Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 70-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

11. mødedag, onsdag den 9. oktober 2002

 

 

Dagsordenspunkt 70

 

 

Redegørelse om nye rammer for styring af Nukissiorfiit.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

 

 

Jørgen Wæver, Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Tak. Landsstyret skal hermed lægge op til en drøftelse af mulighederne for at omdanne Nukissiorfiit til aktieselskab. Til landstinget et omdelt en redegørelse om nye rammer for styring af Nukissiorfiit. Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed hvis ledelse refererer til landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur.

 

Nukissiorfiit varetager forsyningen med elektricitet, fjernvarme og vand i byer og bygder. Derudover har Nukissiorfiit el-, og gasmyndigheden, øver rådgivning samt i visse yderdistrikter entreprenør og installationsvirksom, har indkvartering og materiel udlejning.

Nukissiorfiit er en forsyningspligtig virksomhed, hvilket betyder at visse basale ydelser såsom el, vand og fjernvarme er til rådighed for alle til rimelige og overkommelige priser. Des uagtet at en række af de aktiviteter som Nukissiorfiit udfører er direkte tabsgivende. Nukissiorfiit sælger altså en varer som hos befolkningen anses som det mest naturlige i hverdagen og en varer som de moderne grad er afhængig af.

 

Bliver selskabsomdannelsen en realitet vil det fortsat være et krav, at tarifferne besluttes politisk. Dette skyldes hovedsageligt at el, vand og fjernvarme er et af forudsætningerne for at opretholde et moderne samfund, samt en forudsætning for at der i andre sektorer kan foregå en udvikling som kan skabe økonomisk vækst. Virksomhedens mål vil derfor stadig være i overensstemmelse med det politiske mål om at levere vand, el og fjernvarme til så lave tariffer som muligt.

 


En ændret rammestyring ved omdannelse til aktieselskab, vil betyde at Nukissiorfiit kan foretage den fornødne langtidsplanlægning, hvor finansieringen ikke er bundet på konkrete projekter. Ændret rammestyring betyder ligeledes øget fleksibilitet, således at fremrykning og udskydelse af projekter som følge af lokale forhold eller forhold der kræver hurtigt reaktion bliver mulig.

 

Planer, forsyningssikkerhed og offentligt serviceniveau vil fortsat være underkastet politisk bedømmelse og beslutning. Over en årrække er der arbejdet på en forbedring af rammerne for Nukissiorfiit, således af forsyningssikkerheden kan være acceptabel. De økonomiske rammer er genoprettet tilstrækkeligt til at der er tilvejebragt et godt fundament for rammestyret Nukissiorfiit.

Rammestyringen vil være vigtig for virksomheden der for at opfylde sine mål skal sørge for planlægningen over en længere tidshorisont ofte på 15 B 30 år. Det er endvidere af største betydning for de enkelte byer og bygder at virksomheden systematisk vedligeholder anlægsmassen.

 

I forbindelse med arbejdet om ændret styring af Nukissiorfiit har det været overvejet at rammestyre Nukissiorfiit således at Nukissiorfiits samlede drift og anlægsopgaver alene fremgår som en overordnet bevilling på finansloven. Dette vil imidlertid ikke løse nogen af de umiddelbare problemer som Nukissiorfiit oplever som nettostyret virksomhed. Nukissiorfiits evne til at leve op til forsyningssikkerheden er afhængig af en stabil planlægningshorisont over en længere periode end finanslovens opbygning.

 

Landsstyret ønsker at virksomheden gives optimale betingelser for at distribuere el, vand og fjernvarme, således at forsyningssikkerheden overfor befolkningen som minimum kan opretholdes på det nuværende høje niveau. Det er usikkert om nettostyring eller resultatsstyring vil kunne håndterer problemer i samme udstrækning og med samme fleksibilitet som aktieselskabsformen giver mulighed for.

 

Udgangspunktet for en omdannelse til et aktieselskab er god, fordi det økonomiske grundlag ikke kræver at gælden til hjemmestyret bliver indskudt som aktiekapital. For blot 3 år siden ville en omdannelse have betydet at landskassen skulle have afskrevet et betydeligt beløb på 13/13.

Følgende forhold vil umiddelbart kunne forbedres ved at omdanne Nukissiorfiit til aktieselskab:

For det første: klar adskillelse mellem politiske aktieselskabsretslige ansvar.


For det andet: klart defineret beslutningskompetence og ledelsesansvar gennem bestyrelse og direktion.

 

For det tredje: stabil planlægningshorisont på bygge og anlægsaktiviteter der er større end det er tilfældet i dag.

 

For det fjerde: større frihed til forretningsmæssige dispositioner.

 

Og endelig for det femte: beslutningsprocessen forenkles. 

 

Den overordnede politiske styring af området bibeholdes, da landsstyret udgøre selskabets generalforsamling og vælger selskabets bestyrelse. Landsstyret vil gennem tariffastsættelsen have et overordnet styringsredskab for selskabets overskud.

 

Forinden en eventuel selskabsdannelse skal der udarbejdes de nødvendige beslutningsgrundlag. En hensigtsmæssig rytme kunne være at beslutningsgrundlaget forelægges på samlingerne i 2003. Inden igangsættelsen af det videre forløb omkring en eventuel omdannelse til aktieselskab ønskes landstingets kommentarer, hvorfor jeg hermed vil overlade punktet til landstingets velvillige forhandling. Tak. 

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur og vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

Først er det Per Rosing-Petersen, Siumut.

Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.

Vi har i Siumut gennemgået og vurderet redegørelsen om nye rammer for styring af Nukissiorfiit og har følgende bemærkninger til indholdet.

 

I forbindelse med redegørelsen har udvalget fra boliger og infrastruktur sammen med finansudvalget lørdag 28. september fået forelagt redegørelsen i Nukissiorfiits hovedkontor med en efterfølgende god debat.

 


Vi vil benytte denne lejlighed og rette en tak til landsstyremedlemmet for at have givet os mulighed for at indsamle oplysninger og således for at have mulighed for at indhente svar på nogen spørgsmål. I bevidstheden om at drøftelsen af redegørelsen kan danne grundlag for en fremtidig beslutning har vi fra Siumut denne indledning.

 

I de seneste år flere af de hjemmestyreejede virksomheder blevet omdannet til aktieselskaber. Nogen af dem er Tele Greenland A/S, boligselskabet INI A/S og KNI A/S. Ud fra erfaringerne fra disse omdannelser til aktieselskaber skal vi fra Siumut at der forinden beslutning, hvis der med Nukissiorfiit også skal foretages sådan en beslutning, skal der foretages en omhyggelig og grundig vurdering.

 

Udgangspunktet til denne bemærkning ligger i at nærværende redegørelse er udarbejdet af Nukissiorfiit selv og derfor, hvis der i fremtiden skulle blive forelagt landstinget til beslutning, lægger vi i Siumut vægt på at en grundig og uvildig undersøgelse vil være vigtigt for enhver. Som det allerede er bekendt har vore erfaringer tydeligt vist, at der vil omdannelse til aktieselskaber, er der både fordele og ulemper, ikke mindst set fra samfundets side.  Hvis disse forhold skal underkastes en grundig kulegravning er det vores vurdering, at det er nødvendig at en grundig undersøgelse skal blive udarbejdet af en uden forhold til Nukissiorfiit.

 

Vi skal også her nævne et væsentligt punkt, at der i forbindelse med privatiseringen tages der udgangspunkt i flere af Grønlands Hjemmestyrets aktieselskaber og lignende virksomheder som Nukissiorfiit skal omdannes til aktieselskab, mener vi i Siumut, det som væsentligt, at det bliver 100% ejet af samfundet. Det skal forebygges det for samfundet helt nødvendige ikke bliver misbrugt af profitjægere.

 

Som nævnt er Nukissiorfiit placeret som højst uundværlig for samfundets betjening i en tid hvor det grønlandske folk lever i en moderne tid. Derfor er det helt principielt at kræve, at såfremt Nukissiorfiit skal omdannes til et aktieselskab at der på ingen måde ikke sker forringelse i tjenesten og ikke mindst kræve at det overfor samfundet, landskassen og for virksomhederne ikke bliver dyrere. Det mener vi i Siumut er meget centralt.

 


På grundlag af det er vi tilfredse med at man forinden vil sikre, hvis det skulle omdannes til et aktieselskab, at tariffernes stadig bliver besluttet politisk. For at sikre dette for fremtiden vil den gamle praksis som i dag praktiserer og har erfaringer for, blive brugt som prismæssig vægtskål, hvis det som et aktieselskab skulle fremsætte krav. Udover der for oven nævnte hører også som et af det væsentlige en vurdering af det nuværende ejendele, da det er disse som under omdannelse til et aktieselskab vil blive overdraget som aktieselskabets ejendele.

 

Vi mener i Siumut, at have en bevågenhed over en af argumenterne, hvor dybt det er her det drejer sig specielt om udsagnet om at der med det nuværende forhold ikke kan foretages planlægning flere år frem, fordi man er bundet af finansloven. Alligevel hvorledes man tør tro på af trods i flere år har drevet under disse forhold, at de så over en årrække har udarbejdet planer.

 

På trods af at Nukissiorfiit i deres redegørelse kan fremvise at den økonomiske situation kan blive bedre, har vi i Siumut bemærket at det ikke er så store, at de økonomiske fordele alene kan være et argument. Ovennævnte ønsker vi her at gentage, at det er af Siumuts opfattelse at de få ejendele, hvad det skal udarbejdes en utvetydig redegørelse til landstinget, hvordan disse i forbindelse med omdannelse til et aktieselskab skal indgå i omdannelsen.

 

Når vi har nævnt disse forhold er det også meget interessant at sikre hvordan det nye aktieselskab vil have en personalepolitik for sine ansatte og her specielt sikre, at det skal være de hjemmehørende ansatte. Også hvorledes de vil blive ændret i dag fra Nukissiorfiit med udgangspunkt i nuværende praksis betragtes som et problem af indkalde udenlandske specialister med grundlag i egen lønpolitik.

 

Vi lægger vægt på i Siumut, at disse forhold som vi i dag på tæt hold kan styre, skal sikres at de ikke bliver forringet. Til sidst skal vi med udgangspunkt i det ovennævnte fremhævelse endnu engang erindre om at det med udgangspunkt i alle vore erfaringer af fordele og ulemper  ved omdannelser til aktieselskaber, lægger vi vægt på i Siumut at nærværende undersøges grundigt.

 


Med disse bemærkninger fremsætter vi fra Siumut vores bemærkninger til redegørelsen og vi mener at arbejdet med omdannelse til et aktieselskab skal køre videre og derfor ønsker vi at de få nævnte efterlysninger bliver omfattet i den nærmere undersøgelse. Vi er jo bekendt med at nærværende er en redegørelse og ikke et beslutningsgrundlag. Vi vil i Siumut med spænding afvente de efterlyste oplysninger og vil som sædvanlig deltage med alvor i den kommende beslutning.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Per Rosing- Petersen og den næste er Godman Rasmussen, Atassut og næste Ole Lynge.

 

Godman Rasmussen, ordfører, Atassut

Efter at have undersøgt landsstyrets forslag vedrørende Nukissiorfiit har Atassut følgende bemærkninger:

 

Det har været Atassuts mål siden gammel tid, at hjemmestyreejede virksomheder skulle privatiseres eller drives som aktieselskaber. Vi ved godt alle sammen, at man indenfor anlægsområdet så bruger man jo mange midler både til renovering og vedligeholdelse. Det vil sige, at når man spreder det hele så giver det mulighed for at få vejret, og dermed også giver mulighed til bedre eftertænksomhed.

 

Vi ved jo alle sammen, at selvom det bliver til et aktieselskab så skal de tilstadighed tjene på samfundet og vi ser frem til det, at det bliver til et aktieselskab. Vi sagde i det forrige, at man bruger mange midler når virksomheden bliver så omfattende. Men når det så bliver til et aktieselskab så giver det lidt mere luft. Og Grønland er jo en af de steder i hele verden, som har mest energi til rådighed som ikke bliver udnyttet, og her tænker vi på vandløb med mere. Og der er stadigvæk en masse ting der til stadighed skal udvikles og Atassut ser frem til at det så sker, således at vore efterkommere kan drage nytte af det.

 

Med hensyn til når elpriserne er til at bære, så vil det også kunne betyde at priserne kan falde både for forbrugerne og virksomhederne. Og gennem vandkraftværket ved Buksefjorden, så har det betydet et langt mindre olieforbrug i Grønland. Og et formålene er nu at vi nu skal have en energiforsyningssted ved Qorlortorsuaq, og det bliver også spændende at se, hvad det så kan føre med sig. Men når det nu er begrænset af energiforsyningsstederne eller elværkerne kan fremstille så synes Atassut, at man skal være vågen for eventuelt brug af solenergi med mere.


Der er jo bygder i Grønland her og der er mange bygder ved dette langstrakte land og vi håber, at der så kan komme nogle realistiske beregninger på det.

 

Med disse bemærkninger støtter vi redegørelsen som vi er tilfredse med og ønsker god vind fremover.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Godman Rasmussen og den næste der får ordet er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis så skal Inuit Ataqatigiit understrege at en udvikling er overordentlig vigtig på baggrund af vort lands stilling med hensyn til handel og økonomi og på baggrund af vort lands mere og mere deltagelse i den globale frihandel samt på baggrund af vort lands interne forvaltning af produktion, forsyning, eksport med mere med udgangspunkt i samfundets ressourcer og byrder.

 

De talrige samfundsejede virksomheder i løbet af 1980=erne og 90=erne blev gjort til aktieselskaber kan følgende nævnes:

 

Kongelige Grønlandske Handel, KGH herunder forvaltning af fiskeindustrien, forvaltning af fiskefartøjer og eksport, intern forsyning af varer i vort land, transport, passagertransport med mere. Og så er der Grønlands Tekniske Organisation, GTO herunder forvaltning af televæsen, bygge-, og anlægsvirksomhed, forvaltning af kommunikation, trafik, teknik, boligbyggeri og vedligeholdelse med mere.

 

Efter den danske stats overdragelse af ansvaret for de ovennævnte virksomheder til hjemmestyret blev de fordelt mellem forskellige forvaltninger. Og de forvaltes stadigvæk generelt som samfundsejede virksomheder.

 


Inuit Ataqatigiit vurdere at de kan opdeles i to kategorier, nemlig det markeds og på den anden side de serviceorienterede virksomheder. Efter etableringer af disse virksomheder, kan det konstateres, at det befolkningens vilkår i samfundet som helhed påvirkes hurtigt  selvom flere eksempler ellers kan nævnes, kan man se forholdene i industrien, handelen samt forholdene i erhvervet i vort udstrakte kyst.

 

Ved fremlæggelse af kritiker af servicen af befolkningen af disse forvaltninger, har vi ved flere lejligheder haft debatter i landstinget om ønske om medbestemmelse og medindflydelse og vi har stået som handlingslammede. Ved flere lejligheder hvor prisforhøjelser har været på tale og på grund af de skiftende priser i handelen har vi her i salen for at undgå ringere vilkår for befolkningen måttet bevilge tilskud som vi ikke har kunnet stille en garanti gennem serviceaftalerne. Og det har sandelig været omfattende.

 

Inuit Ataqatigiit skal derfor bemærke at på grund af de begrænsninger samfundet kan bære økonomisk ved en generel forvaltning er en økonomisk selvbårenhed for nogle forvaltninger vanskellig. Erfaringerne har vist at visionerne omkring sådanne ændringer ikke bliver realiseret generelt for brugerne, nemlig medborgerne. Selvfølgelig må alle forvaltninger ikke vurderes sådan, da der er nogle der til dels efterkommer befolkningens krav om samfundsøkonomien og servicen. 

I nærværende oplæg fra landsstyret opfordres der til at Nukissiorfiit overgår til et aktieselskab. Dog ønsker landsstyret at virksomheden får de bedste vilkår til produktion af levering af el, vand og fjernvarme, og derved vil forbrugerne ifølge sætte deres lid til forsyningen.

 

Men på den anden side, så er det også i tvivl om, hvordan de gennem selvstændige virksomheder kan være lige så smidige som aktieselskaber. Inuit Ataqatigiit mener, at man på grund af denne tvivl ikke kan ske i den direkte omlægning.

 

Skal Nukissiorfiit være et aktieselskab og med hensyn til opfordringen til det, så må vi spørge landsstyret om hvilke forbedringer, der så kan være med hensyn til det som Nukissiorfiit driver. I redegørelsen kan vi at hjemmestyret, at såfremt vi skal sikre en energiforsyning, så vil det være nødvendigt med 60-70 mill. kr.  og det kunne være at de skal dække de manglende indtægter fra fiskeindustrien. Og det synes heller ikke forsvarligt, hvis private forbruger skal finansiere subsidieringen af fiskeindustrien gennem taksterne eller gennem en udregning af forsyningssikkerheden på grund af manglende tilskud. Omdannelsen af aktieselskab vil endvidere løse de fleste problemer og uhensigtsmæssigheder ved nettostyringen og derved forenkle de økonomiske og administrative relationer til hjemmestyret.

 


Den ønskede rammestyring opnås bedst i en kendt selskabsform. Et af de ting som Nukissiorfiit bliver bremset, det et er Nukissiorfiits mulighed for planlægning og gennemførelse af bygge og anlægsaktiviteter, der har man lukket af for en flerårig planlægningsperiode og når der så skal udarbejdes planer, så ved dem der skal foretage disse tilbud, hvor stor en økonomi der ligger bag. Og denne skævhed bør kunne rettes op på en anden måde, hvorfor vi stiller dette spørgsmål til landsstyret og ønsker en nærmere forklaring på det.

 

I Inuit Ataqatigiit kan vi godt forstå at Nukissiorfiit har behov for at der sker en rationalisering sted. I forbindelse med udarbejdelsen af finansloven og en udbygning af en ramme, der er der så ikke en mulighed for at finde nogen andre mulighed for serviceaftaler. Det bør der komme en nærmere redegørelse om.

 

Inuit Ataqatigiit anser det for af yderste vigtighed at samfundsejede virksomheder skal vurderes på en ensartet måde, således at hjemmestyrets virksomheder drives med samme mål, således at samfundet får den service på den bedst mulige måde.

 

Som et eksempel kan vi blot nævne boligselskabet INI A/S og den placering i dag, nødvendiggør og vurdere om landstinget virkelig har forladt ved at alle skal have lov til at yde deres indflydelse. Vi ved, at der er flere kommuner, der er blevet mere og mere utilfredse med den form for serviceorienterede virksomheder. De centrale administrationer, og at de så skal spredes til rundt omkring på kysten i byerne og det har været efterlyst af alle. INI A/S=s centraladministration ligger nu i Sisimiut. Hvordan kan vi forbedre deres service overfor borgerne? Hvordan kan vi sikre en god forsyning af byerne?

 

I dag kan vi se, at der sker en skævhed ved anlægs- eller fordelingen af anlægsopgaverne, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiits side ønsker og kræver, at man vurderer alle hjemmestyre-ejede virksomheder og det bedste vil være, såfremt virksomhederne, der drives efter forretningsmæssige principper, således at man afdækker dem på en slags 2-delt måde, således at vi også kan opnå en smidigere styring af disse virksomheder.

 

Derfor vil det også være på sin plads, såfremt Landstinget fik en samlet redegørelse i løbet af de næstkommende år og det ser ud til at ved at være hastende.


Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen om de nye rammer for styringen af Nukissiorfiit til efterretning.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og den næste, der får ordet er nu Mogens Kleist, Kandidatforbundets ordfører.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Energisektoren har haft stor indflydelse på udviklingen i vort land de sidste 50 år og vi kan trygt side, at forsyningen af energi, el, vand og varme er ting, som er blevet uundværlige i vores dagligdag.

 

Men vi skal samtidig indrømme, at udviklingen har haft stor indflydelse på miljøet, ikke alene inden for fremlæggelsen har udviklingen også haft stor indflydelse på udviklingen af bygder og byer.

 

Udviklingen kræver således, at man inden for energiområdet bliver nødsaget til at kigge fremad med kritiske øjne. Vi er jo klar over, at de naturgivne ressourcer i højere grad bliver udnyttet i forbindelse med produktionen af energi og varme på verdensplan.

 

Udstyret i energiproduktionen har ændret sig med årene og vi kan sige, at man i dag har erfaringer med udnyttelsen af de forskellige systemer i energiforsyningen. Vi alle bekendt med, at andre lande i højere grad udnytter naturgivne ressourcer i energiproduktionen og vi kan sige, at andre lande har høstet stor erfaring indenfor området.

 

Vi har her i vort land allerede erfaringer med udnyttelsen af vandkraft og vi kan vist roligt regne med, at denne form for energi vil blive udnyttet i højere grad end hidtil. Vi har fra landsstyreområderne fået tilsendt betydelige materialer om energisektorens placering i dag.

 

Disse forskellige materialer har en stor oplysningsværdi. En af de ting, vi har kunnet konstatere er materialet om, hvordan Nukissiorfiits drift kan ændres i forhold til i dag, og ikke mindst bliver det oplyst, hvilke flaskehalse, der er, som foranlediget af områdets tilhørsforhold til både Landsstyre og Landsting, at sektoren altså er et nettostyret virksomhed.

 


Det fremgår tydeligt i redegørelsen, hvor meget vi i Landstinget, som bevilger midler og kontrollerer, hæmmer virksomhedens drift og hvor stor en fordel det vil være for virksomheden, hvis den bliver drevet som et privat selskab.

 

Vi er naturligvis klar over, hvor stor betydning virksomheden har for vort land og det er, at vi betaler ens pris, uanset hvor i landet vi bor. Vi kan således konstatere, at denne form for solidaritet har stort fordel for hele samfundet.

 

Nukissiorfiit ser gerne, at det fremover bliver drevet som et selskab og vi skal i Kandidatforbundet udtale, at vi ikke har noget imod privateringen af virksomheden. Vi kan godt se, at virksomheden efter omdannelsen i forhold til i dag vil få større muligheder og fordele i forbindelse med moderniseringen.

 

Når den politiske styring bliver elimineret og virksomheden omdannes til et privat selskab, vil forudsætningerne blive bedre i forbindelse med prioriteringen og det regner vi med i Kandidatforbundet, idet personalet jo er dem, der kender bedst til de daglige behov i dag og virksomheden må præsentere overslag rundt om Landstinget, selv hvis de skal foretage små investeringer.

 

Vi skal derfor i Kandidatforbundet udtale, at tiden er inde til, at driften af virksomheden bliver modernisering. Vi håber ikke, at man ikke kommer til at efterligne driftsmetoden i andre grønlandske hjemmestyre-ejede virksomheder, at der ikke optages betydelige lån, da der ellers vil være stor risiko for, at samfundet rammes negativt.

 

Vi skal endvidere udtale i Kandidatforbundet, at vi er spændt på, hvilken prispolitik virksomheden vil indføre fremover. Vi skal samtidig hermed anbefale, at der foretages seriøse undersøgelser før en egentlig servicekontrakt bliver indgået. Vi håber ikke, at samfundet bliver ramt negativt i forbindelse med omdannelsen af virksomheden.

 

Vi er i dag fuldt ud klar over, at Nukissiorfiit foretager kortsigtede planlægninger, og at der på grund af direkte politisk styring opstår flaskehalse, selvom virksomheden forsøger at give byer og bygder den bedst mulige service og vi skal derfor i Kandidatforbundet udtale, at vi stoler på, at virksomheden bliver i stand til at indføre en bedre arbejdsproces i forhold til i dag.


Vi skal dog også udtale, at vi ikke gerne ser, at virksomheden lige som andre omdannede selskaber bliver umulig at kontrollere efter omdannelsen, underforstået at selskabet ikke bliver umuligt at kontrollere lige som det er tilfældet med andre selskaber og flere ved godt, hvilke selskaber jeg her hentyder til.

 

Med hensyn til energisektoren skal jeg udtale, at tiden er inde til at vi bliver bedre til at planlægge end tilfældet er i dag. Kun på den måde vil vi blive i stand til at reducere import af flydende brændstoffer.

 

Og Kandidatforbundet skal udtale, at vi i forbindelse med aktuel debat om vandkraftværker ikke skal glemme, at energisektoren har foretaget flere seriøse undersøgelser for at optimere servicen af borgerne og ikke mindst for at biliggøre driften af energisektoren.

 

Vi skal ligeledes udtale i Kandidatforbundet, at vi er spændte på at få præsenteret Nukissiorfiits fremtidige planer i det byggeri af vandkraftværker både i Qorlortorsuaq og ved Motzfeldts Sø bliver omtalt.

 

Med hensyn til disse skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at man ved en god planlægning realiserer opførelsesplanerne i Sydgrønland. Det siger vi på baggrund af spørgsmålet om, hvor meget Nukissiorfiit vil være i stand til selv at levere, så fordi vi gerne ser, at man først undersøger, hvor meget energisektoren selv kan investere og så ser vi gerne, at døren står på klem til hvilke selskaber, der må afgive tilbud.

 

I Udvalget for Trafik, Boliger og Energiforsyning blev vi under vores tur til Island gjort opmærksom på, at de på baggrund af deres store erfaringer har viljen til at opføre vandkraftværker. Med hensyn til planlægningen af yderligere opførelser af vandkraftværker i resten af landet, skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at der efter seriøse overvejelser må prioriteres,  ikke mindst af hensyn til, hvordan projekterne kan finansieres.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet endvidere udtale, at planerne af opførelse af et vandkraftværk i Tasersuaq-området ved Sisimiut, ikke må skrinlægges og man må ligeledes være åben for opførelsen af et vandkraftværk i Paakitsup Akulerarusersua ved Ilulissat.

 


Endvidere er vi i Kandidatforbundet interesseret i, at få oplyst hvordan det går med planerne for opførelse af et vandkraftværk i Amaangaaqs vandfald ved Tasiilaq. Udover det kan vi nævne andre planer for opførelse i Qapiarfiusap Sermia ved Maniitsioq, Iteriaa ved Paamiut og Qeqertarsuaq floden. Uden at nævne samtlige har vi altså planer om opførelsen af vandkraftværker ved ovennævnte steder i fremtiden.

 

En af de ting, vi også kan omtale her er i hvor høj grad vind og strøm kan udnyttes som energiformer. Vi er jo bekendt med, at strøm allerede bliver udnyttet visse steder og med hensyn til eventuel udnyttelse af vind som energimulighed ved vi jo, at vi har blæst og vind året rundt her i landet og endda meget kraftigt nogle steder. Derfor vil vi gerne spørge om, hvorfor man ikke har undersøgt disse alternative muligheder eller er der blevet foretaget undersøgelser?

 

Vi er ligeledes bekendt med i dag, at der er mangel på midler, selvom der er behov for udskiftning af maskiner i elværker i byer og bygder og behovet er fortsat stort.

 

Vi skal derfor i Kandidatforbundet udtale her til sidst, at der fortsat er mange ting, der kan nævnes, men at vi aktuelt kun omtaler nogle af mulighederne og at der fortsat er store mangler på Landsstyrets fremlæggelse i relation til omdannelse af Nukissiorfiit til næste år. Vi skal derfor fra Kandidatforbundet anbefale, at man ikke mindst må være åben for udtalelser både fra Landstinget og fra samfundets side.

 

Og med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver, Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.


Tak. Først til partierne og Kandidatforbundets ordførere, dem vil jeg rette en tak til. Jeg har lagt mærke til, at flertallet ønsker, at arbejdet med omdannelsen af selskaberne videreføres, men jeg har også lagt mærke til, at både partierne og Kandidatforbundet sætter forskellige spørgsmål og ønsker, at man i forbindelse med det videre undersøgelser, så nævnte de også noget, som de skal have afklaret. Og det vil jeg rette en tak til og da jeg har sagt dette, så vil jeg kommentere partiordførernes indlæg.

 

Fra Siumut, Per Rosing-Petersen, så ønsker han, at der sker et grundigt arbejde og vi ønsker også fra Landsstyrets side, at vi har en grundig undersøgelse og drift og det er så vores udgangspunkt og derfor med hensyn til den redegørelse, så bør den vurderes således, at det er Landsstyret vil vejre, hvordan luften er i Landstinget, således at vi ikke udfører et arbejde, som ikke kan bruges.

Men vi kan forstå, at de målsætninger, som vi gerne vil arbejde videre med, så støtter flertallet i Landstinget og derfor skal disse videreføres på en konkret og veludført måde. Og i forbindelse med det videre arbejde, så er det noget, som man kan være enig i, at det ikke bliver Nukissiorfiits egne beregninger, planlægninger, der skal danne udgangspunkt i arbejdet, men altså, at der bliver udarbejdet vurderinger af nogle uvildige instanser.

 

Og i det videre arbejde fra landsstyreområdet har vi også disse planer med. Jeg har også lagt mærke til, at selvom der er tale om en omdannelse af selskaber, så ønsker man fra Siumut, at denne virksomhed bliver 100% samfundsejet, dvs. at aktierne ikke bliver solgt til andre, private, det ønsker man fra Siumut.

 

I vores omdannelse af selskabet er det jo netop det, vi har taget udgangspunkt i vores omdannelse af virksomheden til et aktieselskab. Jeg har også lagt mærke til, at man fra Siumut med hensyn til servicen overfor borgerne og virksomhederne ikke bliver forringet, og at priserne ikke bliver forringet og det lægger man vægt på. Men man har så fra Siumut lagt mærke til, at de fremtidige pristariffer, uanset om det bliver til et aktieselskab i fremtiden, så er det jo noget, der skal tages beslutning om fra politisk hold og derfor så kan priserne stadig styres og det er det, som Landsstyret har udgangspunkt i det videre arbejde.

 


At ejendele, der har en værdi og men til hvilken værdi, det skal beregnes i forbindelse med omdannelsen af selskabsformen, så nævnte Siumut det også i den forbindelse. Der kan jeg udtale, at man i forbindelse med omdannelsen af selskabet og den metode, man vil bruge. Det er en metode, som vi allerede har brugt i forbindelse med oprettelsen af TELE Greenland A/S og den metode, man har brugt der, det er, at de ejendele, der er af værdi, så er noget, der kan betragtes som kapitalindskud af ejerne i forbindelse med omdannelsen af selskabet. Og derfor med hensyn til Nukissiorfiit og ejendele og dens værdi, det er noget, som Landskassen og samfundet er medejere af i forbindelse med omdannelsen af virksomheden.

 

En bedre planlægning med hensyn til anlæg. Det ønsker man også fra Siumuts ordfører. I dag må vi udtale, at ud fra de rammer, vi har, så gennemfører vi planlægningen i samarbejde med Nukissiorfiit på en god og langsigtet måde, men vores vurdering kan ske, så er det den bedst måde, at planlægningen først kan ske efter at den er blevet omdannet til et aktieselskab og det kan blive forbedret i forbindelse med anlægsopgaver og som bekendt, så med hensyn til den bedst mulige planlægning og den bedst mulige service. Det er så det, som vi har fundet som et af de vigtigste i Landsstyrets arbejde.

 

Og fra Siumut ønsker man med hensyn til, at personalet, at man skal have en personalepolitik og i den forbindelse, så skal jeg udtale, at selvom jeg ikke har den, så har Nukissiorfiit omdannet forbedring af deres personalepolitik og jeg vil gerne give tilsagn om, at den vil blive omdelt til samtlige landstingsmedlemmer og så fordi man kan indhente overvejelser derfra.

 

At lønningerne ikke stiger sådan umiddelbart i forbindelse med omdannelsen til aktieselskab, det er lige som det, som Siumuts ordfører også gerne ville udtale og i den redegørelse, der blev omdelt, så kan man også se, at man også fra Grønlands Hjemmestyre med hensyn til løn, politik, så vil Grønlands Hjemmestyre på vegne af ejerne lave en særskilt politik på området og når dette arbejde er færdigt, så vil den blive omdelt til samtlige hjemmestyre-ejede virksomheder i forbindelse med generalforsamlingen og dermed træde i kraft for disse virksomheder og dermed - uden at begrænse deres frihed og fleksible drift og med hensyn til lønninger og pensionsforhold, som er egnede og som kan be...s af samfundet. Det er det, man her vil lægge op til.

 

Og dermed med hensyn til det, som Siumuts ordfører har efterlyst, håber jeg hermed, at jeg her har fået dem besvaret. Og nu vil jeg så gå videre. Så er det Atassut på vegne - så er det Godmand Rasmussen på vegne af Atassut, så udtaler de deres tiltro fra Atassut med hensyn til energiforsyningen i fremtiden og denne tiltro vil vi også fra Landsstyret udarbejde, så den bliver til en realitet og det har vi også tiltro til.

 


Godmand Rasmussen kom også ind på, at vi ellers har et stort potentiale af energi, som vi kan udnytte her i Grønland, og at disse kan blive udnyttet i fremtiden og et er lige som det, de efterlyser. Og i den forbindelse, der kan vi bl.a. sige, at den 28. september - lørdag den 28. september var en del af udvalgsmedlemmerne til stede, så blev det jo redegjort, at med hensyn til planlægningen af vandkraftværksanlæg og en mere langsigtet planlægning, så regner vi med, at vi kan fremlægge en mere dækkende plan i 2003 og til den tid vil Landstinget selvfølgelig også have mulighed. Selvfølgelig ud fra prioritering og ud fra prioriteringsforslaget, at kunne foretage disse. Og fra Godmand Rasmussen kom han ind på tariffer, der er gældende fra forskellige steder og det må udtales, at det er korrekt, at som bekendt, så kom der elforsyning 2,20 kr for hele landet, men at man kan opnå denne el, så koster den meget forskelligt fra sted til sted og her i Nuuk, så koster en kilowatt energi 72 øre. Men samtlige borgere i Nuuk betaler 2,20 kr. og i Illoqqortoormiut, så koster samme en kilowatt 5,90 kr., men de betaler også 2,20 kr. I Kangaatsiaq koster den 3,34 kr. og disse betaler også 2,20 kr. og det samme er med hensyn til vandforsyningen, så f.eks. og 1.000 liter, som en bruger i Nuuk, så koster den 21,48, men at kunne fremdrive 1000 liter, så koster det 10,00 kr. fra Nukissiorfiit, men 1000 kr. i Qaanaaq også selvom den koster 21,48 kr., så koster den 214 kr. .....af 1000 kr. Og her er der tale om, hvilken  store variation, der er. Det er realistiske og faktiske priser. Og disse oplysninger blev tilført til landsmedlemmerne.

 

Fra Atassut ønsker man også, at man i forbindelse med energi, at man er mere opmærksom på alternative energiformer og det blev også sagt, at man er tilfreds med redegørelsen, og at man støtter den fra Atassut og denne støtte siger vi tak for.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge, så vurderer han, at virksomhederne må deles op i 2 forhold, nemlig et markedsorienteret virksomhed og serviceaftale-virksomheder og som sagt, at i forbindelse med omdannelsen af Nukissiorfiit til andre virksomheder, det er den metode, man har brugt i forbindelse med omdannelsen af TELE Greenland A/S. Det er mest velegnet til at kunne bruge i forbindele med omdannelsen af Nukissiorfiit og her er det forskellige ting, vi har tiltro til for en forbedret drift og jeg har godt nok nævnt flere, men andre er f.eks. en - ud fra en forbedret planlægning, så regner vi selvfølgelig med, at med hensyn til på langt sigt, at disse kan have indflydelse på tarifferne, og at det kan blive til en fordel for forbrugerne.

 


Og med hensyn til anlæg og den almindelige daglige drift i Nukissiorfiit er, så optager Nukissiorfiit lån fra Landskassen og disse bliver forrentet med 2,5%, men Landsstyret foreslår, at disse 7,5% bliver nedskrevet til 6% i finansloven, men selvfølgelig i forbindelse med omdannelsen af virksomheden, så vil man i fremtiden blive hørt, at hvis Landstinget vurderer, at Landskassen kan optage lån, som den kan tilbagebetale, hvis den bliver omdannet til et aktieselskab. Og vi har så undersøgt hvilke konsekvenser det kan have. I dag er 834 mio. kr., som Landskassen har optaget lån fra Landskassen pr. 1. januar og såfremt disse skal finansieres på en anden måde efter, at den er blevet omdannet til et aktieselskab og så er det med hensyn til renterne alene - området og den besparelse, der kan ske, så har Nukissiorfiit beregnet, at man vil have 7 mio. kroners besparelse, alene på renteområdet.Og dermed kan de betale mindre for renterne og det er sådanne forhold, der skal vurderes i fremtiden i Landstinget.

 

Og med hensyn til anlægsplanlægning og hvorfor man har peget på den metode, der blev påpeget her. Det blev der stillet spørgsmål om fra Inuit Ataqatigiit eller spurgt om, hvorfor man ikke har brugt andre metoder og i den forbindelse, det er ud fra den allerede glemte metode, så er det ud fra det mest velegnede, vi har fremsat denne redegørelse og derfor kan man have en tvistighed om, om den er mest hensigtsmæssig i forhold til den anden.

 

Men Landsstyrets oplæg her er, at man her igennem kan opnå rationalisering og bedre drift og det kan man opnå meget hurtigere i forbindelse med aktieselskabsomdannelsen. Fra Inuit Ataqatigiit har man sidestillet den med INI A/S og det vil jeg ikke kommentere mere uddybende.

 


Jeg mener, at Nukissiorfiit og INI A/S er meget vanskeligt at sammenligne, hvis man blot ser på deres opgaver og det kan man allerede se på det område. Med hensyn til forskellige A/S=er og hvor de er blevet placeret på kysten og man ønsker en mere ligelig fordeling. Det ønsker man fra Inuit Ataqatigiit og jeg vil blot udtale, at i forbindelse med, at Nukissiorfiit er placeret her i Nuuk og da landsstyrekoalitionen var anderledes, så fastholdt man, at den skal være placeret her i Nuuk fordi landsstyrekoalition dengang, at de i stedet for at leje kontorer, så var det landsstyrekoalitionen, der har ønsket at i stedet for at leje selv skal bygge deres egne kontorbygninger. Og derfor på vegne af Landsstyret med hensyn til Inuit Ataqatigiits ønske om, at en samlet redegørelse om alle Grønlands Hjemmestyre-ejede aktieselskaber, det vil jeg gerne tage til efterretning og vil lade dette ønske gå videre til andre landsstyreområder. Men jeg har lagt mærke til, at denne redegørelse om nye rammer for styring af Nukissiorfiit også blev taget til efterretning fra Inuit Ataqatigiits side.

 

Med hensyn til Kandidatforbundets ordførerindlæg. Det vil jeg sige tak til Mogens Kleist, fordi han også har lagt mærke til, at de har fået ret så megen papirer i forbindelse med redegørelsen om Nukissiorfiit og disse indeholder ret så mange oplysninger. Og vi tror fra Landsstyreområdets side, at de personer, som har den største viden også tager den bedst mulige beslutning og det er på baggrund deraf, vi her har ønsket, at der bliver omdelt så omfattende materialer som muligt.

 

Og fra Mogens Kleists side, at så kom han ind på fordelene af ensartet prispolitik og her blev det nævnt fra Kandidatforbundets side, at man fra Kandidatforbundet ikke har noget til hinder for, at den kan blive omdannet til et privat selskab, men det er ikke privaterisering, vi er ude efter fra Landsstyrets side, men at den bliver omdannet til aktieselskab. Det er det, vi er ude efter fra Landsstyrets side.

 

Jeg ved ikke om, hvilke aktieselskaber, vi ikke længere kan styre og hvad det er for nogen, som Mogens Kleist udtaler sig om, men jeg kan blot sige, at der er regler og ens lovgivning for samtlige aktieselskaber, og at styringen i princippet for alle disse er ens for Landsstyret, afhængig af hvilke opgaver de udfører. Og vi ved også alle sammen, at nogle virksomheder, der er nogle virksomhed, der er dygtigere end andre, og at andre har forbedrede vilkår til at have en forbedret drift.

 

Med hensyn til udbygning af vandkraftenergi, det blev der bl.a. spurgt om og efterlyst fra Kandidatforbundets ordførerindlæg. Jeg ærgrer mig lidt over, at Mogens Kleist, at selvom han ellers haft en indbydelse, ikke har haft mulighed for at kunne deltage i seminaret, lørdag den 28. september, fordi man også her fik store besvarelser på de spørgsmål, der blev nævnt. Og med hensyn til de planer, vi allerede har nævnt fra Landsstyret, så er det således, at man i løbet af 2003, så skal vi fremlægge et forslag om, hvordan vandkraftanlægget vil ske i de kommende 10 år og hvilke anlæg, der vil blive bygget og hvilken finansieringsform, der vil blive benyttet. Og det vil vi stille forslag om. Så er det Landstinget, der skal tage beslutninger herom.


Der blev også spurgt om, hvor langt man er nået med hensyn til opførelse i Tasiilaq. Der kan vi lige udtale, at man - på nuværende tidspunkt er i gang med opgaven og ud fra de oplysninger, vi har set, så er det lidt forud for planerne med hensyn til opførelse af dette vandkraftværk.

 

Afslutningsvis blev det fra Kandidatforbundet nævnt, at man fra Kandidatforbundet også støtter  Landsstyrets videre arbejde og derfor vil jeg sige tak til samtlige bemærkninger fra Kandidatforbundets ordfører, idet det også blev nævnt i forbindelse med det videre arbejde og de undersøgelser, at det også vil blive medtaget. Det er bemærkninger, der faldt. Tak.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og forinden næste ordfører siger noget, så vil jeg lige erindre, at denne sag, at man ikke skal tage en beslutning i denne sag og lige som Landsstyremedlemmet i sin forelæggelse sagde og forinden der sker en omdannelse til et aktieselskab, så skal man udarbejde de nødvendige beslutningsgrundlag og efterfølgende vil disse blive omdelt til det nye landsting.

 

Og jeg skal også lige erindre om, at Landstinget jo har godkendt, at vore møder stoppes kl. 18.00 og når vi tænker på dette forhold, så må vi udtale, at vi stadig har 5 dagsordenspunkter, som vi skal prøve på at nå inden kl. 18.00 og derfor med hensyn til de kommende ordførere, så vil jeg gerne opfordre dem til at de så vidt muligt udtaler sig kort.

 

Og den næste er Siumuts ordfører Per Rosing-Petersen, værsgo=.

 

Per Rosing-Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Det er mest for at takke til Landsstyremedlemmet, idet han har taget godt imod vores opfordring om de ting, der bør undersøges og en ting, vi ikke tog med også fordi han nævnte. Det er jeg glad for, det er ensprissystemet, såfremt det blev til et aktieselskab, at det så skal have en politisk styring. Det vil jeg gerne takke for.

 


Og derudover så er der en anden ting, som kan være interessant at høre, nemlig centraladministrationen, hvor man jo også har taget det op her i salen og i Siumut anser vi det for vigtigt, at man så undersøger om en eventuel placering uden for Nuuk, men ude på kysten. Det kan godt være, at det er ved at være lidt for sent med hensyn til Nukissiorfiit, idet man jo allerede er ved at byggemodne byggeriet i Nuuk.

 

Men med hensyn til vores debat her og de bemærkninger, der er kommet fra de andre partier bl.a. fra Kandidatforbundet, nemlig vandkraftværket. Det er ikke noget, vi kom ind på, fordi det vi primært skal have snakket om er en redegørelse for en omdannelse til et aktieselskab og når vi snakker om vandkraftværk m.m., så har vi allerede været inde på det under åbningsdebatten og derfor har vi så ikke medtaget dem her. Tak.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg vil også gerne sige tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Med hensyn til privatisering, det er jo - det var omdannelsen til et aktieselskab, vi tænkte på. Men det bliver også spændende at se, når det kommende landsting skal behandle denne omdannelse til et aktieselskab.

 

Jeg skal også lige nævne, at det var en dårlig planlægning, der gjorde, at jeg ikke kunne deltage under lørdagsmødet, men det var bare en dårlig planlægning, der var årsagen til det. Men Pilu eller Per Rosing-Petersen var inde på det. Det har noget med den store boligmangel. Nu er Nukissiorfiit i gang med en 2.500 kvadratmeter stort kontorhus. Hvorfor har man ikke tænkt på vestkystbyerne på et tidligere tidspunkt. Det kunne have været i Narsaq, Ilulissat eller i andre byer.

 

Det er sådanne forhold, der også har en medindflydelse på den store boligmangel. Det er sådanne forhold, man også skal tage med i betragtning, hvorfor vi må sige, at energiområdet, som jo er meget omfattende og de erfaringer, man allerede har i udlandet, dem bør man kunne udnytte i større udstrækning i Grønland. For i Island, så har man jo også vindkraft m.m. Det kunne være af interesse på længere sigt.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge for 2. gang.

 


Ole Lynge, ordførere, Inuit Ataqatigiit.

Det bliver ganske kort. Det jeg gerne vil nævne og præcisere fra Inuit Ataqatigiit, idet når man kører sådanne nogle punkter, så er der en masse ting, der skal undersøges for at kunne lave et beslutningsgrundlag og derfor vil der så til den tid siddende Landsting have det som arbejdsopgave at løse netop dette punkt.

 

Men fra Inuit Ataqatigiits side vil vi heller ikke undlade at nævne, at en del af de ting, vi ikke har nævnt med også vil have deres vægt. Såfremt vi beslutter os for en omdannelse til et aktieselskab, så er der jo også en ting, man nogen gange er i tvivl om, nemlig efter omdannelsen af et aktieselskab, når der så sker noget, som vi som folkevalgte ikke har mulighed for at blande os med i, så er aktieselskaberne som regel ikke glade for, at vi politikere også prøver på at blande os. Men selve styringen skal man også bestræbe sig på, at det også er tilpasset selve befolkningen og produktionen, der sker heroppe.

 

Og de politisk valgte, som nu sidder som Landstingsmedlemmer og valget af Landsstyret, det sker nogle gange, at det, - så er det meget vigtigt, at vi også ser på, hvordan styringsorganet skal være og bestyrelsessammensætningen skal være.

 

Såfremt vi omdanner det omtalte til et aktieselskab, så vil det bedste være, at det så køres efter forretningsmæssige principper. Vi ved, at man ikke er tilfredse, at de har nogle politiske bindinger, de skal gå efter, og at man så også besætter bestyrelsesposterne efter politisk overbevisning. Det er noget, vi må væk fra. Og såfremt man prøver på at sikre, at man ikke skal  hæve priserne, hvor er det så de forretningsmæssige principper? Det er også sådanne spørgsmål, vi også må vende tilbage til.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og for afsluttende bemærkninger - Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Forsyning.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Forsyning, Siumut.


Tak til indlægshaverne. Først med hensyn til hvor hovedkontoret og kunne have været. I den forbindelse, som Per Rosing-Petersen var inde på det, så er vi ved at være lidt sent på den, idet byggeriet allerede er påbegyndt.

 

Uanset hvem det er, der er Landsstyre, så må man også tage hensyn til medarbejderne, idet de jo også skal høres. Og Landsstyret har også hørt medarbejderne. Og det er så også ud fra det, men også ud fra, idet Nukissiorfiit i mange år har været lejere af kontorer eller administrationsbygninger og den administration, der nu er ved at blive opført, da mener man så, at den så vil have betalt sig efter en bestemt årrække. Men det at man nu bygger sin egen administration betyder ikke, at man blot, at man bare bygger det for bare for bygge en administration. Det er, at man vil væk fra lejemålet.

 

Men Mogens Kleist og jeg vil ikke kommentere, at der så har været en dårlig - eller dårlig kommunikation mellem os, men resten af udvalget kunne samles. Men det er også korrekt, som Ole Lynge var inde på, så er der en masse spørgsmål, vi skal vende tilbage til ved omdannelsen af et aktieselskab og såfremt man gør noget, som befolkningen ikke er tilfredse med. Men når vi ser på de forretninger, som Nukissiorfiit gør, det vil så primært være priserne, som befolkningen ikke vil være tilfredse med. Og uanset om det bliver omdannet til et aktieselskab, så er det målet, at der skal være nogle politiske beslutninger om prisfastsættelse m.m.

 

Når Inuit Ataqatigiits ordfører er jeg også enig i, at man ved dannelsen af et Landsstyre om, hvem der skal sidde i de forskellige bestyrelser, det skal ikke længere være ud fra politiske overbevisning. Det sidste Landsstyre, der blev dannet den 20.december havde heller ikke en aftale, der vedrører sådanne ting.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og uden om Inuit Ataqatigiits ordfører - Lars Sørensen har bedt om at få ordet. Værsgo=.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg regner med, at udvalget vil behandle, hvorfor jeg gerne vil opfordre til udvalget, at man i forbindelse med sådan en fornyelse, da må man på længere sigt også se på de økonomiske konsekvenser.

 


Bl.a. sagde Landsstyremedlemmet, at det er en smidigere løsning ved, at man så omdanner det til et aktieselskab. Men det vi nu har kendskab til med hensyn til INI A/S og det, vi ved nu er, at  efter at have sagt det, så er det sådanne helt andre forhold, selskabet nu drives i. Det er ikke en smidigere løsning, men har en langt mere kompleks administration struktur, de så har fået, uden at det så har betydet en rationalisering. Og det er derfor, at det bør nøje vurderes i udvalget og for som før nævnt, så er der ved en centralisering af sådanne ting, det får nogen konsekvenser, som befolkningen ikke uden videre kan gøre noget ved.

 

Og det betyder så, at servicen ikke bliver det bedste. Og jeg synes også, at man i udvalget også undersøger om der er andre muligheder end blot at omdanne det til et aktieselskab, fordi vi har jo allerede nogle aktieselskaber, som vi i udvalget også bør kunne vurdere. Og jeg skal også opfordre til, at efter at man har dannet INI A/S, at man så også ser på status, ligesom man også skal se på status, før det blev omdannet til et aktieselskab og her vil jeg gerne præcisere overfor Landsstyret, at jeg vil ikke vurdere det sådan, at det Landsting, som nu foretager en beslutning om, at Nukissiorfiit så bliver omdannet til et aktieselskab. Det er det næstkommende Landsting, der når de forskellige ting, der skal afdækkes er foretaget, så er det, det nye Landsting, der kan tage den endelige beslutning ud fra det red.....fordi Landstinget kan ikke tage en beslutning ud fra en redegørelse. Det er blot en sondering af terrænet.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Til sidste taler, der er der så henhold til vores forretningsorden, der er det korrekt, at denne redegørelse, det skal vi ikke tage en beslutning om og den kan heller ikke sendes videre til behandling i udvalget, men som Landsstyremedlemmet var inde på det, og såfremt man skal omdanne det til et aktieselskab, så vil det så blive forelagt over for Landstinget. Og den til den tid siddende Landsting kan så tage en beslutning om sagen.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for afsluttende bemærkninger, Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Forsyning, Siumut.


Jeg synes, at de ting, som jeg allerede har kommenteret, dem stiller Lars Sørensen op igen som et spørgsmål. Vi var allerede inde på, at det er en sondering af terrænet for at se hvilken kurs vi skal stile efter. Men man vil jo tage det op igen, således at det er til den tid siddende Landsting, skal tage en beslutning om det. Jeg synes ikke, at vi kan INI A/S som et eksempel. Vi kan selv tage Tele Greenland som et eksempel, idet priserne der er faldet i løbet af de sidste 10 år og det er jo også den virkning en omdannelse Nukissiorfiit kan få. Men det vi har stilet efter fra Landsstyrets side er nu noget. Der er sket en sondering sted og vi har så også taget nogle ting op, som vi bør kulegrave nærmere, hvorefter vi så vil vende tilbage til dem igen for at vurdere dem nærmere.

 

Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Og dermed er der ikke flere talere på listen og da sagen på et senere tidspunkt vil blive taget op igen af det Landsting, der til den tid vil være siddende, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af punkt 70.