|
Dagsordenens punkt 156-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, torsdag den 26. september 2002
Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.
Jeg mener at ovennævnte bør undersøges af Landsstyret og informere befolkningen herom. Som borger i vort land finder jeg det altid vigtigt, at konkrete information videregives til befolkningen.
Man kan godt sige, at vilkårene for økonomi, handel og erhverv i Grønland er blevet forværret i de senere år. Derfor er det vigtigt at Grønland finder frem til den bedste løsning for offentlig forvaltning i nært samarbejde med andre lande.
Som eksempel, hvis Grønland kan opnå medlemsskab, hvordan vil vilkårene for handel, erhverv og økonomi blive, og hvilke goder vil Grønland få. Vil man kunne opnå bedre sociale vilkår i byerne og bygderne i Grønland igennem medlemsskab af EU ? Kan handelssektorens vilkår i Grønland højnes eventuelt igennem medlemsskab af EU ?
Jeg kan ellers opremse flere ting, men jeg mener at ovennævnte er nok i sig selv. Det vil sige hvilke goder vil Grønland få, og jeg synes, at det bør undersøges, hvilke dårligere konsekvenser et eventuelt medlemskab vil medføre.
Efter undersøgelsen kan man lade befolkningen og politikerne tage en beslutning. Tak.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Og Landsstyreformanden vil komme med en besvarelse til spørgsmålet, værsgo Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Til Mads Peter Grønvold skal jeg blot henvise til min besvarelse, og som det vil være dig bekendt indgår det ikke i arbejdsgrundlaget for det nye Landsstyre at søge Grønlands medlemskab af EU. Der er derfor ikke iværksat egentlig undersøgelser om fordele eller ulemper ved et medlemskab.
Derimod er det Landsstyrets erklærede mål, at søge Grønlands relationer til EU udvidet til at også omfatte andre områder end fiskeriaftalen, som det i de seneste 17 år har været det eneste reelle grundlag for samarbejde.
Landsstyret har taget en række initiativer hertil, hvor der kan nævnes den nye OLT-ordning og det Arktiske Vindue i EU-politikken, Dem nordlige Dimension. OLT-ordningen indeholder en række muligheder for programsamarbejde mellem Grønland og EU indenfor især kultur- og undervisningsområderne, men også områder bestemt af den enkelte OLT=s behov.
Det Arktiske vindue åbner op for samarbejde og klima- og miljøforskning, udvikling af bæredygtig økonomi i tyndt befolkede områder med videre. Landsstyret tanker på disse områder blev positivt modtaget på det netop afholdte EU-konference i Illulissat af EU-medlemslandene, og de øvrige arktiske lande, og der vil nu i handelsplanen for Den nordlige Dimension 2004 til 2006 blive indarbejdet afsnit om den arktiske verden.
Landsstyret er meget opmærksom på udvikling i EU, og vil løbende orientere Landstinget herom. såfremt der på et senere tidspunkt opstår situationer som kan berettige til ændringer i forholdet mellem Grønland og EU vil dette blive forelagt til Landstinget. Tak.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og så er det spørgsmålsstilleren, der har bedt om ordet igen.
Mads Peter Grønvold, spørgsmålsstiller, Kandidatforbundet.
Ja her ønsker jeg ikke om man eventuelt skal blive medlem, det er ikke det jeg har forestillet ved et medlemsskab, men det er hvilke ulemper og fordele et eventuelt medlemsskab jeg helst vil have undersøgt, og i den undersøgelse, idet når man ser på fiskeriet, og når man ser på fiskepriserne, og hvis og såfremt landet bliver EU-medlem, vil priserne så blive forbedret, og at man på skole-, lufthavn- og havneområdet, og forsyninger, om der kan skabes fordele ved en eventuel medlemsskab, og hvilke fordele og ulemper, det er det jeg har ønsket vil blive undersøgt i min forespørgsel.
Jeg spurgte ikke om egentlig medlemsskab, men det er så undersøgelse af fordele og ulemper, idet jeg som vælger personligt ønsker, at man har konkrete oplysninger til at tage en stilling til.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Ja, og således er vi igennem de 10 spørgsmål der har været til debat, og dermed er punkt 156 færdigbehandlet.
Og i morgen fredag den 27. september, så har Landstinget følgende dagsordenspunkter, jeg skal lige nævne dem.
Punkt 87; Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Qaanaaq kommune får en større del af Landskassens skatteindtægter fra Pituffik, det vil sige Thule Air Base, det er 1. behandling.
Punkt 48; Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at indføre en ny vakantbolig-ordning i forbindelse med tiltrædelse på et nyt arbejde, det er ligeledes 1. behandling.
Og endelig punkt 33. Rapport til Grønlands Landsting fra Arbejdsgruppen til revision af regler og vederlag og pension til medlemmer af Landstinget og Landsstyret.
Det er 3 dagsordenspunkter som vi skal starter med at begynde på fra kl. 13.00, og hermed er mødet hævet for i dag.