|
Dagsordenens punkt 161-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9.
mødedag, fredag den 4. oktober 2002
Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut.
Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af Lov om Grønlands Hjemmestyres budget.
Initiativet skal ses i forlængelse af Landstingets behandling af Tillægsbevillingslov 2001. Under 3.behandlingen af Forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2001 på forårssamlingen 2002, blev Landsstyret af Landstinget pålagt at fremlægge et forslag til ændring af budgetloven, som skaber den fornødne hjemmel til at overføre mer- og mindreforbrug af en driftsbevilling til det efterfølgende finansår.
Baggrunden for ønskerne om en ændring af bevillingsproceduren var de budgetoverskridelser, der var på regnskabet for 2001 og dermed et ønske om, at skabe et motiv for en mere stram budgetstyring inden for de enkelte landsstyreområder.
Finansudvalget anbefalede på forårssamlingen en model, der benyttes i Vestsjællands amtskommune, hvor man har indført en bestemmelse om, at udsving i forhold til bevillingen på en halv procent over eller under bevillingen automatisk overføres til næste finansår.
Udvalget anbefalede i denne forbindelse, at modellen kun skal omfatte driftsbevillinger og med mulighed for at overføre mer- og mindreforbrug på op til en grænse på 2% i forhold til bevillingen.
Finansudvalget ønsker også, at ændringerne får konsekvens med tilbagevirkende kraft for regnskabsåret 2001, således at de budgetoverskridelser, der var i 2001 for konsekvens for driftskonti på Finansloven for 2002.
Landsstyret har foretaget en analyse af modellen, som Finansudvalget tager sit udgangspunkt i. I Vestsjællands Amt, hvis årlige driftsbudget er af samme størrelse som Grønlands Hjemmestyres, anvendes et system, som er adskilt i 2 dele, nemlig planlagte overførsler og automatiske overførsler.
For såvel planlagte som automatiske overførsler i Vestsjællands Amtskommune kan det siges, at ordningerne har klare positive effekter for bevillingsområder, hvor der grundlæggende er overensstemmelse mellem forbrug og bevilling.
Ordningerne vil være ineffektive eller have direkte negativ effekter for bevillingsområder, der er under- eller overbudgetterede eller som har problemer med den basale økonomistyring. Ordningerne skal udformes på en måde, der medfører mindre behov, ikke mere behov for administrativ kontrol og opfølgning.
Om Vestsjællands Amt skal det bemærkes, at amtet for regnskabsåret 2001 kom ud med et merforbrug på den samlede drift på 299,2 mio. kr. ud af et samlet driftsbudget på 4,8 mia. kr. Den samlede overskridelse på Vestsjællands Amts drift udgør mere end 6% i forhold til det oprindelige budget.
Jeg kan på den baggrund konkludere, at adgang til at overføre merforbrug og mindreforbrug ikke kan løse generelle problemer i styringen af driftsudgifterne. Vestsjællands Amt har ligesom Grønlands Hjemmestyre haft stosre overskridelser på forbruget i forhold til bevillingerne i 2001.
Om Landsstyrets forslag til ændring af budgetloven, skal det bemærkes, at det er Landsstyrets bedste bud på at skabe lovmæssig hjemmel til at kunne overføre mer- og mindreforbrug af en driftsbevilling til det efterfølgende finansår.
Forslaget om ændring af budgetloven medfører, at der i finanslovsforslaget skal indgå en tekstanmærkning, som giver Landsstyret hjemmel til at søge Finansudvalget om en tillægsbevilling, der justerer budgettet på samtlige driftskonti på baggrund af mer- eller mindreforbrug i det forudgående finansår på en foreslået procentsats, som maksimalt kan være på 5%.
Dermed vil de enkelte hovedkonti på driftsområdet kunne blive reduceret eller forøget bevillingsmæssigt, når der foreligger endelige regnskabstal fra det forudgående år. Regnskabet forelægges for Landstinget ved den ordinære forårssamling.
Når regnskabet er forelagt vil Landsstyret enten samtidig eller umiddelbart herefter udarbejde en ansøgning om en tillægsbevilling, der justerer bevillingen på alle driftskonti i forhold til mer- eller mindreforbruget.
I bemærkningerne til forslaget anskueliggøres de økonomiske konsekvenser af en sådan ændring af budgetloven, hvis procentsatsen fastsættes til 5%. Ud af et samlet overforbrug på Landskassen for 2001 på 45,3 mio. kr. vil den budgetmæssige konsekvens for driftskonti på Finansloven for 2002 blive på kun 3,2 mio. kr.
Årsagen til, at denne DAU-effekt er så lille er, at mindreforbrug på enkelte driftskonti også medtages, og at det kun er maksimalt 5% af mer- eller mindreforbruget, der medtages i tillægsbevillingsansøgningen. For enkelte Landsstyreområder vil den budgetmæssige konsekvens dog blive væsentlig større.
Indenfor Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke var overforbruget i 2001 ca. 36,9 mio. kr. inklusive overforbruget på administrationen. Dette betyder, at der med en 5%-grænse for, hvad der kan søges overført af mer- eller mindreforbrug, at Landsstyret skal søge Finansudvalget om en budgetmæssig justering i form af en reduktion på ca. 10,9 mio. kr.
Denne budgetmæssige justering vil bl.a. ramme erhvervsskoleområdet med besparelser på ca. 3,3 mio. kr., højere undervisning med besparelser på ca. 3,8 mio. kr. kulturområdet med besparelser på ca. 1,5 mio. kr. og kirken i Grønland med besparelser på ca. 1,2 mio. kr.
Ud over de ovenstående betragtninger om konsekvenser på driftsbevillingerne skal Landsstyret påpege den belastning lovforslaget vil få på administrationen. Administrationen vil skulle fremsætte en meget omfattende tillægsbevillingsansøgning til Finansudvalget umiddelbart efter, at regnskabet er offentliggjort.
Dette vil ske samtidig med, at Landsstyret forbereder finanslovsforslaget. Dertil kommer, at de enkelte institutioner et stykke ind i budgetåret vil have usikkerhed om størrelsen af deres bevillinger.
Det er Landsstyrets opfattelse, at der skal sættes større fokus på en bedre økonomistyring i de enkelte ressortområder, frem for, at der skabes en ny teknisk regulering af budgetterne, og som i f.eks. Vestsjællands Amt ikke har kunnet forhindre store budgetoverskridelser.
Det er Landsstyrets vurdering, at det foreliggende lovforslag ikke kan imødekomme de overordnede intentioner og så frem Landstinget er af samme holdning, vil Landsstyret være indstillet på, at frafalde forslaget.
Lars Karl Jensen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Nu er det partiernes, Kandidatforbundets ordførere, der skal fremlægge. Først er det Simon Olsen fra Siumut.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut til forslag om ændring af budgetloven, som på vegne af Landsstyret, forelægges af Landsstyremedlemmet for Økonomi følgende bemærkninger.
Som Landsstyret nævner i indledningen skal arbejdet ses i forlængelse i Landstingets behandling af tillægsbevillingslov 2001. Vi skal fra Siumut nævne, at godkendelsen af loven, som Landsstyret selv foreslog i 1999, under alle omstændigheder skal følges nøje af Finansudvalget.
Som anbefalet af Finansudvalget skal ændringen af loven for at bevillingen og budgetloven kan efterleves sikre Landsstyret den fornødne og bedre forstærket styring af forbruget, som er moderne og hensigtsmæssig, dvs. en forbedring.
Pga. det vil Finansudvalget selvfølgelig benytte dette som sit redskab i sit arbejde til at følge om Landsstyret følger budgetlovens bestemmelser og har på vegne af Landstinget pligt til at sikre, at denne lov følges.
Set under et har vi i Siumut bemærket, at lovforslaget og den fornødne hjemmel til at overføre mer- og mindreforbrug af en bevilling til den efterfølgende finansår, at Landsstyret er kraftigt imod for en imødekommelse.
Vi mener i Siumut, at hvis finanslovsforslaget for 2003 bliver betragtet og behandlet som Grønlands Butik og Landstingets krav efterleves af Landsstyret, så vil der ikke være nogle problemer.
Dette kan man ikke - dette kan ikke undgå, at medføre en bedre økonomistyring. Alligevel kan vi i Siumut godt forstå Landsstyret, da overskridelserne kan være meget alvorlige. Vi mener, at det vil være hensigtsmæssigt med 3% som grundlag.
Vi ved i Siumut, hvor vigtigt det er, at fastholde respekten for budgetloven. For hvis den nye ændring havde været trådt i kraft i 2001, vil der være kritikpunkter på den sidste del af eksemplerne i forelæggelsen fra Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Det fremgår helt tydeligt i finansudvalgets anbefaling, at det er vigtigt med et skridt med henblik på, at økonomistyringen bliver rettet op. Landsstyremedlemmet for økonomi må med hensyn til finansudvalgets ønsker og anbefalinger, fremlægge en ...på, at ville deltage i arbejdet for løsningen af nærværende forhold. Det drejer sig om, at vi skal kunne arbejde bedre i Landsstyret og i Landstingets udvalg.
Dette eksempel er slet ikke tilstrækkeligt og er fejlagtig, for i Finansudvalgets arbejde er formålet eller grundlaget følgende. At sikre at budgettet er realistisk, og at det kan opfølges. Det er Siumuts opfattelse, at Landsstyrets økonomistyring skal være mere realistisk og sikkert, og at det er nødvendigt at kunne følge med nemmere.
Vi skal fra Siumut kræve en kulegravende analyse af, hvor godt Landsstyreområdernes modeller for funderinger er eller hvor dårlig en økonomistyring, de har.
Endvidere er det Siumuts opfattelse, at man ikke kan forbigå tiltag omkring hvor sikker eller usikker opfølgningsmodellen på forretningsgangen for Landsstyreområdet for Økonomi er, så den bliver mere vovet. Det er utilstrækkeligt bare at sige, at der er sket en formering?, uden at have foretaget en handling.
Siumut mener, at ændringen af budgetloven må medføre, at Landsstyremedlemmet for Økonomi får mere ansvar til at føre tilsyn og til at komme med tiltag. Vi skal fra Siumut nævne, at når finansloven den 14. november bliver godkendt, skal det sikres, at der indgår en tekstanmærkning med, at det af Landstinget fremsatte krav og forventede bevillinger og bevillingsforudsætninger i finansloven skal følges og opfølges af Landsstyret.
Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi indstille, at forslaget sendes videre til behandling i Lovudvalget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Simon Olsen og den næste taler er Jakob Sivertsen fra Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Hjemmestyrets budgetoverslags ændringsforslag har været grundigt debatteret i Atassut og ikke mindst med hensyn til de bemærkninger som Landsstyret har fremkommet med som bilag.
Det skal i første omgang understreges fra Atassut, at finanslovens budgetoverslagsafdeling er bindende for Landsstyrets tilrettelæggelse af det kommende år, hvor anvendelsen af budgetterne følges nøje.
Desværre sker det stadigvæk, at enkelte landsstyreområder endnu overskrider i forhold til budgetter og budgetoverslag. At der skal være en lov om budgetoverslagsbestemmelserne, kom Landsstyret selv med i 1999, hvorfor efterfølgelse af loven om budgetoverslag fra Landsstyrets side er en selvfølge for finansudvalget.
I forbindelse med godkendelsen af landskassens regnskab for år 2001, kom revisionsudvalget med sin betænkning pr. 1.oktober 2002 og forlangte helt klart, at Landsstyrets styring af økonomien strammes, hvorfor vi i Atassut tager denne debat at være på sin plads.
Efter Landstingets Revisionsudvalg, som har sine medlemmer fra samtlige partier og Kandidatforbundet, kom med sin forlangende og blev forstået korrekt af finansudvalget, forlangte ændringen af lovgivningen om Hjemmestyrets budgetoverslagsbehandling er nu virkeliggjort.
I forbindelse med 2003 finanslovsforslags 1.behandling til Landstinget, kom Landsstyret frem med, at landets økonomi får vanskelige år i møde umiskendeligt og disse bemærkninger understreger endnu engang, at stramning af styringen er nødvendigt for Landsstyret.
At det er Atassut forstående over for, at Finansudvalget har ...., at højest 5% af budgetterne skulle kunne overføres til næste års budgetter og giver sin fulde støtte og for det andet. I dag med hensyn til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres Budget og de krav, der stilles, at kravet om, at der ikke sker 100% overskridelse, at det kan tages som en formindskelse af kravet og vi har så kommenteret Landstingsforslaget og forinden 2.behandlingen, så ønsker vi, at denne bliver nøje vurderet i Lovudvalget sammen med vore faldne bemærkninger. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen og den næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Henstilling til ændring af heromhandlende lov blev fremsat under Landstingets forårssamling 2002, da forslag til tillægsbevillingslov for 2001 var til behandling.
Henstillingen blev fremsat ved Finansudvalgets betænkning i tilknytning til tillægsbevillingslovens 2.behandling. Henstillingen blev tiltrådt at samtlige partier i Landstinget. Henstillingen til forslag om ændring af budgetloven var i dag efter Finansudvalgets opfattelse aktualiseret, da flere af Landsstyreområders betragtelige, ikke lovhjemlede overskridelser i bevillingsåret 2001 så dagens lys.
Forslag om landstingslov om Grønlands Hjemmestyres Lov blev fremsat af Landsstyret for tre år siden under Landstingets efterårssamling 1999. På denne baggrund forudsætter og forventer Inuit Ataqatigiit naturligvis, at Landsstyret efterlever budgetlovens bestemmelser.
Af Landsstyrets forelæggelsesnotat fremgår det med al tydelighed, at Landsstyret ikke har meget for at efterkomme Landstingets henstilling fra forårssamlingen 2002. Det er som om, at Landsstyret ønsker tingenes fortsatte skæve gang med den manglende respekt for de bevillinger, som Landstinget har godkendt, fordi dette er lettere for Landsstyret.
Denne opfattelse begrunder Inuit Ataqatigiit med Landsstyrets umiddelbare misfortolkning af Finansudvalget, siden Landstinget udtrykte ønske om ændring af budgetloven. Dette fremgår af Landsstyrets ordvalg i forelæggelsesnotatet.
For det første står der at læse i Landsstyrets forelæggelsesnotat. Citat starter:
AFinansudvalget ønsker også, at ændringerne får konsekvens med tilbagevirkende kraft for regnskab for 2001. At Finansudvalget på intet tidspunkt skulle have fremsat sådant et ønske, kan Inuit Ataqatigiit garantere for, i og med, at vi er medlemmer i Finansudvalget.
For under behandlingen af tillægsbevillingslov for 2001 ved sidste forårssamling står der helt klart følgende at læse som henstilling nr. 4 af Finansudvalgets betænkning i forbindelse med forslagets 2.behandling. Jeg citerer:
AHenstillingen fra foråret - idet der henvises til betænkningens afsnit 12, skal Finansudvalget henstille til Landsstyret, at der i finanslovsforslaget 2003 optages en tekstanmærkning, som bemyndiger Landsstyret til ved regnskabsafslutningen for finansåret 2003 at overføre merforbrug eller mindreforbrug på op til 2% af bevillinger til bevillingstypen driftsbevillinger til næste finansår.
Finansudvalget finder, at dette skridt er tvingende nødvendigt for at rette op på den økomiske styring.@
Og det er så det, som Finansudvalget skrev i sin betænkning i foråret. Denne formulering var for Inuit Ataqatigiit af afgørende betydning, da vi anså det for vigtigt, at der udarbejdes realistiske budgetter før nyordningen gennemføres. Dvs. Finansudvalget har aldrig sagt, at loven skal være gældende med tilbagevirkende kraft.
For det andet - Landsstyrets forsøg på at sammenligne forholdene i Vestsjælland Amts praksis med overførselsordningen med herværende forslags intentioner helt hen i vejret, for Landsstyrets sammenligning bygger på driftsbudgettet i Vestsjællands Amt.
Finansudvalgets forslag om nyordning omhandler kun den del af driftsbudgettet, som benævnes driftsbevillinger. Disse er ifølge Landsstyrets bemærkninger til budgetlov af 1999 styrbare bevillingstyper.
Disse driftsbevillinger omfatter i henhold til Landsstyrets forslag til finanslov 2003 - 47% af det samlede foreslåede driftsudgifter, altså inklusive lovbundne og tilskudsbevillinger. Med andre ord, da Finansudvalget anså det af vital betydning, at der ikke er tale om hele driftsbudgettet, men kun de såkaldte styrbare driftsbevillinger, har Finansudvalget gjort det helt klart i sit forslag om overførselsordningen ved sin betænkning under forårssamlingen.
Hvis alle disse gode intentioner i forslaget skal have denne tilsigtede forbedring af økonomistyringen til følge, er det naturligt...forudsætninger blandt andre, at der udarbejdet realistiske budgetter og at disse bliver overholdt af Landsstyret naturligvis.
At Landsstyret fremlægger realistiske budgetter står der helt klart i budgetloven. Da forslaget om, at Landstinget vedtager budgetloven var fremsat af Landsstyret forudsætter og forventer Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret selvfølgelig efterlever lovens bestemmelser.
For det tredje ønsker Inuit Ataqatigiit at erindre Landsstyret om, at Landsstyret respekter, at det er Landstinget, der vedtager en finanslov, og at det er Landsstyret, der har pligt til at administrere de givne bevillinger med den fornødne respekt.
I følge budgetloven er Landsstyret klart pålagt følgende pligter:
1) at bevillingsforudsætningerne respekteres
2) at holde sig for at få større udgifter eller ændrede bevillinger kan afholdes, hvis der er søgt og godkendt en driftsbevilling. Godkendelse af denne praksis ....Finansudvalg om eller Landstinget, altså muligheden er der i henhold til budgetregulativ 2002, som er udarbejdet af Landsstyret selv.
Da det er en selvfølge, at disse andennævnte? bestemmelser efterleves af Landsstyret, er det af Landsstyret fremlæggelse fremførte skræmmebilleder kun tegn på Landsstyrets erkendelse af utilstrækkelig kompetence og manglende vilje. Og dette er forstemmende.
Hvis Landsstyret til enhver tid fremsatte bevillingsforslag bygger på realistiske forudsætninger og hvis Landsstyret lever op til sin opsynspligt for de godkendte bevillinger bruges efter forskrifterne vil Landsstyret skræmme scenarier og forøget administration ved herværende forslags vedtagelse aldrig forekomme.
Desværre ser det ud som om Landsstyret fortsat er af den opfattelse, at de betragtelige overskridelser af budgettet for 2001 er af blivende karakter, sådan spiller klaveret næppe. Er det virkelig ikke gået op for Landsstyret, at forbrug ud over de godkendte bevillinger er lovstridig. Hvis dette er tilfældet bør Landsstyret nøje studere betænkningen ved Landstingets Revisionsudvalg, som blev offentliggjort den 1. oktober 2002.
Herværende forslag om ændring af budgetloven vil bane vejen for en mere smidig administration af bevillingerne og en mere optimal ressourceanvendelse.
Forslag om overførsel af mer- henholdsvis mindreforbrug fra den ene drift - fra det ene bevillingsår til det næste bør nøje analyseres af Landstingets Lovudvalg.
Inuit Ataqatigiit foreslår en øvre grænse til 60%, som kan sikres ved indsættelse af en tekstanmærkning til Finansloven.
Med disse præciseringer meddeler jeg hermed, at Inuit Ataqatigiit støtter forslaget om ændring af budgetloven som den er fremsat.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Josef Tuusi Motzfeldt og den næste taler er Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter nøje undersøgelse af forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Hjemmestyres Budget, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Allerførst skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at nærværende lov ellers er blevet udfærdiget med velmente argumenter, f.eks. i lovens '1, stk. 3 står der klart formuleret. Citat starter:
AAt der uden forudgående godkendelse ikke må afholdes udgifter.@ Citat slut.
Det er værd, at lægge mærke til, at Landsstyret ikke har overholdt det i loven krævede betingelser for forudgående godkendelse. Men trods det faktum, at loven allerede er trådt i kraft, har Landsstyret i de fleste tilfælde ikke fulgt anvisningerne.
Til trods for, at Landstinget i loven helt klart har fastsat, at Landsstyret skal følge bestemmelserne, har dette ikke været tilfældet og det kan vi i Kandidatforbundet på ingen måde acceptere. Vi mener helt klart i Kandidatforbundet, at Landsstyret er forpligtet til at følge Landstingets beslutninger, da der i modsat fald kan stilles mistillid til lovgiverne her i landet.
Vi mener derfor fortsat i Kandidatforbundet, at Landsstyret er forpligtet til at følge forskrifterne i budgetloven. Dette må så i modsat fald få konsekvenser for Landsstyret. Kandidatforbundet lægger stor vægt på, at Landsstyret i deres arbejde følger Landstingets beslutninger, idet nævnte love er de vigtigste redskaber i embedsførelsen.
Vi mener således også i Kandidatforbundet, at det absolut skal sikres, at politikerne følger lovens tekst i deres arbejde. At man lægger op til ændring af '1, stk. 3 i det første forslag til budgetloven, kan vi i Kandidatforbundet ikke umiddelbart acceptere, da forslaget ikke afviger fra teksten i lovens gældende paragraf. Vi mener derfor, at der ikke er tale om en ændring.
I budgetlovens '28 stk. 3 er 5%-reglen blevet tilføjet. Vi mener i Kandidatforbundet, at hvis der med de 5% menes, at der skal gives tilladelse til overskridelse, at så må finansudvalget først give tilladelse til, at Landsstyret bruger yderligere midler.
Dette vil være ensbetydende med, at de enkelte Landsstyreområder fremover vil overskride med 5% og fra Kandidatforbundets side kan det siges med en kort bemærkning, at man vil åbne for mulighederne for, at de enkelte landsstyremedlemmer kan overskride budgettet og dette vil vi ikke tilslutte os, for man har allerede set, hvilke konsekvenser disse kan få.
Med disse bemærkninger til ændring af budgetloven skal Kandidatforbundet anbefale, at punktet sendes videre til Landstingets Lovudvalg inden 2.behandlingen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mads-Peter Grønvold. Og indledningsvis så gennemfører vi partiernes, Kandidatforbundets ordførerindlæg og jeg skal meddele, at den ene løsgænger med vigtig grund ikke kan deltage her. Der er altså tale om Otto Steenholdt. Det har vi godkendt i Formandsskabet og dermed er der ikke flere, der har bedt om ordet.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut.
Tak. Ja, jeg siger tak til besvarelserne fra partierne og Kandidatforbundet. Jeg kan forstå, at man har taget imod det lidt forskelligt og det skal her også præciseres, at Landstingets lovforslag og hvilken grundlag det har haft og det blev så præciseret. Og det er korrekt, at disse skete i henhold til Landstingets ønske, at Landsstyret har fremkommet med dette forslag og på baggrund af dette krav.
Men hvilke konsekvenser, sådan en lov vil have og det allerede igangværende erfaringer, de har i Landsstyret for at undersøgt og selvfølgelig er det også nødvendigt, at Landstinget kender disse før de tager en beslutning og derfor med det videre arbejde i udvalget, så regner jeg fuldt ud med, at selvfølgelig med hensyn til det, som Landsstyret har undersøgt i forbindelse med, hvilke konsekvenser det har og hvilken erfaringer, man har på de andre områder, at man også medtager disse i vurderingen i udvalget.
Jeg har lagt mærke til, at man i Siumut har sagt, at man ønsker, at denne lov bliver forvaltet eller man ønsker, at denne lov bliver færdigbehandlet og det samme fra Inuit Ataqatigiit. Fra Atassut ønsker man, at der sker en nøje vurdering i udvalget og Kandidatforbundet foreslår også det samme forinden man godkender lovforslaget.
Her med hensyn til de enkelte bemærkninger, det vil jeg også lige komme ind på. Fra Siumut blev det nævnt, at man har fremsat dette med hensigt på, at man får en ny vurdering. Selvfølgelig skal Landstinget vurdere hvilke veje, man kan gå for at forbedre driften. Og det er også det, som Landsstyret selvfølgelig også medtage om sådanne overskridelser kan overvindes.
Om 3% mere eller mindre forbrug. Jeg ønsker, at disse bliver nøje vurderet i udvalget, fordi Finansudvalget i sit forslag var et af de vigtigste grunde, at i år 2001 ikke skal gentages og det er på den baggrund af dette, at de har fremsat dette ønske.
Fra Landsstyret opfordrer vi til, at denne stramning, at man især fokuserer på stramning, dvs. når man har sagt ...budgettet, at man skal bruge så og så penge i sådan en opgave, så er det det, der skal bruges. Det er ikke sådan, at man skal have 2 eller 3% tilføjelse til disse og det er det, vi ønsker bliver nøje vurderet .
Fra Siumut blev det sagt, at man har lagt mærke til, at Landsstyrets ønske om mer- eller mindreforbrug på 2%, at Landsstyret er kraftigt imod. Selvfølgelig må vi sige, at vi fra Landsstyret, at når Landstinget beslutter noget efter udvalgsbehandling, så skal vi også følge det. Det vil vi også gøre fra Landsstyret, men her vil vi præcisere, at vi i vores undersøgelse i Landsstyret, så mener vi, at man bør benytte andre muligheder.
Vi har en budgetlov og denne skal følges. Denne har ikke været fulgt i 2001. Ja, det er korrekt, men i dette års styring, så har vi en drift, hvor vi respekterer styringen. Kravet om, at der ikke skal ske overskridelser i 2001, der kan vi se, at den er blevet overskredet med så og så mange millioner kroner og når vi kan se, at der er ved at ske nogle overskridelser i år, så starter man sagerne straks omkring overflytning af kontiene eller det kan indebære, at man foreløbig stopper sagsbehandlingen og dette sker ved en genansøgning til Finansudvalget. Og vi mener, at det er den vej, at denne stramning med hensyn til at kunne følge budgettet, at det bør være udgangspunktet i sådan en drift.
Og det er også det, som Siumut ønsker klart. Det kan jeg se i deres indlæg, nemlig stramning, og at man nøje følger i bevillingerne og det er det, som Siumut lægger meget vægt på i deres indlæg.
Og med hensyn til denne procentvise mulighed, at man synes, der kan have nogle fordele i den. Selvfølgelig mener jeg, at denne skal nøje vurderes i udvalget. Som det blev sagt, at det vil være hensigtsmæssigt med 3% på mer- eller mindreforbrug, og at denne bliver en mulighed. Jeg kan som eksempel sige, at overskridelserne i 2001 og det er mer- eller mindreforbrug og når vi ser dem under et og hvis loven skal være gældende, og at man kan godkende 3% mer- eller mindreforbrug og så vil dette kun have 1 mio. kr. konsekvens med samtlige landsstyreområder, når finansåret er omme. Men påvirkningen vil være anderledes, for de enkelte landsstyremedlemmer og da vi fremkom med kulturområdet som eksempel, så er et 6,3 mio. kr. der kan ske, men på grund af, at der er sket en meget større overskridelse, så kan vi se, at der er behov for en stramning, og at man nøje har en økonomi uden overskridelse og hvis der er ved at ske en overskridelse, at man så vidt muligt prøver på at finde en løsning så hurtigt som muligt.
Det vil sige fra Landsstyret, som jeg lige ha sagt i vores drift i år, så sætter vi selv meget vægt på, at man efterlever budgetlovens bestemmelser og jeg kommer også lidt ind på det, der bliver sagt fra Atassut med hensyn til argumentationer, der er givet sådant et forslag, nemlig på baggrund af landskassens regnskaber for 2001 og da det har stor tilknytning til min besvarelse til Siumut og uden at gentage dette og i det, som de ønsker bliver medtaget i til udvalgsundersøgelsen.
For det første, at man kan omrokere 5% af bevillingerne, fordi det kan medtages som, at man kan tiltrække bevillinger for - det bør undersøges, for hvis man når 5%=s overskridelsesmuligheden, så vil man betragte dette fra landsstyreområdene, men hvis man har fastsat og her er bevillinger og der skal arbejdes inden for disse, uden 1 eller 5%=s overskridelse. Så er sagen meget velafgrænset.
Og det er det Atassut ønsker, at man er mere opmærksom på dette i udvalgsarbejdet. Jeg mener også, at det er meget, meget vigtigt. Og som det andet, som de nævnte, at med hensyn til Grønlands Hjemmestyres budget i dag, så har vi i Landsstyret ønsket, at disse bliver efter 100% og når man ser på bevillingerne, så skal man bare bruge den, og at der ikke sker en overskridelse og hvis bestemmelserne kræver det om sådan en procentvis mulighed ikke vil indebære, at man slækker på kravene. Jeg mener det helt klart og disse trænger nøje til at blive undersøgt.
Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg - først så skal jeg lige udtale, at det lige er dengang da der var et meget stort overskridelse i 2001 og hans meget klare påpegninger, dengang han selv var Landsstyremedlem for Økonomi. Ja, det er korrekt. Vi har et tilsyn. Den bør gennemføres meget stramt.
I og med, at der er ved at ske overskridelser i forskellige landsstyreområder, at man mundtligt siger, at de er ved at sige det og så blot glemmer det. Det er ikke nok , men at der er nogle opfølgninger på dette. Der mener jeg, at de forskellige landsstyremedlemmer og landsstyremedlemmet for Økonomi har et godt samarbejde om disse. Og der for vil jeg blot sige tak til Inuit Ataqatigiit, at de mener, at det er hensigtsmæssigt, at man gør som foreslået.
Og Inuit Ataqatigiit påpegede også med hensyn til 2001, fordi jeg sagde i mit forelæggelsesnotat, at udvalget også ønsker, at det også får en konsekvens med tilbagevirkende kraft for regnskabsåret 2001. Det kan være, at udvalget har fremsat noget, som kan misforstås for os. For i sin bet ænkning har de følgende henstilling: Med hensyn til punkt 4, 6 og budgetlovene, at de tilpasses til punkt 9 for budgetregulativet 2001 og det henstiller man fra Finansudvalgets side og det har man godkendt fra Landstingets side, at såfremt dette medtages i 2002, så skal den også have, så skal man jo også behandle regnskabet for 2001, men at den får en tilbagevirkende kraft, så må man også præcisere dette, hvis disse bliver godkendt, så skal man præcisere, at den ikke får en tilbagevirkende kraft, at det så sikres.
For hvis det ikke bliver tilfældet, så bliver der tale om en meget større konsekvens for Landsstyremedlemmet og har nogen som kan få løst i og med, at året næsten er ved at være omme med hensyn til økonomien, f.eks. at overskridelserne i 2001 og hvis 3% af disse kan overflyttet til 2002, så skal det fratrækkes fra merforbruget i 2001 og det er meget, meget vigtigt i forbindelse med overflytning og hvis man tager dette in mente. Og Landstinget som også arbejder i udvalget, at de også medtager dette og sikrer, at den ikke bliver udmøntet som det er foreslået.
Inuit Ataqatigiit har brugt ret så mange sider for at behandle dette, nemlig at tekstanmærkningen måske eventuelt kan have en god ordlyd. Det kan misforstås og endelig blev det nævnt, at Landsstyret i 1999 har foreslået, at budgetloven bliver godkendt, og at den bør respekteres og følges af Landsstyret selv. Og på baggrund af det, da vil vi præcisere vores arbejde for i år.
Og for den tredje gang, så sagde Inuit Ataqatigiit - i og med, at Landstinget vedtager en finanslov og erindrer, at Landsstyret respekterer, at det er Landstinget, der vedtager finansloven, og at det er Landsstyrets pligt til at administrere de givne bevillinger med fornøden respekt. Det ved vi alle sammen. Vi - der er jo tale om lov og den bliver efterlevet, men i og med, at man kan have en overflytningsmulighed, det er et særskilt lov i sig selv, men hvis der kommer ind tilføjelse med overflytning, det er de konsekvenser, vi her har præciseret og hvilke eventuelle fordele, det har have.
Og at Landsstyrets præciseringer, at det vil medføre meget store forøgninger af administrationen, det sagde Inuit Ataqatigiit, for selvom man blot trykker på en knap, så kommer tallene frem og så mener, at administrationen vil blive forøget. Hvis man skal kunne flytte bevillingerne, så må man også have vurderet, hvilke konsekvenser, det vil have efterfølgende. Og dette vil medføre ret stor administration og det har vi kunnet se fra Landsstyrets side. Og det er på baggrund af dette, vi har præciseret dette overfor Landstinget inden de tager en beslutning, nemlig det, der er sket i 2001, den gentog Inuit Ataqatigiit flere gange og jeg regner fuldt ud med, at med hensyn til overskridelserne også fordi det skal behandles på et senere tidspunkt, at man nok skal komme ind på disse.
Men med hensyn til budgetlovgivningen. Det er blot en præcisering af det vi har fremlagt fra Landsstyrets side og Kandidatforbundet kom også ind på, at der er sket en overskridelse i 2001 og det blev sagt, at det bør have nogen konsekvenser for Landsstyret, de overskridelser, der er.
Jeg mener, at det er ikke på sin plads, at behandle disse i forbindelse med dette lovforslag og vil heller ikke komme med nogen besvarelse til disse, og at man også nøje følger bevillingerne, der har jeg lagt mærke til, at man fra Kandidatforbundet mener det er vigtigt, at når Landstinget har øget bevillinger, at man så følger disse og det er vi fuldstændig enig med og med disse bemærkninger, så siger jeg tak til de fremlagte bemærkninger.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Og den næste, der har bedt om ordet, det er Josef Tuusi Motzfeldt for anden gang.
Josef Tuusi Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet for Økonomi påpger, at vi har været inde på 2001, det eneste vi har nævnt fra Inuit Ataqatigiits side er, at finansudvalget mener, at der er blevet brugt for store midler i 2001.
Vi havde troet, at Landsstyremedlemmet for Økonomi ville have taget godt imod dette forslag og støttet det eller vores bemærkninger og støttet dem. Og med hensyn til 2002, at man har et realistisk grundlag, det - så siger Landsstyremedlemmet for Økonomi, at det, der er sket i 2001, at det så kun er mit ansvar, fordi jeg var Landsstyremedlem for Økonomi på daværende tidspunkt.
For et par dage siden fik en ansøgning på 28 mio. kr. for Kultur- Uddannelse og Forskning og det vedrører 2001 og det viser, at de ikke har været realistiske i dette direktorat. Og Atassuts bange anelser, det bør kunne vendes radikalt. Især i Landsstyret bør man forstå, at forslaget her skal resultere i en smidigere administration af økonomien til større fordel for os, således at det bliver - målet er jo nemlig, at det bliver smidigere i stedet for at det hele stopper med et brag den 31. december.
Og derfor med hensyn til Siumuts ordfører og til Landsstyremedlemmet skal jeg nævne, at Landsstyremedlemmet for Økonomi, såfremt han så bliver tilkaldt til samråd af de andre direktorater, men landsstyremedlemmet er ikke økonomichef for de enkelte institutioner, men de enkelte landsstyremedlemmer skal heller ikke agere barnepige for andre landsstyremedlemmer. I stedet for blot at sige, at de er ved at overskride og overskride, vi har ansvarsloven, som understreger, at de enkelte landsstyremedlemmer er ansvarlige for deres landsstyreområder og ingen andre.
Og til Atassuts og Siumuts ordførere, jeg skal lige vende tilbage til dem. Inuit Ataqatigiit mener ikke, at alle overskridelser ikke er altid det negative, når man siger, at man overskrider i et vist år, så skal jeg på forhånd vide, at min bevilling så bliver fratrukket det beløb, jeg har overskredet, fordi når man mener, at det er den bedste løsning for Landsstyret overhovedet.
Det vil sige, at det er sådan, at for at undgå, at det hele slutter alt den 31. december, det således, at man på en fornuftigere måde kan benytte sig af økonomien på en anden måde. Hvis og såfremt de mener, at det er nødvendigt med en overskridelse og det er Atassuts bemærkninger om, at det får en svagere konsekvens. Landsstyremedlemmet ved, at uanset hvad for en procent, man nævner, så kan man overskride inden for en vis procentsats, vel at mærke at det så bliver fratrukket næste års budget.
Og Jakob Sivertsen har jo også selv været medlem - er selv medlem af Finansudvalget og har selv været med til at stemme for dette forslag og forhandle det. Han siger, at det er nogle stærke ord, jeg bruger, og at det ikke er nok med blot at sige et ord. Jeg har allerede sagt, at de forskellige direktorater fik en melding om, at sådan og sådan stod landet og mit direktorat har orienteret de andre direktorater om, at der var ved at ske nogen overskridelser, men deres ansvar kan jeg jo ikke påtage mig og det er underligt, at Landsstyremdlemmet siger i dag har du ansvaret, men du kan ikke tage ansvaret fra de andre landsstyreområder. Hvis du tror, at du kan påtage dig ansvaret fra de andre landsstyreområder, så er der noget, du har misforstået.
Og så må vi så også sige, at det er Landsstyreformanden, der har det største ansvar og skal så selvfølgelig bruge sine embedsmænd til at administrere det ansvar. Men med hensyn til 2001 og Finansudvalgets forslag vedrørende det år, der er det lidt underligt med den redegørelse, som Landsstyremedlemmet for Økonomi har prøvet at give os og Landsstyremedlemmet for Økonomi henvendte sig så til Finansudvalget og siger, at til juni 27, hvor der blev sagt, at inden 27. juni blev der sat en grænse, men der kom heller ikke noget inden da og det vil så betyde, at det så først bliver gældende fra 2003.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Josef Motzfeldt og den næste, der får ordet er Simon Olsen.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Først skal jeg lige præcisere, at Siumut stiler efter 3%-grænse og det håber jeg, at man har fået ind. Og vi bemærker fra Siumuts side, at vi ellers ikke er uenig om, at vi skal have en god styring, men noget af det rigtige er og som man har svært ved at forstå er, at selvfølgelig skal det være 100% fordi det, at man kan overskride en bestemt procent, f.eks. 3%, det vil så få indflydelse på næste års budget.
Og det er så Landsstyrets eget ansvar, de skal have i hovedet, at såfremt man overskrider med en halv procent, så bliver tilsvarende beløb fratrukket fra næste års budget. Det er der selve vitaminindsprøjtningen ligger og man skal ikke sidde overhørig, at som - forvaltningen af vores penge ikke skal være overfladisk og lemfældigt pga. dårlig planlægning og jeg skal nævne, at Landsstyrets økonomiske politik og deres administration, det er det vi gerne vil have undersøgt fra Siumuts side, således at det bliver kørt på den sikrest mulige måde og som IA=s ordfører var - har svært ved at forstå, så kan det siges på en anden måde, at Siumut meget klart ønsker og kræver, at embedsmændene - der skal vel kunne se om de forvaltninger i økonomien i henhold til de regler, der er, fordi det ikke er nok, at man prøver på at orientere nogen, uden at foretage sig noget som helst.
Og derfor er det meget klart, at økonomidirektoratet skal ikke blot ligge eller gå rundt med hænderne i lommen og ikke orientere de andre direktorater og ikke orientere dem ordentligt, men på den anden side er det rigtigt, at det ikke er økonomidirektoratet, der skal styre de andre direktorater, men økonomidirektoratet lige som de andre direktorater være vågen over for de ting, der sker rundt omkring.
Jeg er også glad for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi brugte en term, der vedrører overskridelserne for 2001, at de så ikke er Finansudvalgets hensigt, at de så bliver overført til i år. Det er vi tilfredse med fra Siumuts side.
Men efter de bemærkninger, der er faldet, så kan vi i Siumut se, at vi er meget, meget tæt på hinanden og vi vil alle sammen have en stram økonomisk styring, således at vores embedsmænd også har forståelse for den styring, vi gerne vil have. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Simon Olsen. Den næste, der har bedt om at få ordet er Mikael Petersen uden om ordførerrækken. Derefter Jakob Sivertsen, men først Mikael Petersen.
Mikael Petersen, Landstingsmedlem, Siumut.
Jeg mener, at det vil være på sin plads, at som formand for Finansudvalget, at komme med nogle præciseringer, hvor jeg bl.a. ikke kan sige, at det ikke er hensigtsmæssigt, at man starter debatten, men hvilke grundlag om man fremsætter ændringsforslagene i det videre arbejde i Lovudvalget, men at det er det korrekte grunde, man bruger. Og det er så vigtigt i det videre arbejde.
Fra Finansudvalget skal vi præcisere, at denne sag, der her bliver fremlagt, så har den været debatteret i Finansudvalget siden sidste år, dengang da det foregående landsstyre var - det er ikke sådan, at det er efter Landsstyret, der er skiftet, at så debatten startede.
Dengang i efteråret til det daværende Landsstyremedlem for Økonomi og IA=s ordfører, så startede vi vore kontakter, så startede vi vore skriftlige henvendelser og den korte og til foråret, da man behandlede tillægsbevillingsloven, så kom Finansudvalget og opfordrede til....komme med en henstilling, men at man opfordrede til Landsstyret, at man undersøge det og at man kan komme med en sådan løsningsmodel og det har så Landsstyret gjort.
Og i begyndelsen af august, så har den nuværende Landsstyremedlem for Økonomi i Kangerlussuaq under mødet også behandlet dette forhold, hvor det var Landsstyremedlemmet for nuværende Økonomi, at kunne meddele til at man påtænker, at man...fremlægge sådan et forslag til Landstinget, men hvis Finansudvalget kræver det, så kan man fremlægge det over for Landstinget. Finansudvalget opfordrede til, at dette - opfordrede Landsstyret, at dette bliver fremlagt til Landstinget, således at de kan tage en endelig beslutning for efter den var blevet fremlagt til Landstinget efter tillægsbevillingsloven i foråret og der så kom en debat, fordi man ikke kan stoppe den i utide og derfor bør den behandles i Landstinget.
Det vigtige, som man ikke kan undgå at nævne her er, at man blandt Landstingets medlemmer tog stillingtagen på baggrund af debatten, at man vil svække budgetlovgivningen eller forstærke budgetlovgivningen og det er så det, man har vurderet, må man sidestille disse to. Generelt set med hensyn til økonomiadministrationen, som f.eks. med 5%, og som Siumut og Inuit Ataqatigiits forslag og denne ordning vil køre - Landsstyreområdernes økonomi og drift mere fleksibelt.
Dvs. at de kan kunne gennemføre deres arbejde uden at skulle rende til alt og alle, men dette vil ikke betyde, at man svækker den stramme økonomiske styring, fordi vi sagde, at til næste år og hvis man har lavet en lille overskridelse, så skal det flyttes til næste år eller overflyttet eller hvis man har brugt flere midler inden for bevillingerne, så kan man sige, at disse mindreforbrug i gåseøjne....kan flyttes til næste år og det vil være meget gavnligt for økonomi og administration med hensyn til, at der sker meget store forskydninger af bevillingerne, f.eks. på handicap-, børne- og ældreområdet og når man tænker på alle disse, vil det være en meget stor fleksibel forhold og her er der også tale om uddannelsesstøtte til de studerende. Der vil være nogle fordele, men selvfølgelig da Landsstyret skal følge loven noget, som IA=s og Kandidatforbundets ordførere sagde, at det ikke vil medføre en svækkelse af kravene. Og det er det, man skal have i tankerne.
Efter at have sagt dette, så vil jeg præcisere, at Landsstyremedlemmet for Økonomi i sin besvarelse og sin forelæggelse kom ind på, at Finansudvalget i foråret har henstillet, at denne ændring skal have - skal vi have en tilbagevirkende kraft for 2001. Jeg vil sige, at dette korrekt. Vi har vores betænkninger i hænderne og her står det helt klart, at henstillingen nr. 12, som IA=s også citerede og det er netop det, som vi lige netop har taget grundlag for i forbindelse med ændringsforslaget til loven her og her står det helt klart, at det er - såfremt ændringen af loven bliver godkendt og tiltrådt af Landsstyret, at denne skal være gældende fra og med regnskabsåret for 2003 og det står helt klart og derfor skal man ikke prøve på at misforstå den. Og det blev så sagt klart i betænkningen og sådan en lov kan det være hensigtsmæssigt, at den får en tilbagevirkende kraft og man - og Finansudvalget vil heller ikke komme med forslag om - den skal have en tilbagevirkende kraft.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mikael Petersen og den næste taler er Jakob Sivertsen og den næste bliver Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Det er med hensyn til IA=s ordførerindlæg, som jeg som medlem af Finansudvalget også har været med til at godkende. Selvfølgelig er det sådan, at da vi er medlemmer i Finansudvalget, at Finansudvalget bliver herrer for alt og alle. Her i Finansudvalget så respekterer vi, hvad grupperne vil sige, uafhængig af i hvilket udvalg, man har medlemsskab, for hvis vi gør det, så vil landstingsudvalgene blive herrer for Landstinget, derfor er det også - skal man være forsigtig med at vurdere, at man her så vidt muligt også skal respektere partiernes. Derfor med hensyn til Josef Tuusi Motzfeldt angående hvad jeg skulle have sagt, så skal han ikke gøre mig til herre.
Og det er - hvis selvfølgelig i Finansudvalget med hensyn til allerede igangværende opgaver, så har vi også med interesse undersøgt den og da vi nøje undersøgte den og derfor med hensyn til budgetloven nr. 8 af 1999 og '1 stk.3, så har Kandidatforbundet også lagt mærke til. Der vil jeg gerne citere engang til. Den har følgende ordlyd:
AAt forinden der er sket godkendelse, så kan man ikke bruge bevillinger og her er der kravene om det er 6%, 1% eller 2% eller 4%, så kan vi ikke have sådanne nogle overskridelser. Det kan Landsstyret ikke have og derfor hvis vi fastsætter en procentgrænse, så vil man svække kravet her. Det er derfor, at vi i vores udtalelse fremkom med to spørgsmål til nøje vurdering i udvalget, fordi vi har taget en beslutning, at vi ikke skal spise ud over hele brødet og nu siger vi, at du kan få to skiver mere ud over den hele brød. Det kan man sammenligne som sådan og derfor med hensyn til en meget nøje vurdering af dette, der mener jeg, at det vil være nødvendigt. Det kan måske være, at det ikke er tiden til at strides, men som Landsstyremedlemmet for Økonomi, vil jeg også udtale, at man prøver på at flygte fra det skete og fra fejltagelserne og at man kan kunne erkende disse. Det er en ære i sig selv. Atassut kom ind i Landsstyrekoalitionen sidste år i december i 2001 nej - 1. januar 2002. Det er det, jeg prøver på at sige og derfor med det, der er sket i det forrige år 2001 og med hensyn til den parti, der nu har - er med i koalitionen, så mener jeg ikke, det er politisk ansvarligt at gøre disse ansvarlige. Vi skal selv erkende vores fejltagelser og når der er korrekte administration, så bør det også roses. Så har vi også nævnt i vores indlæg, at kravet om 100%, så støtter vi Landsstyrets initiativer her og respekterer dem, således at man ikke gentager det skete i 2001, også fordi vi respekterer Landsstyret.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen og den næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi.Derefter Mads-Peter Grønvold, men først Augusta Salling.
Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut.
Først skal jeg lige nævne, som Mikael Petersen også kom ind på, om at det også skal være gældende for 2001. Det er sådan, at Landsstyret har forstået det og vi har selvfølgelig betænkningen inklusive undertegnede og det er sådan, at vi har læst den, men jeg forstår nu, at vi ikke skal regne med den, idet de indstillinger, som så er blevet eller det skal forstås sådan, at man læse det ud fra de indstillinger, der er.
Og de kan bruges som en orientering, hvorvidt de skal have en tilbagevirkende kraft, f.eks. med 2001, såfremt det så havde været gældende, så kan man se, hvilke konsekvenser de ville have haft for de næstkommende år.
Og til Inuit Ataqatigiits ordfører, Josef Motzfeldts bemærkninger, der vil jeg lige nævne i det du siger, at du ellers havde regnet med, at jeg som Landsstyremedlemmet for Økonomi blot ville være taknemmelig for nærværende forslag. Såfremt jeg havde troet, at det vil være til gavn for forvaltningen af vores økonomiske midler, så ville jeg have været taknemmelig, men jeg kan se, at det kan være en ulempe ved vores forsøg på at stramme op og du kom også med et eksempel med de 28 mio. kr. hr. Josef Motzfeldt. Jeg sagde, at vores økonomiske styring i 2002 er blevet strammet og vores arbejde med budgetter, det er det, vi stiler efter, at det så skal ske efter og den seneste ansøgning på de 28 mio. kr. har også relation til det, fordi det foregående års budget, måske ikke har været tilstrækkelig, måske fordi priserne har ændret sig, så skal man ikke vente til sidste øjeblik og overføre til andre konti. Det er det, ansøgningen går ud på. Det er det, det går ud på, uden at man skal vente på at året er gået.
Men du har ret i, at de enkelte landsstyreområder selv er ansvarlige for deres landsstyreområdes økonomi, men jeg må også sige, at det er rigtigt, at Landsstyreområdet for Økonomi også skal deltage i selve kontrollen. Vi må hjælpe hinanden, de forskellige landsstyreområder imellem, såfremt økonomien skal køre på de rigtige skinner.
Vores metode er nu, at året er løbet ved nytårsaften og jeg har allerede været inde på, at året dermed ikke bliver afsluttet ved årets afslutning, fordi har man overskredet, så vil det få konsekvenser for næste regnskabs år og det betyder så, at de forskellige landsstyreområder, der kan man så ikke se, hvilke midler, man har om det så har 100% af det, der står eller om man kun har 97%, fordi regnskaberne som regel først bliver afsluttet i marts måned og der får man først at se, hvordan de rigtige tal ser ud.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Inden jeg går videre, så skal jeg sige, at der er flere på talerækken og jeg skal nævne, at en taler på et tidligere tidspunkt nævnte, at Landstingsmedlemmerne står meget tæt på hinanden med deres meningstilkendegivelser og det betyder så, at sagen selvfølgelig også vil fortsætte, hvorfor jeg gerne vil opfordre til, at man gør det ganske kort og tiden er fremskreden og det ser ikke ud til, at det skal ende med en større orddyst Tingets medlemmer imellem.
Og så er det Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Og nu med hensyn til den gældende budgetlov, vi betragter den som en meget god lov fra Kandidatforbundet, hvis og såfremt den kan overholdes af Landsstyret, så er den helt god og der står noget klart i loven og hvis det, der står i loven kan følges med en korrekt administration af bevillingerne, også fra Landsstyrets side, så er det i orden.
Selvfølgelig med hensyn til procentsats, så kan vi få det vurderet, f.eks. hvis vi tager således...., så er der 800 millioner kroners bevillinger, og hvis det får 5% overskridelse, så skal man nå over 40 mio. kr. sådan uden videre og 400 mio. kr. til uddannelsesområdet og så 20 mio. kr. sådan uden videre med 5%-sats.
Alle disse kan have mange forskellige konsekvenser, derfor skal vi have meget nøje overvejelser også tænke på, hvilke konsekvenser, det kan få. Med hensyn til, at i de enkelte direktoraters øgede driftsudgifter og hvis man ikke gør nogle tiltag for at modarbejde, så vil driftsudgifterne stige hele tiden og hvis man ikke gør det, så vil man have nogle besparelsestiltag, lige som man har gjort det i dag, hvis man har haft en korrekt administration, så vil man have undgået det, at man skal finde forskellig kontier og derfor er det nødvendigt, at man har en fælles planlægning, f.eks. direktoratet for uddannelse og anlæg. Hvis man vil forøge elevantallet, så må værelserne også kunne følge med og hvis elevværelserne stiger, så kan man også blot sige, at det vil medføre øgede driftsudgifter.
Alt disse må gennemføres med en nøje og god planlægning, f.eks. at der er studerende, som man ikke har boliger nok til, hvor man så lejer dyre lejligheder til at huse dem. Hvis man har haft en bedre og nøje planlægning, så vil man have undgået alt disse unødvendige forbrug af midler. Det er sådanne nogle forhold, vi må lære af ved planlægninger, som er realistiske og som ikke skal ændres i morgen sådan uden videre.
Selvfølgelig når vi ser på bevillingerne, så er der mulighed for at ansøge om tillægsbevilling, hvis man har argumentationer nok, altså hvis man har gode grunde nok og man har allerede en lovmæssig grundlag for at gøre det. Jeg mener, at partierne, Kandidatforbundet og andre bør tænke nøje over i forbindelse med sagen omkring budgetlovgivning, fordi det er en sag, der er overgivet til udvalgsbehandling og der kan man nøje overveje hvilke konsekvenser, det vil have og derfor vil jeg ikke have et langt indlæg og forhale mødet. Og så en tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, at de har modtaget vel imod vores bemærkninger.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Og nu er det Josef Tuusi Motzfeldt for en kort bemærkning, da det er 3. gang.
Josef Tuusi Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja, det bliver ganske kort. At man ikke blot går forbi dem og ikke blot siger en besked til de andre Landsstyreområder om, at de er ved at overskride. Det gentager Siumuts ordfører. Og jeg skal lige minde om ansvarsloven, der har de forskellige landsstyreområder samme ansvar for deres landsstyreområder.
Jeg anser det stadigvæk som sådan, at det ikke er landsstyremedlemmet, der selv skal kontrollere dem, men når landsstyreområdet for økonomi erfarer, at landsstyreområder er ved at overskride deres, så må man gøre dem, at de er ved at overskride, så kan jeg ikke få dem til at skrive en ansøgning. Det er deres eget ansvar at skrive denne ansøgning.
Men det vi er blevet forbavset over og undrer os over i Inuit Ataqatigiit er, at Siumuts ordfører prøver på at lægge ansvaret hos embedsmændene. Den 15. oktober er ved at nærme sig og vi har et dagsordenspunkt, vi skal behandle den dag vedr. vores ansvar. Der er en meget klar lovgivning på området. Det er ikke nødvendigt, at man påpeger embedsmændene. Det er Landsstyret, der har ansvaret og ansætter dem og det har ikke noget med Landstingsmedlemmerne at gøre.
Og Jakob Sivertsen siger, at det er gruppen, der bestemmer det. Der må jeg sige, da Jakob var med til at underskrive betænkningen der om han så har gjort det, uden at få en bemyndigelse fra sin egen gruppe. Det må Jakob selv tænke på, men med hensyn til lovforslaget om, at det så skal være gældende fra, at 2002 skal '2 stk. et eller andet være gældende. Men det er så nødvendigt, at man lige undersøger det nærmere. Men vi skal lige gentage, at formålet er en smidigere løsning og al den trold, der springer op af æsken, det har ikke noget på sig. Men den stade, vi er nået frem til efter at have en længere debat, så undskyld..
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Ja, du har overskredet din taletid med 1 minut. Jeg håber, at du har forståelse for det. Tak. Der er ikke andre, undskyld - Simon Olsen har markeret og det skal også være ganske kort, da det er 3. gang og jeg håber, at det dengang bliver respekteret.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Ja, man er truffet over, at man har nævnt embedsmændene. Det skal man ikke være, fordi embedsmændene lige som Landsstyremedlemmer skal udføre deres arbejde og såfremt de ikke gør det, så kan Landsstyret gøre et eller andet, såfremt de ikke gør det. Og derfor mener jeg ikke, at man prøver på, at pålægge skylden hos embedsmændene. Det er slet ikke, men det er Landsstyret og embedsmændene, der samarbejder og såfremt den ene halter, hvem er det så, der har ansvaret? Det ved vi. Og jeg tror også godt, at det kommer op igen på et senere tidspunkt.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Simon Olsen og så er det Mads-Peter Grønvold for 3. gang og det skal også være ganske kort.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Med hensyn til Josef Tuusi Motzfeldts bemærkning, som han har ret i. Vi skal ikke prøve på at lægge skylden på embedsmændene, fordi Landsstyret meget klart har et ansvar og det står i budgetloven. Der er det Landsstyret, der har det øverste ansvar og såfremt de mærker, at der ikke, at alt ikke sker efter lovgivningen, så må de reagere.
Det er for sent at prøve på, at lægge skylden over for andre. Det kan ikke være tilfældet.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mads-Peter Grønvold og for en afsluttende bemærkning, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut.
Det er med hensyn til, hvor ansvaret skal ligge. Hvem som helst skal ikke tvivle på det. Den ansvarlige i landsstyreområdet, det er lansstyremedlemmet og det kan man ikke komme uden om.
Men jeg vil sige, at der er nogen, der tager ansvaret og som også erkender deres ansvar, men der er også nogen, der flygter fra ansvaret. Det ved vi, men her hvem der er den ansvarlige og dette ansvar skal de selvfølgelig tage til sig. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi og dermed, da der ikke er flere, der har bedt om ordet, så er punkt 161 færdigbehandlet således, at forslaget inden 2.behandlingen bliver behandet i Landstingets Lovudvalg.
Og vi går så over til
Punkt
162, den sidste punkt Forslag til Landstingsforordning om ændring af
landstingsforordning om boligfinansiering. Og her er det under 1.behandlingen
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der skal forelægge. Værsgo´.