|
Dagsordenens punkt 155-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, torsdag den 26. september 2002
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
Jeg har i de seneste knap 4 år som medlem af Landstinget arrangeret folkemøder i bygderne og møder med folkevalgte. Jeg ved selv at der findes flere bygder her i Grønland som aldeles har meget gunstige muligheder for erhverv, men som ikke er bragt op fra politisk side.
Når vi begynder at snakke om selvstyre, kommer der ofte ændringer fra nogle af politikkerne om at der findes alt for mange bygder i Grønland, og at Grønland ikke har råd til at opretholde så mange bygder.
Jeg synes at der må sættes alternative foranstaltninger mod sådanne en debat. Det er på tide, at man begynder at udnytte erhvervsmulighederne i bygderne, hvor disse er til stede. eksempelvis kan jeg nævne, at der er meget gode økonomiske vilkår i fåreholdererhvervet i Sydgrønland, idet der er god vækst i områder, hvor der findes en politisk opbakning. I de politisk støttede områder er den økonomiske vækst ganske god som regel.
Det er min personlige opfattelse, at der findes andre bygder som har samme gunstige vilkår, og at de kan komme igang med væksten, hvis blot de får en politisk opbakning. Når Grønland skal opnå selvstyre bør man ikke lukke bygderne gradvis, man må sætte politiske mål for tiltagende selvforsyning, hvis Grønland skal opnå selvstyre.
Tænkt på vores egne produkter, og at vi værner om vores egen produktion ved at værne om egne produkter i byggebranchen og handlen kan man først begynde at styre landets økonomi. Hvorfor ekspanderer samarbejdet mellem de andre lande de senere år ? Jo de vil udnytte hinandens økonomiske ressourcer maksimalt.
Mon ikke det er på tide, at vort land også indgår samarbejde med andre lande. De europæiske fællesskabet bliver stærkere og stærkere, mens vi i dag politisk debattere en nødvendig lukning af bygder, fordi vi prioriterer opnåelse af selvstyre for højt.
Jeg synes at Grønlands ønske om opnåelse af selvstyre bør ikke være ensbetydende med en kontinuerlig lukning af bygder. Man må politisk tage initiativ til at støtte udviklingen af levestandarden, erhvervsmulighederne og økonomien i bygderne.
Det er min personlige opfattelse, at når befolkningen selv udnytte landets egne produkter, så vil det pågældende land styrkes økonomisk, erhvervsmæssigt og handelsmæssigt. Pengestrømmen ud af Grønland tiltager. I sporten ekspanderer, de sociale udgifter forøges, jamen hvor står vi hende os politikere.
Lad os politikere ikke lukke bygderne, men lad os styrke levevilkårene i pågældende, ligesom man kan styrke erhvervene i byerne ved en nøje planlægning, således at arbejdet ikke stoppes i tide og utide.
Her i Grønland findes der en rimelig stor hjemmeproduktion som kan udnyttes bedre af befolkningen, set i lyset af erhverv, handel og økonomi. Jeg synes endvidere, at Grønlands ressourcer ikke bør misbruges af enkelte personer. Grønlands ressourcer bør udnyttes af hele befolkningen - både igennem beskæftigelse, handel og erhverv og økonomi. Tak.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Tak. 6 minutter. Jeg må altså klippe besvarelsen, og jeg håber at forespørgeren vil acceptere dette.
Landsstyret har med interesse modtaget landstingsmedlem Mads Peter Grønvold forespørgsel om, hvilke initiativer agter Landsstyret at igangsætte til udnyttelse af uudnyttede erhvervsmuligheder i bygder ?
Spørgeren begrunder sin forespørgsel med, at der findes flere bygder i Grønland som aldeles har meget gunstige muligheder for erhverv, som dog ikke bakkes op fra politisk side. Landsstyremedlemmet påpeget ligeledes, at der findes politikere, der ytrer sig om, at når talen om selvstændighed falder, at der findes alt for mange bygder, og at Grønland ikke har råd til at opretholde så mange bygder. I stedet for den drejning i debatten burde man begynde at udnytte erhvervsmulighederne i bygder fuldt ud mener spørgeren.
Som eksempel nævner spørgeren fåreholdererhvervet i Sydgrønland er i god vækst, netop fordi erhvervet har gode økonomiske vilkår. Derfor mener Hr. Mads Peter Grønvold, at erhverv i de bygder og andre steder, hvor mulighederne er til stede kan fremmes ved politisk opbakning. Desuden indeholder forespørgslen en række politiske mål, dels om udnyttelsen af egne produkter i byggebranchen og handlen og dels om landets økonomi generelt.
Indledningsvis vil jeg slå fast, at Landsstyrets politik ikke indeholder lukning af nogle bygder, og at Landsstyrets bygdepolitik fortsat er og fortsat vil være at man indenfor realistiske økonomiske rammer skal søge at forbedre forholdene for skoleområdet, sundhedsområdet, erhvervsområdet og beskæftigelsesområdet i bygderne.
Nogle bygder har særlige forudsætninger for forskellige områder. F.eks. kan det dreje sig om rene naturmæssige ressourcer som kan anvendes som udgangspunkt for forskellige produkter indenfor fiskeri, fangst og landbrug. Tilsvarende er der mange steder, hvor der er kunsthåndværksmæssige traditioner der udgør en naturlig udgangspunkt for kunsthåndværk. Derudover er der bygder hvor man har et særlig udgangspunkt for at tiltrække og servicere turismen med udgangspunktet i områdets særlige kultur eller naturen i området.
Ud far spørgsmålets formulering vil Landsstyret undlade at beskæftige sig med fangst og fiskeri i nærværende, men vil udtale om bygdeturisme, at situationen i dag er, at kun meget få bygder i Grønland har opnået at få en positiv tilvækst som følge at turismen. Tillige er bygdeturismen udviklet på forskellige niveauer og endelig regionens beliggenhed, og ikke mindst tilgængeligheden til bygderne. Der er mange forudsætninger for udvikling af denne turismeform, og den væsentlige er at der blandt lokal befolkningen skal være en stor interesse for at tilbyde turistprodukter.
Andre udfordringer som bygderne står overfor kan nævnes, at erfaringerne med at forhandle koncessioner med turoperatører er lille og at der ofte er mangel på produkter. Tilmed er overnatningskapaciteten for lille til større grupper, kvaliteten er varierende, og mange steder mangler de nødvendige sprogkundskaber.
Med henblik på opbygning og koordinering af kunsthåndværk og husflidsarbejde i bygderne blev samtlige kommuner i november 2001 opfordret til at fremsende projekter for området til Hjemmestyret.
Kurser indenfor området kan tilrettelægges af Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygders projektafdeling, spørgsmål på det område er blot hvor meget enkelte kommuner har viljen til at deltage i disse kurser. Landsstyret er bekendt med, at instruktører i Grønland omkring grønlands husflid og kunsthåndværk er i gang med at afholde kurser for bygdebefolkningen.
Fra projektafdelingen i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder tilbydes; 1) kursus med instruktør for området, 2) udbygning af kunsthåndværkstedet og 3) tilskud. Forespørgslen ligger generel op til igangsætning af initiativer til uudnyttede erhvervsmuligheder, hvilket Landsstyret kun kan støtte , og som anført også har taget initiativer omkring blandt andet turisme og grønlandsk husflid og kunsthåndværk.
Landsstyret vil pointere, at det er af stor betydning, at bygdebestyrelserne via deres kommunalbestyrelser selv udmelder om deres visioner og planer.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Og hermed er der ingen der har markeret. Er vi færdige med punkt 155.
Og det næste punkt er punkt 150.