|
Dagsordens punkt 34-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
21. mødedag, mandag d. 5. november 2001
Næste punkt er pkt. 34, Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. Det er også en 3. behandling. I forbindelse med 2. behandlingen indstillede et flertal i Bolig og Infrastrukturudvalget, bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit, at forslaget blev godkendt i den foreliggende form, mens Atassut og Kandidatforbundet var imod, hvorfor jeg skal sige, at flertallet har indstillet.....
Jakob Sivertsen, Atassut har bedt om ordet.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (A):
Vi har fra Atassuts side under 1. og 2. behandlingen af forordningsforslaget ellers flere gange gjort det klart, at de alt for høje boligbetalingsformer og ikke mindst .... Som sagt, så har Atassut under 1. og 2. behandlingen af forordningsforslaget ellers flere gange gjort klart de alt for høje boligbetalingsformer fra BSU, og ikke mindst de alt for høje renter for at løse problemet med at gøre disse mere tidssvarende under henvisning til Atassuts fremkomne forslag. Det er meget beklageligt, at Landsstyret ved sit overfladiske behandling af forslaget, idet ændringsforslaget ikke i det mindste vil have gavn for de fleste BSU-husejere, der i dag med nød og næppe afdrager, fordi ændringen af forordningen kun vil medføre eftergivelser af boligrestancer hos dem, der har mindre betalingsdygtighed.
Eftersom man fra Landstinget vil tage som et formål, at lejerne, der har saneret deres gæld ikke længere ejer husene, har Atassut den opfattelse, at der her er tale om indblanding i folks ejendomsrettigheder, hvorfor vi ikke kan acceptere det, hvilket vi herved nævner på ny.
Til slut skal vi fra Atassut understrege, hvor svært det er for mange boligstøttehusejeres vedkommende at afdrage deres gæld, således at vi igen skal nævne, at man igen i år 2000 lægger 64,4 mio. kr. udelukkende til renterne oveni boligbetalingen.
Vi har i Atassut stadigvæk den opfattelse, at ordningen alt for meget belaster befolkningsgrupper i yderdistrikterne, der udelukkende lever af fangst, der i dag ikke er fortsat indbringende erhverv, og vi har svært ved at acceptere, at Landsstyret stadigvæk ignorerer disse forhold. Vi kan fra Atassut ikke længere acceptere, at Landsstyret først griber ind, når befolkningen er på fallittens rand. Eksempelvis har boligstøttehusejere forladt deres huse på grund af de alt for høje renter, og det er ikke første gang, at dette problem bliver drøftet. F.eks. er man under en tidligere landstingsmedlems medlemskab i Landstinget begyndt at drøfte problemet, nemlig fra det tidligere landstingsmedlem Pavia Nielsen, men uden resultat indtil dato.
Landsstyret har i deres svarnotat igen nævnt, at de højere bemidlede skal betale mere, at de højest lønnede skal have mere vilje til at have egen bolig, ligesom Landsstyremedlemmet har udtrykt vigtigheden af, at man fremmer opsparingen ved investering i egen bolig.
Vi skal huske på, at vi ikke kan opnå argumentationen ved bare at nævne det, og de mange unge stifter allerede familie under deres lange uddannelse, og det er ikke et særsyn længere, at disse bliver nødsaget til at optage banklån for at forsørge deres familie, og disse indgår i de højestlønnede efter gennemført højere uddannelse. Og heldigvis, det er sådanne folk i antal i Grønland, og det er vi meget glade for i Atassut.
Men én ting man glemmer er, at de unge efter deres gennemførte uddannelse har stiftet en stor gæld, f.eks. betaler de meget i skat, de afdrager deres banklån, de betaler højest til børneinstitutionerne, deres børn modtager ikke børneboligsikring, og de betaler ligeledes meget for el, varme m.v. Vi finder derfor det ikke korrekt i Atassut, at man forhøjer huslejen for befolkningsgrupper, især de unge, der netop planlægger deres fremtid og sparer op, og at det ikke er hensigtsmæssigt, at Landsstyret også på den anden side opfordrer disse til at have deres egne boliger.
Vi havde ellers i Atassut krævet overfor Landsstyret, at man udsatte forordningsforslaget med hensyn til løsning af problemet, således at man fandt den bedst tænkelige løsning for samtlige boligstøttehusejere, men uden resultat, hvorfor vi skal meddele, at vi vil stemme imod forordningsforslaget her under 3. behandlingen.
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur Jørgen
Wæver Johansen (S):
Først til Atassuts ordfører Jakob Sivertsen har jeg en lille korrektion. Du sagde, at Landsstyret havde udført et overfladisk arbejde. Det er ikke på nogen måde tilfældet. Det er uacceptabelt at sige sådan noget. Vi har et Landsstyre, der skal udføre deres arbejde på bedste måde, hvilket de også er forpligtede til. Jeg mener .... vi skal ikke komme væk fra vores udgangspunkt. Vores udgangspunkt er, at vi under forårssamlingen blev enige om, at der for så vidt angår de boligstøttehusejere med kapitel 4-huse, at disse i forbindelse med ophævelse af boligsikringsordningen, at deres forhold ikke skulle forringes, og at Landsstyret skulle fremsætte forslag, og det er netop det, som Landsstyret har fremsat om. Det, som Jakob Sivertsen snakker om, og det han siger forkert er, at dem, der får fritagelse for deres gæld, at de ikke længere skal være ejere af deres huse. Men på trods af det, så skal jeg sige, at dem der får gældsaneringer, de bliver boende i deres huse. Jakob Sivertsen gentog flere gange også her under 1. og 2. behandlingen, at der var 2.980 der var en renteindtægt på 64,8 mio. kr. Det er ikke et særsyn og det er heller ikke mærkeligt. Jakob Sivertsen gentog også fangerfamilierne i yderdistrikterne, som får hårdere og hårdere vilkår. Det er netop for at lette deres vilkår, at vi har fremsat nærværende forslag, fordi det netop er dem, der har en indtægt på årsbasis, der er mindre end 128.000 kr., hvorfor vi har indført nærværende forslag om, at disse kan opnå gældsanering.
Halvdelen har Jakob Sivertsen brugt tiden på boliglejerne. Det er ikke dem, som forslaget vedrører. Som du sagde i indledningen, så medfører forslaget dem der har boligstøttehuse efter kapitel 4-ordningen, og det er ikke lejere. Jeg mener, at vi har arbejdet med forslaget grundigt i Landstinget såvel som i Landsstyret under 1. behandlingen, under udvalgsbehandlingen, indenfor 2. behandlingen og nu under 3. behandlingen, hvorfor der ikke er nogen som helst grundlag for at udsætte 3. behandlingen, da Landstinget allerede nøje har vurderet forslaget og fremkommet med deres henstillinger. Hvis vi også udsætter forslaget, hvad vil resultatet så være? Det vil blot være, at boligstøttehusejerne i kapitel 4-huse, at de til foråret ikke længere kan modtage boligsikring, og at deres forhold bliver yderligere forringet. Men nu via forslaget, så bliver deres forhold forbedret, således at de kan få mulighed for at få deres gæld eftergivet, hvorfor jeg på Landsstyrets vegne skal indstille, at man stemmer som flertallet i Boligudvalget har indstillet.
Landstingsmedlem Mogens Kleist (K):
Vi skal fra Kandidatforbundet sige, og vi henviser til vores bemærkninger under 2. behandlingen, hvorfor vi vil stemme imod her ved 3. behandlingen. Fordi boligstøttehusejere som har en gæld og såfremt de så skal smides ud af deres boliger, så vil det betyde en ekstra byrde for kommunerne. Landsstyremedlemmet siger, at de får eftergivet deres gæld. Men hvad så, hvis de ikke får eftergivet deres gæld? Så kommer det til at gå ud over kommunerne. Og det har også været skrevet om i kommunen, hvor der bl.a. var et IA-medlem, der kom ind på, at det vil betyde en ekstra byrde for kommunerne. Selvom Landsstyret kommer med fine bemærkninger, men hvem er det så, der skal sørge for de familier, der bliver smidt ud af deres boliger? Det er ikke INI A/S, der kommer til at sørge for dem. Det er kommunerne. Det lyder som om, at INI A/S’s problemer ved en lovgivning, der giver man så problemet videre til kommunerne, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side her i forbindelse med 3. behandlingen, der vil vi stemme imod forslaget. Tak.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (A):
I henhold til forretningsordenen, så må vi kunne bruge vores taletider, hvor jeg så har 5 min. til rådighed. At Landsstyret siger, at jeg prøver på at få modet ned, det er ikke det, der er min intention. Jeg prøver bare på at fortælle om fakta. Og det er de bemærkninger jeg er kommet med som folkevalgt og har ret til at de bemærkninger der er. Og jeg citerer det, du har sagt under 1. behandlingen. F.eks. er der ved bestemte steder, der kan Hjemmestyret overtage boligen og inddrage den i den almindelige boligmasse og kan få vedkommende til at være lejer. Det er derfor jeg siger, at det så ikke kommer til at gå efter hensigten, hvorfor jeg blot kaster bolden tilbage igen. Du undrer dig over ... og det er også de bemærkninger vedrørende de huslejeforhøjelser der er. Og det er dem, jeg henholder mig til i mine bemærkninger.
Landstingsformand Ole Lynge (IA):
Som mødeleder, så vil jeg gerne lige understrege og præcisere, at der selvfølgelig er begrænsede taletider, hvor man har højst 5 min., men der er ingen der siger, at I bliver nødt til at bruge hele taletiden.
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur Jørgen
Wæver Johansen (S):
Tak. Til de to sidste talere har jeg lige nogen korte bemærkninger til. Mogens Kleist, jeg er glad for, at han vistnok har forstået, dem har vi fundet en løsning til her i foråret. Det er dem vi ikke nåede at drøfte her i foråret. Det fremgår også klart af de omdelte papirer, at netop denne gruppe, som endnu ikke har fået en mulighed, således at vi får afdækket deres forhold og efterfølgende, såfremt det er så nødvendigt, så vil Landsstyret også komme med et særskilt forslag.
Og med hensyn til Jakob Sivertsen, så vil jeg gerne nævne, at det du har citeret, det er noget jeg har sagt, men jeg er ked af, at du ikke har forstået, hvad det er det drejer sig om, fordi det det drejer sig om er f.eks. i nogen bestemte steder, dem der så ikke har mulighed for at få eftergivet deres gæld, f.eks. hvis deres indtægt ligger lidt over 128.000 kr., så får de tilbudt, og såfremt de har problemer med at betale deres gæld, så har de mulighed for at give huset tilbage til Hjemmestyret, og som du rigtignok citerer, så kan de blive boende som lejere. Og alle har mulighed for at få en boligsikringstilskud, såfremt de har en indtægt på under 180.000 kr. Og de får så mulighed for at få støtte. Og jeg håber, at det så også kan blive forstået af Jakob Sivertsen.
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (IA):
Jeg vil blot anmode om, at i henhold til vores forretningsorden, at vi så kører efter vores forretningsorden her i forbindelse med 3. behandlingen, fordi i den gældende forretningsorden, der står der i kapitel 7, og det står ganske klart, at man i forbindelse med, hvordan man gør ved 1., 2. og 3. behandlingen og hvor lang taletiderne er. Ved 3. behandlingen, så står der, at såfremt der ikke er nogen ændringsforslag, og her er der ikke nogen ændringsforslag fra Atassuts side, hvorfor man ved den afsluttende behandling, det er det vi har, hvor man så kun har 5 min. én gang. D.v.s. at partierne og Kandidatforbundet m.m. kun har 5 min.’s taletid én gang og da det er en 2. behandling. Såfremt der havde været en ændringsforslag, så kunne man have fået ordet 2 gange. Og jeg vil gerne anmode om, at vi også kører efter de bestemmelser, der står efter forretningsordenen. Og såfremt vi ikke gør det, så vil det så også betyde, at vi kommer til at have længere drøftelser, selvom forslagene har været behandlet i udvalgene mellem 1. og 2. og 2. og 3. behandling.
Afslutningsvis skal jeg blot nævne, at det er ganske korrekt i henhold til §33, og såfremt der så har været ændringsforslag, så er det dem vi skal stemme om først. Men jeg kan blot henvise til det bilag, der vedrører taletiderne i vores forretningsorden.
Landstingsformand Ole Lynge (IA):
Vi skal til at gå til afstemningen, og det er forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingslov om støtte til boligbyggeri. Og Landstingets udvalg for Boliger og Infrastruktur, der har flertallet indstillet, at den bliver vedtaget her ved 3. behandlingen i den foreliggende form. Og de, der går ind for det bedes rejse sig. 19. Og de, der stemmer imod bedes rejse sig. De, der har undladt at stemme bedes rejse sig. 1. Og dermed er vi også færdige med pkt. 34.