|
Dagsordenens punkt 82-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14.
mødedag, mandag den 14. oktober 2002
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte.
Under Landstingets forårssamling i år fik samtlige landstingsmedlemmer til orientering omdelt redegørelse om uddannelsesstøttereformen, der er udarbejdet af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Det hermed forelagte forslag til ændring af landstingsforordningen om uddannelsesstøtte er udarbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne herom i redegørelsen. Der er således lagt op til en forbedring af de studerendes økonomiske vilkår igennem væsentlige forbedrede lånemuligheder. Desuden er der foreslået bestemmelser der har til hensigt at reducere sagsbehandlingstiden for klager for uddannelsesstøtte.
Forslaget indeholder herudover ændringer som har sammenhæng med Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgivers erhvervsuddannelsesbidrag, nemlig AIB samt Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. Begge disse forslag behandles også på denne landstingssamling, d.v.s. 1. behandlingen er allerede sket.
Der er herved foreslået indsat hjemmel til at midler fra uddannelsesstøttekontoen kan anvendes som tilskud til arbejdsgivernes lønudgifter til lærlinge på de erhvervsmæssige grunuddannelser og til lærlinge der har praktik i Grønland og skoleophold i Danmark. Der er desuden foreslået en hjemmel til at fastsætte størrelsen af disse tilskud på Finansloven. Endelig indeholder forslaget nogle præciseringer og bestemmelser i den gældende forordning.
Forslaget har været til høring hos alle relevante parter. De indkomne høringssvar har givet anledning til enkelte ændringer i forslaget, og herudover er der foretaget præciseringer i bemærkningerne til forslaget. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget var der foreslået en pristalsregulering af stipendie- og lånesatserne idet forslag der har været til høring. Landsstyret har efterfølgende vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med en sådan pristalsregulering, hvorfor der nu i det foreliggende forslag ikke er medtages bestemmelser herom. Der henvises herom i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger.
Det skal desuden bemærkes, at der i det nu foreliggende forslag er foreslået månedlige lån på 1.300 kr., mens der var foreslået månedlige lån på 2.000 kr. i det forslag der har været til høring. begrundelsen herfor er, at det har vist sige, at det ikke har været muligt i Finanslovsforslaget for 2003, at anvise finansieringen af mere end 1.300 kr. om måneden. Landsstyret skal hertil bemærke, at der til trods for denne beskæring fortsat er tale om en væsentlig forbedring af lånemulighederne sammenlignet med den nugældende låneordning bliver der tale om en forøgelse på 9.600 kr. pr. år eller 800 kr. pr. måned.
Landsstyret skal i forlængelse heraf tilkendegive, at Landsstyret i forbindelse med behandlingen af Finanslovsforslaget vil undersøge mulighederne for at finansiere højere månedlige lån, og at der i givet fald vil blive fremsat ændringsforslag herom til Finanslovsforslaget for 2003.
Som det tidligere fremgår af bemærkningerne har KANUKOKA i sit høringssvar anført bemærkninger vedrørende de dele af forslaget, der har sammenhæng med forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, nemlig AEB.
Landsstyret har indledt drøftelser herom med KANUKOKA og Grønlands Arbejdsgiverforening. Såfremt resultaterne af disse drøftelser taler herfor vil Landsstyret i givet fald fremsætte ændringsforslag herom til forslag til 2. behandling.
I det det iøvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmets forelæggelse, og så går vi så over til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Fra Siumuts side retter vi en tak til forelæggelsen af ændringsforslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte, og efter at gennemgået forslaget har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Siumut arbejder for at etablere et sammenhængende og ikke tøvende samfund, men som har en bevågenhed, og som kan forsørger sig selv. En befolkning der føler at have et ansvar, og loyale overfor samfundet. Hvis man som et samfund skal have sådanne må er det vigtigt, at have en viden, have sikkerhed for at fremme et velfungerende uddannelsessystem, og beskæftigelse, og vort lands fremtid er uddannelse, som ikke kun er en floskel, og at uddannelsen er en af de vigtigste veje til at Grønland bliver selvhjulpet.
Vi har i vort kære land opnået Hjemmestyre, og er godt i gang med at forberede os til et selvstyre. Og hvis vi på et tidligere tidspunkt skal slippe af med vores afhængighed af tilkaldte og anstrenger os med uddannelse vil vi uden bekymring selv stå for et selvhjulpen Grønland. Ved at bibeholde vores kulturarv og ikke mindst sætte vores sprog på højsædet og respektere et korrekt brug af det.
Unges muligheder for uddannelse er i forhold til tidligere blevet større, også med dem med børn er mulighederne blevet mere åbne, og det skal jo også være således, for vi har behov for al den styrke vi kan få af ressourcerne, og vi må fortsætte med vores tiltag igennem en vedvarende forbedring og smidiggørelse. Grønlands krav på uddannelse og mangel på uddannelse er stort, og derfor er der et voldsom krav overfor de unge, og derfor må vi tilstadighed arbejde på at forbedre vilkårene for dem for at sikre, at så mange som muligt starter og gennemfører en uddannelse med senere ansættelse i Grønland.
Da vi satte os et mål for at reformere folkeskolen i Grønland blev Atuarfitsialak etableret, for at sikre fremtiden for vores børn, og således være forberedt til en videre uddannelse, og for at opnå disse mål blev folkeskoleforordningen revideret, og dette betragter vi i Siumut som et fortrinligt og fremsynet tiltag.
En grund udarbejdet undersøgelse af uddannelsessøgendes vilkår blev af grønlandske uddannelsessøgendes organisation KIK fremsat i 2001. Vi mener i Siumut, at det er et fortrinligt og nødvendigt redskab i vores vurdering af det videre arbejde om statusbilledet af uddannelsessøgendes vilkår.
Ligeledes omdelte Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke under Landstingets forårssamling i 2002 et redegørelse om uddannelsesstøttereformen. Vi har i Siumut fulgt med og deltaget i disse spændende arbejder og selvfølgelig er vi medansvarlige for gennemførelsen af dette arbejde på en tilfredsstillende måde for alle parter. Fra Siumut ligger vi stor vægt på at undersøgelsen og reformarbejdet ikke sker forringelser for alle uddannelsessøgende.
Med udgangspunkt i de daværende anbefalinger har Landsstyret udarbejdet et forslag, og foreligger resultatet til Landstingets stillingtagen. Vi hilser dette velkommen i Siumut, og med udgangspunkt i høringerne vurderer vi en vilje til at gennemføre arbejdet, ligesom grønlandske uddannelsessøgendes organisation i Danmark DKIK i stor omfang har taget stilling til arbejdet, da dette hænger i tråd med vores krav er vi godt tilfredse.
Forordningsforslaget vil skabe mulighed for uddannelsesstøtte for elever på de gymnasiale uddannelser det vil sige GU, HTX og HHX og for studerende på de videregående erhvervsuddannelser, for uddannelsessøgende i Grønland og Danmark samt FSA og FSUA med udvidede afgangseksamen til de kompetencegivende uddannelser, således at det væsentlige forordningsforslag om uddannelsesstøtte tilpasset, og vi håber i Siumut, at det er med tilslutning fra alle sider, at det bliver gennemført.
Vi har i Siumut bemærket, at det med udgangspunkt i anbefalingerne i reformen og fremsatte krav i høringen, at Landsstyret har udarbejdet forslaget. Uddannelsessøgende kræver at der skal ske forbedringer i lånemulighederne, og Landsstyret foreslår, at der gives mulighed for et månedlig lån på 1.300 kr. for studerende på erhvervsuddannelser, og vi mener i Siumut at det er en forbedring af lånemulighederne.
Deraf fremgår at uddannelsessøgende selv ønsker at tage et medansvar, og er forberedt på et krav om en senere tilbagebetaling af lånet. Det vil sige, at uddannelsessøgende har vilje til og har ingen hindringer for en tilbagebetalingsordning. Det er vi i Siumut glade for, og mener at det er et synligt tegn på de unges påtagelse af et medansvar.
På trods af, at vi i Siumut mener at det er et omfangsrig og veludført arbejde, så vil vi inden 2. behandlingen fremsætte forslag til revideringer i det vi mener i Siumut, at det er meget væsentligt, at vores mål er at alle uddannelsessøgende får lige og hensigtsmæssige vilkår for låntagningen.
Under Kulturudvalgets forberedende møde om forordningsændringen har vi fra Siumut krævet, at der skal ske en tæt høring af KIK. Under vores gennemgang i Siumut har vi erfaret, at der med hensyn til uddannelsesstøtte til studerende ved GU, HHX og HTX - er ved at ske forringelser.
Vi er i Siumut vidende om, at der i de forberedende uddannelser er forskellige aldre, nogle med børn og samlevere eller er enlige, nogle er stadig hjemmeboende hos deres forældre, mens andre bor i kollegier og således har de i deres omgivelser forskellige vilkår - nogle bedre og andre dårligere vilkår. I dag modtager GU studerende 4.200 kr. I følge forslaget skal de modtage 3.500 kr., og det samme skal hjemmeboende og ligeledes dem der bor på kollegier gøre. Dem der bor i kollegium har særskilt udgift til mad og husleje og det resterende beløb er i forhold til dem der bor hjemme meget mindre, og det er så det beløb der er svarende til deres eget forbrug.
Enhver kan forestille sig, at det vil medvirke at forældre der bor de steder, hvor der ikke findes uddannelsesinstitutioner i større eller mindre grad vil blive afkrævet lommepenge, og her vil de få større udgifter end andre til deres uddannelsessøgende. Som tillæg hertil skal det nævnes, at rejseudgifter ved ferier også indebærer større udgifter for forældrene, hvilke medfører et større behov for penge.
Studerende ved Illisimatusarfik har også klare krav om en mere ligelig behandling Endvidere fremhæver de studerende i Illisimatusarfik, at de vil blive ramt af deres større udgifter til bøger, da bogtilskuddet vil blive fjernet, hvorfor de studerende i Ilisimatusarfik ikke ønsker at det bliver fjernet. Vi mener i Siumut, at Landsstyret skal revurdere denne del og undersøge det mere grundigt.
Ligeledes kan man debattere fordel og ulemper ved at have bijob under uddannelsen, men i Siumut mener vi, at det er et område som den uddannelsessøgende selv har frihed over, og selv må sikre, at det ikke bliver en hindring for uddannelsen: At have bijob ved siden af uddannelsen er både sund og forfriskende.
Under udvalgets besøg på et kollegium og vores møde med KAF det er kollegieadministrationernes fælleskontor, der har vi så erfaret, at kollegiebeboerne har meget vidt forskellige ansvar og vilkår. Vi mener i Siumut, at for at få en mere grundig viden herom, så må dette debatteres grundigt sammen med KIK, idet vi mener, at der er omfattende løsninger til debat til forbedring for beboerne, og her er det så beboere i kollegier. Fordi det er beboerne i kollegier vi tænker på, og de har så også et større behov for større ansvarlig og hyggeligere omgivelser i forhold til dem der bor hjemme, og vi ser frem til i Siumut, at deltage i dette arbejde.
Da KIK af udvalget blev hørt i fredags gentog de unge, og understregede som de fremsendte skriftligt i maj/juni, at forslaget til støttebeløbet til studieforberedende uddannelse er for lille. Og fra GU¨=s side er der fra denne høring følgende tillæg at tilføje, og så er der citeret med Formandsskabets tilladelse, og citat starter ASom understregning ønsker vi at tilføje, at uddannelsesstøtten for GU, HTX og HHX-elever, der bor i kollegier vil blive stærkt reduceret, eksempelvis vil vi kun kunne modtage 1.150 kr. efter at have betalt husleje og mad. De studerende i disse uddannelser skal have lige uddannelsesstøtte må betalingen for husleje og mad for studerende der bor i kollegier bortfalde. Da hjemmeboende studerende støtte vil blive forhøjet med 67 %, mens kollegianernes vil blive reduceret med op til 17 %@, citat slut.
Derudover skal det også nævnes, at studerende i GU, HHX og HTX og andre studieforberedende uddannelser ikke har mulighed for at optage lån. Da vi derfor i Siumut finder de indhentede oplysninger meget væsentlige skal vi fra Siumut kræve, at forinden 2. behandlingen at anmode udvalget at vurdere, at Landsstyret foretager en ny vurdering.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Ruth Heilmann, og den næste der får ordet er Naimanngitsoq Petersen, Atassut.
Naimanngitsoq Petersen, ordfører, Atassut
At forslaget om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte ifølge redegørelsen har været til høring, er vi i Atassut tilfredse med, og vi har følgende bemærkninger.
Under landstingets forårsmøde blev redegørelsen om en ændret form for uddannelsestøtte af 14.maj 2002 omdelt til landstingsmedlemmerne, og vi i Atassut er tilfredse med, at det i overensstemmelse hermed har Landsstyret udarbejdet ændringsforslaget, fordi det i forbindelse med ændringerne af forholdene er blevet nødvendigt at foretage disse tilpasninger.
Forbedringer af de unges uddannelses økonomiske forhold forbedres støtter vi fuldt ud fra Atassut, fordi de unge uddannelsessøgendes forhold i tilfælde af forværring, og for at formindske frafaldet fra uddannelserne er tiden kommet til forbedringer.
Finanslovsforslaget for 2003 kom frem med, hvor meget der afsættes til uddannelsesstøtte og låneordningen, og at disse har været forelagt for KIK, og at de var tilfredse med forslaget, er vi glade for i Atassut.
I forbindelse med debatten om uddannelsesstøtte vil Atassut ikke undlade at nævne, at Atassut ikke kan være overhørig, når uddannelsessøgendes boligforhold er under så vanskelige forhold, hvorfor vi fuldt ud støtter forordningsforslagene, som er forudseende for fremtiden.
Ikke mindst boligpriserne in mente mener vi i Atassut, at Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg grundigt vurderer forholdene. Vi mener i Atassut, at de nuværende kollegiepriser også tages med i overvejelserne.
Forslaget formål til ændring af landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte forstår vi udmærket i Atassut, og da forbedringsforslaget om uddannelsessøgendes lånemuligheder er vi i Atassut tilfredse med det, da det fra Landsstyrets side blev sagt, at man vil søge muligheder for at forbedre lånemulighederne, og det får støtte fra Atassut.
Med disse udtalelser henviser vi sagen til behandling i Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Naimanngitsoq Petersen, og nu er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, værsgo.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I forbindelse med vort lands fremtidige selvstændighed er veluddannede fastboende nået af vores største behov. For at kunne forsyne vort land med veluddannede, er det vigtigt at vi skal gode vilkår for vores studerende. Det omfatter ikke kun det økonomiske vilkår. Det er vigtigt, at der skabes vedvarende gode vilkår med hensyn til indkvartering og fælles aktiviteter blandt de studerende.
Med hensyn til at de studerende kan fuldføre deres uddannelser på tilfredsstillende vis er det ligeledes vigtigt, at der skabes muligheder for at de studerende selv tager ansvar for deres uddannelsesforløb. Det er glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at de studerendes organisation har taget initiativ til en Oplysningskampagne om at de studerende selv tager et større ansvar. vi har forhåbninger og ønske om gode resultater.
Ved at skabe gode vilkår for de studerende samt at de selv får større ansvar vil dette medføre en reducering af studiefrafald. Dertil skal også bemærkes vigtigheden af, at det er et stort ansvar for forældrene, at de selv tager del i ansvaret for deres uddannelsesforløb. det er vigtigt at børnene tidligt undervises i at erhverve sig ansvar og ikke mindst vigtigheden af at de får en tryg opvækst i hjemmene.
Under Landstingets efterårssamling 2001 var der en stor debat om de studerendes vilkår i vort land og i udlandet. Dette medførte, at uddannelsesstøtten blev forhøjet med 5 % i forbindelse med godkendelsen af Finansloven. Landsstyret lover i forbindelse med deres nærværende forslag for en udarbejdelse af en revidering af uddannelsesstøtten. Inuit Ataqatigiit er taknemmelig over, at man har indfriet løfterne.
Før vores bemærkninger til forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte skal vi hermed komme med en kort kommentar til de af Landsstyret fremført bemærkninger.
Med hensyn til vurderingen af særaftalen vedrørende de studerende i Danmark skal vi bemærke, at man bør sætte sig mål med at bibeholde særaftalen i fremtiden. Inuit Ataqatigiit mener, at der bør tages overvejelser i forbindelse med uddannelsesstøtte til de studerende i Danmark med dette formål, at de studerende kan vende tilbage til vort land efter endt uddannelse, at forudsætningen for at opnå uddannelsesstøtte bliver, at de studerende bruger deres uddannelse i vort land eksempelvis i minimum 3 år. Med denne ordning forestiller vi os, at antallet af de studerende i udlandet, der ikke vender tilbage til vort land reduceres.
Inuit Ataqatigiit kan ikke tilslutte sig, at man agter at skære støtten væk til de studerende der tager supplerende kurser med en senere uddannelse for øje, vi mener, at de unge der vil have en uddannelse blot henvises til sociale ydelser for at udføre deres studium strider imod tanken om at erhverve flere studerende. Dertil vil vi kraftigt indstille til at støtten bibeholdes.
Vi er uforstående overfor, at de studerendes mulighed for at tage hjem på juleferie skæres væk. I henhold til den nuværende ordning kan enhver studerende vælge mellem at tage hjem enten om sommeren eller i juleferien. Vi indstiller, at man bibeholder ordningen.
Inuit Ataqatigiit støtter tanken om mulighed for et særtilskud til elitesportudøvere på 10.000 kr.
Med hensyn til bog- og behandlingstilskud til de studerende i de videregående uddannelser mener vi, at det ikke er en god idé at fjerne disse tilskud generelt. Vi er bekendt med, at undervisningsbøgerne i disse uddannelsesinstitutioner er meget dyre samt en behandling kan være enorm udgiftskrævende. Derfor indstiller vi til at tilskudsordningen bibeholdes.
Vi kan ikke tilslutte os, at man vil nedlægge de studerendes Klagenævn. Vi mener, at det er nødvendigt med en klageinstans for de studerende der vedrører dem selv, da det er dem selv, der bedst kender deres egne vilkår.
Med hensyn til pristalsreguleringer af uddannelsesstøtter skal Inuit Ataqatigiit fremkomme med et ønske om, at udvalget for uddannelser tager en nøje vurdering af dette forhold. I forordningsændringsforslaget i ' 1 nr. 2 vedrørende beløbsstørrelsen skal vi komme med følgende bemærkninger. Vi sætter stort spørgsmålstegn ved, at man agter at fastsætte en månedlig støtte på 3.500 kr. til de forberedende uddannelser som er GU, HTX, HHX samt de erhvervsmæssige grunduddannelser. Vi mener, at det er hensigtsmæssigt, at man vil lave en ordning uanset om man er hjemmehørende, udeboende eller bor på kollegie.
De der bor på kollegium kommer til at få en meget lav støtte på trods af, at deres materielle behov er helt forskellige fra de hjemmeboende, selvom de har meget ens vilkår. Således vil de hjemmeboende få meget bedre økonomiske vilkår.
Vi mener, at det er vigtigt, at de studerendes vilkår er meget forskellige i disse uddannelsesinstitutioner. Der er mange blandt de hjemmeboende studerende der ikke kan opnå støtte på grund af forældrenes lave indkomster. Derfor er det nødvendigt, at der tages grundige undersøgelser om at lave en bedre ordning med det formål, at disse også får lige vilkår. I den forbindelse kræver vi en nøje undersøgelse foretages af udvalget for Uddannelser.
I forbindelse med pristalsregulering af støtten finder vi, at udvalget tage en nøje vurdering af det ellers foreslået i rapporten, og .. med hensyn til låntagning for de studerende, så ønsker vi en revurdering, at man har sat et låneloft på 1.300 kr. under hensyntagen til, at man er gået væk fra forskellige særtilskudsmuligheder, så bør man kunne låne et større beløb.
Med disse bemærkninger henviser vi forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte til behandling i Uddannelsesudvalget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Olga Poulsen. Og den næste talere er Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte, stipendier, lånesatser, løntilskud med mere har vi følgende bemærkninger til fra Kandidatforbundet.
Efter Landsstyrets fremlæggelse vedrørende om uddannelsesstøtter i år 2001 kan man nu se i deres fremlæggelse i dag, at det de har lovet dengang ikke er blevet overholdt. Landsstyret lovede nemlig på forårssamlingen 2001, at rette op på forholdene vedrørende uddannelsesstøtten inden starten af 2003. Landsstyret forhøjede dengang uddannelsesstøtten med 200 kr. om måneden, og forhøjelsen blev først sat i kraft pr. 1. august i år. Landsstyret lovede at uddannelesstøtten vil blive rettet op her 1. januar 2003.
Men igennem dette landstingsforordningsforslag bliver det bare fremvist endnu engang, at det er de studerende der endnu engang skal til at betale prisen for den dårlige økonomiske styring. Så igennem de forskellige forsalg kan man se, at man reducerer kraftigt på de studerendes daglige vilkår, hvorimod på den anden side, fremsiger Landsstyret glædeligt, at de har mere brug for de uddannede. Derfor er vi i Kandidatforbundet helt imod, at man rammer de studerende igennem dette forslag. Disse tiltag som vi fra Kandidatforbundet i dag kan se har kun et formål, og det er besparelser.
Og fra Kandidatforbundet har vi svært ved at acceptere, at en del af høringerne først er blevet taget her i sommers, og af den grund har adskillige ikke haft en mulighed for at reagere, idet høringen er sket under sommerferieperioden, og af den grund vil vi fra Kandidatforbundet spørge Landsstyret om, hvorfor høringen ikke har kunne foretages tidligere eller kan det være, at man ikke har planlagt sagen ordentligt fra starten af.
For vi kan nemlig nævne følgende der ikke er kommet med høringssvar bl.a. Illisimatusarfik, Niuernermik Illinniarfik Nuuk, Det Grønlandske Hus i Århus og i Odense, den lokale erhvervsskole i Maniitsoq, og de uddannelsessøgendes organisation DKIK i Danmark. Derfor er det beklageligt, at man ikke har gennemført tidligere høringer til så vigtige instanser, og dette kan vi fra Kandidatforbundet side ikke acceptere med hensyn til forordningsforslaget vil vi fra Kandidatforbundet fremsige dette, at forslaget vil ramme hårdt i de studerendes daglige tilværelse..
Vedrørende nedbringelse af de studeredes lånevilkår muligheder vil dette ramme hårdt, både de studerende i Danmark og i Grønland og ikke mindst med hensyn til de kommende studerende for selvom de nu skal til at fastsætte de samtlige rammer pr. måned vil det alligevel ramme meget hårdt, idet depositum til indflyttelse til en lejlighed, indkøb af bøger er meget dyre.
Den samlede uddannelsesstøtte både i Danmark og i Grønland er ikke ændret på, alligevel skal man sænke uddannelsesstøtten for GU-studerende fra 4.200 kr. til 3.5.00 kr. om måneden, og af den grund bør vi spørge hermed, om de studerende i de studieforberedende uddannelse er mindre værd i forhold til de andre studerende. Hvorfor skal denne gruppe rammes hårdest. Og af den grund vil de studerende der bor hjemme hos deres forældre, så vil deres uddannelsesstøtte stige, mens det for den anden side, for dem der bor på kollegierne, så vil deres uddannelsesstøtte falde med 8.400 kr. om året, og ikke mindst vil man ramme meget hårdt med hensyn til de studerende der bor i eget hjem.
fra Kandidatforbundet vil vi fremføre, at vi ikke kan acceptere sådanne forslag, for endnu engang er det de studerende der vil betale prisen igennem for sådanne sparegrunde, dog taler Landsstyremedlemmet glædeligt for talerstolen, at GU-studerende bliver flere og flere og det vil være meget ubehageligt som GU-studerende at høre, at ens uddannelsesstøtte vil blive sænket. Fra Kandidatforbundet vil vi fremsige, at en sådan fremgangsmåde vil vi ikke kunne acceptere, fordi den vil komme til at forskelsbehandle de studerende ved sådanne forslag.
Før i tiden kunne de studerende kunne låne op til 2 gange, men med dette forslag vil man kun kunne låne 1 gang på 10.000 kr. Vi regner med at igennem et sådan forslag vil det gå hårdt ud over de nystartede studerende, idet diverse udgifter til opstart af uddannelsen er meget høje i disse tider. Fra Kandidatforbundet ønsker vi en grundig redegørelse om hvordan rentesatserne vil køre når man skal tage lån på 1.300 kr. om måneden samtidig vil vi spørge om dette gælder til samtlige studerende ?
Fra Kandidatforbundet har vi svært ved at forstå med hensyn til at de studerende ankemulighed, for det står ikke klart hvordan dette administrativt vil blive løst, der står blot, at man kan rette en klage til Landsstyret. Dette er for uforståeligt, fordi man i det daglige behandle klagerne, og hvordan vil det blive administreret.
Med hensyn til indførelse af klippekortsystemet, så har vi forståelse for, at KIK ikke har noget imod, fordi man derved kan få formindsket frafaldet, og de har sagt, at man vil gøre nogle initiativer for at formindske frafaldet fra deres organisation. Fra KIK håber man på, at rådgivningen vil kunne ske bedre i samfundet.
Med hensyn til de studerendes tilskud til det daglige vilkår og fjernelsen af disse, så vil det ramme de videregående uddannelser, og der vil vi sige fra Kandidatforbundet side, for i dag er det meget nødvendigt at købe meget dyre bøger i forbindelse med opstart af uddannelsen, ved opstart af uddannelsen er det nogen gange en tvang at man får disse bøger, for hvis det ikke er tilfældet, så kan den uddannelsessøgende ikke følge generelt med i uddannelsen, og hvis den uddannelsessøgende selv skal betale for det, så vil man ikke rigtigt kunne følge med.
Og med hensyn til det, så har man foreslået noget fra DKIK som ikke blev besvaret af Landsstyremedlemmet, og selvom man ellers har lovet, at man vil have et tæt samarbejde med disse, med hensyn til at der bliver forringet vilkår for de uddannelsessøgende, så kan vi forstå dette fra Kandidatforbundet.
Og med hensyn til de bemærkninger der faldt fra Landsstyrets side, så kan vi fra Kandidatforbundet ikke godkende, at både de studerende vilkår både i Grønland og i Danmark bliver dårligere. Med hensyn til 7 stk. 3, der står der i forslaget, at de studerende ønsker, at lånemulighederne bliver forhøjet, fordi når man får egen bolig, så har man brug for mange midler, og ikke mindst i forbindelse med indkøb af møbler. De har ellers ønsket at lånegrænsen bliver forhøjet i dag, fordi vi er jo vidende om, at man vil have en længerevarende uddannelse, så er det vigtigt, at man har gode vilkår. Derfor med hensyn til at nogle af kravene fra de studerende i Danmark dem kan vi forstå fra Kandidatforbundet, og vil støtte dem.
Med hensyn til at Landsstyret gør at man forhøjede uddannelsesstøtten i 2001 blot er noget, for her i forslaget er det kun GU der får forhøjelsen, og ikke andre. Og derfor er et af initiativerne fra Landsstyret noget der er helt modsatrettede, og det vil vi gerne udtale fra Kandidatforbundet. Vi har ellers håbet på, at Landsstyret vil fremsætte nogle forbedrede muligheder for de studerende, men i dag må vi udtale, at vi fra Kandidatforbundet er meget skuffede.
Med hensyn til '§ 3 stk. 3, nemlig at de studerende i GU, HHX, HTX og GSK, og at deres uddannelsesstøtte ikke bliver forhøjet, det kan vi ikke acceptere. Fordi man ved at gøre dette, så vil man gennemføre meget stor forskelsbehandling af de studerende, og derfor med hensyn til, at det som vi alle har nævnt GU, HHX og HTX samt GSK, at Landsstyret nøje overvejer deres tiltag til disse grupper, fordi hvordan vil de studerende blive placeret i fremtiden, og efter at man har betegnet dem som videregående uddannelse, så bør de have forhøjede uddannelsesstøtte.
Derfor kan vi fra Kandidatforbundet ikke godkende dette. Fra KIK blev det blandt andet nævnt, at HHX, HTX og GU-elevernes vil have 1.100 kr. tilbage efter betaling af deres husleje det vil sige, at så vil de kun have 38,33 kr. pr. dag til det aller meste nødvendige, og så vil man lave en forhøjelse til de hjemmeboende med helt op til 67 %. Og hvor det kun er på 17 % for dem der bor på kollegierne.
Og især er det dem der har egen bolig og som går på GU der bor på kollegierne, og i den forbindelse vil vi udtale fra Kandidatforbundet, at noget om de studerende plejer at sige, at der er jo tale om meget stort frafald, og hvis de har haft en uddannelsesstøtte, så betaler disse overhovedet ikke noget med hensyn til uddannelsesstøtten. Derfor efterlyser vi, at man finder nogen tilbagebetalingsmuligheder fra Kandidatforbundet, her er det med hensyn til de studerende der stopper deres uddannelser i utide.
Og derfor håber vi at Landsstyret nøje overvejer og fremkommer med et nyt forslag til 2. behandlingen. Og med disse bemærkninger vil vi gerne foreslå, at man medtager vores bemærkninger nøje i udvalget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mogens Kleist, så er det Per Berthelsen, løsgænger.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Om forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte skal jeg kort fremlægge at jeg støtter tiltag for at forbedre uddannelsessøgendes vilkår, og muligheder, og jeg byder derfor dette forslag velkommen.
Vores opgave skal hele tiden være med udgangspunkt i det offentliges samtlige økonomiske formåen, at arbejde for at opildne lysten til at tage en uddannelse hos de unge uden at dette skal gå og hen og blive en form der forgælder og umyndiggøre de unge.
Jeg er derfor tilhænger af formen i dette forslag som tager sigte på at give de unge mulighed for at kunne optage lån udover de ordninger der i forvejen kører på uddannelsesstøtteområdet. jeg støtter forslaget fordi det indeholder en fremgang, men jeg vil dog fortsat opfordre til, at der arbejde for at øge låneloftet.
Med disse få ord skal jeg bekendtgøre, at jeg støtter det forelagte forslag, og skal indstille, at den går videre til 2. behandling i den form den foreligger. Jeg skal dog tilføje, at jeg er forberedt på et muligt ændringsforslag fra Landsstyrets side med udgangspunkt i de resultater der måtte komme i grundlaget med de forhandlinger der foregår mellem Landsstyret og KANUKOKA samt Grønlands Arbejdsgiverforening med grundlag i de såkaldte AIB-midler.
Og allersidst vil jeg gerne lige gøre rede for, at jeg ikke vil hindre opfyldelsen af et ønske om, at punktet bliver nøje behandlet i Uddannelsesudvalget forud for 2. behandlingen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Per Berthelsen, og så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, der kommer med en besvarelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Jeg siger tak til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens bemærkninger. Med hensyn til de bemærkninger der er kommet fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne, og inden jeg går til de enkelte, så skal jeg lige præcisere, at det er af Landsstyret forelagte, der sagde jeg klart, at redegørelse vedrørende uddannelsesstøtte som KIIIP har udarbejdet, den blev omdelt til samtlige landstingsmedlemmer som en orientering, og ud fra den redegørelse og de forklaringer der er heri, det har så dannet grundlag for nærværende forslag.
Flere har sat spørgsmålstegn ved det og sagde så klart, at de ikke kunne se nogle forbedringer i forslaget, men det er så på denne uddannelsesstøtte redegørelse, der har så dannet grundlaget for nærværende forslag, og har så fuldt de henvisninger og henstillinger der lå der, og det er så også derfor, at vi også har nævnt et loft på 1.300 kr. i stedet for 2.000 kr. og det er så ud fra Grønlands økonomiske formåen, der har dannet grundlaget for dette forslag.
Og en af grundpillerne i forslaget er, at de uddannelsessøgende også selv tager et større ansvar, og det har de uddannelsessøgende også forståelse for, og dermed har vi også fulgt de henstillinger der er i denne redegørelser. Ligesom vi også har kørt forslaget i samarbejde med de uddannelsessøgendes organisationer, også det samarbejde der er pågået der, og der har de uddannelsessøgende været meget aktive, og det er så også sket i et godt samarbejde - i god samarbejdsånd.
Og nu til de enkelte partiers ordførerindlæg, der har jeg nogle enkelte kommentarer til uden at gøre det stort. Siumuts ordfører Ruth Heilmann hilser forslaget velkommen, og det er jeg glad for, men jeg bemærker selvfølgelig, at man også fra Siumuts side også kommer med en melding om, at de unge har lyst til at tage et ansvar, og jeg bemærker, at Siumut også støtter dette, ligesom man også afslutningsvis ønsker at Siumut ønsker at Landsstyret og udvalget nøje vurderer forslaget.
Selvfølgelig har Landsstyret allerede lovet ved forelæggelsen, at vi selvfølgelig og såfremt man mener, at man nøje vurderer det igen, og såfremt det ønskes, så kan vi komme med et ændringsforslag, hvis det er det man ønsker.
Og med hensyn til Atassuts ordfører Naimanngitsoq Petersen, der bemærker jeg at man fra starten af, der er i tilfredse med, at man har foretaget en høring, og at man dermed også har inddraget de uddannelsessøgende i høringen, og jeg vil gerne takket for Jeres støtte til forslaget.
Og Inuit Ataqatigiit ordfører Olga Poulsen, der kommer du ind på, hvor vigtigt det er, at de uddannelsessøgende har indkvarteringsmuligheder og at de også har aktivitetsmuligheder, hvor du efterlyser en koordinering. Og den redegørelse der fremsat her i foråret, der er det så også indeholdt i denne redegørelse og er også en af de vigtigste indstillinger.
Der er flere ting i efterlyser, og uden at nævne dem enkeltvis så skal vi blot sige tak til de ting, som i henstiller til en videre vurdering af, og vedrørende juleferien, og her er det sådan, at her tænker man kun på de uddannelsessøgende med børn, hvor de når de sår forladt deres børn i hjembyen, at de så kan rejse hjem på juleferie til dem.
Og de ting som man har kritiseret fra DKIK især når man har en længere universitetsstudium, så har man mange udgifter til lærerbøger, og at man så foretager besparelser på det område. Og her skal jeg lige nævne igen, at man gerne vil fjerne dem er, at man letter det administrative arbejde, fordi der er et meget meget indviklet administrativt system, og her er det med udgangspunkt i, at man gerne vil give de uddannelsessøgende eller de studerende et større ansvar.
Men jeg bemærker de ting i indstiller til nærmere vurdering af, og at Uddannelsesudvalget også vurderer det nærmere, hvorfor Jeres enkelte ønsker, der vil Landsstyret selvfølgelig også tage en revurdering af de ting som i indstiller.
Og fra Kandidatforbundets, der stiller Mogens Kleist en masse spørgsmål og ønsker en besvarelse med det samme, og jeg kan mærke med det samme, at de er imod forslaget, men jeg skal endnu engang gentage, at det er udfra den redegørelse fra foråret, at man så er fremkommet med dette forslag, og allerede under forelæggelsen sagde vi, at vi er klart til at revurdere forslaget såfremt man ønsker det fra Landstingets side.
Men jeg håber selvfølgelig at Uddannelsesudvalget også vil samarbejde med Landsstyret, således at man kan opnå et mål. Og til løsgængeren Per Berthelsen, så skal jeg blot nævne at det er dejligt, at du så klart støtter forslaget, hvilket jeg gerne vil takke for.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger også til Landsstyremedlemmet, og den næste der får ordet er Vittus Mikaelsen uden om partiordførerrækken, værsgo Vittus Mikaelsen.
Vittus Mikaelsen, Siumut.
Tak. Jeg vil undlade personligt udover partiernes ordfører som Landstingsmedlem, at udtale mig med hensyn til det der fremført til ændringer, dette vedrørende de studerende. Jeg har været meget skuffet over, at der blev fremsat dette beslutningsforslag.
Og derfor er jeg er glad for at partierne Siumut, IA og Kandidatforbundet så klart modsiger dette forslag, og modsiger dette ændringsforslag der er uacceptabelt, og præciserer klart, at med hensyn til de forringelser der sker, at der kommer en klar redegørelse, fordi det er jo meget klart, at med hensyn til det fremlagte, så kan jeg personligt se, at med hensyn til yderdistrikterne, at det der blev nævnt, så er det GU-studerende i deres 3-årige uddannelse, så vil der ske en meget stor forringelse af deres økonomi især med hensyn til rejser. F.eks. Ittoqqortoormiit, Tasiilak og Avarnersuaq, og de studerende derfra og hertil, og i deres 3-årig uddannelse, så vil de have en forringelse på 8.000 kr. Og derudover er deres månedlige støtte i denne 3-årig vil der være en forringelse på op omkring 25.000 kr. med hensyn til yderdistrikterne, så mener jeg at de studerende ikke kan bære denne forringelse.
Jeg ved, at Atassut har landstingsmedlemmer fra især Nordgrønland, at de så godkender forslaget. Jeg mener, at de ikke rigtigt har forstået hvad man taler om med hensyn til forringelser, og derfor med hensyn til de to partier og Kandidatforbundet og deres fremlæggelser, dem er jeg meget tilfredse med, fordi man er imod, og ikke kan acceptere dette ændringsforslag. Tak
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Vittus Mikaelsen, og den næste taler er Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. En af de ting som jeg forundrer mig over det er, at man fra Atassuts ordfører støtter at Landsstyret vil nedskrive de studerende økonomiske vilkår, og det er det jeg er forundret over. Fordi vi langs kysten i Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq, så vil de studerende der bor i disse byer bliver ramt allesammen.
Og Landsstyret kom ikke med nogen besvarelse til dette spørgsmål, selvom jeg stillede med hensyn til HTX, HHX og GX og GU, hvorfor lige netop disse grupper vil blive ramt, og hvorfor man ikke gør noget med hensyn til de andre uddannelsesinstitutioner, hvorfor det er forunderlig med hensyn til den nedskæring, så vil de miste 8.400 kr. om året, det vil sige at deres daglige vilkår for de elever der allerede er så hårdt, de vil blive ramt, så må vi regne med, at de studerende vil blive nødsaget til at arbejde ved siden af deres uddannelse.
Jeg mener, at det stillede forslag fra Landsstyrets side ikke kan accepteret, idet vi plejer at sige, at det vi har behov for er uddannede. Hvorfor vi l de ikke støtter dem, da udvalget var i Danmark afholdt det møder med eleverne, og størstedelen af elverne kræver og ønsker støtten bliver forhøjet, og det er det de efterlyser. Det er især dem der får eget hus i Danmark, så betaler de et depositum udover huslejen samt møbler, så vil denne lånemulighed måske kun blive brugt til betaling af depositum, og det er det de har nævnt flere gange.
Med hensyn til det der blev nævnt fra IA, det er jeg tilfreds med, også fordi jeg ikke kan acceptere, at man nedskærer uddannelsesstøtten med hensyn til de GU-studerende, og at ankennævnet bliver ophæver, hvordan vil man tilrettelægge ankenævnet, og hvem vil administrere det ? Men hensyn til lånemulighederne, og hvordan rentesatsen blive ? Det var et af de spørgsmål er ikke blev besvaret. Hvem kan låne ? Det er sådan noget der ikke blev besvaret.
Og jeg vil også udtale, at med hensyn til dette ændringsforslag, jeg har gode forhåbninger til at Landsstyret og Uddannelsesudvalget nøje vurderer dette forinden 2. behandlingen med hensyn til de alvorlige bemærkninger der kommer, også med hensyn til de faldet fra uddannelsesinstitutionernes side.
Og med hensyn til de studerende der bor hjemme hos forældrene og deres uddannelsesstøtte vil falde yderligere, og i 2001, så sagde, de at de ville lave nogle forbedringer til 2002. Vi kan ikke se nogen forbedringer. Der er ikke nogen forbedringer, vi havde eller håbet på nogle forbedringer, her er det kun nedskæringer, og løsninger til enkeltes lånemuligheder, og ophævelse af lån eller ankeinstansen.
Derfor vil jeg gerne udtale, at det er ligesom det er den dårlige økonomiske styring, at man så her vil ramme de studerede, og det er det udtalte, for ellers ville det ikke have været placeret sådan, hvis man havde haft en god stabil økonomistyring i Direktoratet.
Med hensyn til den GU som vi har behov for, at de har en videreuddannelse, og de studerende, at hvis de studerendes mulighed for støtte bliver godkendt, og derfor kan vi ikke gå ind for forslaget, og vil blot udtale, at Landsstyret fremsætter et nyt ændringsforslag, og ønsker at de kommer med et klart og tydeligt forslag. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mogens Kleist. Så er det den næste taler Siumuts ordfører, Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, ordfører. Siumut.
Fra Siumut kom Vittus Mikaelsen med en præcisering og en støtte det vil jeg rette en tak til fra Siumut. og med hensyn til det vi har fremlagt, dem vil jeg ikke besvare, fordi det blev klart nævnt og Landsstyret kommenterede dette fuldt ud klart, og har fuld forståelse for det, og det vil jeg takke for.
Med hensyn til pristalsregulering fra Inuit Ataqatigiit, og den udtalelse der faldt, jeg mener, at det bør drøftes i udvalget, fordi vi er jo vidende om, at uddannelsesstøtte blev foreløbig forhøjet med 5 % i 1998, så var man meget utilfreds med dette- dengang. Og derfor med hensyn til at de skal kunne følge med inflationen i fremtiden, at dette forhold bør genovervejes. Vi mener, at vi kan forhandle om, at man kan inflationssikre, det er en af mulighederne.
Fra Siumut har vi ikke påpeget med hensyn til ankenævnet, jeg mener at de studerende også bør have en rettighed til at kunne fremsætte deres klager, og at Landsstyret selv vil beholde dem, det sætter jeg selv spørgsmålstegn ved. Og det er Inuit Ataqatigiit der har påpeget dette, og jeg mener, at vi også i udvalget bør diskutere dette forhold.
Og jeg er også glad for, at vores fremlæggelser ble hilst velkommen af Landsstyret, og at vi vil vende tilbage til denne i udvalget, også med hensyn til udarbejdelse af betænkning, og så skal vi være i samarbejdet fra Siumut, det skal man også regne med. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Ruth Heilmann, og den næste taler er Olga Poulsen fra Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Først skal vi takke fra Inuit Ataqatigiits partiordførerne, at de har forståelse for det vi har nævnt i vores bemærkninger, og at de vil være med til at undersøge dette. At med hensyn til kravet om forhøjelse til 2.000 kr. at det i de generelle bemærkninger, der blev det nævnt, at placering til 2.000 kr. vil være meget udgiftskrævende for Landskassen, og den koster bl.a. 8 mio. kr. og derfor finder vi det vigtigt, at man i udvalget nøje vurderer dette forhold.
Og med hensyn til inflation eller pristalsregulering, og hvis vi skal indføre det, så skal man bruge temmelig mange midler til det, og at man på den måde kan komme med et kompromis, det finder v meget vigtigt, og ønsker at dette bliver nøje undersøgt.
Og her med hensyn til bøger og undersøgelser i Danmark, så mener, at Landsstyret er vidende om, at de studerende i Grønland også har pligt til at skulle betale for deres egne bøger, vi er også vidende om, at bøger i Grønland i stort omfang er meget dyrere i forhold til Danmark. Og de har en refusionsordning på 60 % i dag med hensyn til indkøb af bøger til de studerende, hvorfor kan man ikke få det undersøgt om man kan få det ændret disse 60 % i stedet for at man fjerner disse helt, at de kan få en refunderingsordning til dette, at man ikke fjerner disse 60 % helt, men at man eventuelt klan få nedsat den procentsats, og det kan man få undersøgt.
Jeg mener, at Kandidatforbundet, at de spørgsmål der blev fremsat fra talerstolen, at de kan være interessante, men så vigtige spørgsmål, og at de skal besvare her og nu, det vil vi ikke være med til fra Inuit Ataqatigiits side. Jeg mener at disses spørgsmål må meget nøje vurderes og undersøges i udvalget, hvor man indkalder Landsstyret til samråd, og hvor man har nogle velforberedte spørgsmål, og som hun kan besvare, i stedet for at hun nu ikke kan komme med nogle besvarelser her og nu fra talerstolen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger til Olga Poulsen, så er næste ordfører, Naimanngitsoq Petersen fra Atassut.
Naimanngitsoq Petersen, ordfører, Atassut.
Tak. Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, og at hun også hilste vores ordførerindlæg velkommen. selvfølgelig er uddannelse meget vigtigt i Grønland om det er også ud fra den redegørelse, vi fik her til foråret, at vi så har arbejdet udfra det. Vi ligger også vægt på, at det bliver yderligere behandlet i udvalg.
Det skal ikke være sådan, at vi skal se på, hvor i Grønland vi kommer fra. Vi må se Grønland som en helhed, også med hensyn til forbedring af de uddannelsessøgendes vilkår, og med hensyn til de forelæggelser der har været fra andre partier og Kandidatforbundet, der er Atassut også parat til, også at deltage i det videre arbejde.
Det er ikke sådan, at vi er imod det forelagte. Vi ved, at alt koster penge. Og det synes jeg, at Kandidatforbundet også det som også er kommet fra løsgængeren side, det er selvfølgelig også noget vi vil arbejde på i udvalgsarbejdet især.
Det blev også påpeget, at man med hensyn til boligmuligheder og kost, der har KIK haft en melding til udvalget, og tænker vi på kollegiemassen i dag, så mener jeg, at vores partiordførerindlæg også bør undersøges nærmere i udvalget, også for at se om betalingerne svarer til den kvalitet man får.
Og med hensyn til uddannelse, så ved vi at uddannelsessystemet er opbygget til at kunne eksistere mange år fremover, og med hensyn til den købekraft de uddannelsessøgende får i uddannelsesstøtte, der er Atassut også klar til at samarbejde for at finde en varigere løsning.
Smed hensyn til det der er fremkommet om ordførerindlægget, dem skal jeg ikke besvare, men i Atassut er vi klar til et yderligere samarbejde i udvalget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Naimanngitsoq Petersen, og så er det Landsstyremedlemmet Lise skifte Lennert, der kommer med en yderligere besvarelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Tak. Først er jeg ked af det, såfremt jeg har sagt det uklart under min første besvarelse, så vil jeg blot gentage det. Til Mogens Kleist, at det er uddannelsesstøttereform, og en redegørelse herom, det er der der har dannet grundlag for nærværende forslag, og ud fra de henstillinger og da henstillingerne har set sådan, så er det blandt andet det vi i Landsstyret har fulgt. Det er de økonomiske aspekter i redegørelsen, og Kandidatforbundet fremlægger det som om der overhovedet ikke har været nogen forbedringer.
Men dem der støtter forslaget kan godt se, at der er sket forbedringer, hvorfor det ikke er enige i det. Fordi udgangspunktet er, at de uddannelsessøgende får et større ansvar, og som en forbedring skal lånemulighederne også ses, i dag er muligheden den, at man i snit kun kan optage et lån på 500 kr. Men vi siger, at der er en forhøjelse på 500 til 1.300 kr., det er en klar forbedring.
Og flere kom også ind på, at man stopper for ankemulighederne, og årsagen til det er, at man først kan behandle klagepunkter når klageudvalget er samlet, og det har været en meget meget klumpet forretningsgang, og det er så ud fra de henstillinger man har fået, at man så har stoppet for dette ankenævn. Og denne ankemulighed kan så stiles til en person der er ansat i administrationen, og vi har sagt, at vi skal have en halvtidsansat til at bestride denne opgave.
Og Inuit Ataqatigiits Olga Poulsen nævner også nogle ting, der skal undersøges nærmere, men jeg håber på at man i Kultur- og Uddannelsesudvalget og Landsstyret imellem, der kan de så revurdere disse forhold, så man efterlyser her. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Inden vi går videre, så skal jeg lige nævne, at samtlige landstingsmedlemmer og Kandidatforbundet og løsgængerens ordfører sagde, at sagen sal sendes videre til udvalgsbehandling, hvorfor det ikke ser ud til at være nødvendigt, at man blot forlænger behandlingen.
Men til trods herfor, så er der flere der har bedt om at få ordet. Og så er det Mogens Kleist for 3. gang, og det betyder, at det skal være for en kort bemærkning, værsgo Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Årsagen til at i fra Kandidatforbundets side har stillet forslag er, at de ting som vi gerne vil have nogle oplysninger fra Landsstyremedlemmet. Det er ud fra vores rettighed til at stille et spørgsmål til Landsstyret vedrørende ændringsforslaget her, og så spørger Landsstyremedlemmet blot om, at det ikke blot er at beskytte dem for meget eller er det ikke en måde at give dem et større ansvar, men den besvarelse er vi ikke tilfredse med.
Vi har selvfølgelig også et medlem i Udvalget, hvorfor vi også vil sige, at vi selvfølgelig vil bruge denne mulighed, men vi har selvfølgelig stillet nogle spørgsmål med håb om, at vedkommende vil kunne besvare de konkrete spørgsmål vi stillede. Fordi der er nogle ting, vi ønsker at få svar på.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mogens Kleist, og den næste der får ordet er Tommy Marø uden om partiordførerne, Tommy Marø, Siumut.
Tommy Marø, Siumut.
Tak. Det bliver ganske kort, og jeg vil blot nævne, fordi jeg er helt enig med Olga Poulsen i, for når man ser, at det er kendetegnet for Kandidatforbundet især Mogens Kleist og vedkommende bliver ved med at få Landsstyret til at udtale sig. Og man skal huske på, at vi ikke kan tvinge landsstyremedlemmerne til at komme med en besvarelse her fra talerstolen.
og med hensyn til Kandidatforbundets melding, hvor vi mener, at den er indholdsløst idet Mogens Kleist kommer med en masse påpegninger, og afslutter med og siger, at Landsstyret komme med et ændringsforslag. Jeg synes at man i partiet og i Kandidatforbundet, såfremt man ikke er tilfreds med det Landsstyret har foreslår og har forelagt, så må man komme med et konkret forslag, det er ikke sådan at man blot kaster det hele tilbage i hovedet på Landsstyret, det er blot det jeg gerne vil præcisere.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Tommy Marø, og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet uden om Kandidatforbundets ordfører.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Med hensyn til den sidste talers bemærkninger, der har nødvendiggjort, hvorfor jeg også blander mig, hvorfor jeg er kommet herop på talerstolen.
Med hensyn til de meldinger vi er kommet med fra Kandidatforbundet, som er på næsten 4 sider, det er selvfølgelig noget vi har været enige om, og vi havde overhovedet ikke regnet med at der uden om Siumuts ordfører, så ville Tommy Marø sige, at det er en indholdsløst ordførerindlæg.
Med hensyn til forrige talere, der har de understreget at det også har været nødvendigt, at Kandidatforbundet også kom med sine meldinger vedrørende de uddannelsessøgende forhold. Der er nogle ting som man let har skøjtet henover, som Kandidatforbundet har påpeget, og som flere talere også har støttet.
Og jeg mener også, at talerstolen her, der er vi vidende om, at man ikke kan tvinge Landsstyret til at komme med en besvarelse. Alle de ting som vi ønsker, at få oplysninger om, det skal vi tilstadighed kunne spørge om, det er også vores rettighed. Og derfor skal Tommy Marø ikke komme her op og sige, at vi skal lade være med at stille Landsstyret spørgsmål, de behøver ikke svare her. Det er ikke sådan demokratiet skal bruges. Vi må bruges vores demokratiske ret til at bruge denne talerstol.
Og derfor skal sådanne nogle diktater ovenfra, dem vil jeg aldrig nogensinde acceptere. Og til slut vedrørende udvalgsbehandlingen inden 2. behandlingen, så synes jeg, at de uddannelsessøgende som også bor på islægområderne, det bør også kunne diskuteres uanset hvor utilfreds man er, fordi forsyningen i islægsområderne når sejladsen er stoppet når forsyningen f.eks. sker med fly, så bliver nogle af varerne meget meget dyre, og det har også en dårlig konsekvens for de uddannelsessøgende, hvorfor jeg gerne overfor udvalget indstiller, at man også tænker på denne side af sagen.
Og med hensyn til de uddannelsessøgende og deres boligforhold, så ved vi, at Finansloven for indeværende år, så er der afsat 34 mio. kr. som Landstinget har godkendt, og det betyder så, at der skulle have været bygget 74-75 kollegieboliger, de er ikke blevet igangsat i Illulissat, og der er det også på tide, at få noget konkret at vide, hvornår det byggeri bliver igangsat, og jeg håber at Landsstyret også kan komme med en besvarelse af det, selvom Tommy Marø måske ikke vil godkende det. Men jeg håber at de kan besvare det.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi Siger tak til Anthon Frederiksen. Der er ikke andre der har bedt om, at få ordet, hvorfor jeg må komme med en konklusion. Men inden da skal jeg lige præcisere, at punkt 82, der har samtlige partier, Kandidatforbundet og løsgænger været enig om, at den skulle sendes videre til 2. behandling, og der synes jeg ikke, at det er nødvendigt, at man blot forlænger diskussionen, og der så eventuelt opstår større misforståelser.
Men med hensyn til punkt 82, så beslutter Landstinget sig til, at man inden 2. behandlingen, så overlades forslaget hermed til Uddannelsesudvalget, og at partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens bemærkninger og de spørgsmål, som ikke er blevet besvaret her i salen, bliver behandlet i udvalget. Og man bedes også bemærke, at Landsstyret også skal komme med et ændringsforslag inden Landstinget 2. behandler punktet.
Og dermed er vi færdige med behandlingen af punkt 82, og vi går nu videre til punkt 75, som er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt. Og her er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, der foreligger her ved 1. behandlingen.