|
Dagsordenens punkt 73-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11.
mødedag, onsdag den 9. oktober 2002
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Landsstyret fremlægger hermed beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse vedrørende forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland.
Baggrunden for forslaget af ændringen af loven er hovedsageligt et ønske om at forbedre loven ved at opdatere den grønlandske Arbejdsmiljølov fra 1986, og samtidig få en tilnærmelsesvis ens lovgivning i de to dele af det danske rige.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der primært taget udgangspunkt dels i redegørelse af 22. august 2001 om overvejelse ved at overdrage arbejdsmiljøområdet til Grønland. Redegørelsen blev drøftet på et møde i Nuuk mellem Arbejdsministeren og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Der var her enighed om, at der fortsat skal være en særlig grønlandsk Arbejdsmiljølov som snarest skal revideres, således at den danske og grønlandske lov i højere grad kommer til at ligne hinanden.
Ligeledes var der enighed om at lade loven virke i en længere periode, før spørgsmålet om en mulig hjemtagelse af loven igen ville være aktuelt.
I forhold til den gældende grønlandske Arbejdsmiljølov indeholder forslaget blandt andet følgende ændringer:
Jagt på fangst omfattes af loven.
Arbejdsvurderinger for virksomheder med sikkerhedsorganisation, udbyderansvar, bygherreransvar, revision af regler om hvileperiode og fridøgn, især, at rejsetid betragtes som arbejdstid.
Revision om reglerne om unge under 18 år blandt andet sætte mindstealderen op fra 10 til 13 år. Der er hjemmel til at fravige mindstealderen vedrørende jagt og fiskeri.
Først jagt og fangst. I lovudkastet er jagt og fangst ikke længere undtaget fra Arbejdsmiljøloven. Det gælder også selvstændige jægere, der alene foreslået omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område.
Hovedreglen er, at Arbejdsmiljøloven kun gælder for arbejde på landjorden. En væsentligt del af jagt og fangst i Grønland foregår fra skibe ikke mindst joller og små både, og vil hermed ikke blive omfattet af Arbejdsmiljøloven. endvidere vil jagt og fangst som fritidsaktivitet normalt ikke være omfattet af Arbejdsmiljøloven.
Så er det Arbejdspladsvurdering. Det foreslås at kun virksomheder der har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, det vil sige har mere end 10 ansatte skal udarbejde arbejdspladsvurdering - kort sagt APV. I modsætning til i Danmark er der for Grønland ingen EU-retlige bindinger.
Det grønlandske Arbejdsmiljøråds råd om at APV-kravet skal have virkning senest 3 år efter at lovens ikrafttræden er medtaget. rådets forslag om, at der skal udfærdiges APV for alle virksomheder er derimod ikke medtaget, men der er indsat en bemyndigelse til at Beskæftigelsesministeren kan indføre APV pligt for virksomheder som ikke skal etablere sikkerhedsorganisation.
Så er der udbyder ansvar. Der foreslås udbudsregler svarende til ' 33a i den danske Arbejdsmiljølov, således at udbydere af en tjenesteydelse f¨år et medansvar for arbejdsmiljøet.
Så er der Bygherrer ansvar. Det foreslås at bygherreransvaret udbygges svarende til ' 37 i den danske Arbejdsmiljølov, således at bygherren ikke kan overdrage sin samaordningsforpligtigelse til en anden, og dermed selv blive ansvarsfri.
Så er der revision af reglerne om hvileperiode og fridøgn. Kapitel 8 foreslås ændret, så det svarer til de danske regler. Den væsentligste ændring er, at rejsetid for ansatte betragtes som arbejdstid.
Så er der revision af reglerne for unge under 18 år. Af redegørelsen af den 22. august 2001 fremgår, at Grønland ønsker at der arbejdes henimod en regulering der lever op til kravene i ILO-konventionen nr. 138 om mindstealder for adgang til beskæftigelser.
Formålet med forslaget er således at sikre lovhjemmel til, at Grønland kan ratificere denne konvention. En ratifikation vil blandt andet kunne forhindre boykot af f.eks. grønlandske fisk på grund af børnearbejde.
I modsætning til de danske regler er der samtidig indsat en bemyndigelse til at kunne fravige alderskravene ved jagt og fangst. Det grønlandske Arbejdsmiljøråd skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere regler, hvor det således vil være muligt at fastsætte regler der ikke forhindrer ratifikation af konvention nr. 138.
Arbejdsmiljøloven gælder kun på landjorden, så tilsvarende regler skal fastsættes for så vidt angår arbejde i luften og på havet, for at konvention nr. 138 kan ratificeres. Kapitlet om unge under 18 år foreslås iøvrigt ændret, så de svarer til de danske regler. Blandt andet indføres en forpligtigelse til at arbejdsgivere skal underrette forældre ved beskæftigelse af unge under 15 år eller som er omfattet af undervisningspligten.
Af andre ændringer i loven kan nævnes, at det grønlandske Arbejdsmiljøråd har foreslået, at Rådet udvides fra 6 til 8 medlemmer, hvilket er indarbejdet i forslaget. Endvidere er der på baggrund af nedlæggelsen af Arbejdsmiljøfonden foreslået indsat en hjemmel til, at Beskæftigelsesministeren kan yde støtte til oplysning vedrørende arbejdsmiljø i Grønland samt til at fastsætte retningslinier for administrationen af støtten.
En mulighed er, at beløbet til det grønlandske Arbejdsmiljøråd sætte op, således at Rådet kan iværksætte kampagner og få udarbejdet informationsmateriale om arbejdsmiljø. Endelig foreslås det, at de gældende 3-instans system ændres til 2-instans system, hvor Beskæftigelsesministeriet fortsat er klageinstans, men hvor afgørelse træffes efter høring af det grønlandske Arbejdsmiljøråd.
Som foreslået af det grønlandske Arbejdsmiljøråd er klagefristen foreslået sat ned fra 8 uger til 6 uger.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at der forestår et yderligere arbejde med revidering af diverse bekendtgørelser og cirkulære med henblik på at den samlede lovgivning er på plads ved den fastsatte ikrafttrædelsesdato den 1. maj 2003.
Landsstyret skal gøre opmærksom på, at den grønlandsksprogede udgave af lovforslaget skal gennemskrives, således at der sikres en god sproglig kvalitet af den fremtidige lovgivning på området.
Med disse bemærkninger indstilling Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og vi går nu videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Vi har til Landsstyrets beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse vedrørende forslag til ændring af lov om Arbejdsmiljø i Grønland følgende bemærkninger fra Siumut.
Vi mener også i Siumut, at der er behov for revision og opdatering af Arbejdsmiljøloven fra 1986 med henblik på at få tilnærmelsesvis ens lovgivning i det danske rige. Vi mener, at det er godt, at Arbejdsministeren og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har afholdt møde og er blevet enige.
Vi er i Siumut enige i, at der fortsat skal være en særlig grønlandsk Arbejdsmiljølov som snarest skal revideres, og det er vores mening, at det er tegn på respekt, at vi her i Grønland har en anden levemåde og kultur end i Danmark, og at dette er hensigtsmæssigt,
I forhold til den gældende grønlandske Arbejdsmiljølov indeholder forslaget følgende ændringer:
Jagt på fangst. Arbejdsvurderinger. Udbyderansvar Bygherreransvar Hvileperiode og
Revision om reglerne om unge under 18 år Vi har i Siumut bemærket at jagt og fangst er omfattet af loven, og at det her handler om erhvervsjægere og fangere, og loven kun gælder for arbejde på landjorden, at arbejdsmiljøloven i almindelighed ikke vil være gældende for havet og under fritidsjagt og fangst.
Arbejdsmiljørådet ønsker at Arbejdspladsvurdering skal have virkning senest 3 år efter lovens ikrafttræden. Vi i Siumut tilslutter os til dette. Vi mener, at det er nødvendigt med sikkerhed på arbejdspladsen i Grønland, det er hensigtsmæssigt og vigtigt med den skærpede kontrol med redskaber og at arbejdsmiljøet er godt og sundt, og der sker jo alt for mange ulykker på arbejdspladsen. Og for at forebygge disse, så er vi i Siumut enig i, at Landsstyret tager initiativ til skærpelser og stiller større krav.
I forbindelse med etableringen af en arbejdsplads og på anlægspladsen er der behov og nødvendigt at Arbejdstilsynet snarest kan komme imellem. Vi har i Siumut ikke noget imod, at Arbejdsmiljørådets sammensætning bliver ændret, og mener, at der er behov for at KIK og KNAPK også får medlemskab, men ønsker at der bliver taget stilling på det felt.
Vi mener, at der er et stort behov for oplysning vedrørende arbejdsmiljø. Vi mener i Siumut, at vi bør tage godt imod den åbne mulighed for at Arbejdsministeriet vil deltage og yde støtte med finansieringen. Vi mener i Siumut, at styringen og administrationen af Arbejdstilsynet i større grad må ske i Grønland, og i Siumut mener vi, at det er hensigtsmæssigt, at opfordre Landsstyret til at indlede samtale ,ed Arbejdsministeriet omkring det.
Vi er i Siumut tilfredse med, at klagefristen er foreslået sat ned fra 8 uger til 6 uger, da sådan en klagefrist er almindelig i Grønland.
Med disse bemærkninger har vi i Siumuts forståelse for Landsstyrets ønske om mere tid til gennemskrivning af den grønlandske udgave, og yderligere revideringer af cirkulære er vi enige i at den først træder i kraft i maj 2003. Og vi kræver også at det underkastes en grundig vurdering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget inden 2. behandlingen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Ruth Heilmann. Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Vedrørende beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse vedrørende forslag til ændring af lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland, og uden at komme med noget langt indlæg, så vil vi fremsætte det vigtigste..
Vi i Atassut forstår,, at det er på tide at arbejdsmiljøloven fra 1986 bliver tilpasset dagens udvikling, og det er vi tilfredse med, og at der burde være nogenlunde ens love om emnet i de to områder i Rigsfællesskabet: Ligesom vi i Atassut forstået, at den danske Arbejdsminister og Landsstyremedlemmet for Socialanliggender og Arbejdsmarked har holdt møde sammen i Nuuk, og efter mødet enige om, at det stadig er nødvendig, at man har et særskilt lovgivning om miljøet i Grønland.
I Atassut er opmærksomme på, at det er nødvendigt, at man har forskellige lovtekster om miljøet både i Danmark og i Grønland, selv om man endnu ikke har en aftale om overtagelse af ansvarsområdet. Og sålænge der er områder, der endnu trænger til kulegravning, og vi i Atassut synes ikke er mærkeligt, at man har taget denne konklusion, fordi miljøområderne i Danmark og i Grønland er meget forskelligartede.
Vi har ligeledes konstateret i Atassut, at man i ændringsforslaget har medtaget fangst og brug af skydevåben med, ligesom man har nævnt nødvendigheden af, at en særlovgivning for unge under 18 år med i vurderingen, ligesom man har hævet aldersgrænsen fra 10 år til 13 for fangsttilladelser, som vi i Atassut fuldt støtter.
I Atassut har ligeledes konstateret, at det i miljølovgivningen i Grønland skulle medtage bestemmelserne for unge under 18 år, fordi aldersgrænsen i ILO-bestemmelsernes nr. 138 forlanger, at disse bestemmelser også følges i Grønland. Her har man medtaget, at unge under 15 år, der stadig er i skolealderen, hvor arbejdsgiverne har en forpligtelse til at meddele forældrene medtages, og det er vi i Atassut fuldstændig enig med, ligesom vi i Atassut, mener, at de unge, der endnu ikke har overtaget hele ansvaret, stadig har krav på tilsyn og rådgivning fra arbejdsgiverne , hvorfor vi fra Atassut understreger i vores besvarelse.
Eftersom vi er enige med de andre områder i det forelagte skal vi uden yderligere bemærkninger godkende forslaget, idet vi er enig med andre ordførerindlæg, og meddeler hermed vores tilslutning til beslutningsforslaget, og hvis det er nødvendigt, at vi også indstiller, at den bliver udvalgsbehandlet. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen og den næste taler er Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Den nugældende arbejdsmiljølov fra 1986 har til dato været uændret gældende og fremstår derfor i dag nærmest som en antikvarisk lov. Det er derfor Inuit Ataqatigiit=s absolutte opfattelse at den nu trænger til en gevaldig revision med henblik på at den up dateret til nutidens behov og realiteter.
Efter at have hørt på selve forelæggelsen B og specielt efter at have gennemgået dette meget omfattende og så vidt vi kan se meget grundigt udarbejdede forslag, skal Inuit Ataqatigiit derfor allerede for nuværende meddele, at vi fuldt ud bakker op om forslaget og stemme for dens vedtagelse under 2. behandlingen.
Inuit Ataqatigiit har i forhold til forslaget med tilfredshed og i særdeleshed hæftet sig ved den foreslået nye bestemmelse om udfærdigelse af arbejdspladsvurderinger for virksomhederne som har mere end 10 ansatte samt forslaget om, at det særligt tiltrængte bygherreansvar herefter vil blive nærmere regelreguleret.
Som bekendt fungerer virksomhedernes pligt i Grønland til at nedsætte sikkerhedsorganisationer ikke helt efter hensigten, hvorfor det er et skridt i den rigtige retning at det nu bliver en pligt for de større virksomheder at udfærdige arbejdspladsvurderinger. Dette er værdifuldt og et støtteværdigt initiativ.
Arbejdstilsynet i Grønland er imidlertid som bekendt et statsligt anliggende, hvor staten fortsat har det økonomiske og politiske ansvar.
I ganske mange år har det særligt i Grønland været et problem, at håndhæve arbejdsmiljølovens bogstav og dermed en større efterlevelse af de regler og love der er udstedt på området på baggrund af. manglende klargørende regler og vejledninger.
Set i det lys og i forbindelse med tiltrædelsen af dette forslag, skal Inuit Ataqatigiit derfor fremsætte som et krav, at landsstyret tager kontakt til den danske regering med henblik på at sikre, at Arbejdstilsynet i Grønland i fremtiden - som et minimum sikres bedre økonomiske rammer B for derved at blive bedre i stand til føre et mere effektivt tilsyn samt ikke mindst, for at de får de værktøjer der skal til for at sikre en bedre vejledning i forhold til virksomhederne i Grønland.
Afslutningsvis skal vi med disse bemærkninger samtidig opfordre til, at man i forbindelse med de fremtidige arbejdspladsvurderinger medtager det grønlandske sprogs stilling og status, da vi er bekendt med at det rundt omkring på arbejdspladserne ses som et forhold og en særlig problematik som man også bør medtage.
Med disse afsluttende bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit anmode om, at forslaget overdrages til nærmere vurdering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget forinden 2. behandlingen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Johan Lund Olsen, og den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
I forbindelse med ændring af lov om Arbejdsmiljølovgivningen i Grønland skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at vi ikke umiddelbart kan acceptere, at vi ikke har kompetence, hvad angår arbejdsmiljøet, idet vi i Kandidatforbundet mener, at man ikke kan fortsætte i det gamle spor i forbindelse med bestræbelserne på selvstændighed, og vi skal derfor anmode Landsstyret om, at de tager initiativer til, at de går væk fra den gamle praksis og indleder modernisering.
Vi i Kandidatforbundet har politisk vilje til modernisering. Vi kan jo ikke blive ved med at acceptere indførelse af danske lov uden af tilpasse dem til vores forhold i synderlig grad, og at tiden er inde til at gå væk fra denne praksis og dermed starte fornyelsen.
Vi kan i Kandidatforbundet på ingen måde acceptere, at vi ikke engang har kompetence til at stille et forslag om reguleringer på baggrund af lokale behov i de love der skal indføres i Grønland.
Hvis lovens ikraftsættes for Grønland får den danske Arbejdsminister som ikke har nogen større indblik i de grønlandske forhold lov til at lave regler omkring arbejdsmiljøforhold her i vort land. Tiden er inde til at stoppe gamle praksis, og det mener vi fra Kandidatforbundet Tiden er inde til at vi grønlændere fornyr os, og ikke mindst i Landstinget.
Der er opstillet økonomiske konsekvenser i forbindelse med indførelsen af nærværende lov, og vi kan også konstatere, at den danske regering ikke har vilje til at poste yderligere midler til udgiftsposterne eller at den danske regering ikke vil yde erstatning. Vi skal derfor i Kandidatforbundet kræve at det lovmæssige ansvar og kompetence overføres til Grønland hurtigst muligt.
Vores reaktion i Kandidatforbundet skal ikke betragtes som afslag på lovforslaget, men det vi fra Kandidatforbundet efterlyser er, at vi selv får kompetencen, så vi bliver i stand til, at regulere på baggrund af de faktiske grønlandske forhold, og ikke en lov der bliver styret fra Danmark. Vi efterlyser at behovet for selvbestemmelse bliver realiseret.
Loven får væsentlige økonomiske konsekvenser for samfundet, det eksempelvis blevet vurderet i lovforslagets bemærkninger, og der står følgende AAt arbejdsgiverne vil få udgifter på 1 til 2,5 mio. kr.@, men hvor meget det offentlige kommer til at bruger i administrationsudgifter fremgår ingen steder, men det kan være at Landsstyret måske kan give et svar på dette
Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi ikke støtter forslaget til udtalelse, og skal anbefale at sagen sendes videre til Landstingets Lovudvalget inden 2. behandlingen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen, og den næste ordfører er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak. På vegne af Landsstyret vil jeg gerne sige til de bemærkninger der er kommet fra partierne.
Det er korrekt som partierne og Kandidatforbundet har været inde på, at det har været et omfattende stykke arbejde, og nærværende lov har heller ikke været fornyet i mange år efterhånden, hvorfor det nu er blevet på tide nu at tilpasse loven til grønlandske forhold. Og det er netop med dette som formål, at vi i de seneste år indenfor Hjemmestyret og andre danske ministeriet og ikke mindst Arbejdsministeriet, at der så er sket et indgående samarbejde om nærværende lovforslag, og forud for dens fremlæggelse har der sket et omfattende arbejde igennem flere år, og de forskellige indhold i loven har været nøje drøftet.
Såfremt et menneske på arbejde så ligger det selvfølgelig vægt på, at der er gode arbejdsforhold. Og det har nogle gange skabt nogle problemer på nogle forskellige arbejdspladser, men heldigvis er man ved i større omfang at prioritere arbejdsvilkårene og forholdene i Grønland.
Med hensyn til de bemærkninger der er kommet fra partierne, dem skal jeg ikke kommentere i større udstrækning, og det skulle heller ikke være nødvendigt, idet der er gennemgående enighed om det fremlagte.
Men med hensyn til de ting, som der er sat spørgsmålstegn ved vedrører økonomien, og som flere var inde på det, så er ansvaret som nu den danske stat der har ansvaret for det, idet det er Beskæftigelsesministeriet, der har ansvaret for det, idet lovgivningen tilhører dette ressortområde. Og hvor stort et beløb det så kommer til at dreje sig om, det er selvfølgelig noget vi skal fastsætter i samarbejde med myndighederne heroppe, men vi ønsker jo allesammen, at de penge der bliver afsat til Grønland kunne have været mere, det er jo allesammen noget vi allesammen arbejder for, og det er noget vi endnu engang må præcisere.
Det blev også påpeget fra ordførerindlæggene at ansvarsområdet vedrørende arbejdspladser, den skal så selvfølgelig flyttes til Grønland, og det har også været ført igennem de seneste par år, og i dag er det sådan, at der nu er et samarbejdsudvalg som ser på, hvordan vi i fremtiden kan påtage os opgaven.
Men lovgivningen vil der selvfølgelig også følge noget økonomi, men det er ikke kun det, man regner også med at der måske skal udarbejdes 15 bekendtgørelser ud fra denne lovgivning her, og såfremt ansvarsområdet så bliver overtaget i Grønland, så skal loven have været gældende i 2-3 år, fordi vi først til den tid kan se, hvilke økonomi det også fører med sig.
Og der for vil vi så i forbindelse med overtagelsen af ansvarsområdet selvfølgelig forhandle med den danske regering, og det danske Folketing, og det er så den forhandling vi så skal føre. Og det vil så også først ske når Landstinget først har taget en principbeslutning om overtagelsen.
Men jeg siger tak til de bemærkninger der er kommet fra Landstingets medlemmer, og det jeg bemærker er, at flertallet ønsker, at det bliver Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, der skal udvalgsbehandle det, og jeg håber så selvfølgelig på, at man i udvalget kommer til forståelse med hinanden vedrørende det punkt man taler om.
Og jeg skal også nævne, at selvom jeg allerede har været inde på det før, at Arbejdsmiljørådet som før nævnt hører ind under den danske regering, og det er den danske regering der finansierer det, ligesom de også fastsætter beløbet til det. Og jeg skal også nævne, at det område der vedrører området selvfølgelig også sker i samarbejde med os, og jeg regner selvfølgelig også med, at opgaverne der vedrører dette område, selvfølgelig også vil ske på den bedst mulige måde.
Men der vil til stadighed ske yderligere lovgivning på området, for at servicere den grønlandske befolkning på den bedst mulige måde.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked, og den næste der får ordet er Ruth Heilmann fra Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Jeg er også glad for, at vi også allesammen er enige, selvom Kandidatforbundet måske er lidt betænkelige, og gerne vil vente, således at vi selv kan få noget op og stå. Men jeg synes at det er et godt skridt at tage, fordi det er en omfattende lovgivning, og når man undersøger det nærmere, så er det virkelig omfattende.
Og vores medarbejdere indenfor arbejdsmiljøområdet, de vil nu også få et redskab i form af en lovgivning, det synes jeg også er vigtigt at det sker, og såfremt vi skal komme over de mange arbejdsulykker i Grønland, så indeholder nærværende lovgivning jo også forbedringer, hvorfor vi ikke ønsker at man yderligere forhaler sagen. Denne lovgivning er af vigtighed for beskyttelsen af mennesket.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Ruth Heilmann. Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen og den næste er Anthon Frederiksen, men først Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Det er fordi Kandidatforbundet kom ind på, som jeg har svært ved at acceptere, da de blandt andet siger, at vi ikke kan blive ved med at acceptere, at vi indføre danske love uden at tilpasse dem til vores forhold i synderlig grad.
Og jeg skal lige præcisere, at nærværende lovgivning er blevet ændret i stor udstrækning, fordi de er et udførligt gennemført stykke arbejde, der er nok i alt ca. 200 sider det drejer sig om, og derfor har vi så også kommenteret de ting som vi prioritere, fordi det er en omfattende lovgivning, og fordi cirkulærerne også først bliver færdiggjort i løbet af 2003, og dem vil vi gerne vente på, hvorfor jeg er ked af, at denne lov som har stor betydning for Grønland, at Kandidatforbundet ikke vil gå ind for den, men jeg håber at de så vel ændre deres tilkendegivelse når vi udvalgsbehandler det.
Men i Atassut ligger vi vægt på, at man så også vil gå ind for det, fordi det er en lovgivning som er tilpasset grønlandske forhold.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen, og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Der er nogle trykfejl i forelæggelsen, og det burde man også være opmærksomme på, og så vidt jeg kan se, selvom Jakob har citeret rigtigt, så vil jeg også komme med nogle berigtigelser, og hvor det jo heller ikke er blevet tilpasset i synderlig grad til de grønlandske forhold.
Og Jakob har nok ikke været særlig
opmærksom på, hvad det var jeg sagde, men man skal også være opmærksom på at
Kandidatforbundet i princippet ikke har noget imod denne lovændring. Men det er
i løbet af disse år hvor vi nu er gået ind i det andet årtusinde og hvor vi nu
også snakker om selvstyre, så må vi selv i landstinget også udbygge vores
selvstændighed her i tinget og vores kompetence og også fordi det også vil være
et skridt mod selvstyret, at vi også fornyer vores lovgivning.
Jeg sagde, at vi i Kandidatforbundet
ikke kan blive ved med at accepterer at vi blot næsten efterligner danske love
uden at tilpasse dem synderligt, og det er det man på en eller anden måde bør
begrænse og det synes jeg heller ikke man kan være uenige i. Og jeg forstår at
landsstyremedlemmet for anliggender siger, at han så siger det at det også er
et mål i sig selv, at man gør det. Med hensyn til lovændringen og det
forskellige forslag der er og som vi ikke selv kan ændre og det er jo det vi er
blevet forklaret.
Der er en masse paragraffer, når vi
slår dem om, hvor der blandt andet står at arbejdsministeren kan udarbejde
nærmere regler for Grønland og det er ændring nr. 18 med hensyn til ' 34 og arbejdsministerens kompetence til at foretage
nogen bestemmelser. Det mest egnede ville være såfremt landsstyremedlemmet for
arbejdsmarked kunne foretage eller lave disse bestemmelser der står i stykke 2,
som skal tilføjes ' 49. Da er det arbejdsministeren der
kan få foretaget om det som kan være sundhedsfarligt og i 49A så står der, at
arbejdsministeren kan lave særlige bestemmelser og der kan der så også
foretages nogen bestemmelser hvor skolelægen skal komme med en tilkendegivelse
af om en elev er egnet til arbejdet.
Og i '53
så kan man også give tilskud til oplysningskampagner. Det er sikkert beløbet
der her er tale om. Men selve ved forelæggelsesnotatet står der ved de administrative
konsekvenser, hvor der står at de penge der bliver brugt til det grønlandske
samfund ikke vil kunne kompenseres fra den danske stat.
Og med hensyn til
arbejdspladsundersøgelse, så er de forskellige økonomiske konsekvenser, når man
så nævner, så står der blandt andet også at en undersøgelse af
arbejdspladsvurderingen, så skal man vurderer det ud fra
arbejdsmiljølovgivningen fra 1997, hvor der kommer en økonomisk
konsekvensberegninger for Grønland og det betyder så, at den vurdering som må være
sket forud for 1997 hvorefter man så regner med at der kommer et større
administrativt arbejde ved den videre vurdering. Og som før nævnt, så er
lovgivningen principielt skal have en stor indflydelse på samfundet og vi er
også sikre på, at det ville være positivt.
Men lad os endnu engang præciserer
fra Kandidatforbundets side, at vores selvbestemmelse bør have været større og
det er det vi efterlyser og jeg regner så også med at man også i udvalget kan
diskuterer det videre.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen,
den næste der får ordet er landsstyremedlemmet for sociale anliggender og
arbejdsmarked, tak.
Ole Dorph,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Til Anthon Frederiksens sidste
bemærkninger, skal jeg nævne at ansvaret selvfølgelig ligger hos den danske
regering, men jeg skal også nævne at det har pågået et stort samarbejde. Jeg
sagde også at en masse bekendtgørelser ville blive udarbejdet som følge af
nærværende forslag og vi vil så have stor indflydelse ved udarbejdelsen af
bekendtgørelserne og derfor sker det hele ikke fra Danmark, men som førnævnt så
vil vi ikke blive forbigået. Vi bliver inddraget i forbindelse med
udarbejdelsen af disse bekendtgørelser.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til landsstyremedlemmet
for sociale anliggende også er det Anthon Frederiksen, det skal være ganske
kort, da det er 3. gang, vær så god.
Anthon
Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Det er derfor at arbejdsministeren og landsstyremedlemmet
for sociale anliggender og arbejdsmarked af hans seneste udtalelser, at man
ikke kan komme udenom at vi bliver inddraget, det er derfor med hensyn til det,
at disse bliver præciseret i de nævnte paragraffer, hvor det er kun er
arbejdsministeren der kan udarbejde regelsæt ikke alene at man i forbindelse med udarbejdelsen af
bekendtgørelser og regelmæssig at i disse nævnte skal stå at det er landsstyret
i Grønland, som minimum fra Kandidatforbundet kræver, at de også bliver
inddraget i det videre arbejde, det er det vi ønsker.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Jeg har givet dispensation til at
landsstyremedlemmet for arbejdsmarked kan komme med en besvarelse, ganske kort.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale
Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Jeg kan også udtale at vi her i landstinget hvert eneste år godkender mange bekendtgørelser og regelsæt. Og bekendtgørelser bliver jo udarbejdet her og når der bliver udarbejdet bekendtgørelser, så er der faste parter der skal blive spurgt og hørt og efterfølgende udarbejder man bekendtgørelser, men så står der ikke hvem man har medtaget, det er blot en kutyme at man har faste partnere som man høre i forbindelse med bekendtgørelsesudarbejdelsen og det er det jeg vil præcisere.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarked og da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er det førstebehandling af beslutningsforslag nr. 73 færdig, hvor Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit støtter forslaget og Kandidatforbundet er imod. Sagen overgives til behandling i social og arbejdsmarkedsudvalget og udfra behov i udvalget. Så kan landstinget til lovudvalg også blive hørt.
Og dermed er punkt 73
færdigbehandlet.