Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 77-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

7. mødedag, onsdag den 2. oktober 2002

 

 

Dagsordenspunkt 77

 

 

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

(1.behandling)

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

 

Forordningsforslaget indebærer, at der ved ydelse af anlægstilskud fra Landskassen til kommunalt boligbyggeri skal være en sammenhæng mellem boligareal og antal rum i boligen, ligesom tilskuddet foreslås gradueret efter antal kvadratmeter boligareal i boligerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med Landstingets debat på forårssamlingen 2002 om boligstørrelser i det offentlige boligbyggeri.

 

Landsstyret finder anledning til at understrege, at det er de enkelte kommuner som bygherre, der beslutter, hvilken udformning kommunernes boliger skal have, herunder teknisk standard, installationsniveau og størrelse.

 

Såfremt en kommune ønsker anlægstilskud fra Landskassen til opførelse af kommunale udlejningsboliger, skal kommunen imidlertid overholde de rammer, der foreslås i forordningsforslaget.

 

Forslaget fremsættes ligeledes som følge af ændringen af boligsikringsordningen og for at tilgodese de boligstøttelåntagere, der efter ændringen ikke længere kan få boligsikring, men som i stedet kan få eftergivet forfaldne ydelser og restgæld på deres boligstøttelån. Disse personer har så anstrengte økonomiske vilkår, at de ikke vil have mulighed for at forrente og afdrage et lån til renovering, udvidelse eller modernisering af deres boligstøttehus.


På baggrund af senest indhentede oplysninger kan knapt 1.000 låntagere med årlige skattepligtige husstandsindkomst under 128.000 kr. søge om at få eftergivet forfaldne ydelser og restgæld på deres boligstøttelån. Forslaget indebærer, at disse låntagere i stedet for lån kan søge om tilskud til nødvendig renovering, udvidelse eller modernisering af deres boligstøttehus.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden 2.behandlingen.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi går over til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Tommy Marø fra Siumut og derefter Godmand Rasmussen fra Atassut.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Tak. I Siumut har man drøftet Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri og skal knytte følgende bemærkninger til forslaget.

 

Vi bedømmer, at forordningsforslaget indeholder to vigtige forhold. For det første fremgår det af forordningsforslaget, at formålet er, at Landskassens tilskud til kommunernes 60/40-byggeri, afhænger af boligens areal og antal værelser i boligen.

 

Af bemærkningerne til forordningsforslaget fremgår konsekvenserne af forslaget. Forordningsforslag vil have til konsekvens, at kommunen får tilskud til ...byggeri i relation til antal kvadratmeter.

 

På den måde vil det ikke længere være afhængigt af tilskudsstørrelse og dette vil indebære, at kommunen kan ansøge til tilskud til igangsætning af byggeriet efter licitationsafgivningen. For det andet bliver konsekvensen, at det forelagte forslag blive ændring af boligsikringsordningen, og at de som bruger boligstøttehuse ikke længere kan få boligsikring som det også fremgår af Landsstyremedlemmets forelæggelse.

 


Derfor kræver det forelagte forslag ændringer. Derfor er vi fra Siumut glade for, at Landsstyret gennem deres forslag vil give folk, som bor i boligstøttehuse og som er mindre-bemidlede bedre  vilkår.

 

Derigennem prøver man, at åbne op for, at folk, der bor i boligstøttehuse og som ikke har råd til renovering eller udvidelse får samme muligheder som andre og det støtter vi fuldt ud fra Siumut.

 

I følge forordningsforslaget skal man mærke til, at folk, som bor i boligstøttehuse får mulighed for at få tilskud, i stedet for at optage lån og såfremt Landstinget vedtager forslaget, vil disse mennesker mulighed for at få tilskud til renovering og udvidelse op til 50.000 kr.

 

Sluttelig skal vi takke Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, at han har gennemført  høring hos relevante myndigheder m.v.

 

Med disse bemærkninger støtter vi forordningsforslaget fuldt ud, men skal dog indstille, at forslaget behandles grundigt i Bolig og Infrastrukturudvalget forinden 2.behandlingen.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Og den næste er Godmand Rasmussen, Atassut og den næste bliver så Ole Lynge fra Inuit Ataqatigiit.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Og uden at læse overskriften, så har vi følgende bemærkninger fra Atassut. Det vides med bestemthed, at der er stor boligmangel for enkeltpersoner og for familier og denne vurdering er ikke forkert.

 

Forordningsforslagets grundlag er tydelig, og at der åbnes mulighed for at få - for, at folk får mulighed for selv at have egen bolig. Forslaget under et ser vi fra Atassut som et godt forslag og forslaget om, at Finansudvalget først skal godkende er på sin plads. Og at man meget klart har defineret hvor meget der skal ydes, gør kvadratmeter uomtvistelig, og at forslagsstilleren satser på den billigst mulige løsning, hvilken vi er tilfreds med i Atassut.

 


Eftersom forslaget først skal behandles i udvalget, skal vi fra Atassut blot støtte forslaget uden yderligere bemærkninger.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit og den næste bliver så Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

 

Ole Lynge, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Under henvisning til Inuit Ataqatigiits bemærkninger til det foregående dagsordenspunkt 76 skal vi principielt tiltræde ændringsforslaget til støtte til boligbyggeri, som også har et meget vigtigt indhold, som er en ændring for dem, som har optaget BSU-lån og som mistet deres muligheder for støtte som følge af ændringerne og som nu bliver revideret til fordel for dem.

 

Under henvisning til de sidste forskellige statistiske oplysninger i bemærkningerne, vil Inuit Ataqatigiit indstille til Landstingets Udvalg for Bolig og Infrastruktur, at der bliver foretaget dybtgående analyser og nøje vurderinger forinden 2.behandlingen.

 

Inuit Ataqatigiit anser det som en streng nødvendighed, at der gives muligheder for at øge tilskud til boligstøttelåntagerne, hvis boliger trænger til vedligeholdelse, udvidelse eller renovering, i stedet for en låntagning.

 

Da forslaget samtidig vil betyde en administrativ lettelse, vil Inuit Ataqatigiit med disse korte bemærkninger indstille til udvalgets nøje behandling inden 2.behandlingen.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er så Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Med hensyn til det af Landsstyret fremlagte, så skal vi udtale, at vi her vil sige, at der er sket en ændring af tilskudsgivningen til kommunerne og det blev så klart fremsat, at det er antallet af kvadratmeter og sammenhængen af værelserne i boligen, der vil være afgørende for tilskudsstørrelse.

 


I forslaget blev det også foreslået, at de enkelte kommuner er bygherrer og at de selv bestykker hvilken udformning deres boliger skal have og herunder teknisk standard, installationsniveau og størrelse.

 

Her skal vi også udtale, at med hensyn til forordningsforslagsdebatten sidste år, så har vi fra Kandidatforbundet været bange for følgende og som er blevet til en realitet og her vil Landsstyret prøve på at finde en løsning for dem, der er blevet ramt, fordi vi har været imod flere beslutningstiltag i forbindelse med forordningsforslaget sidste år, fordi er vidende om, hvem

der vil blive ramt dengang og heldigvis er det nu, at Landsstyret har fået forståelse for, at vi fra Kandidatforbundet har udtalt os korrekt.

 

Ændringen af landstingsforordningen om støtte til boligbyggeri vil medføre, at dem, der har optaget lån til opførelse af boligstøttehuse og efterlignende vil de ikke længere få ny låntagning. Som en erstatning for disse, vil de have mulighed for at få tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres boligstøttehuse.

 

Og med hensyn til de enkelt-personers vanskelige husstandsindkomst er det sådan, at de ikke har råd til forfaldne ydelser og restgæld på deres boligstøttelån. Dem, der ejer huse og ved låntagning fra boligstøttehuse vil indebære, at de kan i stedet for lån, søge om tilskud til nødvendig renovering, udvidelse eller modernisering af deres boligstøttehuse. Det er det, man vil bane vejen for.

 

Ud fra ved alle forhold, vil vi ellers fremsætte et ændringsforslag, men med hensyn til de enkelte personer, som har eget hus og aldersrentemodtagere, det er jo dem, der vil blive ramt. Det har vi værende vidende om, men uden at vente i lang tid, at man har brugt dem ved første lejlighed. Så har vi ellers haft overvejelse om, at fremsætte ændringsforslag, men vi kan se, at Landsstyret vil komme med en løsningsforslag og derfor støtter vi, at den overgår til Udvalget for Bolig- og Infrastruktur inden 2.behandlingen.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarelse.

 


Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Jeg kan bemærke, at samtlige partier og Kandidatforbundet er enig i forslaget og da jeg også bemærker, at samtlige ønsker, at den bliver udvalgsbehandlet inden 2.behandlingen. Der skal jeg blot meddele, at vi er enig i det fra Landsstyrets side, men jeg kan orientere, at vores sidste undersøgelse viser, at den grænse, de satte her vedr. BSU, kapitel 4 - lejere, som har en årsindtægt op til 128.000 kr., de kan få eftergivet forfaldne ydelser og restgæld og efter de sidste tal, vi har de er 972 stykker.

 

Og det er stadigvæk mange, som ikke har udnyttet deres mulighed og derfor er der mange familier i Grønland, som ellers har god mulighed og såfremt Landstinget vurderer, at denne grænse og at det skal tilpasses til boligsikringsgrænsen til 180.000 kr., så vil der yderligere være familier, der vil der komme 588 ekstra familier, som kan få eftergivet deres forfaldne ydelser og restgæld.

 

Og derfor regner jeg også med, at Landsstyret også vil få mulighed for at komme til samhør, således at vi kan få mulighed for at komme med de sidste oplysninger, som vi har.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Der er ikke andre, som har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdig med forslaget til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. Der er vi færdig med 1.behandlingen og inden 2.behandlingen, der vil den blive udvalgsbehandlet, hvorefter 2.behandlingen så vil ske.

 

Og vi går nu videre til punkt 68.