|
Dagsordenens punkt 118-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13.
mødedag, fredag den 11. oktober 2002
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Det der fremlægges har relation til det forrige punkt. Hermed tænkes på at de skal hænge sammen. Jeg ved ikke om der er andre der har fremsat lignende forslag, men eftersom det er et problem, at man har henvendt sig til mig om, har jeg gjort det.
Det lyder: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag, så brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. Ifølge en redegørelse er der her og nu behov for et beløb svarende til 8 mio. kr. Derudover skal der afsættes yderligere 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene til formålet. Af hensyn til landets økonomi bør det ske over en periode på tre år.
Forslaget har følgende ordlyd. Når et hus brænder, så rykker brandmændene ud for at slukke branden, det er en helt naturlig rækkefølge, som man ikke tænker nærmere over. Og heldigvis for det.
Derimod er det de færreste der overvejer hvilke risiko, der er ved udførelsen erhvervet som frivillig brandmand. At være brandmand i dag er både et hårdt og et ikke helt ufarligt arbejde at udføre. Det er eksempelvis forbundet med en hvis risiko når de skal hente mennesker ud af brændende huse i forbindelse med redningsaktioner eller når de sal bevæge sig rundt i de brændende huse med fare for nedstyrtning.
Derfor er det magtpåliggende, at brandmændene modtager en så god uddannelse i brandtjeneste som muligt, således at de kan slukke brandene så effektivt som muligt, og dels udføre opgaven på en sådan måde, at risikoen for tab eller lemlæstelse af mennesker bliver så minimalt som muligt både for dem selv og borgerne.
I følge en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur er der opgjort et efterslæb svarende til 8 mio. kr. Derudover kommer der en efterfølgende opdatering som årligt vil være en udgift på 2,5 mio. kr. Vores frivillige brandmænd udfører i dag en vigtig samfundsopgave på en god måde, at ovennævnte forøgelse af deres bevilling kun vil være på sin plads.
Da Hjemmestyrets økonomiske ramme forventes at være stram i år vil det være hensigtsmæssigt, at få forholdet bragt i orden over en periode på 3 år. Jeg håber, og fremsætter et beslutningsforslag hermed på baggrund af det forelagte.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse med en besvarelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
I marts 2002 færdiggjort Direktoratet for Boliger og infrastruktur en undersøgelse af uddannelsesefterslæbet i kommunernes brandvæsener. Undersøgelsen resultater indgik som bidrag til en samlet redegørelse fra Landsstyrets Indenrigskontor om katastrofeberedskabet i Grønland. Undersøgelse fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur viser, at det vil koste ca. 8 mio. kr. at indhente de eksisterende uddannelsesefterslæb, såfremt direktorats gældende normativer for uddannede bankfolk skal overholdes.
Undersøgelsen konkluderer desuden, at driften af branduddannelserne i forhold til de gældende normativer vil kræve en årlig bevilling på ca. 2,5 mio. kr., hvilket er ca. 1,5 mio. kr. mere end de seneste års bevillinger til området.
Eksempelvis er der på Finanslovsforslaget for 2003 sat 981.000 kr. til branduddannelser. Det er vigtigt at præcisere at uddannelsesefterslæbet ikke drejer sig om kvaliteten i de uddannelser som de uddannede brandfolk har erhvervet sig. Funktionsuddannelsen, holdlederuddannelsen og indsatsuddannelsen er alle fuldt anerkendte uddannelser. Det skal der ikke være tvivl om. Uddannelsesefterslæbet består i, at der i de fleste kommuner ikke er uddannet tilstrækkeligt antal brandmænd.
Det er Landsstyrets indsigt at sikre en tilstrækkelig uddannelsesindsats på dette vigtige område, og i den forbindelse bringe overensstemmelse på de ene side Landsstyrets krav til bemandingen til kommunernes brandstationer, og på den anden side Landsstyrets bevillinger til den nødvendige uddannelse af brandmændene.
Landsstyret agter derfor på baggrund af ovennævnte undersøgelse fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, at udarbejde en plan for de kommende års uddannelsesindsats på området. Uddannelsesefterslæbet skal gøres præcis op i forhold til personalenormativerne for brandstationerne i hver enkelt kommune. Og når dette er sket, skal der udarbejdes et konkret forslag til henholdsvis indhentning af uddannelsesefterslæbet og justering af den årlige bevilling til branduddannelserne.
Forslaget skal indgå i Landsstyrets forberedende arbejde til Finanslovsforslaget for 2004. Landsstyret ønsker, at der hurtigst muligt tages fat på at indhente det opståede uddannelsesefterslæb, og vil derfor sikre, at der ingen udgangen af indeværende år planlægges en forøgelse af uddannelsesindsatsen allerede i 2003. Den forøgede indsats i 2003 vil blive finansieret over AIB-midlerne. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu går vi over til partiernes, Kandidatforbundets ordfører. Først er det Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Per Berthelsen fremsætter forslag om Landsstyret at fremkommer med et forslag, så brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. I Siumut er vi glade for, at der i kommunerne og i bygderne i Grønland findes mange brandmænd som arbejder af egen fri vilje.
Alligevel er vi i Siumut velvidende om, at folk som egen fri vilje ikke alene arbejder som brandmænd døgnet rundt som vagter med ringe løn, og ikke alene er hengiven og parate til at redde deres medmennesker også kan udsætte deres eget liv i fare. Vi ved, at hvis man ønsker at være brandmand, så skal man være fysisk og psykisk stærkt, og være bedt til at arbejde uanset om det er dag eller nat, så må brandmændene være parate.
Når der opstår at menneskeliv er i fare, og der opstår for dyre ejendele eller miljøet kommer i fare er brandvæsenet en sikkerhed for brandslukningen og redningsaktionerne i Grønland. Alligevel har uddannelsen i kommunernes brandvæsen været ret begrænset i efterhånden mange år, og den har ikke fuldt med i udviklingen.
Kommunerne skal afholde udgifterne for grunduddannelserne, og de efterfølgende uddannelser skal Grønlands Hjemmestyre betale og have ansvaret for. Derfor mener vi i Siumut, at uddannelseskravene tilstadighed skal ajourføres og tilpasses samfundet udvikling, stille større krav til redningsaktioner, stille større krav til viden om det nye udstyr, stille større krav til krav om beskyttelse af miljøet, og således stille større krav til uddannelsen.
På trods af at det i princippet i lovgivningen om brandvæsenet og redningsberedskab ikke er sket større ændringer må det siges, at brandmændenes ansvar er blevet større og større i takt med befolkningens større bevågenhed samt i takt med udbyggelse af lufthavne og andre ansvarsområder.
På baggrund af dette er vi i Siumut glade for, at Landsstyret i deres svarnotat til beslutningsforslaget fremhæver på baggrund af de indhentede oplysninger om de seneste års planer og behov helt præcis understreger de kommende planer.
Vi er i Siumut glade for, at der ikke alene skal ske ajourføring af den centrale uddannelse, men at der skal udarbejdes en plan for det kommende års uddannelsesindsats for hele Grønland med start i år 2004. Vi er endvidere i Siumut glade for, at uden at vente på år 2004, og for at overkomme det store behov, at Landsstyret vil sikre, at der inden udgangen af indeværende år planlægges en forøgelse af uddannelsesindsatsen som vil blive finansieret over AEB-midlerne.
Vi ønsker fra Siumut, at nærværende udarbejdelse af en plan for indsats på baggrund af undersøgelsen fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur sker i tæt samarbejde med KANUKOKA, det vil sige Kommunernes Landsforening. Med disse bemærkninger fra Siumut tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning og støtter den.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Jakob Sivertsen fra Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Med hensyn til Per Berthelsens forslag har vi følgende bemærkninger fra Atassut. Fra ATASSUT skal det siges, at der hvert år sker ildebrand på grund af folks uforsigtighed, og som desværre meget beklageligt kan komme til at koste menneskeliv. Disse er årsagen til, at vi kontinuerligt skulle dygtiggøre brandfolkene ligesom tilpasning af materialet til enhver tid er påkrævet.
Man kan ikke modsige forslagsstillerens bevæggrunde, idet det er påkrævet, at brandfolkene til enhver tid afkræves for at være beredte, og redningsaktionerne kunne være så farlige, at brandfolkene kunne risikere deres eget liv for at redde et andet menneske, dette er ikke ukendt her i Grønland.
Som vi husker, hvad der skete sidste år den 11. september 2001 i Amerika, efter den utilgivelige terrorhandling, at mange brandfolk mistede livet under deres redningsaktion, og dette viser, hvilke menneskelige krav, der stilles overfor brandfolkene.
Derfor er det nødvendigt her i Grønland, at brandfolkene uddannes kontinuerligt, ligesom der tilstadighed skal foretages tilpasning af deres materiel, og ikke mindst tilpasning af forholdene i bygderne, og at dette ikke kan undværes, og det mener vi i Atassut.
I Landsstyrets besvarelse er vi i Atassut tilfredse med, at det har taget tiltag om brandfolkenes meget forsinkede udvikling, ligesom der blev sagt, at Direktoratet for Infrastruktur og Forsyning har foretaget undersøgelse, der er færdigudarbejdet her i året 2002.
Vi har i Atassut altid krævet, at planlægning foretages med reelle grundlag med korrekte oplysninger, som vi ved bliver grundlaget for den korrekte behandling, og det er fra disse Landsstyret efter en nøje undersøgelse i sin besvarelse vurderede, at en bevilling på 8 mio. kr. skulle være nødvendig. For at forbedre brandfolkenes viden er efter Landsstyrets besvarelse svarende til 2,5 mio. kr. årligt, sammenlignet med de sidste års forbrug til formålet er disse 1,5 mio. kr. højere.
I Landsstyrets besvarelse for det forelagte forslag kom det klart, at uddannelsen af brandfolk sakken bagud ikke har noget med brandfolkenes resultater, og det er vi tilfredse med fra Atassuts side. At brandfolkene i byerne og i bygderne har udført deres opgaver tilfredsstillende, og at de har givet sig fuldt ud under brandslukningsarbejdet, mener vi Atassut er meget rosværdigt, og det sal vi hermed udtale. Men at uddannelsen af brandfolkene var sakket bagud begrundes i, at man i flere kommuner ikke har foretaget opfølgning af den nødvendige uddannelse, det tager vi i Atassut til efterretning.
Med hensyn til Landsstyrets bestræbelser på at sikre overvindelsen af de uddannelsesmæssige og det dertil hørende materiel, skal ingen tvivle, at vi Atassut som sædvanlig arbejder med, og det er nødvendigt at stå sammen for at løse et så alvorligt et behov, og det er vi i ikke i tvivl om fra Atassuts side
Når livsvigtige redningsaktioner er sat i gang via politiet i Grønland, ved vi, at de oftere og oftere medtager brandfolkene med, og ingen skal være i tvivl om, og dette viser også igen, hvor vigtigt det er, at brandfolkene uddannes kontinuerligt og tilpasses forholdene, vi lever under.
At Landsstyret vil finde ud af, hvilke kommuner har brug for sådanne uddannelser og i hvilket omfang de er sakket bagud, og som gerne skulle have første ret til denne uddannelse, når oplysningerne er til stede, og vil være behjælpelig, og at konsekvenserne medtages i budgettet for 2004, skal det meddeles at Landsstyret får fuld støtte i det fra Atassut Og endelig bestræbelserne fra Landsstyret at finde løsning for denne sakken bagud ved at anvende AEB bevillinger for 2003, får også fuld støtte fra Atassut.
Med disse udtalelser støtter vi i Atassut Landsstyrets besvarelse for forslaget og henviser til udvalgsbehandling inden 2. behandling. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Malînánguaq Markussen Mølgaard, fra Inuit Ataqatigiit.,
Malînánguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Såfremt brandberedskabet i vort land skal have en god standard, kan uddannelser ikke undværes, og derfor er det nødvendigt med, at uddannelserne følger med kravene.
Inuit Ataqatigiit mener, at uddannelsen bør foregå flere gange om året stedet for en gang årligt, såfremt man skal komme uden om denne sakken bag ud som det er tilfældet i dag. Ligeledes må der stiles mod, at brandberedskabsuddannelserne i fremtiden tilpasses til vort land. Ved vores undersøgelser fremgår det, at uddannelserne foregår efter forholdene i Danmark, hvor man blandt andet underviser i brandbekæmpelse af dyrefoder.
Disse har naturligvis et godt formål, især i de områder hvor man har dyrehold, men det er nødvendigt med en uddannelse, der er indrettet efter de geografiske forholdene i vort land. Eksempelvis brandbekæmpelser på skibe og industrieområder. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er nødvendigt med en genvurdering af disse.
Ligeledes mener vi, at der bør tages vurderinger af, at der kan skabes samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner for bedre at udnytte uddannelserne mere bredt, eksempelvis Jern- og Metalskolen. Med hensyn til forbedringer af brandudstyret, kan man forestille sig, at uddannelser til vedligeholdelse og udvikling af brandudstyret kan foregå med deltagelse af uddannelsesinstitutionerne.
Når man ser på den de nuværende forhold, er der kun få fuldtidsbeskæftigede brandchefer på kysten. Derfor kan blandt andet kravene og de mål der er i forordningen ikke uden videre opfyldes. Inuit Ataqatigiit mener, at stillingen som brandchef i fremtiden bør være på fuldtid, således at en forebyggelsesarbejde eksempelvis kan blive muliggjort for eksempel på skolerne og andre steder.
Da brandberedskabet er streng nødvendig i vort land, må brandvæsenet være mere synlig, og der må føres en større kampagne for at gøre branduddannelserne mere attraktive.
Som nævnt at såfremt vort land skal kunne opfylde lovkravene med hensyn til uddannelsesniveauet, er der brug for de 8 mio. kr. der blev nævnt. Landstingsmedlem Per Berthelsen fremsætter forslag om, at der ydes et særskilt tilskud. Inuit Ataqatigiit har fuld forståelse for forslagsstilleren, såfremt manglerne i uddannelserne er så omfattende. Vi har lagt mærke til, at Landsstyret i sit svarnotat nævner, at man agter at udarbejde planer i de følgende år med hensyn til uddannelser.
Dertil vil planlægningerne ske på baggrund af enkelte kommuner, der har størst behov, og at de medtages i udarbejdelsen af Finansloven for 2004. samtidig vil man intensivere uddannelserne i år 2003 for at fremskynde en formindskelse af udannelsesmanglerne. Dette er glædeligt for Inuit Ataqatigiit og vil indstille til, at der arbejdes for vore ovennævnte bemærkninger om forbedringer, og vi tager Landsstyrets svarnotat til efterretning.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Med hensyn til Landsstyrets besvarelse skal vi udtale, at der i forbindelse med forbedringer af brandkorpset er det vigtigt, at brandmændenes uddannelsesniveau bliver opdateret. Dette må naturligvis afstedkomme ekstra midler til formålet. Men her skal vi gøre opmærksom på at bevillingerne variere, da det er spørgsmålet om de enkelte kommuners økonomiske formåen.
Brandkorps bliver i dag i høj grad administreret af kommunerne, og vi skal fra Kandidatforbundet udtale som noget vigtigt, at man bør tilstræbe, at kommunernes udgiftsneutrale forbedringer sker indenfor uddannelsen. Der er i dag i de større byer stor erfaringer med kurser, og her bør det således være spørgsmål om uddannelsestiltag/ikke kan arrangeres af disse kommuner. Kravene til brandmændene er jo i dag markante og høje.
Vi skal fra Kandidatforbundet anbefale, at man undersøger om der ikke er mulighed for at uddannelserne kan blive finansieret igennem AIB-midlerne. Vi skal her samtidig fra Kandidatforbundet takke de mange frivillige brandmænd der påtager sig opgaven, og ikke mindst på baggrund af at disse jo ikke kan undværes - både i byerne og i bygderne.
Vi støtter i Kandidatforbundet, at brandmændenes uddannelse også på sigt bliver gjort kontinuerlig. Fra Kandidatforbundet vil vi også udtale, at det der blev nævnt fra pressen i de seneste år med hensyn til katastrofeberedskabet, at der er store mangler iden, og at det også bliver nævnt, at såfremt det sker, at der ikke hersker katastrofeberedskab, og på den måde er det også vigtigt, at man også har et tæt samarbejde med kommunerne og det vil vi efterlyse fra Kandidatforbundets side, og at man vil opfordre til, at der sker et samarbejde, således at man snarest muligt kan få det belyst.
Og med disse bemærkninger støtter Kandidatforbundet Landsstyremedlemmets svar om fremtidige tiltag. Tak
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det forslagsstilleren, Per Berthelsen, der har bedt om ordet igen.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Tak. Da mit forslag godkendes fra Landsstyrets side, samt at der en støtte fra partierne det tager jeg imod med glæde, og det vil være til gavn for brandmændene i Grønland.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Ja. Med hensyn til partierne og Kandidatforbundets støtte til Landsstyrets besvarelse, det vil jeg rette en tak til. Og med hensyn til det enkelte, der bliver efterlyst, der vil jeg lige vende tilbage til det.
Siumuts ordfører kom ind på en tilpasning af kravene til uddannelse tilstadighed sker kontinuerligt og tilpasset til samfundets krav, ja det vil jeg støtte med disse ord, at man via en bekendtgørelse, den seneste bekendtgørelse fra Grønlands Hjemmestyre, der vedrører brandmændenes uddannelse fra 1982 er blevet fornyet den 7. december og som trådte i kraft den 7. december 2001, og her vil man sørge for, at der sker en tilpasning af uddannelsesindhold til dagens krav, og jeg er glad for, at det bliver nævnt fra Siumut.
Og endelig med hensyn til Atassuts ordfører, så kan jeg også se, at man inden for uddannelsen, og med hensyn til Landsstyrets hensigter og planlægning, dem støtter de helt klart, og det vil jeg rette en tak for. Det er klart, at med hensyn til AIB-midlerne i 2003, og der kan ske en uddannelse på det område, og at dette også støttes fuldt ud, det er jeg også taknemmelig for.
Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Malînánguaq Markussen Mølgaard, der skal jeg udtale, at her blev det efterlyst, at man kan gennemføre uddannelserne i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. I dag sker dette i samarbejde med Jern- og Metalskolen. Og Jern- og Metalskolen har så på det område et samarbejde med Århus Brandskole, idet disse jo har det meget bekostelige udstyr, og dermed har man inden for dette samarbejde kunne sikre dette udstyr, som vi ellers ikke er ejer af, og dermed kan man opfylde de lovmæssige krav, der stilles for brandmændene.
Jeg har selvfølgelig lagt mærke til, at man fra Kandidatforbundets side også støtter Landsstyrets kommende tiltag. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og nu er det Malînánguaq Markussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit, der har bedt om ordet igen.
Malînánguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at dette bør præciseres, der er jo allerede gennemført store undersøgelser blandt andet indenfor uddannelsesområderne, og det næste er så planlægning, og derfor viser Landsstyrets udtalelser, at man har et aktivt initiativ på dette område, og det er vil tilfredse med, således at dette meget store efterslæb, og som er meget værdifulde allerede er blevet forstået, og at man vil gøre noget ved det.
I vores udtalelser fra Inuit Ataqatigiit sagde vi, at ansættelserne af brandcheferne, der kan man måske sige, at på de forskellige steder, så har disse brandchefer meget store ansvarsområder, og det er blot et bijob, fordi det er nødvendigt med et andet job, og de gør så dette job som et bijob, og sagde blandt andet, at med hensyn til beredskab og forebyggelsesarbejdet på skolerne, og andre steder, at disse eller kan være med i samarbejdet, hvis det er en fuldtidsstilling. Jeg ønsker, at disse forhold bliver nøje overvejet.
Og med hensyn til katestrofeberedskabet og den redegørelse, der blev sagt og indstillet, at man finder det vigtigt at ansættelsesforhold sker med tilpasning til ansvarsområderne. Og at udgifterne også lønningerne blev det også nævnt, og det blev også klart nævnt, at dette forhold bør overvejes igen.
Og det er netop det vi har henholdt os til i vores ordførerindlæg samt at man selvfølgelig indenfor hvordan man kan bruge uddannelsesomkostningerne, at de så sørger for det, så er det jo brandkommissionen har afholdt møde på rejser mange gange, og selvom man kan gennemføre sådanne møder for eksempel ved telefonmøder, så skal man også få flere midler til uddannelserne.
Ja selvfølgelig er vi fra Inuit Ataqatigiit glade over, at man fortsætter disse initiativer, og vi siger også tak til Landsstyremedlemmet besvarelse.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Sidste ordfører er Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Ja tak. I Landsstyrets besvarelse står der ellers helt klart, og der er også gode argumentationer for, at for at undgå misforståelser, så mener jeg at det er nødvendigt, at præcisere, at her er det funktions- og indsatslederne som man sørger for centralt, at alle menige brandfolk så er det kommunerne, eller i de lokalområderne, så er det jo bygdebestyrelserne, der skal sørge for uddannelse af disse, for det står jo helt klart i loven, at de menige brandfolk, så skal de have et kursus afholdt, og funktions- og indsatslederen mindst 11 gange årligt, og vi skal ikke stille noget i udsigt som ikke kan opfyldes, så blev det her påpeget, at brandcheferne har ansvar.
Og derfor med hensyn til uddannelse alene til disse, så blev det nævnt, at det vil koste 8 mio. kr. om året, nu taler vi jo om uddannelsesefterslæb, vi kender den der er blevet udarbejdet fra KANUKOKA fra Siumut, hvornår og hvor længe arbejder disse brandchefer, her har man ikke fået vurderet, og det kan man ikke sammenligne med de kommende 2,5 mio. kr.=s bevillinger til næste år. Derfor er det spændende, hvordan brandcheferne og indsatslederne på baggrund af de alvorlige vilkår der er, at der står at de minimum skal være ansat i minimum i 6 år, for vi er vidende om, at de efter kort tids ansættelse i kommunerne på baggrund af arbejdsvilkårene, så holder de op. Her taler man blandt om bilafgift, der er mange forskellige ting der skal afklares, også med hensyn til udgiften til brandfolkene.
Derfor med hensyn til at undgå misforståelser, så kommer vi med denne præcisering fra Siumuts side.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og jeg skal også sige, at jeg ikke havde set Mogens Kleist lige før, den sidste ordfører er Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Altså vi kan sige mange ting vedrørende brandvæsenet. Jeg mener, at i de større byer, så er der brandchefer der kører døgnet rundt, og ved bedre udnyttelse af disse, det kan man bruge til kursusafholdelse på kysten, og disse har jo mange og store erfaringer.
Med hensyn til det der blev nævnt fra Indenrigskontoret, og det der blev efterlyst, jeg mener, at det er Landsstyret og den danske regering i tæt samarbejde må løse og Politimesteren, og at man via basen i ... f.eks. hvis turistkrydstugtskibene brænder så må man løse dette i tæt samarbejde med Landsstyret og den danske regering, og det er også nødvendigt, at man har et samarbejde med brandfolkene.
Og derfor med hensyn til kontinuerlige kurser på sigt, der mener jeg, at det er vigtigt, at der også følge midler med til det, både fra Landstinget og fra Kommunernes Landsforening, det bør man være opmærksom på, fordi vi er jo vidende om, at i dag er brandfolk på bygderne har så dårlige udstyr at de ikke kan slukke en brand.
Vi har jo set i vinters, at på baggrund af at der var uheld på brandmateriel, så må de blot kikke på et hus der brændte. Og med hensyn til det der skete i Illulissat med hensyn til børnehjembranden, så er det jo kun et tilfælde, at man undgik, at det var et meget stort hus der brændte. Men heldigvis har man et samarbejde med Lufthavnsvæsenet, så har man kunne slukke denne brand.
Og derfor med hensyn til brandfolk på kysten, at man har et tæt samarbejde med dem med hensyn til uddannelse, vi har dygtige grønlændere, jeg mener, at vi bør udnytte disse mere indgående.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Ja jeg skal præcisere, at der er god enighed om det, og at forslagsstilleren er tilfreds med besvarelsen. Og den sidste ordfører bliver så Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Ganske kort. Det er med hensyn til det forrige dagsordenspunkt 117, at brandfolk og især brandchefernes afgift i og med, at de betaler bilafgift, det mener vi ikke harmonerer med dagens krav, og at Siumuts ordfører også hermed støtter det, det vil jeg rette en tak for fra Atassut.
Og derfor med, at man skal være beredt, og at man samtidig skal betale for, t man skal bruge denne bil i forbindelse med beredskabet, det harmonerer ikke, derfor er det blevet mere nødvendigt, at man også medtage disse forhold i den videre vurdering, også med hensyn til aflønningen, det er det, vi har krævet.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Så er det Malînánguaq Markussen Mølgaard, for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.
Malînánguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort. Jeg vil blot komme med en rettelse til Jens Napaattooq, at disse 8 mio. kr. til de kommende uddannelse, at undersøgelserne kun vedrører brandcheferne, men det er ikke tilfældet når man ser på papirerne om disse undersøgelser, så er det også de næstkommende chefer fra brandfolk og nedad, det er dem som også har behov, og der er også andre der har behov for en branduddannelse for eksempel i Qaanaaq kommune.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Ja således er dagsordenspunkt 118, Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag så brandvæsenets uddannelseskrav kan leve op til lovkravet, det er færdigbehandlet, og det bliver 2. behandlet på et senere tidspunkt.
Og med hensyn til de næste fire punkter, der skal vi have en afstemning, og derfor vil jeg bede landstingsmedlemmerne der ikke er tilstede, om at de kommer til deres pladser.
Og vi kommer nu til punkt 28.
Det er Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, der har stillet forslaget her til 2. behandlingen. er der nogen der har bedt om ordet. Først er det forslagsstilleren, Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.