Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 66-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

10. mødedag, mandag den 7. oktober 2002

 

 

 

Dagsordenspunkt 66

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.

(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

(1. behandling)

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til ændring af landstingslov om afgift på rejer.

 

Den nuværende rejeafgift model har eksisteret i nu snart 12 år, og det karakteristiske har været at afgiftsprocenten har været ændret mange gange af Landstinget i denne periode. Afgiften er en omsætningsafgift, og derfor opleves afgiften af rederierne som ekstra belastende når rejepriserne er lave, og virkningerne på rederiernes regnskaber har været markant, idet afgiften har kunne forvandle et overskud til et underskud.

 

Det var på denne baggrund at Landsstyret på forårssamlingen meldte ud med, at det var Landsstyrets ønske, at APK og Skattedirektoratet skulle fortsætte deres arbejde med henblik på at nå frem til en beregningsmodel der bevirker, at der først skal betales rejeafgift når rederierne har haft et overskud før skat af en vis størrelse.

 

Det er fortsat Landsstyrets opfattelse, at særbeskatningen af det havgående og producerende rejefiskeri skal bevares. Men særbeskatningen skal først finde sted når rederierne har en indtjening der kan begrunde en særskat oven i den almindelige indkomstskat. Det er disse tanker der afspejler i det ændringsforslag som Landsstyret nu fremlægger.

 

Forslaget indebærer, at rederierne ikke skal betale rejeafgift, hvis den gennemsnitlige salgspris pr. kg afgiftspligtige rejer ikke overstiger 19. kr. Tilgengæld må rederierne tåle, at skulle betale en høje flydende afgift når de gennemsnitlige salgspriser stiger. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er 19 kr. pr. kg, valgt fordi denne gennemsnitspris medfører overskud for rederierne, for visse lidt mindre og andre et større. Lavere gennemsnitspriser medfører derimod et underskud for visse rederier.

 

Det er allerede med de bestående bestemmelser ' 3 sikret, at rederierne ikke kan spekulere i prisfastsættelsen, ligesom Skattedirektoratet kontrollere dette. Jeg skal ikke gå i nærmere detaljer omkring den tekniske udformning af den glidende afgiftsskala, som er udførlig beskrevet i bemærkningerne til forslaget, men som eksempel blot oplyse, at en gennemsnitlig salgspris på 19,01 kr. vil udløse en afgift på 0,01 %. Men en gennemsnitlig 22 kr. vil udløse en afgift på 3 %.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til ændring af landstingslov om afgift på rejer til Landstingets behandling og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget det overgang til 2. behandlingen.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. De næste er partiernes ordførere. Først er det Simon Olsen fra Siumut.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget. Vi har med interesse med forslaget haft en grundig diskussion, ligeledes grundet de faldende eksportpriser på rejer i det forgangne år kan påføre vores erhverv endnu større problemer, og den allerede belastning minder os om, at vi skal være mere betænkelige.

 

Det er Siumuts opfattelse, at i vores stigende ønske og bestræbelser på, at vores erhverv såvidt muligt styrkes og bliver større, er det bekymrende at bevæge sig i negativ retning, som man ikke kan undgå at være betænkeligt over.

 

Det er Siumuts opfattelse, at Landsstyrets ændringsforslag om afgiften er højest interessant. Ikke mindst da det også er et klart budskab om, at private driftsmæssigt fortsat økonomisk skal kunne bære sig selv. Det er Siumuts opfattelse, at erhvervsfremmen på alle møde skal fremmes, og at vi i lang større grad bør skabe langt bedre muligheder for, at vi kan være bedre til det.

Vi har fra Siumut under 1. behandlingen af Finanslovsforslaget, ligeledes fra Finansudvalget, i henhold til formålsbudskabet for ændringen af afgiften krævet, at Landsstyret foretager en grundig analyse.

 

Til sidst skal vi fra Siumut opfordre udvalget til at være ekstra opmærksomme på, hvordan ordlyden i ' 4 stk. 2 skal være, da vi med hensyn til salg af rejer mener, at det nøjes må vurderes hvilke pris eller indeks der skal benyttes.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille det til behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Siumut. Og den næste er Godmand Rasmussen.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Først skal vi lige undskylde, at vi har teknisk uheld, hvorfor vi ikke har danske oversættelse af vores indlæg. Landsstyrets forslag om ændring af ændring af rejeafgiften, der har vi så følgende bemærkninger. Det interessante forslag har Atassut nøje undersøgt, og har så følgende bemærkninger.

 

Ud af Landsstyrets besvarelse står det klart, at afgiftsmåden har eksisteret i op til 12 år nu, men alle og enhver steder er det kotume, at man tilpasser dem, og såfremt det så ikke sker, så kan der ske nogle skævheder for de involverede.

 

Ved afgiftsbelægningen så er det meget vigtigt, at man så også kan sælge. Og såfremt rejepriserne er lave, så kommer det til at koste dyrt for dem der er involveret i det, og vi har været så højt oppe som 11 % i afgift, og det har så resulteret i, at der var en del fiskere, som desværre måtte stoppe deres fiskeri, og der har vi fra Atassuts side utallige gange brugt denne talerstol til at påpege det mange gange. Siden gamle tid så har vi grønlændere lagt vægt på at kunne drive vores erhverv uden der er nogen der skal holde nogen nede, og derfor er vi også positivt indstillet overfor dette forslag, og det så først skal ske når rejefiskerne har fået et overskud.

 

Vi ved at udenskærs fiskeri er meget meget fysisk krævende, og ikke alene familiemæssige forhold bliver også berørt, men også mange andre ting, og det har også eksisteret i mange år. Og derfor er de udenskærske fiskere som Atassut har stor respekt for,. fordi vi ved, at man har måtte ofre en masse ting, og vi har nu nået de dage, hvor vi privatisere, og nu das hjemmestyreejede virksomheder efterhånden bliver privatiseret, det er jo også noget vi også værdsætter.

 

Men såfremt vi skal pålægge alt for meget overfor de private, så ved vi, at det vil give meget store problemer. Vi ved også at der er en del virksomheder i Grønland som nu også er begyndt at tilpasse sig dagens forhold, og det er vi også stolte over i Atassut. Og såfremt flere kunne opnå det samme, så vil det skabe endnu mere tryghed i samfundet. Vi ved jo allesammen, at ved at kræve en masse af sig selv og gennem hårdt arbejde, så opnår man først, at være medejer af en udenskærs trawler, fordi pengene ikke kommer af sig selv.

 

Vi ved allesammen, at de også skaber økonomisk fremgang i nogle af kommunerne og det er netop det der er roden ved vores Hjemmestyre. Vi ved også, at nogle af partierne ellers ønsker langt større afgifter, men det er ligesom om, at man glemmer, at netop dette erhverv er meget følsomme overfor påvirkninger udefra, og er der en ting der går skæv, så kan det gå meget meget skævt og har man ikke en reservebeholdning, så kan det resultere i konkurser med mere.

 

Og såfremt rejeprisen er mere end 19 kr., så er vi tilfreds med, at man først der afgiftsbelægger dem, og den ordning er vi svært tilfredse med i Atassut. Vi ved, at der er en del unge der ellers gerne vil være udenskærs fiskere, men såfremt vi overbebyrder erhvervet, hvor er så den vilje der er for at komme ind i erhvervet, og derfor er det en af vores største ønsker i Atassut, at rejeprisen må stige i fremtiden. Såfremt det sker, så vil de få en meget meget positiv virkning for Grønland, og det er også på sin plads, at man også har ført høring hos flere relevante organisationer, og APK mener også, at det også har været positivt.

 

Og afslutningsvis skal vi udtrykke vores enighed i, at det bliver behandlet videre i Skatte-og Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits, Johan Lund Olsen.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er Inuit Ataqatigiits grundlæggende holdning, at de bredeste skuldre, og dermed de mest velbjergede i samfundet som solidarisk bør bære de største byrde i samfundshusholdningen. det er samtidig vores holdning, at vores rejeressourcer er en samfundsmæssig ejendom, som samfundet også har en legitim til at kræve lejebetaling for.

 

Netop derfor er det kun naturligt, at Inuit Ataqatigiit fortsat mener, at særbeskatningen af det havgående og producerende rejefiskeri via en rejeafgift bør bevares, fordi rederierne i princippet har fået gratis adkomst til denne rigdommens kilde, en rejebestand som ofte i dag kaldes for det røde guld.

 

I forhold til den nuværende rejeafgift model, foreslås det her, at rederierne fremover fortsat skal svare en afgift når den gennemsnitlige salgspris pr. kg. afgiftspligtige rejer overstiger 19 kr. samt at den flydende afgift derudover fastfryses idet øjeblik den gennemsnitlige salgspris når et loft på 45 kr og 50 øre. Inuit Ataqatigiit skal allerede på nuværende tidspunkt melde ud, at vi ikke kan sluge det forslag råt, og derfor skal gennemtygge dette først. Vi har med andre ord brug for, at vurdere de økonomiske analyser meget nøje samt ikke mindst, at finde ud af den nærmere baggrund til at indekset er fastsat til at starte ved en gennemsnitlig salgspris på 19. kr.

 

Det er derfor vores håb, at man forinden 2. behandlingen af forslaget i Skatte- og Afgiftsudvalget gennempløjer og meget nøje undersøger samtlige detaljer omkring den del af forslaget samt udover og i særdeleshed dykker ned i og sikrer sig imod krumspring ved prisfastsættelsen i spekulations øjemed.

 

Til trods for, at Landsstyret oplyser, at det allerede er sikret igennem den bestående bestemmelse i ' 3, og der dermed ikke kan spekuleres i dette synes dette påkrævet, da vi jo alle er bekendte med, at nogle af disse trawlerrederier opererer med salgsselskaber uden for landet grænser, og dermed har datterselskaber omkring.

 

Nogle selskaber og rederier driver ligeledes ud over rejefiskeriet andet fiskeri efter andre arter, så som hellefisk, krabbefiskeri samt torskefiskeri, som gør at der kan være regnskabsmæssig faldgrupper der gør det nærmest umuligt at klart at adskille rejeindtjeningen fra anden indtjening fra øvrig fiskeri og dermed er der en indbygget ugennemsigtighed.

 

Forinden vi kan støtte op om forslaget til en ny rejeafgiftmodel er det derfor efter vores opfattelse nødvendigt med en meget nøje undersøgelser. Inuit Ataqatigiit er derudover også betænkeligt ved at foreslå, at det direkte i lovteksten skal fremgå, at den gennemsnitlige salgspris er fastsat til lige 19. kr. pr. kg. Vi finder det mest rigtige ville have været, at såfremt man valgte en sådan løsning, at denne prisfastsættelse finder sted i forbindelse m ed behandlingen af den årlige Finanslov, for dermed at gøre det muligt, at tage højde for eventuelle andre produktionsomkostninger som også kan have indvirkning på prisfastsættelsen.

 

Vi ønsker derfor, at dette særligt undersøges, og sidestilles i forhold til vores nuværende nemmere og mere simplere beregningsningsmetode, idet vi har en forventning om, at høringssvarene ligeledes udleveres til Skatte- og Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen henviser vi således til vores bemærkninger.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Landsstyrets initiativ for at finde endnu mere smidigere afgiftsmåder, således at afgifterne ikke får negativ indflydelse på driften er vi i Kandidatforbundet tilfredse med. Det bliver gentagne gange udtalt, at i løbet af det sidste år, at den udenskærske rejeflåde har økonomiske vanskeligheder, og flåden har vanskeligheder med at betale rejeafgiften. Her er der specielt tale om vanskeligheder foranlediget af verdensmarkedspriserne.

 

Det er yderligere blevet udtalt i løbet af det sidste år, at rejepriserne har været konstant faldende, og ikke mindst at priserne er raslet i løbet af de sidste måneder, således af kiloprisen gennemsnitlig aktuelt ligger på under 19 kr. Vi kan derfor i Kandidatforbundet udmærket forstå begrundelserne for at ændre på rejeafgiften, så man fremover betaler afgiften på baggrund af indhandlingspriserne på verdensmarkedet uden at ændre på lovgivningen.

 

Konsekvensen ved, at man begynder at afgiftsstørrelsen igennem loven bliver så en mere smidig afgiftsmetode. Vi finder det vigtigt i Kandidatforbundet at hvis rejepriserne bliver bedre igen, så er der ingen grund til at afgiftens størrelse på 3 % bliver fastholdt. Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at der også bør sættes en loft på afgiftsstørrelsen. På den måde vil man indføre en mere smidigere afgiftsmetode.

 

Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at sagen sendes videre til Landstingets Skatte- og afgiftsudvalget inden 2. behandlingen,

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. Jeg siger tak til besvarelserne, og jeg har lagt mærke til at flertallet fuldt ud støtter dette forslag, men Inuit Ataqatigiit ikke på nuværende tidspunkt ikke vil gå ind for det. Og efter at have sagt dette, og med hensyn til Siumuts ordførerindlæg, med hensyn til, at man skal være ekstra opmærksomme på ordlyden i ' 4 stk. 2, og at den skal nøje behandles i udvalget, og jeg regner med at udvalget vil tage dette som en opgave til sig og behandle det, og at vi i Landsstyret også er åbne for at vi kan blive kaldt til samråd.

 

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit skal vi udtale, at det der blev nævnt her, hvad man skal sikre for at der ikke laves nogen spekulation, og her kom de også ind på, og nævnte noget at f.eks. at andre selskaber udover rejefiskeriet også kan udføre andet fiskeri efter hellefisk, krabbefiskeri og torskefiskeri, her skal vi præcisere, at grundlaget for at finde den gennemsnitlige pris er det på baggrund af en gennemsnitlig verdensmarkedspris på eksportrejer, det vil sige, at så skal man fra selskaberne meddele til Skattedirektoratet om hvilke priser man har fået i forbindelse med den seneste tids indhandling, og på baggrund deraf, så finder man den gennemsnitlige pris.

 

Derfor mener vi, at man herigennem har prøvet på at sikre, at man ikke kan spekulere i en mindre pris sådan uden videre og kan sælge til alt og andre - for at undgå dette har man prøvet på at sikre, at forinden disse bliver solgt ud og den pris der bruges er den gennemsnitlige pris der skal findes.

 

Jeg mener, at det der blev nævnt derudover, vil også blive behandlet i udvalget, men jeg har lagt mærke til at et flertal støtter forslaget fuldt ud og dem takker jeg for. Og som bekendt er det udenskærske rejefiskeri på grund af den meget lave rejepris nogen af dem er placeret på et område, hvor der kan være grund til katastrofe, og ikke blot de seneste år, men vi finder det meget nødvendigt fra Landsstyrets side, at selvfølgelig hvis afgiften skal effektueres, så skal der sker en afgiftsbeskatning på baggrund af fortjeneste eller overskud.

 

Og vi kan så regne med at den kan blive realiseret, og det siger vi tak for fra Landsstyrets side, og ønsker at den bliver nøje behandlet i udvalget. Tak.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja. Og Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen har markeret sig

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Jeg vil blot komme med en rettelse til Landsstyremedlemmet og Økonomi, partiernes og Kandidatforbundets fremlæggelse, og hvis vi skal henholde os til dem, så lød det meget klart fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, at med hensyn til ' 4 og stk. 2., at man skal sætte spørgsmålstegn ved ordlyden, og det er så essensen af hele forslaget.

 

Og derfor siger Landsstyremedlemmet, at, når hun sagde, at et absolut her støtter det her fremlagte fra Landsstyret. Jeg kommer lige med en rettelse til det, fordi Siumuts ordførerindlæg, der sagde man helt klart, og jeg vil lige citere, hvis mødelederen kan gå ind for det. Til sidst skal vi fra Siumut opfordre udvalget til at være ekstra opmærksomme på, hvordan ordlyden i ' 4 stk. 2 skal være, da vi med hensyn til salg af rejer mener, at det nøje må vurderes, hvilke pris eller indeks der skal benyttes, citat slut.

 

Dette kan ikke misforstås, og den harmonerer også med det som vi har fremført fra Inuit Ataqatigiits side, og derfor vil jeg blot gentage, at Landsstyremedlemmet ikke helt korrekt sagde, at et absolut flertal her støtter Landsstyrets forslag.

 

Og jeg vil ikke undlade, at bemærke følgende, at vi ønsker at man i udvalget nøje får undersøgt om hvordan man kan sikre sig mod krumspring ved prisfastsættelsen spekulations øjemed, og det er så den gennemsnitlige salgspris til 19 kr., at den kan misbruges, det er det vi ønsker, at man skal være opmærksom på, fordi vi er vidende om, at der er flere trawlerrederier, også vores eget samfundsejet virksomhed har mange datterselskaber i udlandet det vil sige salgsdatterselskaber, og mange andre virksomheder i udladet, at disse selskaber og disse datter- og salgsselskaber, at man ved at bruge disse, at den gennemsnitlige pris der bliver nævnt i ' 4 stk,. 2 i gåseøjne ”kan få den nedbragt”.

 

Derfor mener jeg, at det der bliver foreslået i ' 4 stk. 2 meget nøje skal undersøges, som sagt er vores samfundsejede Royal Greenlands A/S har også udenlandske afdelinger, og når vi ser på trawlerrederier der er i drift i Grønlands, så er der også andre der er placeret tilsvarende.

 

Vi kan komme med et eksempel, Polar Seafood, Greenland A/S, hvis man blot ser på dette selskab, og efter oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så har Polar Seafood Greenland 8 afdelinger i andre lande, d.v.s. Danmark, Canada, England, Italien, Norge, Sverige, Færøerne og Rusland, og derudover har den associeret selskaber med andre lande, så har den både her og i Grønland i alt 17 selskaber, det vil sige, at Polar Seafood har i alt associeret selskaber som Polar Seafood er medejere af, så har den 17 selskaber både her i landet og i Grønland.

 

Det er derfor vi mener, og ønsker, at denne bestemmelse i ' 4 stk. 2, og det foreslået at den meget nøje bliver undersøgt fra udvalgets side, fordi man kan jo igennem en masse selskaber fastlægge at den gennemsnitlige salgspris bliver formindsket, og det er man fuldt ud vidende om, og man behøver ikke engang at være professor for at få undersøgt dette. Idet disse oplysninger som vi har fået kan fås fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, dem kan hvem som helst få, om hvordan selskaberne er sammensat, og om hvordan strukturen i selskaberne er, og derfor har de også muligheder, og vi har også allerede set, hvor dygtige disse selskabet er blandt andet med hensyn til, at de lader være med at betale forfaldne skatteindtægter.

 

I løbet af det seneste år, og de oplysninger der er givet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er åbent for alle, så kan man konstatere, at disse trawlerselskaber især private er meget dygtige med hensyn til dette, nemlig at de så vidt muligt udsætter betaling af deres skattebetalinger. Og i og med, at de er så dygtige på dette områder, så er der også grund til at sætte spørgsmålstegn ved her som foreslået, at lige så snart den kommer lige under 19 kr., så kan selskaberne få sat prisen ned, som f.eks. den gennemsnitlige indhandlingspris, som er blevet fastsat til 19 kr. pr. kg, at selskaberne via deres egne selskaber kan få dem placeret til at være 18,99 kr., og dermed lade være med at betale afgift.

 

Derfor skal alt dette meget nøje undersøges i Afgifts- og Skatteudvalget.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og forinden næste ordfører, så har jeg lagt mærke til at partierne og Kandidatforbundets ordfører, og Landsstyret i sin konkluderende besvarelse, så er der ikke noget til hindring for, at den bliver behandlet i berørte udvalg, nemlig Afgifts- og Skatteudvalget. Og det er så den indstilling der kommer.

 

Og den næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling, værsgo.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Inuit Ataqatigiits ordfører citerede også Siumuts ordfører og sagde, at Siumut ikke støttede Landsstyremedlemmets forslag. Det er ikke sådan jeg konkluderer det.

 

Med hensyn til ' 4 stk. 2 der beder man om at undersøge det nærmere, og det har jeg allerede også sagt, og jeg anmoder også om, at det også bliver behandlet i Skatte- og Afgiftsudvalget, hvilket jeg er fuldstændigt enig i, og jeg forklarede også, at grænsen på 19 kr. og at man for at sikre sig imod spekulationen, at vi så også finder ud af en måde at gøre det på.

 

Og Johan Lund Olsen kom ind på, at Polar Seafood har en masse datterselskaber, og dermed kan prøve på at spekulere. Men jeg må nævne, at med hensyn til afgiften, så kan man ikke tage udgangspunkt i et selskab, det er alle eksportførende selskaber og det er deres gennemsnitspris der skal være udgangspunktet, og bemærker man at der er nogle der har for lav en gennemsnitspris, så er det Skattedirektoratets opgave at undersøge om der har fundet en spekulation sted. Så vil det så betyde en overtrædelse af Skattelovgivningen, som Skattedirektoratet selvfølgelig skal forfølge.

 

Og her vil jeg gerne præcisere, at Skatteudvalget selvfølgelig skal være med til at sikre at man ikke misbruger de bestemmelser der er i Skattelovgivningen. Og vi ved jo også at netop dette forhold, at da vi begyndte at snakke om det her i foråret, og da Inuit Ataqatigiit allerede har været inde på det på et tidligere tidspunkt, der ønsker vi heller ikke, at selskabernes skal mistænkeliggøres. Vel og mærke de selskaber der har så stor en betydning i Grønland, de skal ikke mistænkeliggøres. Og derfor skal beregningsgrundlag et være alsidigt, det har vi prøvet at sikre.

 

Og jeg skal også præcisere overfor Inuit Ataqatigiit, at man er dygtige til at undlade at betale skatter og afgifter, og jeg skal præcisere, at Skattedirektoratet ikke har sådanne sager igang, fordi skatter og afgifter bliver betalt, og det skal jeg også præcisere her fra talerstolen.

 

Og jeg er også glad for, at der er god støtte omkring forslaget her, således at det kan gå videre i selve behandlings rækkefølgen.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det Johan Lund Olsen for 3. gang, Inuit Ataqatigiits ordfører, værsgo Johan. Og det skal være ganske kort da det er 3. gang.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er jo sådan, at Landsstyremedlemmet for Skatter, der også kom med det, der må jeg også berigtige mig selv eller berigtige hende. Fordi det er de oplysninger vi har fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der er 7 trawlerrederier, inklusive Royal Greenland, så er der Nanoq Traw med meget mere i 1999 og 2002, og det er oplysninger der er tilgængelige for allesammen, og ud fra dem så har Istrawl i 1999 udsat skattebetaling for 16,6 mio. kr., og det blev forhøjet til mere end 20 mio. kr., og Polar Seafood i 2000 udsat skat for 62 mio,. kr., næst år i 2000 fik udsat skattebetaling på 69,3 mio kr., og Kajak Trawl i 1999 26,7 mio. kr., der har man så skattebetalingen af disse penge. Og i 2000 var beløbet steget til 24,7 mio. kr.

 

Og det er de oplysninger man har som Skattedirektoratet også allerede har og som før nævnt, så er oplysninger hentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

Og jeg vil heller ikke undlade at bemærke, idet vi har bemærket, at i forbindelse med høringen, så er det kun APK der har været tilfreds med forslaget, og det skal man heller ikke undre sig over.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Men det er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer, som vi diskutere, og det skal jeg lige minde om.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en yderligere besvarelse, værsgo.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen, du sagde, at du rettede mig, men jeg kan ikke tage dem, fordi du snakkede uden om. her kom jeg ind på, at vi i Skattedirektoratet, at vi ikke har nogen sager der vedrører at man har gjort noget ud over regler om skat, men at man kan udsætte skattebetalingen i henhold til lovgivningen, f.eks. i forbindelse med nyanskaffelser af ny trawler, så kan man få udsat skattebetalingen, og det er den mulighed de har, og denne skattebetalingsudsættelse er også gældende i andre selskaber.

 

Det vil dig ved at bruge disse givne muligheder, så har du gjort det, og derfor har vi ikke nogen opgaver i Skattedirektoratet, der skal forfølges. Derfor mener jeg, at vi her må passe på, at vi ikke skal gøre denne sag mere spændende end det er tilfældet, for man bør jo have en drift indenfor lovgivningen.

 

Og med hensyn til udsættelse af skattebetalingen, så er der allerede blevet lavet nogle stramninger på det område, og derfor så har Landstinget den beslutning vedrørende skattebetalingsudsættelsen, og derfor da den ikke har nogen direkte sammenhæng med dette punkt, så er mine bemærkninger sluttet her.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet, og så er det Mikael Petersen ud over Siumuts ordførerrække.

 

Mikael Petersen, Siumut.

Jeg har fundet det nødvendigt, at kommer og sige noget, fordi det vi diskuterede lige før, nemlig punkt 65, der var ændring af landstingslov om indkomstskat, at den blandt andet har sammenhæng med den debat der er i gang nu, selvom den ikke har direkte, da der jo er tale om en anden lov, men det er det vedrørende selskaberne, og her skal vi præcisere, at vi har set alt dette under et i vores vurdering i Siumut.

 

Og med hensyn til det første ændringsforslag punkt 65 omkring at man undgår dobbeltbeskatning både i Grønland og i Danmark, og i det videre skridt der skal tages, så blev det foreslået, at selskaber f.eks, hjemmehørende i Grønland, og hvis de har nogle selskaber i Danmark, at udbyttet af deres danske selskaber skal ikke beskattes direkte, det vil sige, at forskellige selskaber i Grønland som f.eks. har med fiskerierhervet at gøre, der er flere, som IA’s ordfører også kom ind på, som har flere selskaber i Danmark, og det samme har vores samfundsejet selskab Royal Greenland, og det skal vi undlade at bemærke.

 

Og denne sag er kommet ind sådan, at i og med at vi fik selskabernes beskatningsfrit til udbytte fra deres danske selskaber, og at hvis de kører lidt forkert i Grønland, at de så ikke skal beskattes. Og det er så det, vi gerne vil have undersøgt altså sammenhængen mellem dette, således at man med hensyn til den internationale verdensmarkedspris om man skal tage udgangspunkt i dette eller man skal bruge de indhandlingspriser vi altid fokuserer på i Grønlands, det er dette der skal vurderes.

 

Det er også korrekt, at det er produkter, hvor man får indtjening af det er samfundets eje, og det vil være hensigtsmæssigt at disse bliver beskattet. Det er alt dette der skal vurderes, derfor kan man ikke sige, at man har taget skattelovgivningen udformning, men den får den rette udformning når Skatte- og Afgiftsudvalget har behandlet sagen

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og sidste ordfører er Johan Lund Olsen, nej det er Maliinannguaq Markussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er med hensyn til det der står blandt andet i bemærkninger, at det kun er 1 der er kommet af besvarelserne i høringerne, at det kun er APK, der har tilsluttet sig. De andre man har hørt, der er der ingen forslag på, hvad de har udtalt sig om.

 

Og derfor med hensyn til en sådan ordning, at de bliver afgiftspligtige når prisen kommer 19 kr. og det forslag der, så bør man også medtage om administrationen ikke vil blive forøget i forhold til den nuværende ordning i og med at man får en fastere procentsats at skulle betale, altså i forhold til den.

 

Og her skal man bruge enorm mange papirer, og undersøgelser af hvad man har fået som pris, og som Landsstyremedlemmet for Økonomi nævnte i sin besvarelse, at man mistænkeliggøre sådanne nogle selskaber og at man så ikke skal gøre det, og at der er en større kontrol, og at det vil være nødvendigt, og det er så man har medtaget kontrolorganet. Hvordan dette vil være placeret med hensyn til administrationen, jeg mener at vi skal have klarhed over det, fordi vi i Inuit Ataqatigiit mener, at det vil være det letteste og nemmeste, at med hensyn til nu, at den får en procentvis beskatning, således at selskabsejerne, som vi er bange for kan fastsætte prisen til at være 19 kr. og undgå beskatning. Og det er det vi er bange for.

 

Og med hensyn til udsættelse af skat, og de bemærkninger som Johan Lund Olsen fremkom med, så er der mange midler som selskaberne ellers skal betale, men Landsstyret sagde, at det ikke er en udsættelse men på baggrund af en rettighed de har, at de har gjort det. Ja og det kan blot forstås at de kan udsætte betalinger, og det gør de så, vi kan ikke se, at der ikke sker en udsættelse.

 

Og afslutningsvis vil vi blot udtale, at vi fra Inuit Ataqatigiit finder det betænkeligt med rejetrawlerrederier, at dem som ellers har noget, at det så er til gavn for disse, at Landsstyret kommer ed en lovgivning, og at man derigennem giver mulighed for at de ikke skal betale så meget til Landskassen af deres fortjeneste, og det er det man skal være påpasselig med, at landets ressourcer af trawlerrederierne eller af udenlandske samfundssatte. Det er samfundet der ejer den, og hvem der som helst der gør brug af den - bør også beskattes.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Siumuts ordfører, Simon Olsen.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Det med Afgifts- og Skatteudvalgets side sagt, at samtlige partier og Kandidatforbundet har udtrykt ønske om en nøje behandling og en nøjere undersøgelse, og vi må fra Siumut udtale, at opgaven både er spændende og i sig selv er spændende fordi der er mange forhold man skal være klar over.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet, undskyld, Landsstyremedlemmet for Økonomi, selvfølgelig har hun ret til at sige noget, jeg har ikke set at du har markeret, værsgo.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. Ja jeg fastholder selvfølgelig ,at i princippet er der et absolut flertal der ønsker at den bliver videre behandlet, og det der skal undersøges selvfølgelig skal det undersøges i udvalget, og det har jeg også sagt mange gange, at det er nødvendigt, og det er et ønske, at det så bliver undersøgt.

 

Og med hensyn til Maliinannguaq Markussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit, så skal jeg udtale, at jeg ikke har sagt, at der ikke sker udsættelse, jeg sagde at selskaberne har rettigheder og på baggrund af muligheder i skattelovgivningen, at der så sker disse udsættelser, og derfor har vi i Skattedirektoraterne ikke nogen sager af den slag. Og at de rige der bliver rigere, og i den forbindelse skal jeg udtale, at baggrunden for at vi har været nødsaget at fremsætte sådan et forslag er, som også er meget vigtigt for samfundet, at det udenskærs rejefiskeri i og med at rejepriserne falder så meget, at de passeret et sted, hvor det ikke mere er rentabelt, og at de kan gå konkurs, og det kan være meget dyrt for Grønland, og det må vi undgå.

 

Og så længe rejepriserne er placeret så det ikke længere er rentabelt, så mener vi fra Landsstyrets side, at det ikke længere kan forsvares, at man laver afgiftsbelægning ud over de almindelige skattebetalinger, og derfor foreslår vi, at når rejeprisen kommer op på et stade, hvor den er mere rentabelt, så træder rejeafgiften til, og det er det vi har foreslået.

 

Og det er så grundlaget, og jeg håber, at Skatteudvalget i sit videre arbejde m selvfølgelig også skal være opmærksom på dette forhold, idet det er det vigtigste erhverv i Grønland, og hvis vi kan se, at det er ved at gå forkert, så mener vi at vi har en forpligtigelse til at gøre noget ved det, og det er så det vi har prøvet på at gøre fra Landsstyrets side her.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet, og dermed er punkt 66, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift for rejer, 1. behandlingen færdig.

 

Og samtlige indstiller, at den forinden 2. behandlingen bliver udvalgsbehandlet i Afgifts- og Skatteudvalget.

 

Og set næste er punkt 78. Forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling m.v., og det er 1. behandling, og det er Landsstyremedlemmet. for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der skal foreligge.