Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 65-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

10. mødedag, mandag den 7. oktober 2002.

 

 

Dagsordenspunkt 65

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, 1. behandling. Her er det landsstyremedlemmet for Økonomi der foreligger.

(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

(1. behandling)

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af landstingslov om indkomstskat. Det fremlagte forslag omfatter 4 hovedpunkter, nemlig skattefrihed for udbytter af udenlandske datterselskaber, ændring af fradragstidspunktet for udbytter, succession regler i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære fiskeri samt beskatning af foreninger der driver hotel- eller restaurantionsvirksomhed.

 

Som bekendt har Landsstyret og den danske regering i juni måned 2002 indgået en tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale der betyder, at grønlandske selskaber fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter som de hjemtager fra deres danske datterselskaber under forudsætning af, at de har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i mindst 1 år.

 

For at implementere tillægsaftalen foreslår Landsstyret, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i landstingslov om indkomstskat, således at selskaber ikke skal medregne de udenlandske datterselskabers udbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen af disse udbytter vil først ske når moderselskabet udlodder udbytte og beskatningen vil ske indirekte ved at det modtagne skattefrie datterselskabs udbytte skal fragå i det moderselskabs udbytte som moderselskabet kan fratrække ved opgørelsen af dens skattepligtige indkomst.

 

På denne måde vil selskaberne have det fulde udbytte fra det udenlandske datterselskab til rådighed i ny investeringer i Grønland, idet beskatningen af det modtagne skattefrie udbytte først vil ske når der sker udlodning til aktionærerne, og ikke som nu, hvor beskatningen finder sted allerede når selskaberne modtager udbytte.

 

Som bekendt er det en af hjørnestenene i selskabsbeskatningen, at vi ikke ønsker at beskatte den samme indkomst flere gange, hvorfor det siden skattens indførelse har været sådan, at selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrække det udbytte som de udlodder til selskabets aktionærer. Udbyttet er imidlertid optjent i året før det udloddes, hvorfor der ikke er identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret. Og har selskabet en negativ skattepligtig indkomst i udlodningsåret vil selskabet ikke opleve en kontant skattebesparelse, men alene en forøgelse af selskabets underskud.

 

Det foreslås derfor, at selskabet skal kunne fratrække udbyttet i optjeningsåret. For at forhindre, at der kan spekuleres i en sådan regel foreslås det, at selskabet skal søge Skatterådet til tilladelse til at fratrække udbyttet i optjeningsåret.

 

Det er Landsstyrets mål, at der skal ske en omstrukturering af det kystnære rejefiskeri, således at erhvervet bliver økonomisk selvhjulpet. Dette kan ske ved sammenlægninger og ved at der gives tilladelse til egen produktion. Landsstyret har givet tilladelse til, at der allokeres 10.000 tons i det kystnære rejefiskeri til egenproduktion, således at 5 rederier kan opnå en sådan produktionstilladelse.

 

For rederier der drives i selskabsform vil sammenlægning med andre selskaber ikke udløse advancebeskatning, idet disse vil kunne benytte sig af reglerne om skatteneutral fusion. For rederier, der drives som personligt ejede vil en sammenlægning med et eller flere selskaber udløse avancebeskatning at der kan være sådan størrelse, at den pågældende ikke har økonomi til at være med i en sådan sammenslutning. For også at give denne persongruppe mulighed for at kunne deltage i sammenlægninger, foreslås det at der indføres adgang til succession ved overdragelse af kvoter og fiskeskib, såfremt en person ønsker at sammenlægge sit rederi med rederiselskab, således at den indtrædende person ikke beskatte af en eventuelt fortjeneste ved overdragelse af kvote og fiskeskib til rederiselskabet.

 

Beskatningen af den overdragne kvote og fiskeskib vil derefter først finde sted når rederiselskabet sælger den indskudte kvote og fiskeskib. På denne måde sikres det, at det ikke er de skattemæssige regler om avancebeskatning, der forhindrer en person i at gå med i de ønskede sammenlægninger indenfor det kystnære rejefiskeri.

 

Det foreslås endeligt, at selvejende institutioner og foreninger som sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige men kun af deres overskud ved at drive hotel- eller restaurationsvirksomhed. Disse institutioner har hidtil generelt været fritaget fra skattepligt, men det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til at konkurrencen ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed skal foregå på lige vilkår anset om dette erhverv drives af personer, selskaber, foreninger eller institutioner.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatteudvalget inden dets overgang til 2. behandling.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Vi har i Siumut til Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat der omfatter 4 hovedpunkter og som forelægges af Landsstyremedlemmet for Økonomi følgende bemærkninger.

 

Den trinvise tilpasning af landstingsloven om indkomtskat blev startet af den daværende landsstyrekoalition efter Landstingsvalget 1999. Den efterfølgende opfølgning af dette arbejde, som Landsstyret her foreligger har vi med interesse i Siumut undersøgt. Vi skal dog understrege, at Siumut endnu ser det som nødvendigt, at vores revision af hele indkomstskatten skal ske sammen med kommunerne, og dette kan vi vende tilbage til i løbet af det nye år.

 

Vi har i Siumut ikke noget imod, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i landstingsloven om indkomstskat, men vi vil kræve at forslaget bliver behandlet i Skatteudvalget, således at de økonomiske konsekvenser ved selskaber ikke skal medregne de udenlandske selskabsudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst underkastet en grundig undersøgelse.

 

Vi er i Siumut tilfredse med forslaget om ændring af fradragstidspunktet for udbytter, således at den skattepligtige indkomst fra aktieudbyttet for et givet indkomstår mere hensigtsmæssigt kan udloddes til selskabets aktionærer.

 

I Siumut ser vi det som væsentligt, at der sker en tilpasning af avancebeskatning i omstrukturering af det kystnærefiskeri med henblik på at erhvervet bliver økonomisk selvhjulpet, hvilket det også har været vores krav. Derfor vil vi deltage i arbejdet på at nærværende forslag, så vidt muligt bliver gennemført mest hensigtsmæssigt.

 

Vi er i Siumut enige , at forslaget om at hotel- og restaurationsvirksomhed fra selvejende institutioner og foreninger gøres skattepligtig, men vi skal fra Siumut kræve, at de grønlandske idrætshaller med restauranter skal betragtes særskilt, da de bl.a. har anstrengende økonomiske vilkår.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslaget bringes til behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget inden 2. behandlingen.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste der får ordet er Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Vi har følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om ændring af landsting om indkomstskat fra Atassut.

 

Da beskatningsordningen blev indført i Grønland i 1975 har loven om indkomstskat været ændret flere gange. Og fra den viden i Atassut har, så finder vi det hensigtsmæssigt, at indkomstlovene bør tilpasses til de hastigt udviklende dage.

 

I følge Atassuts mening er det nødvendigt med stadig tilpasning af skattebetalingen, i det der nu er gået 27 år siden skattebetalingen blev indført. Og med hensyn til vores samfundsdrift i dag, også såfremt vi skal opnå nye mere effektive indtjenings- og beskæftigelsesmuligheder mener vi fra Atassut, at det er nødvendigt med stadig tilpasning af skatte- og afgiftsordningen.

 

 

Fra Atassut har vi lagt mærke til, at den af Landsstyret fremlagte landstingslovforslag er fordelt til 4 vigtige punkter, især med hensyn til strukturændringen af det kystnære rejefiskeri og vil indebære en lettelse af overgangen. Og dette støtter vi fuld ud herfra, da man har denne hensigt.

 

Fra Atassut finder vi det meget vigtigt med lettelser til fiskerne, idet erhvervet til havs er meget sværere end erhvervet på lands og er mere påvirkelig af naturen, og bør derfor hele tiden tilpasses til vores dage.

 

Og endelig med hensyn til de grønlandske selskaber og ejer, og at de fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter, og for at undgå en dansk-grønlandsk dobbeltbeskatning, så har den danske regering indgået en aftale med Grønlands Landsstyre af 18. oktober 1979, og at der skal komme en tilføjelse til den, så har man i år den 12. juni i forbindelse med godkendelsen gjort det, at grønlandske selskabsejere pr. 1. januar 2003 ikke kun skal betale skat til Grønland, da man vil opnå dette, så mener vi at det er et meget vigtigt skridt fra Atassut, og det meddeler vi hermed.

 

Og med hensyn til selvejende institutioner så som sømandshjem og højskoler, og at de gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed, at de ligesom alle andre skal betale skat og at det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til, at konkurrencen ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed skal foregå på lige vilkår, og da det er vigtighed både for turismen og for overnatningsmuligheder, og da vi altid føler, at det er vigtigt, at man har sådanne nogle.

 

Men med hensyn til højskoler og deres samfundsmæssige vigtighed, så ønsker vi, at man såvidt muligt ikke rammer, at den selvejende institution bliver ramt. Vi har lagt mærke til, at højskoledriften her ikke vil blive ramt, men det er kun det der er deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed, og det er den konkurrence man her tænker på, og det har vi præciseret fra Atassut.

 

Vi har lagt mærke til fra Atassut, at mange forskellige virksomheder, så som banker, advokatfirmaer, revision, foreninger, KNAPK, SIK, Grønlandsk Arbejdsgiverforening, KANUKOKA med videre, så har man hørt disser virksomheder. Og fra Atassut tager vi til efterretning at disse har støttet lovforslaget. Og med disse bemærkninger støtter vi lovforslaget, og at den forinden 2. behandling af forslaget, at det nøje bliver undersøgt i Skatte- og Afgiftsudvalget sammen med vores faldne bemærkninger. Tak.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har bemærket, at Landsstyret i sit ændringsforslag af landstingslov om indkomstskat fremlægger 4 hovedpunkter til ændringerne.

 

Som det første er forslag om skattefrihed for udnytter fra udenlandske datterselskaber, som Landsstyret og den danske regering i løbet af sommeren indgik tillægsaftale om vedrørende den dansk-grønlandske dobbeltbeskatning. Konsekvensen af dette bliver at de selskaber i vort land fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter som er på 28 % fra deres danske datterselskaber. Landsstyret regner med at aftalen vil betyde, at det fulde udbytte bruges til nyinvesteringer i vort land.

 

Denne målsætning kan Inuit Ataqatigiit tiltræde, såfremt Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg generelt kan afdække en sikring mod misbrug af reglerne. Som bekendt udnytter fiskeeksportørerne især i dag det at have et udenlandsk datterselskab. Eksempelvis sælger Royal Greenland A/S eller Polar Seafood A/S de fisk de har købt i vort land til deres egne udenlandske datterselskaber, formodentlig for at dække deres udgifter i vort land. På den måde er det de udenlandske datterselskaber der får udbytte af fiskeeksporten. Dette kan også betyde en større udførsel af ikke-forædlede fisk end hidtil fra vort land. Således kan det blive vanskeligere at oprette arbejdspladser indenfor fiskeriet, som vi har så stærkt brug for.

 

Derfor er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at man sikrer at udbytte fra datterselskaberne ikke kun gælder for enkeltpersoner, men også for samfundet

 

Som det andet foreslås, at selskaber og andre skal kunne søge Skatterådet om tilladelse til ved udlodningen at udbyttet kan fratrækkes i optjeningsåret. Således vil man også sikre identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret samt at selskaberne kan ansøge om skattefradrag ved udbyttet ved udlodningen af samme størrelsesorden.

 

Inuit Ataqatigiit ønsker at sådan en tilladelse gælder for 1 året. Dertil ønsker Inuit Ataqatigiit ligeledes, at Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg generelt sikrer, at der ikke spekuleres i reglerne.

 

For det tredje foreslå det for at lette omstruktureringen af det kystnære fiskeri, at enkeltpersoner ved deres ønske i deltagelse i aktie- eller anpartsselskaber får mulighed for en adgang til succession, således at den indtrædende person ikke beskattes af en fortjeneste ved overdragelse af kvote og fiskeskibe. Ligeledes støtter vi at en indtrædende person skattemæssige afskrivning ses som selskabets afskrivning.

 

Inuit Ataqatigiit støtter det fjerde forslag vedrørende de selvejende institutioner og foreninger, der drives af selskaber eller enkeltpersoner, som f.eks. sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige som de ellers har været fritaget for i følge ' 3 stk. 2, for at konkurrencen ved at drive hotel og restaurationsvirksomhed skal foregå på lige vilkår.

 

Som bekendt varetager højskolerne uden større fortjeneste turisternes og andre rejsende uhøjtidelige ønsker om indkvartering. det anføres, at det ikke vil have en større økonomisk betydning for driften af højskolerne.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi til Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg videre behandling af forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat inden 2. behandlingen.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste ordfører er Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til ændring af landstingslov om indkomstskat. Vi skal allerførst i Kandidatforbundet udtale, at vi i Kandidatforbundet er af den opfattelse, at samtlige love inden for skatteområdet gennemført inden for de senere år bør underlægges nøje vurdering. Når vi i Kandidatforbundet kræver dette er det fordi vi mener, at der ikke er sket reguleringer i løbet af de sidste år tiltrods for at der er ved reguleringer ville blive muligt at tilføre flere midler til Landskassen, det mener vi fra Kandidatforbundet.

 

Siden skatten blev indført i Grønland er skattelovgivningen aldrig blevet tilpasset grønlandske forhold, derfor vil vi udtale i Kandidatforbundet, nemlig at vi netop derfor mener i Kandidatforbundet, at skattelovene bør tilpasses grønlandske forhold hurtigst muligt.

 

Vi finder det væsentligt i Kandidatforbundet, at de økonomiske konsekvenser af reguleringer indenfor skattelovgivningen bør gøres mere synlige, således at grundlagene for ændringer bliver gjort mere synlige for landstingsmedlemmer. Når vi ser på indtægterne til Landskassen i løbet af det sidste års tid, at indtægterne er stagnerende. Vi mener derfor ikke i Kandidatforbundet, at der er grundlag for, at Landstinget beslutter at ændre på selskabernes skattegrundlag.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at Landstinget skal have mere indsigt i konsekvenserne af en eventuelt ændring af selskabernes skattegrundlag for på den måde, at undgå at Landskassen mister potentielle skatteindtægter. Vi finder det væsentligt i Kandidatforbundet, at der tages politisk initiativer, der sikrer, at lokale produktioner giver mere afkast i form af skatteindtægter.

 

Vi mener i Kandidatforbundet, at flere og flere selskaber i dag drives med datterselskaber også fortsat skal betale skat intern, da etablerede datterselskaber manglende skattebetalinger vil betyde mistede skatteindtægter for Landskassen. Vi kan i Kandidatforbundet accepterer, at der træffes initiativer med dette formål, at give enkeltpersoner mulighed for at tjene endnu mere. Vi mener derfor ikke i Kandidatforbundet at tiden er inde til at ændre på selskabernes pligt til at betale skat.

 

Initiativer til at gøre det kystnære rejefiskeri mere rentabelt køre stadigt, og vi finder det betænkeligt i Kandidatforbundet, at man forsøger at ændre forudsætninger i det kystnære fiskeri uden at tage hensyn til de faldne priser på produkterne i udenskærs trawlerfiskeri i løbet af det sidste år. Det politiske arbejde for at kystnære fiskeri mere rentabelt er startet. Vi finder det væsentligt i Kandidatforbundet, at man i det politiske arbejde ikke mindst i Landsstyrets arbejde ikke må vende det blinde øje til de faldende priser i det udenskærske fiskeri i forbindelse med bestræbelserne på at gøre det mere rentabelt for det kystnære rejefiskeri.

 

Der er nemlig risiko for, at de faldne rejepriser på verdensmarkedet vil have afsmittende virkning på bestræbelserne på at drive mere rentabelt fiskeri. vi mener derfor i Kandidatforbundet, at bestræbelserne på, at gøre det kystnære rejefiskeri må underkastes en endnu mere nøje vurdering - både af Landstinget og Landsstyret. Det er ikke nødvendigt, at Landsstyrets fejltagelser de foregående år bliver gentaget.

 

Vi finder det vigtigt fra Kandidatforbundet, at man i forbindelse med bestræbelserne på at gøre det kystnære fiskeri mere rentabelt så vidt muligt undlader at kikke kortsigtet på strukturtilpasningen bliver realiseret - ikke mindst også i relation til verdensmarkedspriserne, da disse jo er fundamentet til rentabiliteten.

 

Selvejende institutioner som i dag slipper for at betale skat, men som nu ved reguleringen nu skal til at betale kan vi udmærket forstå i Kandidatforbundet. Disse institutioner er blandt andet sømandshjem, højskoler som jo kan betegnes som konkurrence til andre eksisterende institutioner. Vi skal dog anbefale Landsstyret, at de så vidt muligt undlade, at gøre foreninger skattepligtige.

 

Med disse bemærkninger skal vi anbefale at sagen bliver sendt til Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg inden 2. behandlingen.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi fortsætter, så er det Otto Steenholdt, løsgænger, som er den næste.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Det bliver ganske kort det jeg skal sige. Det der bliver diskuteret har vi snakket om før her i salen, og der er to ting i forslaget, jeg gerne vil stoppe lidt ved.

 

Først med hensyn til det kystnære fiskeri. Da vi drøftede det første gang, så bestræbte jeg mig på de kystnære fiskere, fordi det er dem der forsyner landanlæggene, således at landanlæggene sikres deres eksistens. Ved gennem dette forslag, så bliver der indhandlingspligt ligesom forværret, fordi de gennem sammenlægningen, at man nu er begyndt at acceptere, at de sammenlægges eller fusionerer og dermed bliver egne søkogere. Det vil sige, at lukningerne fortsætter nu, hvor de landinger man nu burde ave haft skal produceres udenskærs.

 

Det næste jeg skal komme ind på er at selvejende institutioner skal gøres skattepligtige. Det problem har jeg påpeget før, idet jeg mener, at det ikke kan være på sin plads, at man i højskolebyerne har en konkurrence over turisterne, idet restaurationsbranchen dermed hindres i at få større indtjening fra turisterne. Selvom systemet fortsætter, så forstår jeg det sådan, at der sker en skatteudjævning, hvorfor jeg går ind for forslaget.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. Jeg siger tak til partiordførernes bemærkninger, og jeg bemærker, at de allerfleste går ind for nærværende forslag, og jeg bemærker, at alle også går ind for, at det bliver bearbejdet nærmere i Skatteudvalget for dermed at få afdækket nogle flere ting, og det er et ønske der er kommet fra Siumut og Inuit Ataqatigiit. Og jeg skal bemærke, at behandlingen i udvalget, så er Landsstyret også helt åbent overfor, at blive tilkaldt til samhør med henblik på at få besvaret nogle spørgsmål, såfremt der skulle være nogle.

 

En ting man også kom ind på som Siumut også kom ind på er et ønske om fuldstændig skatteomlægning og ønsket at det så selvfølgelig fortsætter. Og jeg skal bemærke, at det er sidste samling foruden næste Landstingsvalg, hvorfor vi så regner med at Siumuts politik til den tid så også fortsætter med.

 

Men jeg vil gerne sige tak for vores forslag er blevet modtaget, og vores forslag har 4 punkter, og med Siumuts og Inuit Ataqatigiits bemærkninger om man eventuelt kan spekuleres i reglerne det har man selvfølgelig også taget højde for, og såfremt man mener, at man kan se, at der kan spekuleres i det, så er det vigtigt, at man selvfølgelig også påpeger det under udvalgsbehandlingen, hvorfor jeg så kan regne med at vi også kan diskutere det nærmere der.

 

Men med hensyn til dobbelt selskabsbeskatning og aftalen med Danmark vedrørende det, så har vi prioriteret det højt, og denne ordning betyder, at der nu kan komme flere skattekroner ind til Grønland, og såfremt man har selskaber udenlandsk så har vi en smidigere måde at få pengene forrentet her i Grønland.

 

Og Kandidatforbundet kommer ind på nogle forskellige ting, og uden at komme nærmere ind på dem, idet de ligner forudnævnte, og at man ikke kan gå ind for, at give enkeltpersoner mulighed for at tjene endnu mere. Men formålet her er, at pengene kan komme til at arbejde i Grønland, og det er at de kommer til Grønland, der er formålet med selve lovarbejdet.

 

Inuit Ataqatigiit kom blandt andet også ind på, at selskabernes overskud, at overskuddet også tilfalder samfundet, men man regner selvfølgelig også med, at når man opstarter en virksomhed, at man selvfølgelig også har et overskud, det skal man selvfølgelig også være vågen overfor.

 

Men kort sagt, så mærker jeg at der er et absolut flertal, der går ind for vores forslag, og jeg glæder mig allerede til 2. behandlingen velvidende at det først bliver udvalgsbehandlet inden da.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi er nu færdige med behandlingen af punkt 65, som er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, og den bliver behandlet i Skatteudvalget inden 2. behandlingen.

 

Og vi går nu videre til punkt 66, og det er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer, og her er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der ligeledes foreligger, værsgo.