Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 78-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

10. mødedag, mandag den 7. oktober 2002

 

 

 

Dagsordenspunkt 78

 

Forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling m.v.

(Landsstyremedlemmet. for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked)

(1. behandling)

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Tak. Landsstyret fremsætter hermed forslag om landstingsforordning om Arbejdsformidling m.v. Forslaget er et led i Arbejdsmarkdsreformen som blev igangsat i 1998 med et 4-strenget reformprogram omfattende arbejdsmarkedsanalyser om statistik,.m aerbejdsmarkedsstruktur og organisering, lovgivningsreform samt kvalificering af arbejdsstyrken,

 

Gældende landstingsforordning om arbejdsformidling er fra 1988, og der er behov for at gøre lovgivningen mere tidssvarende, enkelt og lettere tilgængelig for forbrugerne af ordningen. Endvidere er der behov for at lovgivningen tager højde for opfølgningen på Arbejdsmarkedsreformen på såvel lokalt, regionalt og landsdækkende plan.

 

Forslagets overordnede mål er at fastlægge rammer for, hvordan det lokale arbejdsmarkeds indsats kan udvikles i relation til de mål , som lokalbefolkningen via kommunalbestyrelsen ønsker at nå.

 

På kommunalt plan er oprettet en arbejdsformidling, og der er med dette forordningsforslag taget initiativ til at gøre arbejdsformidlingen mere moderne og brugervenligt i forhold til anvisning af arbejde og arbejdskraft i forhold til vejledningen og rådgivning.

 

Forordningsforslaget understøtter Arbejdsmarkedsreformens intention om at sikre løbende opkvalificering af arbejdssstyrken, især af marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet, samt hensigtsmæssige strukturer omkring arbejdsformidlingen. Der skal gøres opmærksom på, at kommunalbestyrelsen efter dette forordningsforslag kan oprette introduktion- og vejledningscentre til administration af kommunalbestyrelsens opgaver som anført i denne landstingsforordning.

 

Aktuelt er en samarbejde mellem Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt nogle kommuner resulteret i ,at der er etableret forsøgsordninger omkring lokale vejlednings- og introduktionscentre i Aasiaat, Narnortalik og Qaqortoq.

 

Idet Landsstyret efter dette forslag kan fastsætte regler om blandt andet tilskud og drift af centrene kan forslaget få økonomiske konsekvenser for Landskassen. Det er hensigten af finansieringen af aktiviteterne i medfør ' 6 sikres i forbindelse med revision af finansieringen af ungdomstjenesterne og de lokale erhvervsskoler.

 

Revisionen af finansieringen af ovennævnte aktiviteter skal ske i et samarbejde med kommunerne. Såfremt der hermed sker ændringer i opgave- og byrdefordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret skal dette forhandles mellem KANUKOKA og Landsstyret.

 

Med henblik på at gøre arbejdsformidlingen smidigere og lettere tilgængeligt for brugerne og mulighed for større individuelt servicering er der oprettet en landsdækkende IT-baseret jobbank Isigivik. Denne jobbank foreslås hjemlet i denne landstingsforordning. I jobbanken Isigivik kan ledige endvidere få kendskab til uddannelsessteder, uddannelsesmuligheder, jobtilbud med videre via Isigivik.

 

Der er k forslag til Finanslov 2003 foreslået en mobilitetsfremmende pulje med hjemmel i denne forordning. I nogle kommuner er der mangel på arbejdskraft og i andre kommuner er der problemer med faldende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed. Den mobilitetsfremmende pulje skal fremme muligheden for at den arbejdskraft som ønsker at påtage sig permanent arbejde i en anden kommune kan ydes tilskud til flytning. I Arbejdsmarkedsreformen er der endvidere en væsentligt målsætning af arbejdsmarkedsindsatsen i højere grad er partsstyret. Dette blev udmøntet i etableringen af Landsarbejdsrådet i 1999. I denne forordning foreslås Landsarbejdsrådet hjemlet i arbejdsmarkedslovgivningen.

 

Forslaget har været til høring hos arbejdsmarkedets parter, KANUKOKA og internt i Hjemmestyret, og der er i høringsfasen sket en teknisk fejl. i den foreliggende forordningsforslag er de indkomne høringssvar i relevant omfang indarbejdet. Der er dog foretaget uddybning af bemærkningerne til ' 6 på foranledning af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

 

Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at uddannelses- og erhvervsintroduktionsforløbet udvikles og varetages i samarbejde med Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumuts ordfører, derefter Atassuts ordfører, men først Ruth Heilmann, værsgo.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Fra Siumuts side takker vi Landsstyret for at de kan fremsætte sådan et forordningsforslag, og efter en grundig undersøgelse af forslaget har vi fra Siumut følgende bemærkninger.

 

Det er Siumuts mening, at en sund borgere har ret til at forsørge sig selv, og sikre sig et arbejde. Borgeren har selv ret til at søge arbejde og ikke mindst har kommunerne pligt til at bane vej for at tilbyde vejledning og hjælp for den arbejdssøgende.

 

Enhver der mangler arbejde skal snarest få vejledning ved at få anvist arbejde eller få mulighed for at gennemgå kurser eller uddannelser. Siumut har deltaget i initiativet og igangsættelse af revisionen af arbejdsformidlingsforordningen fra 1988, ligesom der med henblik på Arbejdsmarkedsreformen i Grønland i 1998 blev arrangeret et stort seminar om arbejdsmarkedet i Qaqortoq.

 

Bekæmpelse af arbejdsløsheden i Grønland, slippe behovet for tilkaldte hurtigere, gøre alvor af opkvalificeringen af kommende ledere, højne uddannelsen, styrke rådgivningen, øge beskæftigelsen på fiskeproduktionen i Grønlands, styrke initiativerne for at selvforsyningsgraden i Grønland bliver stærkes, bane vejen for at hjemmehørende i større grad deltager i råstofudvindingen, gøre alvor af at bane vejen for at hjemmehørende i større grad deltager i turismen.

 

Vi er i Siumut glade for, at mange at seminar deltagernes nu har medført en ny forordning om arbejdsformidling. Dette er også blevet værdsat af KANUKOKA med forskellige seminarer også i landets regioner, og Siumut ligger vægt på, at der her er et samarbejde.

 

Der har i Landstinget om arbejdsmarkedet været forskellige forslag og anbefalinger til Landsstyret, og Landstinget har i sin debat lagt vægt på beskæftigelsen og uddannelsen, og det skal jo forholde sig på den måde, for det at have arbejde er ikke alene vigtigt, men det er også væsentligt at selv kunne betale sig at være formålsorienteret, og således skal vi for så vift muligt gå bort fra offentlig hjælp.

 

Der findes jo i Grønland og i kommunerne meget arbejde som igennem organisering og finansieringer kan blive udført. Vi har ikke råd til, og det er ikke hensigtsmæssigt, at sunde ledige bliver ydet med offentligt hjælp på trods af, at man ved, at der er mange arbejdsopgaver som kun venter på at blive udført.

 

De er nødvendigt at der til stadighed sker forsøg på metoder med forskellige arbejdsformidlinger. Vi ved at der i flere kommuner foretages sådanne forsøg og reformer, og vi skal i Siumut nævne, at det er nødvendigt, at der mellem kommuner sker større samarbejde på dette område. Vi mener i Siumut, at det er vigtigt, at den nuværende IT-udvikling kan bruges med fordel, og der skal vi med hensyn til etableringen i kommunerne af den IT-baseret jobbank Isigivik med henblik på at gøre arbejdsformidlingen smidigere, og lettere for forbrugerne, fra Siumut opfordre til en oplysningskampagne for en større brug af den. Den fremmer og er en administrativ besparende med hensyn til betjeningen af ledige. Ligeledes vil den smidiggøre Grønlands Statistiks indhentning og spredning af data.

 

Vi er i Siumut tilfredse med, at Landsstyret vil etablere Landsarbejdsrådet, der skal komme med indstillinger om udvikling af arbejdsmarkedsindsatsen og efter at have set medlemmerne sammensætning vil vi derfor fra Siumut komme med en forespørgsel om det ikke er nødvendigt, at KIK Organisationen for Uddannelsessøgende i Grønland og KNAPK også deltog. Forstået sådan at kravet om arbejde ligger vægt på en uddannelse, også for fiskeriet skaber beskæftigelse i Grønland som endnu er den vigtigste beskæftigelse.

 

I forbindelse med Landsstyrets forelæggelse nævnes det, at der i forslag til Finanslov 2003 er foreslået en mobilitetsfremmende pulje til beslutning i Landstinget. Siumut vil her understrege, at der allerede foreligger denne mulighed, men her betegner Landsstyret det mere klart og åbent, at det er en mulighed der har udgangspunkt i en persons eller en families egen vilje. Vi mener i Siumut, at arbejdsformidlingen i samarbejde med kommuner, KANUKOKA og Landsstyret og i forståelse med hinanden må gennemføre det.

 

Med disse bemærkninger kræver vi, at nærværende forordningsforslag vurderes i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Tak.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og så er det Atassuts ordfører Godmand Rasmussen.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut..

Forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling med videre. Da det er et klart forslag, og da man ikke behøver at lave et langt indlæg, så skal vi udtale fra Atassut at vi støtter det, for vi ved allesammen, at arbejdsløsheden får en meget stor følelsesmæssig belastning for en sund person der gerne vil arbejde, for hvis arbejdsløshedsperioden forlænges, så betyder det, at personen falder ned, og det kan starte at familielivet går i stykker, og at man bliver genert for sine medmennesker, og at man føler sig at man er ligegyldig overfor samfundet. Og det vil ikke være en fejltagelse hvis arbejdsløsheden rammer et sundt menneske kan få alvorlige konsekvenser for den.

 

Selvforsørgelse og forsørgelse af familien og når man føler at dette ikke længere er til stede, så kan det være med ondt for en person, og derfor er Landsstyret beslutning om en fleksibel ordning finder vi som meget støtteværdigt fra Atassut, for det er blot meget hensigtsmæssigt at man laver lovmæssige justeringer, og at det vil være et godt skridt for den arbejdsløse fordi man derigennem kan bane vejen for at vedkommende ikke lukker af for sig selv.

 

For som Landsstyremedlemmet har sagt, så støtter Atassut bestemmelsen om arbejdsformidling, for hvem som helst, vi ved hvor vigtigt det at have arbejde er for et sundt menneske, fordi det skaber ro og er betryggende forholdt. Og at kommunalbestyrelsen kan oprette introduktions- og vejledningscentre det er meget godt, og vi mener fra Atassut, at man

kan lave nogle forhandlinger med KANUKOKA, det er meget god mening, for vi ved jo allesammen, at vi plejer at finde nogen der mangler beskæftigelse og nogle steder hvor der er stor arbejdsløshed. Derfor med hensyn til at man har afsat en mobilitetspulje, det er meget godt tiltag.

 

Med disse bemærkninger støtter vi forslaget fuldt ud.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge.

 

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis må det bemærkes, at vi generelt må være påpasselig med hensyn til det, som vi nu er nået til under Arbejdsmarkedsreformen med tanke på at dette forordningsforslag ikke må medføre dårligere konsekvenser for samfundet.

 

Inuit Ataqatigiit fremførte under åbningsdebatten under afsnittet og jeg citerer lige ABefolkningen og arbejdsmarkedsmobilitet, hvis planen virkelig godkendes vil en af følgerne være en udmelding om en tilsyneladende mistillid til kommunerne og arbejdsgivernes evne til selv at udføre opgaverne, som uden tvivl vil skade befolkningens, kommunens og arbejdsgivernes evne til at selv at udføre opgaverne.

 

Desuden vil kommunerne, de folkevalgte samt de ansatte såvel økonomisk, arbejdsmæssig allerede har nok at se til gives yderligere administrative arbejdsbyrder@. Og vi gik så videre i teksten og stillede følgende spørgsmål citat ALandsstyret uddybede hvilke ting som Landsstyret finder er i vejen og som de vil være herre over i forhold til den allerede påbegyndte indsat fra befolkningen selv at søge deres arbejde i forhold til deres kvalifikationer.

 

F.eks. hvad skal der gøres ved en person der fra centralt hold økonomisk er blevet støttet til flytning ikke evner opgaverne, hvem skal så sørge for pågældende og hvad har Landsstyret så tænkt sig i så henseende, dette kan ske når f.eks. det sted hvor vedkommende er blevet ansat i bliver nødt til at lukke eller eksempelvis kan også ske ved at den tilflyttende familie ikke kan finde indpas i den nye tilflytter by@, og citat er så slut her.

 

I det disse spørgsmål som er lagt til grund for realiteterne ikke tydeligt er blevet besvaret af Landsstyret efterlyser Inuit Ataqatigiit svarene på disse spørgsmål. Inuit Ataqatigiit føler sig udtrykke med hensyn til konsekvenserne af forordningsforslaget i dets nuværende form, idet dette vil medfører, at befolkningstilvæksten i de byer der er blevet valgt til at udvikles blot bliver hurtigere og befolkningstallene i de mindre byer går ned.

 

Derfor er det højest nødvendigt, at ikke ligge forhindringer i vejen for at de erhvervsdrivende efter behov selv kan søge deres arbejdskraft.

 

Landsstyret fremsætter forslag om mobilitetspulje, det vil sige i Finanslovsforslaget for 2003 på 3,8 mio. kr. som skal bruges i 2003 og i overslagsårene. Og derudover er der planer om, at overføre 25 mio. kr. fra bevillingerne til boligbyggeri som en opmuntring til de byer som har boligmangel.

 

Inuit Ataqatigiit vil heller opfordre til, at der banes vej for, at bevillingerne bruges til etablering af vedvarende arbejdspladser der allerede er planlagte i samarbejde med kommunerne.

 

Inuit Ataqatigiit har ligeledes bemærket i forbindelse med forordningsforslaget, at der ellers fremgår af forelæggelsesnotatet, at der skabes lovgrundlag for det allerede etablerede Landsarbejdsråd i 1999, og på trods af det, så kan man ikke se nogen steder, at der er lagt midler til side i år 2003 til en sådan brug af Rådet. Vi mener, at der er nødvendigt, at Landsarbejdsrådet generelt indgår i bevillingerne i Arbejdsmarkedsreformens 1. år. Vi må nu få en redegørelse om, hvor meget Landsarbejdsrådet er blevet brugt, vi skal hermed kræve Landsstyremedlemmet om en klar redegørelse herom.

 

Arbejdsmarkedsreformen foregik kun i forår, og derfor vurderer Inuit Ataqatigiit, at indsamlingen af viden vedrørende erhvervsudviklingen i vort land er mangelfuld. Og derfor sætter vi os kraftigt i mod forordningens ikrafttræden uden videre.

Som vi allerede har bemærket er der flere spørgsmål der skal afklares ved udarbejdelsen af forbedringer. Dertil er der også helt og holdent i høj grad manglende erfaringer i forbindelse med kommunalbestyrelsernes mulighed for etablering af lokale vejlednings- og introduktionscentre og derfor nødvendigt med de hidtige erfaringer, en styret afklaring af forholdene samt de fremtidige metoder i uddannelserne af arbejdskraft.

 

Inuit Ataqatigiit vurderer som noget overordentligt vigtigt, at man med hensyn job-, vejlednings- og introduktionscentrene får samlet kræfterne i et som sikrer, at målene kan realiseres ved en prioritering, at kommunerne og Hjemmestyret ændrer deres fordeling af arbejdsbyrderne, således at de enkelte kommuner opnår kompetence som følge deraf.

 

Og inden dette sker, så er det nødvendigt med forhandlinger, høringer, og ikke mindst i nært samarbejde med Landsarbejdsrådet og de berørte landstingsudvalg inden forelæggelsen af den endelige konklusion.

 

I redegørelsen for forordningsforslaget fremgår det, at ordningen vil medføre en endnu administrationsforøgelse, for at sige det mildt i aller højeste grad. De fleste arbejdsformidlinger har endnu ikke tid til en planlægning af den aktivering af de ledige og deres fremtid. At de ca. 6.000 arbejdsledige på landsbasis i dag findes de fleste i de mellemstore og mindre kommuner i forhold til indbyggerantallet i byerne og bygderne, og det er disse der står svagest med hensyn til aktivering af arbejdsduelige.

 

Såfremt mobilitetsspørgsmålet realiseres, hvad bliver fremtiden for mindre kommuner ? Eksempelvis Ittoqqortoormiit, hvad bliver fremtiden Qeqertarsuaq med videre. Disse alvorlige spørgsmål fremgår ikke i forordningsforslaget. Dertil skal vi anmode Landsstyremedlemmet for beskæftigelse om en redegørelse, hvorvidt forsøgsordningen med arbejdsformidlingen via computer med benævnelsen Isigivik er blevet benytte til nu, I følge vores oplysninger vurderes det, at Isigivik ikke benyttes, og mon det er tilfældet, at ordningen ikke kendes på trods af det, fremgår det at dette forslag, at man sal regne med at kommunerne skal intensivere sådanne ordninger.

 

I Inuit Ataqatigiits foreløbige afslutning vil vi ikke undlade at bemærke som vi også har forelagt i åbningsdebatten, at det sundeste altid vil være, at de fleste arbejdsduelige evne til selvforsørgelse ved at arbejde og udvikle si og vejen til at kunne forsørge sin familie, og have arbejdet er noget som skal støttes. For at realisere dette må viljen til at have et arbejde styrkes.

 

Med gennemgang af dette forslag til landstingsforordning om arbejdsformidlingen kunne vi ikke lade være med at ske til Landsstyrets strategi- og handlingsplan i erhvervsfremmeindsatsen for 2002-2004, som udkom i juni, og jeg vil blandt andet citerer ordlyden som er følgende, citat starter ADer skabes gode rammer for erhvervslivets udvikling igennem oplæg til velegnet lovgivning, serviceorienteret sagsbehandling og erhvervsudvikling tiltag afstemt med de reelle behov og via konstruktiv samspil mellem det offentlige og den private sektor. Indsatsen sker på et veldokumenteret grundlag og med udgangspunkt i det grønlandske samfunds styrke og øvrige forudsætninger,@ citat slut.

 

Indholdet af dette forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling hænger slet ikke sammen med det grundlag der gives i erhvervsfremmetiltagene, derfor skal Inuit Ataqatigiit komme med et klart krav om, at ikrafttræden af forslaget i sin foreliggende form ikke sker i denne valgperiode, men at der udarbejdes en ny forordning.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og så er det Kandidatforbundets ordfører, Benedikte Malte Møller.

 

Benedikte Malte Møller, ordfører, Kandidatforbundet

Forinden jeg stater skal jeg lige meddele, at der ikke skal stå 1998, der skal stå 1988. Efter at have undersøgt forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling med videre med omhu, skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.

 

Som konsekvens at starten på Arbejdsmarkedsreformen i 1998 er det blevet nødvendigt at regulere landstingsforordningen om arbejdsformidlingen med videre fra 1988. Dette finder vi fra Kandidatforbundet som en naturlig ting, og som en konsekvens af udviklingen.

 

vi finder det vigtigt i Kandidatforbundet, at love, forordninger med videre, reguleres i forhold til brugernes behov, og vi skal i forbindelse med nærværende regulering udtale vores ønske om, at man samarbejde nært med kommunerne, idet det jo er kommunerne der har ansvaret for arbejdsmardskontorerne.

Vi kan i Kandidatforbundet konstatere, at man i forordningsforslaget ligger op til, at der i forhold til arbejdsformidlingen udvikles og fastsættes rammer lokalt, det virker tilfredsstillende idet dette også vil forenkle administrationen. Hvis lovgivningen omkring tilskudsordningen i erhvervssektoren kan administreres af kommunerne er vi sikre på fra Kandidatforbundet, at arbejdsformidlingen i de forskellige kommuner i forhold til i dag i højere grad vil gavne arbejdsformidlingen lokalt, ikke mindst i forhold til de arbejdssøgende.

 

Bestræbelserne på at fjern aktuelle regler om klagesager finder vi som støtteværdige i Kandidatforbundet, da man på denne måde vil undgå at beslutninger truffet i kommunalbestyrelserne ankes til Landsstyret. Vi kan i Kandidatforbundet forudse, at denne nye praksis vil minimere administrationsudgifter - ikke mindst vil de nye regler betyde, at sagernes behandling og ikrafttrædelse fremover vil ske hurtigere. det er vi tilfredse med i Kandidatforbundet, idet vi fortsat ønsker, at så mange sager som muligt bliver behandlet lokalt rundt omkring.

 

Landsstyrets udmelding om indførelse af teknologi ved brug af Isigivik i forbindelse med arbejdsformidlingen skal vi fra Kandidatforbundet hilse dette velkommen. Vi er også bekendt med, at man har gode erfaringer med systemet i andre lande, og vi regner således med, at arbejdsformidlingen ved indførelse af systemet vil blive forenklet. Vi kan jo også på forhånd se, at indførelse af dette system også vil forenkle arbejdsformidlingen lokalt.

 

Vi er i Kandidatforbundet bekendt med, at indførelse af ny teknologi kan blive en belastning for kommunerne - altså økonomisk, og vi skal derfor anbefale, at man udover brug at eksisterende anlæg rundt om i kommunerne, anskaffer udstyr eventuelt ved at dele udgifterne med Grønlands Hjemmestyre, idet vi jo er bekendt med, at nogle kommuner står i en alvorlig økonomisk situation.

 

Vi finder det vigtigt Kandidatforbundet at mulighederne for uddannelse og produktion reguleres, så de bliver mere klarere og smidigere. I dag er forholdene i flere kommuner således, at når bør forlader folkeskolen og retter henvendelse om at søge lærerplads, at de er nødt til at komme igennem flere rådgivningsafdelinger. Vi mener, at unge der er interesseret i at tage en uddannelse eller kursus bør tilbydes et sted at henvende sig til for at få rådgivning, idet det er tvingende nødvendigt at rådgivningen i kommunerne bliver forbedret.

Hvis Grønlands for fremtiden skal betragtes som en arbejdsplads, og hvis det eksempelvis bliver nødvendigt at rekruttere arbejdere til fiskefabrikker fra et sted til et andet, så må det sikres at der er beskæftigelse hele året - igennem. Vi er nemlig i Kandidatforbundet klar over, at specielt i islægsområderne kan fiskefabrikkerne godt være lukkede i flere måneder i løbet af vinterperioden.

 

Det er derfor yderst vigtigt, at personer der ønsker at flytte til et andet sted tilbydes arbejde på fiskefabrikker får tilbudt kontinuerlig beskæftigelse, da det også er en kendt sag, at udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse stiger i flere kommuner med det resultat, at flere kommuners økonomi bliver endnu mere anstrengt.

 

Hvis mobilitet skal indføres er det også nødvendigt, at tilflytningskommunen også skal have en bolig klar, desuden skal det sikres, at tilflytningskommunen også har børneinstitutionsplads, ligeledes skal der kunne tilbyde rimelige undervisningsforhold. Selvom det i forordningsforslaget bliver nævnt, at der skal opføres boliger i kommuner der har største behov for arbejdskraft er der risiko for, at bygningsfrekvensen bliver skævt fordelt kommunerne imellem, kort sagt at de rige bliver endnu mere rigere og de fattige bliver endnu mere fattigere.

 

Hvis smidig skal indføres finder vi det væsentligt i Kandidatforbundet at kommunerne involveres i planlægninger, for hvis det ikke bliver tilfældet, vil tilflytningskommunerne få endda alvorlige omkostninger. Endvidere finder vi det væsentligt i Kandidatforbundet, at tilflytterne også får mulighed for indflydelse i planlægningerne.

 

Med disse bemærkninger sal vi fra Kandidatforbundet anbefale, at sagen sendes videre til Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg inden 2. behandlingen. Tak.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Overskriften når man læser overskriften af forordningsforslaget, så undrede jeg mig: Arbejdsformidlingen. Og her tænker jeg først og fremmest på, at ser man på forholdene under et, så siger man, at det ikke kan betale sig at arbejde, fordi man sætter sin lid til de penge man får fra kommunen.

 

Efter at have sagt det så er den nye regering i Danmark kommet med en klar melding til borgerne, at enhver der får anvist et arbejde, men som afviser det, skal ikke blive ved med at få pengene udbetalt, og man må regne med, at såfremt han har afvist det anviste, så vil han ikke blive ved med at få udbetalt de penge han får udbetalt, at de sågar vil få færre penge vedkommende vil få udbetalt.

 

Det betyder i og for sig, at det at arbejde er grundlaget for at få penge udbetalt. Og jeg synes, at den metode som regeringen i Danmark nu bruger, det bør Landsstyret også her undersøge, for at se om det er noget som kan bruges heroppe også, også fordi vi bruger, at man tjener penge ved at arbejde. Fordi det er jo ikke sikkert, at man får penge såfremt man ikke arbejder, det er noget som Landsstyret nærmere bør undersøges. Fordi de bliver ved jo med at sige, at landets fattes penge uden at man tænker på de mennesker, der blot henter penge i kasserne i kommunerne.

 

Og jeg skal gentage de ting jeg sagde under det forrige punkt, fordi jeg synes ikke, at det er på sin plads, at vi slet ikke tænker på de kystnære fiskere, og jeg bliver ved med at sige, at det er dem der forsyner landanlæggene, og for netop at grundlægge at der er produkter ved landanlæggene, det betyder så også at vi får skaffet arbejdet på land.

 

Men man prøver så på, at få dem fusioneret, og det betyder så at flere og flere får søkogere, og hører man det blot alene, så betyder det blot på en klar måde, at man er ved at nedlægge arbejdspladser.

 

Jeg er også glad for, at Siumuts ordfører siger, at man vil bekæmpe arbejdsløsheden, det er jo det vi allesammen tænker på. men der er landanlæg som er bange for at blive lukket, vi har hørt om flere, hvor man sigter på at få dem lukket - selvom Landsstyret og politikerne siger, at man arbejder for at bekæmpe arbejdsløsheden.

 

Jeg kom sågar til at smile af det, idet jeg bemærkede, at arbejdsmarkedet nu kan forstås sådan, at Landsstyret er ved at lukke landanlæggene, fordi de så efterfølgende kan udarbejde et forordningsforslag der siger, arbejdsformidling. Det betyder så, at når arbejdspladserne er lukkede, så må Landsstyret så henholde sig til nærværende forordning, hvor de så får nogle opgaver med at formidle arbejde til dem der nu bliver arbejdsløse. Det er som om, at man lukker arbejdspladserne blot for at tale om nærværende forordningsforslag.

 

Og således at man på den måde får plads til at komme med forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling. Jeg troede ellers at enhver der var blevet arbejdsløs, bør kunne finde enhver form for arbejde i sit hjemsted uden blot at ty sig til det offentlige. Det er helt i orden, at man gerne vil hjælpe.

 

Men til slut vil jeg nævne, at jeg altid har været i mod, at man lukker arbejdspladser, og jeg undrer mig over at man efterfølgende efter at have lukket arbejdspladser, så siger man så, okay jeg skal nok forsøge at finde noget andet til dig, hvorefter man så kommer med en landstingsforordningsforslag om arbejdsformidling, det er en underlig politik at føre.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og så r det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, men inden da skal jeg lige nævne, at partierne og Kandidatforbundets ordførere meget klart gav udtryk for, at punktet inden 2. behandlingen bliver behandlet i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der nu kommer med en besvarelse til ordførerindlæggene, værsgo, Ole Dorph.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Fra den sidste, så kan jeg nævne, idet jeg bemærker, at sagen her nu skal forbi en udvalgsbehandling, nemlig Social- og Arbejdsmarkedsudvalget bliver involveret i det videre arbejde, og således at man udarbejder en betænkningen inden 2. behandlingen.

 

Og på vegne af Landsstyret vil jeg gerne takke samtlige partier og Kandidatforbundets ordførere i det de hilser vores forslag velkommen, og jeg bemærker også, at de har taget stilling til forslaget, og dermed også har tilkendegives deres mening her fra talerstolen.

 

Der er delte meninger om det, og det er jo også på sin plads, at det sker på ethvert demokratisk forum, man polariserer måske i starten, men efterhånden hvor man taler sig frem til rette, så finder man en løsning alle kan leve med. Men som før nævnt, så er jeg glad for at partierne eller de fleste hilser forslaget velkomment, og de ting som er blevet påpeget skal jeg så prøve på at finde svar på herfra.

 

Til Siumuts ordfører Ruth Heilmann, der vil jeg gerne først sige tak til det indholdsrige indhold, og Ruths ønske er også, at landstingsforordningen om arbejdsformidlingen, der er det nødvendigt og bør være et mål, at unge og alle og enhver der bliver ramt af arbejdsløshed hurtigst muligt bliver hjulpet enten ved at få et anvist et andet arbejde eller få tilbud kursus eller uddannelse indenfor systemet. Og det blev blandt andet diskuteret under arbejdsmarkedsseminaret i Qaqortoq, og det var også en af meldingerne der kom der fra.

 

Og der var stor deltagelse under seminaret der, og ud fra de betragtninger der blev nævnt der, så er nærværende forslag til landstingsforordning tilpasset ud fra den gamle forordning, hvor det nu er Landstinget skal tage stilling til den.

 

Og Ruth Heilmann kom også ind på noget interessant, hvor hun siger at det til enhver tid skal kunne betale sig at have et arbejde, det kan ikke siges klarere. Og folk og de sociale klienter dem bør man arbejde for at få nedbragt antalsmæssigt, også ved hjælp af nærværende forslag til landstingsforordning.

 

Når man snakker om arbejdsløse og arbejdsformidling, så kan man heller ikke undlade at komme ind på nærmeste samarbejdspartnere, nemlig kommunerne og KANUKOKA og arbejdsmarkedets organisationerne, og derfor bør man inddrage disse fora med i det videre arbejde af nærværende landstingsforordning, og det er også allerede sket før, men vil også til stadighed også ske fremover.

 

Det Ruth Heilmann også kom ind på vedrører Isigivik, og jeg har allerede forklaret hvad Isigivik er, hvorfor jeg ikke skal gentage det, men siger jo også lidt om den edb-baseret muligheder som vi også har fået, som de andre lande også allerede har. Og der har man så også banet grundlaget for at man kan tage det med under nærværende forslag til landstingsforordning.

 

Landsarbejdsrådet blev også nævnt af flere, og det blev så også efter seminaret i 1998 dannet, og medlemmerne kommer fra forskellige organisationer. Og dette arbejde er så også pågået i tæt samarbejde med dette råd.

 

Med hensyn til Landsarbejdsrådet og bemandingen af det, det bliver så bestemt ud fra en bekendtgørelse, i dag er det de største organisationer der er de så blevet foreslået af de bliver medlemmer af dette råd, men af hensyn til de andre organisationer, der blev nævnt her, det vil så også blive nævnt og vi er også åbne over for det, også ud fra de meldinger, som partierne kommer med her under mødet, og de bemærkninger der så også vil falde.

 

Ruth Heilmann var også inde på den mulighed, at man kan flytte til det sted hvor jobbene findes, og denne mulighed er ikke ny, hvilket jeg allerede har været inde på. Allerede i 1982 åbnede man for denne mulighed, idet landstingsforordning nr. 10 fra 1. november 1982, der drejer sig om offentlig hjælp, og der indgår i den det der står, at enhver person som ikke har råd til at flytte, kan få hjælp til flytningen, såfremt det er gavnligt for vedkommendes mulighed for at få job. Og den er allerede fra 1982, og som en konsekvens af den, så kan man ud fra forordningsforslaget se, at der i ' 8 stk. 2, hvor man har taget en ny ting med ind det er muligheden for at få bohave flyttet med. Og det er så blevet medtaget nu.

 

Men i forbindelse med en fornyelse af et menneske, som søger arbejde i en anden by ikke skal ses som en social klient, men som en arbejdssøgende person, og det er det der er formålet fra Landsstyrets side. Og man kan også se fra forslag til Finansloven, at der er afsat 3,8 mio. kr., og det er så en forsøgsordning man indfører, hvor flere også har været inde på, så er KANUKOKA og kommunerne og arbejdsmarkedets parter, de skal være med til at vurdere om hvor heldigt forsøgsordningen falder ud.

 

Og med hensyn til boligbyggeri med mere, der er ikke afsat midler til boligbyggeri, det er ikke noget man skal, det er noget man kan, det vil sige, at det er en mulighed. Det vil sige, at de kommuner der har lyst til at bruge det som en mulighed, der kan de så søge Landsstyret om de så kan bruge midler til byggeri af boliger. Der er det så den forladte kommune og tilflytterkommunen, der så bør kunne samarbejde. Og sikrer man sig en bolig, så kan man få tilført 525.000 kr. som så skal bruges til bolig.

 

Og når jeg går videre til partiernes ordfører, så Godmand Rasmussen, Atassut, der vil jeg også gerne takke ham for hans bemærkninger, idet de også er indholdsrige, og de vil så også danne grundlaget for det videre arbejde.

 

Og Godmand du har ret i når du siger, at det at være arbejdsløs kan skade familier med mere, hvorfor det offentlige også bør prioritere, at folk til stadighed kan finde arbejdet, og har mulighed for at få et arbejde.

 

Og med hensyn til arbejdshedsforsikring og ordningen til det, så skal man også kunne skelne mellem folk, når et menneske blot bliver ramt af arbejdsløshed, så skal vedkommende kunne tilbydes enten et nyt arbejde eller kursus eller efteruddannelse, men der er mennesker som har svært ved at passe deres arbejde, og der må man så finde muligheder indenfor den sociale ordning, og hjælpes af den vej. Og Godmand Rasmussen fra Atassut var inde på en forberedelsesordning, hvilket vi fra Landsstyrets side gerne vil takke for.

 

Og Ole Lynge Inuit Ataqatigiit, ham vil jeg også takke for hans bemærkninger, de meldinger som i fra Inuit Ataqatigiit er kommet med vil selvfølgelig også blive brugt i det videre arbejde, selvom man siger, at man bør stoppe arbejdet her og få det udsat til det nye Landsting. Men jeg skal nævne, at sagen her allerede skulle have været diskuteret i foråret, men på grund af oversættelses problemer med mere, så har man så udsat det til behandling til nærværende samling.

 

Og det er så ud fra det, at Landsstyret selvfølgelig også har foretaget noget forberedende arbejde med de forskellige direktorater.

 

Selvfølgelig er der ikke nogen der prøver på at sætte grænser for hvor folk vil bo, de må selv om hvor de vil bo, fordi det er en del af deres rettighed, og det er selvfølgelig også noget vi tilstadighed håber på, at det vil være sådan. Men igennem statistikken kan vi se, at der allerede på nuværende tidspunkt er stor mobilitet når der er mange der flytter op til flere gange fra steds og det er jo også noget det tyder på, at folk er mobile, men folk har så selvfølgelig ret til selv at bestemme om de vil flytte fra det ene sted til det andet, men at der skal være en politisk indblanding om folks mulighed for at flytte til et sted til et andet.

 

Men jeg skal gentage, at denne mulighed allerede har eksisteret, nemlig at folk kan flytte der til hvor arbejdet findes, det er noget vi ikke har diskuteret i større grad. Men med hensyn til nærværende forordningsforslag om arbejdsformidling, der er det landstingsforordning om offentlig hjælp, det er en social forordning, hvor det så var socialhjælp, der blev ydet til arbejdssøgende, også til at finde et arbejde, og det vat så igennem den sociale lovgivning, man så på den måde gav mulighed for.

 

Om denne landsdækkende arbejdsformidling blev der også stillet et spørgsmål om Isigivik, jeg har allerede forklaret hvad det er, og jeg synes heller ikke, at det er nødvendigt at yderligere at forklare det. Det er nemlig en IT-baseret og det er i dag sådan, at folk der ønsker at få et arbejde kan selv gå hen til arbejdsmarkedskontoret, men gennem den tekniske udvikling, så kan vedkommende fra sit hjem se hvilke muligheder der er, det er også en form for en lettelse, og vedkommende kan også hvilke jobs man ønsker at få besat i hvilke byer.

 

Med hensyn til Isigivik den er nu på nettet i dag, og man kan også henvende sig på kommunen og slå siden på, og man kan også selv gøre det, såfremt man er tilsluttet Internettet, men de allerfleste af kommunerne er nu tilsluttet Internettet. Men der er små tekniske problemer som man nu prøver på at rette op.

 

Nogle af kommunernes tekniske udstyr er endnu ikke så godt udbygget, at de har mulighed for at komme ind på Isigivik, men især igennem KANUKOKA føres der samtaler om, hvordan edb problematikken kan løses, og man kan ved at komme ind på KANUKOKA=s Intranet eventuel få hjælp til at komme ind til Isigivik, men vi regner selvfølgelig også med, at KANUKOKA vil samarbejde med os, for at løse problemet.

 

Og jeg skal også nævne, at der ikke har været afholdt kurser omkring Isigivik, at der ikke har været landsdækkende kurser om Isigivik, det er blot en sidebemærkning

 

Med hensyn til mindre kommuner, der eventuelt kommet til at mangle arbejdskraft det blev også påpeget men i dag er det sådan, at der ikke er større arbejdsløshed i Grønland, hvor man ellers havde regnet med at arbejdsløsheden ville være stigende i disse år nu da konjunkturerne er på vej ned i Grønland, men heldigvis har vi ikke kunne mærke det, også igennem de forskellige initiativer der har været igangsat, og jeg er også overbevist om, at det også må være en af årsagerne til, hvorfor der ikke er en højere arbejdsløshedsprocent i Grønland.

 

Og jeg vil også gerne sige tak til Kandidatforbundets bemærkninger, idet Benedikte Malte Møller også kom med nogle bemærkninger, som også vil kunne blive brugt i det videre arbejde, hvor der også givet udtryk for, hvor vigtigt det er at man har et tæt samarbejde med kommunerne, og det er også fuldstændigt rigtigt, det kan man ikke komme uden om. Og det vil så selvfølgelig også være noget vi også skal tage med i betragtning under det videre arbejde.

 

Og et større samarbejde med kommunerne, det er jo også noget som vi tilstadighed arbejder for, og kommunernes involvering i erhvervsfremme, det er selvfølgelig også noget vi politisk snakker om, og det betyder så også at vi tilstadighed skal snakke om det, fordi det endnu ikke er færdigbehandlet.

 

Benedikte møller kom også ind på skoleelever, og den rådgivning og den vejledning der sker til skoleeleverne, og hvor vigtigt den er, og heldigvis er man fra skolernes side blevet mere vågen overfor denne problematik, og jeg håber så også på at skolerne tilstadighed vil styrke rådgivnings- og vejledningsområdet.

 

Og det Benedikte Malte Møller også kom ind på, at man kan flytte fra arbejdsplads til arbejdsplads, og der skal man også have et tæt samarbejde med kommunerne. Man kan selvfølgelig ikke tvangsforflytte nogle som ikke ønsker at blive flyttet. Men her er det selvfølgelig folk der har viljen til at flytte der her er taler om, og der skal også skabes mulighed for at vedkommende kan få en bolig. Og såfremt vedkommende har familie og har børn og dermed også kan få problemer i forbindelse med sin flytning, så skal vedkommende også kunne hjælpes fra kommunerne.

 

Det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiits side vedrørende Landsarbejdsrådet, jeg skal lige have fat i mine papirer, undskyld, som før nævnt så blev Landsarbejdsrådet etableret i 1999, og i forbindelse med etableringen af det, så var det formålet med det, at være rådgivende organ for Landsstyret.

 

Og med hensyn til landsarbejdsrådet hører også ind under Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, men det er en selvstændig enhed, selvfølgelig. Og i det arbejde, der så er blevet udført fra 1999 omfatter bl.a. forslag til - eller hvor man har hjulpet til forordningsforslaget vedr. arbejdsløshed og en begrænset af udefra kommende arbejdskraft og lovgivning, som endnu ikke er fremført overfor Landstinget og om hvordan man kan højne uddannelse m.m.

Og det er det, som de har deltaget i.

 

Der blev nævnt, at der ikke er blevet afsat penge til dets virke, men i den seneste periode er der afsat midler og godkendt midler til rådets virke, men det er så ikke blevet brugt fuldt ud, man da vi i Direktoratet skulle komme med nogle spareforslag, så er de midler, som ellers var blevet afsat til dette råd, det er så blevet sparet væk. Og det har Landstingets Finansudvalg selvfølgelig godkendt, hvorfor det så er blevet godkendt og med hensyn til år 2003, så kan vi sige, at der ikke er blevet afsat midler til det og det er også rigtig nok.

 

Men dette råds virke er ikke noget, vi prøver på at få stoppet i Landsstyret. Der er ikke blevet afsat midler til rådet som sådan, men selve serviceringen af rådet sker internt i vores Direktoratet og de forskellige høringer m.m., der står Direktoratet selvfølgelig til rådighed for at udføre opgaverne.

 

Og med hensyn til næste års, at vi så ikke har afsat midler til det, der har selvfølgelig sin årsag i, at der ikke har været forbrugt midler, også fordi Rådet skal til at gå i gang med sine arbejdsopgaver og dermed skal Rådet også berigtige sin eksistens eller understrege sin eksistensberettigelse i Finansloven.

 

Indtil videre, så er det, det jeg gerne ville sige og såfremt der er nogle yderligere oplysninger, man ønsker, så står jeg selvfølgelig til rådighed.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Og den næste er Ruth Heilmann, Siumuts ordfører for 2. gang. Det er altså Ruth Heilmann og ikke Ruth Møller.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Landsstyrets besvarelse til vores bemærkninger fra Siumut og støtte, det siger vi tak for. Fra Siumut mener vi, at dette forordningsforslag ikke bør forhales, selvom Inuit Ataqatigiit med sådant et langt indlæg har fremsat dette ønske og jeg håber, at dette vil blive medtaget i behandlingen i udvalget.

 

Og Kandidatforbundets ordfører, Benedikte Malta-Müller mener lige som os, at dette forordningsforslag også kan have en god effekt på forskellige måder med hensyn til arbejdsformidlingen. Derfor ønsker de og støtter, at de går ind for lovforslaget.

 

Og Atassuts ordfører, har jeg også lagt mærke til omkring arbejdsløshed, hvilke menneskelige konsekvenser, det får og kommer over dem, at man får en mere fleksibel ordning med arbejdsformidlingen, også fordi denne forordningsforslag giver denne mulighed, og at det derigennem siger deres støtte. Og derfor med hensyn til en vurdering i udvalget, som vi også har sagt, at det finder vi som vigtigt, også fordi vi mener, at dette skal undersøges i forordningsforslag, så er der flere, der skal undersøges nøjere. Det har vi så fremsat som ønske fra Siumut og jeg siger også tak til Landsstyret, at han også udtalte sig om Landsarbejdsrådet, at her, når der kommer en redegørelse om, hvilken repræsentantion det vil have. Det er selvfølgelig Landsstyret selv, der skal besætte Rådet og her ønseker vi, at f.eks. KIK og KNAPK også deltager i dette Råds arbejde.

 

Jeg mener også, at her i forordningsforslagets tekst, så må man helt klart sige, fordi det står i '1 og jeg citerer lige:

AMed arbejdsformidling forstås landsomfattende, neutrale og vederlagsfrie service til fremme af udviklingen på arbejdsmarkedet. Dette er meget indholdsrigt i sig selv, at den skal være neutral og derfor - der er forskellige muligheder fra kommune til kommune, så har Landsstyremedlemmet i sit forelæggelsesnotat nævnt, at man har oprettet introduktions- og vejledningscentre, f.eks. i Aasiaat, Nanortalik og Qaqortoq. Og her må man også huske på, at man har oprettet ungdomstjenesterne i kysten og her er det i gåseøjne ikke næsten de tilsvarende, men at de kan også bruges til forberedelse til at få et nyt job og her er det mere klart, at disse vejlednings- introduktionscentre giver en større mulighed og det er jeg glad for, også fordi det er vigtigt, at man i bygderne åbner op for denne mulighed og i bygderne er det kun ungdomstjenesterne, som er forberedende og man godkender bygderne særskilt, når de skal have sådan nogle, men jeg mener, at man her bør præcisere, at der er en større mulighed, at disse også kan oprettes i bygderne.

Fordi på vores rejse i Narsaq i sommer med hensyn til unge, der vil have en vejledning og introduktion i dag, så vi, at de har en meget god vejledning og vi håber så må, at den vil kunne spredes til kysten.

 

Og med hensyn til Otto Steenholdts bemærkninger og kommentarer til Siumuts bemærkninger, at man skal bekæmpe arbejdsløsheden. Selvfølgelig finder vi det vigtigt, at man skal bekæmpe arbejdsløsheden, men her påpeger han også, at udenskærs trawlerrederier og i deres beskæftigelse, selvfølgelig er det godt nok i sig selv, men at det kan have en økonomisk afkast, det er jo det, man tænker på her. Selvfølgelig finder vi det også vigtigt, at man skaber større beskæftigelse på land, og at den bliver udbygget, man kom også ind på her, hvorfor lukker man arbejdspladser, hvorfor lukker man fabrikkerne. Her er det selskabernes egen drift - her er det selskabernes eget ønske, deres drift, at det ligger og man kan have nogle betænkeligheder ved, at der er nogle rejefartøjer, der venter flere dage for at have indhandling til land og dermed kan tabe midler og jeg mener heller ikke, man kan medtage alle disse, men det er vigtigt, at der skabes en ny overvejelse i den forbindelse også fordi det er vigtigt for byer og bygder, at borgerne har arbejde. Det er noget, som vi gerne vil have, at Landsstyret overvejer dette forhold.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge for 2.gang.

 

 

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja, tak. Selvfølgelig som kutyme har Inuit Ataqatigiit vel deltaget i social- og arbejdsmarkedsudvalget sammen med de bemærkninger, der faldt her og her skal vi respektere flertallets beslutning. Men jeg vil lige præcisere dette.

 

For det første, at med hensyn til indholdet af forordningsforslaget og man kom ind på det, så har jeg lagt mærke til, at Siumuts ordførerindlæg og Kandidatforbundets ordførerindlæg, som også Otto Steenholdt kom ind på. Der er noget, som man påpegede. Jeg mener, at det er vanskeligt, at forbigå denne påpegning omkring mobilitet og det er jo noget, der skal være afgørende i beslutningen omkring dette og vi håber så på, at man vil løse disse problemer.

 

Og ud fra den der allerede er igangværende, så finder vi det som det allervigtigste, at de erfaringer, man har indhøstet på de enkelte kommuner kan spredes til andre kommuner. Det vil nok have været mere hensigtsmæssigt, hvis man havde gjort det, fordi de er vidende om med hensyn til spørgsmål omkring beskæftigelse på steder, hvor der er mangel på arbejdsløshed, så er det jo det, der vil skabe de største resultater. Det skal ikke være sådan, at man oven fra får et budget til at lave det og så færdiggøre det. For vi kan vist allerede nu se, at med hensyn til dette spørgsmål, at nu diskuterer man så andre forhold, at den også kan komme ind på det. Man kan komme ind på Finanslovsforslag, man kan komme ind på boligbyggeriet, fordi at man for at øge indtjeningen i sig selv, så vil medføre, at man kan have en meget stor administration, for hvis vi vil skabe beskæftigelse, så er vi vidende om, at så er der måske 5 til 10 personer, der skal beskæftiges og hvis man vil starte, så skal man have en projektledelse for at kunne gøre det. Og da disse også skal være dygtige, så med hensyn til hvilke som helst projekt for at kunne løse det, så skal der også være nogle omkostninger eller udgifter til disse. Derfor har vi fundet det nødvendigt, at der er flere spørgsmål, som trænger til at blive afklaret, at disse nøje bliver vurderet i udvalget.

 

Det kan være, at man ellers kan fornemme, at forordningsforslaget ser godt nok ud i sin foreliggende form, men det er også korret, at f.eks. som Siumut og Atassuts ordførere og især Kandidatforbundets ordfører kom ind på, at man i princippet fremsætter gode intentioner og tanker. Men når man ser på de reelle forhold, og at man med hensyn til en fleksibel arbejdsformidling skal kunne medtage noget , der kan styrke. Det skal man være mere opmærksom på. Det er - vi ved sådan en bemærkning har ønsket, at der kommer noget nyt frem, fordi vi ikke mener, at man derigennem skal forhandle sådanne initiativer.

 

Og selvfølgelig har vi i vores undersøgelse med hensyn til seminaret omkring arbejdsløshed og det, der blev fremført, det har vi kigget nærmere på og det er især seminaret i Qaqortoq, vi tænker på i den forbindelse, fordi vi ved, at de input vi fik fra det seminar, så var mange arbejdsmarkedskontorer repræsenteret fra mange kommuner i dette seminar og det var meget udbytterigt de input, vi fik og dette medfører, at flere kommuner har startet deres egne selvstændige initiativer og det er vigtigt, at disse bliver styrket.

 

Som sagt så er der andre spørgsmål, som ellers kan være nærlæggende at fremsætte og derfor vil vi blot udtale, at vi også vil tage samtlige forhold, der kan komme ind på omkring Landstingsforordning i vores videre arbejde i udvalget.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og udover Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, så er det Lise Lennert, der har bedt om ordet.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Siumut.

Inuit Ataqatigiits ordfører Ole Lynge påpegede forberedelses- og vejledningsskoler og der er få erfaringer med det, dvs. vejlednings- og introduktionscentre og sagde, at man skal rette op på forholdene og i den forbindelse, så synes jeg, at det er på sin plads, at nævne, at en rationalisering og en udnyttelse af ressourcerne og ikke mindst en bedre udnyttelse af de økonomiske muligheder, så er der i forbindelse med vejlednings- eller det er det, der har været formålet med vejlednings- og introduktionscentre.

 

Og dem, man servicerer er uddannelsessøgende og den, der skal på efteruddannelse det er så dem, man skal servicere og Kandidatforbundets ordfører Benedikte Malta-Müller efterlyser og lagde vægt på en smidigere uddannelsesvejledning og der vil jeg gerne minde om, at kommunernes arbejdsmarkedskontorer har medarbejdere, hvor man også tilbyder en vejlederuddannelse og denne uddannelse er blevet bedre og bedre i løbet af de forløbne år og her er det bare et spørgsmål om kommunerne, i hvor stor udstrækning kommunerne udnytter denne mulighed.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det Atassuts ordfører Godmand Rasmussen og derefter Inuit Ataqatigiit udover Inuit Ataqatigiits ordføre Asii Chemnitz. Værsgo= Godmand.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Det bliver ganske kort og jeg vil gerne takke for Landsstyremedlemmets gode forståelse for Atassuts ordførerindlæg, men det jeg gerne vil kommentere er, idet jeg synes det er lidt mærkeligt, idet Otto var inde på, at man for at bekæmpe arbejdsløsheden der, og nævnte forholdene omkring det, hvor de mindre fartøjer indhandler i anlæggene.

 

Vi har mange gange hørt, når vi snakker om forretningsmæssige principper, at noget af det, der drives ikke kan betale sig. Det er først nu, at der er ved at ske noget for alvor. De har fremsat noget vedr. arbejdsformidling. I gamle dage, da var det Qasigiannguit, der var ens stor tilflytterby fra Østgrønland og fra andre vestgrønlandske byer og i ældre tid, så var det Nordafar, hvor vi rejste til Nordafar. Og dengang så man allerede muligheden for at finde arbejde, selvom de ikke direkte flyttede til de steder der.

 

Men jeg mener heller ikke, at denne mulighed, når den nu indtræffer, at der så vil ske større flytninger. Hvilken mulighed er bedst? Som Kandidatforbundets ordfører sagde, når hun sagde, at arbejdsløshed i mindre bemidlede kommuner kan koste dyrt, men såfremt man åbner mulighed for at man kan rejse til et andet sted for at finde et arbejde, det vil give en stor mulighed, men der er mange, som forbliver i deres by, især når de kommer fra islægsområderne.

 

Men den nye mulighed vil give folk langt bedre muligheder end hidtil. Og jeg synes, at der er ikke noget at rafle om, fordi det er jo en meget klar melding til samfundet. Og det på en meget indholdsrig måde.

 

Og selvom jeg ikke er Landsstyremedlem, så og selvom jeg ikke skal besvare partiernes ordfører, så er jeg også enig i, at man siger, at man skal få afdækket problemerne, men at de er betænkelige, det synes jeg ikke helt om.

 

Man siger, at vi skal løfte i flok, og at man så skal være solidarisk. Det er det, vi for alvor er ved at nå nu. Folk vil ikke blive boende i deres byer, hvor der ikke er arbejdsmulighed. De får mulighed for at komme et andet sted, hvor der findes arbejde og det er det, hvor solidaritet for alvor kommer til blive en realitet.

 

Nærværende forordning vil berøre alle og enhver i Grønland. Og Kandidatforbundets ordfører var også inde på noget der ligner, at de mindre-bemidlede kommuner vil få nytte af det. Og det er god forordning - et godt forordningsforslag. Lad os nu støtte det, selvom vi måske kommer til at møde nogle problemer, men vi vil altid løse problemerne.

 

Det er når man begynder at forhandle, at vi finder de bedste løsninger. Jeg vil gerne rose Landsstyret for deres initiativ vedr. dette område.

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så udover Inuit Ataqatigiits ordfører - Asii Chemnitz Narup.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er Landsarbejdsrådet, jeg gerne vil vende tilbage til. Da Landskassens regnskaber blev offentliggjort her studsede vi over, at Landsarbejdsrådets midler kun var blevet brugt en lille del af det, selvom det netop er i disse år, at Landsarbejdsrådet har de største arbejdsopgaver. F.eks. her forrige år udarbejdede vi en forordning, der handler om rehabilitering og det har også betydning for landsarbejdsrådet, således at de forskellige institutioner i samarbejde med hinanden kan finde den bedste løsning ved rehabilitering.

 

Der er mere end 2.700 personer, der trænger til det og vi ved, at nogle af dem har en vis arbejdsevne og i disse år bør man så også bestræbe sig på, at skabe arbejdspladser så disse mennesker kan have et arbejde og her er det nødvendigt, at man har et tæt samarbejde med Landsarbejdsrådet.

 

Der er mange opgaver, der skal løses og der skal også rationaliseres eller smidiggøres i arbejdspladserne også fordi der bør være en seniorpolitik, der gør, at de ældre måske efterhånden kan aftrappe arbejde og jeg håber også på, at vi i bedre eller i større udstrækning kan gøre brug af Landsarbejdsrådet.

 

Og jeg bemærker, at der er alt for mange, der blot henter midler i kommunerne, når de er arbejdsløse og det er vi fuldstændig enig med dig i og det skal heller ikke forstås sådan, at der er mennesker, som på grund af dovenskab og fordi det er den letteste, at de så blot henter midler i kommunen.

 

I Inuit Ataqatigiit tror vi på, at et hvert menneske, især når det har børn gerne vil have et arbejde for at være selvhjulpen og at et menneske har vilje til at deltage i samfundsudviklingen. Og det er bare et spørgsmål om, hvordan det principielle syn på mennesket, man har.

 

Og man kan selvfølgelig skade et menneske på forskellige måder, afhængig af hvilke forhold mennesket har eller har levet under. Men en ting, vi skal rette op på er, at skabe tilstrækkelig arbejde til alle. Og selvfølgelig vil de forskellige sociale foranstaltninger og forordninger er også se på, hvilke ting, der animerer folk til at gå i arbejde, mens der er andre ting, der afholder folk i at få et arbejde.

 

Og statsministerens særlige udvalg for Grønlands økonomi har foretaget en undersøgelse, som blev offentliggjort her i foråret og her kan man se, at der bl.a. ved den takstmæssige hjælp og ordning, det har så resulteret i, at en enlig - når vedkommende er arbejdsløs, så vil det betale sig for vedkommende at have et arbejde i 9 måneder og være arbejdsløs i 3 måneder. Det vil så bedre betale sig for den enlige.

 

Og der har vi så grundlag for at gå videre ved, at få afdækket sådanne forskellige forhold og jeg husker også Ruth Heilmann, der stillede et spørgsmål til Landsstyret, der lød i retning af: Hvordan man på den bedst mulige måde kan animere folk til at gå i arbejde og hvilke initiativer Landsstyret har. Men statsministerens udvalgs offentliggørelse bør vi også kunne vi også benytte os af i større udstrækning i vores videre arbejde.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Ja, ganske kort. Først til Inuit Ataqatigiits ordfører Ole Lynge, der skal jeg også udtale, da du rakte hånden frem, at du også vil have en deltagelse i udvalgsarbejdet. Og jeg skal også udtale, at i september, så var der i Kangerlussuaq et kursus med menige arbejdere for arbejdsmarkedskontorpersonalet og det, de fremkom med, det er også meget interessant.

 

De ønsker, at det forordningsforslag, der bliver fremlagt her og i og med, at den træder mere ikraft, at man gør det mere effektiv. Dvs. at seminaret i 1990 og de hensigtserklæringer, der blev nævnt, så er det de overvejelser, man har haft på baggrund af det, så har man prøvet på, at få den realiseret og det er så det, som kommunernes medarbejdere har udtrykt glæde over, at man ser frem til denne arbejdsformidlingsforordning.

 

Og de har også sagt, at de vil være med til rådgivning og deltagelse til den kommende bekendtgørelsesarbejde, når forordningsforslaget er færdigt. Så f.eks. de bemærkninger, der faldt omkring kommunerne både fra partierne og Kandidatforbundet, at man inddrager kommunerne i højere grad. Det skal ske og det skal vi nok arbejde for.

 

Og Asii Chemnitz Narup kom ind på ud over partiordførerne vedr. socialhjælp. Det er også korrekt. Vi medtager disse i vores undersøgelser og vi kan også udtale, at så man over 180 mio. kr. i finansloven til disse personer og det er disse, at man kan få deres evner forstærket og i og med de kan komme i beskæftigelse, det er meget, meget vigtigt.

 

Det er sådant noget, man også skal se nærmere på og helt præcist det samme med hensyn til udbetaling af takstmæssig hjælp og som det blev også påpeget, disse undersøgelser pågår også og med hensyn til takstmæssig hjælp-ordningen og de midler man får. Det kan være, at det kan blive beskattet i fremtiden. Det er sådanne forskellige overvejelser, man kan gøre. Det er helt rigtigt, at det man kommer ind på med Landsarbejdsrådet, at man har et tæt samarbejde med det. Det har vi også. Men såfremt dette samarbejde skal ske, så skal Landsarbejdsrådet have et kommissorium i det kommende arbejde. Det skal man først have sikret om, hvilke målsætninger og kommissorium landsarbejdsrådet skal have i fremtiden. Og nu kører den næsten uden lovmæssig hjemmel. Først når denne bliver godkendt, så vil den have lovmæssig hjemmel til at kunne arbejde.

 

Hvis man ser på referaterne fra møderne, så kan man bl.a. se, at man lige som afventer på en anden. Det er den metode, man skal komme over, når Landsarbejdsrådet får et mere klart kommissorium og hvordan opgaverne skal kunne færdiggøres, når vi har nogle regler herom. Tak.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det Siumuts ordfører Ruth Heilmann for en kort bemærkning, da det er 3. gang og den næste er Otto Steenholdt.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Det er med hensyn til Asii Chemnitz Narups bemærkninger omkring afklaring vedr. modtagelse af taktsmæssig hjælp og hvilke konsekvenser det har haft. Det er jeg meget taknemmelig for, hun nævnte det, for vi snakker jo altså om, at det skal kunne betale sig, at have et arbejde. Jeg mener, at vi alle sammen er enig om dette.

 

Og de personer, som man i dag betegner som, at de flyder med strømmen, og at de så blot henter nogle penge fra kommunen og den påpegning, der sker. Jeg mener, at det der skete dengang, det sætter vi lige til side og det går fremad. Og med hensyn til udarbejdelsen af denne landstingsforordning har jo til formål, at gøre folk mere aktive. Det vil sige, at der skal komme en hurtigere henvendelse, og at man ud fra behov, at den arbejdssøgende, at det kan have en uddannelse eller kursus. Derfor mener jeg, at vi kan komme til at have en meget fleksibel ordning, når og hvis forordningsforslaget bliver godkendt.

 

Og her med hensyn til Kandidatforbundets bemærkninger, så bør man også være parate med hensyn til en fleksibel mobilitet og hvilke konsekvenser, det kan have for kommunerne, at det så er de rige, der bliver rigere og de fattige, der bliver fattigere. Og det er de bemærkninger, som Kandidatforbundet brugte og derfor sagde vi fra kommunerne, at dette i samarbejde med kommunerne og KANUKOKA, så skal Landsstyret have en god dialog omkring dette forhold.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det Otto Steenholdt, løsgænger. Den sidste, der har markeret sig.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg har ellers ventet på, at der vil komme en besvarelse til det, som jeg har sagt, fordi jeg altid er utilfreds med fabrikslukninger, hvor der er personer, der råber op i radioen, at vi er blevet arbejdsløse. Lad os håbe, at vi ikke bliver fyret.

 

Det er lige som om, at man ikke hører til dem. Hvorfor er det sådan nogle indhandlinger, som ellers kunne bearbejdes på land, at de så bliver produceret ombord ude til havs. Det er når man lukker fabrikkerne, så skal vi have en dialog omkring med dette forslag - forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling.

 

Når vi ser på dette, så modarbejder de hinanden. Det er lige som om, at hvorfor lukker vi fabrikker, blot for at have plads til denne forordningsforslag om arbejdsformidling, for hvis man ikke har lukket fabrikkerne, så kan man have så og så mange beskæftiget. Det er det råstof, man ellers skal have, fordi arbejdspladsen ligger her. Og jeg kan også sige, at der er blot nogen, der henter nogle midler hos kommunen og der er stadigvæk også nogen, der siger, at det ikke kan betale sig at arbejde. Det er bedre at hente nogle penge og så længe vi hører dette, så kan jeg ikke lade være med at tie stille om dette forhold.

 

Det er som man læser lov - ja, det er altså de ordentlige, der vil prøve på at finde noget arbejde til os. Her har man ikke medtaget. Hvad når hvis de siger nej til det anviste arbejde, hvad sker der? Det er ellers det, jeg har henvist til, at den danske regering i Danmark og deres klare bemærkninger til sådan nogle personer, især til de, der siger nej til anvist arbejde, at de så ikke kan regne med, at det, de plejer at få, skal have det samme beløb.

 

Det kan være, at det er en tid, hvor der er arbejdsløshed. Det er nødvendigt i Grønland, men lige så snart man bruger disse, at vi tror på, at det er dem, der ikke er beskæftiget, de kan få noget arbejde. Vi må stoppe disse bemærkninger og sige, hvorfor konjunkturen er dalende, at hvis disse altid siger nej til anvist arbejde og siger nej, jeg vil ikke udføre dette arbejde, selvom de er blivet anvist. Skal vi så blot komme ud over dem, fordi der ikke får nogen konsekvenser og så fordi de nej, at det så er gratis. Det er så det, vi er nået. Vi har dårlig økonomi og vores fabrikker lukker og det er så den stade, vi er nået.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og Inuit Ataqatigiits ordfører Maliinannguaq Markussen Mølgaard uden om ordførerrækken.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Ud fra den viden, vi har og den centralisering, der er sket i Grønland i de seneste år og især med hensyn til hjemmestyre-ejede aktieselskaber og dette har medført, at på bestemte lokaliteter især i mindre byer, så er arbejdsløsheden steget.

 

Og dette forslag, mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at for at skabe beskæftigelse til disse personer, viser, at man erkender magtesløsheden. Det er så de lokale steder, hvor man har frataget noget og at man ikke arbejder effektivt med hensyn til udviklingen, men at man på den anden side giver mulighed for at de kan flytte til et sted, hvor der er beskæftigelse.

 

Selvfølgelig respekterer vi fra Inuit Ataqatigiits side, at hvem som helst kan flytte til et sted, hvor de ønsker at flytte, men vi ved også, at der er mange personer, såfremt de har beskæftigelse i deres eget hjem, hvor de allerede har en bolig, hvor de har rod i lokalsamfundet, at de så helst ønsker at de så forbliver der.

 

Og derfor med hensyn til fremtiden, så finder vi det som det vigtigste i Inuit Ataqatigiit, at vi ikke blot har til hensigt med hensyn til mobilitet, at det er - at der sker en udvikling på de lokale områder og områder, hvor der ikke sker udvikling, så kan man bruge de afsatte midler til at oprette nye arbejdspladser der. Hvorfor kan man ikke bruge landets ressourcer og have en modvægt til alle de importerede varer også i bygderne.

 

Derfor er vi overbevist om, at vi nøje skal overveje dette forslag og diskutere den og det er noget, der kan danne overvejelse, at det så er det offentlige eller kommunen, der kan betale og så kan vi få flyttet, så skal kommunen også have en forpligtelse til at tage disse personer tilbage igen.

 

Hvad så med disse personer? Efter at de er flyttet, fordi vi er jo vidende om, at fabrikkerne kan lukke sådan uden videre, at de så kommer til at stå som arbejdsløse. Hvem skal så betale for tilbageflytningen? Det er sådanne forhold, der bør undersøges og når man ser på samfundet under et og den økonomiske konsekvens og hvad det. Det er alt disse forhold, der først skal undersøges forinden man gør noget, at den slags initiativer?

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Det bliver ganske kort. Til Ottos bemærkning. Han siger, at den, der ikke har lyst til at have et arbejde, skal ikke have noget at spise. Otto det er sådan, at mennesket, som mangler et arbejde og som får anvist et arbejde har ikke mulighed for at sige nej. Vedkommende bliver nødt til at påtage sig et arbejde.

 

Og de bemærkninger, som Maliinannguaq Markussen Mølgaard var inde på var også meget interessante. Det er også noget, vi skal have diskuteret her i løbet af samlingen vedr. regionale udvikling om hvordan det så i praksis skal udføres.

 

Det er et punkt, vi kommer ind på, hvorfor jeg ikke kommer nærmere ind på det. Men med hensyn til de ting, du var inde på, at de mennesker, som er flyttet, og såfremt at de alligevel gerne vil gerne hjem igen. Jeg regner med, at de mennesker, som gerne vil flytte, der har de gennemtænkt det inden for familien, før de tager den endelige beslutning og ønsker en flytning.

 

Og formålet er ikke, at man så i løbet af et halvt år ønsker at vende tilbage pga. hjemve. Det er ikke det, vi ønsker sker, men at man så inden for familien nøje gennemtænker det og det er dem, vi ønsker at skabe en mulighed for.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Der er ikke andre, der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med dette punkt, nemlig forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling m.m. og vi er nu færdige med 1.behandlingen og inden 2.behandlingen her i salen, så skal den behandles i Landstingets Arbejdsmarkeds- og Socialudvalg.

 

Og det punkt, vi er nået frem til er punkt 80 og det er