Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 152-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

12. mødedag, torsdag den 10. oktober 2002

 

 

Dagsordenspunkt 152

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke ordninger har man til hensigt at indføre vedrørende anvendelsen af ældrekollektiver for de mere selvhjulpne ældre?

(Loritha Henriksen)

 

Loritha Henriksen, spørgsmålsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg spørger hermed, hvilke ordninger man har til hensigt at indføre vedrørende anvendelsen af ældrekollektiver for de mere selvhjulpne ældre?

 

Jeg har bemærket, at det er blevet almindeligt at ældre udadtil mere selvhjulpne også selv flyttes af mindre selvhjulpne, og nogle beboeres selvhjulpenhed er ret begrænsede. Disse er blevet krævende arbejdspladser, hvor personalet får mere anstrengende arbejdsopgaver, og derfor er det blevet nødvendigt at opstille tilpasset hjælpemidler i sådanne boliger, idet igennem en opsætning af gode hjælpemidler, vil det også gavne personalets arbejdsvilkår.

 

På den måde kan man også opnå og sikre en bedre servicering af beboerne af større ansvar med at opsætte tilpassede hjælpemidler, og derfor er det nødvendigt med en hurtig indsats for at tilpasse hjælpemidler i sådanne institutioner. dette har vi luftet af forstandere og personale som har udtryk ønske om, at bringe sådanne forhold i orden under vores studierejser. Det er ikke mærkeligt, at personalet efterlyser ordninger så som opsætning af tilpassede hjælpemidler på institutionerne, ikke mindst er det vigtigt at tilpasse tilsvarende ordninger, således at det bliver mindre anstrengende for personalet, at servicere beboerne også for beboernes vedkommende.

 

Personalet ønsker en bedre servicering for beboerne, men det er blevet almindeligt, og det er blevet et problem med tunge og anstrengende arbejdsopgaver i dag. Dette er helt forståeligt, fordi vores ældre ikke ønsker at forlade deres elskede by, og det er helt forståeligt, at de ønsker at tilbringe deres otium i nærheden af deres familiemedlemmer, og det betragter som jeg noget som bør støttes optimalt.


 

Og derfor vil jeg gerne ønske, at man konkret og fyldestgørende undersøger og vurderer anvendelsen af ældreboliger for mere selvhjulpne ældre, idet det er blevet en nødvendighed i dag. At hjælpe midler til mindre selvhjulpne ældre tænker jeg på opsætning af hjælpemidler, så som opløftningsanretninger, bedre hjælpemidler ved badning af ældre, rolatorer og andre helt nødvendige faciliteter. På den måde kan man opnå bedre vilkår for personalet og beboere, også for familier på en rimelig og tryg måde. Med disse spørgsmål videresender jeg hermed mit spørgsmål.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut

Vi siger tak til Loritha Henriksen, og nu er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked der kommer med en besvarelse.

 

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

Tak. Landsstyret deler landstingsmedlemmets opfattelse af, at det er vigtigt, at vores ældre tilbydes optimale forhold, således at de kan tilbringe en tryg og værdig alderdom. Det er Landsstyrets målsætning, at ældre skal kunne forblive længst muligt i eget hjem med de nødvendige hjælpeforanstaltning, der oftest vil blive ydet i form af hjemmehjælp.  Formålet med hjemmehjælpen er, at den ældre kan forblive i egen hjem under betryggende forhold, og dermed undgå at blive optaget på en institution.

 

Landsstyret finder at et ældrekollektiv kan sidestilles med de ældres eget hjem, og de hjælpeforanstaltninger der kan tilbydes i den ældres eget hjem vil således også kunne tilbydes i et ældrekollektiv. I den eksisterende lovgivning er der givet kommunalbestyrelsen hjemmel til, at visitere de ældre kommunale ældreinstitutioner eller institutioner under sundhedsvæsenet. Kommunen træffer ud fra den ældres situation på ansøgningstidspunktet afgørelse om, hvor det er mest hensigtsmæssigt at den ældre tilbydes ophold. Det er naturligvis uheldigt at boliger der oprindeligt var tiltænkt selvhjulpne ældre i stadig større grad bliver benyttet af plejekrævende ældre.

 


Men Landsstyret finder det betænkeligt, at den ældre der opstår et øget plejebehov, altså bliver tvunget til at flytte. Hensynet til, at den ældre kan regne med at blive boende i den bolig som kommunen anviser og den tryghed det giver for den ældre, at kende sin fremtidige boligsituation er langt mere tungtvejende end om de formelle krav til den ældres fysiske tilstand stemmer overens med institutionens målgruppe.

 

Landsstyret kan godt forstå landstingsmedlem Loritha Henriksens ønske om undersøgelse og vurdering af anvendelse af ældreboliger for mere selvhjulpne ældre. Imidlertid må Landsstyret respektere kommunernes kompetence til at anvise de ældre til den bolig som er passende til den ældres behov og ønsker. For den ældre kan der være mange fordele knyttet til at flytte til et ældre kollektiv, frem for at blive i sin tidligere bolig. Den ældre kan blive i nærheden af familien, det kan give den ældre tryghed, at bo sammen med andre og stadigt have sit eget hjem. Og det er tidsbesparende for hjemmehjælpen, at flere ældre bor samme sted.

 

Det er imidlertid ikke en social opgave, at sørge for boliger til selvhjulpne ældre, og selvom Landsstyrets målsætning er, at der skal være valgmulighed med hensyn til boligform for ældre, må det i første omgang være vigtigst, at skaffe de fornødne antal pladser til de ældre, der har behov for pleje og omsorg.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og så har spørgeren bedt om en kort bemærkning, værsgo, Loritha Henriksen.

 

Loritha Henriksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Ja jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse og forståelse, men jeg har eller prøvet på at opnå, at man især i de flere kommuner og mindre bemidlede kommuner, at der jo er et stort behov om indførelse af sådanne hjælpeforanstaltninger.

 

Jeg har ønsket undersøgelse, således at man ved undersøgelsen kan tilbyde rådgivning til de mindrebemidlede kommuner, og det var en af hensigterne, således at der er behov for opfordring i de små og mindrebemidlede kommuner.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut

Vi siger tak til Loritha Henriksen, og således er punkt 152, forespørgslen blevet besvaret.

 


Og vi går videre til punkt 153. Og forespørgslen lyder: Hvilke muligheder er der for at forbedre løn - og arbejdsforholdene for socialfagligt personale og det socialrådgivere og pædagoger, der her tænkes på, og forespørgeren er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet..