|
Dagsordenens punkt 80-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10.
mødedag, mandag den 7. oktober 2002
Ole Dorph,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak. I
forbindelse med indgåelse af koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut var der
enighed om, at der skulle ses nøjere på de ældres vilkår.
På
denne baggrund og ud fra ønsket om, at alle pensionister skal sikres et
minimumsbeløb, uafhængig af eventuelle ægtefælles indkomst, fremsættes forslag
til landstingsforordning om offentlig pension.
På
Efterårssamlingen 2001 blev foretaget rettelser i den nuværende
landstingsforordning om offentlig pension, i konsekvens af ikrafttræden af
landstingsforordning om revalidering pr. 1. januar 2002.
Der er
imidlertid fundet behov for at foretage yderligere ændringer i forordningen, da
den nuværende forordning indeholder en del bestemmelser, der er uden
selvstændigt indhold og derfor med fordel kan fjernes for at forenkle
administrationen mest muligt. Af samme årsag fremsendes forslag til en helt ny
forordning frem for ændringsforslag.
Forslaget
indebærer, at pensionister som ikke har personlig indtægt sikres nogen pension,
uafhængig af eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. For pensionister, der
ikke har personlig indtægt foreslås fast til et beløb, der svarer til 20% af
den nuværende pensionssats for en enlig pensionist.
De vil
således ikke blive stillet ringere end førtidspensionister, som i dag får 20%
af pensionsbeløbet, uanset egen og ægtefælles eller samlevers indtægt.
Forslaget forventes bl.a. at betyde nogen pension for de ca. 400 personer, som
i dag på grund af ægtefælles eller samlevers indtægt ikke får pension.
Som
noget nyt foreslås det, at højeste pensionsbeløb fremgår i forordningen,
fremfor i finansloven.
Pensionen
foreslås uændret at udgøre op til kr. 88.812 for enlige og par, når kun den ene
er pensionist og op til kr. 133.212 for par, når begge er
pensionistberettigede.
Det
beløb, som pensionisten kan have i skattepligtig indtægt, uden det medfører
fradrag foreslås til at være uændret kr. 28.000 for en enlig og kr. 42.000 for
et par. Dette vil gælde, uanset om indtægten kommer fra arbejde,
arbejdsmarkeds- eller tjenestemandspension.
Det
foreslås, at Landsstyret bemyndiges til at fastsætte hvilken graduering, der
skal være.
Efter
den nuværende bestemmelse er pensionister med varigt ophold på en social
døgninstitution, der har væsentlig egenindtægt og dermed selv betaler helt
eller delvist for ophold på en social døgninstitution, afskåret fra at få nogen
form for pension fra det offentlige.
Bestemmelsen
foreslås ændret, så retten til 20% af pensionsbeløbet gælder alle uanset
indtægtsforhold ved ophold på en social døgninstitution. Hvis vedkommende har
en ægtefælle eller samlever, der også er pensionist, vil denne derimod være
berettiget til pension som enlig.
Den
nuværende ordning er bleve t administreret på denne måde i flere kommuner og
det forekommer at være den enkleste måde at tilgodese både pensionisten på
institutionen og den tilbageblevne ægtefælle på.
I de
videreførte bestemmelser er der foretaget sproglige ændringer og enkelte
realitetsændringer, som det fremgår af bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
Forslaget
er sendt til høring hos KANUKOKA på vegne af kommunerne, hos arbejdsmarkedets
parter, ældreforeningen og internt i Hjemmestyret. De indkomne høringssvar er
indarbejdet i det endelige forordningsforslag.
I
efteråret 2001 fik direktoratet foretaget to undersøgelser om henholdsvis
personlige tillæg til pensionister og pensionisters vurdering af egne
økonomiske forhold. Med udgangspunkt i disse to undersøgelser samt
koalitionsaftalen er det vurderet, at der generelt er behov for at hæve
pensionsbeløbene, men dette er ikke indarbejdet i Finanslovsforslaget for 2003
og dermed heller ikke i forordningsforslaget.
Sikring
af nogen pension for pensionister, der ikke har personlig indtægt vil medføre
forøgede udgifter i alderspension, ved at en pensionist, der i dag ikke
oppebærer alderspension på grund af ægtefællens indtægt får mulighed for at
oppebære nogen pension.
Forslaget
forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.
Med
disse bemærkninger vil Landsstyret overlade forslaget til Landstingets
velvillige handling.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi
siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Vi
går over til partiernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører, Ruth
Heilmann. Værsgo=.
Ruth
Heilmann, ordfører, Siumut.
Fra
Siumut retter vi tak til Landsstyret for deres forelæggelse af forordningsforslaget
og efter en grundig undersøgelse, har vi følgende bemærkninger at knytte.
Socialreformkommissionens
anbefaling om forbedring af ældres vilkår er utvetydigt vigtigt og et alvorligt
arbejde. De ældres røst - AUtoqqaat Nipaat@ deltager aktivt
i debatten om de ældres vilkår med muligheden for at rette en skriftlig
henvendelse til reformkommissionen, blev der modtaget henvendelser, der også
relaterer til nærværende forordningsforslag. Derfor vil behandlingen af ældres
vilkår ikke alene være opkvikkende for de ældre, men vi har i Siumut også grund
til at nævne, at det for Landstinget vil medføre klare opfordringer.
Fremme
af aktiviteter, der gør ældres liv sundt og giver indhold, således de ældres
hverdagsvilkår dermed bliver opmuntret, betragter vi i Siumut som gode eksempel
på en god og glædelig alderdom. Sådanne opmuntrende aktiviteter er meget sunde
for samfundet som på alle måder er støtteværdige.
Nu da
vi har gennemgået omfattende debatter og undersøgelser om ældres vilkår, er det
Siumuts opfattelse, at det næste træk må være de politiske tiltag. De ældre
kræver, at grundbeløbet for alderspension mærkbart øges. Det er de ældres
opfattelse, at den store forskelsbehandling fra kommune til kommune må gøres
ensartet.
Det er
de ældres opfattelse, at begrænsningen af b-indtægter og indtægtsreguleringen
af pension er alt for stram og således ikke er opmuntrende for viljen til at
arbejde. Det er ældres opfattelse, at pensionen skal være uafhængig af
ægtefællens/samleverens indtægt, og således er det vigtigt, at
samleveren/ægtefællen kan modtage pension.
Socialreformkommissionen
fremlægger i sin betænkning, at det er nødvendigt, at pensionister skal sikres
minimumsbeløb, at det er nødvendigt for livets oprettelse skal være udgangspunktet.
Det mener vi i Siumut er nødvendigt og er vidende om, at nogen kommunen
allerede på det punkt har fået erfaringer og vi mener, at sådanne initiativer
er glimrende.
Fra
Siumut forstår vi fuldt ud, hvorfor de ældre har sådanne krav og det er vores
mening, ligesom vi nævnte det under 1.behandlingen af finanslovsforslaget og
opfordrede Landsstyret, at undersøge muligheden, at forøge grundbeløbet for
alle pensionister.
Derfor
venter vi med spænding, hvad Landsstyrets kommende forslag vil indeholde. Det
er jo hensigtsmæssigt, da Landsstyremedlemmet indleder i sin forelæggelse med,
at de i forbindelse med indgåelse af koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut
var enighed om, at der skulle ses nøjere på de ældres vilkår. Vi mener i
Siumut, at der på dette område i større grad må ske gennemførelse, da det jo er
Landstingets ønske, at vi ikke er i tvivl om, at dette vil blive støttet.
Da det
kan forstås, at der gennem den foreliggende forordningsforslag vil ske
forbedringer, ønsker vi fra Siumut, at det skal skyldes. Det vil forventes, at
det vil betyde en forbedring af pensionen for 8 ældre personer.
Vi ved
i Siumut, at den gældende pensionsordning har flere kritiske punkter, især for
dem, der har ophold på en døgninstitution, hvis vedkommendes kone eller mand
opnår pension, så må de betale et større eller mindre beløb som husleje og ikke
må få mulighed for at modtage offentlig pension.
Gennem
den forelagte forordningsforslag vil en, der har en ægtefælle/samlever, der
også er pensionist, vil være berettiget til pension som enlig får ret til 20%
af pensionsbeløbet. Det betragter vi i Siumut som et nyt skridt. Alligevel
mener vi, at grundbeløbet for alle pensionister skal forhøjes og herunder, at
alle førtidspensionister bliver vurderet af Landsstyret.
Det er
Siumuts opfattelse, at de forskellige love, forordninger og cirkulærer om
ældres vilkår skal gøres mere let forståelig for forbrugerne, da vi mener, at
reformkommissionens anbefaling på dette område også må høres. Ikke mindst en ny
revision af beskatningen af pensionen og en af de vigtige områder, der skal
vurderes inflationssikringen af pensionen.
Alle
disse forhold ønsker vi fra Siumut bliver gennemført i et tæt samarbejde med
KANUKOKA og de ældres røst, dvs. AUtoqqaat Nipaat@ og andre relevante parter. Under Siumuts behandling af
forordningsforslaget mener vi, det er nødvendigt, at bemærkningerne til '25 om
finansieringen skal forstås korrekt, så ønsker vi at disse bliver grundigt
undersøgt i udvalget, da der kan sættes spørgsmål ved, at Landskassen afholder
alle udgifter til pensioner for fold, der er bosat uden for Rigsfællesskabet.
Vi
ønsker i Siumut, at få at vide, hvad grunden til det kan være. Det er Siumuts
opfattelse, at alle, der har udført et arbejde i deres liv i deres alderdom
skal have gode vilkår og Landstinget, kommunerne, KANUKOKA og Landsstyret har
alle en stor forpligtelse til at bane vejen for det.
Vi har
haft en del edb-mæssige problemer. Det er derfor der er mangler i
fremlæggelsen.
Hvis vi
ser på priserne på varer og grønlandsk proviant, som de ældre ikke kan undvære,
at disse bliver billigere, derfor er det Siumuts opfattelse, at grundbeløbet
for pensionisternes pension skal sikres et minimumsbeløb, således at de kan få
råd til livets opretholdelse.
Med
disse bemærkninger fra Siumut ønsker vi, at forordningsforslaget behandles og
vurderes i Socialudvalget inden 2.behandlingen.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Den
næste taler er Atassuts ordfører Godmand Rasmussen.
Godmand
Rasmussen, ordfører, Atassut.
Forslag
til landstingsforordning om offentlig pension og 1.behandlingen har vi følgende
bemærkninger efter nøje vurdering af forordningsforslaget.
Som
indledning til forordningsforslaget, så er det indgåelse af koalitionsaftalen
mellem Siumut og Atassut, der var den endelige? og derfor er det godt, at der
sker en nyvurdering.
Som man
tidligere har klaget meget over, nemlig at ægtefællen har et arbejde eller er
rigt funderet, så er vedkommendes anden vilkår meget forringet og derfor rører
man også personens liv og dette kan også mindst føle, at der kommer nogle
skilsmisser. Og det er så de reelle forhold, der er, fordi pengene kan ikke
længere undværes i ens liv og det kan heller ikke siges, at være en fejl, at
man ikke kan komme uden om dem, for hvilken som helst sund og hvis vedkommende
bliver arbejdsløs, så kan man søge arbejde på en anden forum, men når man
bliver syg eller man ikke længere kan udføre et arbejde, så er det noget helt
andet, man snakker om.
Men når
man har fået offentlig pension, så er det man ikke kan komme uden om, at
Atassut arbejder med mennesket i centrum og derfor ønsker, at befolkningen har
forbedrede vilkår og det er så allerede en given lovmæssig mulighed og derfor
vil vi gerne udnytte vores mulighed i finanslovsarbejdet og at finde flere
midler og det finder vi vigtigt fra Atassut, selvom man i forslaget har taget
skridt hen i mod den rigtige retning og så bør man ikke blot stå stille ved
det. Og derfor er det vigtigt fra Atassut, at der til stadighed sker en
tilpasning.
På
baggrund af de førnævnte vilkår, så er det ikke noget mærkeligt, at der sker
skilsmisser i familielivet og når der sker sådanne nogle, så kommer kommunen og
har nogle udgifter. Den skal finde en bolig og man betaler for boligen, el og
varme og vedkommende skal så have lommepenge for at kunne leve og det er så en
allerede lovmæssig mulighed.
Men fra
Atassut mener vi, at en tidlig hjælp til vedkommende vil være det bedste både
for samfundet og vedkommende. Atassut skal udtale, at de er tilfreds med, at
Landsstyret fremkommer med en helt ny forordning, fordi vi skal også huske på,
at et sundt person, når det ikke længere kan forsørge sig selv i hvilken,
hvordan disse bliver placeret.
Vi er
vidende om, at vi her i landet er nogle yngre personer, som har børn og så kan
blive ramt af sygdom. Det blev foreslået, at begrænsningen af 180.000 kr. for
enlige og 270.000 kr. for par. Det har vi ikke noget imod, men problemet er, at
for den enlige så er det 88.812 kr. og 133.212 kr., at det kan blive forhøjet.
Det ønsker vi bliver nøje undersøgt fra Atassut, fordi når der er stor
aldersforskel i ægtepar eller samlevende, så har man ikke sikret højde for i
den tidligere forordning, at ægteparret kan blive afhjulpet, men den nye
forordning vil give et skridt mod den rigtige retning. Og i den videre
vurdering er det jo et meget godt værktøj til at kunne gøre det, for her er der
tale om cirka 400 personer, der vil blive berørt.
Men
Atassut vil gerne påpege dette, fordi vi er vidende om, at der er
pensionistægtepar, der ikke bliver behandlet ens og så må vi finde ud af, om
det harmonerer med menneskerettigheder. Fra Atassut beklager vi også over, at
man ikke har fremsat nogen helt klare pensionsregler. Derfor findet vi det
vigtigt, at vi i forbindelse med finansloven for 2003 kan finde nogle midler og
så ønsker vi, at den bliver nøje vurderet i social- og arbejdsmarkedsudvalget
inden 2.behandlingen.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den
næste er Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup.
Asii
Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyret
har fremsat forslag til en ny landstingsforordning om offentlige pensioner. Det
nye forslag lægger op til et par grundlæggende og væsentlige ændringer. Et
forslag, der angiver en ny kurs i forhold til Socialreformkommissionens
udmeldinger og anbefalinger.
For det
første lægges der op til, at alderspensionen fra 1. januar skal bestå af en
basispension og en tillægspension.
For det
andet, at en gift samlevende pensionist som en rettighed skal kunne modtage 20%
af en enligs pension, uanset ægtefælles/samleverens indtægt. Dvs. omkring 1.400
kr. om måneden.
For det
tredje foreslås nye tildelings- og udmålingskritier for personer, der er
flyttet til alderdomshjem eller social døgninstitution.
En
eventuel vedtagelse af forslaget vil betyde, at enlige pensionisters pension
forbliver total uændret, og at der til gengæld sker forbedringer for ægtepar og
samlevende par. Det er Inuit Ataqatigiits vurdering, at en eventuel vedtagelse
vil bidrage til større ulighed i de ældres økonomiske vilkår.
Der vil
til næste år være omtrent 3.639 personer på 63 og opefter og omtrent 2.774
førtidspensionister i Grønland, jævnfør forslag til Finansloven for 2003. Med
forslaget ønsker Landsstyret at fremme blot 400 personers økonomiske forhold.
Selvom
Landsstyret klart erkender, at der generelt er konstateret og dokumenteret
behov for at hæve pensionsbeløbene for alle.
Inuit
Ataqatigiit kan derfor ikke umiddelbart støtte op om forslaget. For det første
bliver der kun tale om forbedringer for en lille gruppe borgere, uagtet der er
dokumenteret behov for at hæve pensionsbeløbene for alle pensionister. For det
andet er der ikke fremlagt dokumentation for eller analyser af denne
personkrigs? aktuelle indkomstforhold, dvs. de 400 personer. Vi ved således
ikke om forslaget blot vil betyde, at de, der har i forvejen får endnu mere.
For det
tredje er der ikke fremført holdbare argumenter for at opprioritere denne
gruppe frem for øvrige pensionister.
For det
fjerde er forslaget i modstrid med Socialreformkommissionens anbefalinger. Vi
kan konstatere, at Landsstyret ikke med nærværende forordningsforslag har
fremlagt forslag om en samlet forhøjelse af pensionssatserne. End ikke
inflationssikring har Landsstyret villet indarbejde. Et forslag, som Inuit
Ataqatigiit ellers fremlagde i foråret.
Derfor
stiller Landsstyret landets pensionister ringere end øvrige lønmodtagere, som i
forhold til lønforhandlingerne kompenseres for inflationen. Det er fuldstændigt
uacceptabelt i og med, at pensionen er, at betragte som erstatning for den løn,
de ældre ikke mere kan optjene.
Pensionen
må betragtes som ældreløn fra samfundet. Vi må derfor bede Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggende at fremlægge nogle analyser og konsekvensberegninger,
der lægger til grund for forslaget samt fremlægge holdbare argumenter for ikke
at have foreslået forbedringer for alle pensionisters økonomiske forhold.
Socialdirektoratet
har sidste år foretaget to undersøgelser om ældres vilkår. Den ene drejer sig
om de ældres økonomiske vilkår og er blevet omdelt til Landstingets medlemmer.
Den anden er en undersøgelse af kommunernes praksis omkring øgelse af personligt
tillæg.
Sidstnævnte
er imidlertid først rundsendt til medlemmerne af socialudvalget efter
forespørgsel fra Inuit Ataqatigiit.
Resultaterne
af undersøgelsen om ældres økonomiske vilkår viser med al tydelighed, at de
ældres vilkår i alle henseender er meget forskellige og ulige. De ældres
økonomiske vilkår, deres b-indtægter og supplerende tjenestemandspension er
forskellige. Udgifter til el, vand og varmeudgifter er forskellige. Deres
boligstandard og husstandsstørrelse er forskellige. Endelig fremgår det også af
undersøgelsen, at de ældres livsstil og ønsker om fremtiden er meget
forskellige.
Vi kan
derfor ikke tale om gruppen af ældre som en stor ensartet gruppe. De meget
forskellige livsomstændigheder og livsmuligheder, som vore ældre har levet under
hele deres liv afspejler sig naturligvis også ind i alderdommen. Sagt med andre
ord, de ulige livsvilkår fortsætter ind i alderdommen og præger de ældres
dagligdag på alle områder.
Inuit
Ataqatigiit ser det som det fornemmeste måde, at arbejde for, at alle mennesker
i Grønland opnår mere ens vilkår. Grønland er kendetegnet ved store forskelle i
fordelingen af ressourcer og det er det, der skaber de store kløfter imellem
os. Denne ulighed bør ingen acceptere.
Inuit
Ataqatigiit mener fortsat, at alle politiske og samfundet bør have det mål, at
udjævne de store uligheder og mener også, at socialpolitikken skal og kan
bidrage hertil lige så ældrepolitikken.
Man må
også huske på, at der gennem de sidste 8-10 år har rejst sig et større og
større krav fra befolkningen om at skabe mere lighed for de ældre borgere både
i henseende til økonomien og til en værdig alderdom.
Krav og
ønsker, som ikke mindst blev tydeliggjort i forbindelse
Socialreformkommissionens arbejde fra 1995 til 1997. Når man læser Kommissionens
betænkning er det grundlæggende budskab da også, at de socialpolitiske
indsatsområder skal være med til at sikre og tilvejebringe mere ens vilkår for
de ældre.
Det vil
med andre ord sige, at de grupper af ældre med størst behov først og fremmest
skal have hjælp. Et mål og en tankegang som fuldt ud bakkes op af Inuit
Ataqatigiit.
Inuit
Ataqatigiit kan dog med det i dag fremlagte forslag konstatere, at de to store
partier Siumut og Atassut har ændret kurs, idet forordningsforslaget lægger op
til en forbedring af blot 400 personers økonomi, endda uden at disse personers
indkomstsforhold og behov er undersøgt.
Siumut
og Atassuts nye kurs på ældreområdet er chokerende. De vil nu bane vejen for
større forskelsbehandling mellem ældreborgere. De har vendt ryggen til
Socialreformkommissionens anbefalinger.
Socialreformkommissionen
kommer med et bud på en vej til at skabe mere lige vilkår for ældre, uanset
hvor i landet de bor. Nemlig ved at indføre et mere ensartet rådighedsbeløb for
ældre i alle kommuner. Rådighedsbeløb, forstået som de penge, der er tilbage
til mad og tøj og andre livsfornødenheder, når alle faste udgifter er betalt.
Kommunernes
tildeling af personligt tillæg har indflydelse på rådighedsbeløbets størrelse.
Derfor er det meget interessant, at læse undersøgelsen af de grønlandske
kommuners principper og praksis for udbetalingen af personligt tillæg til de
ældre. Resultaterne kan læses i en rapport, dateret tilbage til oktober 2001.
Heri
dokumenteres, at der er en betydelig forskel på pensionisternes økonomi i de
enkelte kommuner, forskel når man sammenligner mellem kommunerne imellem, også
når man sammenligner de økonomiske forhold for enlige pensionister med
pensionistægtepar.
Enliges
rådighedsbeløb ligger fra 2.500 og 3.500 kr. om måneden og for ægtepar mellem
3.500 kr. til 6.200 kr. om måneden. Og her har man ikke medtget Nuuk Kommunes
behandling af de ældre.
Kompetence
til bevilling af personligt tillæg er udlagt til kommunerne. Under henvisning
til de kommunale selvstyre, har kommunerne suveræn ret til at sige ja eller nej
til personligt tillæg.
Efter
Inuit Ataqatigiits mening bør det kommunale selvstyre ikke være bremseklods for
at borgerne opnår mere ens vilkår.
Vi har
også en forventning om, at KANUKOKA vil stå i spidsen for at skabe større
lighed blandt borgerne, uanset hvor i landet disse bor. Under henvisning til de
bemærkninger, vi netop har fremført ønsker Inuit Ataqatigiit, at Socialudvalget
inden 2.behandlingen af forslaget nøje vurdere følgende:
1)
rimeligheden af, at opprioritere 400 personer i forhold til hele gruppen af
pensionister
2)
genvurderer Inuit Ataqatigiits forslag om inflationssikring af
pensionistpensionerne
3)
sidestiller Landsstyrets forslag med Socialreformkommissionens anbefalinger.
Inuit
Ataqatigiit vil først tage endelig stilling til forslaget i forlængelse af
undersøgelserne og drøftelserne i Socialudvalget og vi ser frem til vores
arbejde i udvalget.
Til
brug for det videre arbejde i udvalget mener vi i øvrigt, at det er nødvendigt anmode
Grønlands Statistisk en kørsel på data, der beskriver pensionisternes
skattepligtige indkomst, herunder den skattepligtige indkomst for de 400
personer, der berøres i det nærværende forordningsforslag.
Det er
Inuit Ataqatigiits opfattelse af ordlyden i '19, der er unødig tung og svær at
forstå. Vi skal derfor anmode Socialudvalget om at arbejde for en mere smidig
og mere tilgængelig formulering af ordlyden.
Fra
Inuit Ataqatigiits side vil vi også gøre opmærksom, der er uoverensstemmelse
mellem de indkomstgrænser forordningsforslaget fremlægger og de tal, der
fremgår af budgetbidraget i finanslovsforslaget for 2003.
Det er
vores vurdering, at budgetbidraget ikke er udarbejdet grundigt nok. Vi ønsker
Landsstyremedlemmets kommentarer hertil.
Når de
ældres forhold drøftes her i Tinget er der tendens til at fokusere meget
ensidigt på pensionens størrelse og dermed på de ældres økonomiske forhold. Vi
savner en mere orienteret debat om, hvordan vi skaber en livskvalitet og et
værdigt liv for vore ældre og gamle.
Inuit
Ataqatigiits ældrepolitik inkluderer målet om, at skabe livskvalitet og målet
om en værdig alderdom. Vi mener, at ældre er en ressource for samfundet,
hvorfor deres livserfaringer, visdom og værdier bør inddrages langt mere aktivt
og målrettet i samfundslivet, end tilfældet er i dag.
Også i
alderdommen skal de ældre kunne bruge deres mange evner og udvikle dem løbende.
Deres virkelyst og medbestemmelsesret skal opmuntres. Ældre skal opleve glæde,
og at der er brug for dem.
Ældre
har et langt arbejdsliv bag sig ofte med fysiskbelastende arbejde. For mange er
overgangen fra et aktivt arbejdsliv til en mere tilbagetrukken
pensionisttilværelse en svær overgang både økonomisk og menneskeligt.
Mange
ældre giver udtryk for bekymring over, at generationerne har bevæget sig væk
fra hinanden samt at de føler sig ensomme. Mange ældre har tilkendegivet
nødvendigheden af, at man begynder at tale mere åbent om, hvor vigtigt det er,
at forberede sig til alderdommen. Et ønske, som vi Inuit Ataqatigiit bakker op
omkring og ikke mener kan siges overhørig.
Vi er
ikke i tvivl om, at overgangen til pensionisttilværelse kan gøres mere
menneskelig og fleksibel. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at arbejdsmarkedet skal
indrettes meget mere fleksibelt, så de ældre kan nedtrappe deres arbejdsindsats
og langsomt gå ud af arbejdsmarkedet.
Det er
tid til at formulere en egentlig seniorpolitik i samarbejde med
samarbejdsparter. Forordningen om offentlig pension bør også indeholde
bestemmelser, der giver mulighed for en fleksibel tilbagetrækning fra
arbejdslivet.
Vi har
et ønske om at vore ældre fremover vil være meget mere synlige i stillinger,
særligt tilrettelagt deres kræfter, f.eks. på museer, i dagsinstitutioner, på
skoler og læreanstalter.
Nye
aktiviteter som højskoleophold, idrætstilbud og grupperejser til fremmede lande
har i de mere fremsynede kommuner set dagens lys. Sådanne tilbud er
livsbekræftende og bør komme endnu flere ældre til gode.
Vi
mener, at det er med til at skabe livskvalitet og værdighed for ældre. På
socialudvalgets seneste orienteringsrejse i Sydgrønland afholdtes møder med
ældreforeninger, ligesom der blev afholdt besøg på 4 alderdomshjem.
De
ældre gav udtryk for ønsket om et mere opsøgende arbejde i forhold til gruppen
af ældre borgere, ligesom der savnes aktiviteter for ældre mænd.
Inuit
Ataqatigiit deler opfattelserne af, at tiden er inde til at finde nye veje
indenfor det sociale arbejde med ældre. For at opmuntre hertil vil vi bede socialudvalget
diskutere om ikke forordningen om offentlig pension bør indeholde bestemmelser
om forsøgsarbejde i ældresektoren.
Og i
denne proces bør AUtoqqaat Nipaat@ - de ældres
røst inddrages som aktive medspillere. Det nævnes ofte, at samfundets forsørgerpligt
vil stige i takt med at der bliver flere ældre borgere. Målet må være at skabe
et solidarisk samfund, hvor ældre nyder en central placering i udviklingen af
fremtidens Grønland.
Med
disse ord overlader vi det videre arbejde til Landstingets udvalg og ønsker god
arbejdslyst til et spændende arbejde.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi
siger tak til Asii Chemnitz Narup og den næste er Benedikte Malta-Müller,
Kandidatforbundet.
Benedikte
Malta-Müller, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har
undersøgt forslaget til landstingsforordning om offentlige pensioner med omhu
og har følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet.
En af
Kandidatforbundets mærkesager er, at pensionister og førtidspensionister så
vidt muligt får en sikker og tryg tilværelse, og ikke mindst at lytte til de
ældres behov og ønsker, og at de ældres vilkår bliver reguleret i forhold til
udviklingen.
Socialreformkommissionen
fremlægger i 1997 sin betænkning og konstaterer, at de ældres vilkår er meget
forskellig fra kommune til kommune og ikke mindst med hensyn til tildeling af
personligt tillæg.
Vi skal
fra Kandidatforbundet stærkt kritisere Landsstyrekoalitionen, idet de ikke har
opfyldt, hvad de har lovet til de ældre, da de jo ellers har lovet, at ville
forbedre vilkårene for pensionister og førtidspensionister.
Men
tilkendegivelserne er ikke blevet indarbejdet i nærværende forordningsforslag,
idet kun indtægtsforholdene for ældre par er blevet berørt, dog uden at skele
til størrelsen af indtægterne. Kort sagt lægger forordninsforslaget kun op til
at ældre pars pensioner reguleres, således at kommende pensionistpar begge får
pension, uanset om den anden part er millionær og det er tiltrods for at man jo
ellers har tilkendegivet at vilkårene for pensionister og førtidspensionister
vil blive forbedret og forhøjet.
Hvor er
tilkendegivelserne til de mindre-bemidlede blevet af. Har tilkendegivelsen kun
været floskler. Dette er vi i Kandidatforbundet meget skuffet, da vi i
Kandidatforbundet finder det vigtigt, at pensionisters og førtidspensionisters
forhold løbende bliver forbedret, idet der løbende er behov for at disse
gruppers forhold bliver reguleret.
Vi
mener nemlig i Kandidatforbundet, at kun millionærer og de bedre-bemidledes
forhold bliver forbedret.
Selvom
vi i Kandidatforbundet respekterer kommunernes kompetence til at beslutte sig,
så har vi konstateret, at bedre økonomisk-stillede kommuner giver bedre
personligt tillæg, tilskud til de ældre i forhold til mindre økonomisk-stillede
kommuner og det er de ældre naturligvis fuldt ud klar over og har påpeget
dette.
Vi skal
derfor i Kandidatforbundet anbefale, at der bliver taget initiativ til, at den
personlige tilskud til de ældre bliver udlignet, da dette initiativ i høj grad
vil vise at man tilstræber mere ligelige vilkår og i den forbindelse vil jeg
gerne anbefale KANUKOKA, at organisationen arbejder mere for klarere og
ligeligere vilkår. Det er ærgerligt, at Landsstyret ikke ha villet følge
Socialrefomkommissionens anbefalinger fra 1997 med hensyn til den personlige
tilskud, da de ældre indtil dato jo ellers har arbejdet ihærdigt for mere
ligelige vilkår.
Vi skal
derfor i Kandidatforbundet endnu engang kræve overfor Landsstyret, at de
indleder samarbejde med KANUKOKA med henblik på løsning af problemsstillingen
til fordel for de ældre.
Med
hensyn til forordningsforslaget om offentlig pension er vi i Kandidatforbundet
villige til at finde på løsninger, men vi skal dog udtale vores beklagelse over,
at vi desværre ikke har fået støtte nok til nogle af vore tidligere forslag.
Og vi
skal endvidere i Kandidatforbundet tilkendegive vores store beklagelse over, at
ikke engang tidligere forslag, som vi i Kandidatforbundet ellers har støttet,
ikke er blevet indarbejdet i nærværende forordningsforslag, som er følgende:
- at
nogle pensioner bliver skattefrie og beslutningsforslag om mindre beskatning.
Beslutningsforslag at pensioner og førstidspensioner bliver reguleret til
aktuelle forhold. Og iøvrigt finder vi det ærgerligt, at vores støtte til
beslutningsforslag om inflationssikring af alders- og førtidspensioner ikke
bliver fuldt af andre.
Vi er i
Kandidatforbundet klar over, at de pensionister og førtidspensionister i
forbindelse med forslag til reguleringer af lov, forordninger, bekendtgørelser
m.m. kan være i vildrede, da der på grund af mangel på socialrådgivere rundt
omkring i kommunerne, sætter en begrænsning i rådgivningerne og der ansatte
socialrådgivere i forvejen arbejder med store og tunge sager, kan være
vanskeligt at give fuld rådgivning, netop derfor kan vi i Kandidatforbundet
udmærket forstå, at pensionister og førtidspensionister kommer i vildrede,
specielt omkring boligtilskud.
Det er
i forbindelse med ændringer af love, forordninger og andet, yderst vigtigt, at
de ældre får optimal rådgivning. Vi skal derfor i Kandidatforbundet anbefale
Landsstyret, at de tager initiativ til ansættelse af en rådgiver, som de ældre
i hele landet kan trække på.
Vi har
i Kandidatforbundet tidligere stillet forslag om forbedring af de ældres vilkår
og vi har ligeledes stillet forespørgsler til Landsstyret om, hvilke
initiativer de har taget for at sikre forholdene for pensionister og
førtidspensionister.
Og ikke
mindst har vi stillet forespørgsler til Landsstyret om, hvilke initiativer, de
har taget for specielt at rette op på forholdene for nævnte grupper, idet
aktuelle undersøgelser har vist, at pensionisters og førtidspensionisters
forhold er blevet forringet i løbet af den seneste tid, men der er alligevel
ingen vilje for at realisere behovene for forbedringer.
Vi
finder det yderst vigtigt i Kandidatforbundet, at arbejdsdygtige pensionister,
også efter deres fyldte 63 forsøges benyttet ude på arbejdsmarkedet. Det er
ikke længere noget særsyn, at ældre efter deres fyldte 63. år ikke længere
bliver benyttet i det offentlige system, til trods for at personerne finder sig
selv egnet til arbejde, finder Kandidatforbundet det ikke acceptabelt, at
personer efter deres fyldte 63. år bliver kasseret fra arbejdsmarkedet og vi er
nødt til også at kigge på sådanne nogle problematikker, hvis vi skal
rekruttere? som samfund.
Selvom
nærværende forordningsforslag lægger op til at pensionister, der tidligere ikke
har kunnet opnå pension pga. partnerens indtægt, nu kan få pension, skal vi i
Kandidatforbundet stærkt påpege vores beklagelser over, at man ikke har
intentioner om at forhøje gædende pensioner.
Vi skal
derfor i Kandidatforbundet anbefale, at Landsstyret endnu engang må vurdere og
tage initiativer til forhøjelser.
Selvom
om Direktoratet for Sociale Anliggender ved egen undersøgelse i 2001 har
konstateret, at der er behov for forhøjelser af pensioner og førtidspensioner,
er der i finanslovsforslaget for 2003 ikke blevet afsat midler til
forhøjelserne og det finder vi i Kandidatforbundet som utilfredsstillende.
Med
disse bemærkninger skal Kandidatforbundet anbefale, at sagen bliver sendt
videre til Landstingets Socialudvalg inden 2.behandlingen. Tak.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi
siger tak til Benedikte Malta-Müller og den næste, der får ordet er Otto
Steenholdt, løsgænger.
Otto
Steenholdt, løsgænger.
Mine
bemærkninger er meget korte. Og jeg skal starte med at sige, at dem, jeg lyttede
til eller ordførerne, dem vil jeg gerne lige kommentere.
Dengang
Atassut var i opposition, så savner jeg de bemærkninger, de plejede at sige
vedr. alderspension. Det er begyndt at - den stærke efterlysning, vi plejede at
have dengang, den er forsvundet.
IA=s bemærkninger
var ren musik for ørerne, så vi må spørge. Hvorfor har I ikke sagt det, dengang
i selv var i koalitionspartner og arbejdede for det. Ja, så kunne man have - I
har ikke engang opnået en forbedring for sølle 400 personer, dengang I selv var
koalitionspartnere. Det er når man snakker om de ældre, så siger man en masse
ord, uden at det løser noget. Og så selvom vi er ved, at være trætte af alt for
lange indlæg, uden at man opnår noget.
Men jeg
har følgende bemærkninger til nærværende forordningsforslag. Nærværende
forordningsforslag er et skridt mod det bedre, selvom det drejer sig kun om en
lille brøkdel af de ældre, men for mit eget vedkommende er jeg stadigvæk ikke
helt tilfreds.
I dag
er den behandling, som de ældre aldersrentemodtagere ikke helt
tilfredsstillende. Den behandling, de får fra det offentlige er ikke helt
tilfredsstillende. De har hele deres liv arbejdet både for deres medborgere og
for samfundet, hvorfor de burde have fået en bedre alderspension.
Og når
man forstår, at den måde de ældre bliver behandlet på, har baggrund i Grønlands
økonomiske, så er det da til at forstå, men man ofrer til stadighed de ældre.
Men den lille forbedring er jo positiv fordi den, der ikke før har modtaget
pension pga. ægtefællens indkomst, nu endelig får pension og målet må være, at
alle og enhver om vedkommende er gift eller samlevende, bør opnå en pension,
som ikke bliver formindsket ved at have en lille indtægt.
Og det
er så disse korte bemærkninger jeg selv skulle komme med.
Daniel
Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi
siger tak til Otto Steenholdt og den næste, der får ordet er
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Ole
Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak.
Først til partiernes indholdsrige ordførerindlæg. Dem vil jeg gerne takke for
og også til Kandidatforbundets og Ottos korte bemærkninger. De er også meget
indholdsrige, selvom de er korte.
Det er
korrekt, at de ældres forhold har været diskuteret i mange år og man har også
diskuteret hvordan man skulle løse disse, også i Landsstyret har det været
diskuteret og vi har ladet foretage en undersøgelse sidste år vedr. de ældres
vilkår og den undersøgelses resultater er blevet omdelt til Landstingets medlemmer,
hvor vi også har fået undersøgt hvilke forhold, kommunerne giver deres ældre
borgere. Det har så også givet os nogle spændende undersøgelsesresultater.
Med
hensyn til alderspensioner og eller Landstingets forordningsforslag om
offentlig pension har deres været enighed om og den skulle oprindelig været
fremsat under forårssamlingen, men da den skulle følge med finanslovsforslaget,
så blev den så udsat her til efteråret, uden at man dog har ændret på
ikrafttrædelsestidspunktet, dvs. at den træder i kraft pr. 1. januar 2003. Det
er kun selve behandlingen i Landstinget, der er blevet udsat.
Med
hensyn til de bemærkninger, der er kommet fra partierne. Dem kan jeg
selvfølgelig kommentere på en meget måde, men jeg kan kommentere dem meget
kort. Men det er korrekt, at der i foråret også i forbindelse med udarbejdelsen
af finansloven til næste år, så skal jeg ikke lægge skjul på, at vi har en
meget anstrengende periode, fordi de midler, der ellers kunne være brug til
forøgelse af pensionerne, de har været meget, meget begrænsede. Og det skal jeg
ikke lægge skjul på, også fordi vi før har sagt det.
Og de
ældres organisation og vores samarbejde med den, det er blevet forbedret i de
seneste år og vedr. dette forordningsforslag, der har vi haft en løbende kontakt
med de ældres organisation AUtoqqaat Nipaat@, også fordi vi
gerne ville høre dem om deres ønsker. Og i januar i år har vi holdt møde med de
ældres organisation og det var forud for udarbejdelsen af forordningsforslaget,
da hørte vi så de ældre omkring deres tanker. Og det var det, som Direktoratet
stod for.
Og de
ældres ønsker har så været, at den grundlæggende pension kunne forhøjes og som
man kan se fra Landsstyrets forslag, så er det, at man pga. ægtefælles pension
ikke modtog pension, det var det sidste, de ældre ønskede at lave om på. Og
derfor har vi i Landsstyret vurderet det nøje også har vi så også vurderet,
hvor mange ægtefæller, der her er tale om og ud fra de tal, vi har fået fra
Grønlands Statistisk har vi så erfaret, at de ægtefæller, som ikke - de ældre,
som ikke har alderspension pga. ægtefællens indkomst er på omkring 400
personer.
Og jeg
skal nævne, at de midler, der kan bruges til en forhøjelse af pensionerne, de
midler har været meget begrænsede som Landsstyret kunne komme frem til, men
ikke fordi Landsstyret ikke havde vilje til det, men det er ud fra en
prioritering, vi har måttet have haft. Vi har ikke kunnet finde flere midler,
som kompenserende for nærværende forslag. Her har man foretaget forskellige
vurderinger, som man også kan se ud fra forordningsforslaget og det er netop
disse ca. 400 personer, der her er tale om, og såfremt de så får en pension, så
vil de have et beløb på omkring 7,5 mio. kr.
Og man
kan også sige og det blev også nævnt fra flere ordførere, at det måske kan
siges, at være et lille beløb. Det er også rigtig nok. Det er et mindre beløb,
der her er tale om, men jeg har allerede været inde på, at det er ud fra
landets økonomi, der har været udgangspunktet i det resultat, som vi er nået
frem til og vi skal også huske på, at i foråret under udarbejdelsen af
forslagene og andre forslag, så kom vi også ind på et andet stort område,
nemlig en forbedring på børne- og ungdomsområdet.
Og til
denne forordning og til disse initiativer, der er Landstinget blevet orienteret
om, at det drejer sig om 18,3 mio. kr., der skulle bruges til det. Og det er så
inden for det sociale område, der kan jeg nævne, at det har været meget, meget
svært at få pengene til at slå til og politisk er det vores mål, at vi i
forbindelse med budgetlægningen har afsat eller bør have afsat ca. 40 mio. kr.
i reserve til de magre år og jeg kan mærke, at man ikke er helt tilfreds med
det forslag vedr. forhøjelsen, men det må vi konkludere.
Men
arbejdsmarkeds- og socialudvalget og også fiansudvalget har også deltaget i
arbejdet for at undersøge mulighederne. Og det er det, vi kommer til at arbejde
med i den kommende tid inden 2.behandlingen af nærværende forslag. Det bliver
et spændende stykke arbejde, men også meget indholdsrig, men jeg kan heller ikke
komme uden om, at det er meget indholdsrige bemærkninger, vi har fået vedr.
dette forslag, også selvom arbejdet er tungt, så skal vi også udføre arbejdet,
uanset hvad.
Til
Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup, der kan vi se, at det var et
langt indlæg, hun havde og jeg skal også sige, at da høringen af det
forordningsforslag, det er noget vi måtte kassere. Det skal jeg ikke lægge
skjul på. Og også fordi den har været meget svær at styre, fordi kommunerne har
ønsket, at det skal være en meget klarere formuleret høring, også fordi de
ældre skal kunne forstå det. Og det sagde de ældres organisation det også. Og
derfor er den høring, der så er blevet - den, der har været til høring her i
løbet af foråret og sommeren, det er den, der er blevet kasseret og det er så,
hvorfor vi nu har forsøgt, at foretage den mindre justering i mindre omfang og
det er det, vi nu har forelagt.
Når man
snakker om pension, så kommer man - partiernes ordførere ind på personlige
tillæg og når man så kommer ind på det, så kommer vi ind på det kommunale
område og kommunernes selvstyre også inden for nærværende område, det vil
kommunerne ikke slippe og med KANUKOKA=s bestyrelser og ud fra de drøftelser, vi har med dem,
der kan vi godt mærke, at de er mere - er blevet mere åbne for yderligere
drøftelser og det bliver så også spændende at se, hvilke ting, det så vil føre
med sig.
Men jeg
kan allerede på nuværende tidspunkt sige, at det første skridt, der er taget
med at snakke med hinanden, men vi skal nok snakke med dem på en mere officiel
måde og holde møde med dem, således at kommunerne mere ensartet, uanset hvor på
kysten det er, således at de får en mere ensartet behandling.
Vedr. '20, som - den er
også blevet påpeget her i forordningsforslaget. I dag er det dem, der får
pension og har b-indtægter og dermed også tjener lidt. Den øvre grænse for
enlige er på 28.000 kr. og for par 42.000 kr. I henhold til forslaget, den vil
man ikke ændre på og man har undersøgt om man vil kunne forhøje den, men da har
vi igen ladet os bremse af økonomien. Dvs.at uanset hvilken stilling, vi tager,
så er det, der har begrænset os, det er økonomien.
Man ved
også, at pensionsmodtagere, gennem deres eget beskæftigelse og de indtægter, de
dermed får, de siges, at man ikke skal betale skat af det. Det er ikke rigtigt.
Man betaler skat som alle andre. Det er først i det øjeblik, at en enlig tjener
mere end 28.000 kr., at man så begynder at nedtrappe den grundlæggende pension
og det er den, der plejer at være nogle misforståelser om.
Og Asii
Chemnitz Narup sagde i sin ordførertale om, hvordan vi kan bruge de ældre, det
lyder meget spændende og det er derfor også meget positivt, som man kan bruge i
vores videre arbejde, også for den sags skyld også kommunernes videre arbejde,
fordi det er rigtig nok, at vi har brug de ældre, fordi det betyder jo ikke, at
et menneske, der er fyldt 63 og dermed bliver pensioneret, bliver helt ude af
stand til at arbejde.
Det er
jo rigtigt nok, at man bør have en seniorpolitik i Grønland. Det er noget, vi
alle sammen bør arbejde for i de kommende år. Grønlands Hjemmestyres
virksomheder, det er noget, man nu har fået igangsat, f.eks. her forleden dag,
da har Nukissiorfiit startet en seniorpolitik og det er noget vi bør stile
efter og vi må jo også håbe på, at der i den kommende periode også efterhånden
vil blive flere og flere virksomheder, der får indført en seniorpolitik.
Og med
hensyn til dem, der servicerer de ældre personer, det kan vi heller ikke sige
noget imod, uanset hvor i Grønland vi er, så er der mangel på uddannede
socialarbejdere og folk, der ønsker at få socialhjælp, de bør kunne hjælpes på
en bedre måde og det er jo noget, vi også bør arbejde for.
Asii
Chemnitz Narup nævnte også forsøg inden for det sociale område. Det kan - det
lyder også interessant og så må vi kunne snakke os frem til, hvordan det så kan
realiseres for at bane vejen for disse og det er jo også noget, man allerede
bruger indenfor fritidsområdet. Det kan måske bruges inden for ældreområdet på
en lidt anderledes måde. Jeg synes det er meget interessant.
Med
hensyn til sagen her, skal Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg tage
sig af, hvorfor vi fra Landsstyrets side også skal meddele, at de selvfølgelig
fra Landsstyrets side er åben over for, at de oplysninger som udvalget har interesse
for og vi skal selvfølgelig også hjælpe udvalget og såfremt det er nødvendigt,
så er vi også klar til at komme til samhør med udvalget.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den
næste, der får ordet er uden om ordførerrækken Kandidatforbundets Mads-Peter
Grønvold.
Mads-Peter
Grønvold, orfører, Kandidatforbundet.
Jeg har
fundet det nødvendigt at komme med nogle bemærkninger i talerstolen udover vores
ordførerindlæg, fordi til medlemmerne i finansudvalget har vi været på en
omfattende rejse på kysten og er kommet til flere byer. Og vi har afholdt flere
borgermøder og der plejer man altid at se, at efter at Atassut og Siumut indgik
koalitionssamarbejde har de haft til formål at de ældres vilkår bliver lettere
og til de ældre der kommer til møderne og til pensionsmodtagere har de tit
givet tilsagn om at man vil lave økonomiske forbedringer. Og det vil man så
gøre men her kan man se i den forbedring her så er det pensionister hvor
ægteparret på grund af for store indtægter at de ikke får mulighed for at få
pensionistarv. Det er det man har prøvet at opnå. Der er nogen der har
indtægter på op til en million kroner så kan de få pension.
Derfor
er det meget betænkeligt at man laver det lettest mulig løsning i sådan en
opgave, hvor det er pensionister og førtidspensionister og det beløb de får fra
det offentlige så har man ikke inflationssikret og det er netop lige disse som
de pensionister og førtidspensionister og de kan ikke følge med i regningerne
og de prøver så på at opretholde livet.
Vi
mener helt klart at det er det som man skal tage som det første i løsninger
ligesom vi har fremsat flere forslag hvor jeg selv personligt har fremsat
forslag om at de ældres økonomiske vilkår skal forbedres med hensyn til
lettelse på beskatningsområdet men her blev det nævnt i en førstebehandling i
forårssamlingen at landsstyret vil fremsætte et mere generelt forbedring af de
ældres vilkår her til efterårssamlingen.
Men her
til efterårssamlingen var det vi så at det stadig er de mere bemidlede det er
de rige man efterfølger man vil ikke lave nogle løsninger til de mindre
bemidlede det er dem der har de største behov. Her vil man ikke tage nogen
løsning til disse.
At man
har sådan en meget øget forskelsbehandling af de ældre det kan jeg personligt
som landstingsmedlem ikke acceptere. Forskellige kommuner har rettigheder når
de får gode økonomiske muligheder så kan de give de ældre bedre vilkår i de
mindre bemidlede byer og kommuner kan vi ikke lave nogle forbedringer men i de
store byer og bedre bemidlede og her ligger den meget store forskel. Og det
skal vi arbejde imod som det første.
Hvis
man skal have lige service over for personen skal man have til hensigt at skabe
større ulighed og hvis vi skal godkende det og at vi så vidt mulig vil
fortsætte vores samfundsarbejde, så vil forskellen vokse hvor det er dem der
har indtægter langt ud over at man baner vejen for at det så er det ene ægtepar
som kan få. Hvor er vi på vej hen. I og med at vi taler om at vi har en så
begrænset økonomi så er det nogle rige vi på den anden side bekoster mens vi
har glemt de mindre bemidlede vi siger at dem der har arbejdet i og med at de
ikke længere kan arbejde så forringes deres vilkår meget straks bør de hjælpes
men hvem er det man vil hjælpe? Det er ægtepar der har arbejdsevnen man vil
arbejde for.
Derfor
skal jeg blot gentage dette fordi vi ellers har et dagsordensforslag som vi
skal behandle som jeg selv har stillet at ældre får en generel lettelse på
deres vilkår så pensionister og førtidspensionister og det grundbeløb de plejer
at få er så lavt at de ikke længere har råd til at betale deres regninger og
andre livsfornødenheder og hvis vi ikke får dem forhøjet så vil vi yde den forskelsbehandling
der sker det er landsstyret der ellers skulle fremsætte løsninger til at lette
vilkårene for de mindre bemidlede jeg mener ikke at det er de rige man skal
prioritere - det er de mindre bemidlede der skal prioriteres i arbejdet og få
løst deres økonomiske vilkår.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den
næste er Benedikte Malta-Müller, Kandidatforbundets ordfører. Og den næste
bliver Siumutordfører Ruth Heilmann.
Benedikte
Malta-Müller, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg
siger tak til landsstyremedlemmets besvarelse og jeg skal også præcisere at når
vi snakker personligt tillæg så må vi rette en tak til IA for det er dem der
har efterlyst hvor undersøgelsen af personligt tillæg er nået til og vi har
først modtaget disse i går og derfor har jeg i mit indlæg der blev talt om mht.
personlige tillæg så har jeg ikke taget udgangspunkt i den undersøgelse men
landsstyremedlemmet sagde at kommunernes organisation KANUKOKA er blevet mere
åben mht. dialog om personlige tillæg og jeg håber på at du vil arbejde
ihærdigt for disse som landsstyremedlem for sociale anliggender fordi mange
kommuner finder det vigtigt at der kommer en løsning på dette forhold.
Derfor
sagde jeg også frem til også følge med i dette arbejde fra kandidatforbundet
mht. personlige tillæg og drøftelse af dette det må jo løses fordi vi har brugt
masser af tid og ressourcer og jeg håber på at du aktivt vil arbejde for dette
og vi vil komme med nogle opfordringer til at få løst dette problem.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den
næste er Siumuts ordfører Ruth Heilmann Siumut, og så er det Atassuts ordfører
efterfølgende.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak.
Fra Siumut vil vi også rette en tak til Landsstyremedlemmets besvarelser, fordi
han har fuld forståelse for at partierne og kandidatforbundet og løsgængerens
bemærkninger fordi vi alle sammen mener at man bør lave nogle initiativer uden
at det er økonomien der skal sætte en hindring for det mht. pensionerne.
Og her
er det foreslået at det er det enkelte ægtepar uanset om indtægten og at
vedkommende skal have pension. og det er så det man har krævet fra landstingets
side også fra Kandidatforbundet.
Jeg mener
at det er et skridt og landsstyret præciserer at selvom man har viljen så er
det økonomien der sætter en hindring for og derfor hvis vi har viljen at det er
det økonomiske der ikke skal sætte begrænsningerne så kan vi fremsætte forslag
til forhøjelse af grundbeløbet.
Og
derfor mht. til at landsstinget kommer med opfordringer til landsstyrets videre
arbejde så har det især på baggrund af forelæggelsen omkring
finanslovsforslaget at de vil komme med nogle løsningsforslag at derfor
bemærkningerne så har vi tiltro til disse fra Siumut og vi mener også at disse
kan løses her er det forhøjelse af grundbeløbet på pensionerne og der sker
forskelsbehandling fra kommunerne. Og kommunerne imellem. Og der sker en
udligning på dette område og det er så KANUKOKA der har haft en begrænsning i
at det kommer ind i kommunernes kompetenceområde.
Der er
kommet en dialog i gang på det område og derfor er det spændende hvad løsningen
vil være. Hvad så hvis man stadig har denne begrænsning hvad så? Det er så de
overvejelser det kan være det er bedst at man kan oprette en fond for de ældre
i stedet for og her mht. til førtidspensionisterne at de kan have nogle
biindtægter ved siden af. Og deres beløbsgrænse om den stadig skal være på 28
000 for enlige og 42 000 for ægtepar og samlevende og det sætter også en meget
stor begrænsning i de ældres arbejdsvilje og evne hvis dette kan blive løst så
kan det også være glædeligt for pensionister og førtidspensionister.
Og IA=s ordførerindlæg
kommer også meget ind på socialreformkommissionens ældrepolitik og det tager så
udgangspunkt i dette ældrepolitik og det vil jeg sige tak til at man kom ind på
de ældres vilkår. Og det er på kort eller lang sigt at man har en klar
seniorpolitik og det er også et krav man har stillet og at det ikke kun er
økonomien for de ældre og at man får forbedret deres tilværelse for eksempel
det at de kan være ensomme så bliver det nævnt at man kan undgå de forhold på
en eller anden måde. Man har fået oprettet ældreforeningerne. Ældres lyst for
at komme over deres ensomhed.
Men
nogle kommuner er godt i gang med en besøgstjeneste og at de uddannelsessøgende
kan besøge de ældre og dermed få løst de ældres ensomhed. Det er meget oplagt
og godt emne og derfor er de forskellige initiativer der er blevet nævnt her er
jo ikke noget nyt i sig selv.
Og
derfor mht. det videre arbejdet og hvilke anbefalinger de giver til
landsstyrmedlemmet jeg mener helt klart at det må præciseres endnu en gang at
man skal have en seniorpolitik. At der er nogle virksomheder der allerede har
oprettet sådan nogle seniorpolitikker. Og så må man også ønske at der kommer en
redegørelse omkring dette forhold og så mht. personlige tillæg og hvordan disse
bliver betalt forskelligt fra kommune til kommune. Og det der blev efterlyst i
forgårs. Jeg mener at socialdirektoratet har udarbejdet en meget klar
redegørelse netop om dette forhold.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den
sidste der har markeret sig det er Godmand Rasmussen Atassut og efterfølgende
er det landsstyremedlemmet.
Og
forinden da vi ellers skulle stoppe klokken 18:00 så vil jeg gerne anmode
landstingsmedlemmer der ikke sidder her om at komme herop til.
Godmand
Rasmussen, ordfører, Atassut.
Jeg vil
også rette en tak til landsstyremedlemmet også på vegne at udvalget. Først så
vil jeg ikke kommentere partiordførernes indlæg. Jeg vil blot rette en tak til
Siumuts ordfører også til IA.
Det er
at da vi havde drøftelser i socialudvalget så var vi meget enige vi skaber ikke
unødig tvistighed så derfor er vores udtalelser meget ens. Vi fremsætter alle
sammen lettelser for de ældres vilkår og det kan vi ikke skjule og der er
aldrig nogle udvalgsmedlemmer der er imod dette forhold. Men da Otto spurgte om
Atassut ikke længere har en ældrepolitik da skal jeg sige det overhovedet ikke
er tilfældet. Du skal lige læse vores indlæg og jeg skal lige citere: @Derfor er vi
altid har muligheder indenfor finansudvalget at vi prøver på at finde
løsningsmodeller for 2003 det finder vi vigtigt fra Atassut at det er næsten
tilsvarende i derfor mht. landsstyremedlemmets besvarelse. Det vil jeg gerne
rette en tak til. Til Otto der vil jeg lige udtale at de krav vi har stillet
fra Atassut ikke er blevet ændret men du skal også huske og jeg vil både sige
til Mads Peter Grønvold og til dig under et, at du kom ind på mange bygder og
du siger at i og med at Atassut og Siumut har indgået koalitionsarbejde så må
du også som politiker vide at der er begrænsede midler der kan tilføres fra
landskassen. Og jeg håber på at du har redegjort dette.
Jeg vil
endnu en gang præcisere dette at det er korrekt at det er det som Atassut og
Siumut har fundet meget vigtigt i koalitionsarbejdet men man skal også huske på
at den man ikke elsker, kan få så må jeg elske den næste fordi vi jo fik ikke
helt totalt afslag og hvis jeg ikke husker forkert så har man siden 1983 og den
ændring, som nu forslaget åbner op til der er det en forbedring og hvem som
helst kan se, at det er en forbedring.
Det ord
der blev brugt fra Kandidatforbundet det smerter mig, fordi hun brugte at
personer med millionindtægter eller mange indtægter det er ikke det man er ude
efter. For hvis man kommer efter at forskelsbehandle menneskerne så vil vi
blive meget dårligt placeret i Grønland. Dem der er placeret højst, dem der har
arbejdet hårdt og ihærdigt det er dem vi skal respektere. Det er kun de syge
der har behov for læge. Det er ellers det, vi kan ikke lave nogen
forskelsbehandling og det er vi bange for politisk. Det er derfor vi skal ens
behandling i samfundet det er det vi skal forstå og hvis man laver
forskelsbehandling af folk så vil det også være meget kedeligt i og med man er
samfundsborger og bliver behandlet sådan.
Det vil
ikke være sundt for vedkommende og Landsstyremedlemmets ord som han brugte her
at det er et alvorligt og at man så vidt muligt vil bestræbe på at få opfyldt
dette men jeg kan også forstå at det som vi kan det kan vi ikke få løst sådan
uden hver mand at der kommer nogle og alvorlige arbejder. Men han ønsker at han
vil have undersøgelser om man kan forhøje grundbeløbet det tager jeg imod med
kyshånd.
Og alle
har krævet at samtlige partier Kandidat- og løsgængeres ord for kræver at den
bliver nøje vurderet i udvalget og der er også nogen her som vi altså kan give
input til hinanden i vores møde. Og med disse korte bemærkninger siger jeg tak.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er
det IA=s ordfører og
efterfølgende Landsstyremedlemmet.
Asii
Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak.
Der er kommet
forskellige meget interessante ting og inden jeg kommenterer dem, så vil jeg
også gerne sige tak til Landsstyremedlemmet for sociale anliggender i det han
har reageret på vores ordførerindlæg og der er også kommet nogle interessante
oplysninger fra Landsstyremedlemmet og jeg mener at det er en måde at komme
hinanden tættere på når han siger at man inden for det sociale område også bør
give de ældre en mulighed for de ældre.
Og jeg
har forstået det sådan at man ellers har taget den paragraf væk der her er tale
om men har sat den på igen. Men det er interessant at du måske vil være til at
tale med vedrørende netop dette. Ole Dorph nævnte at det kan være meget
nødvendigt at prioritere her i Landstinget og det er selvfølgelig tilfældet og
meningen når vi lige stopper ved meningen ved prioriteringen så er det jo det
at vi sidestiller nogle, dem der har et behov, så må vi vælge en gruppe frem
for en anden og hvorfor jeg gerne vil spørge igen hvad så med de andre ældre på
flere tusinde hvorfor man lige netop tager den gruppe på 400 ældre. Man bliver
nødt til at forklare.
Jeg kan
ikke forstå at andre landstingsmedlemmer som har nedstemt pristalsreguleringen
og dermed lader sig spise af med at en masse ældre ikke får forbedringer vi
startede med forbedringer i 1998 og der er nu næsten gået fire år 1999 2000
2001 og indtil i dag er der ikke reguleret noget som helst selvom priserne er
steget både på el mm.
Det
synes jeg er meget meget svært at acceptere, og det synes resten af IA-gruppen
også. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender sagde mht. at der ser det ud
til at han ikke nøje har fulgt paragraf 16 i de der i forbindelse med
fremlæggelsen at dem der også medfølger noget økonomi der ønsker vi at man tage
disse med. Disse 400 mennesker hvordan er de så placeret indtægtsmæssigt i
forhold til andre? Det er der ikke nogen oplysninger om og derfor må vi føle os
frem i blinde. Og det er netop det økonomidirektoratet netop har påpeget det og
vi bemærker at KNAUKOKA også har efterlyst det og det er jo meget anstrengende
når vi så ikke får de oplysninger vi efterlyser så kan det være meget svært at
tage stilling til eventuelle ændringsforslag.
Otto
Steenholdt spurgte så hvad IA har lavede under Landsstyrekoalitionen. Der kan
jeg besvare. Dengang vi var landsstyrekoalition der har vi så deltaget i for
eksempel boligsikringsordningen og her i foråret i januar da vi så erfarede at
det vi drøfter nu de ældre hvor vi blev ved med at rende direktoraterne på
dørene for at få undersøgt de forhold som ældre lever under og jeg regner så
med at der kommer en ordning her ved efterårssamlingen.
Det
ærgerlige er at da man oprettede boligsikringsordningen der han man så
reguleret huslejen og i henhold til den offentlige debat i aviserne så ved vi
at der er foregået en fejl og derfor må vi så også takke for den næse vi har
fået af ombudsmanden fordi det er et bestemt kapitel vi har taget fejl ved og
vi må hurtigst muligt rette op på det da vi alle sammen har deltaget i det.
Og til
Otto Steenholdt skal jeg nævne under vores mens vi var koalitionspartnere så
regnede vi med at vi skulle stile efter socialreformkommissionens
henstillinger. Og det er derfor vi har forfulgt dem i udvalget nemlig
socialudvalget og det er først i dag at vi har forstået at Atassut og Siumut nu
er gået bort fra det de før har stilet efter det er noget der har overrasket os
negativt.
Ruth
Heilmann sagde at der ikke var nyheder i vores ordførerindlæg. Det kan godt
være men den eneste nyhed er at man nu ikke vil følge socialreformkommissionens
henstillinger fordi man ikke her kan forstå at ældre uanset hvor de er i
Grønland der er det målet at de skal have mere lige vilkår og det er det vi i
IA kæmper for. Og vi havde ellers også troet at vi kunne foretage de samme
skridt for at forbedre de ældres vilkår. Men det er korrekt som Godmand
Rasmussen også var inde på.
Vi har
diskuteret de ældres vilkår utallige gange og dem der har stillet flest forslag
vedrørende det er dem fra Kandidatforbundet og Otto Steenholdt. Men dengang vi
var med i Koalition så har vi været med til at stemme forslagene ned hvor der
ikke har været nogen forbedringer og det har Siumut også stemt med os. Men det
er nu en anden stemme vi nu hører. Det må vi så blot tage til efterretning.
Mht.
KANUKOKA og kommunernes selvstyre. Vi har indhentet oplysninger i Landstingets
Bureau men det skal ikke være en bremse men det er vores mulighed som lovgivere
at vi så selv kommer laver nogle paragraffer og angiver et mindstebeløb til de
ældre. De er det vi har ret til som lovgivere. Spørgsmålet er bare om resten af
landstinget også har vilje til at gøre det.
Men
efter at have hørt at der er opbakning omkring forordningsforslaget så tror jeg
ikke på det. Men vi vil også til stadighed arbejde for at opnå det vi har sat
os som mål. Godmand Rasmussen som er vores formand i socialudvalget kan jeg
være enig med ham i når han siger men ikke blot inden for pensionen også har
diskuteret andre forbedringer inden for ældreområdet.
Men der
er én ting der skiller os. Det er når vi snakker om hvordan vi skal rette op på
de udbetalte pensionspenge. Men vi holder stadig fast ved at vi i vores
prioritering i Grønland til stadighed skal prioritere dem der har størst hjælp
behov.
Ole
Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Det
bliver ganske kort. Mht. de sidste bemærkninger skal jeg blot besvare ganske
kort. Jeg kan ikke undlade at nævne, som Ruth allerede har været inde på, at vi
ikke skal lade os bremse af penge, men vi bliver nødt til at lade os bremse af
penge.
Den
næste opgave bliver så at finde kompenserende udgifter og det er det vi så skal
komme til enighed om. Også fra Landsstyrets side er vi selvfølgelig også klar
til at deltage i det videre arbejde. Vi ved også hvor meget det indebærer når
man foretager en vis procentforhøjelse og derfor er sådanne initiativer der kan
man indhente de forskellige oplysninger der er behov for og ikke mindst i
landstinget og i udvalget. Det er der oplysningerne skal stiles til.
Og
hvorfor netop det skal være disse 400 personer? Det er de ældres organisation
der har ønsket at de ældre der ikke modtager pension på grund af deres
ægtefælles indtægter, det er dem man skulle prioritere fordi de ældre ser det
som i strid med menneskerettighederne. At de ikke får udbetalt pension, og det
er så ud fra de samtaler vi har med ældre organisationer at vi så har
prioriteret den lille persongruppe.
Og jeg
skal heller ikke undlade at nævne at de forskellige landsstyrekoalitioner har lagt
op til at man ved beregningen også skal beregne budgettet skal være med
overskud og det vi nu er ved at finde ud af er hvad status er den er nu ved at
blive oversat hvorefter den vil blive uddelt til Landstingsmedlemmerne.
LarsKarl
Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den
næste der får ordet er uden om Kandidatforbundets ordførerrække, det er Anthon
Frederiksen Kandidatforbundet. Derefter Ruth Heilmann Siumut.
I
vinters da man færdiggjorde undersøgelsen om de ældres økonomiske vilkår da den
grønlands statistik var færdig med den så har vi behandlet den i landstinget i
foråret. Når de ældres vurdering af deres økonomi, så ved at det tal der
fremkommer i den vurdering er det fem procent har en meget tilfredsstillende
økonomi og 22 procent tilfredsstillende 41 procent ikke tilfredsstillende og 32
har så vurderet som totalt utilfredsstillende med deres økonomi.
For
hvis det er tilfældet så vil den løsning man vil kunne fremlægge nu det kan
være meget yderst godt men her vil det være interessant for hvem man vil lave
løsninger.
For i
den rapport der blev fremført så skrev Landsstyret en redegørelse, og jeg
citerer den lige.
Og det
er så landsstyret der sagde i deres fremlæggelse.
Afslutningsvis
skal man præcisere, at Landstyret arbejder for mht. pensionister og
førtidspensionister at dem alle sammen får de bedst mulige vilkår og samtidig
med det mener Landsstyret at den offentlige hjælp der øges at det er først og
fremmest de svageste i samfundet der skal have gavn af offentlig hjælp.
Og her
er det helt klart, at efter undersøgelsen af de ældres økonomiske vilkår så er
det landsstyret vil have prioriteret hvem det var og her er det meget vigtigt
at få at vide hvem der er blevet afhjulpet.
Derfor er
det efter denne undersøgelse om de der blev nævnt som de svagest stillede B om det er de
svagest stillede man vil afhjælpe fordi det jo er hensigten i den rapport og
Landsstyret selv har udtalt sig sådan den gang derfor følger vi denne sag meget
nøje fra Kandidatforbundets side og finder det meget interessant at det er de
svagest stillede i samfundet der vil få hjælp.
Og IA=s bemærkninger
så er det meget interessant at de ældre i samfundet om det er de svagest
stillede at det er dem der bliver prioriteret. Og at det er landsstyret der
skal komme med en klar besvarelse om det er tilfældet. Fordi der ikke skal
herske nogen diskussion om de syv millioner kroner fra landskassen hvis de skal
tilføres til de svagest stillede men det er vist ikke helt tilfældet ifølge det
vi kan se. Men derfor jeres besvarelse fra landsstyret det vil vi afvente med
spænding. Og selvfølgelig ser vi også frem til at kunne deltage i debatten
igen. Men det vigtigste vi prioriterer fra Kandidatforbundet det er de ældre,
der bliver placeret som de svagest stillede det er dem der skal hjælpes først.
Fordi
landsstyret sagde der er behov for en prioritering så er det blot spørgsmålet
om hvilken prioritering landsstyret vil tage i dette arbejde. Vi forstod
prioriteringen sådan at det er dem der har størst behov og dem der er svagest i
samfundet der skal afhjælpes.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er
det Siumuts ordfører Ruth Heilmann Siumut for en kort bemærkning, da det er for
3. gang.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak.
IA
nævnte i deres indlæg at man ikke længere følger anbefalingerne fra
socialreformkommissionen da anbefalingerne blev fremført sagde de at
landstinget selv i deres prioritering vil tage deres beslutning hvad man ville
foretrække.
Og her
er det meget mærkbart i de seneste år også denne valgperiode her har de
personer at man behandler at det er så ægtefællen og det er så flere gange man
har sagt at man skal gøre noget ved dem. Og jeg mener at det er derfor
landsstyret har taget en løsning ud fra reale forhold.
Jeg
mener at det er kedeligt hvor det blandt andet siges fra Kandidatforbundet at
det er de rige man fokuserer på her. Jeg mener også at man i
socialreformkommissionen så kommer der også indstillinger om hvordan ægtepar
kan hjælpe hinanden men det er på baggrund af klager udefra.
Og i
den forbindelse de bemærkninger der faldt her så har man arbejdet alvorligt for
at den ene ægtefælle får nogle lommepenge. Det har man sagt flere gange. Det er
for at løse dette at landsstyret kommer med dette forordningsforslag til
landstinget. Også på det vi finder det vigtigt at grundbeløbet forhøjes
mærkbart det ser vi også som krav fra Siumut at landsstyret skal undersøge
dette. Også fordi vi alle sammen ønsker dette.
Derfor
skal landsstyret tage udgangspunkt i det videre arbejde. Også i samarbejde med
udvalget og jeg må også udtale her, at det er ikke kun IA der ønsker, det er
hele landsstinget der ønsker at få det løft. Og derfor at man vil skabe nogen
tvivlY
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Formanden:
Der er gået to minutter B taletiden er
udløbet.
Og den
næste er har markeret sig det er Benedikte Malta-Müller Kandidatforbundet, også
for en kort bemærkning da det er for 3. gang.
Benedikte
Malta-Müller, ordfører, Kandidatforbundet.
Det som
man siger det er kedeligt at vi siger at det er de rigeste vi snakker om. Vi
mener fra Kandidatforbundet at man her har glemt de mindre bemidlede og det er derfor
Godmand Rasmussen påpeger over for os at vi snakker om millionærer de rigeste
jeg mener ikke det er kedeligt at udtale at man kun vil hjælpe de rigeste B hvad med de
mindre bemidlede det er dem der har de største behov?
Grunden
til, at vi siger, at det er millionærerne og de rige, at vi prøver på at
fremføre, at man har glemt de mindre bemidlede og vil give mere til de rige og
her i forslaget, der er stillet, står det klart om man vil gøre noget med
hensyn til dem, der har de største behov og derfor hvis vores udsagn skulle
være kedelig, så mener jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt og vil ikke tage
imod denne udtalelse.
Vi må
jo beskytte de mindre bemidlede. Det er dem, der har de største behov og det er
dem, der har de større ønsker, i større og mere ligelig behandling. Jeg mener,
at man her ikke skal glemme de mindre bemidlede.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den
næste er Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup og efterfølgende
Atassuts ordfører.
Asii
Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg
husker helt klart i starten af denne valgperiode, så var der et af
landstingsmedlemmerne, der kom med et forslag, at man behandler ægteparrene
anderledes, forskelsbehandles og Landsstyreformanden var med i debatten og han
så nævnte, at når man er gift eller lever sammen, så har man gensidig
forpligtelse til hinanden, dvs. at ægtepar selvfølgelig skal hjælpes af
hinanden på alle områder også økonomisk.
Derfor
har vi fundet det mere hensigtsmæssigt, at det er en husstandsindtægt, der
danner grundlag og vi fastholder stadigvæk denne. Og derfor med hensyn til de
400 personer, der vil hjælpes og hvem det er og hvilke vilkår, de har i det
daglige, der prøver vi på at gætte frem til disse. Der er nogen, der siger, at
de er vist meget rige. Det er derfor vi efterlyser mere seriøse oplysninger om,
hvem der er tale om disse og hvilke vilkår, disse lever under.
Da Otto
Steenholdt spurgte om, at dengang da de var under koalition med...., så kom man
med en besvarelse. Vi ved alle sammen, at vi i IA kan tage beslutninger. Vi er
kun 7 ud af 31. Det er ikke sådan, at vi vil sige, at boligsikringsordningen,
det er vores mærkesag, vi så har sat dette.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg vil
blot erindre om, at det er de berørte udvalg, social- og
arbejdsmarkedsudvalget, der vil behandle det inden 2.behandlingen. Og der er
ikke andre, der har markeret sig. Så er det ud over partiordføreren, Jakob
Sivertsen, der kommer med en bemærkning.
Jakob
Sivertsen, Atassut.
Det er
- jeg har ellers ikke villet komme med nogen besvarelse til Kandidatforbundets
indlæg. Det kan måske synes, at være mærkeligt at præcisere, at siden 1995, da
Atassut og Siumut havde et koliationsarbejde, så blev de enige om, at der skal
laves en Socialreformkommission og det er på baggrund af denne opgave, at man
har ændret forskellige regelsæt også på baggrund af krav fra samfundet.
Og
derudover, så vidt jeg husker, så er det i foregårs eller sidste år, så er det
den 20. december, da IA=s og Siumuts
landsstyrekoalition gik i stykker og da Atassut trådte til, så medtog de ældres
vilkår, at man på en eller anden måde skal arbejde for en lettelse af disse
vilkår i deres koalitionsarbejde.
Og det
vi snakker om, det er den koalitionsaftale, som man skrevet under på som et af
de første punkter, der skulle løses. Og her blev det nævnt fra
Kandidatforbundet, at vi glemmer de mindre- bemidlede og deres indtægtsgrundlag
på 88.000 kr. og de betaler også skat og så vidt jeg husker, så er den også på
132.000 eller 133.000 kr. for ægtepar og det er den pension, de modtager.
Det er
så de mindst bemidlede, de får sådan noget fra det offentlige og derfor kan man
ikke sige, at man blot har glemt de mindre-bemidlede. Man bør og må præcisere
det, man snakker om i dag. Det er dem, der i mange år har arbejdet og på
baggrund af, at de er blevet slidt ned og nu holder op med at arbejde og
trænger til at hvile sig og at de har store smerter om, at de ikke får nogen
pension og de har været skattebetalere i flere år og det er deres
menneskerettigheder, de får hjælp og det skal vi ikke glemme.
For
hvis de klager til FN f.eks. omkring deres konvention, så kan det have et meget
dårligt konsekvens politisk for os og derfor med hensyn til det første skridt,
vi har taget, så er det lidt mærkeligt, at der er så stor diskussion om den,
fordi personer, der har ønsket disse ønsker siden meget lang tid og selvom de
ikke kan siges som en løsning, at de får noget i stedet for ikke at få noget,
og at man så skaber en tvistighed.
Jeg
mener, at vi alle sammen i enighed bør støtte dette, fordi der er tale om et
skridt og vi må også sige, at det er nogen, der har deres egen bolig og deres
eneste forskel, det er, at de ikke har kunnet opnå offentlig hjælp på baggrund
af deres pension. Hvis deres bolig skal renoveres, så betaler de selv af deres
egen lomme og derfor med hensyn til, at man godt nok ikke fuldt ud hjælper
disse, man hjælper dem. Det vil jeg være med til, også fordi de har rettigheder
ligesom alle andre om hjælp.
Afslutningsvis
kom han også ind på kommunernes kompetence med hensyn til personlig tillæg. Det
er kommunalt anliggende. Landstingets kompetence, det er fastsættelsen af grundbeløbet
og de ældre er jo også skatteborgere. I og med, at de er skatteborgere, så har
de også rettigheder, at sende en ansøgning til kommunen om støtte til økonomisk
eller til betaling af el og vand og andre omkostninger og det er så når der
kommer en ansøgning, så kan kommunen ikke give afslag på dette også fordi de
har rettigheder, der er lovhjemmel til. Derfor finder jeg det lidt mærkeligt,
at personer, der har følt sig forskelsbehandlet, at man så laver en lille
løsning, at man så kommer i diskussion.
Jeg
mener, at vi skal komme ud over dette og så forhandle om noget, vi kan samle os
om. Tak.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den
næste, der har bedt om ordet, det er Mads-Peter Grønvold ud over
ordførerindlægget fra Kandidatforbundet.
Mads-Peter
Grønvold, Kandidatforbundet.
Vi i
Kandidatforbundet lægger vægt på, at prioriteringen eller at man prioriterer,
således at de mindre bemidlede bliver først prioriteret. Det er det, vi siger
og det kan ikke misforstås. Og det er det, vi gerne vil prioritere.
I de
seneste år og ser vi på økonomien og familiernes økonomi, så ved vi, at
forholdene er anderledes fra sted til sted. Og det er netop for at være
solidariske med hinanden, dem med de højeste indtægter betaler mest til
daginstitutionerne netop for at hjælpe de mindre-bemidlede. Derfor kan man ikke
misforstå, at vi ønsker, at man først hjælper dem, der har hjælpbehov og dem,
der har mindre behov for det, skal nok opnå det på et senere tidspunkt.
Og det
kan ikke hjælpe noget, at vi fordrejer det, vi snakker om, men det er klarere
mål, vi arbejder for en løsning. For det er netop de mindre-bemidlede. Det vil
vi gerne have, at alle og enhver forstår.
Lars
Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er
ikke andre, der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med
behandlingen af punkt 80 her i forbindelse med 1.behandlingen og det er
samtlige ordførerindlægget indstiller, at den bliver udvalgsbehandlet, således
at den bliver behandlet i Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg inden
2.behandlingen her i salen.
Og der
er stadigvæk flere punkter på dagsordenen, men som i grupper har besluttet, at
vi skal stoppe kl. 18.00 og flere grupper har ønsket, at de 3-4 sidste punkter,
som er 2.behandlingssager, bliver behandlet på et senere tidspunkt og jeg vil
spørge om man ikke har noget i mod det og det ser ikke ud til at være tilfældet
og det vil sige 18, 54, 40 og 142 vil så blive - der vil der så komme en
meddelelse fra Formandskabet om, hvornår de bliver behandlet.
Og på
onsdag den 9. oktober har vi så følgende punkter på dagsordenen. Og jeg nævner
kun numrene: 71,72,73, 70, 67, 15, 12, 37 og 39 skal behandles på onsdag.
Og dermed er vi så færdige med
samlingen eller mødet for i dag.