|
Dagsordenens punkt 158-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, mandag den 14.
oktober, 2002 kl. 15:50
Mads-Peter Grønvold, forslagsstiller,
Kandidatforbundet.
Jeg har sendt et forslag vedr.
sælskind, uden at vedlægge nogle vers m.m.
Jeg foreslår, at man stopper
politikernes gradvise nedsættelse af tilskud til sælskindsindhandling i de
senere år, idet jeg mener, at erhvervsfangerne stadigvæk har behov for tilskud
til indhandling af sælskind.
Mit udgangspunkt er, at jeg mener,
at erhvervsfiskerne er afhængige af tilskud til sælskind.
Jeg synes, at politikerne skal
tænke sig om igen og finde andre indkomstsmuligheder før man nedsætter
tilskuddet, idet indhandling af sælskind er den eneste mulighed for indkomst i
visse steder.
Jeg synes også, at man skal
vurdere den gradvise nedsættelse af tilskud til indhandling af sælskind, idet der
findes fangere, der også bor i steder, hvor der er fiskeri, alene har indkomst
af sælskindsindhandling.
Sidste år nedsatte man tilskud til
sælskind med 10 mio. kr. i finansloven og Landsstyret vil i år igen nedsætte
tilskuddet yderligere.
Jeg synes, det er
uhensigtsmæssigt, at politikerne nedsætter tilskuddet og jeg synes yderligere,
at medlemmer af Landstinget og Landsstyret bør vide, at der stadigvæk findes
erhvervsfangere i visse steder, der alene lever af fangst.
Derfor mener jeg stadigvæk, at man
til stadighed bevilger tilskud til sælskind.
Jeg synes også, at politikerne
skal finde frem til andre indkomstmuligheder for erhvervsfangere,
idet man ikke kan leve alene af
indhandling af sælskind i de seneste år.
I visse steder i Grønland er man
stadigvæk afhængig af indhandling af sælskind, fordi der ikke er muligheder for
indhandling og produktion af andre arter.
Selvom man kan åbne muligheder for
anden form for indkomst i visse steder, udnytter man ikke disse muligheder. Jeg
synes, at man bør åbne muligheder for pågældende.
Og til slut mener jeg, at man bør
fastsætte minimumspriser for tilskud til sælskind.
Jeg håber, at Landstinget vil
støtte fastsættelse af mindstepriserne.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Ja, vi siger tak til Mads-Peter
Grønvold og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, der
kommer med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Landstingsmedlem Mads-Peter Grønvold
har stillet forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret,
at sikre at minimumsprisen til fangere for indhandlede skind ikke yderligere
forringes i fremtiden.
Mængden af indhandlede skind har
været stigende i de seneste år og dette har medført en stigning i udgifterne
til indhandlingstilskud. Imidlertid har den kraftige indhandlingsprisredution
pr. 1. august 2001 på sælskind og stigning i benzinpriser medført reduktion i
indhandlede mængder i 2002, således at der kun blev indhandlet 80.500 skind i
2001 mod 103.000 i år 2002.
Pr. 1. januar 2002 indgik Great
Greenland og KNAPK en indhandlingsprisaftale, hvor priserne på indhandlede
skind er forhøjet. I aftalen eksisterer alene en slags minimumsgrænse, idet
grundprisen på et skind er 300 kr.
Bonusordningen fungerer således,
at der ved kvalitet 1-skind yderligere betales 200 kr. Mens indhandlede fra
Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortormiit modtager 45 kr. ekstra i
grundprisen.Derved er prisen for et kvalitet 1-skind i ydre områderne samlet
fastsat til 545 kr.
Landstinget afsætter rammerne for
bevillingens størrelse på indhandingstilskuddet til sælskind. Prisfastsættelse
på indhandling af skind sker gennem forhandling mellem Great Greenland A/S -
Grønlands Skindindhandling og KNAPK.
Landsstyret agter ikke at blande
sig i forhandlingerne mellem parterne eller at fastsætte minimumspriser for
indhandlede skind.
Med disse ord skal jeg på Landsstyrets
vegne anbefale, at Landstingsbeslutningen ikke bliver vedtaget. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder og den næste, der får ordet
er Simon Olsen, Siumut.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Efter at have debatteret forslaget
har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Forslagsstillerens forslag om
minimumspris for indhandlede sælskind ønsker vi i Siumut at betragte fra
forskellige sider.
I forbindelse med bearbejdningen
af skind til eksport har Landskassen givet årlige milliontilskud og således har
politikerne med andre ord Landstinget prøvet at undgå, at sæljagten og
beskæftigelsen ikke blev stoppet.
Siumut har i mange år deltaget og
påvirket og i mange tilfælde udført handlinger til mere hensigtsmæssige
administrationer og dette fortsætter vi med for alvor endnu i dag. Siumut er
vidende om, at der ved køb af skind fra fangerne samt i eksportproduktionen har
krav om en større rentabel drift, at det endnu er et område, hvor der arbejdes
hårdt med og ikke ønsker at tabe.
Vi skal fra Siumut sige, at vi kan
se, at Great Greenlands indhandling af saltede skind indtil i år er vurderet
som den bedste indhandlingsform, og at dette er tiltagende og det betragter vi
som hensigtsmæssigt og støtteværdigt.
I Siumut har vi fulgt med og
støttet Great Greenland flerårige forbedring af sit foretagende og er vidende
om, at det i takt af saltningen af skind bliver, så vil det medføre bedre
resultater for virksomheden.
Fra Siumuts side godkender vi
Landsstyrets afslag på forslag om minimumspris på skind.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Simon Olsen og
den næste, der får ordet er Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Mads-Peter
Grønvold har foreslået, at der sættes minimumsgrænser for sælskindspriserne.
Først skal det siges fra Atassut,
som vi sagde under det forrige punkt, at vi altid har støttet fangererhvervet og
vore bestræbelser på at yde støtte, fortsætter vi med i Atassut.
Forslagsstilleren siger bl.a., at
fangererhvervene stadig har brug for tilskud til sælskindspriserne. I denne
forbindelse skal det siges fra Atassut, at vi er velvidende om, at man slet ikke
kan eksistere af sælskindspriserne, hvis der ikke ydes tilskud og derfor
stemmer vi altid for, når der medtages tilskud til sælskindspriserne i
finansåret.
At tilskudsstørrelsen er blevet
mindre betyder slet ikke for erhvervsfangernes økonomi, at de enkelte skind
bliver billigere. Vi i Atassut er fuldstændig klar over, at det slet ikke er
sådan, at det hænger sammen og endda har resulteret i, at penge, der går til
erhvervsfangerne mærkbart er blevet større. Nu har man lavet en ny ordning,
eksempelvis på fritidsjægerne i Vestkysten og nu i samarbejde med Great
Greenland, hvor man på fangerne i Nordgrønland hjælpes til en mærkbar lettelse,
som vi fra Atassut har store forventninger til. Og dette kan ovenikøbet
resultere i, at sælskindspriserne stiger.
Vi kan fra Atassut tilføje, at vi
har nogle forhåbninger om, at omorganisering af sælskindspriserne kan
smidiggøre hele sælskindsindhandlingen. Vi er fuldstændig enig med
forslagsstilleren i, at det er påkrævet, at man finder frem til andre
indtægtskilder i fangerdistrikterne. Og dertil skal vi fra Atassut sige, at
dette må foretages i tæt samarbejde med de respektive kommuner og velvidende om
forholdene i de kommuner, der er i stedet for, at man skal vente hvad der
afgøres på det centrale sted.
Til sidst skal det siges fra
Atassut, at Landsstyrets besvarelse til forslaget er utvetydigt og er svær at
gå uden om.
Og med disse bemærkninger fra
Atassut siger vi, at vi er enig med Landsstyrets besvarelse, henvisende til
vore udtalelser.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Finn Karlsen og
så er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Herværende forslag har samme sigt
som det foregående punkt 93. Forslaget her har blot undladt at nævne en
eventuel mindstepris. Da det således fremgår i Landsstyrets svarnotat, at
mindsteprisordningen allerede er indeholdt i den nugældende aftale mellem KNAPK
og Great Greenland, kan man sige, at forslagets sigte allerede er opfyldt.
Kigger man igennem de seneste års
debatter om skindpriser står det helt klart, at det gennemgående mål i
Landstinget har været og er løst i de indhandlede skinds kvalitet, således kan
man drage den konklusion, at Landstingets væsentligste intention allerede er
etableret.
Men i Landsstyrets svarnotat
savner vi forslagsstillerens efterlysning af iværksættelse af andre erhverv som
supplement til sælskind, som den eneste indtægtskilde.
Velvidende, at sælskind som eneste
indtægtskilde ikke rækker til fangerfamiliernes behov for deres daglige
fornødenheder, har Inuit Ataqatigiit gang på gang henstillet til økonomisk
udnyttelse af sælkød og sælspæk og derfor efterlyser vi Landsstyrets
orientering af, hvordan det går med eventuelle planer for udnyttelse dels af
sælkød, først og fremmest til fremstilling af hundefoder og sælspæk i
helsepilleproduktion.
Endvidere er det på sin plads, at
efterlyse effekten af Landstingets efterhånden mangeårige bevilling via
finansloven til husflidsproduktion, som jo også kan være udmærket input? som
supplement for erhvervsfangererhvervet.
De aktuelle gode priser for
sælskind er oplagt, at de udnyttes til en, omend beskeden hjælp til Grønlands
handelsbalance. Således skal Inuit Ataqatigiit efterlyse om Landsstyret
eventuelt agter at gøre brug af teksten i budgetbidraget om indhandlingstilskud
for sælskind, hvori Landsstyret er bemyndiget til at tillade, at andre end
heltidsfangere også kan indhandle skind.
Herudover efterlyser vi
information om, hvordan indhandlingsmængderne ser ud på baggrund af den
eksisterende aftale, som i første omgang tæller, hvad indhandling af
heltidsfangere.
Disse er vore korte bemærkninger
til forslaget med respekt for den indgåede aftale mellem KNAPK og Great
Greenland.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Josef Motzfeldt
og den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi forstår og støtter
Landstingsmedlem Mads-Peter Grønvolds forslag i Kandidatforbundet og har
følgende bemærkninger til det.
En af Kandidatforbundets
målsætninger er, at man bl.a. arbejder for, at fiskere og fangere får rimelige
vilkår i deres erhverv.
Vi støtter derfor så vidt muligt,
at de tiltag, der bliver taget i Landstinget for at forbedre fiskernes og
fangernes vilkår, som eksempel kan vi nævne vores bemærkninger til forrige
punkt, som Kandidatforbundet ellers var positivt indstillet overfor.
Landstingsmedlem Mads-Peter
Grønvolds forslag indeholder to ting. Den første er, at Landsstyret pålægges at
sikre et minimumspris for indhandlede skind. Vedrørende dette, nævnte
Landsstyret i deres svar, at KNAPK og Great Greenland ved deres aftale har
indgået aftale om, at mindsteprisen på skind skal være på 300 kr., og at et
første-klasses skind har en værdi på 345 kr.
Det er ikke kutyme i
Kandidatforbundet at blande sig i foreningers eller organisationers
forhandlingsret, idet dette er et arbejder for foreninger og organisationer.
Men vi mener dog i Kandidatforbundet, at vi ikke kan undlade at skimme eller
skele til forholdene i et erhverv i vort land, som ikke kan undværes og som er
vigtig og hvor Landskassen i forvejen er involveret i, i form af afsættelse af
midler gennem finansloven og som igen er væsentlig for fastsættelsen af tilskud
til skindindhandlingen.
Vi mener derfor i
Kandidatforbundet, at det eneste spørgsmål til fastsættelse af bedre
indhandlingspriser er hvor stor vilje Landstinget og Landsstyret for at give
støtte til nærværende sag. At Landsstyret ikke har givet svar på
forslagsstillerens efterlysning om alternative indtægtsmuligheder for fangerne
er vi skuffede over i Kandidatforbundet, idet Landsstyret i nærværende sag,
ikke alene har vist manglende vilje for at forbedre skindpriserne, men
samtidig, at Landsstyret oveni det viser manglende vilje for alternative
indtægtsmuligheder for heltidsfangere er vi skuffede over, men vi vil i
Kandidatforbundet ikke bare stoppe op her. Vi vil til enhver tid fremsætte
forslag for at forbedre vilkårene for fangerfamilierne.
Vi har allerede i år set, at
Landsstyret ved at udfærdige fuglebekendtgørelsen har forringet vilkårene for
fangerfamilierne. Disse ting, som rammer fangerfamilierne i negativ retning må vi
også tage højde for.
Med disse bemærkninger skal vi
udtale vores støtte til forslaget og skal anbefale, at sagen bliver behandlet i
Erhvervsudvalget inden 2.behandlingen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen
og så er det forslagsstilleren nu for 2. gang. Mads-Peter Grønvold.
Mads-Peter Grønvold, forslagsstiller,
Kandidatforbundet.
Som man kan se i finansloven for i
år, hvor mange millioner, man skal spare, selvom man regner med, at der bliver
indhandlet lige så mange skind som i år, at få så mange skind med så få midler,
tror jeg ikke på.
Fangerfamilierne, som alene
erhverver sig ved fangst og deres forhold er meget forskellige. For eksempel
den, der lever alene af fangst fra Qeqertarsuaq til og med Upernavik Kommune,
såfremt de ønsker støtte til en jolle, så kan de ikke få støtte, mens resten i
andre steder i Grønland har mulighed for at få støtte.
Og tænker man på disse forhold, så
må man have en mere ensartet behandling af fangerfamilierne og som alene
erhverver sig ved fangst og det er jeg overbevist om, at vi bør have. Vi kan
ikke have nogle forskellige regler fra sted til sted og det bør vi stoppe med.
Vi kan ikke behandle befolkningen forskelligt med at give dem forskellige
forhold.
Sælskindstilskuddene er
nedadgående og bliver de ved med at gå ned af, så vil det få en negativ effekt.
I mit forslag sagde jeg klart, at jeg efterlyste andre indtægtsmuligheder. Det
var der overhovedet ikke noget interesse for fra Landsstyrets side og det blev
overhovedet ikke nævnt med en eneste linie i deres besvarelse.
På den anden side, så nedsætter
man tilskuddene, mens man undlader at give dem nye muligheder og det er lige
som, man blot smider problemet over på kommunerne. Det kan man ikke blive ved
med. Ser vi på kommunernes økonomi, så kan de alene ikke gøre noget eller det
er meget begrænset, hvad de kan gøre, hvorfor vi på en eller anden måde bør
samarbejde med dem og gøre et eller andet. Og det er af yderste vigtighed. Det
vi ellers havde sat vores forhåbninger til med PUISI A/S, det ville måske have
været bedre, såfremt det blev til A/S PUISI, men vi må huske på, at man også
udnytter sælkødet i yderdistrikterne og i hundedistrikterne, fordi det bliver
udnyttet som hundefoder, og ikke mindst også som føde hos familierne. Og derfor
er fangerfamilierne mere selvforsynende end andre, fordi de ikke bruger så
meget kyllingekød og andet kød, fordi de udnytter deres fangster og også spiser
dem.
Og selvom jeg allerede på
nuværende tidspunkt kan se, at der ikke er støtte fra partierne, så vil jeg
gerne takke for den støtte, jeg har fået fra Kandidatforbundet, idet jeg er
vidende om, hvilke forhold fangerfamilierne, der alene lever af deres fangst og
hvilke forhold de så også lever under.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Mads-Peter
Grønvold og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, der
har bedt om at få ordet.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Tak. Mads-Peter Grønvold fra
Kandidatforbundet har stillet et spørgsmål og jeg kan se, at et absolut flertal
støtter op omkring Landsstyrets besvarelse og det vil jeg gerne takke for på
Landsstyrets vegne.
Landsstyret lægger vægt på, at
forhandlinger i, at man ikke blander sig herfra ved forhandlingenerne. En
indførelse af forhandlinger bør kunne fastsættes gennem forhandlinger og det
vil være det bedste for samfundet og med respekt, og når vi udtaler os med
respekt for organisationerne, ligsom Kandidatforbundet også plejer at sige det,
så synes jeg at vi ikke skal påtage os deres opgaver, idet de selv må løse det,
velvidende at de selv har evnen til at føre deres forhandlinger og udmærket gør
det. Og Landsstyret ønsker, at man fastholder det. Og det lægger jeg selv
personligt vægt på.
Jeg undrer mig over, at man siger,
at man ikke giver støtte til fangererhvervet. Det er slet ikke tilfældet.
Landsstyret lægger selvfølgelig vægt på, at fangererhvervet også har gode
forhold og med hensyn til forhandlingerne i år og med priser, der er opnået, de
har aldrig været bedre. Og derfra kan man se, hvor meget man prøver på at
støtte fangererhvervet og selv det, som organisationen selv har været inde på,
det er, at man har opnået de priser, man stilede efter. KNAPK er meget, meget
tilfreds med de priser, der eksisterer nu. Og jeg håber, at vi ikke kommer til
lave om på det ved at fastsætte nogle mindstepriser.
Og med hensyn til Inuit
Ataqatigiits bemærkninger og de oplysninger vedr. ønsker vedr. sælskindene, og
at man også finder andre indtægtsmuligheder vedr. sælprodukter. Jeg ved, at man
har nogle initiativer i gang vedr. sælspæk, men jeg kan på stående ford ikke
sige, hvor langt man er nået frem og derudover så har SULISA også taget nogle
initiativer op omkring hundefoder og sælspæksprodukter og de har taget nogle
initiativer i gang, men der kan jeg heller ikke sige hvor langt man er nået.
Derudover så er der også et privat selskab i Maniitsoq, som også har været inde
på samme ting. Og jeg kan ikke nævne hvilke ting, der er, idet jeg ikke har
fået informationer fra den private virksomhed.
Og derudover så har fangerne og
der bor de fleste af dem i yderdistrikterne og der har Landsstyret selvfølgelig
også stilet efter at man forbedrer forholdene for dem og vi har også fremmet
husflidsproduktionen, som vi også afsætter midler til og det er også begyndt at
få gode virkninger for bygdebeboerne, men ikke kun for bygdebeboerne, men også
i byerne.
Og som en følge af afholdelse af
kurser og så er erhvervsforholdene også blevet bedre og jeg håber også på, at
yderligere finansiering vil fortsætte, at man så også derved opnår bedre
resultater og derudover så er der også turistfremme, hvor der er stærke
initiativer i gang og jeg er også glad for, at bygdebeboerne ikke blot sidder
og venter, men selv har igangsat nogle initiativer, fordi de føler, at de bør
involvere sig, velvidende, at deres egne initiativer kan lykkes, såfremt de er
engageret i dem og heldigvis er der så også flere bygdebeboerne, der også er
engageret i turistfremme-bestræbelserne og det vil også være med til at
forbedre fangererhvervets vilkår.
Derudover med hensyn til
produktionen, så har de selv initiativer og det er noget, som bliver stærkere
og stærkere i bygderne og jeg synes, at vi fra centralt hold bør støtte den
initiativ, der pågår de lokale steder og det er noget, vi gennem tilskud også
kan være med til at styrke.
Og med hensyn til
fangererhvervenes vilkår og deres økonomi og undersøgelser, der allerede er
igangsat om disse forhold, det vil så også være med til at pege hvilke veje, vi
kan gå og denne undersøgelse bliver færdiggjort i 2003 og jeg håber også på, at
det vil danne grundlaget for, at finde veje for forbedring af deres vilkår,
således at vi må den måde får afdækket problemsstillingerne på en bedre måde,
således at deres økonomi kan gå i positiv retning.
Og derudover de undersøgelser
vedr. NUKA A/S, som foregår fra mit direktoratet, det således at man baner
vejen for, at de foretager den bedste produktion, således at man udnytter de
levende ressourcer, der er omkring ens bygd og de undersøgelser pågår
stadigvæk. De midler, som - eller de tilskud, der bliver givet NUKA A/S, der
skal man så bestræbe sig på, at det mest mulige tilskud gavner lokalsamfundet
og jeg håber også på, at det også vil have en gavnlig på fangererhvervets
vilkår.
Men midlerne, som er på omkring 65
mio. kr. og det er det, som bliver givet som tilskud, der siger man, at det er
for lidt, men undersøgelserne vil vise om der vil være et behov for yderligere
tilskud, idet vi fra Landsstyrets side selvfølgelig også er interesseret i, at
produktion i ens eget - eller produktionen sker i ens eget lokale hjem, således
at man udnytter de ressourcer, der er.
Og der blev også nævnt, at man ved
spareforslagene har foreslået, at man afsætter 30 mio. kr., men jeg håber, at
denne besparelse ikke vil ramme fangerne, idet jeg er vidende om, at der udover
Great Greenland, så er man begyndt, at indhandle skind i Maniitsoq, uden at man
giver tilskud der. Og dem, der så indkøber skindene og i samarbejde med dem, så
håber jeg så, at de midler, vi har afsat vil være tilstrækkelige til resten af
skindindhandlingen.
Men skindindhandlingen er desværre
gået tilbage i slutningen af september er der kun indkøbt 43.000 skind, hvor vi
ellers havde regnet med, at der årligt skulle indhandles 90.000, dvs. at i
løbet af 9 måneders periode, der er det under halvdelen, man har indhandlet og
derfra kan man se, at det er en ømtålelig drift, Great Greenland nu er inde i
også fordi vi nøje må vurdere om fritidsjægernes forbud mod at indhandle skind
skal fortsætte, fordi Great Greenlands melding har været, at med den nedgang af
de indhandlede skind har resulteret i, at man har måttet fyre nogle af
medarbejderne, men vi er vidende om, at der er mange skind, der bliver smidt ud
her, velvidende, at Great Greenland mangler skind. Jeg synes, at vi i år må
finde en løsning ved efter en nøje vurdering af forholdene. Og jeg håber også
på, at Landstingets beslutning her om at tilskuddene kun skal gives til
erhvervsfangerne, det er noget, som vi sammen bør vurdere også fordi de også
har en arbejdspladsmæssig indvirkning, hvor Great Greenland nu diskuterer
fyring af medarbejdere pga. de faldne antal indhandlede sælskind.
Men til trods for det, jeg synes,
at med de tiltag, der pågår og som Great Greenland også fører, vil føre godt med sig, f.eks. indhandling af
saltede sælskind. Det prøvede man at sprede ud til hele Grønland, men vi ved at
pga. naturforholdene, så kan alle ikke indkøbe saltede skind, idet de må
indhandle tørrede skind. Og det må vi nok regne med, at man især med
yderdistrikterne Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Tasiilaq, at de så må tørre
skindene.
Men der pågår alligevel en hurtig
teknisk udvikling, så jeg håber, at vi snarest finder en mulighed for det. Men
Landsstyret er indstillet på at medvirke til, at styrke fangererhververnes
vilkår og vi støtter også de initiativer, der pågår for at støtte selve erhvervet.
Og selvom forslagsstilleren ikke er enig i vores besvarelse, så sætter dog
Landsstyret organisationernes egen forhandlingsret i højsædet. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder og den næste, der får ordet
er Per Berthelsen, løsgænger.
Per Berthelsen, løsgænger.
Tak. Med henvisning til mine
bemærkninger under det forrige punkt, men jeg lægger vægt på, at man driver det
hele sammenhængende, hvorfor jeg ikke vil undlade at komme med nogle
bemærkninger til nærværende forslag fra Mads-Peter Grønvold fra
Kandidatforbundet, idet jeg støtter hans forslag.
Man kan godt sige, at vi
politikere er de eneste, som kan leve af retorikken og det kan overhovedet ikke
bruges af fangerne. Og derfor er vi - når vi kommer med vores bemærkninger som
politikere, at det bør være sådan, at det bør være sådan, men det kan vi godt
følge med i.
Men hos dem, der har behovet er
behovet en indhandling, i stedet for at man blot siger tomme ord. Og det er
indhandling fangerne har behov for nu. Og som før nævnt, så lægger jeg også
vægt på, at man højner kvaliteten, men vi kan ikke her og nu åbne op for de
muligheder, der måtte være. Vi ved, at fangerne lever i steder, hvor der ikke
kan anvises andet arbejde og de har ingen andre udveje, end at leve af deres
erhverv. Og når de så økonomisk har det så dårligt og skal vi støtte dem, så må
vi føre ud handling, således at det kan få en gavnlig virkning på disse
grupper.
Og med disse bemærkninger, så skal
jeg nævne, at jeg har god forståelse for forslagsstillerens forslag og jeg er
så overbevist om, at de lige som mig er helt vågne over for denne
problemsstilling, også fordi man ikke kan finde en løsning på dem ved blot at
sige tomme ord, men ved at realisere nogle handlinger.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Per Berthelsen og
så har Josef Tuusi Motzfeldt bedt om at få ordet igen, dvs. for 2. gang.
Josef Tuusi Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg synes, at forslagsstilleren og
såfremt han bruger kommunernes dårlige økonomi som argument, så - det er ikke -
det koster ikke noget, at kunne tænke nyt. Man modtager en masse ansøgninger
fra forskellige regioner om - ansøgninger om tilskud.
Men nu har vi Avannaata
Qimussersua, så kommer der hundefoderhandlere fra Danmark, fra KNI og udefra og
holder foredrag ved sådanne hundeslædearrangementer, velvidende at hundefoder,
blandet med svinefedt med meget mere. Men den sælspæk, man smider, da kunne man
eventuelt regne ud, hvor meget sælspæk, der bliver smidt ud, fordi vi ved, hvor
mange, der bliver fanget og når vi blot tænker på disse ting og måske etablerer
noget og producerer noget i Grønland, fremfor en transport over Atlanten, det
bør være at foretrække, fremfor det andet.
Og derfor mener Inuit Ataqatigiit,
at kommunerne ikke blot skal vente på, at få diktat fra centralt hold og det er
rigtigt...når det er blevet sagt, at Landsstyret skal arbejde ud fra
Landstingets henstillinger og det skal jeg komme med en reminder om til
forslagsstilleren fra Kandidatforbundet. Og Kandidatforbundet vil ikke stoppe
ved Landstinget eller Landsstyrets afslag og det vil blive ved med, at tage de
forskellige problemsstillinger og det er nu en god mulighed om vi ikke andre
ting, man kan drive med ved siden af fangererhvervet.
Vi kan jo også fremkomme med vores
meninger og udnytte dem i større udstrækning. I dag er aktionssalg af
sælskindspriserne, det har aldrig været højere og det er underligt, at man kun har
indhandlet 43.000. Man plejede at indhandle op mod 100.000. Og derfor vil jeg -
har jeg overfor Atassut mindet om de bemærkninger - tekstanmærkninger, der er
til konto 50.07.16. Og det er - og der
står, at Landsstyremedlemmet for Erhverv kan fastsætte om der kan gives tilskud
til sælskind eller ikke gives tilskud, såfremt der kun er indhandlet 43.000, så
hvor vi også gennem yderligere beløb på 3,5 mio. kr. og 1,5 mio. kr. på et
tidligere tidspunkt og det ser ud til, at der bliver en masse midler, som så
ikke bliver forbrugt i indeværende år.
Og under vores ordførerindlæg
sagde jeg også, at man kunne udnytte sælkød på anden måde og husflid med meget
mere og årsagen til det er, at enhver erhvervsudøver ikke prioriterer
tilskuddene, men prioriterer selv at kunne skabe indtægt gennem sin egen
produktion og derfor er det jo heller ikke underligt, at man det vil være
underligt, at vi blot har snakket om alternative sælprodukter, uden at gøre
noget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Josef Tuusi
Motzfeldt og så er det Anthon Frederiksen for 2. gang.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Med hensyn til sidste ordfører
skal det ikke få os til at tænke på, at Kandidatforbundet kun vil have, at man
alene skal ty til sælskind. Det er overhovedet ikke tilfældet. Vi har tidligere
ved brug af denne talerstol fremført især med hensyn til bygdebeboerne og dem,
der bor på yderdistrikterne, og at man vil forbedre deres vilkår, hvor man
bl.a. for et par år siden, da Landsstyret dengang fremsatte, at man vil
nedsætte afgift for import af hele oksekroppe, så har vi fra Kandidatforbundet
sagt, at man uden at nedsætte afgiften for disse, at man med hensyn til
prislettelser for grønlandsk produktion, så kan man bruge midlerne til disse,
men uheldigvis har man ikke forstået dette og ikke uden støtte..., men
heldigvis så har en af partierne bl.a. fremsat i pressen, at de nu er gået over
til at støtte denne tanke, nemlig at produktion af grønlansk proviant og for at
billiggøre den, at importede kødvarer, som ikke er så nødvendige i det daglige,
og at man ved at gøre brug af denne mulighed, så kan man billiggøre de
grønlandske produkter, så blev jeg glad for, at vores forslag ellers har nødt
forståelse, men det er nok på baggrund af, hvor forslagsstilleren kom - var -
med hensyn til tilhørsforhold, så kan man give et afslag.
Det er sådanne nogle ting, der har
gjort, at man ellers ikke kan udnytte vores levende ressourcer, men som ellers
blev afslået. Og det er det, jeg er imod, at man siger, at det kun er sælskind,
som om det kun var Kandidatforbundet, der ser på sælskind alene og vil bane
vejen for det. Det er overhovedet ikke tilfældet. Det er også udnyttelsen af
sælskind.
Også fordi det er den eneste
mulighed, der er med hensyn til indhandling. Det er den eneste mulighed, at man
får en bedre udnyttelse af dette, det er det, der blev fremført her ved
forslaget.
At kommunerne kan tage nogle
initiativer, istedet for blot at de skal vente på og hvis man skal udtale
dette, så må man også huske på de beslutninger, man har taget her i
Landstinget, at loven om kommunernes adgang til erhvervsudvikling og hvor
begrænset kommunernes muligheder er og denne lov giver meget store
begrænsninger for kommunerne. Det må vi også huske på og især fra Inuit
Ataqatigiits ordfører.
Derfor med hensyn til alt disse og
med hensyn til forskellige muligheder og hvordan de ser ud og ikke mindst hvor
man bor i Grønland og hvordan de naturgivne forhold er, så er det jo meget
afgørende både for fangere og fangererhvervet alene. Og derfor kan vi ikke blot
herfra sige, at vi ikke kan ty os til, at andre også kan gøre et eller andet.
Det er, at man i de fleste bygder
og især i yderdistrikterne, så har man så begrænsede muligheder, at den eneste
mulighed, det er at så de fleste udnytter, at vi så udtaler os herfra for at
støtte den. Det er ikke sådan, at alt skal hentes fra centralt hold, og at man
alene skal ty til tilskud alene. Vi støtter og vi har altid udtalt og vi har altid
støttet den, som Landsstyremedlemmet har sagt, at andre muligheder, f.eks.
husflidsområdet, turismeområdet, udbygning af produktionsstederne, også i
bygderne. Jeg håber, at Landsstyremedlemmet kan dokumentere sin støtte, når man
kommer ind i dette forhold i debatten og jeg håber på, at jeg har også noget
med hensyn til udbygning af produktionsstederne i bygderne og heldigvis så
støtter jeg hans udtalelser. Og jeg håber så på, at når vi så kommer til dette
punkt, at han uden at få ændret sin støtte vil fastholde sin støtte.
Det skuffende er, at ultimo
september måned, så sagde Landsstyremedlemmet, så har man kun indhandlet 43.000
sælskind. Selvom man i forhold til år 2000, så har man indhandlet 103.000
sælskind og nu er der kun indhandlet under halvdelen under halvårsperioden. Gad
vide, hvor for? Jeg mener ikke kun, at benzinprisen bliver højere, at det er
den, der er skyld i det. Jeg mener også, at nedgangen også skyldes
benzinprisen, det kan også være medvirkende til. Det er på hvilken som helst,
man tjener på og når priserne falder, så vil man ikke fortsætte med dette
erhverv.
For hvem som helst efterlyser jo,
at få det dyreste, at når hvilken som helst indtjening falder, så daler
interessen ligeledes. Jeg mener også, at man bør være vidende om dette forhold.
Fordi jeg mener, at stigningen i benzinprisen, det kan jo også være medvirkende
årsag til, at sælskindspriserne faldt og når man nedsætter tilskuddet fra 44
mio. kr. til 30 mio. kr., dvs. med 14 mio. kr. Gad vide, hvilken indvirkning
det vil have til næste år. Great Greenland har jo behov for flere sælskind og
når Great Greenland får problemer, så er det helt sikkert, at Landskassen yder
med ekstraordinære tilskud.
Hvor vil man ikke yde - hvorfor skal
vi blot vente på, at Great Greenland går nedenom og hjem og blot vente på dette. Jeg mener, at dette
forhold bør nøje overvejes inden 2.behandlingen, nemlig nedgangen af antallet
af indhandlede sælskind. Det må jo have en eller anden begrundelse. Det kan
være, at Jakob Sivertsens forslag kan have en gavnlig effekt, hvis vi
efterlyser noget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Tak. Vi siger tak til Anthon
Frederiksen. Den næste ordfører, det er forslagsstilleren Mads-Peter Grønvold.
Mads-Peter Grønvold, forslagsstiller,
Kandidatforbundet.
Som jeg også kom ind på et mit
forslag, så har jeg også fremsat i mit eget forslag, at man ikke forringer
fangererhververnes vilkår. Og her når der sker nogle ændringer, f.eks. i
indhandlingsområdet, at man begynder at indhandle frosne sælskind, hvor der
skal skrabes skind af nede i Qaqortoq, blev lagerkapaciteten øget og ændringen
medførte, at inden man har fået løst kapaciteten, så er der nogen - en del af
det, hvor der ikke længere var mulighed for at indhandle sælskind, fordi der er
mangel på plads, fordi det kan være et af medvirkende årsag til, at
sælskindsindhandlingen faldt.
Det kan også være lige netop dette
forhold, der har gjort at dette
sælskindsindhandling faldt, at når jeg rejser på bygderne, så kan jeg
se, at der overhovedet ikke har været nogen udbygning på lagerkapacitetområdet.
Her er det jo kun nedbringelse af omkostningerne og udgifterne, som....man
prøver ikke at undersøge, hvilke problemer, det kan have. Så laver man nogle ændringer
og disse indebærer, at man ikke får de sælskind, der er nok til at få her.
Great Greenland har fået mindre,
end de sælskind, de plejer at få og disse er Landsstyremedlemmet, og at man
blev nødsaget til at fyre noget personale og lignende, og at Landstinget bliver
nødsaget til at komme med nogle flere millioner kroners tillægsbevillinger.
For at undgå alt disse, så bør man
jo igangsætte initiativer på et tidligere tidspunkt, hvis man vil have nogle
ændringer, så må man undersøge hvilke konsekvenser, det vil have på
lagerfaciliteterne og lignende. Og disse må jo følge med. Vi kan som et
eksempel, hvis studerende skal være flere, så bør man også have flere boliger
til dem, lige som man også her med hensyn til lagerfaciliteter for sælskind og
lignende skal løses, så bør man jo også gøre som det er tilfældet, og da
Formanden har rejst sig, så stopper jeg her.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Mads-Peter
Grønvold og jeg skal udtale, at man blot kan komme med meget korte bemærkninger
ved 3.gang. Og den næste taler er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og
Bygder Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Tak. Med hensyn til sidste
ordfører, så sagde Mads-Peter, at man vil bruge flere millioner kroner til
tillægsbevillinger i forbindelse med hjemsendelse af arbejde. Det sagde jeg
ikke, men jeg sagde, at såfremt indhandlingen af sælskind til Great Greenland,
så blev jeg orienteret, at man vil blive nødsaget til at nedskære personale.
Her er der blevet budgetteret med
90.000 indhandlede sælskind, dvs. 40.000 nye saltede skind og 50.000 tørrede
sælskind. Men ultimo september har man 16.789 nye saltede sælskind og 26.446
tørrede sælskind, som er blevet indkøbt. Dvs. at man på visse steder på
Grønland, så siger man, at det er meget mere vanskeligere at fange sæler og at
mange sæler har meget dårlig skind og det har man oplevet, hvor skindet fælder
meget og disse forhold har gjort, at de indhandlede mængder desværre er blevet
mindre og deraf kan vi se, at det saltede sælskind, når de så kommer til Great
Greenland, så er der mange, hvor pelsen er afhåret, dvs. der er flere sælskind,
hvor håret falder af. Det har man et stort problem med her i Grønland.
Og i forhold til tidligere, så har
man fanget meget færre sæler end tidligere. Og her er det jo et af de - det var
spækhuggere, der er medvirkende årsager til, at man fanger færre sæler. Jeg
mener, at jeg er også vidende om, at Anthon Frederiksen har lavet en skrivelse
om, at man bør aflive spækhuggere, fordi de er til gene for fangererhvervet.
Det er alle disse forhold, der gør, at det skaber problemer. Det naturgivne
forhold, der skaber problemer. Men hvis Great Greenland skal have en sikker
drift, så vil jeg være nødsaget til at fremlægge noget over for Landsstyret for
at kunne sikre tryg og sikker drift og med hensyn til de uforbrugte midler - i
og med, at der er færre og mindre sælskind, så vil der være tale om flere
millioner kroner i uforbrugte midler. Fordi man kan jo overhovedet ikke nå de
budgetterede sælskindsantal og jeg må regne med, at man må bruge disse midler
til forbedring af fangererhvervet ved at indkøbe skrabere til sælskind og
lignende og selvfølgelig skal disse godkendes, hvis man skal bruge det. Man bør
lave nogle forbedringer.
Fordi man kan på nuværende
tidspunkt se, at de afsatte midler ikke vil blive brugt alle sammen. Og vi har diskuteret
dette lidt ved siden af, at man kan åbne indhandlingen af fritidsfangerne, men
vi har jo indgået en aftale, at vi vil se det, der sker i den første halvdel af
året og oplysninerne viser fra Great Greenland, at der desværre er indhandlet
for få sælskind. Jeg mener, at man bør løse disse problemer, således at man kan
indhandle så vidt muligt samtlige sælskind, også fordi det pres, vi får fra
omverdenen, vi plejer at sige, at vi har en god forvaltning og et bæredygtigt
udnyttelse af levende ressourcer, men vi plejer at se, at der er alt for mange
udsmid af sælskind og kød. Og jeg mener, at vi bør løse disse, uden at det
kommer til kendskab for omverdenen, fordi der er mange sælskind, der blot
smides ud. Det kan man ikke længere skjule.
Men uagtet dette, så gav et
absolut flertal afslag for forslagsstillerens forslag om mindstepriser for
sælskind, men at man forbedrer erhververnes vilkår og undersøgelsen pågår, og
at man letter forholdene for fangererhververne. Det går man i gang med og jeg
regner med, at denne undersøgelse vil blive fremført i 2003 og vi vil afvente
med spænding, hvordan vi kommer med løsningsinitiativer, men uagtet vil det på
dette, så bør jo også styrke de initiativer, der er taget for at lette fangererhververnes vilkår. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder. Så er det Vittus Mikaelsen
udover partiordførerne.
Vittus Mikaelsen, Siumut.
Tak. Jeg vil lige kort kommentere
de to punkter, vi har behandlet.
1) Fordi det vedrører, at det gør,
at fangererhvervet negligeres. Jeg mener, at denne debat bør stoppe, at det er
tale om de stakkels fangere. Man må stoppe tilskud til sælskind, at det er lige
det, der præcis er essensen i debatten, men størstedelen af debatten, den
vurderer således, at den ligger ud i luften. Selvfølgelig har den grundlag i de
reelle forhold, men det er mangelfuld reelle forhold.
I Ammassalik Kommune, så er der
nogle bygder, som ligger meget spredt fra hinanden. Nogle af dem er fiskere- og
fangereerhververne. Nogle er udelukkende er fangererhververe. Vi kan se, at
f.eks. i Isortoq, så er der kun fangere alene, der bor der. I fangererhvervet
og de fangere der, de lever og bruger den traditionelle grønlandske kultur i
deres livets opretholdelse og vi kan ikke se deres problemer. De tigger ikke så
meget. Når man ser kommunen under et, så bruger man så og så meget socialhjælp
gennemsnitligt og en anden bygd med samme befolkningsantal, så er det, det
dobbelte. Det er de sociale, der har gjort, at man blot bliver tøvende og
afventende og blot venter på tilskud og socialhjælp. Og det vi snakker om her
og nu, det er mindstepris på sælskind og i stedet for at behandle dette, og
hvis vi behandlede andre lettelser til fangererhvervet ved at bruge over 2
timer, så kan man ellers finde noget, som fangere kan erhverve sig, f.eks. det
største problem vi har i dag, det er netop nu med hensyn til Avanersuaq og hvis
vi ser på Ittoqqortoormiit og Tasiilaq og når de indhandler sælskind, så sker
det næsten via Danmark og først kommer til Qaqortoq før den bliver behandlet.
Jeg mener, at det er de forhold,
hvis Landstinget kan kræve overfor Landsstyret at sige, at Great Greenland, der
er beliggende i Qaqortoq. Den er ikke længere tidssvarende i dag. Man kan lave
nogle særskilte lokale initiativer. Man har i Ammassalik Kommune, man har en
sælskindsindhandlingsmulighed i Tasiilaq, der har de samme faciliteter som
Great Greenland i Qaqortoq. Det er de lovgivningsmæssige forhold, der begrænser
udnyttelsen.
Og på den anden side, hvis man
lovgav mulighed for at man kan eksportere sælkød, så vil man have løst det
største problem på fangererhvervet. Som et eksempel i foråret under vores
forårssamling, så kom der nordmand, en der producerer hundefoder. Han vil gerne
købe 200 tons sælkød. Han fik blot denne besvarelse. Du kan ikke købe en eneste
kilo i Grønland. Hvis man kan få tilrettet lovgivningen, f.eks. med hensyn til
eksport af sælkød til brug for hundefoder f.eks., så kan man få en god
udnyttelse af sælen, udover sælskind for fangeren. Det er derfor, at det eneste
vi er dygtige til, det er tilskud til sælskind. Vi bør have mere brede
overvejelser.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Vittus Mikaelsen
og den næste taler, det er ud over partiordføreren - Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Det er nemlig med hensyn til IA’s
ordførers fremlæggelse, da jeg fandt den interessant. At man indhandle mindre
end halvdelen af det beregnede sælskind og jeg ved lige præcis hvad det er, der
er grunden. Det er på baggrund af priserne faldt. Tidligere fangerne kan ikke
tage på et længere- varende
fangsttogter, fordi når man betaler skat af indhandling, så er det jo, så har
man jo ikke længere råd til både brændstof og patroner, så kan fangeren ikke
længere leve af sit erhverv. Og jeg ærgrer mig meget over, at Landsstyret i sin
besvarelse af forslaget, hvis han havde medtaget hvor mange antal sælskind, der
er blevet indhandlet, så kan Landstinget have et - tage en bedre beslutning.
Landsstyret er forpligtet til, at
give samtlige oplysninger, der vedrører dagsordenspunktet til Landstinget.
Ellers ville det ikke have været så nødvendigt med en længerevarende debat. Jeg
mener, at det er det, der er det alvorlige, fordi Landsstyret er forpligtet til
at fremføre fyldestgørende beslutningsgrundlag til Landstinget. Og først vil
jeg i slutningen af den næste dagsordenspunkt, så fandt vi ud af, at der blev
indhandlet mindre end halvdelen af det budgetterede sælskind. Og dermed ville
der nok ikke have været grundlag for en så lang og omfattende debat.
Og grunden til, at der kun er
indhandlet mindre end halvdelen, det er, at fangeren ikke længere har råd til
at tage på en fuld sælfangststogt. Det er på baggrund deraf, at fangeren kan
have mere attraktiv sælskind. Det er derfor, jeg har fremsat forslaget i dag.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen
og den næste taler er Simon Olsen for 2.gang og da der er flere ordførere, der
har markeret sig, så vil jeg lige udtale, at da samtlige ordførere har set
hvorhen debatten går, så er der behov for en meget kort - for meget korte
bemærkninger.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Ja, forslagsstilleren nævnte bl.a.
afslutningsvis. Jeg citerer ham lige:
”At såfremt man kan give
muligheder for en anden indtjening, så udnytter man ikke disse muligheder og
dem, der ikke har nogen muligheder, det må man finde muligheder til”. Det er
meget flot sagt, men at man skal pege på en eller anden mulighed. Det er også
meget vigtigt at sige det. Derfor - dermed kan man også udtale sig mere klart.
Med hensyn til mere indhandling af
saltede sælskind og disse forhold, det kan have og jeg mener, at vi fra Siumuts
side må indstille overfor Landsstyret, at såfremt der er en eller anden, der
køber noget, der ikke har tilknytning til Great Greenland, så er det meget
interessant, at få dette forhold afklaret.
Jeg mener, at den så store
nedgang, så mener vi fra Siumut, at den så store nedgang i forbindelse med
undersøgelse af denne nedgang, så må man undersøge efter at man har fjernet de
ubrugelige sælskind, om det er det, der er 44.000 kr. eller hvis det ikke er
tilfældet, at man snarest muligt åbner mulighed for indhandling af sælskind fra
fritidsfangerne. Det vil vi indstille fra Siumut.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Den næste taler er Anthon
Frederiksen for en kort bemærkning, da det er 3.gang.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det er udover Siumuts ordfører
Vittus Mikaelsens bemærkninger. Da jeg ikke vil acceptere dem, at jeg kom op på
talerstolen.
Fordi i vores debatter omkring
løsning af sælskindspriser, så udtalte vi os overhovedet ikke omkring negligering
af fangererhvervet og vi ser overhovedet ikke ned på fangerne. Også fordi vi er
vidende om - Vittus Mikaelsen kom og nævnte socialen. Vi ved, at fangerne eller
fangeren overhovedet ikke ser frem til at tage til socialvæsenet alene. Og
derfor med hensyn til den selvsikkerhed som fangeren har og som så vi er
vidende om, han prøver at udføre sit erhverv ved at bruge sin selvsikkerhed.
Jeg mener, at Vittus først nu, hvad
det er vi ellers burde have behandlet politisk her, fordi vi er jo vidende om,
at Siumut altid har haft et Landsstyremedlem siden 1979 og derfor med hensyn
til de mangler og det, som efterfølger som Vittus siger, det er jo ikke første
gang vi behandler disse. Det burde ellers have været løst til alles
fuldstændige tilfredshed for meget, meget lang tid siden.
Og med forslagsstilleren Jakob
Sivertsen, der vil jeg give støtte til, hvis og såfremt, at Landsstyret har
kunnet afgive fyldestgørende oplysninger i sit svarnotat. Ja, hvorfor skal man
først fremlægge meget vigtige besvarelser mundtligt? Jeg mener, at den kritik,
der er til Landsstyret omkring hans besvarelse, den er berettiget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Anthon
Frederiksen og så kort bemærkning til Josef Tuusi Motzfeldt, da det er for 3.
gang.
Josef Tuusi Motzfeldt, ordfører, Inuit
Ataqatigiit.
Det er sådan, at udover Atassuts
ordfører og det er Jakobs bemærkninger, jeg gerne vil knytte nogle bemærkninger
til.
Det er som om, at årsagen til
nedsættelsen af sælskindene, det ser ud som om, at det kun er 2. kvalitets
skind, der bliver solgt og selvfølgelig må vi gøre udbetalingen af bonus så
kort som muligt.
Og at der kun er indhandlet 43.000
ved udgangen af september måned, det så skulle have sin årsag i, at
sælskindspriserne er så lave. Jeg håber ikke, at vi kommer til at drøfte
punktet her, blot ud fra nogle gætterier. Fra garveriets side må man da vide,
hvor mange skind, der blev indhandlet af fritidsjægerne og hvor mange der blev
indhandlet af erhvervsfangerne.
Og det er det, vi efterlyser og de
tekstanmærkninger, der er kommet vedr. skindindhandlingen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Josef Motzfeldt
og så har Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Hans Enoksen bedt
om at få ordet.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Tak. Til sidste ordfører Josef
Motzfeldt vedr. så har man ikke kunnet skelne mellem fritidsjægernes og
erhvervsfangernes indhandlinger, idet det kun har det samlede tal, idet man
ikke har ført statistik over dem, også fordi det samme gælder for
indhandlingsstederne rundt omkring på kysten og det er ærgerligt. Og jeg håber,
at man i fremtiden på en eller anden måde kan finde en løsning på denne
registreringsmetode. Og med hensyn til Jakob Sivertsens bemærkninger, der
prøver på, at være beskyldende og Anthon Frederiksens støtte til disse
bemærkninger, men vi har fremsat nogle bemærkninger også knyttede i henhold til
vores forretningsorden.
Den 7. oktober skulle svarnotatet
være godtaget og vedtaget i Landsstyret og det er først den 10. oktober, vi har
modtaget de sidste informationer fra Great Greenland.
Og med hensyn til, at antallet af
sælfangsten har været dalende. En af de medvirkende årsager kan være, at der
for første gang i mange år findes så mange torsk og der er indhandlet mere
end 100.00 tons og dem, der før har
fanget sæler er nu gået over til fiskeriet, hvorfor det er meget svært for os,
at vurdere om, hvilke reelle årsager, der er.
Men en af de medvirkende årsager
må være, at der må være tale om flere tusinde skind, som ellers blev indhandlet
af fritidsjægerne, og som fangerne selv siger, så er det svært at fange sæler nogle
bestemte steder, lige som man også kommer til at fange en masse sæler med
dårligt skind. Og det er disse informationer, vi gerne vil give videre og jeg
synes også, at de, der er blevet fremført sprogligt det er jo ikke kun os, der
skal - det er ikke kun Landsstyret, der skal komme med informationer og det kan
også være i Landstingsmedlemmernes egne interesser, såfremt de skal komme med
et velargumenteret forslag, så må de også indhente oplysninger og Landstings
Bureauet er også til enhver tid åbent til at hjælpe.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Hans Enoksen, men
jeg skal spørge Landstinget, da vi nu er ved at overskride tiden om, man
færdiggør punktet, selvom vi overskrider tiden og det bliver der så nikket til.
Og den næste, der får ordet er Mads-Peter Grønvold. Det kan kun blive ganske
kort på dispensation.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Med hensyn til
Landsstyremedlemmets besvarelse af Anthon, at han som sædvanlig siger et eller
andet. Selvfølgelig kan vi sige de bemærkninger, vi har lyst til som
Landstingsmedlemmer. Og flere gange har vi skrevet til Landsstyret om
forskellige forslag vedrørende forbedringer og som Simon også har efterlyst,
f.eks. i Nuussuaq ved Upernavik, da er store fiskeriressourcer i området, men
der er ingen indhandlingssteder. I Ammassalik Kommune er der mange bygder, hvor
der garanteret er masser af fisk og de er ikke overgået til fiskeri i Tasiilaq
Kommune. Såfremt de fik en mulighed, så kunne de overgå til et andet erhverv,
end lige netop fangererhvervet, såfremt de havde bedre støtte.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Mads-Peter
Grønvold og den næste, der får ordet er udenom partiordførerne, Godmand
Rasmussen.
Godmand
Rasmussen, Atassut.
Det bliver ganske kort. Jeg havde
ellers ikke regnet med, at komme herop på talerstolen, men vedr. sidste punkt,
så kom man bl.a. også ind på, hvor forslagsstilleren sagde, at han ellers havde
stillet et forslag på et tidligere tidspunkt.
Men jeg vil også lige minde ham
om, at med hensyn til tilskud til sælskind, de er jo vedkommende, der også har
stillet forslag om, at det kun er erhvervsfangerne, der skal have støtte. Og
det skal man også lige have med i erindring.
Jeg er ikke nervøs over for
sælskindene, også fordi Maniitsoq med bygder, der er man også begyndt at
indkøbe en masse skind og det går også hurtigt og det må også have en
medindflydelse på nedgangen af indhandlingsantallet, at vi har frataget støtten
til fritidsfangerne.
Hvad angår selve erhvervsfangere,
så har - så synes jeg, at det svar, der er givet til det forrige punkt, det vil
også være passende til nærværende punkt, at fangerne er tilfredse med
indhandlingspriserne.
Og vi ved jo, at når der sker et
andet, så begynder snebolden at køre og jeg tror heller ikke, at det kommende
Landsting - det næstkommende Landsting vil jo heller ikke være tilbageholdende
med, at snakke om det. Men som Landsstyremedlemmet også sagde det for lidt
siden, den er også troværdig, når han siger, at fangerne er tilfredse med
sælskindspriserne på nuværende tidspunkt.
Og derfor f.eks. så kom vi i
forvirring sidste år, da midlerne var ved at være forbrugt, hvor alle fik tilskud,
men det er lige som om, man er blevet tilfreds med den form, vi har nu. Og ved
at tilskuddene kun gives til fangerne, det må også godt være tilfredse, fordi
vi ved, at der er mange fritidsjægere, som også fangede en masse sæler og
solgte skindene, men såfremt problemet bliver større, så skal Landstinget jo
nok være opmærksom på det.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Og så er det Vittus Mikaelsen -
uden om partiordførerne.
Vittus Mikaelsen, Siumut.
Jeg vil ikke blot komme med nogen kritik.
Med hensyn til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, at jeg først nu kan
se, at mit parti ikke har haft initiativ med hensyn til sådanne nogle forhold.
Jeg mener, at den bør vendes om.
Siumut har udarbejdet meget store initiativer siden 1979. Det er blot spørgsmål
om, hvilken vilje de kommuner, der har som eksempel. Ammassalik så har fået
elværk. Vi har fået servicehus, vi har fået vandværk, vi har fået
forbrændingsanlæg efter at vi har fået indført hjemmestyre. Og nu i vores by så
har vi en fuldt udbygget garveri og nu er det for at afhjælpe fangernes
indtjening på baggrund af sælskind, så har man opført samtlige frysehuse i
samtlige bygder for at lette fangererhververnes vilkår.
Og nu arbejder vi med initiativer
for at udnytte sælkød og her er det jo Landstingsloven, der er en hindring og
det er det jeg helst ser man får ændret lovgivningen på det område. Og udover
det, at det er mine fangerkolleger er trætte af, at man ved at bruge denne
talerstol, som kan høres i hele Grønland, at man hele tiden diskuterer om
tilskud til sælskind. De er trætte af det, fordi de kan se, at det er
Landsstyret, der har afgivet forhandlingsretten til deres egen organisation.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Vittus Mikaelsen
og den næste ordfører er Finn Karlsen for 2. gang, som partiordfører for 2.
gang.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Det står ellers helt klart, at et
absolut flertal giver afslag for forslaget. Men vi debatterer meget indgående
og med hensyn til disse 35 mio. kr. i år og 30 mio. kr. til tilskud til
sælskind og hvad det er, hvad man er ude efter, det har jeg ikke fuld
forståelse for. Men det er vist det, at det fritidsjægerne fratages indhandling
af sælskind. Men i den forbindelse, der vil jeg lige udtale, så har
Landsstyremedlemmet sagt og sagt spørgsmålstegn ved om, man vil åbne vej for
dem, fordi man blot har indhandlet 43.000 sælskind ultimo september måned.
Jeg finder det mærkeligt, at man
taget nogle meninger i nedgang, fordi det er blevet billigere. Vi kan jo se, vi
ved jo hvor mange sælskind de kan indhandle, altså fra fritidsfangerne. Som
Godmand har sagt, så har man i Maniitsoq allerede indhandlere af sælskind uden
tilskud.
Jeg mener ikke alene, at det er
disse forhold, der gør, at der er så stor nedgang. Jeg ved ikke, hvor meget det
har faldet. Der er allerede en mindstepris på 300 kr. og det største, det
koster 545 kr. Jeg mener ikke det er prisen, der har den største skyld.
I vores bemærkninger, der nævnte
jeg også, at selvom man gav mindre tilskud og dem, der alene skal tilføres til
fangererhververne, det er meget flere, fordi vi har jo konstateret, efter at
jeg er kommet ind i Fiskeriudvalget i efteråret, at når vi deler tilskud, så
plejer man også at bruge så og så mange i Great Greenland, ikke til sælskind.
Det har vi påpeget stærkt, fordi man har brugt omkring 9 mio. kr. til andre
forskellige ting, at når alt disse bliver taget væk, så vil fangerne få mange
flere muligheder for at få flere tilskud. Og uden at gentage Vittus ordfører,
så er jeg meget enig i med ham.
At man bruger så og så meget lang
transporttid, det gør, at priserne på sælskind falder og som vi har sagt, så
har man gennem- så gennemfører man en forsøgsordning i Upernavik, der er en afdeling
i Great Greenland, som er på forsøgsbasis i Upernavik og hvis den bliver
vellykket, så vil den også få gavn på andre fangere. Men i første omgang, så
vil gavnen ikke tages op, men blive lykket?, men med hensyn til dem, der
støtter forslaget, at alt og alle er forkert. Det kan man ikke udtale sig om.
En af de vigtigste årsager, det
er, at grunden til nedgangen det er, at fritidsfangerne ikke længere kan
indhandle og et privat indhandlingssted i Maniitsoq, og man må også have in
mente, at der er flere private, der starter sådanne nogle. Og nu er der nogle
erhvervsfangere, som blot skraber spæk væk og indfryser dem og så kan de
opbevares i flere år. Det er nogen af disse, at man derved har kunnet lettet
fangerkonernes meget krævende arbejde.
Og jeg mener, at disse kan være
medvirkende årsager til, at man få flere penge af sælskind. Jeg mener ikke, at
det er priserne alene, der er grund til at der er så stor nedgang af det
indhandlede sælskind.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Finn Karlsen og
forinden den sidste ordfører, så skal jeg lige meddele, at punkt 158, som vi nu
her behandler, og med henvisning til debatten er punkt 93, at det synes at være
ved at være nok, så må jeg udtale som mødeleder, at når sidste ordfører er
færdig, så må jeg meddele min konklusion.
Så er det Jens Napaattooq ud over
partiordførerne.
Jens
Napaattooq, Siumut.
Det er overhovedet ikke mærkeligt,
at Landstinget med hensyn til de to forslag har en meget nøje og bred debat
omkring disse to forslag, fordi vi er jo vidende om, når vi ser på
erhvervsfangerne med tilbageblik, hvor meget mange familier og børnefamilierne,
hvor store problemer det har givet på baggrund af sælskindspriserne har været
så lave. Det er ikke nogen nyhed.
Siden 1970'erne, så var der jo en
fransk skuespiller, der sagde til omverdenen, så har fangererhververne været
meget dårligt stillede og på baggrund deraf, så har priserne desværre aldrig
steget igen og et af problemerne, at der ellers er mange markeder, f.eks. Amerika,
der kan man ikke indføre sælskind. Og derved har man lavet en hindring for en
handel.
Og jeg vil også støtte Vittus
Mikaelsen i hans indlæg, at man på forskellige steder - det er initiativer, der
er flere forskellige begrænsninger, som ellers skulle bane vejen for en lokal
udvikling, de har lavet nogle begrænsninger. Derfor er jeg meget glad over, at
den initiativ, som Tasiilaq har taget og som er et meget nøje initiativ. Det
kan vi se og vi som kommer fra fangererhvervkommuner, som ikke har nogen
fiskeri, og at man kan bane vejen for på et eller andet initiativ og derfor er
jeg ikke skuffet over, at vi ikke har lavet nogle initiativer siden 1979, fordi
vi er jo vidende om, at fangererhververne, man ellers har arbejdet aktivt for
at lave nogle lettelser for udover tilskud til sælskind.
Vi er også vidende om, at de får
tilskud til at købe påhængsmotorer, helt op til 84% fra centralt hold og her er
det, at man kan medtage samtlige redskaber, f.eks. skydevåben, tøj og meget
andet, der kan bruges under udøvelse af fangererhvervet, der ydes tilskud til
alle disse.
Og derfor med hensyn til de mange
forskellige muligheder, der blev nævnt og med hensyn til de familier, der
bliver ramt og alt det gentagne årlige debatter her, så er det jo beklageligt,
som Vittus viser, så er det jo kun debatter, som ikke får en handling.
Selvom vi er vidende om, hvorfor
det ikke sker. Det er nemlig, fordi fangernes organisation KNAPK og Great
Greenland, der har forhandlingsret på det område, og at Landsstyret respekterer
deres aftaler. Men uanset og uanset man plejer at henvise til dette, så har jeg
altid følt, at denne organisation og deres interesse for sælskind og deres
interesse både for fangererhvervet og den støtte, det er meget mangelfuldt. Det
er især omkring fiskeriet af rejer og når der kommer nogle debatter, så plejer
der at være flere fra KNAPK og her i salen og her nu er der overhovedet ikke
nogen fra KNAPK, der deltager, selvom det er under deres interesse og derfor
vil man gerne opfordre Landsstyremedlemmet i og med, at der blev fremsat meget
flotte ord, at Great Greenland og KNAPK på det område opfordres til, at få
forbedret samarbejdet på en eller anden måde.
Vi har lige som Tasiilaq rettet henvendelse
til Great Greenland, fordi man snakker om, at dårlige sælskind for at bane
vejen for en forbedringe af disse, så har vi ønsket rådgivning og den
skindbehandling, som har været traditionel og som har været arvet i flere
tusinde år, men hvis svagheden ligger her, at det er deres garvning, der gør og
såfremt man kan få løst problemet med garvning og det har vi ellers prøvet på
at rette henvendelse til flere gange, men uheldigvis, så er det meget
vanskeligt, at få dem i tale. Og her blev jeg henvist til, at det er
organisationen, der skal arbejde for dette og derfor med hensyn til mange
flotte ord, så mener vi, at vi fra politisk hold må opfordre til, at de på en
eller anden måde må igangsætte et samarbejde på det område.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand,
Atassut.
Vi siger tak til Jens Napaattooq
og nu da der ikke er flere, der har bedt om ordet, så er dagsordenspunkt 158
færdigbehandlet.
Et absolut flertal i Landstinget,
nemlig Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit giver afslag for forslaget og
dermed at forslaget overgår til 2.behandlingen i sin foreliggende form og
derfor vil jeg spørge Landstinget, da vi har nogle ret omfattende punkter -
resterende punkt 123 og 181, der skal behandles under et og som punkt 42 om
disse skal udsættes til en anden dato eller om vi skal prøve på at behandle dem
i dag. Det vil jeg gerne høre. Jeg vil gerne foreslå, at Formandskabet prøver
på, at finde en anden dato til behandling og vil sige, at det vil skabe et
andet problem. Derfor må vi så flytte startpunktet på mødet til kl. 10.00 om
formiddagen.
Ja, Landstinget er enig i, at
dagsordenspunkt 122 og 181 og 42 bliver udsat samt at man finder en bestemt
dato til behandling af disse punkter og i morgen, tirsdag, så starter vi kl.
10.00 i morgen og med pause fra kl. 12.00 til 13.00, så har vi følgende punkter
til behandling:
Punkt 11 Landskassens regnskaber
Punkt 20 Boligsikringsordning og
punkt 23 Dækning af omkostninger
ved afdødes hjemtransport.
Og hermed er mødet slut for i dag.