|
Dagsordenens punkt 64-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14.
mødedag, mandag den 14. oktober 2002
Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut.
I maj måned 1990 vedtog Landstinget den første selvstændig lov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Vedtagelsen af loven var en følge af beslutningen om, at Grønlands Landsstyre med virkning af den 1. april 19912 skulle overtage forhandlingsretten for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Loven er igennem årene ændret dels som følge af Landstingslov for Tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner, dels som følge af vedtagelsen af Budgetloven. Disse ændringer har indebåret, at det for brugerne af loven er nødvendigt at søge informationer om retsstillingen for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i forskellige love, hvilke er uhensigtsmæssigt.
Derudover har Landsstyret ønsket den praksis der har udviklet sig siden lovens vedtagelse indskrevet direkte i loven, ligesom ordlyden i loven flere steder er ændret for at tydeliggøre bestemmelserne uden at det er hensigten at ændre indholdet. Det er således hensigten med den nye lov, at den generel skal være med forståelig, både i lovteksten og i bemærkningerne, lettere læselig og tilpasset den udviklet praksis. Nogle udtryk er dog så fast forankret i tjenstemandssystemet som sådan, at det ikke overalt har været muligt at tilpasse lovens sprog til sprogets udvikling i øvrigt.
Af forenklinger kan nævnes, at det for så vidt muligt er lagt ud til ansættelsesmyndigheden, det vil sige enten den enkelte kommune eller Grønlands Hjemmestyre, at træffe beslutningen i de enkelte sager, f.eks. kan kommunerne fremsende sager om disciplinære undersøgelser direkte til landsdommeren i Grønland uden om Landsstyret.
Siden vedtagelse af Landstingslov nr. 5. af den 15. maj 1990 har det været forudsat, at tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre eller en Grønlands kommune var omfattet af grundlovens ' 27, og derfor skulle have dansk indfødsret. I forbindelse med forarbejdet til denne lov har Grønland Hjemmestyre spurgt Finansministeriet om muligheden for at indføje en bestemmelse i den nye lov som åbner mulighed for at tilbyde personer uden dansk indfødsret ansættelse på vilkår der giver samme pensionsrettigheder som tjenestemænd. En sådan bestemmelser er indføjet i den danske tjenestemandslov.
Finansministeriet har oplyst, at man er af den opfattelse, at det ikke er betingelse for at blive ansat som, tjenestemand i Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner, at en ansat har dansk indfødsret. Da Landstingslov nr. 9 af den 25 oktober 1979 som var gældende før 1. april 1991 var en tilslutningslov til lov om statens tjenestemænd i Grønland, og at det fremgår af de der til udstedte retningslinier, at det er et krav, at tjenestemanden har dansk indfødsret, så må Finansministeriet tilkendegivelse forstå på den måde, at dette krav ikke har været gældende efter 1. april 1991.
Landsstyret ønsker ikke at indarbejde et krav om dansk indfødsret i denne landstingslov, og agter efter lovens ikrafttræden ikke længere at gøre denne betingelse gældende. Derefter kan Grønlands Hjemmestyre og den enkelte kommune som ansættelsesmyndighed også ansætte personer der ikke har dansk indfødsret som tjenestemænd.
Landstingets Ombudsmand har i en udtalelse til Landsstyret gjort opmærksom på, at den nye lovs ' 13 kan være uforenelig med Grundlovens ' 27 stk. 3. Landsstyret antager imidlertid ikke, at den nye lov ' 13 skaber problemer i forhold til Grundloven. De nærmere betragtninger omkring denne problemstilling fremgår af de almindelige bemærkninger til loven. Der er foretaget en forenkling og modernisering af bestemmelserne om offentliggørelse af oplysninger om ansøgere til tjenestemandsstillinger, og en lempelse i bestemmelserne om udtalelser fra hidtige arbejdsgivere i forbindelse med at tjenestemanden søger anden stilling.
Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs ' 40, der bestemmer at åremålsansatte tjenestemænd kun kan afskediges uden ansøgning, såfremt afskedigelsen er begrundet enten i helbredsmæssige årsager eller i at tjenestemanden må anses som uskikket til at forblive i stillingen som føles af forhold der kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, tjenesteforseelse eller mislighed. Det er altså ikke muligt at afskedige en åremålsansat tjenestemand diskretionært, f.eks. på grund af samarbejdsvanskeligheder eller andre forhold der ikke indebære tjenesteforseelser.
Den tilsvarende bestemmelse i den danske tjenestemandslov og i lov om statens tjenestemand i Grønland er ophævet. Som følge af ophævelsen af denne paragraf vil åremålsansatte tjenestemænd fremover være omfattet af samme regler for afskedigelse, som alle andre tjenestemænd.
For at tydeliggøre at ansættelsesforholdet iøvrigt udløbet med åremålsansættelsen ophør er der i stedet indføjet nye bestemmelser i ' 30 stk. 2 og i ' 33 stk. 3. Landsstyret har fundet behov for, at der i den nye lovs ' 43 der vedrører folkeskolen som stk. 2 blev indføjet en bestemmelse om, at det ikke som i den gældende lov kun er ansatte der har pligt til at give møde og afgive forklaring under forhøringer i forbindelse med disciplinære undersøgelser. Formålet har været, at man også ønskede at medlemmer af skolebestyrelser, herunder forældre og elevrepræsentanter skulle have pligt til at give møde og afgive forklaring.
Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs §' 48 som omhandler muligheden for at henvise disciplinære sager mod præster til afgørelse ved Provsteretten. Og ophævelsen er til dels begrundet i, at der ikke er etableret en Provsteret for præster ansat i Grønland siden vedtagelsen af 1990-loven.
En sådan Ret skulle i givet fald på samme måde som Tjenestemandsretten etableres ved en rigslov. Hverken Kirkeministeriet eller Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har anset det for nødvendigt at etablere en Provsteret i Grønland. Disciplinærsager mod præster vil herefter skulle behandles efter samme regler som gælder for alle andre tjenestemænd.
Bestemmelserne i kapitel 13 om Lønningsrådet er efter ønske fra de grønlandske kommunernes landsforening ændret med hensyn til udpegning af de medlemmer der repræsenterer landsforeningen. Samtidig er der indarbejdet bestemmelser om Lønningsrådets Forretningsudvalg. Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs ' 58 som åbner mulighed for at en tjenestemand under ganske særlige og påtrængende omstændigheder kan opnå et lønforskud uden sikkerhed sikkerhedsstillelse, det vil sige, at den enkelte tjenestemand kan opnå et lån i kommune eller Landskassen uden at stille sikkerhed herfor. Det har unde arbejdet med revision af loven vist sig, at bestemmelsen ikke blev udnyttet i kommunerne og kun i særdeles begrænset omfang inden for Hjemmestyret.
Set i forhold til tidens lønninger er det lån der kan ydes af en særdeles beskeden størrelse, som ikke står i mål med den administration som ydelsen af lånet og indeholdelse af afdrag indebærer. Derudover findes det urimeligt og ude af takt med tiden at tjenestemænd skal have adgang til lån uden sikkerhedsstillelse hos arbejdsgiver når denne mulighed ikke gælder for andre ansatte.
I forbindelse med revision af Tjenestemandsloven har Administrationsdirektoratet nedsat en arbejdsgruppe, hvor centralorganisationerne var repræsenteret ved IMAK og Sundhedskartellet, PPK på vegne af AK og Akademikernes Sammenslutning i Grønland ASG. Desuden deltog Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling og KANUKOKA i arbejdsgruppen. Organisationen har udtrykt stor tilfredshed med denne arbejdsform.
Organisationerne har i deres høringssvar protesteret imod ophævelse af den gældende lovs ' 40, idet det vil medføre at også åremålsansatte tjenestemænd kan afskediges diskretionært. Det er organisationernes opfattelse, at dette er en forringelse af ansættelsesvilkårene for åremålsansatte tjenestemænd. Organisationerne har i arbejdsgruppen og i høringssvarene stillet krav om, at der indgås aftale om vilkårene for afsked af åremålsansatte tjenestemænd i forbindelse med ophævelse af ' 40.
Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling vil optage forhandling med de forhandlingsberettiget centralorganisationer om indgåelse f en sådan aftale. Under denne forudsætning fastholder Landsstyret at ' 40 udgår, og det skal bemærkes, at ændringen ikke kommer til at gælde for de tjenestemænd, der allerede er ansat på åremål, men alene for nyansættelse efter lovens ikrafttræden.
Organisationerne har desuden henstillet, at den gældende lovs §' 58 ikke udgår, da der efter deres opfattelse er tale om en forringelse for såvel nuværende som fremtidige tjenestemænd, og foreslår i stedet, at lånebeløbet forhøjes. Landsstyret fastholder dog, at §' 58 udgår med de begrundelser der er anført oven for.
Med disse bemærkninger overlader jeg lovforslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Vittus Mikaelsen, Siumut.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Efter at have gennemgået ændringsforslag af lov om tjenestemænd i Grønland har vi i Siumut følgende bemærkninger.
I Siumut er vi glade for, at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne med virkning af 1990-loven om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd har mulighed for at træffe beslutninger i anssættelsessager.
Siden dengang har vi bemærket, at det på trods af arbejdsgivernes muligheder for beslutninger er loven igennem årene tilpasset til Grønland. Vi har i Siumut bemærket, at ordlyd der ikke passer til forhold i Grønland i stort omfang er ændret for at tydeliggøre bestemmelserne uden at det er hensigten at ændre indholdet.
Endvidere er vi i Siumut glade for og bemærker, t der er sket forenklinger i loven, at det for så vidt muligt er lagt ud til ansættelsesmyndighederne det vil sige de enkelte kommuner eller Grønlands Hjemmestyre at træffe beslutning i de enkelte sager, f.eks. kan kommuner nu fremsende sager om disciplinæreundersøgelser direkte til landsdommeren i Grønland uden om Landsstyret.
Vi har endvidere i Siumut bemærket, at kravet om dansk indfødsret ikke længere er gældende i den nye lov, og derefter kan enhver der ønsker ansættelse i de grønlandske kommuner eller Grønlands Hjemmestyre med grundlag i sin uddannelse kan opnå beskyttelse.
Vi har i Siumut bemærket, at veluddannede mennesker fra vores nabolande, der ellers har viljen til at arbejde i Grønland, men på grund af hindringer i loven opdager, at de står ubeskyttet i henhold til loven, at de så ikke længere har interesse i at arbejde her. Vi ønsker i Siumut, at der på dette område foretages en større oplysningskampagne.
Siumut har kendskab til, at da skoleforvaltningen i 2001 blev overdraget kommunerne, så har kommunerne som ansættelsesmyndighed ikke fælt større kompetence. Vi er i Siumut glade for, at der med den nye lov er rettet op på dette forhold.
I Landsstyrets forelæggelse understreges det, at der i den nye lovs ' 43 der vedrører folkeskolen er indføjet en bestemmelse. I Siumut er vi tilfredse med, at Landsstyret på dette område er meget opmærksomme, ligesom Landsstyret i deres forelæggelse understrege de disciplinære sager.
I forbindelse med revision af loven har Administrationsdirektoratet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de relevante parter. Eksempelvis er følgende repræsenteret IMAK, AK, Sundhedskartellet PKK, Akademikernes sammenslutning i Grønland ASG, og derudover har Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling og KANUKOKA deltaget. Vi er tilfredse med et indholdsrigt lovforslag så smidigt er sendt til høring hos relevante parter.
Med disse bemærkninger fra Siumut tilslutter vi os til Landsstyrets forelæggelse af den nye lov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, og vi kræver, at det bliver sendt videre til behandling i Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Det af Landsstyret fremlagte forslag om Landstingslov om ansættelse i Grønlands Hjemmestyre og i kommunerne for at få en lovkompleks for områder der ellers har været opdelt i forskellige love, og som har været meget forsinkende for behandling af ansættelserne, hvorfor vi i Atassut støtter disse tiltag efter en fornuftig udarbejdelse.
Vi i Atassut er opmærksom på at Tjenestemandsloven er tiltrængt til tilpasning, og at flere paragraffer har fået en anden tekst, således at loven er mere forståelig, og er mere håndterbar, hvorfor vi er tilfredse med disse forbedringer.
Eksempelvis har kommunerne og Hjemmestyret efter forslaget mulighed for selv at behandle forseelser eller tilsidesættelser af Tjenestemandsloven. Muligheden for at give opgaven videre til landsdommeren som kommer til at resultere i, at arbejdsgangen bliver hurtigere, hvorfor vi fra Atassut giver vores fulde støtte.
Der er flere områder i det af Landsstyret fremlagte lovforslag meget vigtige punkter, og her har man ikke krævet at man skulle have dansk indfødsret for at blive tjenestemandsansat, og på denne måde får folk uden dansk indfødsret mulighed for tjenestemandsansættelse i Grønland.
Således for vi efter forslaget mulighed for at tjenestemandsansætte f.eks. en fra sundhedsvæsen, hvor mange stillinger ikke kan besættes nu får mulighed for at blive besat med virkelige kvalifikationer uanset hvilke fødselsland de kommer fra, og det bliver også støttet fuldt ud fra Atassut. På den måde kan vi annoncere mere åbent om disse vitale stillinger og åbne bedre muligheder for at besætte disse.
Det skal også siges fra Atassut at med hensyn til større åbenhed i annonceringen af tjenestemandsstillingerne, der er bestemmelserne gjort mere forståelige og herunder at man har i indskrænket kravene til at ansøgerne skal indeholde udtalelser fra tidligere arbejdsgivere sætter vi spørgsmålstegn ved fra Atassut.
I dag tager man meget alvorligt, at ansættelser ikke mindst i kommunerne skal have passende kvalifikationer, ligesom erfaringer er meget vigtige og deres kvalifikationer og erfaringer kommer frem gennem arbejdsgivernes udtalelser.
Derfor skal vi fra Atassut understrege vigtigheden af tjenestemandsansættelserne, og da arbejdsgiverens udtalelsers oplysninger er meget vigtige - spørge om hvordan man har tænkt sig at slække kravene på disse områder.
Vi har i Atassut også været opmærksom på, at §' 40 i den nugældende lovgivning ikke længere er gældende. I denne paragraf står ellers bestemmelser om afskedigelser af åremålsansatte tjenestemand, hvis afskedigelsen skulle foretages uden den ansatte ansøgning herom, og andre bevæggrunde som helbredsmæssige problemer, overtrædelse af retsplejeloven eller kriminalloven eller endelig ved misrykt af stillingen, og kun i tilfælde af at tjenestemanden ikke længere er passende at have ansat kan føre til afskedigelser.
Sagt under et kunne en afskedigelsesforløb være meget langvarigt med det resultat at en nyansættelse kunne forhales i meget lang tid, og det vil sige, at de åremålsansatte tjenestemand ikke uden videre har kunne afskediges på grund af disciplinærsager. At Landsstyret nu vil tilpasse området er vi i Atassut tilfredse med, da men nu i stedet for den nuværende §' 40, fordi man på den måde opnår at de åremålsansatte tjenestemænds afskedigelsessafsbehandlinger ligestilles med andre tjenestemænd, og da den er en mere tidssvarende ordning mener vi i Atassut at den er støtteværdig.
Endelig har Landsstyret understreget, at tjenestemandsansættelsen ophører i forbindelse med udløbet af åremålsansættelsen og tilføjet nye bestemmelser som ' § 30 stk. 2, og endelig ' 33 stk. 3, hvor hele sagsbehandlingen er klarlagt utvetydigt, hvilket vi i Atassut er tilfredse med.
Landsstyret har i forbindelse med tjenestemandsundersøgelser af folkeskolens tjenestemænd medtaget at udvalgene under kommunen så som skolebestyrelsesmedlemmer, herunder forældrerepræsentanter skal kunne anmodes om, at komme frem med redegørelse, hvorfor vi i Atassut er taknemmelig for denne tilføjelse i lovforslaget.
Atuarfitsialak formål, nemlig at elever, lærere, forældre og skolen skal arbejde tæt sammen, får på den måde en indirekte styrkelse, og dette støttes fuldt ud fra Atassut, således at folkeskolens lærere og forældre på nært hold kommer til at arbejde sammen i godt og ondt, fordi vi i Atassut sætter stor pris på, at man arbejder godt sammen.
Der blev ligeledes nævnt, at §' 58 i den gamle lov også bliver fjernet, nemlig den paragraf der giver tjenestemandsansatte i kommunerne og i Hjemmestyret hjemmel til at kunne få lønforskud eller optage lån fra Landskassen, men som bruges meget sjældent, og da forskuddene ikke stilles for garantier, hvorfor vi fra Atassut støtter at Landsstyret har benyttet lejligheden for at fjerne den mulighed.
Kommunerne og Landskassen er efter Atassuts mening ikke det rigtige sted at bestemte grupper eller tjenestemænd skal have forskudsmuligheder, velvidende om, at denne bestemmelser ikke gælder for alle andre ansatte i Hjemmestyret eller i kommunerne.
Eftersom lovforslaget har været til høring hos de berørte, så som folkeskolelærernes forbund eller forening IMAK, Tjenestemandsforeningen AK, og derudover PKK og ASG, og derudover Økonomidirektoratets Lønningsafdeling, og endelig KANUKOKA, og da de implicerede har været positivt indstillet overfor lovforslaget tager vi forslaget til efterretning.
Eftersom lovforslaget har været igennem et grundigt forarbejdning, og da vi er enige med andre nævnte områder, så skal vi ikke udtale os mere om dette. Med disse udtalelser støtter vi lovforslaget, og henviser forslaget til behandling sammen med udtalelserne i Lovudvalget inden 2. behandlingen Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Den næste der får ordet er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit vil indledningsvis bemærke, at vi positivt vil samarbejde om forslaget til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyre og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Vi bemærker, at udarbejdelsen af nærværende lovforslag er sket i samarbejde med de dertil knyttede organisationer med videre.
Med respekt for de nævnte organisationers interesse med det formål ikke at gøre vilkårene dårlige for de åremålsansatte anser vi forhandlingerne mellem Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling og organisationerne som værende på sin lads.
Inuit Ataqatigiit vil for nærværende ikke komme ind på de enkelte punkter, men vil henvise punktet til grundig behandling i Landstingets Lovudvalget inden 2. behandlingen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Den næste der får ordet er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Med hensyn til Landsstyremedlemmets fremlæggelse skal vi udtale, at Grønlands Hjemmestyre allerede i 1990 ved at foretage ekstraordinært ændring på tjenestemandslovgivningen har været forhandlingberettiget for kommunaletjenestemænd, og nærværende forslag beviser, at det er blevet nødvendigt, at regulere nogle af lovene.
Som et eksempel blev blandt andet nævnt, at der i lovens §' 27 står, at man skal have dansk indfødsret, men dette har Grønlands Hjemmestyre ikke haft behov for i forbindelse med ansætte ude hos kommunerne. Trods det udtaler Landstingets Ombudsmand at udkastets §' 13 principielt ikke svarer til stk. § 3 i lovens ' 27. Vi skal derfor fra Kandidatforbundet kræve, at dette bliver undersøgt nøje i Landstingets Lovudvalg for at undgå eventuelle kontroverser.
I udkastet til loven ligger man op til annullering af §' 40, og i stedet sætte en ny §' 33 stk, 3 og §' 33 stk. 3. Endvidere er der i lovudkastet en §' 43 stk. 2 som omhandler folkeskolen. n af de ting som vi har kunne konstatere er, at man ligger op til at § ' 48 sammen med §' 58 bliver annulleret. Et andet punkt som vi har kunne konstatere, at ved '§ 40 omtale af nedlæggelse af organisationer, ved at Landsstyret er åbent for dette, har vi også kunne konstatere, men vi skal fra Kandidatforbundet anbefale, at man er vågen overfor ændringernes eventuelle konsekvenser, og det samme vil vi sige om annulleringen af ' § 58.
Med disse bemærkninger har vi kommenteret lovforslaget, og skal iøvrigt anbefale, at sagen inden 2. behandlingen bliver sendt til Landstinget Lovudvalg.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
På vegne af Landsstyret vil jeg gerne takke for den gode modtagelse vores forelæggelse har fået uden de store kommentarer, idet jeg bemærker, at der er samling stort set samling om punktet, og at man ligger op til, at den bliver behandlet i Lovudvalget, og selvfølgelig vil de anmodninger der er kommet fra Kandidatforbundet, de har taget nogle ting op, som skal undersøges nærmere der.
Men Atassut spørger om man i forbindelse med en ansøgning til en anden stilling, at man så også vil slække kravene om en udtalelse fra den forhenværende ansættelsesmyndighed, og her skal jeg nævne, at i landstingsloven om tjenestemænd, der er det et krav om, at nr en tjenestemand ansøger om en anden stilling, så sal der forelægges en udtalelse fra den forrige arbejdsgiver, og det man vil slække kravet på er, at det ikke længere er en ansøgers pligt at vedlægge en udtalelse, men ud fra et krav, så skal den forrige arbejdsgiver give en udtalelse, såfremt den ansatte ønsker det. Og det er så .. men det man har slækket kravet på er, at såfremt en ansøger ikke skal vide om, at vedkommende søger en anden stilling, så er det en ansøgers mulighed, at ikke vedlægge en udtalelse.
Og dermed vil jeg gerne sige tak til de forskellige bemærkninger der er faldet.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og dermed er vi nu færdige med behandlingen af punkt 64, og det er forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyre og kommunernes tjenestemænd i Grønland, og vi er nu færdige med 1. behandlingen, og inden 2. behandlingen vil den blive behandlet i Lovudvalget inden 2. behandlingen.
Og vi går nu videre til punkt 93. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der sættes mindstepris på kr. 500,00 for indhandling af færdigbehandlede sælskind.
Og det er forslagsstilleren Landstingsmedlem Jakobs Sivertsen, der skal forelægge sit forslag.