssig, god, forsvarlig og  fremtidssikret naturbeskyttelseslovgivning som overhovedet muligt.

 

Med hensyn til sagsmængden - de andre store Landsstingsager under denne efterårssamling og den rådighedværende tidsfaktor, der er til denne behandling, stiller vi os noget tvivlende til, om vi kan gøre det forsvarligt nok.

 

Til partiernes, Kandidatforbundets og de øvrige medlemmers nærmere overvejelse, skal vi derfor allerede nu anmode om, at man tager stilling om det ikke ville være bedre om færdiggørelsen af loven bliver udskudt til næste Landstingssamling.

 


Vi har jo nævnt, at dette forslag er meget omfattende og får en indflydelse på og har implikationer i forhold til adskillige gældende lovgivninger og forordninger og netop derfor opfordrer vi til, at flere landstingsudvalg formentlig vil skulle involveres fremfor blot et landstingsudvalg.

 

Vort forslag til denne fremgangsmåde og procedure skal ligeledes ses i lyset af, at vi jo er bekendt med, at Landsstyret har igangsat en storstilet informationskampagne om netop udnyttelsen og anvendelsen af de levende ressourcer, hvorfor vi mener, at det vil være mest oplagt og passende, såfremt Landstinget tilkendegiver sig fra 1.behandlingen, ligeledes indgår i kampagnen og dermed giver anledning til en meget større samfundsdebat, end det vi har set indtil nu.

 

Landstinget har og bør have en aktiv rolle heri og bør derfor også deltage i den daglige debat om , hvordan og hvorledes vi indretter naturbeskyttelsen og anvendelsen.

 

Dette synes at være desto mere nødvendigt, al den stund, der er lagt op til en rammelovgivning på dette område. Når dette er sagt, skal Inuit Ataqatigiit med henblik på det viderearbejde udtale følgende:

 

Vi mener naturligvis, at vores udnyttelse af naturens ressourcer bør baseres på bæredygtighedsprincippet samt at anvendelsen og udnyttelsen af de levende ressourcer stadigvæk bør støttes derefter jagt- og vildtforvaltninger, administration af loven bør derfor også ske på et korrekt grundlag.

 

Ligeledes med henblik på ikke mindst at sikre respekt for det grønlandske folks fødevarebehov og de kulturelle traditioner samt hævntvundne regler i og med hensyn til jagt og fangstterritorier,  fiskerettigheder, grønlændernes jagt- og fangstredskaber samt deres fangstmetoder.

 

Princippet af bæredygtighed bør hvile på social retfærdighed og ret til økonomisk fremgang med behørig respekt for naturen. Med det formål, at børnene fra deres første skoledag bliver interesserede og mere bevidste om bæredygtig udnyttelse af naturen, må vi realisere dette gennem folkeskolen ved brug af fangernes viden og brugernes daglige omgang med naturen.

 

Biologernes og videnskabens indhøstede viden skal også ligeledes indgå heri med henblik på at sikre en tilpas brug og overlevering af disse to med hensyn til fanger- og biologviden.


Vi skal anerkende mennesket som en del af naturen og ikke adskilt fra naturen og enhver medborger i naturens habitats udnytte de omgivne ressourcer på den ene eller anden måde. Filosofien bag bæredygtig udnyttelse indeholder også, at fattigdom avler udplyndring og forurening af miljøet og naturen.

 

Udryddelsen af fattigdom, sult og sygdom overalt i verden og som udtærer livskraften fra jordens indbyggere, må derfor også sættes på en dagsorden, hvis reel beskyttelse og bevarelse af naturens ressourcer skal opnås.

 

Når vi taler om bæredygtig udnyttelse af de principper, der ligger bag denne filosofi, så skal vi  til - så skal vi altid huske på, at dette ikke kun omfatter hensynet til miljø, natur og dyrene. Bæredygtighed handler også om økonomisk fremgang, mulighed for værdigere og social ansvarlighed.

 

Samtidig skal vi ikke mindst sikre os, at de rettigheder, vi har som et folk til at udnytte og anvende naturen og dens ressourcer, som vi som et oprindeligt folk er berettiget til gennem ILO-konventionen 169 respekteres ikke og tilsidesættes.

 

Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at det er disse gode ord og principper, der bør lægge til grund for en ny naturbeskyttelseslov.

 

Og med disse bemærkninger skal vi anmode om Tingets stillingtagen til vores spørgsmål om, at vi af hensyn til en grundig behandling af lovforslaget ikke bør udskyde færdigbehandlingen til næste samling eller om vi bør færdiggøre dette omfattende arbejde allerede nu her til efteråret.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Inden næste taler skal jeg præcisere, at hvis arbejdet skal udsættes eller hvis 2. og 3.behandlingen skal udsættes - vi har et nyt Landstingsvalg - valgperiode til næste år, det vil sige, der kan ikke udsættes. Der er en ny valgperiode til næste år. Det har vi undersøgt og det er de oplysninger, vi kan komme med på nuværende tidspunkt.

 

Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet/Kattusseqatigiit.


 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Forslaget til Landstingslov om naturbeskyttelse - Vi har i Kattusseqatigiit med interesse undersøgt forslaget til Landstingslov om naturbeskyttelse og har følgende bemærkninger.

 

Allerførst skal vi gøre opmærksom på, at brug af natur og dyr altid har haft stor betydning for grønlændernes eksistens og altid vil have stor betydning.

 

Det er derfor vigtigt, at vi overfor omverdenen mangfolddiggør dette, idet der jo i dag også eksisterer mennesker, som slet ikke har indblik i vores behov for udnyttelse af natur og dyr. Og vi skal derfor fra Kattusseqatigiit kræve, at der bliver etableret oplysningskampagner for omverdenen om vore fangere og fiskeres svære eksistensvilkår.

 

Og at vi grønlændere lever i vores vidtstrækte natur, som kan være barskt at leve i, ikke mindst på baggrund af, at vi jo også mere og mere føler, at vores omverden forsøger, at sætte begrænsninger på vi, grønlænderes udnyttelse af fangstdyr.

 

Og vi bliver jo også ligeledes angrebet med den argument, at vi i vores udnyttelse af vore levende ressourcer ikke svarer helt til vores behov. Det er nødvendigt og der er behov for, at redegøre, at behovet vil stige for at vi udfærdiger en lov om vores brug af naturen og dens dyr.

 

Vi skal dog ikke glemme det vigtigste og vi vil fra Kattusseqatigiit fortsætte med at erindre om, at vores vilkår på ingen måde kan sammenlignes med de vilkår, der er i Europa og resten af vores omverden. Vi skal for omverdenen oplyse om, at vi ikke lever af landbrugere, og at langt de fleste af os ikke kan nære ved landbrug.

 

Vores omverden må forstå, at vi ikke kan undlade vores daglige grønlandske proviant. Altså at vi ikke kan undgå at vores mad har nær relation til vores naturgivne ressourcer.

 


Med disse bemærkninger skal vi ikke undlade at nævne, at vi naturligvis har prøvet, at udføre vores arbejde på baggrund af det første udkast til lovforslaget, men Landsstyret sendte lige pludselig en massevis af bilag med et par dages varsel og forslaget til reguleringer og ændringsforslag, blandt andet på baggrund af, at Landsstyret ved skrivelse har gjort opmærksom på, at der er behov for ændring af baggrundsmaterialerne.

 

Har Landsstyret mon glemt, at forslaget bliver genstand for 2.- og 3.behandlinger? Vi kan i Kattuseqatigiit sagtens have udtalt, at vi ikke vil ændre på vore bemærkninger, udfærdiget på baggrund af det første lovforslag.

 

Vi som bekendt, at laver vi vores arbejde i Kattusseqatigiit seriøst og det har vi så også gjort denne her gang. Landsstyrets ændringsforslag har vi naturligvis undersøgt tilbundsgående, men så vidt vi har kunnet konstatere er der mulighed for endnu flere ændringsforslag, idet vi jo også har kunnet konstatere, at der er væsentlige forskelle mellem det første og foreløbige sidste lovforslag.

 

Vi skal dog i Kattusseqatigiit ikke undlade at udtale, at vi principielt støtter lovforslaget som helhed og vi regner naturligvis med, at indholdet i vore bemærkninger vil blive indarbejdet ved sagens videre behandling.

 

Men som vi allerede har udtalt, så har vi ændret på vores første bemærknigner og har så vidt vi har kunnet formå at tilpasse disse til det sidste forslag. Som vi sagde i begyndelsen, så kan - som vi sagde i starten kan vores brug af natur og dens dyr ikke sammenlignes med omverdenens og det er naturligvis med hensyn til naturressourcerne og de vilkår, som naturen byder os.

 

Vi er naturligvis klar over, at andre befolkninger tilpasser eksistens til deres nærmiljø. Men vores kulturelle udvikling og den måde, vi lever på kan slet ikke sammenlignes med de vilkår, der eksisterer i resten af omverdenen.

 

Vi er derfor tilfredse med, at man i starten af lovforslaget har vist respekt for befolkningens levevilkår og vi skal fra Kattusseqatigiit anbefale, at disse forhold indarbejdes i forslagets stykke 1, særskilt fra udnyttelsen af de levende ressourcer, idet det jo ikke må glemmes i formuleringerne, at mennesket trods alt er det vigtigste element i naturen.

 

Uden dog at komme med bemærkninger til hvert enkelt paragraf, skal vi komme med samlede bemærkninger til lovforslaget.


Men med hensyn til det første kapitel, der vedrører beskyttelse af natur og bevoksninger, mener vi i Kattusseqatigiit, at turismerelaterede ting bør indarbejdes, idet det jo er en kendt sag, at antallet af turister, der kommer til vort land er stigende og da det også kan valfarte landet uden begrænsninger. Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at der i samarbejde med kommuner og turismeaktører bliver indarbejdet regulering og ikke mindst af hensyn til beskyttelse af naturen.

 

For det andet har vi følgende bemærkninger til næste kapitel.

 

Vi finder det overordentligt vigtigt i Kattusseqatigiit, at ansvar, kompetence og pligter bliver spredt ud til kommunerne. Vi skal derfor i Kattusseqatigiit stærkt kræve, at der i lovgivningen indarbejdes, at kommunerne selv får mulighed for at administrere og får kompetence til at styre egne naturgivne ressourcer.

 

For det kan nemlig ikke være på sin plads, at kommunerne som jo har den fornødne lokalviden altid skal omkring Grønlands Hjemmestyre med stort tidsforbrug, administration og i dyre domme, hvis der skal foretages tiltag af enhver art, der har med kommunen selv at gøre.

 

Vi mener også, at der i kapitel 3 også bør indarbejdes, at kommunerne får mulighed for kompetence og administration, ikke mindst med hensyn til kystnært fiskeri og jagt. Der er nemlig grund til bekymring, når vi bare tager hellefiskefiskeriet i Ilulissat som et eksempel. Bestandene, der er kommet i alvorlig fare på grund af, at de centrale myndigheders fejlslagne administration og på grund af, at de ikke har den nødvendige viden om ressourcerne.

 

Når vi derfor ser på forslaget som helhed, kan Kattusseqatigiit ikke acceptere, at eneherredømmet og centralstyringen skal være afgørende i forvaltningen af de levende ressourcer og netop derfor foreslår vi i Kattusseqatigiit, at ansvar og kompetence bliver spredt ud til kommunerne og vi er naturligvis klar over, at opgaverne ikke kan løses fra dag til dag og vi er lige så meget klar over, at dette ikke kan realiseres bare ved at give relevante instanser og kommuner 14 dage til at svare på høringer.

 


Dette arbejde har stor betydning for os og de kommende generationer. Det er derfor af afgørende betydning, at arbejdet bliver udført med omhu. Vi foreslår fra Kattusseqatigiit, at der arbejdes for at andre relevante instanser og kommuner bliver involveret i arbejdet med en understregning, at  relevante instanser og kommuner bliver involveret i arbejdet.

 

Til sidst skal vi rette en klage til Landsstyret, idet det jo ikke kan være kutyme, at Landsstyret i allersidste øjeblik har udfærdiget ændringsforslag. For her er der tale om, at der i  Landstinget bliver fordelt papirer, identiske med det første forslag den 27. september til trods for, at behandlingen af lovforslaget skete den 20. august 2002.

 

Denne arbejdsproces er ikke alene spild af tid, men også med til at sætte spørgsmålstegn ved tilliden til Landsstyret, skal vi udtale fra Kattusseqatigiit.

 

Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit anbefale Landsstyret, at der før fremlæggelse af lovforslag ellers forordningsforslag og eller forslag til bekendtgørelser foretages inden korrektur, således at fejl og mangler undgås.

 

Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at punktet inden 2.behandlingen bliver fremsendt til udvalget for fredning.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste ordfører er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg har ønsket, at komme med ikke så langt indlæg, således at jeg minimum udtaler mig omkring lovforslaget og uden at komme ind på alle de omgivne.

 

Det fremlagte lovforslaget byder jeg meget velkommen og mener, at det er helt på sin plads, at den bliver fremført. Der er mange, man har inddraget i forbindelse med høringen og udformningen af loven sker i henhold til det. Jeg vil blot komme med to, som jeg altid har kritiseret. Dem vil jeg standse lidt ved.

 


Den første vil være for eksempel naturen omkring den største by i de store elve, hvor der findes masser af ørreder og der bliver fanget ørreder i de tidligere år, og at man bygger fritidshuse alt for tæt på elvene. Det er uacceptabelt, så bør man - jeg tænker på, at man bør gøre noget mere drastisk over for disse, hvis man skal bygge fritidshuse, så må man indføre netop begrænsninger og ikke bygge huse så tæt ved elvene. Det vil sige, at man ikke skal bygge huse i nærheden af ørredelvene eller at det skal være forbudt.

 

Og med hensyn til det andet, så har vi en nabo, som har en god beskyttelse af elvene. Det er Canada og her er det forbudt, at sejle med påhængsmotorer i elve og floder, hvis man har en motor, der ikke er godkendt til brug i dette. Hvis påhængsmotoren - eller den er ellers kommet til Grønland og den bliver brugt i søerne, hvor det blev sagt, at det ikke er forurenende.

 

Jeg ved ikke om man har medtaget dette i lovforslaget og hvis jeg har sprunget det over, så bør Landsstyremedlemmet komme med en besvarelse omkring dette, nemlig at i ørredelvene, især i rensdyrjagten, at man sejler med elvene med påhængsmotorerne og hvilken som helst forurening eller at man ikke skal have en forurening af elvene. Det hænger nøje sammen med bestande af ørreder. Det er derfor, at jeg lige nævner dette særskilt.

 

At vi ikke smider affald ude i naturen på for... er korrekt, og at det så vidt muligt bør oplyses overfor borgerne. Det er et emne, som bliver debatteret flere gange og debatten forhaler jo også, eller at der er forhold, at der stadig sker udsmid i naturen. I og med, at der er kommer nogle fartøjer, der sejler alt for hurtigt og har påpeget, at man bruger - at man ikke skal bruge meget hurtigtgående både til fuglefangst, og at man nøje overvejer dette.

 

I løbet af sommeren, så er der jo sket ægsamling, og at man har fanget nogle totaltfredede fugle, måske på baggrund af ukendskab. Det har gjort, at folk tænker mere nøje over dette forhold, og at forbuddet burde jo efterleves af folk. Jeg mener, at det er på sin plads det, der blev fremlagt og derfor hilser jeg den meget velkommen og har følgende meget korte bemærkninger til den.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, der kommer med en besvarelse.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut.

Partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes bemærkninger siger jeg tak til.


Som ikke noget forunderligt, så er det meget interessant det lovforslag, der blev fremlagt og alle kom med deres kommentarer til det. For vor natur, som er omgivende for os og som vi også ejer den, og som vi lever i. Det er det, man diskussioner sammen med dens dyreliv.

 

Siumuts ordfører Ruth Heilmann nævnte, at vi er medansvarlige alle sammen og det er godt at høre dette udsagn. Og fra Ruth blev det også nævnt, at høringsstiden har været alt for kort og beklageligvis har det været på baggrund af ferie og andre forhold, der har gjort sig gældende, selvom vi har gode forbindelser. Det bliver også nævnt, at man ellers kunne gennemføre mere omfattende høring og selvfølgelig hvilken som helst høringer og hvilken som helst oplysninger, det har vi alle sammen ansvaret for og at vi overfor vore medborgere udtaler, hvilken initiativer, vi har.

 

Man kom også ind på økonomien fra Siumut, at så vel den også have omkostninger, når loven bliver til en realitet, men her med hensyn til en rammelovgivning, den vil være omkostningsneutral i sig selv, men først når bekendtgørelserne træder i kraft og når kommunerne laver nogle bestemmelser, så vil det have nogen omkostninger, som for eksempel trafiklovgivning, det er også rammelovgivning. Her kan der også ske mere præcise retningslinier og det er også det, man er ude efter i dette lovforslag her.

 

Siumuts ordfører erindrer også på vore bekendtgørelser om fuglebeskyttelse, og at vi ikke skal gentage dem og det har vi heller ikke gjort. Vi har gennemført meget seriøse høringer og det blev som allerede nævnt, så har vi også gennemført oplysningskampagner, vi bruger indlægsaviser i AG og Sermitsiaq.

 

Man efterlyser mere ansvarlighed fra kommunerne. Her har man også banet vejen for, at kommunerne også bliver medansvarlige i dette lovforslag. Jeg vil også præcisere dette og fra Siumut blev det indstillet, at der oprettes et naturråd. Det er sådanne nogle overvejelser, vi har gjort i Landsstyret og som - hvis vi har behov for, så skal vi oprette sådan nogle råd også fordi det er interessant, at få det udbygget her i Grønland.

 

Med hensyn til Atassuts ordfører Godmand Jensen. Jeg vil også sige tak til ham, fordi han sagde, at samtlige berørte parter, har man hørt i høringen. Det er også korrekt og det er også klart.


Atassut klare støtte hilser vi velkomment fra Landsstyrets side og som det blev sagt, så er det også korrekt, at kommunernes medansvar kan man også bane vejen for her igennem.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit - Johan Lund-Olsen kom også ind på - vil jeg også sige tak, at de vil være med i dette område. De forskellige ting, som Inuit Ataqatigiit kom ind på her, så som at der skal være en korrekt styring, det er vi selvfølgelig enig i fra Landsstyrets side.

 

Og vi må også udtale som jeg allerede har sagt, at man har haft en omfattende høring vedrørende dette og man kom også ind på, at det er nødvendigt med en rammelov. Selvfølgelig - som sagt er loven i sig selv er omkostningsneutral, men når der kommer nogle initiativer på baggrund deraf, så vil der komme nogle omkostninger. Og i og med, at kommunerne er medansvarlige eller har medkompetence, som der også er blevet åbnet heri, kan også selv bane vejen for dette.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører udtalte, at man også medtager miljø- og naturbeskyttelse i folkeskolen, det kan man ikke modsige her. Med hensyn til Anthon Frederiksen, så kom han jo også ind på noget, som vi allerede er vidende om, omkring at vi godt kan lide grønlandsksproviant, og at det skal passes ordentligt og korrekt. Det kan man heller ikke modsige.

 

Og her, hvor man har lavet nogle ændringsforslag. Vi bruger den sidste mulighed. Det påpegede Landsstyret eller det påpegede han overfor Landsstyret. Jeg skal lige præcisere, at i lovteknisk ordning, kontoret, så har man ønsket, at man laver sådan en ordning og disse rettelser har vi fået for ikke mindre end 14 dage og det indeholder 20 sider og Landsstyret har ikke selv foretaget disse ændringsforslag. Men det er noget på baggrund af ændring til loven, at vi så har fremsat disse. Det er ikke Landsstyrets skyld, at man har været nødsaget til at gøre sådan.

 


Generelt sagt, så ønsker Inuit Ataqatigiit, at man også inddrager kommunerne mere og i Landsstyrets lovforslag har vi også fundet det vigtigt og sidst med hensyn til løsgænger, Otto Steenholdt og hans gode støtte. Det siger vi også tak for og det er korrekt, at man har gennemført omfattende høringer. Og her kan man heller ikke komme og modsige, at for ørredelve, at så har man bygget fritidshuse, som ligger meget tæt på elvene. Og i lovforslaget, så vil man sikre dette, hvor man siger, at man skal bygge huse. Hvis man skal bygge fritidshuse, så skal de lave beliggende 100 meter væk fra elven.

 

I enkelte kommuner, for eksempel i Sisimiut, så har man en 200 meters grænse og Landsstyret er opmærksomme på sådanne nogle løsningsmodeller i dette lovforslag.

 

Hvis der sker noget med hensyn til ørredelvene og der gøres noget forbud, så har kommunerne, så vil kommunernes medansvarlighed spredes i lovforslaget her. Derfor det grundlæggende lov, det indeholder nogle kompromiser, som samfundet kan mødes i og at man laver bedre ordninger over for samfundet. Det har den sigte. Det er foreløbige disse.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder. Han har 10 minutters mulighed - taletid.

 

Hans Enoksen,  Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.

Ganske kort. Med hensyn til Kandidatforbundets ordfører, som Anthon Frederiksen kom ind på, omkring at kommunerne får mulighed for kompetence og administration, og ikke mindst med hensyn til fiskeri og jagt og nævnte, at som et oplagt eksempel, at man på baggrund af de centrale myndigheders fejlslagne administration på baggrund af det, at de ikke har de nødvendig viden om ressourcerne, så er der grund til bekymring for hellefiskebestanden i Ilulissat-området.

 


Og i og med, at man vil tage nogle beslutninger fra centralt hold, så plejer vi at have kontakt til lokale myndigheder og med hensyn til hellefisk, og at man - at man forlænger garnfiskeriet, og at man øger indhandlingerne, så har man altid inddraget i Ilulissat kommune sådanne nogle tiltag, så finder jeg det meget vanskeligt at forstå, at det er på baggrund af de centrale myndigheders fejlslagne administration, at man så har gjort det igen. Det vil sige med hensyn til garnfiskeri og forlængelse af Ilulissat kommunes ansøgning, den har vi givet afslag på, men har på baggrund af  stærk vilje - vil få stærk kritik, så har man åbnet op for dette på baggrund af en dialog og har hermed opfølget Ilulissats krav og da må vi have indsat et indhandlingsskib, så spurgte man også Ilulissat kommune dengang, så var vi også på rejse sammen med Brummerstedt til bygderne og det er på baggrund af bygdebeboernes ønske, da de gerne vil have mulighed for indhandling, så har man gennemgørt dialog og i Ilulissat kommune var også med til at beslutte, at der bliver indsat et indhandlingsskib. Og derfor med hensyn til fejlslagen administration. Det er helt korrekt.

 

Man har altid kontakt med de lokale myndigheder og tager beslutninger i samarbejde med disse.

Det er især disse, jeg vil kommentere her, at det er de centrales myndigheders fejlslagne administration, at det kun er dem, der har skylden og det er overhovedet ikke korrekt, at det er de samtlige berørte, man spørger og har en dialog, før man tager en beslutning. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste, det er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit, der har bedt om ordet igen også er det Otto Steenholdt, som bliver den næste.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Først skal vi fra Landsstyrets side sige tak til Landsstyret til vores ordførerindlæg samt at de kommenterer det ordentligt. Det er også korrekt, men vi har lagt mærke til her i debatten, at med hensyn til de andre indlæg fra partierne, så vil jeg lige kommentere dette.

 

For eksempel det, der blev nævnt fra Siumuts ordfører, Ruth Heilmann, at vi ikke skal lave et hasteværk i forbindelse med lovgivningen, og at man også her i lovgivningen, så skal der udføres grundigt og seriøst, og det skal man så også udføre grundigt og det bør man lægge stor vægt på.

 

Derfor er vi meget fuldstændigt enig i Inuit Ataqatigiits side og derfor med hensyn til lovforslaget omkring forslag til landstingslov om en ny naturbeskyttelse, da den er meget omfattende, samt at den også har en påvirkning på andre love og bekendtgørelser, sådan at den også vil have en påvirkning og indflydelse på disse, så ønsker vi, at den ikke bliver hastet igennem, og at den bliver nøje behandlet.

 


Og derfor har vi ønsket i vores ordførerindlæg, at da vi også skal behandle meget vitale spørgsmål her i efterårssamlingen, sådan at vi har meget kort tid til det, så finder vi det ønskeligt, at dette lovforslag, at efter at vi har 1.behandlet den her i efteråret, og at den til sidste næste år, dvs. det efter det nye valg og til foråret ved vi jo alle sammen, at der skal være valg, så skal der være nyvalg til Landstinget senest til februar - den 16. februar næste år, så skal vi have den allerseneste nyvalg til Landstinget, men når det til den tid, så skal man have samlet det nye landstingslov.

 

Og i henhold til Hjemmestyreloven og vi har ellers gennemgået Hjemmestyreloven og derudover, så har vi også gennemgået loven om Grønlands Landsting og Grønlands Landsstyre og efterfølgende den gældende Forretningsorden for Grønlands Landsting, den har vi gennemgået. Deri har vi ikke kunne fundet en beslutning, der lyder således, at for eksempel lovforslag, som den her, at den bør færdigbehandles. Vi har ikke fundet en bestemmelse, der har sådant et ordlyd.

 

Disse love og forordninger, men hvis det er tilfældet, så må vi ønske, at juristerne, at vi får noget, der vedrører juristernes vurdering, fordi mødelederen henviste også til juristerne. Og derfor vil jeg gerne anmode om denne vurdering, men i henhold til vores foreløbige vurdering fra Inuit Ataqatigiit har vi ikke fundet noget til hinder, at det nye Landsting, dvs. efter det nyvalg med hensyn til forslag til Landstingslov om naturbeskyttelse kan behandle den til foråret. Dvs. det nye Landsting kan behandle 2.- og 3.behandling til forårssamlingen.

 

For i Hjemmestyreloven, i loven om Grønlands Landsting og Landsstyre og i den gældende Forretningsorden for Grønlands Landsting er der vist ikke noget, der sætter nogle hindringer for det.

 

Og derfor vil vi gerne have dette forhold bliver undersøgt og hvorfor vi ønsker dette ønske, det er, at forslaget er udformet som en rammelov, som en rammelovning. Og her ved man ikke helt korrekt eller fra befolkningens side, hvad det kommer til at indeholde.

 


Denne naturbeskyttelseslov og fra Inuit Aqatigiit finder vi det altid vigtigt og jeg mener også, at vi her i Landstinget må finde det vigtigt, at borgerne - altså befolkningens respekt af gældende love og at hvis de skal efterleve lovene, så må vi også helt klart fra Landstingets side lave nogle love, der kan forstås af alle og enhver, som ikke giver så store omfattende bemyndigelse til Landsstyret, fordi denne rammelov giver en meget stor bemyndigelse til Landsstyret, dvs. det nugældende Landsstyre vil blive bemyndiget til at udfærdige regler gennem bekendtgørelser og når det sker, at samfundet skal efterleve love, og at vi så kræver det, så føler de ikke længere med og derfor laver de nogle overtrædelser og derfor med hensyn til respekten for at efterleve lovene bliver ringere.

 

Derfor og som bekendt, så er det bekendtgørelser, der bliver udarbejdet af Landsstyret og når Landsstyret udarbejder disse, så laver de høringer til organisationer, interessegrupper og andre berørte parter, men de almindelige borgere har jo ikke altid føling med, hvad der sker i disse organisationer og interessegrupper.

 

Derfor vil jeg gerne give disse til overvejelse og anmode alvorligt om, at 2.- og 3.behandling sker på et senere tidspunkt og baggrunden deri i vores ønske er, at med hensyn til forslaget, så er der blevet udarbejdet to notater og på disse to notater kan vi se, som et eksempel, at Grønlands Hjemmestyre eller Landsstyrets afdeling for fangst har fremsat, at denne naturbeskyttelseslov vil have store konsekvenser både på styringen og økonomien for kommunerne, men der er ingen argumentationer hertil, at derudover, så har fangerorganisationen ønsket på baggrund af forsigtighedsprincippet eller man skal have forsigtighedsprincip, og at den bliver implimenteret direkte i loven, men man vil ikke gøre det og her står der ikke klart, hvorfor man ikke vil implimentere dette i de papirer, vi har fået.

 

Og ligeledes har KNAPK omkring, at man udnytter de gammelkendte viden og traditioner. Det har KNAPK ønsket og dette har man ikke hørt og det er netop det, som er det allervigtigste i vores indlæg, som vi også nævnte i slutningen af dette, at det bør medtages, for som et oprindeligt folk, så er vi berettiget gennem ILO-konventionen nogle rettigheder omkring, at vi som et folk har ret til at kunne udnytte og anvende ressourcerne på baggrund af de traditionelle metoder, som Danmark gennem ILO har godkendt. Og derfor med hensyn til de spørgsmål, som skal behandles meget nøjere, som indeholder nogle farefulde elementer. Det er på baggrund deraf, at vi ønsker,  at vi ikke ønsker, at loven bliver hastebehandlet og at 2.- og 3.behandlingen sker til forårssamlingen.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.


Ja, Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund-Olsen skal færdiggøre indstillingen fra Formandsskabet i morgen og resultatet af denne vil blive tilført skriftligt til Landstingsmedlemmerne. Og næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Ja, jeg hørte Formandens bemærkninger. Jeg vil også klart udtale, at i en så vigtig lovgivning, at jeg ikke er enig, at den bliver udsat.

 

Det er på baggrund af de reelle forhold, vi vil løse disse. Jeg mener, at man bør haste den igennem, men ordet, at man hastebehandler, det er ikke sådan, at vi godkender, at uanset hvordan den er. Vi har set den og læst den og der er der ingen grundlag for, at den bliver udsat.

 

Og med hensyn til Landsstyremedlemmet, som jeg har sagt bliver medtaget i denne lov, at f.eks. med hensyn til påhængsmotorer på søer, hvor der er ørreder, det er noget, som jeg er meget utilfreds med. Derfor vil jeg gerne anmode udvalgets formand om at medtage mine bemærkninger til udvalget, nemlig at man kan ikke fortsætte med, at der sejler påhængsmotorer i ørredsøer og -elve.

 

Og derfor med hensyn til fritidshuse, at hvem som helst, der bliver godkendt vil kunne ligge tæt ved elven, så kan man ikke se..., og når der så kommer flere og flere, så må man også regne med, at der vil kunne bygges masser af fritidshuse tæt ved ørredelvene. Om det bliver 100 eller 200, det må med, man må blot meddele, at det er forbudt at bygge fritidshuse ved ørredelvene. Derfor vil jeg sige, at jeg ved 2.behandlingen vil fremsætte et ændringsforslag med følgende lyd, at det er totalt forbudt, at bygge fritidshuse i ørredelveområderne. Det vil jeg fremsætte skriftligt.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste taler, det er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet og derefter Ruth Heilmann, Siumut.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.


Det er brug af naturen og dens levende ressourcer og beskyttelse af de levende ressourcer og dens planter. Og i vores bemærkninger kom vi også ind på, som Landsstyremedlemmet for Miljø og Sundhed ikke kom og besvarede. Det er forhold, der vedrører turister. Det er ønskeligt, at der kommer en besvarelse af dette forhold, fordi vi ønsker, at man lige som i de tidligere år eller at man også medtager dette forhold eller disse forhold.

 

Og hvis vi ser på beregninger i 2000, så har der 34.000 turister her i landet og når man kommer fra et sted, hvor der er masser af turister, så må jeg udtale, at når turisterne bliver så og så mange, så vil der også ske nedslidning af naturen og det vil være meget udtalt.

 

Og vi kan også allerede nu se, at med hensyn til Ilulissat, så er der et meget stort landområde, som er blevet nedslidt meget hurtigt og det er ikke engang løgn. Det er korrekt, at når der kommer så og så mange folk og går på landområdet, så er naturen der bliver nedslidt meget hurtigt. Det er også sådanne nogle ting, som må beskyttes, som også bør være med i denne lovgivning som bør være med i en af de allerførste bestemmelser.

 

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at når den bliver udvalgsbehandlet, så må man også kommentere menneskets vigtighed. Her må man også vurdere mennesket og naturen. Det kan selvfølgelig have forskellig tilknytning til hinanden. Men vi er jo de vigtigste i naturen og det ved vi alle sammen.

 

Her, som det også blev nævnt, og som forskellige partiers ordførere nævnte, og når man så hører på dem, så kan man konstatere bl.a., at man vil give nogle bemyndigelser og kompetencer til Landsstyret og det bliver også sagt, at selvfølgelig vil man også give kommunerne muligheder og her med hensyn til, at kommunerne får tilført forskellige kompetencer og ansvar, og at vores bemærkninger til de første kapitler, som også har tilknytning til vores bemærkninger til 1. kapitel, f.eks. især når der er tale om kystnært fiskeri og jagt, så har kommunerne tidligere lavet deres egne bestemmelser de seneste år, så er det de centrale myndigheder, der har taget sagen selv og her laver man en meget central styring. Det har man meget svært ved at acceptere. Vi kom som et eksempel omkring fiskeriet ved Ilulissat. Den bliver gennemført på en meget uansvarlig måde i dag.

 


Ja, Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, og at man hører Ilulissat Kommune, og at vi har holdt møder med fiskerne sammen med Landsstyremedlemmet. Det har vi også gjort, men det vigtigste og mest kedeligste det er, at når man så har hørt, at man fra centralt hold tager nogle beslutninger efter at man har ændret på meningerne og man ikke føler samtlige berørte høringssvar, og at man ikke føler det. Det er så det dårligste og det er ikke engang, at jeg har hørt, hvorfor har man så ændret meningerne i de høringssvar, man har givet. Det er det, der er det kedelige og det dårlige i den forbindelse. Det er på baggrund deraf, at vi fra vores kommune og andre kommuner, at da kommunerne er mest vidende om de forhold, at de selv tager nogle bestemmelser og bekendtgørelser og regler, uden at spørge Landsstyret først.

 

Og det er den mulighed, vi efterlyser, således kan man også spørge og spare mange administrationsudgifter og de mange udgifter, der er forbundet med, at man spørger frem og tilbage hele tiden, fordi vi er vidende om, hvad der sker i vores hjemegn og hvem, der skal have hvilke licenser og vi er vidende om, hvornår fiskeriet starter.

 

Også fordi vi er vidende om, hvornår man skal stoppe med garnfiskeriet og får nogen viden om, hvornår man skal indføre garnfiskeriet. Vi er vidende om, hvilke store mængder, man har fra fisken er fanget også fordi vi er vidende om, hvad der sker på de lokale områder også fordi vi er med i det daglige.

 

Jeg mener, at dette, at kommunerne mere ansvarligt og de får disse kompetenceområder, så kan Landsstyret have bedre tid til deres egne opgaver og kan dermed også få formindsket administrationen. Hvad sagde vi ved slutningen af 70'erne. Lad os gå væk fra den centralistiske styring. Lad os gå væk fra, at man skal høre de centrale myndigheder og da vi fik Hjemmestyre, så skete det  tvært...igennem, man fratog kommunernes kompetenceområder fra centralt hold og fra Nuuk vil man have en styring.

 

Jeg mener, at sådanne nogle forhold ikke kan accepteres, især når man udarbejder sådant et så vigtigt spørgsmål. Så er det meget vigtigt, at man får spredt kompetenceområderne til os og vores efterkommere. Det må man præcisere fordi det er ikke kun os, der er vedrørende her, men det er også vores efterkommere og brugere af naturen og dens levende ressourcer.

 


Man må også huske på disse. Det kan ikke være sådan, at vi blot for at have myndighederne på centralt hold, så kan vi ikke sige ja og nej til alle, selvom vi ikke ved, hvad der sker nord på eller syd på, fordi de lokale myndigheder har den største viden og derfor med disse hjertesuk, mener jeg, at vi bør tage beslutninger ud fra reelle forhold og beslutningerne skal ikke ske så hastende og så hurtigt og derfor vil vi også støtte Inuit Ataqatigiit, at hvis sagen og hvis der er lovgivningsmæssige muligheder, at den også bliver udsat. Det ønsker vi også fra Kandidatforbundet, fordi selvom man her kan se, at der er blevet gennemført masser af høringer, så er der stadigvæk nogle mangler. Der er stadigvæk noget, som ikke er færdigbehandlet, for eksempel på turismeområdet. Her er det kun det oprindelige folk, man fokuserer på og ikke på nogen andre, der slider på naturen udefra.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Forinden næste ordfører, så skal jeg lige sige, at vi ellers ifølge planen skal stoppe kl. 18.00, men der er flere, der har bedt om ordet, og at vi stadigvæk mangler 2 dagsordenspunkter og derfor skal behandle dem.

 

Derfor vil jeg gerne foreslå, at mødet fortsætter, og at der vil være noget mad parat kl. 18.30 i KIPP=s mødesal og dem, der har lyst kan gå derned og spise og arbejde samtidig med her til at færdiggøre arbejdet.

 

Er der nogen, der har noget i mod det? Nej. Der er vist ikke nogen, der er imod og går så videre som foreslået. Og den næste, der har bedt om ordet er Siumuts ordfører, Ruth Heilmann og den næste er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.    

Tak. Jeg siger også tak til Landsstyremedlemmet for den gode behandling, vi har fået her i vores lange og indholdsrige ordførerindlæg. Det vi snakker om her, det er et meget væsentligt - det er en meget væsentlig lov. Bl.a. med den bemyndigelse - store bemyndigelser til Landsstyret. 

 

Og med henvisning til anden lovgivning, bl.a. miljølovgivning og affaldshåndteringslovgivningen, så håber jeg, at når alle disse love er vedtaget, så kan man også tage disse med i overvejelserne. Kattusseqatigiit - Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen har været inde på, han efterlyste turismeområdet i forbindelse med landsstyremedlemmets besvarelse, men i loven er der i  en paragraf nævnt, at et der vedrører turismen, men i bemærkningerne ligeledes med en længere redegørelse.

 


Ja, kommunerne i dag kan selv udfærdige deres egne vedtægter og hvis de mener, at turismen er ved at tage overhånd, så kan de også selv udfærdige disse vedtægter på baggrund af det. Ja, så hvis så turisterne er blevet for mange i Ilulissat-området, så kan vi så bede dem om, at tage til andre steder på kysten.

 

Det er lige som om, at der er behov for et mere nært samarbejde imellem os. Uden yderligere bemærkninger, men jeg ser frem, at forslaget bliver behandlet i udvalget også fordi det er et meget indholdsrigt forslag, så vil det være meget godt, da det bliver behandlet i udvalget og så er det så bemærkningen fra ordstyreren om, at Formandsskabet vil tage stilling til om 2.- og 3.behandlingen kan ske til foråret, men eftersom vi fra Siumut har allerede sagt, at det er et meget omfattende arbejde, så har ellers sagt, at det er fremlæggelsen først skal ske til foråret, men eftersom vi har læst materialet igennem, så har vi den forståelse, hvilke punkter, der kræver nøjere overvejelser bl.a. fra Landsstyrets side og det har vi haft vore bemærkninger til og det er derfor, at vi regner med vi vil følge sagen op.

 

Der er møde i morgen i Miljø- og Fredningsudvalget og her vil vi vurdere sagen nærmere.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja, Formandsskabet vil tage sagen op, når de holder møde kl. 10.00. Når vi så har haft den juridiske vurdering, så vil vi hurtigst muligt meddele samtlige medlemmer af Tinget her om udfaldet.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut.

Tak. Vi vil ikke haste lovforslaget igennem og det finder vi også væsentligt fra Landsstyret. Derfor vil vi også med spænding afvente udvalgets betænkning. Hvilke økonomiske konsekvenser vil det få for kommunerne, blev der spurgt. Ja, så længe der er tale om en rammelov, så for den ingen forskellige konsekvenser. Først når der sker en efterfølgende regel - lovgivning og når der sker - når der bliver vedtaget kommunale vedtægter, så får det først eventuelle konsekvenser. Det vil jeg gerne sige til Johan Lund-Olsen.

 


Jeg skal også lige understrege, at når vi snakker om vores natur, så bl.a. hvad angår ørredfiskeri, så er der forskellige former for vedtægter i de kommunale lokale områder. Og så bliver der også efterlyst, hvad vil vi gøre ved turismen? Hvad vi vil gøre inden for særskilte tiltag inden for turismen og det er det, der er behov for. Ruth har ret. Vi vil ikke haste sagen igennem. Vi vil ikke  -, men når man så tænker nærmere over det, der er sket indtil nu, så er det en sag, der har verseret siden 1996 - altså i flere år, den har altså været flere år igennem.

 

Det er lige som om, der vil være behov for, at vi også skal kunne afslutte sagen, men eftersom jeg ikke er i tvivl om, at udvalget også vil behandle forslaget, så ser jeg også frem til det, men vi, fra Landsstyret vil også være med til det videre arbejde.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Tak. Det er med hensyn til Kandidatforbundets ordfører, så er jeg fuldstændigt enig i, at man skal gå væk fra den centrale styring og det er vi også meget vidende om, at de lokale myndigheder og de lokale borgere er dem, der følger meget nøje med i de lokale forhold og har størst viden dertil.

 

Og derfor, at man kommer med en forbedring i fremtiden, og at man sætter disse i centrum. Det er det, man må efterlyse. Men det, som Anthon nævnte, at man tager nogle modsatrettede beslutninger efter høringerne er sket - det finder jeg ikke mærkeligt, fordi ved høringen, så er det ikke sådan, at man vil høre samtlige høringssvar nøje, men det er, at man kan samles i kompromis, at man så gør det. Men ved høringer omkring love og rettigheder, der er gældende for resten af landet, det må man også respektere, som f.eks. under mit møde i høringen i Ilulissat, så blev der bl.a. udtrykt, at fiskere, der ikke kom fra Ilulissat, ikke skal fiske efter hellefisk, at dem, der fisker efter hellefisk, der ikke kommer fra kommunen, de skal smides ud, men det har jeg ikke nogen bemyndigelse til. Lovgivningen siger heller ikke sådan. Og derfor finder jeg det heller ikke mærkeligt, at man tager en beslutning ud fra de krav, som....

 


Men hvis det sker, at hvis vi skal gøre sådanne tilfælde, så vil man også forvente, at der opstår splittelse og stridigheder i befolkningen og det vil sige, at dem fra Ilulissat kan ikke længere tage på rensdyr- og moskusjagt. De kan ikke fiske efter rejer uden for Ilulissat heller ikke fiske efter krabber, men man kommer ind på mange andre forhold og derfor på baggrund af de reelle forhold samt at man i respekt i samfundet omkring den reelle lovgivning, at vi så gør det. Det må vi også påpege. Det er ikke sådan, at da I blot bor i Ilulissat, at når vi tager en, der ikke ser godt i henhold til dens meninger i Ilulissat - lad os - I skal også oplyse, at der er ikke nogen begrænsninger i lovgivningens rettigheder. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

For en meget kort bemærkning, Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

At det er på baggrund de reelle forhold, at man udtaler sig, det finder vi meget vigtigt. Og hvilken som helst fangsdyr eller fisk, som er udrydningstruet eller er i fare, så kan vi sige: Kom alle sammen og fiks det hele. Det kan vi ikke blot sige. Det er de dårlige, som bør rettes. Det er det, som fiskerne i Ilulissat har gjort, fordi de kan se, at der er ved at ske noget dårligt, fordi at der er masser af fiskere fra andre udefra kommende kommuner, og at de selv har lukket af for nyanskaffelser af fartøjer ude fra, der kommer og truer de udrydningstruede fangstdyr. Derfor kan det ikke sidestillet med forhold inden for rejer og krabbefiskeri eller rensdyr og moskusokser. Hvad sker der? Når der blev fare for rensdyr, der kom ind i restriktioner. Det blev også - det er også normalt, at man må indføre restriktioner i hellefiskefiskeriet. Man må sige, at når den og den bestand er udrydningstruet, så kan hvem som helst ikke komme og profitere på fiskeri. Det er der, man må tage ansvaret og sige, vi kan ikke deltage, når der er så stor udrydningstrussel. Og når vi hører på samråd, f.eks. omkring garnfiskeri på hellefisk, så siger vi, at vi kun kan have ...kun have visse tidsrammer. Så er der garnfiskeri hele året rundt. Det er på baggrund deraf, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vi så siger, at det er kommunernes. Man må gennemføre kommunernes kompetence, fordi de er vidende om de lokale forhold. Det vil være det bedste for kommunerne, for brugerne og fiskerne, fordi og alle dem, der kender de reelle, faktiske forhold, fordi man bliver træt af, at man skal spørge hele tiden.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder for en kort bemærkning, da det er 3. gang.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.


Altså fra Landsstyret har vi overhovedet ikke noget til hensigt for, at man skal udrydde de levende ressourcer så hurtigst som muligt. Man tilrettelægger fiskeriet på baggrund af biologernes indstilling og på baggrund deraf, så tildeler man licenser.

 

At når man kommer med overfiskeri, så er det noget helt andet og heldigvis, når man ser på hellefisken alene, så fisker man ikke samtlige kvoter og derfor skal du ikke sige, at Landsstyret ønsker at udrydde de levende ressourcer så hurtigst som muligt, men det er på baggrund af biologernes indstilling, man kommer med forslag til kvoter. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit har også bedt om ordet for en kort bemærkning, da det er 3. gang.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder og hans besvarelse til Anthon Frederiksen. Det jeg har lagt mærke til i hans ordlyd, at det overhovedet ikke er hensigten, at man til stadighed skal være oven på kommunerne, og at man tager beslutning derfra. Det er det, jeg finder lidt mærkeligt. Det er derfor, at jeg kommer op til talerstolen, fordi hertil de generelle bemærkninger til lov - almindelige bemærkninger til lovforslaget og hvis man læser dem, så lyder  den helt anderledes, for i den danske på side 5 og side 8 i den grønlandske tekst, står der følgende:

 

Og her er der tale om administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne og her står det bl.a.

 

ASom det fremgår af ovennævnte beskrivelser af kompetencefordelingen mellem Landsstyret og kommunerne er udgangspunktet eller lovforslaget, at det er Landsstyret, som har kompetencen til at foretage forskellige foranstaltninger.@

 


Den er lidt anderledes på grønlandsk. Her er der tale om kompetencefordeling, altså og kommunerne får derfor som udgangspunkt ingen ekstra opgaver på naturbeskyttelsesområdet. Og Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, vores landsstyremedlem for fiskerne, han udtalte sig modsat dette, der står her. Hvem skal vi tro på. Landsstyreformanden eller landsstyremedlemmerne eller lovforslaget?

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og da samtlige, der har ønsket om at få ordet, de har udtalt sig for 3. gang og hvis vi giver lov for 4. gang, så vil samtlige også ønske det, så må jeg begrænse debatten hertil også fordi sagen vil blive debatteret og behandlet i udvalget.

 

Og jeg regner med, at samtlige vil blive bragt op og vil blive udvalgsbehandlet. Og dermed er vi i gennem vores dagsordenspunkt 85 nemlig forslag til Landstingslov om naturbeskyttelse og 1.behandlingen er foreløbig færdig og forinden 2.behandlingen bliver den overgivet til udvalgsbehandling i Miljø- og Fredningsudvalget og i behandlingen på dette, så er der mulighed på baggrund af udvalgets eget ønske, at man også kan inddrage andre, berørte udvalg.

 

Og til den tid vil vi fra Formandsskabet undersøge de ting, man har ønsket undersøgt.

 

Og vi går videre til punkt 137.