|
Dagsordenens punkt 116-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, torsdag den 3. oktober 2002
Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.
Gennem lang tid har det været målet at søge at skabe alternativ indtjening ved fiskeri i Tasiilak og Ittoqqortoormiit byer, hvor indhandling af sælskind er eneste indtjeningsgrundlag, hvilket til dato desværre må siges ikke at være lykkedes.
Grunden her til må søges i de lange afstande mellem Øst- og Vestgrønland samt at initiativerne ikke tages seriøst. Derved kommer det til, at se ud som om, at man ligesom på vestkysten ikke kan opnå at skabe et indtægtsgrundlag i Østgrønland selvom der som bekendt findes en stor diversitet i Østgrønlands langstrakte kyst som kan danne grundlaget for at skabe økonomisk og beskæftigelsesmæssig udvikling.
Fangere og især unge der ønsker at danne sig erfaring og indtjening ved fiskeri mister initiativ lysten, og det er min mening, at man kan komme ud af dette dødvande ved seriøst at søge at realisere de samme muligheder på østkysten ligesom på vestkysten.
Vi ved hvor hurtigt udviklingen har været på vestkysten, hvad angår fiskeriflådens størrelse, men siger endda, at fiskeriflåden er blevet for stor i forhold til fiskekvoterne, hvilket også passer. Det er på tide at få at vide, om der kan skaffes mulighed for at anskaffe et fiskefartøj med gode erfaringer og ledelse, der på samme måde som på vestkysten kan indsættes i Østgrønland og derved skabe grundlag for et supplerende erhverv, for ellers vil man altid stå med problemer, såfremt man vil ty sig til indtjening ved afsætning af sælskind, der er blevet for tungt et erhverv.
Man har jo i Uummannaq-området formålet at gå mere og mere over til fiskeribaseret erhverv, hvor man tidligere kun har haft indtægter ved sælskind, og det til meget gavn for økonomisk og beskæftigelsesmæssig udvikling.
Som bekendt er Østgrønland og Island naboer og islændingene har i mange år erfaringer med udøvelse af fiskerierhvervet, og i Kuumiut er der en tilflytter fra Island, der har god erfaring. denne kan se mulighederne for, at en fiskeri kan drives rentabelt i fjorden blot man anstrenger sig.
Om at fiskerierhvervet kan gøres til et alternativt erhverv indtjeningsmulighed, og til at skabe beskæftigelse i Østgrønland, mener jeg at der bør gennemføres et forsøgsfiskeri i Østgrønland i samarbejde med islændingene, hvorefter man kan søge at realisere tankerne om udvikling af en fiskeriflåde samt på produktionsfacilitetsområdet. Vi ved jo, at man ikke kan realisere intentionerne om at gøre fiskeriet til et alternativt i Grønland sålænge initiativerne går så træge som de gør i dag. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Jakob Sivertsen, så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, der kommer med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Hr. Jakob Sivertsen har stillet et spørgsmål, og på baggrund af spørgsmålet har Landsstyret følgende besvarelse.
Generelt har der været gennemført forsøgsfiskerier igennem en årrække ved Tasiilak og et enkelt år 1997 er et større forsøgsfiskeri gennemført i Ittoqqortoormiit. En opgørelse fra Grønlands Naturinstitut som er vedlagt, viser en relativ stor indsats gennem en årrække på Østgrønland.
Forsøgene er gennemført i samarbejde med Norge, idet fiskeriaftalen mellem Grønland og Norge indeholder et afsnit om fælles videnskabelige undersøgelser. Der eksisterer ikke en tilsvarende aftale med Island, men både ved forsøgsfiskeri i Ittoqqotoormiit og i Ammassalik har islandske leverandører af udstyr været til gavn for projekterne.
Det er vurderingen at der allerede er påvist kommercielt interessante ressourcer, og derfor er det næppe yderligere biologiske undersøgelser der er behov for. Det er snarere en større indsats fra de lokale fiskeres side der bør satses på. I det omfang det lykkes at få forsøgsfiskerimidler på Finansloven for 2003, vil projekter der bidrager til en større aktivitet i Ammassalik, derfor være oplagte at tage fat på.
Der er produktions- og indhandlingsanlæg i området, men på nuværende tidspunkt bliver de ikke udnyttet maksimalt. Det bliver sandsynligvis nødvendigt med yderligere fartøjer, og i den sammenhæng er det interessant, at antallet af fartøjer i det indenskærske rejefiskeri på vestkysten forventes at blive formindsket.
Resultaterne fra 1997 viste noget overraskende, at det ikke var muligt at fange hellefisk med Q-28 som foretog fiskeriet. En stor del af fjorden blev undersøgt og resultatet var meget klart, og det var så altså i Ittoqqortoormiit-området, men konklusionen blev, at Fiskeridirektoratet anmodede Direktoratet for Natur og miljø ved Naturinstituttet om at gennemføre videnskabelige undersøgelser, herunder temperatur- og saltholdigheds undersøgelse i fjorden. Ved mundingen af fjorden er de største dybder 400-600 meter, men langt inde i fjorden er der dybder på over 1500 meter.
Deltagerne i projektet mener, at vandet muligvis er for koldt, men det er også muligt, at de særlige forhold betyder mulighed for fiskeri som vi ikke er opmærksomme på på nuværende tidspunkt. En anden mulighed er at indsætte et stort fartøj med andre muligheder end en 28 fods kutter. eksempelvis kunne et af de store udenlandske fartøjer som har fiskerirettigheder på østkysten kunne måske gennemføre et projekt mod kompensation.
Fiskeriloven giver ikke mulighed for, at udenlandske fiskere selv opstarter et fiskeri i Grønland, men som det fremgår, så er der muligheder for samarbejde med relevante norske eller islandske interesser.
Og under Nordisk Råd er der flere ordninger som har til formål at få de nordatlantiske lande til at samarbejde. Et projekt der involvere f.eks. islandsk teknologi som ønskes overført til Grønland, ville således kunne møde støtte under gældende programmer. Det skal dog nævnes, at Landsstyret i højere grad ønsker, at fiskere fra den øvrige del af Grønland bør stå forrest når der etableres nye muligheder, f.eks. ved en udvidelse af fiskeriet ved Tasiilak.
Generelt har forsøgsfiskeri igennem de seneste år været nedprioriteret i Finansloven på grund af sparekrav. På vegne af Landsstyret arbejder jeg dog for, at der igen fra 2003 vil gives muligheder for at starte projekter til udvikling af fiskeriet, hvor det er muligt. Tasiilak vil naturligt indgå blandt de områder, hvor der er muligheder for at udvide fiskeriet med større omsætning og beskæftigelse i området til følge. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, og så er det forespørgeren Jakob Sivertsen, der får lov til at komme med nogle bemærkninger.
Jacob Sivertsen, forespørger, Atassut.
Tak. Med hensyn til Landsstyremedlemmets besvarelse vedrørende Tasiilak og de initiativer der påtænkes i 2003, det vil jeg gerne takke for. Men med hensyn til Ittoqqortoormiit, der vil jeg henvise til, at et er barske levevilkår til stede der, idet vi kun har sælskind med mindre vi lige tænker på muskusokserne. Og byen selv er meget isoleret, og den bør også inddrages i Grønlands udvikling, hvorfor det også er nødvendigt, at man også til stadighed tager nogle initiativer op omkring området.
Og derfor er det ikke et spørgsmål om, hvem der vil foretage forsøgsfiskeriet om det islændinge eller ej, hvorfor det er ønskeligt, at man foretager noget forsøgsfiskeri i den store fjord, som er Grønlands største fjord, og når der findes forskellige dyrearter der, så må de så også leve af noget.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Jakob Sivertsen, hvorfor vi nu er færdige med punkt 116.
Og så går vi videre til punkt 95. Spørgsmål til Landsstyret: Hvor langt er man nået i sagen om udvidelse af Sisimiut havn, og hvornår kan man regne med, at udbygningen kan realiseres
Forespørgeren er Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut.