Dagsordenens punkt 74-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, mandag den 30. september 2002, kl. 13.00
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen.
Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget er der alene tale om, at få rettet nogle beklagelige fejl i det forslag som blev vedtaget på Landstingets forårssamling. I det der i øvrigt henvises til bemærkninger til forslaget overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er det partierne og Kandidatforbundet og de enkelte medlemmer der kan komme med deres bemærkninger. Og så er det Siumuts ordfører, Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Og det er så forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen. Og Landsstyret fremsætter hermed, at man får rettet nogle beklagelige fejl, og uden særskilte bemærkninger går vi ind for forslaget fra Siumut.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Så er det Atassuts ordfører Naimanngitsoq Petersen, værsgo.
Naimángitsoq Petersen, ordfører, Atassut.
Tak. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning som blev godkendt her i foråret, så er der tale om to der skal rettes her i forelæggelsesnotatet, og på baggrund heraf har vi forståelse af dette fra Atassut og skal udtale, at ændringerne bliver behandlet i forbindelse med Kultur og Undervisningsudvalget for 2. behandlingen.
Og fra Atassut mener, at samtlige forordninger der trænger til at blive rettet skal rettes. Og her er der tale om en tilpasning til ændring af landstingsforordning om folkeskolen, og det skal forstås med hensyn til behovet.
Fra Atassut mene vi, at det er vigtigt, at få medtaget i landstingsforordningen, at børn og unge skal kunne tilbydes fritidsundervisning og deltagelse i fritidsaktiviteter. Det vil nemlig være til gavn for de unges vilje at gå videre og tage andre udfordringer i fremtiden.
I dag er det obligatorisk at have gennemgået folkeskolens adgangsklasser som springbræt til at tage en uddannelse også i de videre og højere uddannelser, og det er et krav, at kunne beherske andre sprog, når man skal kunne bestride en højere stilling i samfundet, og derfor er Atassut tilfreds med, at man fra nu af kunne tilbyde de unge disse muligheder.
Vi skal hermed meddele, at Atassut tilslutter sig til Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Lise Skifte Lennerts oplæg om, at foretage visse justeringer i bekendtgørelse vedr. fritidsaktiviteter i folkeskolen, og m.h.t. ovennævnte skal Atassut henstille, at punktet skal overgår til 2. behandling.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Tak. Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Olga Poulsen.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
På baggrund af den danske version ikke blevet medtaget i forordningen vedrørende folkeskolens pligt til at tilbyde fritidsundervisning til skolesøgende og ikke-skolesøgende børn og unge som vi tiltrådte i foråret er vi taknemmelige over Landsstyrets ændringsforslag
Med disse bemærkninger tiltræder vi ændringsforslaget, og videregiver sagen til udvalgets viderebehandling inden 2. behandlingen.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Tak. Så er det Mogens Kleist på vegne af Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Da vi i foråret behandlede forordningsforslaget vedrørende folkeskolen var der desværre ingen sammenhæng i den grønlandske og danske tekst i forordningsforslagets ' 18 stk. 4. Og med hensyn til Landsstyremedlemmets fremlæggelse, så er det til genopretning af denne fejl, skal vi fra Kandidatforbundet anbefale Landsstyret at de bestræber sig på at øge betjeningen i forbindelse med udfærdigelsen af forordninger, idet det jo er uacceptabelt, at man først senere fremkommer med rettelser.
Og vi skal fra Kandidatforbundet endvidere udtale vores fulde støtte til annulleringen af bekendtgørelsen nr. 14 af 29. maj 1995 vedrørende fritidsaktiviteter i folkeskolen forsøges rettet op ved nærværende forslag. Med disse korte bemærkninger skal vi udtale vores fulde støtte til Landsstyremedlemmets fremlæggelse. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er det Landsstyremedlemmet Lise Skifte Lennert, der kommer med en besvarelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Kandidatforbundet med hensyn til deres støtte til mit forslag om rettelse, det siger jeg tak for. Og jeg har lagt mærke til, at sagen overgives til Kultur- og Undervisningsudvalget inden 2. behandlingen. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Ja og således er punkt 74 færdigbehandlet, og inden 2. behandlingen overgår den til udvalgsbehandling i Kultur- og Undervisningsudvalget, og dette er blevet indstillet, og sagen videresendes så til udvalget, og dermed er vi færdig med punktet.
Det næste er punkt 13; Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i Hjemmet m.m. Og det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en forelæggelse.