|
Dagsordenens punkt 160-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9.
mødedag, fredag den 4. oktober 2002
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
På Landstingets efterårsmøde 2001 og forårsmøde 2002 drøftede Landstinget, hvilket arbejdsopgaver der skulle varetages i Landstingets udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber.
På baggrunden af betænkningen fra Landstingets Lovudvalg besluttede Landstinget, at anmode Landsstyret om at fremsætte ændringsforslag til landstingslov om Landstinget og Landsstyret, således at der skabes klar hjemmel for Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber til at iværksætte forvaltningsrevision.
På denne baggrund har Landsstyret udarbejdet nærværende forslag som sikrer, at Landstingets udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber har mulighed for også foretage en revision af Landsstyrets og underliggende institutioners tilrettelæggelse af administrationen af de relevante sagsområder. Landsstyret har samtidig fundet anledning til at præcisere reglerne for offentliggørelse af Landstingets forhandlinger med tilhørende bilag.
Med disse bemærkninger overlades forslag til Landstingets velvillige behandling.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Og den næste der får ordet er Siumuts ordfører, Anders Andreassen, værsgo.
Anders Andreassen, ordfører,2 næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Fra Siumuts side er vi glade for, at vi efter 1. behandlingen i Landstinget og ud fra Lovudvalgets betænkning og ud fra Landstingsbeslutning, nu er kommet med et forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret, og at Landsstyret nu fremlægger sagen.
Med hensyn til revision af Landskassen, og Revisionsudvalgets mulighed for at revidere disse, det er der nu givet lovgrundlag for, ligesom de underliggende institutioner som de forskellige underliggende institutioners tilrettelæggelse af administrationen af disse relevante sagsområder.
Og fra Siumuts side vil vi gerne takke for, at Landstingets forhandlinger med tilhørende bilag, ligesom også giver anledning til at præcisere reglerne for offentliggørelse af disse.
Og med disse bemærkninger tilkendegiver vi, at vi støtter forslag.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Landstingets Revisionsudvalg har i forbindelse med Landskassens revision påpeget op til flere gange, at det ikke har adgang til flere af hjemmestyreejede eller delvis hjemmestyreejede selskabers regnskaber.
Vi i Atassut mener, at Revisionsudvalget i forbindelse med Landskassens visionen skulle have mulighed for revision af hjemmestyreejede eller delvis hjemmestyreejede selskabers regnskaber til enhver tid, hvorfor det er nødvendigt at ændre Landstingslov om Landstinget og Landsstyret for at få den tiltrængte adgang, og dermed støttes forslaget fuldt ud fra Atassut. På denne måde åbner man mulighed for at få mer dækkende revision af Landskassen.
Med disse ord støtter Atassut forslaget om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret, og hvis det er nødvendigt, så henviser vi sagen til behandling i Lovudvalget. Tak.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Og den næste der får ordet er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ole Lynge, ordfører,1. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
På baggrund af Inuit Ataqatigiits krav siden starten af denne sag samt vedrørende revision af Landskassens regnskaber i forlængelse heraf samt på baggrund af Landstingets krav vedrørende Lovudvalgets forslag og betænkning har formålet været en klar grundlægning af Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber mulighed for en mere klar revision af dens virke.
Inuit Ataqatigiit skal påny udtale, at på grund af landskassemidlerne i løbet af årene over de sidste 10 år efterhånden mere og mere er blevet bundet til aktieselskaberne, som igen er med til at finansiere delvist eller helt at Landstinget bør have en klar mulighed for en direkte afdækning af og kontrol over midlerne. Kort sagt, så er samtlige Landstingets partier og Kandidatforbundet enige om, at Landstinget have en indsigt og kontrol over samtlige bevillinger igennem Finansloven.
Inuit Ataqatigiit vurderer på nuværende tidspunkt, at det på baggrund af ændringsforslagets indhold er en delvist udvidelse af forpligtigelserne for Landstingets Udvalg til revision af Landskassens Regnskaber. Ligeledes skal det bemærkes, at i forhold til de foregående ændringsforslag fra Revisionsudvalget, og som også er godkendt af Landstinget er nogle af de samtlige krav i den nærværende forslag ikke medtaget, og på trods af det, så skal Inuit Ataqatigiit udtale, at ændringsforslaget har åbnet vejen for en tydeliggørelse af Landstingets Revisionsudvalgs kompetence dets fremtidige arbejde.
Inuit Ataqatigiit vil dog se det som hensigtsmæssigt såfremt Lovudvalget i samarbejde med Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber nøje genvurderer det inden 2. behandlingen.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste der får ordet er Kandidatforbundets Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, 4 næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Landstinget og Landsstyret som bliver fremlagt af Landsstyret har vi som kotume med interesse læst forslaget, og har følgende bemærkninger.
Med hensyn til forslag til ændring af Landstingslov om Landsstyret og Landsting, så kan vi fra Kandidatforbundet se, at i og med at Landsstyret fremkommer med et forslag, og i forbindelse med Revisionsudvalgets revision af Landskassens regnskaber, på baggrund af det grundige arbejde, så har Landsstyret prøvet på at fremsætte ændringsforslag.
Men ud fra det vi kan se fra Kandidatforbundet, og med hensyn til Landskassens Revisionsudvalg lovmæssigt vil have bedre værktøjer til at kunne gøre det, og som Revisionsudvalgets forslag i efterårssamlingen blev støttet af alle landstingsmedlemmer, og som blev blåstemplet i Landstingets forårssamling vil ikke blive fulgt af det store hele af Landsstyrets side, og i den forbindelse skal vi klart og utvetydigt udtale, at man ikke kan acceptere, at Landsstyret overser Landstingets beslutning fordi Landsstyret jo skal arbejde i henhold til Landstingets beslutninger.
Og her er det et af det vigtigste som man minimum også kræve fra Kandidatforbundet dengang som man overså Revisionsudvalget med hensyn til at have en indsigt og kontrol af samtlige bevillinger igennem Finansloven, så burde de eller s så have haft denne mulighed og det som Revisionsudvalget selv har krævet, og som dengang også blev støttet af samtlige landstingsmedlemmer
I det Landstingets Revisionsudvalg i forbindelse med sin rapport i forbindelse med efterårssamlingen i 2000 har allerede overfor Landstinget krævet, at man udbygger og tydeliggøre kompetencer, og efterfølgende har Landstinget i sin forårssamling 2001 har medfør, at et enigt udvalg kom med følgende forslag.
For det første, mulighed for at kunne revidere de offentlige selskaber, det vil sige at for at kunne vurdere om et offentligt selskab har haft en nøje kontrol af de midler, der trænger til at blive kontrolleret, og for det andet, at de bør kunne have oplysninger vedrørende Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber, og for det tredje, at den vil have nogle muligheder for at kunne oplysninger til midler i lovgivning, og dette har man også støttet i forbindelse med deres betænkning fra forårssamlingen.
Derfor mener Lovudvalget, at de hensigter, og hvis disse skal realiseres fuldt ud fra Revisionsudvalget med hensyn til de begrænsninger der sættes for oplysninger til Landstinget, og ligeledes at Grønlands hjemmestyre aktieselskaber at Landstingets tilsyn bør konsolideres, og det er så det der falder i tråd med Finansudvalgets opfordringer, og det er så Landstingets Lovudvalg, der dengang kom med sådan en ordlyd.
Og det er det som Landstinget har taget beslutning om, og derfor mener vi i Kandidatforbundet og i henhold til vores mening, som det også er blevet nævnt i de tidligere landstingssamlinger og beslutninger, så kan man ikke acceptere, at Landsstyret kun delvist vil færdiggøre disse, og derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at det bør kunne noteres som en overtrædelse af deres forpligtigelser.
Fordi som sagt, så skal Landsstyret arbejde ud fra indstillingerne og beslutninger fra Landstinget. Det er ikke sådan at Landsstyret skal blive herre over Landstinget. Nej, det er Landstinget der er arbejdsgiver for påvegne af samfundet, og disse er i det daglig i gåseøjne ALandsstyre overfor Landsstyre@ og det bør Landsstyret huske på og respekterer det.
Og derfor kræver vi fra Kandidatforbundet kraftigt, at forinden 2. behandlingen af denne sag, at den nøje bliver undersøgt i Landstingets Lovudvalg, og der med hensyn til Revisionsudvalgets krav fra sidste år og efterfølgende det som Landstinget har taget beslutning om sidste år, at dette så bliver afklaret fuldt ud, det er det vi indstiller fra Kandidatforbundet.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og forinden næste ordfører, så skal jeg sige, at det vi taler om er 1. behandlingen. Og den næste ud over partiordførerne er det Per Rosing Petersen, og efterfølgende Landsstyreformanden, men først Per Rosing Petersen.
Per Rosing Petersen, Siumut.
Tak. det bliver ganske kort, Som formand for Revisionsudvalget, så er jeg glad for, at man ud fra vores forslag, der har Landsstyret taget det første skridt til at fremkomme med forslag, og vi er overbeviste om, at Lovudvalget vil samarbejde med Revisionsudvalget inden 2. behandlingen, og det glæder vi os til.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste der får ordet er Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg siger tak til de bemærkninger der er faldet, således at der nu er grundlag for, at lade sagen blive behandlet i udvalg. Men jeg vil ikke undlade at nævne, at Kandidatforbundets bemærkninger siger, at Landsstyret ikke har foretaget det fornødne arbejde der skal til. Men det må jeg sige ikke er korrekt. Når Landsstyret udfører sådanne arbejdsopgaver, så bliver der taget en masse ting man også skal med i betragtning, det bliver taget med på bordet.
Og de love der er grundlaget for vores arbejde, og som også bliver berørt her også i forbindelse med revision og med offentlighedsloven med mere, det er sådanne nogle ting, som nøje bliver undersøgt, for at se hvilken grænser de drager. Og ud fra det jeg kan se, så har Revisionsudvalget også fået de papirer som vi har brugt, dem har Revisionsudvalget også fået og her står der også om, hvor man nogle gange skal være varsomme, og hvor man også bemærker, hvor grænsen går når det så også bliver redegjort for udvalgene, så er det også helt på sin plads, således at man ved udførelsen af sådanne opgaver også henholder sig til den lovgivning der er.
Og det er sådanne nogle ting som udvalgene også skal være varsomme med, for ligesom at finde ud af, hvor grænserne går.
Men de informationer skal være har man jo også mulighed for at blive behandlet, hvor der er mulighed for det, for at finde den rigtige løsning. Og jeg skal nævne, at de informationer der er, og med den begrænsning lovgivningen også har, det har vi jo også stor kendskab til i Landsstyret, og det er så, og vi har også give de informationer der skulle til i udvalget.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så har Mogens Kleist også bedt om at få ordet. Og derefter Anthon Frederiksen, værsgo Mogens..
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Tak. Jeg håber, at en udvidelse af Revisionsudvalgets beføjelse, at daværende medlemmer også skal huske, at Landsstyret første gang ellers afslog det, men at flertallet af Landstinget krævede det, og det blev så sagt, at Landstingets og Landsstyrets embedsmænd skulle arbejde sammen om at udarbejde et forslag.
Det er det der er blevet fremsat fra Landstingets Formandsskabs side, de havde ellers håbet, at man også kommer til at dreje sig om hjemmestyreejede virksomheder, at man så ville samarbejde Landstingets Formandsskab og Landsstyrets Formandsskabet imellem. Men den er blevet henstillet at den bliver udvalgsbehandlet, men jeg savner, at Revisionsudvalget også bør inddrages i det videre arbejde, det er jo dem, som har foreslået loven, og det er vigtigt, at man også hører os.
Fordi vi såfremt vi kan få den bedste løsning samlet, så vil vi også være når vi samlet, være bedst til at komme over de problemer som vi måtte møde under vejs. Tak.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Som mødeleder skal jeg lige præcisere, at det er en 1,. behandling vi er igennem nu, og jeg skal lige gøre redegøre for, at det er et udkast til Revisionsudvalgets Forretningsorden, vi har diskuteret i udvalget, men det er noget helt andet.
Og den næste der har bedt om at få ordet er Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen, derefter Landsstyreformanden, men først Anthon Frederiksen, værsgo.
Anthon Frederiksen, ordfører, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Ja selvfølgelig i forbindelse med lovudarbejdelsen så følger vi godt med i det fra Kandidatforbundet, og om hvordan sagerne bliver behandlet - blandt andet ved vores deltagelse i udvalgsarbejdet, så følger vi også med i dette.
Men det her med hensyn til ændring af Landstingslov om Landstinget og Landsstyret, og forslaget til Landstingsloven, og det der blev fremført som ændringsforslag, at vi ved sidestilling af disse, Landstingets Revisionsudvalg har sidste år for 2 år siden i 2002 alvorlige sager omkring aktieselskaber, der har de indtrængende rettet en henvendelse , og det er så et enigt udvalgs henvendelse om at de får forøget kompetence i deres arbejdsudøvelse, og at det er på baggrund heraf, at vi kommer med en reaktion til det ændringsforslag, fordi vi mener, at det der bliver fremført af Landsstyret er mangelfulde.
Selvfølgelig håber vi på, at i forbindelse med sagens videre gang, og at den også overfor udvalget, det vil sige, at den kan færdiggøres til Revisionsudvalgets tilfredshed, og det vil ellers også være meget tilfredsstillende for os, men det vil selvfølgelig være skuffende, at når der er tale om et enigt Revisionsudvalg, at såfremt man ikke kan færdiggøre de krav mere udtømmende, og at den så blot så skal accepterer det, for som formand for Revisionsudvalget, så er dette det første skridt, men jeg mener, at det første skridt, at når Revisionsudvalget har arbejdet, så helhjertet, og efter at der er gået to år efter deres forelæggelse, at der så bliver fremsat så lille et skridt, det kan man ikke acceptere sådan uden videre.
Efter der er gået to år efter deres fremlæggelse, så mener vi fra Kandidatforbundet, at der er tale om for lille et skridt, vi ved ikke hvornår man vil tage det næste skridt. Og derfor med hensyn til at finde bevillingerne i Finansloven til aktieselskaber, og til andre aftaler, som Revisionsudvalget ellers vil have kompetence til at behandle det, og det så kan ske mere fyldestgørende, og hvis man taber dette på gulvet, så vil vi betragte dette fra Kandidatforbundet som meget ærgerligt, fordi det som plejer at ske på baggrund en dårlig drift og de mange midler som Landskassen plejer at miste dem kan vi ikke sådan uden videre glemme, fordi blandt andet Revisionsudvalget nu og dengang ikke kan undersøge.
Man bør rette disse forhold op, og bør rette det op i henhold til Revisionsudvalgets ønske i form af forøget kompetence, og det er det vi endnu engang fra Kandidatforbundet kræver, og det er et meget lille krav, at det er et enigt Revisionsudvalg ønske, som vi hermed støtter. Men i forbindelse med forelæggelsen her, så er det meget beklageligt at et enigt udvalgs ønske, der ikke kan støttes fuldt ud. Tak.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg har ellers sagt, at det er Landsstyreformanden, men jeg har overset at det er Ole Lynge, der har bedt om ordet, om den første, og efterfølgende så er det Landsstyreformanden. Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge.
Ole Lynge, ordfører, 1. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så det, at vi ikke kom med et langt indlæg til det der blev fremført, så har vi prøvet på at præcisere, at den sag som vi har deltaget i, og også i henhold til behov, at man kan lave noget kompromiser i udvalgsarbejdet, at hvis det er nødvendigt, og det ser ud til at det er nødvendigt, og det er det vi har ønsket, at udvalget endnu engang, hvor vigtigt dette forhold er.
Siden starten af sagen i efteråret 1999, så har man været meget tilbageholdende og forsigtigt, og her er der tale om revision af driften, også fordi det kan blive meget dyrt overfor det offentlige, og en vægtning af dette, som man har lagt vægt på, der er vist tale om en nyordning, og uden at have sagt, at der ikke har stået sådan skrevet i lovgivningen tidligere, så har man overgivet flere opgaver til Revisionsudvalget omkring rammerne indenfor lovgivningen eller finansloven til direktoraterne eller andre institutionerne,,at hvis der sker en alt for stor overskridelse af disse rammer.
Og derfor kan vi næsten sige, at udvalgets revision af driften blandt andet er en kotume, at de så blot gør det, men når der opstår sådanne sager, at man via den sag fra Landsstyret til Revisionsudvalget, og det bagvedliggende i mit udsagn er, at det der har været sket tidligere det skal jeg ikke liste op enkeltvis, men når der er tale om tunge arbejdsopgaver, så har udvalget forinden ikraftsættelsen af denne lov, så har den været kritiseret meget afgørende dengang. Derfor finder vi det vigtigt fra Inuit Ataqatigiit, at udvalgets egne kompetence ikke bliver berørt her, men at man sikrer dens værktøj til at kunne revidere driften, og det er så det første skridt der her er tale om.
Og med hensyn til det offentlige, Grønlands hjemmestyres helt eller delvist ejede aktieselskaber, så er der ca. 500 mio. kr. og tilsyn af disse fra dag til dag, og at man kan tage sagerne op med korte tidsrum, det er det som vi siger imod, og at man tager nogle nøje beslutninger fra sag til sag om hvordan denne sag skal revideres eller undersøgelse, også med hensyn til administrationen, og hvilke konsekvenser det vil have både for administrationen i Landsting og Landsstyre, og jeg mener, at så må man også bruge loven i forbindelse med revisionen.
Det vil sige, at vi fra Inuit Ataqatigiit er parat til forinden 2. behandlingen af dette, at når man endnu engang har gennemført høringerne fordi der er flere der er blevet berørt, og de kommende omkostninger i forbindelse med revisionen, de skal jo også rettes til, og det kan også have nogle påvirkninger for Finansloven, og som vi allerede har sagt, at man i forbindelse med adskillelsen af Landstinget og Landsstyret, og på baggrund af dette, så vil være det nødvendigt, at når man stater sådanne sager, at man afgører hvem der skal bærer byrden i sådanne sager.
Og for at undgå misforståelser, så skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at de berørte udvalg også deltager i dette sagsarbejde inden færdiggørelsen af dette.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg regner med, at Mogens Kleist må være medlem af Revisionsudvalget og til det vedrører det jeg skal sige til Kandidatforbundet.
Det, vi arbejder med i Landsstyret her, har grundlag i 2001 i efteråret og foråret 2002 - forslag fra Revisionsudvalget om større beføjelser. Det er det forslag fra disse nævnte tidspunkter og det er det, der er grundlag for vores arbejde og arbejdet her eller sagen her, har Landstingets Lovudvalg også fremsat noget om.
Og ud fra deres fremlæggelse, så - det, som Lovudvalget ikke har været stillet forslag om, det er forvaltningsrevision, men det andet om, at få større indsigt i aktieselskabernes selskaber og det er det, der er stillet et forslag om, at der skal dannes et udvalg.
Og det var Landsstyret enig i, at sådant et udvalg skal sættes i arbejdet og det, der vedrører forvaltningsrevisionen kan færdiggøres den anden. Vi må sige, at Landsstyrets placering som aktionærer og dermed også får løbende informationer om - ud fra den beføjelse, der er, at man så ud fra udvalget behandler, at Landstingets - og der har Landstingets Bureau og os blevet enige om og det er sådan, at sagsgangen har været.
Der må også være grænser for, hvad man kan sige til Landsstyret, at vi med det samme forhaler og prøver på at feje ting under gulvtæppet. Det er ikke korrekt. Alle de informationer, som kan gives til Landstinget, bliver givet og alle spørgsmål bliver besvarede, men den sagsgang, som vedrører forvaltningsrevision og aktionærrollen, det er den, der er ved at blive færdiggjort i forståelse med Landstingsudvalgene og Landstingets Bureau.
Og den nøje gennemarbejdelse af sagerne, det vil vi have ansvaret for, i stedet for, at vi skynder os igennem på en overfladisk måde, men vi arbejder udførligt i samarbejde med Landstingets Bureau og det er ikke meningen, at vi blot skal færdiggøre det inden næste valg.
Vi håber, at der også i de næste - i de kommende tusindeår vil der også være et Landting, som også vil arbejde med sådanne sager.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Anthon Frederiksen - det skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Anthon Frederiksen, ordfører, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Vi er overbeviste om, at der i mere end to - i de næste to tusinde år også vil være et landsting, men det er ikke det, vi snakker om. Men spørgsmålet er, hvorfor Revisionsudvalget selv har måttet komme med et forslag.
Det er det grundlæggende i sagen - i KNI-sagen, PUISI A/S-sagen, Disko-sagen og andre ting, der er så ud fra det behov, som Revisionsudvalget har haft, at sagen så er nået så langt frem og det er netop derfor, vi stadig bliver ved.
Selvfølgelig tager vi i mod det første skridt her og det skal man selvfølgelig også forstå, men man skal ligeledes forstå, at man som opposition også til stadighed vil være behov for, at vi også kommer og lige prikker til, således at sagerne måske kan være - kan blive behandlet lidt hurtigere, men selvfølgelig også på en grundig måde.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ikke andre, der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af dette punkt - punkt 160 - 1.behandlingen og som det er indstillet, så bliver punktet sendt til behandling i Lovudvalget, hvor man så også vil høre Revisionsudvalget.
Og
den næste, vi skal behandle nu er punkt 161. Det er forslag til landstingslov
om ændring af landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget. Det er en
1.behandling og det er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Augusta Salling, der
skal forelægge. Værsgo= Augusta.