|
Dagsordenens punkt 71-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11.
mødedag, onsdag den 9. oktober 2002
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Landsstyret fremsætter hermed forslag til landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd. Forslagets overordnede formål er at fremme ligestillingen af kvinder og mænd samt at modvirke forskelsbehandling på grund af køn.
Forslaget er udarbejdet efter oplæg fra Grønlands Ligestillingsråd. Forslaget har været i høring hos KANUKOKA, arbejdsmarkedets parter, kvindeorganisationer samt intern i centraladministrationen. Og de indkomne høringssvar er indarbejdet i relevant omfang.
Det har været vigtigt for Landsstyret, at oplægget til lov om ligestilling mellem kvinder og mænd er kommet fra Ligestillingsrådet, og Landsstyret vil benytte denne lejlighed for at takke Rådet for et inspirerende oplæg. Der har været mange drøftelser i Rådet samt dialog mellem Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Rådet i lovudarbejdelsesperioden. dette lovforslag er således udarbejdet i et meget tæt samarbejde med Ligestillingsrådet. Lovforslaget er endvidere et led i Landsstyrets arbejde for ligestilling, hvor arbejdet tager afsæt i nye værdier og temaer.
I de senere år er fokus blevet ændret til ikke alene at omhandle kvinder vilkår og rettigheder, men også omhandle kvinders og mænds rettigheder og muligheder, og herunder lige indflydelse på det demokratiske velfærdssamfund videre udvikling. Udgangspunktet for ligestillingsarbejdet er nu i højere grad kvinder og mænds ligeværd med henblik på at fremme lige indflydelse, lige vilkår og lige muligheder for begge køn.
Der kan derfor være behov for at iværksætte særlig tiltag fort at forebygge forskelsbehandling på grund af køn. Det må erkendes, at der fortsat eksisterer ulige stilling i Grønland, hvilket blandt andet er påvist i Ligestilling i Grønland - en undersøgelse af ligestilling i hjemmet, på arbejdspladsen, og i det offentlige liv - udarbejdet af HS-analyse i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd.
Der er især ulige stilling på følgende områder, nemlig kvinder i politik, kvinder i ledende stillinger samt fordelingen af opgaver i hjemmet. Lovforslaget er det første lovforslag om ligestilling af kvinder og mænd som fremsættes i Grønlands Landsting.
Der er i den danske lovgivning bestemmelse om ligestilling gældende for Grønland. Disse bestemmelser foreslås ophævet med vedtagelsen af dette lovforslag. Med henblik på at vurdere om lovgivningen efterleves er der foreslået bestemmelser om årlige indberetninger om ligestilling. Det er hensigten at disse indberetninger skal afgives i en form til statistik brug. I lovforslaget er medtaget offentlige forvaltninger og institutioner som indberetningspligtige.
Med henblik på efterkomme et ønske fra Grønlands Ligestillingsråd om, at også private virksomheder med over 10 ansatte skal være omfattet, agter Landsstyret at fremsætte ændringsforslag herom til 2. behandlingen af forslaget.
I lovforslaget fastsættes at det offentlige skal arbejde for ligestilling og skal indarbejde ligestilling i alt planlægning og forvaltning. Dette er ikke nytænkning på området, for det offentlige har altid været forpligtet til ikke at gøre forskel på borgere ud fra et princip om lige behandling.
For at der ikke skal herske tvivl om det offentliges forpligtigelser er der imidlertid udarbejdet en bestemmelse. Det foreslås som noget nyt, at der i udvalg og bestyrelser i offentlig regi, så vidt muligt skal være en sammensætning af halvdelen af hver køn. Mange høringsparter har givet udtryk for, at det bliver kønnet snarere end kvalifikationer som vil være bestemmende for udpegningen af medlemmer af udvalg og bestyrelser i offentlig regi. Dette er der taget højde for i lovforslaget, da den myndighed eller organisation der indstiller kan fravige bestemmelsen om at indstille både en mand og kvinde, hvis der foreligger særlige grunde, og dette skal i givet fald begrundes.
Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om beskæftigelse og løn som i det store og hele er en videreførsel af bestemmelserne af den danske lovgivning. Der er dog foretaget omformuleringer og sammenskrivninger, så bestemmelserne bliver lettere at overskue.
Forslaget indeholder derudover en bestemmelse om omvend bevisbyrde, således det ikke vil være den krænkede part der skal løfte bevisbyrden, men derimod modparten, der anklages for at have udøvet diskrimination. I lovforslaget er der taget hensyn til de forpligtigelse som Grønland har i forhold til Hjemmestyreloven ' 10, således at forslaget ikke er i strid med de internationale konventioner som er gældende for Grønland.
Specielt skal nævnes FN=s konvention af 18. december 1979 af afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som Danmark tiltrådte i 1983 også med myndighed for Grønland.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængernes ordførere, men først er det Siumuts ordfører, Ruth Heilmann, værsgo.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Vi har stor forståelse og tilslutte os fuldt ud til Landsstyrets forelæggelse til forslag til landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd. I Siumut ligger vi i vores formål vægt på, at der er lige muligheder i samfundet, og at dette også er gældende for kvinder og mænds arbejde i samfundet, ser vi som meget væsentligt.
Ligestilling omfatter også lige muligheder i uddannelsen - håndværkmæssigt og bolig uafhængig af løn og bosted. Ligestilling er en af demokratiets grundpiller med udgangspunkt i at alle mennesker er lige værd, og det er en af de væsentligste principper i vores Hjemmestyre.
Derfor er vi i Siumut glade for, at der i stedet for den danske lovgivnings bestemmelser om ligestilling der er gældende for Grønland nu for første gang vil have vores egen lovgivning. Dette vil vi i Siumut vurdere som en af tegnene på vores nænsomme vej til at blive selvstændige, en vilje indenfor Rigsfællesskabet.
Vi har i Siumut bemærket, at lovforslaget er udarbejdet og tilpasset til de internationale konventioner, også med hensyn til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination i mod kvinder som også har vigtighed for Grønland, og dette hilser vi som Siumut som hensigtsmæssigt.
Landsstyret erkender i deres forelæggelse, at der fortsat eksisterer ulige stilling i Grønland, hvilket er påvist i et arbejde udarbejdet af HS-analyse i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd. At der især er ulige stilling i politisk arbejde, kvinder i ledende stillinger samt fordeling af opgaver i hjemmet.
Vi har al mulig grund til at tilpasse vores opdragelsesform i forhold til samfundets krav, vi er nødt til at komme over, at kvinden alene skal bruges til opgaver i hjemmet. Mand og kvinde må hjælpes ad, og have begge ansvar for fordelingen af opgaver i hjemmet mellem husstanden og familien når man med udgangspunkt i hjemmet er vant til arbejdet, så mener vi i Siumut, at dette vil medføre en fælles forståelse i samfundet.
Vi er i Siumut glade for, at der er en vilje til at komme ulige stillingen i Grønland, og dette kan ses i rettigheder i forbindelse med fødsel og adaption, hvor der åbnes muligheder for mænd og her har vi i Siumut en vilje i fremtiden for at bane vej for en større ligestilling.
Med hensyn til, at det er kvinder der føder i samfundet ligger Siumut vægt på, at de i endnu større grad skal beskyttes. Vi mener i Siumut, at det er grundløs og en grim handling at arbejdspladser nogen gange under ansættelsesforhold eller ved ledende stillinger på grund af kvindens graviditet er tilbageholdende med at ansætte vedkommende.
Denne handling rammer kvinden og hendes familie meget skuffende, og skaber en unødig følelse af mistillid. Vi vil her fra Siumut igen minde om og kræve, at man stopper med sådanne handlinger. Det skaber glade i Siumut, at kvinder der har fået børn gives muligheder for at komme ind på uddannelsessteder i forhold til tidligere er blevet mere åbne. Vi mener, at det er fortrinligt, og derfor ønsker vi at Landsstyret skal have en større bevågenhed og gøre alvor af, at bane vej for brugen for brugen af decentrale uddannelser, også med hensyn til initiativet og gennemførelsen af en decentral uddannelse af pædagoger.
Vi føre også debat om mænds psykiske vilkår, hvordan problemerne her skal kulegraves. I tidligere år ved vi, at det især med kvinder er etableret og brugt krisecentre, men i Siumut mener vi, at der på dette område må være ligestilling mellem kvinder og mænd, da vi mener, og forventer det kan bane vejen for, at der igen igennem ligestillet arbejde kan undgå grundende til splittelser af familier.
Under Siumuts kvindeseminar var et af emnerne der blev undersøgt, forhold omkring kvinders ulige stilling, altså valgkamp til kommuner og Landstinget, udpegning af bestyrelsesmedlemmer til virksomheder og offentligtejede virksomheder - ikke mindst med hensyn til selskaberne. Dengang var en af de stærkeste anmodninger, da kvinder har lige kvalifikationer som mænd, at der på dette område skabes lige muligheder for kvinder.
Vi skal fra Siumut siges vores tilfredshed omkring udarbejdelsen af lovforslaget, ligesom dette komme belejligt til disse krav, og efter etableringen af Grønlands Ligestillingsråd, at det derfra er blevet meddelt, at den første opgave vil være udarbejdelsen af lovforslaget har vi fra Siumut fuldt med, og vi var fortrøstningsfulde med at det ville medføre en gennemførelse af et lovforslag, og derfor har vi i Siumut grund til at være tilfredse nu da det er ved at være gennemført. Vi vil fra Siumut rette en tak til alle der hengivent har deltaget i arbejdet.
Med disse bemærkninger kræver vi, at lovforslaget underkastes en grundig vurdering i Socialudvalget inden 2. behandlingen, og vi ønsker også at indrapporteringen i henhold til ' 3 bliver nøje vurderet i udvalget, fordi vi mener i Siumut, at de første rapporteringer ellers skulle ske den 1. marts 2003 eventuelt bliver udskudt et helt år, idet det er nødvendigt, at man nøje vurderer dem.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og den næste der får ordet Atassuts ordfører, værsgo Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Vi i Atassut har følgende korte bemærkning til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder.
Vi i Atassut har ikke store ord i forbindelse med forslaget, fordi vi i Atassut længe har haft i programmet, at der er ligestilling mellem mænd og kvinder i de offentlige arbejdspladser. Og den i forslaget omtalte har vi længe haft i vores politiske arbejde i Atassut hvorfor vi angående den nye del af forslaget, nemlig man i de offentlige udvalg og i formandspostfordelingerne skulle være ligelig fordeling, er i sig selv forvrænget, fordi vi i Atassut aldrig skelner mellem mænd og kvinder, når kvalifikationer er de afgørende.
Som det kan er vi det eneste parti, der har været repræsenteret i Folketinget af en kvinde, ligesom vi var det eneste, der har en kvinde i Landsstyreområdet for Økonomi. Alene dette er tegn på, at vi ikke skelner mellem kønnene. Det samme gælder, når udvalgsposter skal besættes, hvor vi aldrig skelner mellem kvinder og mænd, men tager vores afgørelse udfra kvalifikationerne.
Derfor er vi ikke enige i forslaget om ligelig fordeling af udvalgsposterne mellem kvinder og mænd. Man kunne risikere, at man på denne måde kunne komme til ud for nogle svagheder, og sådan som vi allerede har sagt betragter Atassut kvinder og mænd som ligeværdige, og derfor kan ikke være enig i, at ligevægt mellem kønnene skulle være afgørende.
Med disse bemærkninger udtrykker vi, at vi ikke kan støtte forslaget.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og den næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup, værsgo.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Formålet med dette lovforslag er at fremme en generel lige stilling mellem kvinder og mænd med udgangspunkt i at kvinder og mænd er lige værd. Det må bemærkes, at formålet harmonerer med Inuit Ataqatigiits principielle målsætninger, og vi ser frem til at loven vil blive en opløftning af disse.
Inuit Ataqatigiit ser med vigtighed, at kvinder og mænd trives ved at samarbejde, hjælpe hinanden og have samme ansvar. Vi vil tage del i arbejdet med det at have brug for hinanden og medbestemmelse i hjemmet, arbejdspladsen og i arbejdet som folkevalgte i ånden, for at grundlægge vores efterkommeres fremtid med respekt og fællesskab med hinanden som fællesmærker.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi har brug for en beslutning om de målsætninger der er i lovforslagets målsætninger. Inuit Ataqatigiit mener ligeledes, at vi som verdensborgere har forpligtigelse til at lovgive om området. Vi skal med disse bemærkninger henvise til Den Internationale Menneskerettighedskonvention om forbud mod kønsdiskrimination.
En anden der forpligter til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd er Verdenserklæringen om menneskerettigheder. Den erklærer, og jeg citerer AAlle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder, og enhver har krav på de rettigheder og friheder som nævnes i erklæringen uden forskelsbehandling af nogle art, herunder forskelsbehandling på grund af køn@, citat slut.
Vi er taknemmelige over, at Landsstyret i dag fremsætter lovforslaget som vi har set frem til. Lovforslaget om regelsæt til ligestilling af kvinder og mænd handler især som arbejdspladser, arbejdet samt arbejdet som folkevalgt.
Lovgivningen kommer nu til at sikre, at der ikke forekommer køndiskrimination i arbejdspladser, og dette ser Inuit Ataqatigiit med tilfredshed. Arbejdspladsen er overordentlig vigtigt for den enkelte. Arbejdsgiveres syn på den enkelte har stor indflydelse som kan have en glæde eller utryghed til følge. Derfor har man sat sig det mål om en regelsætning om kvinder og mænds ligeværdighed i arbejdspladsen.
I forslaget tales der kun om de offentlige ansatte. Inuit Ataqatigiit mener, at de privatejede virksomheder også medtages i loven. Når vi kan lovgive omkring arbejdsvilkår, arbejdsmiljø med mere samt at vi kan foretage lovindgreb mod sammenbrud af lønforhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere ser vi ikke nogen hindringer i, at lovgivningen om ligestilling for kvinder og mænd også omfatter de privatejede virksomheder.
Lovforslagets formål er blandt andet, at de offentlige forvaltninger og institutioner årligt indberetter om de har efterlevet deres fremme til ligestilling til Landsstyremedlemmet. Vi ønsker ligeledes, at indberetningspligten også omfatter de privatejede virksomheder.
Inuit Ataqatigiit vurderer, at ikrafttræden af indberetningen den 1. marts 2003 er alt for tidligt. Såfremt en ikrafttræden af loven pr. 1. januar 2002 godkendes bør arbejdspladserne have en større tidsmarginal til deres politik til fremme om deres ansattes ligestilling kan medtages. Derfor foreslår vi, at virksomhedernes indberetningspligt bliver gældende fra 1. marts 2004.
Der opvejes jævnligt om der er en ligestilling mellem kvinder og mænd i den politiske verden og i samfundet samt om en ligelig fordeling af opgaverne med udgangspunkt i om der en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de folkevalgte i Landstinget, kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne samt i bestyrelser og råd. Inuit Ataqatigiit ser, at der intet er i vejen for, at der opvejes om ligelige fordelinger, og vi har ingen andre forslag i stedet for disse.
Når dette realiseres er målet om en ligelig medindflydelse samt om medbestemmelse af vigtige samfundsanliggender på lige fod nået. Hvorfor skal vores mål så være, at der for så vidt er en ligelig fordeling af kvinder og måned ? Når dette sker, så kan tidspunkter, holdninger og en bred viden bruges til baggrund for beslutninger, og derigennem kan der sikres gode beslutningstagender.
Ved behandlingen af kvinder og mænds politiske arbejde skal vi erindre om nogle af de undersøgelsesresultater af de unges meninger om ligestilling i år 2000. Ved spørgsmålet til de unge om, hvordan det politiske arbejde ellers ville være, såfremt der var flere kvinder, der svarede gennemsnitlig ca. 65 % af de unge ville arbejdet være bedre - endda meget bedre.
Det er glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at der er som nyt foreslås, at der skal være en ligelig fordeling af kvinder og mænd i de forskellige udvalg og bestyrelser. Det var hvad Inuit Ataqatigiit foreslog under Landstingets efterårssamling år 2000.
I sit forelæggelsesnotat bemærker Landsstyremedlemmet, at der i høringerne om forslaget fremgår, at der er bekymring for, at en kønskvotering er afgørende fremfor kvalifikationer. Inuit Ataqatigiit mener, at der ikke er grund til bekymring for at dette sker. I Grønland er der mange dygtige mænd og kvinder som vi blot ikke har været opmærksomme på endnu. På den anden side, mener vi, at når man besætter pladserne på den måde vil medføre et skridt videre frem.
Når vi undersøger lovforslaget har vi en ting som vi er meget glade for, og det skal vi lige kommentere. Ligestillingsrådet har deltaget i stor udstrækning omkring .lovforslaget, og vi kan sågar sige, at i det meste af arbejdet har Rådet været førende på området. Det er en bestemmende arbejdsmetode, og selvom den der har arbejdet i Ligestillingsrådet har givet en melding om, at det ikke har været helt nemt, så erfarer vi, at selvom det har været anstrengende så har man lært meget. Og derfor kan vi heller ikke undlade fra Inuit Ataqatigiits side, at takke Ligestillingsrådet og formanden for det flotte arbejde.
Vi ved, at det man har lært fra hjemmet af, også har indflydelse på resten af livet uanset om det så er gode manerer eller dårlig opførelse. Såfremt ligestilling ikke blot skal være en floskel, så skal man arbejde i alle retninger, det mener vi i Inuit Ataqatigiit. Virksomhederne, vilkårene, og ikke kun det offentlige arbejde, det er ikke kun disse ting, der skal udvikles.
Vi må også huske på, at vi også må lægge vægt på ligestilling, hvor der så også kommer en særskilt plasus om det i loven, og vi skal også huske på at Vestnordens Råds bestemmelser som også før er blevet godkendt af det samlede Landsting, disse bestemmelser handler om familieliv, og at man skal bekæmpe vold i familierne, det handler om kvinders arbejdsvilkår, og det handler om den videre udvikling af kvinders engagering i det politiske liv.
Og det har allesammen det formål, at man tilstadighed udvikler ligestillingen mellem mænd og kvinder, og derfor ønsker vi, at Udvalget for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked behandler forslaget og vurderer det nærmere. Alle disse formål bør man fra samfundets side arbejde for, og såfremt Landstinget så også går ind for det, så vil det være spændende arbejdsopgaver.
Såfremt vi skal have gode resultater, så må man så også afgive midler til Rådet, hvorfor vi ønsker at Finansudvalget yderligere tager stilling til dette. Rådets arbejde skal også være mere smidigt, hvorfor Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked skal have ændret sin titel, således det så bliver til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Ligestilling.
Og inden punktet går videre til 2. behandling ønsker vi at det bliver behandlet i Udvalget for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er det Loritha Henriksen fra Kandidatforbundet, der nu får ordet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter at have vurderet forslaget til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder har vi i Kandidatforbundet kun at bemærke, at man finder det vigtigt, at mænd og kvinder ligestilles i samfundet uden skelen til kvalifikationer for at kunne bestride et givent job, idet der blandt andet i lovforslaget ligges op til, at i forbindelse med repræsentationer i udvalget og bestyrelser i videst muligt omfang skal være ligelig fordeling af mænd og kvinder.
Vi kan i Kandidatforbundet forestille os, at denne fordeling baseret alene på at man er mand eller kvinde kan have uheldige konsekvenser, da vi er bekendt med, at der i repræsentationerne i selskaber, udvalg med videre kan være flere egnede kvinder, at der i repræsentationer, udvalg med videre kan være flest egnede mænd, og vi må derfor spørge om, om køn alene skal være bestemmende for Borgerligt Ombud og ikke kvalifikationer, og om denne fremgangsmåde vil have en positiv effekt på samfundet.
I forbindelse med aktuelle besættelser af bestyrelsesposter tyder meget på, at kvinder ikke bliver udpeget. Eksempelvis i Grønlands største virksomhed Royal Greenland er der ikke en eneste kvinde i bestyrelsen, det vil sige, at dette betyder at kvinder ikke er egnede til at sidde i Royal Greenlands bestyrelse eller kan vi tillade os at spørge om kvinder bør blive mere synlige i samfundsrelevante fiskeriorganisationers bestyrelser, det værende i KNAPK, APK og lignende. Eller efter hvilke kriterier skal medlemmerne udpeges i f.eks. Landstingets udvalg vedrørende Fiskeri med videre ?
Når vi ser på Landstingets Råd og andre instanser, så kan vi se, at ingen kvinde sidder Landstingets Formandsskab. Og heller ej i vort lands vigtigste udvalg Finansudvalget er der ingen kvindelig repræsentant. Kun en enkelt kvinde er blevet valgt som suppleant og resten er således mænd.
Det er naturligvis borgerne der bestemmer hvem der bliver valgt ind i Landstinget, men til trods for, at der sidder kvinder i Landstinget bliver ingen kvinder valgt ind i råd og andre instanser, og det selvom der umiddelbart findes flere kvalificerede kvinder, og vi er derfor i Kandidatforbundet spændt på i hvor stor udstrækning denne lov kommer til at virke ikke mindst på baggrund af at det er lovens intention at kvinder og mænd bliver mere ligeligt repræsenteret i samfundsarbejdet. Og det er selvfølgeligt vælgerne der skal være medbestemmende når valg bliver aktuelt.
Det er spændende at se om kvinder bliver mere synlige i råd og bestyrelsesposter, og om mænd bliver mere synlige i andre instanser. Vi skal dog i Kandidatforbundet udtale, at vi fortsat finder det vigtigt, at repræsentanter bliver udpeget på baggrund af deres kvalifikationer og egnethed. Vi mener i Kandidatforbundet, at man i enhver henseende i bestræbelserne på en given opgave skal have forudsætninger i orden, også viden om den tildelte opgave angår, og at bør være fundamentet for tildeling af ansvar, idet kun hvis man har den nødvendige viden, så er man som regel bedre i stand til indfri den tildelte opgave.
Vi finder det vigtigt i Kandidatforbundet, at mænd og kvinder får samme løn, og specielt, at der opnås ligeløn for samme arbejde uden at det gøres til spørgsmål om man er mand eller kvinde.
Vi er i Kandidatforbundet bekendt med, at forskelsbehandling mellem mænd og kvinder eksisterer i samfundet. Og når vi alene ser på antallet af politisk engageret kvinder, antallet af folkevalgte i kommunerne og i Landstinget kan vi konstatere, at antallet af kvinder der bestrider Borgerlig Ombud er i mindretal, og at flest mænd arbejder som folkevalgte, og samme tendens eksisterer i de offentlige selskaber i den private sektor, og specielt inden for byggesektoren og ikke mindst i fordelingen af de hjemlige opgaver.
Vi er derfor i Kandidatforbundet tilfreds med, at man nu bestræber sig på at opnå mere ligestilling og at der åbnes mulighed for at der i samfundet sker større ligestilling. Med disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet anbefale, at sagen videresendes til relevant udvalg forinden 2. behandlingen.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Så er det Per Berthelsen, værsgo.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Tak. Vedrørende forslag til landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd har jeg kun korte bemærkninger fra mind side, fordi jeg må indrømme, at i min verden, så sker der ikke nogen uligstilling i min verden.
Men jeg kan godt se, at det alligevel eksisterer sådan en ulige stilling i Grønland, hvorfor jeg også ligger vægt på at deltage i bekæmpelsen af denne ulige stilling. Principielt er jeg af den overbevisning, at man på alle mulige måder efter bedste evne skal gøre sit for at både mænd og kvinder får lige mulighed for at øve indflydelse, ligesom de også får samme muligheder, men fra min side ligger jeg også stor vægt på, at man i lovgivningen skal bestræbe sig på at fremme samfundsforholdene, hvorfor jeg også ligger vægt på, at man udfra evner og egnethed, skal være udgangspunktet når man besætter forskellige poster.
Det er jo slet ikke min intention at synes, at det er fortrinligt, at det er personer man udpeget, i stedet for det man udpeger til, og fra min side, så skal jeg blo9t nævne, at jeg hilser lovforslaget velkommen, men også ligger vægt på, at der inden 2. behandlingen af den så bliver behandlet i et relevant udvalg, for på den måde nøje vurdering selve forslaget.
Og afslutningsvis skal jeg lige nævne, at jeg morer mig lidt over, og siger, at der står mænd og kvinder i stedet for kvinder og mænd. Jeg ved ikke om Atassut har gjort det med vilje, men det kunne være sjovt at høre, hvorfor de har vendt rækkefølgen.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse, værsgo Ole Dorph.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak. Først vil jeg udtrykke min glæde på vegne af Landsstyret, at alle tilslutter sig forslaget, men tiltrods herfor, skal jeg nævne, at jeg er lidt skuffet over at Atassut ikke støtter forslaget, men det vender jeg tilbage til på et lidt senere tidspunkt.
Men opgaven her som partierne og Kandidatforbundet var inde på, at arbejdet har pågået i flere år, og det har ikke været helt nemt at nå målet, og jeg siger også at Ligestillingsrådet har været stærkt involveret i dette arbejde, og dem har jeg så selvfølgelig også takket, og jeg håber så også på at de fortsætter deres arbejde på en lige så tilfredsstillende måde som hidtil.
Ved selve tilblivelsen af nærværende forslag, der har jeg allerede været inde på, at det har været et stort og omfangsrigt arbejde, de nærmeste naboer, nemlig de nordiske lande, de har været besøgt for at hente inspiration, for at finde ud af, hvordan de kører ligestillingsarbejdet, og hjemmestyrelandene har også været besøgt.
Og der har været holdt konferencer, og det har så resulteret i, at man nu har udarbejdet lovforslaget færdig, og der har rådet og Landsstyreområdet haft et tæt samarbejde med hinanden, hvor vi nu kan fremlægge produktet her overfor Landstinget, og jeg mærker, at der er tilfredshed med, at vi nu har fremsat lovforslaget.
Jeg bør nok ikke kommentere det yderligere, fordi jeg kan mærke, at der er en stor enighed, nemlig at mænd og kvinder, undskyld Per kvinder og mænd, er jo noget som vi har arbejdet på skal blive ligestillet, når lovforslaget har været 3. behandlet, så vil den danske lov , der er gældende for Grønland ikke længere være i kraft.
Og Siumuts ordfører har jeg også takket, og det er de forskellige problemer, som vi har været inde på, som vi skal have løst, og det er det der er det næste som så skal ske. Kvinders politiske stilling er i Grønland er jo ikke det største, selvom det er ved at videre udvikle sig.
Men medlemmerne i kommunalbestyrelserne og bygdebestyrelserne, der er kvinders andel ved at blive større og større, og derfor er man så der efterhånden ved at nå ligestilling. Men med hensyn til kvinder på topposter, der var flere ordførere inde på, at der ikke er særlig mange af dem, og tallene viser også at det er rigtigt nok, men vi må også sige, at der er sket store fremskridt de seneste år, og jeg er selv overbevist om, at der i det næstkommende år vil opleve, at flere og flere kvinder vil få topposter, således at vi så til den tid vil være langt bedre placeret end nu.
Ser vi på GU-eleverne nu, når der er 3 elever, så er 2 af disse kvindelige studerende, og fortsætter de deres studier, så er det et tegn på hvor langt kvinderne vil nå frem i fremtiden. Med hensyn til de bemærkninger der er med hensyn til barselshvile og adoption og jeg forstår godt, at man kommer ind på det, og det er netop et arbejde der skal behandles særskilt, og jeg er også overbevist om, at Landstinget vil tage en hensigtsmæssigt beslutning på området.
Og nogle var bekymrede at besættelsen af bestyrelsesposter og råd og nævn, og at man så blot ser på kønnet og ikke ser på kvalifikationer, men under Hjemmestyrets og kommunernes regi, så skal man indstille både en mand og en kvinde, så er det så kommunalbestyrelse eller Landsstyret, der så skal tage endelig stilling til det velvidende at det er selv arbejdsopgaven man ser på, hvorefter man så vælger den bedst egnede till posten.
Og med hensyn til Godmand Rasmussens bemærkninger, og at de så ikke støtter forslaget, jeg må måske spørge Godmand, hvorfor de ikke støtter forslaget ? Og jeg synes, at nærværende forslag, når vi snakker om besættelse af medlemmer af rå, nævn og bestyrelser, og det er det jeg forstår Godmand ikke støtter, men jeg regner med at selve forslaget vil Atassut gerne støtte, men jeg synes, at Atassut bør komme med en nærmere redegørelse om, hvorfor de ikke støtter forslaget.
Og jeg skal også takke Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz Narup, for deres støtte til forslaget, og vi håber på, at vi så også når loven træder i kraft, at den vil få en god indflydelse på samfundet, fordi når vi tager denne lov, så vil vi have ligelige forpligtigelser i samfundet.
Og det Asii Chemnitz Narup også var inde på, og som Ruth Heilmann fra Siumut også var inde på om årlige indberetning, og der kan jeg godt forstå, at der er en vis tilbageholdenhed med det, idet 1. marts 2003 og så indberetning til det, det er sådan, at indberetningsåret 2003, og det er så fra 2004, så skal man så have lave indberetning vedrørende året før 2003, og jeg tror, at det er det udvalget også skal vurdere nærmere, hvordan den skal formuleres klarere, såfremt den nuværende formulering er lidt uklar.
Og Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz Narup kom også ind på økonomien, og det skal jeg også lige kommentere, idet det er rigtigt, at Ligestillingsrådet i det seneste år, der har de også været ramt af besparelser. I 2002 blev der afsat 1,6 mio. kr. til Rådet og i 2001 blev det så nedsat til 1,2 mio. kr. og 2003 er det så foreslået indtil videre afsat 800.000 kr.
Og det er noget som man bør vurdere nærmere om det nu er tilstrækkeligt eller om man bør afsætte flere midler til det, og Finansudvalget kan jo inddrages i det, og jeg håber så på, at de så vil tænke positivt om det.
Og ligeledes fra Kandidatforbundets Loritha Henriksen, der vil jeg også gerne takke for de bemærkninger hun kom med, og man kommer også ind på, at det er et arbejde man bør fortsætte med, ligesom de bemærkninger der er faldet også selvfølgelig vil danne grundlag for udvalgets videre arbejde med det.
Men vedrørende landstingslov som forslaget nu drejer sig om, der kan vi se, at man ligesom tager ligestillingsrådet, og ligestilling af mænd og kvinder, det har relation til hinanden, men det næste punkt, vi så skal tage stilling til er landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.
Og jeg vil også gerne takke Per Berthelsen på vegne af Demokraterne for hans støtte, og jeg er også taknemmelig for hans støtte til nærværende forslag. Landsstyret er også klar til at komme til samråd i det videre arbejde med lovforslaget her, og i vil selvfølgelig være klar til at fremkomme med yderlige oplysninger overfor udvalget, såfremt det bliver ønsket.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og en af partiordførerne har bedt om at få ordet. Først er det Godmand Rasmussen, Atassut. Derefter Ruth Heilmann, men først Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Først til Landsstyremedlemmet om de ord han brugte, at jeg har udtalt mig om noget der kan misforstås, og her er det, at man kan have taget dette dagsordenspunkt og det næste, at man kan have blandet det sammen, og hvem som helst som kan undersøge det, kan se at de er adskilt. Her er det ligestilling af kvinder og mænd, og indenfor dette, så er det aflønningen, og at det så bliver udvalgsbehandlet.
Og med hensyn til menneskerettighederne, det finder vi ikke er relevant, og vi vil fastholde vores mening.
Og med hensyn til løsgængeren og de ord han brugte, det finder jeg lidt mærkeligt, fordi hvis vi også ser nogen administration som vi kan se i forbindelse med papirarbejdet, en hvilket som helst person kan ikke tvinges til at bruge et bestemt ord, for hvis vi siger to personer, så kan vi ikke se om der er tale om en mand eller en kvinde eller en kvinde og mænd, det kan ikke tvinges - i overskriften står der helt klart hvem det er, at det er manden og kvinden, om det er mand eller kvinde der er foran, om det er en overtrædelse loven, nej det er selvfølgelig ikke rigtigt, og jeg mener, at du blot vil bruge dette, som en floskel.
Vi fastholder vores mening, og det er baggrunden for det, og det skal vi udtale korrekt, at mand og kvindes ligestilling, så har vi overhovedet ikke nogen ulige stilling i Atassut for lang tid siden, for vi ved, at hvilke som barn der kommer bliver født med rettigheder, det kan være at jeg har nogle rettigheder, som kvinder ikke kan arbejde med. Og jeg kan selvfølgelig lære det, men det kan også være sådan, at hvis man finder ligestilling så vigtigt, at det også med i forelæggelsesnotatet, at hvis jeg efter at have været på sæljagt og så efter jeg så kommer hjem, så er det jo ligestilling, at det så er din tur til at tage på sælfangst.
Og når sådanne ting der sker udefra, at vi så skal efterligne dem i Grønland, det kan overhovedet ikke være tilfældet. Vi må erkende, at vi i det grønlandske samfund ikke har haft dette problem, fordi vi har kunne adskille mænd og kvinder, hvem som helst er vidende om dette. Når der sker et eller andet, at man blot tager det imod og kører videre, først der vil vi komme til at miste vores identitet. Gad vide hvor mange i Landstinget, vi skal holde med at efterligne det der sker ude i omverdenen. Jeg mener, at dette også bør kunne overvejes.
Jeg vil ikke særskilt komme med nogen bemærkninger til det der blev fremført, men jeg kan blot forstå, at vores metode er mere fremskreden i forhold til det. Vi har ikke set, at der er forskel mellem mænd og kvinder, det kan være, at nogen andre viste det, og Kandidatforbundet kom og præciserede dette meget klart.
Vi ved godt, at for ikke så lang tiden siden, så kunne kvinderne ikke engang vælges, men vi har overvundet alt dette for lang tid siden, og hvem som helst kan jo ikke komme tilbage til de gamle kendte forhold. Der er nogen der kvinder der har arbejdet over 38 år politisk, og jeg mener, at det blot kotume uanset om det er mand eller kvinde, og her kan jeg nævne Elisabeth Johansen, vi har ikke haft noget imod, at hun har arbejdet politisk uanset om vedkommende er mand eller kvinde.
Og i Landstinget og i kommunalbestyrelserne og blandt Atassut har vi haft nogle kvinder der har arbejdet over 30 år, det er blot på sin plads, det vil sige, at det er personens kvalifikation, så er det jo vælgeren der afgør hvem der skal vælges. Og i valgkampen ser vi også hvor mange kvinder der stiller op for vi kan jo ikke blot sige, at få dem adskilt blot fordi vi skal have en meget fin ligestilling, fordi man plejer at sige, hvilke svagheder det kan have, hvis vi skal starte en forening, og hvis vi skal i henhold til loven, så skal vi en ligelige udpegning, og forskellen kan starte.
To kvinder som er meget kvalificerede, det kan vi se, og eventuelt en mand som ellers har en svaghed, så vil loven tvinge os at sådan, at en person der allerede har svagheder skal arbejde ud fra samfundet, og hvilke resultat er det så i henhold til loven, fordi det kan ikke være sådan at menneskets frihed skal ikke ødelægges, vi skal respektere menneskets rettighed og menneskets vurdering.
I og med, at hvid vi fortsætter sådan med lovgivningen, så vil vi ikke gå i den rigtige retning, det vil være beklageligt, jeg skal her igen præcisere denne beslutning, at vi startede jo med ordet, at vi ikke vil komme med store ord i forbindelse med forslaget, fordi vi allerede er vidende om, hvor mænd og kvinder er placeret.
Et menneske er opdrættet, og en kvinde er mere svag i forbindelse med kræfterne i forhold til manden, og vi ser også noget vold, men der er også mænd der arbejder mere i hjemmet end kvinderne, og dem respekterer vi. Vi kan ikke tvinge en person ved at sige, at her er der den opgaver i dit hjem, og den udfører jeg i morgen. Det er en person i sin udvikling, og evnen de allerede har og hvilke store evner de har, og hvis vi påtvinger dem ovenfra om en forskelsbehandling, det finder jeg bekymrende.
Jeg respekterer, at folk i godt samarbejde kan arbejde sammen, både ægtepar og lignende, det er også korrekt, og det kan være, at der er nogle kvinder der i henhold til denne lovgivning, blot vil sige, at så må du vaske gulv den dag, og hvis det bliver tilfældet så vil man komme til at vente på hinanden.
Vi må respektere, at folk kan have et andet samarbejde. Vi kan ikke tvinge folk oppefra, og lovgive at du skal gøre sådan og sådan i hjemmet, fordi personen ved, hvilke opgave den allerede har, og de vi hvilke opgaver de kan løse. Men man kan ikke tvinge en person oppe fra, det er jeg overhovedet ikke enig i, og derfor er det meget magtpåliggende at sige til disse, at afslutningsvis så må jeg sige, og jeg finder det ikke vigtigt, at komme med nogle yderligere bemærkninger.
i ved godt hvilke grundlag forslaget her har, og at der allerede er forskelle mellem mænd og kvinder, og hvis man får det undersøgt det nøje og overvejet det, så kan man forstå, at der er forskel på mænd og kvinder, hvem som helst er jo vidende om dette.
Afslutningsvis skal jeg også udtale, og det er også til Per, at hvis jeg har overtrådt loven, så må jeg undskylde over for dig, blot fordi jeg har byttet om på 2 ord.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og
den næste taler er Siumuts ordfører, for 2. gang, Ruth Heilmann. Og forinden
dette, så skal jeg lige præcisere, at flertallet her i salen mener, at sagen
inden 2. behandling bliver behandlet i Udvalget for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked til en nøjere behandling. Ruth Heilmann, værsgo.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Jeg siger også tak til den velkomst Landsstyremedlemmet gav for vores bemærkninger, og er glad for, at flertallet er enig om, at støtte lovforslaget, o det er lidt ærgerligt, det som Atassut fremkom med.
Og i forbindelse med vore ordførerindlæg, så finder vi ligesom Inuit Ataqatigiit, at de tidsfrister i forbindelse med meddelelse om at disse bliver udsat 1 år, her er det rapportering, for når vi godkender loven nu, så træder den i kraft i maj måned, og så skal vi lave en lovgivning med tilbagevirkende kraft, så er det virksomhederne, direktoraterne, så skal vi kræve overfor virksomhederne og direktoraterne, at de skal komme med en meddelelse.
Vi mener ikke fra Siumut, at det er hensigtsmæssigt denne erklæring, og at den først i 2004 træder i kraft denne bestemmelse, det foreslår vi også.
Med hensyn til Godmand, så er det ellers nærliggende, at man vil kunne kommentere det, men her vil jeg blot erindre om, at ligestilling stadigvæk bliver behandlet i verdenssamfundet, også i nordiske lande, og i og med at Grønland kommer mere og mere ind i omverdenen, f.eks, har vi nogle FN-delegater, og at vi kommer ind i omverdenen, det er vi også vidende om, og vi ved, at børn og kvinder er dem der er de svageststillede, og her kan man ellers komme ud over disse problemer ved at lovgive om dette.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og den næste taler er Per Berthelsen. Og den næste er Loritha Henriksen, men først Per Berthelsen, værsgo.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Tak. Det bliver ganske kort, da et absolut flertal allerede er gået ind for det. Jeg undrer mig meget over, at han kan blive så vredladen over mine bemærkninger, og det jeg morede mig over var, at de havde blot byttet om på de to ord, og jeg havde så også troet at han også ville more sig over det, og når man så bliver vredladen på det, så er det fordi man føler sig ramt.
Men jeg skal heller ikke blande mig over, hvordan du vil sige det til din kone, men jeg synes at det er en meget gammeldags måde at reagere på, at jeg så selv fra min side så tager det som
en nedladende behandling af kvinder.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og inden den næste får ordet, så vil jeg gerne have at i behandler hinanden pænt.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Og jeg er også glad for, at der er så stor enighed i salen, fordi vi ved, at man i mange år har prøvet det mål vi nu er ved at nå, og jeg er ligeledes også helt enig i, at man udskyder ikrafttrædelsestidspunktet, men det er noget vi i større udstrækning og mere indgående kan behandle i udvalget, men vi er glade for, at vi så kan få udvalgets formand til at blive enig med vores forslag.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og den næste der får ordet er Godmand Rasmussen, og det skal være ganske kort da det er 3. gang, og afsluttende får Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender sine bemærkninger, men først Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Det bliver ganske kort. Som Ruth Heilmann var inde på, det er korrekt, at man også har behandlet det verdensomspændende. Jeg var allerede inde på, at vi ikke havde lyst tik at kommentere det yderligere, fordi vi kender forskellen mellem mænd og kvinder, og det vil jeg ikke blive ved med at gentage.
Men til Per vil jeg gerne sige, at der er ingen der er vredladen her. Det er sjældent jeg bliver vred, men jeg kan godt blive højrystet. Men når du siger, at det er nedladende overfor Atassut, så undrer jeg mig over, at du bruger det ord, fordi du har misforstået det, det er fordi vi respekterer kvinderne, og siger, at det er det vi siger, at i ved, at kvinder og mænd er ligestillet - er det at være nedladende overfor den ene gruppe frem for den anden vi siger, at vi levet på lige fod med hinanden, hvor er det så at det nedladende kommer ind ?
Og du siger også at det er en gammeldags måde at gøre det på, så siger jeg, at det heller ikke gør ondt når jeg kikker tilbage, en digter har sagt, at nogle af de moderne ting kan være forkerte, det kan være fejlagtig at inddrage alt det moderne.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og derefter Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup, men først Ole Dorph, værsgo.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Det bliver ganske kort. Jeg har allerede været inde på, at sagen her vil blive behandlet i Landstingets Udvalg for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked forinden 2. behandlingen her i salen.
Men efter at have sagt det, så må jeg også sige, at nærværende lovforslag ikke er blevet fremsat blot for at gøre ligesom de andre, men fordi der er et behov for en sådan lovgivning i Grønland, hvorfor vi nu har fremsat dette lovforslag. Nu er det blevet fremsat, der er det så, at når Landstinget så vedtager den, så vil det være et lovforslag som Landstinget har vedtaget, fordi vi nu dermed kan arbejde for en ligestilling.
Og vi har også et medansvar overfor verdenssamfundet, og vi må tilpasse forholdene, og det er også en del af den tilpasning der sker, nemlig at vi nu kan fremlægge nærværende lovforslag, hvorfor jeg håber, at et flertal vil gå ind for lovforslaget, og det er jeg glad for er sket.
Og jeg vil også blot håbe, at det vil få en positiv behandling i udvalget foruden for 2. behandlingen.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
å er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup for 2. gang.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
At vi ikke skal gøre det blot for at gøre det lige som alle andre det er rigtigt nok, men at de ikke vil gøre ligesom de andre, der har ligestillingsrådet så bestræbt sig på selv at arbejde med det, hvorfor man også ville arbejde for ligestilling indenfor familien.
Det vil sige, at der er 3 retninger som vi anser for at være ligeværdige, det er familielivet, vedrørende arbejdspladserne og det at være folkevalgt, de er alle 3 lige vigtige. Og der er ingen der har reageret på vores bemærkninger vedrørende det, hvorfor vi ellers ønsker, at Landsstyremedlemmet også lige reagere på det.
Inuit Ataqatigiit forstår godt hvorfor Ligestillingsrådet har bestræbt sig på det, fordi vi ved, at der også i dag også er store problemer indenfor familielivet, hvorfor vi i Landstinget har rejst os op for at støtte Vestnordens bestemmelser, hvor vi også har været med til at medtage kampen mod vold i hjemme, og vi ligger også vægt på, at man for alvor tager fat på disse problemstillinger.
Og det er også meget vigtigt, at man også arbejder for ligestilling inden for familielivet. Jeg skal blot igen lige understrege, at vi ligger vægt på disse områder, og når vi så skal lovgive i hjemmet, så skal vi ikke lade os bremse af hvilken lovgivning, der er gældende for andre lande, hvorfor jeg ønsker, at vi så vil være ekstra omhyggelige når vi behandler punktet i udvalget.
Selvfølgelig er vi i Inuit Ataqatigiit og i forbindelse med vores ordførerindlæg allerede været inde på hvilke ting vi prioritere, og i sagde, at mand og kvinde skal hjælpe hinanden, fordi man gensidig har brug for hinanden, og når vi siger det, så må man også tage det næste skridt, for såfremt at vores efterkommere skal opleve os for at være troværdige. Og at når vi så siger, at kvinder og mænd skal stå lige med hinanden og hjælpe hinanden på alle områder, også i kommunal bestyrelser og bygdebestyrelser, og derfor går vi også ind for, at når vi så pr. 1. januar 2003 skal til at besætte posterne i bestyrelser, nævn med mere, så skal vi så indstille en mand og en kvinde, og så er det Landsstyret der træffer den endelige afgørelse.
Og når indstiller disse to personer på lige fod med hinanden, så regner vi selvfølgelig med, at de har ligelige kvalifikationer, og vi tror slet ikke på at man vil indstille nogen der er mindre kvalificeret end den anden.
Men jeg bemærker, at Atassut også har påpeget, at de selv haft 2 fremtrædende kvinde, det er vi også glade for - vi har også været stolte ligesom jer, men det jeg undrer mig over, det er at i ligesom måske kun tænker på jer selv, i stedet for at tænke på lovforslaget som sådan. Fordi der ikke er problemer blandt jer, så er i måske ligeglade med resten af samfundet - sådanne tanker kan man ikke tænke, og sådan kan man ikke lovgive her i landet, fordi vi må se hele landet som en helhed, og vi skal også erkende, at ligestillingen af kvinder og mænd, og såfremt det skal fremmes, så må vi gøre noget ekstraordinært, og vi har taget det første skridt for at lovgive på området, hvorefter vi så vil komme til de efterfølgende ting som følger naturligt med i lovgivningen.
Og et menneske kan ikke dikteres til noget, og det er der heller ikke nogen der prøver på det. Men ved at stikke kursen på den vej som samfundet er ved at tage, det er det vi selvfølgelig skal tage stilling til. Kvinder og mænd er jo også med til at udvikle landet, og hvordan er det, at vi gerne vil have deres sameksistens og det er netop derfor, at vi glæder os frem til at få denne lovgivning på plads.
Og det blev blandt andet nævnt, at når der skal være valg, så er der mange kvinder der træder frem - når man siger der er mange, så er det ikke helt korrekt, det er ikke så mange i forhold til mændene, men til trods herfor så er der her i Landstinget og i kommunalbestyrelserne på vestkysten, at når der er 5 folkevalgte så er der 1 kvinde, det vil sige, at det er 20 % kvinder blandt de folkevalgte. Og vi mener i Inuit Ataqatigiit, at vi bør sætte den procentsats højere op.
Ved en gennemførelsen af nærværende lov til landstingslov, så kan vi så også yderligere bestræbes os på at nå det mål også i Inuit Ataqatigiit retningslinier står der også en passus om, at der skal være en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, og det er også helt på sin plads, at det så gør, så vil vælgerne også få bedre muligheder for at finde den bedst egnede som de gerne så vil vælge.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Som førnævnt skal punktet her blive behandlet i udvalget inden 2. behandlingen, og Landsstyremedlemmet sagde i sin besvarelse, at såfremt udvalget ønsker det, så er Landsstyret klar til at komme til samråd, og dermed også måske få stillet yderligere spørgsmål som udvalget ønsker at få svar på.
Men uden om partiordførerne har Daniel Skifte også bedt om at få ordet, værsgo.
Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.
Jeg føler at jeg bliver nødt til at komme op på talerstolen som Landstingsmedlem, og jeg håber på, at der vil være forståelse for, at jeg er Landstingsmedlem, jeg vil blot præcisere dette forhold, at i Landstingets stillingtagen nemlig i udvalg eller oprettelse af Ligestillingsråd, så har Atassut være med til at stemme for forslaget, og det er det jeg vil præcisere.
Og med hensyn til det Vestnordiske Samarbejdsråd, og det der blevet fremført i deres betænkning i forårssamlingen, så stemte Atassut også for dette. Og derfor er det korrekt, at det vi har nævnt og jeg skal også udtale, at selvom Kvindepartiet ikke har medlemsskab i Landstinget, så har de oprettet et parti, og det har Atassut hilst velkommen.
Og derfor vil jeg blot ønske, at når den bliver udvalgsbehandlet, at formanden i ansvarlighed, fremlægger når ud fra udvalgets stillingtagen, og det er blot det jeg vil præcisere.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og dermed inden sagen bliver 2. behandlet, at den bliver behandlet i Udvalget for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og dermed er behandlingen af punkt 71 færdig, da der ikke er flere der har bedt om ordet.
Og det næste er punkt 72; og det er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd, og det er 1. behandling,
Og her er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked der skal foreligge, værsgo.