|
Dagsordenens punkt 117-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13.
mødedag, fredag den 11. oktober 2002
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Tak. Som Landstingets formand har sagt det, så skal jeg med det samme nævne, at de to punkter, nuværende punkt 117, og næste punkt 118 hænger nøje sammen, men det skal jeg nok komme tilbage til.
Overskriften er allerede blevet nævnt af formanden, så skal jeg blot komme med mine begrundelser for forslaget, og det lyder som sådan:
Som lovgivningen er indrettet i dag, så er det kommunernes ansvar at fremskaffe og vedligeholde udstyr og materiel, idet Grønlands Hjemmestyre yder tilskud til kommunerne på dette område. Det er en udmærket decentral ordning. Der er dog det problem, at i de økonomisk svagest stillede kommuner har man ikke de fornødne midler til at anskaffe brandudstyr og brandmateriel i tilfredsstillende omfang.
Derfor vil jeg foreslå, at Landstinget pålægger Landsstyret i de kommende bloktilskudsforhandlinger med kommunerne, at der skal ydes et særskilt tilskud til de økonomisk svagest stillede kommuner til brandudstyr og brandmateriel. Argumenterne bag forslaget er identiske med det andet forslag vedrørende brandmændenes uddannelsesniveau, hvorfor jeg vil henvise til dette forslag.
Jeg ser frem til en fordomsfri debat.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Allerførst kan jeg oplyse, at Landsstyret er i færd med at prioritere beredskabsområdet op, herunder skal der også ses på om brandlovgivningen er forældet. Bloktilskuddet var indtil år 2002 et resultat omkring 20 deltilskud, der blev fordelt efter 12 forskellige kriterier, herunder et tilskud til brandvæsenet. Modellen kompliceret, og der var store ændringer år til år i bloktilskuddet til den enkelte kommune.
Med virkning fra den 1. januar 2001 blev der indført en ny enkelt model til fordeling af det kommunale bloktilskud. Den nye model bygger på Kommunalreformkommissionens anbefalinger. Der var krav om, at der skulle være få og enkelte fordelingskriterier, som gjorde modellen overskuelig og forudsigelig. Muligheden for kassetænkning skulle undgås, g modellen skulle være mindre følsom overfor ændringer i konjunkturerne.
Fra 2001 og fremover indeholder bloktilskuddet 5 dele: Størstedelen af bloktilskuddet bliver primært fordelt efter kommunernes indbyggertal. Et af de 5 tilskud er et grundtilskud, som gives i baggrund i, at alle kommuner uanset befolkningens størrelse og serviceniveau har en række udgifter knyttet til administration og basisydelserne. Der bliver således ikke længere ydet et konkret tilskud til brandberedskabet eller tilskud til nogen anden enkeltopgave.
Dette er jo også hele ideen med et bloktilskud, og det kommunale selvstyre. Det er den enkelte kommune der selv bestemmer serviceniveauet indenfor de givne økonomiske og lovgivningsmæssige rammer. Naturligvis er der grundlæggende en række udgifter som er stort set uafhængig af kommunens størrelse, som f.eks. brandvæsen, det er netop derfor, at det dertil ydes et grundtilskud. Det kan naturligvis diskuteres om grundtilskuddet skal udgøre en større andel af bloktilskuddet.
Det skal dog med i overvejelserne, at det har taget 2 år at få udarbejdet og forhandlet den nye bloktilskudsmodel på plads sammen med KANUKOKA. Derfor har Landsstyret heller ikke til hensigt, at gå ensidigt ind og ændre på den model, som er aftalt med den part som skal varetage kommunernes interesser i forhandlingerne, nemlig KANUKOKA.
Da kommunerne overtog opgaverne fra den danske stat, så fik de udstyret forærende, kvit og frit. Har kommunerne ikke de fornødne midler til anskaffelse af brandudstyr, så kan det skyldes, at kommunerne ikke i tilstrækkelig omfang har vedligeholdt det eksisterende udstyr. En vedligeholdelse omfatter i den forbindelse også opsparing til indkøb af nyt udstyr. Landsstyret har ikke overblik over manglerne brandudstyret i de enkelte kommuner, men hvis kommunerne mener, at der er problemer på dette område, så har de mulighed for at tage det op i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne.
Man skal huske på, at kommunerne har en organisation, som har til opgave at tale kommunernes sag. Jeg kan oplyse, at KANUKOKA har varslet at brandberedskabet vil blive et emne i de kommende bloktilskudsforhandlinger for året 2004. Hvis en forhandling skulle føre til, at der skal give tilskud til enkelte kommuner til anskaffelse af brandudstyr, så må vi se, hvordan en sådan ordning kan udmøntes.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at beslutningsforslaget ikke vedtaget. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængernes ordførere. Først er det Jens Napaattooq Siumut.
Jens Napaattooq ordfører, Siumut.
Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Berthelsens beslutningsforslag.
Vi har i Siumut fuldt forståelse for Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag om, at der skal ydes et særskilt tilskud til de økonomisk svagest stillede kommuner til brandudstyr og brandmateriel.
Siumut har ikke undgået, at bemærke, at det i henhold til gældende lovgivning med hensyn til brandvæsenet og det drift er kommunerne stillet meget forskelligt. Hvis man gennemgår den tidligere gældende tilskudsordning efter kommunernes befolkningstal, så fremgå det, at kommuner med de største befolkningstal pr. brandmand har fået 133.000 kr. om året, mens kommuner med færre befolkningstal pr. brandmand i gennemsnit har fået 14.000 kr. Og således er fordelingsnøglen af bloktilskuddet til kommuner været ført indtil 1. januar 2001, hvor en nemmere fordelingsnøgle af bloktilskuddet blev indført og på trods af at tilskuddene til brandvæsenet under et ikke er blevet ændret.
På trods af og i henhold til lovgivningen om brandvæsenet fra Landsstyreområdernes side har påbud om, at kommunerne skal gøre en ensartet brandvæsen, så kan vi Siumut godt se det uhensigtsmæssige af det samlede bloktilskud. Efter af vi i Siumut med fuld forståelse har argumenteret Landstingsmedlem Per Berthelsens beslutningsforslag, så mener vi fra Siumut, at vi må understrege og nævne, at på trods af at den samme lovgivning er gældende har Lars Karl Jensen fra Siumut på grund af de uensartede bevillinger ved Landstingets sidste efterårssamling fremsat et beslutningsforslag netop om samme emne.
På trods af vores fulde forståelse for Landsstyrets budskab under drøftelserne i efteråret 2001 og argumentationen om, at det er KANUKOKA’s ansvar, så skal vi i Siumut opfordre til, at i samarbejde med de relevante parter, at foretage en revurdering med blandt andet med henvisning til Kommunalreformkommissionens anbefalinger.
Men blandt andet på baggrund af det ved vi i Siumut, at der for tiden føres en høring om brandmændenes situation omkring uddannelse, udstyr og økonomi i kommunerne hos KANUKOKA, og på trods af at den skulle have været gennemført i sommers i juni-juli er den endnu ikke fuldført på grund af at flere kommuner endnu ikke har svaret.
Med det udgangspunkt i forslaget fra Lars Karl Jensens sidste år med respekt for KANUKOKA’s grundige arbejde om udstyr og uddannelse og finansiering med kommunernes brandvæsen, og Landsstyrets planlægning om de kommende forhandlinger mener vi i Siumut ikke at det er hensigtsmæssigt at tage en beslutning oppe fra omkring den sag der allerede er i gang.
Vi er i Siumut tilfredse med, at der med udgangspunkt i den nuværende situation skal foretages en kulegravning, og vi vil nævne, at vi ser frem til, at på vegne af kommunerne, KANUKOKA’s forelæggelse af det færdige resultat.
Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi indstille til, at forslaget i dets nuværende form sendes videre til 2. behandling.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Dette forslag der blev fremført af Per Berthelsen har vi følgende bemærkninger til fra Atassut.
Dette fremførte forslag blev i Landstingets efterårssamlingen sidste år behandlet, og Lars Karl Jensen fremkom med netop samme emne den 19. oktober med punkt 49, der blev behandlet på efterårssamlingen sidste år. Og det der bliver behandlet mener vi fra Atassut er en fortsættelse af det fra sidste år, og her er det kriseberedskab vedrørende brandmændene, og tilpasning af deres udstyr, samt at de også påviser hvor vigtigt de har tilpasset udstyr..
Man i Landsstyremedlemmets besvarelse skal man lægge mærke til, at på baggrund af en ny enkelt model til fordeling af kommunernes bloktilskud, der blev ikraftsat pr. 1. januar 2001, at denne model bygger på Kommunalreformkommissionens anbefalinger, nemlig at der skal være få og enkelte vurderingskriterier, og det der blev sagt i svarnotatet, det støtter vi fra Atassut.
Uanset dette, så skal vi fra Atassut udtale, at med hensyn til beredskabet, så er udstyret meget dyre og dette skal være placeret ordentligt og ansvarsfuldt, og med hensyn til at kravene skal tilpasses i dag, så har de svagest stillede kommuner ikke råd til det alene, og det er vidende om.
Og dette indebærer, at nogle at de kommuner, der med hensyn til brandfolk og beredskab, de er blevet udsat, og det indebærer, at man snarest at muligt bør rette op på dette forhold . Derfor med hensyn til de svagest stillede kommuner og som har flere bygders, og uden at glemme deres bygder, og med hensyn til brandudstyr og brandfolk, så kræver vi fra Atassut, at man snarest muligt bør lave en løsning på det område.
I Landsstyremedlemmets besvarelse står der, at i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne for 2004, så har man lagt mærke til, at KANUKOKA allerede har planlagt, at man skal medtage beredskabsområdet, og det skal vi fokusere på fra Atassuts side, idet vi her i salen flere gange diskuteret problemer med brandvæsen i enkelte kommunerne.
Afslutningsvis med hensyn til udførelse som brandmand, og den forpligtigelse der er gældende for de brandmænd og deres aflønning, at de også trænger til at blive fornyet og tilpasset, og det kræver vi fra Atassut, at uanset hvor brandmænd bor, så er de altid beredte.
Og at brandcheferne at i forbindelse med, at de har en bil stillet til rådighed, og at det skal være skattepligtig, det ønsker vi fra Atassut, at dette snarest bliver løst.
Og med disse bemærkninger, så kan vi sige, at Landsstyrets varsel om at beredskabet vil blive indlemmet i de kommende bloktilskudsforhandlinger for året 2004, skal vi hermed udtale, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan gå ind for beslutningsforslaget, og tilslutter os Landsstyremedlemmets besvarelser. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Malînánguaq Markussen Mølgaard, fra Inuit Ataqatigiit.
Malînánguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi kan ikke undvære brandvæsenet i vort land, da det er en streng nødvendighed med hensyn til vor sikkerhed. Inuit Ataqatigiit er bekendt med, at enkelte lokaliteters brandberedskaber er meget forskellige. Kommunerne har ansvar for deres eget brandberedskab, og i dag er det beklageligvis en kendsgerning, at de økonomisk bedre stillede kommuner har et bedre brandberedskab, hvorimod de økonomisk svagere stillede kommuners brandmateriel med mere er mere utidssvarende.
Brandfolkenes ansvar er det samme, uanset hvor man befinder sig. Derfor må brandberedskaberne på kysten køres i forhold til kravene. Desværre er dette ikke tilfældet i enkelte steder. Landstingsmedlem Per Berthelsen har fremsat forslag om, at Landsstyret pålægges at yde et særskilt tilskud til brandberedskab.
De økonomiske forhandlinger vedrørende brandberedskab foregår mellem KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre. Derfor er Inuit Ataqatigiit, udfra det vi har erfaret, betænkelige ved at blande sig uden videre, og på trods af det, mener vi, at der bør foretages nøjere undersøgelser i de enkelte steder med i høj grad utidssvarende brandmateriel.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi må have en nytænkning med hensyn til brandberedskabet i forbindelse med vor fremtidige selvstændighed. Er den nuværende ordning egnet til vort land eller skal vi have en helt anderledes ordning ?
Vi har jo erfaret, at vores stammefrænder i Nunavut har lavet en ordning, der er tilpasset dem selv med hensyn til brandberedskab og andet sikkerhedsberedskab samt samfundsservice, som vi formodentlig kan drage lære af. Ikke bare for at efterligne, men vi mener, at det er nødvendigt med en tilpasset sikkerhedsberedskabsordning for vort land.
Landsstyremedlemmet påpeger i sit svarnotat, at der er indført en ny tilpasset tilskudsmodel til brandberedskab i 2001, samt at Landsstyret ikke har overblik over omfanget af de enkelte kommuners mangler af brandmateriel. Inuit Ataqatigiit mener, at de omtalte sager må afdækkes, da det er strengt nødvendigt med klare oplysninger om omfanget af behovene, såfremt der skal ydes øgede tilskud. På baggrund af det mener Inuit Ataqatigiit ligeledes, at det er ikke på sin plads at Landsstyret kommer udenom KANUKOKA. Derfor ser vi frem til, at KANUKOKA særskilt vil tage sagen op omkring brandberedskab under bloktilskudsforhandlingerne for 2004.
Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at der holdes seminar eller debat med deltagelse af brandfolk, og andre dertil tilknyttede omkring det fremtidige brandberedskabsordning. Om vi skal bibeholde det nuværende system og ordning eller, om vi skal have en ny tilpasset ordning for vort land. Afslutningsvis vil Inuit Ataqatigiit, selvom forholdene for brandberedskabet er meget forskellige i vort land, rette en stor tak til brandfolkene i dag i vort land, og ikke mindst til de brandfolk, der i mange år stabilt har udrettet deres pligter. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den næste ordfører er Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Til forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret i de kommende bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne, at der skal ydes et særskilt tilskud til de økonomisk svage stillede kommuner til brandudstyr og brandmateriel har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Det er i dag nødvendigt, at der løbende foregår seriøse vurderinger af brandudstyr og brandmateriel. Vi er i dag ganske godt bekendt med, at Kommunernes Landsforenings opgave er, at arbejde for kommunernes interesser, og vi skal i Kandidatforbundet klart udtale, at hvis Landsforeningen finder brandområdet vigtigt, så er det organisationens pligt, at lade kommunernes behov gå videre til Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne.
Vi skal derfor fra Kandidatforbundet udtale, at bolden er hos Kommunernes Landsforening, og i højere grad også hos Grønlands Hjemmestyre. Kommunerne er bedst beviste om deres behov, da de jo følger med i deres naturlige behov fra nært hold, og vi skal her gøre opmærksom på. at det her er begrænset, hvad vi kan gøre, idet det er kommunerne der har kompetence på brandområdet. Det er selvfølgeligt naturligt, at vi her i salen er med, hvis der er behov for særskilte ydelser på grund af forringede tilstande.
Med disse bemærkninger udtaler vi vores kommentarer til beslutningsforslaget, og vi skal her klart gøre opmærksom på, at Kommunernes Landsforening bør arbejde for at forbedre forholdene i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre. Vi har desværre ikke de nødvendige forudsætninger for at tage en beslutning før der er foretaget seriøse undersøgelser.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det forslagsstilleren, der kommer med bemærkninger.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Tak. Ganske kort. Afslutningsvis fra min side, så skal jeg udtale følgende. Jeg har lagt mærke til, at selvom jeg ikke opnåede sådan noget direkte, så er jeg glad for, at samtlige partier modtog i forståelse for problemet, fordi man må jo også tage noget som ellers har været stillet af andre. Fordi når man ser problemet, så kan man tage det op ved at få en helt anden synsvinkel. Det har jeg derfor gjort og jeg har med glæde lagt mærke til og ligger mærker til, at der er en stor principiel forståelse for dette
Fra min side vil jeg ikke komme uden om KANUKOKA, og jeg har fuld forståelse for det fra Kandidatforbundet. Jeg tog forslaget op, fordi jeg fandt det nødvendigt, at man bør diskutere dette forhold, så længe man har dette problem. Fordi det er nødvendigt, at uanset hvad vi gør, så er det nødvendigt, at KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre har et samarbejde, og hvis og såfremt man skal løse problemet.
Fordi problemet kan jo først løses i samarbejde, og derfor håber jeg, at vi i den kommende tid, det jeg har fremlagt i forbindelse med forslaget, at det problem vil blive taget op igen, for alt må hænge sammen, og derfor er det ikke let at se, at hvis man skal forring branduddannelsen, og hvis de heller ikke følger med i de aktuelle forhold. Vi kan jo ikke flygte fra dette, og jeg mener at ud fra bemærkningerne, så er man også vidende om dette.
Vi må jo udtale, at man på de forskellige områder med hensyn til det brandudstyr, og brandmateriel der er nødvendigt, så er det overhovedet ikke tilpasset vores dages krav. Og derfor har jeg noget andet jeg skal fremlægge, som har en sammenhæng med dette, og derfor skal jeg blot udtale, at jeg er glad for, at dette problem stadigt bliver debatteret her i Landstinget, og jeg håber, at man i de kommende forhandlinger mellem KANUKOKA og Grønlands
Hjemmestyre vil tage denne sag op i den nærmeste tid, og tage dette problem som en centralt, fordi dette problem har jeg fuld med i og med, at jeg i 5 år har været formand for Brandkommissionen i kommunen, og derfor hare jeg fundet det nødvendigt, at fremlægge dette forslag.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en yderligere besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Tak. Jeg siger også tak til bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbundet. Jeg skal ikke komme med et langt indlæg, fordi det der bliver debatteret her har været debatteret indgående på baggrund af Lars Karl Jensens forslag. For ligesom Siumuts ordfører sagde, så kører sagen, og at man så blot regner med, at KANUKOKA på baggrund af sagen pågår og selvfølgelig også Grønlands Hjemmestyre i de kommende forhandlinger, på baggrund på forberedelserne og i forbindelse med KANUKOKA i 2004, at det allerede vil være med i denne forhandling.
Men hensyn til brandudstyr og brandmateriel, derfor skal jeg udtale, at jeg støtter først i forbindelse med Lars Karl Jensens forslag, og det forslag der blev fremsat nu på vegne af Per Berthelsen, og de udtalelser der faldt, at vi ikke her i salen skal arbejde som kommunalbestyrelse her i salen, fordi sagen pågår hos KANUKOKA, og de har ansvar for brandmateriel og udstyr, og derfor med hensyn til KANUKOKA=s forhandling, og hvilke vilkår og behov der er, at kommunerne får det undersøgt, og det skal vi have som grundlag i vores forhandlinger.
Og når dette bliver fremlagt, så vil vi selvfølgelig fra Landsstyret, også fordi Landstinget påpeget, at i og med, at der er stort behov, at de mindre byer og bygder, og de vilkår der er gældende for brandvæsenet, det må både undersøges nøje, og det må selvfølgelig også medtages i forbindelse med de kommende forhandlinger. Og med disse bemærkninger siger jeg tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu har Jens Napaattooq, Siumuts ordfører bedt om ordet igen.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Ja selvfølgelig selv om Landsstyremedlemmet allerede har sagt det, og forslagsstilleren også fremkom med det, så har vi i forbindelse med en klar bemærkning sidste år, og ud fra det vi kan se, så kan vi fra Siumut, forslagsstilleren har sagt, at denne talerstol ikke er en forhandlingsplads med kommunerne, det der blev udtalt, og det der blev foreslået fra Siumut som var meget afgørende, og at forslagsstilleren brugt en anden synsvinkel, som han har brugt sidste år, og på baggrund af at han fremlægger det, og har fået forståelse for det, og det er vi meget glade for.
Og dengang har vi fra Siumut helt klart opfordret til, at man i nært samarbejde med de berørte parter må arbejde videre med forslaget, selvom vi er vidende om, at dette skal udføres fra KANUKOKA=s side, og i vores bemærkninger fra Siumut har vi også sagt, at heldigvis har Kommunernes Landsforening i samarbejde med Direktoratet igangsat et arbejde, og nu har de et forhandlingsgrundlag, men vi har prøvet på at præcisere problemet, i og med at de svagest stillede og mindre kommuner har problemer, fordi brandudstyr og materiel og uddannelse endnu ikke har lavet en besvarelse, selvom KANUKOKA regnede med, at man ville have modtaget disse besvarelser, og derfor vil jeg ønske, at de mindre kommuner har forståelse, for i og med, at hvis man skal overvinde problemet, og hvis man skal have politisk effekt i forhandlingerne, så må de have et samarbejde også med brandmændene.
Men jeg er glad for, at den nuværende forslagsstiller ved at bruge en anden synsvinkel med hensyn til Lars Karl Jensens vigtige forslag, fordi der er jo en meget anderledes bloktilskudsfordelingsnøgle sidste år, og han fremsatte et utvetydigt klart forslag dengang, og derfor er vi glade for, at forslagsstilleren i forståelse fremkommer med dette forslag, og det er vi meget glade for fra Siumuts side.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det forslagsstilleren, Per Berthelsen, der har bedt om ordet igen.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Siumut.
Ja, med hensyn til Jens Napaattooq, så skal jeg blot udtale, at forslagsstilleren hedder Per Berthelsen, og det er på baggrund af hans forslag, vi gennemfører en debat.
Vi behandler ikke her Lars Karl Jensens tidligere forslag, men det er mit eget forslag, på baggrund af henvendelse fra brandmændene, så fremsætter jeg problemet her, også fordi vi er vidende om, at uanset hvad vi gør, så er kommunerne via KANUKOKA og i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre, så må de løse dette problem, og derfor skal jeg blot udtale, at uanset, at denne talerstol ikke skal bruges som en talerstol for kommunalbestyrelsen, så kan jeg ikke overse dette problem, fordi det jo er der, hvor vi blandt andet er medansvarlige.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Ja. Der er flere der har markeret sig, og nu er det Malînánguaq Markussen Mølgaard, fra Inuit Ataqatigiit, der har bedt om ordet igen.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. først skal jeg udtale, at sagen ikke først startede sidse år, og i de tidligere valgperioder har Inuit Ataqatigiit fremsat lignende forslag på baggrund af kommunerne har haft så forskelligartede brandudstyr og materiel, og ligesom Atassuts ordfører også nævnte dette, så har man gennemført debatter vedrørende brandvæsenet i flere år, og derfor kan man ikke sige at denne sag først startede sidste år.
Og i den forbindelse så nævnte vi i vores indlæg med hensyn til det fremtidige brandvæsen om man skal have en nyordning, at så mener jeg, at der er behov for, at vi har en tilpasset ordning her i Grønland, fordi vores brandvæsen er blot overtaget sådanne uden videre fra Danmark.
For selvfølgelig er en brand uanset hvor den er og slukningsarbejdet det samme, men om denne ordning stadig skal have denne ordning er det nødvendigt med hensyn til fremtiden for man kan jo eventuelt ved rationel udnyttelse og også med hensyn til de andre samfundsopgaver kan man opnå og hvis man dermed kan opnå en tilpasse ordning her til Grønland.
Og her med hensyn til katastrofeberedskabet, og den redegørelse der bliver fremført fra Landsstyrets side, på baggrund af undersøgelserne, og heldigvis er det taknemmeligt, at vi nu fået en sådan en, og debatten viser her, at i o med, at den bliver fremført de sidste dage, hvor mangelfuldt vores beredskab er, og i den forbindelse blev det blandt andet udtalt med hensyn til brandvæsenet udtalt og foreslået at lovgivningen på det området må ændres, dermed at man på brand- og beredskabsområdet har nogle klare grundlag for at kunne gøre videre. Og hvis man blot ser på dette område, og med nytænkning og ved at bruge nye ord, så mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at det trænger til at blive fornyet. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Den næste der har bedt om ordet er Jakob Sivertsen fra Atassut, og den næste er så Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Ganske kort. Vi har også sagt, at vi finder det vigtigt, at vi har jo også mange bygder, som man ligger tilbage i sådanne forhold, og derfor med hensyn til forelæggelsen af bygder, i sær med mange bygder, at dem skal man også huske i den kommende løsning, og det har vi også fundet vigtigt.
Og her finder vi det vigtigt som det blev nævnt, så er det dagen og det punkt og forslagsstilleren Lars Karl Jensen, og det var det vi nævnte, og siden dengang er sagen startet, og selvfølgelig med hensyn til hvem der først har været fremme med forslaget, det skal vi ikke diskutere, men det er et omfattende problem, og det vigtigste er at få løst problemet i samarbejde og i fællesskab. Og Landsstyret nævnte i sin besvarelse, da vi nævnte bygderne, at man i de kommende arbejde heller ikke glemmer bygderne i løsning af området for brandvæsenet.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, værsgo.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Tak. Det er med hensyn til hvornår sagen er startet, det vil jeg besvare, men man kom jo tilbage til det ret omfattende, og her med hensyn til prioriteringen, og udarbejdelse af det, som der skal forhandles om med KANUKOKA og med hensyn til det man skal have undersøgt, det har baggrund i, at Landstinget har haft en omfattende debat på dette område sidste år, og jeg kan også udtale, at her i Grønlands Hjemmestyre, selvfølgelig er andre sager også med hensyn til hvordan man skal få ordnet redningsberedskabet og koordinering.
Og derfor med hensyn til de kommende forhandlinger med KANUKOKA i 2004, så gennemfører KANUKOKA omfattende undersøgelser, men vores forberedelse i Grønlands hjemmestyre de pågår jo også nu.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Ja jeg skal præcisere, at i denne sag er der stor enighed, og at forslagsstilleren fed forståelse har udtalt dette, og derfor bør man ikke skændes om det der blev udtalt sidst år, og hvis man gør det, så vil man dreje debatten helt anderledes, og det er et beslutningsforslag der bliver fremført, og det er på baggrund af det debatten må køre.
Og den første er Jens Napaattooq, fra Siumut for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Og her med hensyn til de kommende tiltag på brandvæsensområdet, det er ikke noget der skal forhandles, det er også korrekt, men vi kan jo ikke komme uden om den status der er i dag for brandvæsenet, det er blevet så alvorligt, og det blev fremført af ordførerne i dag, og det har vi fremført meget klart fra Siumut også med argumentationer, og derfor med hensyn til forslagsstilleren og med hensyn til Lars Karl Jensens, så sagde Lars Karl Jensen, at det er Lars Karl Jensen.
Men netop på det område med forbedrede argumentationer og forslagsstilleren var imod dette dengang, det er blot det som ikke skal misforstås, også med hensyn til det der skal diskuteres, så må man også huske på, at man ikke sige det .., og derfor siger vi fra Siumut, at vi er tilfredse med det, og på baggrund af den henvendelse, så at du først nu har fået klarhed over, hvor alvorligt vi er placeret med hensyn til brandvæsenet på kysten. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og den sidste ordfører, det er forslagsstilleren.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Ja tak. Jeg siger tak for at Formandsskabet kommer med en redegørelse, jeg havde ellers håbet at jeg ikke skulle kommentere det igen. Men jeg vil blot udtale, at med hensyn til Jens Napaattooq, og hans bemærkninger til mig, og han så kikker tilbage. Her skal man ikke glemme, at jeg har været medlem af partier dengang, og jeg har holdt møde med partier dengang, og så er det flertallets beslutninger vi tog udgangspunkt i vores bemærkninger dengang.
Og derfor med hensyn til disse tilbageblik, det er ikke hensigtsmæssigt i denne sag. Jeg udtaler blot, at problemet har vi, og at det først kan løses i samarbejde, og i den forbindelse er jeg glad for, at Formandsskabet klart sagde, at jeg har reageret i fuld forståelse med det der blev fremført, og det vil jeg blot udtale til sidst her.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og dermed er punkt 117 færdig, og vil blive 2. behandlet på et senere tidspunkt.
Og nu går i til punkt 118, og her er det også forslagsstilleren Per Berthelsen, løsgænger.