|
Dagsordenens punkt 153-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12.
mødedag, torsdag den 10. oktober 2002
Loritha Henriksen, forespørger, Kandidatforbundet.
Tak. Jeg har stillet et spørgsmål til Landsstyret, og det lyder sådan. Jeg mener at lønforholdene bør honoreres i forhold til de faktiske forhold. Vi har i sidste valgperiode snakket meget om, at efterhånden som mange børn og unge i dag bliver placeret uden for hjemmene, hvor de ikke bliver færre er det vist på tid, at der skal gøres en indsats.
Når man ser tilbage på de faktiske forhold i dag, kan man se, at der stadig findes mange klienter og der er et stort behov for hjælp. Når man ser på personalet som skal arbejde med sådanne børn og unge, og ikke mindst når man ser på deres aflønning, er der aldeles et stort behov for en hurtig og tilpasset aflønning. Det er helt nødvendigt med en koordineret formfuldent tilpasning af forholdene både for klienter og personale.
Vi er vidende om, at det er meget vigtigt med en snarlig ordning omkring aflønningen af socialarbejderne når man skal servicere børn og unge og deres familier på bedste måde. Når man ikke bringer vilkårene for personale i orden hurtigt muligt vil vi i dag tilstadighed mangle personale, og det vil være et stort problem, og derfor må man regne med i fremtiden, at dette igen vil forårsage en tilbagegang for pågældende klienter og personale.
Vi ved i dag, at det er blevet hverdagskost at se, at socialarbejdere søger andre udfordringer med bedre løn, selvom de kunne lide deres sociale arbejde, og de søger så andre udfordringer på grund af dårlig løn.
Hermed fremsætter jeg spørgsmålet til Landsstyret, og håber, at der vil være en tilslutning her til.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Loritha Henriksen, og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og inden han kommer med en besvarelse, så har jeg et spørgsmål til Landstinget, som Landstinget skal tage stilling til, hvorfor jeg gerne vil anmode de ikke tilstedeværende landstingsmedlemmer om at sørge for at være på deres pladser.
Men så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med den endelige besvarelse af Loritha Henriksen forespørgsel.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Landsstyret kan med glæde henvise til redegørelse om arbejdsforholdene i den sociale sektor, som er omdelt til Landstingets medlemmer.
På forårsmødet 2001 besluttede Landstinget, at der skulle igangsættes en afdækning og udredning af arbejdsforholdene i den sociale sektor for ansatte med faglært baggrund. Derfor nedsatte Landsstyret i december 2001 en ekstern arbejdsgruppe som fik til opgave at foretage undersøgelsen på grundlag af et kommissorium. Den eksterne arbejdsgruppe har virket frem til august 2001 og har i løbet af perioden afholdt en række møder samt foretaget flere delundersøgelser.
Arbejdsgruppen afrapportering er sket ved udarbejdelse af redegørelse omkring arbejdsforholdene i den sociale sektor. Arbejdsgruppen har udvist stort engagement og arbejdsindsats og har leveret et flot resultat af arbejdet . Redegørelsen indeholder anbefalinger vedrørende løn og ansættelsesvilkår, forbedringer af arbejdsforholdene i den sociale sektor og uddannelse og opkvalificering.
Udgangspunktet for anbefalingerne er dokumentation af den nuværende belastning i sektoren, hvilket medfører et højt stressniveau blandt andet på grund af tyngden af arbejdsopgaverne. arbejdsgruppen mener, at der bør tænkes i andre lønstrukturer for medarbejder, der er ansat i den sociale sektor. Anbefalingerne er delt op i tiltag som arbejdsgruppen mener bør gennemføres her og nu samt tiltag, som arbejdsgruppen mener, bør gennemføres inden for de nærmeste år.
Det er påkrævet, at der meget hurtigt følges op på anbefalinger, da redegørelsen dokumenterer et stort behov for igangsættelse af initiativer. samtidig er det vigtigt, at der udarbejdes en koordineret handlingsplan samt relevante konsekvensberegninger må udarbejdes.
Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe på embedsmandsplan bestående af repræsentanter fra KANUKOKA, Økonomidirektoratet, Direktoratet for kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til en koordineret handlingsplan og en fælles indstilling til Landsstyret. Arbejdsgruppen deler sig i to arbejdsgrupper, hvor den en gruppe skal se på anbefalingerne, der relaterer sig til løn og ansættelsesvilkår, og hvor den anden gruppe skal se på anbefalingerne der relaterer sig til struktur, uddannelse og/eller opkvalificering.
Senest den 1. november 2002 skal arbejdsgruppen fremkomme med forslag og anbefalinger, som kan gennemføres inden for eksisterende budgetlægning, og senest den 1. marts 2003 skal gruppen fremkomme med forslag som eventuelt kan indarbejdes i budgetlægningen for 2004.
løn- og arbejdsvilkår er relateret til forskellige overenskomster, derfor er der tale om en proces der igangsættes, så arbejdsgiver kan få grundlag for at udarbejde arbejdsgiverkrav til kommende overenskomstforhhandlinger. Det betyder også, at enkelte lønmodtagerorganisationer får mulighed for at fremkomme med realistiske krav til overenskomstforhandlinger, og senest har PIP opnået gode forhandlingsresultater som betyder bedre lønvilkår for pædagogerne.
Hvad angår indholdet i anbefalingerne henvises til redegørelse om arbejdsforholdene i den sociale sektor som er omdelt til landstingsmedlemmerne. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og så har forespørgeren mulighed for at komme med en kort besvarelse.
Loritha Henriksen, forespørger, Kandidatforbundet.
Jeg er glad for den besvarelse jeg har fået, og den har jeg også læst. Men igennem mange år, så er det socialarbejderne, nemlig socialpædagoger og socialrådgiveres deres aflønning har været den laveste i forhold til andre.
Og selvom man også har nævnt socialpædagogernes aflønning, så er den alligevel ikke tidssvarende til nuværende prisindeks, hvorfor jeg ellers har håbet, at Landstinget kunne foretage en vurdering ud fra de faktiske forhold der er, også fordi en ..
Og tænker man på aflønningen i dag, så er det meget vigtigt, at man placere dem på et stabilt grundlag, fordi vi ved at arbejdsopgaverne bliver tungere og tungere, og ikke bliver lettere, og her er det stadigvæk disse medarbejdere, som skal arbejde med børn og unge.
Jeg synes, at det er for sent at vente til 2004, hvorfor jeg ønsker, at man tænker på at finde en løsning for dem på et tidligere tidspunkt, således at man så kan arbejde for børn og unge. Og jeg takker for den besvarelse jeg nu har fået.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Loritha Henriksen, og inden vi går videre til næste spørgsmål har jeg en meddelelse der vedrører godkendelse af suppleant. Landstingsmedlem Lars Karl Jensen Siumut har meddelt, at han ikke kan deltage fra den 10. oktober til og med den 18. oktober, hvorfor Formandsskabet har bevilget Lars Karl Jensen orlov.
Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt Siumut 2. suppleant Jens Napaatoq valgbarhed. Jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Jens Napaatoq deltagelse i Landstingets møde fra den 10. oktober til og med den 18. oktober 2002, som suppleant for Lars Karl Jensen. Er der nogen der er imod? Det er ikke tilfældet, oh velkommen Jens Napaatoq, du bedes indtage din plads her i Landstinget, hjertelig velkommen.
Så er det punkt 121. Spørgsmål til Landsstyret: Hvorledes vil Landsstyret sikre, at der sideløbende med Selvstyrekommissionens arbejde kan føres en bred, folkelig debat om Grønlands selvstændighedsbestræbelser. Kunne dette formål sikres ved oprettelse af en pulje på f.eks. 300.000,00 kr, hvorfra initiativ - og interessegrupper kunne søge midler til finansiering af oplysningskampagner og andre aktiviteter?
Og forespørgeren er Per Rosing-Petersen, værsgo.