|
Dagsordenens punkt 76-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag, onsdag den 2. oktober
2002.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Boliger og
Infrastruktur, Siumut.
På Landsstyrets vegne fremsætter
jeg hermed forslag til Landsforordning om ændring af landstingsforordning om
leje af boliger.
Forslaget fremsættes som en
væsentlig opfølgning af boligreformens 2. fase og indeholder:
- en præsicering af
lejeforordningens rækkevidde og anvendelsesområde.
- en mulighed for at dispensere
fra lejeforordningen i forhandlingsprocessen med lejere, der ønsker at overtage
deres bolig som andelsboliger.
- udbygning af en kommunal garanti
ved en kommunes anvisning af boliger til boligsociale formål med en egentlig
tabsgaranti.
- fastsættelse af et maksimumsloft
for den opførelsesomkostning, der lægges til grund ved beregning af
kapitalafkast.
Landsstyret finder, at
forordningsforslaget imødekommer flere af de ønsker, der har været fremme under
de sidste to Landstingssamlinger, f.eks. at lejernes adgang til at overtage
deres boliger som andelsboliger skal stimuleres.
Ligeledes indebærer
forordningsforslaget et maksimum for den kvadratmeterpris, der kan indgå i
huslejeberegningen, så uheldigt høje byggepriser, som lejerne ikke har
indflydelse på, ikke kommer til at påvirke huslejerne.
Forordningsforslaget indebærer
endvidere, at en kommune har forpligtelse til at garantere for en lejers
opfyldelse af lejeaftalen, når kommunen udnytter sin ret til boligsociale
anvisninger. Alternativt er, at det er de øvrige lejere, der bærer risikoen for
et økonomisk tab i forbindelse med en boligsocial anvisning.
Med disse bemærkninger overlader
jeg forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje
af boliger til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget
behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden 2.behandling.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi går over til
partiordførerne, Kandidatforbundet og løsgængerne. Og det er Tommy Marø, Siumut
og næste taler er Godmand Rasmussen.
Tommy Marø, orfører, Siumut.
Vi har i Siumut til
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastrukturs på vegne af Landsstyrets
forelæggelse af forslag til Landstingsforordning om ændring af
landstingsforordning om leje af boliger.
Efter en vurdering og behandling
har vi følgende bemærkninger fra Siumut.
Vi har i foråret her i salen haft
en omfattende og grundig behandling af forordningen om leje af boliger og
derfor finder vi det i Siumut hensigtsmæssigt, at Landstingets anbefalinger på
løsninger på behandling af forordningen nu får en følge gennem Landsstyrets
forelæggelse af ændringsforslag til forordningen.
Dette kan være enkelte, tekniske
uklarheder i indholdet på den fremlagte forordning, ønsker vi fra Siumut, at
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur kommer en uddybende bemærkninger
på følgende, og at det bliver behandlet i udvalget.
I ændringsforslagets anden del i '1A=s nye afsnit, som er: Har lejer en ejendom, Hjemmestyret eller en
kommune stiftet en andelsforening for at erhverve ejendommen som andelsboliger.
Kan Landsstyret fravige 3 og 45 inden for et tidsrum på. Kan Landsstyret
fravige paragrafferne 3 og 45 inden for et tidsrum på 9 måneder fra det
tidspunkt, hvor ejendommens ejer skriftlig eller selv har tilbudt
andelsboligforeningen at overtage ejendommen.
Som det andet i'7, stk. 4 med følgende ordlyd:
- at tabsgarantien ikke gjort
gældende inden for forløbet af et år fra garantiernes udstedelse, bortfalder
den, hvorefter eventuelle krav, en udlejer måtte have ved en lejers manglende
betaling af husleje og andre med
boligen forbundne udgifter, herunder omkostninger til istandsættelse, ikke kan
fyldestgøres ved garantien.
Vi vil i Siumut ikke gentage
Landsstyrets forelæggelse, men vi vil alligevel anbefale, at tilføjelserne til
paragraffernes indhold bliver genstand for en behandling i Landstingets
Udvalg for Infrastruktur og Boliger.
Det var Siumuts korte og klare
bemærkniner til 1.behandlingen.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste bliver Godmand
Rasmussen, Atassut og den næste bliver Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Følgende ændringer er foreslået
for landstingsforordning om udlejning af boliger, nr. 5 af 31. maj 2001, som er ændres gennem landstingsforordning
nr. 2 af 21. maj 2002.
Efter en gennemgang af
landstingsforordningsforslaget, har Atassut følgende bemærkninger, som følger.
Det er ikke forkert at sige, at
emnet har været drøftet meget af alle og det er der endda ikke noget mærkeligt i.
Landsstyremedlemmet, der kom frem
med forslaget bemærkede, hvad Landstingsmedlemmerne har ønsket i denne
forbindelse og denne åbne fremstilling er vi i Atassut meget tilfreds med, at
der er enkelte, der er ansvarlige at have sin bolig, er Atassut ikke blind for,
fordi det er bedste for den enkelte bruger.
Vi værner om det, vi er klar over,
at disse værdier for os, fordi vi er vidende om, at en eller anden forringelse
på grund af ligegyldighed kunne have en økonomisk konsekvens og det er dejligt,
at mærke, at man har sat grænser for hvor meget det højest må koste for hvert
kvadratmeter, fordi det er et af grundpillerne i Atassuts syn for forbrugerne.
Vi er i Atassut glade for, at der
kom meget klare redelgørelser, fordi forgængerne kom med meget misforståelsesbetingede
redegørelser, fordi man på den måde undgår de debatter, der opstår ved
misforståelsesforstyrrelserne.
Det er ligeledes glædeligt, at man
i forordningsforslaget har medtaget, at de enkelte kommunerne får mulighed for
at uddele boliger ud fra den enkelte borgers reelle muligheder. Her i Grønland
har vi oplevet mange gange, at enkelte familier bliver ramt af det før omtalte
afgørelser, idet mulighederne for, at enkelte familier kunne blive ramt af
systemet, har man taget højde for i forslaget.
Førhen har vi oplevet, at enkelte
personer bliver ramt sådan, at de ikke længere havde mulighed for at kunne få
den bolig, de har behov for, men at dette forslag giver kommunerne mulighed for
en bemyndigelse vurderes som et virkeligt godt skridt efter Atassuts vurdering.
Endnu et godt skridt er, at forbrugerne har sikret sig en grænse for den
højeste lejepris, som har givet mange en hovedpine før og tidligere.
Men i Atassut har vi sat
spørgsmålstegn ved, at boligssøgende i forbindelse med ansøgning skulle oprette
en konto. Selve ideen er god nok og bliver den sikre vej for de rette personer,
men der er usikkerheder, når man skal tage højde for alle forbrugerne.
Det vides, at tanken ikke er ny og
ikke er forkert i sig selv og det er kun et spørgsmål om, hvor mange, der vil
benytte sig af den. Det er ikke noget mærkeligt, at forbrugerne påpeger de
ændringer i deres forhold og det er ikke mærkeligt i sig selv og vi har med
glæde i Atassut konstateret, at flere vedkommende er blevet forhørt inden
forslaget blev fremsat bl.a. KANUKOKA, SIK, Arbejdsmarkedsdirektoratet,
Økonomidirektoratet og endelig A/S Boligselskabet INI.
Det blev sagt, at stramningen af
pengeforbruget er nødvendigt, men Atassut mener, at stramningen af tilsynet
fører med sig, at vedligeholdelsespligten strammes i samme stød og resulterer i
mindre vedligeholdelsesopgaver.
Det vides jo, at den manglende
tilsyn hidtil har medført, at vedligeholdelsesopgaverne blev enormt store,
uanset hvad. Er det altid sådan, at påpasselig fra forbrugeren altid bliver de
bedste resultater.
Og med disse bemærkninger for det
forordningsforslag, som vi er tilfreds med, går vi ind for, at sagen går til
udvalgsbehandling inden det 2.behandles.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste er Ole Lynge, Inuit
Ataqatigiit og så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Ole Lynge, 2. næstformand for
Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
For næsten tre år siden, da Inuit
Ataqatigiit var koalitionsparter, da var de med til at starte initiativet
omkring fornyelse på hele boligområdet.
Forordningsforslaget, som nu
1.behandles her, er en af konsekvenserne af de initiativer, der dengang blev
taget. I foråret 2002 under fremlæggelsen af redegørelsen vedr. boligområdet,
herunder INI A/S, så blev - var Inuit Ataqatigiit inde på, at det var meget
vigtigt, at vi sammen havde et
medansvar for at gøre noget ved den store boligmangel.
I 2000 kunne vi se, at der var en
mangel på 5000 boliger og vi kan se, at der stadigvæk er mangel på ca. 4.500
boliger, hvorfor vi til stadighed skal gøre noget for at formindske denne
mangel.
Allerede dengang sagde Inuit
Ataqatigiit meget klart, at en fornyelse af boligområdet ikke skal resultere i,
at man berører de lavest-lønnedes betalingsevne, men at man på den anden side
skulle finde på nogle forbedringer, såfremt det ikke skulle være tilfældet, at
man ikke kunne eller, at der var familier, der ikke kunne styre deres økonomi.
Og en af måderne var, at
andelsboliger ville være en del til at nedsætte boligmanglen og det har vi også
været med til at få igennem. Den nye omlægning har heldigvis betydet en del
forbedringer, f.eks. da en familie med 2 børn, såfremt de har en indkomst
mellem 180.000 og 343.999 kr., så skal de så betale 72% af udgifterne, hvor
resten så skulle i henhold til forordningen skulle betales af det offentlige.
Og det betyder så, at mellemindkomsterne så har fået en stor forbedring.
Ordningen, som nu har været
gældende siden 1. januar, der har den desværre haft nogle dårlige konsekvenser
for aldersrentemodtagerne og årsagerne til det er, at det er boligstørrelsen,
der har været udgangspunktet for beregningen af bolig eller huslejen.
Inuit Ataqatigiit har fra starten
af haft udgangspunkt i, at man ikke skulle gøre denne mulighed dårligere og det
betyder så, at Inuit Ataqatigiit finder det på sin plads, at forslaget
behandles i udvalget for Infrastruktur og Boliger inden 2.behandlingen.
Fra Inuit Ataqatigiit må vi kræve,
at man i forbindelse med udregningen af indtægterne ved boligbetalinger, at man
så også retter op på de fejl, der er blevet foretaget i henhold til de
bemærkninger, der er kommet fra Landstingets Ombudsmand, lige som vi også ført
får afdækket de ting vedr. en øvre grænse for betalingen, som Ombudsmanden
endnu ikke har fået svar på.
Ombudsmandens beretning, som er på
30 sider, der må vi se alvorligt på de vurderinger, der er kommet der og derfor
må vi også ønske og kræve, at man tilpasser forordningsforslaget i henhold til
de sager, der har været.
Og med disse bemærkninger vil vi
gerne have, at den bliver nøje behandlet i udvalget for Infrastruktur og
Boliger ligesom skatteudvalget også skal se på sagen.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste, der får ordet er Mogens
Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har tidligere behandlet sådanne
sager her i salen og nu er der fremsat et ændringsforslag til landstingsforordning
om leje af boliger og dem har vi drøftet flere af.
Indledningsvis skal vi fra
Kandidatforbundet udtale, at de tidligere fejltagelser, der er sket, det finder
vi ikke uacceptable, og i og med, at man laver en igangværende ikrafttrædende
landstingsforordning i utide og kommer med nogle ændringsforslag til den og
hvordan Landsstyrets arbejdsform med hensyn til udarbejdelse af forordninger.
Fra Kandidatforbundet ønsker vi,
at der sker en bedre udarbejdelse af forordningsforslagsarbejdet og vi skal
endnu engang fra Kandidatforbundets sige, at vi ikke skal gennemleve det, der
skete i dag, såfremt der har været gennemført en meget nøje planlægning og
udarbejdelse.
Med hensyn til
forordningsforslaget om leje af boliger i hvilken område den skal være
gældende. Det kan vi forstå fra Kandidatforbundet og for det andet, at lejerne
får mulighed for at kunne overtage deres boliger ved oprettelse af
boligandelsforeninger, og at den tidsfrist, der var gældende vil blive ændret, samt
at de tab, der kan opstå i forbindelse med kommunernes rettigheder omkring en
boligsociale anvisninger, og at de ikke kommer med et tab. Er det ikke således
med hensyn til det sidste, at man har lavet sådan en garantistillelse for at
kunne beskytte INI A/S.
Vi er vidende om i dag, at man
gennemfører særskilte forhandlinger omkring leje af boliger med hensyn til
enkelte boliger og så er det lige som om, at man binder kommunerne og jeg vil
gerne spørge over for Landsstyret om man har været opmærksom på sådanne
forhold.
Og endvidere efterlyser jeg fra
Kandidatforbundet de, som KANUKOKA har meddelt, nemlig i forbindelse med
garantistillelse, så er vi bange for, at de enkelte kommuner kan blive ramte og
især de mindre og økonomisk svagest-stillede kommuner. Kan Landsstyret sige,
hvilke bemærkninger KANUKOKA har haft med hensyn til forordningsforslaget,
fordi det ikke er medtaget?
Og derfor, at udgifterne med
hensyn til den 1-årige garantistillelse, det vil også få en meget stor
betydning for kommunernes økonomi. Det regner vi fuldt ud med fra
Kandidatforbundet. Og vi vil gerne her i forbindelse med høringen, gerne
spørge, hvilke bemærkninger de enkelte kommuner har haft med hensyn til
forordningsforslaget. Fordi det er jo dem, der skal lave - ikke komme en, men
flere garantistillelser v...INI A/S.
Et af de foreslåede i
forordningsforslaget, det er, at enkelte kommuner vil komme til at bruge
omkring 60.000 kr. til garantistillelse til en enkelt garantistillelse. Derfor
er vi bange for, at kommunerne vil få forøgede udgifter efter ikrafttrædelse af
forordningsforslaget og derudover omkring kapitalafkastet og maksimum for
kvadratmeterprisen, der kan vi sige, at vi fra Kandidatforbundet kræver at de
får et godt resultat.
Fra Kandidatforbundet vil vi gerne
spørge med hensyn til kvadratmetergrænsen, hvordan den skal tilpasses og hvilke
argumenter, der danner baggrund for dette.
Afslutningsvis skal vi udtale, at
forinden sagen kommer til 2.behandlingen, at den nøje bliver udvalgsbehandlet.
Tak.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet
for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Boliger
og Infrastruktur, Siumut.
Tak. Jeg siger tak til
landstingsmedlemmernes bemærkninger til vores forslag. Jeg bemærker, at man
ikke er imod forslaget, og at man selvfølgelig ønsker, at inden 2.behandlingen,
at den så bliver udvalgsbehandlet. Det er også helt på sin plads og jeg skal
allerede på nuværende tidspunkt sige, at såfremt udvalget ønsker det, så er vi
på enhver tid klar til at komme til samråd og efter at have sagt det, så skal
jeg lige kommentere de enkelte ordførere, idet der bliver stillet nogle
forskellige spørgsmål.
Først Tommy Marø, Siumuts
ordfører, hvor der bliver spurgt om det man gerne vil eller anden del af '1A og hvad der menes med det. Og
her tænker man på, ved lejerne i lejeboligerne sammen har besluttet, at de vil
drive det som en andelsbolig, så skriver de sammen en ansøgning og fra
ansøgningstidspunktets overdragelse, så kan der gå ret lang tid og det man
tænker på her er, at dem, der bliver på grund af sit arbejde skulle være
fraflyttet, så skal det ikke være en hindring for resten, således at
vedkommende ikke bliver smidt ud.
Og det er på den måde for at
støtte andelsboligforeningen og det er dermed også for at sikre deres
rettigheder. Fra Siumut ønsker man så også, at man redegør lidt nærmere på '7. I dag er det sådan, at
kommunerne ud fra personlige forhold og ud fra sociale forhold, der har de så
også rettighed til at henvise familier, der har behov for en bolig.
Ved ændringsforslaget, så tænker
man på, såfremt vedkommende ikke betaler deres husleje, så skal naboerne ikke
betale vedkommendes restance, men der er det den, der har henvist lejeren en
bolig, der skal sikre den henvistes restancer op til 60.000 kr. Og det som
Mogens Kleist kan være bekymret over er, hvilke dårlige økonomiske
konsekvenser, det kan have for de mindre kommuner, men fra - det er man vågen over
for fra Landsstyrets side og fra KANUKOKA=s side og derfor er der ved bloktilskudsforhandlingsresultatet -
her har man allerede været enige om, at der bliver etableret et udvalg, som ud
fra de erfaringer, man får indhøstet i løbet af 2003 og ser på de udgifter, der
er indgået og når bloktilskudsforhandlingerne skal pågå for 2004, så skal man
refundere de penge, som kommunerne har tabt eller mistet.
Såfremt de har mistet, så vil de
så få disse beløb refunderet i forbindelse med bloktilskuddet og det er
underskrevet af Hjemmestyret og KANUKOKA, vist nok den 25. september og derfor
er vi forberedte på, at så kommunerne
ikke bliver ramt af et bagslag.
Med hensyn til ændringsforslaget
her, der bemærker jeg, at man er tilfreds med den og at man også på den måde
tager højde for, såfremt byggepriserne skulle stige alt for meget, for netop at
sætte en øvre grænse for lejerne. Såfremt byggepriserne bliver for høje, så vil
det så betyde, at det kun er et fåtal,
der vil være i stand til at betale dem. Og det er så derfor, vi har sat en øvre
grænse på en kvadratmeterpris på 15.000 kr. og det er det vores forslag går ud
på.
Jeg er også glad for, at Atassuts
ordfører Godmand Rasmussen også er tilfreds med, at forordningsforslaget skal
have en bedre kontrol med boligudlejningen og her prøver man på, at sikre, at
alle lejere bliver behandlet i henhold til den gældende lovgivning og det er de
så. Det skal ske gennem brug af en revisor. Og her prøver man så på at sikre,
at boliglejerne bliver behandlet i henhold til den gældende lovgiving.
Fra Inuit Ataqatigiits side, der
bemærker jeg, at Ole Lynge er tilfreds med, at nye andelsboligforeningers -
deres mulighed er så blevet forbedret. Jeg bemærker også, at Inuit Ataqatigiit
vurderer, at boligsikringsordningen for de flestes vedkommende sker efter
hensigten, men fra Inuit Ataqatigiit har også bemærket, at de ældre er blevet
ramt uhensigtsmæssigt.
I Landsstyrets - da
boligforordningen blev vedtaget, så sagde vi, at den skulle evalueres i
Landstingets boligudvalg og vi regner så med, at det så vil ske i løbet af
næste uge og de tal, som Landsstyret sidder inde med og ved vores vurdering af
det, så kan vi se, at nogle ældre er blevet uhensigtsmæssigt ramt og derfor vil
vi også finde en løsning for disse, som Landsstyret også vil arbejde for at
finde en løsning på.
Men de berørte udvalg, nemlig
boligudvalget og socialudvalget vil så blive samlet, således at de så får disse
oplysninger samlet og jeg skal også bemærke, at byggepriserne, som danner grundlaget
for beregningen af lejebeløbet, der vil det så også betyde, at for en del
ældre, så vil deres huslejebetaling blive mindre også fordi nye boliger som
regel er dyrere end ældre boliger.
Inuit Ataqatigiit kommer også ind på
Ombudsmandens beretning, som vedrører kapitalafkastet og det er korrekt, at der
er uenighed om, hvordan loven skal læses og forstås og lovudvalget bliver
løbende orienteret og Landsstyrets besvarelser til Ombudsmanden bliver også
stilet til dem og kapitalafsatsen og den procent, der bliver fastsat, den er på
1,5% og Landsstyret foreslår heller ikke, at den bliver forhøjet og vi foreslår
i Finansloven for næste år, at det bliver til stadighed 1,5%. Inuit Ataqatigiit
ønsker også, at den bliver udvalgsbehandlet inden 2.behandlingen.
Vedr. Kandidatforbundet, der
siger, at det er en løsning, man finder midt i det hele, men det er et
spørgsmål om, hvilke koalitioner, der bliver dannet. Det er jo noget, der sker.
Det kan ske fra år til år, men vi lærer så længe vi lever og vi skal jo også
til stadighed tilpasse os til dagens forhold.
Kandidatforbundet kom også ind de
tal, kommunerne vil kunne få, men da jeg allerede har redegjort for dem, hvor
vi med kommunernes bloktilskudsforhandlinger, der at de så vil få det betalt
tilbage i forbindelse med bloktilskuddet for 2005 og jeg bemærker også, at
Kandidatforbundet ved Mogens Kleist også ønsker, at det bliver udvalgsbehandlet
inden 2.behandlingen.
Og derfor vil jeg med denne
besvarelse endnu engang understrege, at vi vil være parate til at komme til
samhør, hvornår udvalget måtte ønske det. Tak.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og dermed er vi så også færdige
med dagsordenspunkt 76, nemlig forslag til landstings....undskyld, jeg havde
lidt for travlt, men Josef Tuusi Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Tuusi Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit, som vi har
påpeget, så blev det sagt fra Landsstyret omkring kapitalafkastet af ejeren og
at det er 1,5% af byggeopførelsessummen og det er det, man har tvistigheder
omkring fra økonomernes side, men uanset dette, så får lejerne brev nu, netop i
disse dage, at deres husleje vil stige pr. 1. januar 2003 og når forhøjelsen
eller summen - hvis forhøjelsen vil blive brugt til INI A/S=s forvaltning af lokalafdelinger
samt for at dække kapitalafkastet. I og med, at man erkender den tvistighed, og
at man fortsætter og i og med, at der er nogle lejere, der får en ret så stor
procentvis forhøjelse, det giver anledning til overvejelser, at der er
tvistighed, og det der blev sagt fra Landstingets Ombudsmand vurderer vi som
noget alvorligt.
Derfor så længe der er usikkerhed,
så er det lejerne, der bør beskyttes, idet beboerne både afhjælpes i
forbindelse med usikkerheden og i den forbindelse om Landsstyret er vidende om,
hvor stort andel, der vil blive brugt i forbindelse med forhøjelsen til INI=s lokalafdelings varetagelse og
til kapitalafkastet og endelig om Landsstyret i forbindelse med sådan en
nyordning og det man dokumenterer overfor Landstinget, så er det 65% af
lejerne, der vil få en fordel af det og 25% vil få ændring i deres huslejer og
så er det kun ca. 10%, der vil blive ramt og det er dem, der har indtægter nok
og nu bliver det blot sagt fra Landsstyrets side, at man i stort omfang har
fået opfyldt - Landstinget fik et tilsagn, at de vil komme med en redegørelse
og nu bliver det lige som om, at sagen har været færdigbehandlet i udvalget.
Men vi vil gerne have en redegørelse over lejerne.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en afsluttende besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Boliger og
Infrastruktur, Siumut.
Først skal jeg udtale, at vi i
Landsstyret også har lagt mærke til, at mange lejere netop i disse dage fra INI
A/S får sådan en skrivelse, og at man derigennem - et af argumentationerne for
at kunne forhøje kapitalafkastet, man har sagt dette og vi så straks iværksat en
undersøgelse.
Med hvilken grundlag, man har
medtaget disse og ønsket en undersøgelse og vi har rettet henvendelse til
boligselskabet og jeg regner bestemt med, at man vil få deres redegørelse i
løbet af få dage, fordi det der blev sagt her, det er korrekt, at den
procentsats til kapitalafkastet, den er ikke blevet ændret i år og den vil
heller ikke foreslås ændret til næste år.
Med hensyn til
boligsikringsordningen, den er ikke medtaget her i forordningen og vi er også
blevet enig om i Landstinget, at selvfølgelig, at når den fra Landsstyrets side
på talområdet om man har nogen dokumentation for det, at det så vil blive
fremlagt.
Og denne fremlæggelse vil ske som sagt
i næste uge. Det regner jeg med. Fra Landsstyret vil jeg også udtale, at vi
også under usikkerheder prioriterer lejernes rettigheder som det første.
Anders
Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Ja, således er vi igennem vores
dagsordenspunkt 76 nemlig forslag til Landstingsforordning om ændring af
landstingsforordning om leje af boliger og 1.behandlingen er foreløbig færdig
og inden 2.behandlingen bliver behandlet i Boligudvalget og derefter vil den
være parat til 2.behandling.
Og nu er vi nået til
dagsordenspunkt 77.