|
Dagsordens punkt 34-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, fredag den 12. oktober 2001
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur Jørgen
Wæver Johansen (S)
Tak.
Jeg skal til orientering meddele at forelæggelsesnotatet, at jeg vil fremlægge den lidt ændret, da notatet også allerede er omdelt.
På landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Fremsættelse af forordningsforslaget er en konsekvens af at der med virkning fra 1. maj 2002 ikke kan ydes boligsikring til ejere af boligstøttehuse. Nærværende forslag indeholder, forslaget er endvidere en følge af landstingets debat på forårssamlingen 2001 om finansieringsforhold for boligstøttehuse. Dengang tilsluttede landstinget sig at der blev arbejdet med forslag der kunne medvirke til at boligstøtteloven hos nogle af de mest økonomisk mest trængte familier kunne afpasses efter familiens økonomiske formåen - således at forstå at man ikke forringede forholdene.
Forordningsforslaget indeholder to elementer, hvoraf det ene kompenserer de familier der gennem de forudgående 2 år har modtaget boligsikring og dermed har haft en husstandsindkomst på under 128.000 kroner.
Forordningsforslagets andet element er fremadrettet og skal kompensere de familier der i fremtiden kan dokumentere at have haft en skattepligtig indkomst under 128.000 kroner igennem 2 år. I det jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til det fremsatte forordningsforslag, finder jeg anledning til at fremhæve nogle forhold omkring forordningsforslagets konsekvenser.
Forordningsforslaget åbner mulighed for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld hos låntagere med lave indkomster. Det kan måske forekomme anstødeligt i forhold låntagere der er pligtopfyldende har betalt enhver sit og overholdt deres betalingsforpligtelser. Imidlertid kendes tilsvarende ordninger fra erhvervsstøttelån og uddannelseslån, desuden kendes gældssaneringsinstituttet i konkursloven.
Muligheden for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld tager ligesom gældssaneringsinstituttet udgangspunkt i den antagelse at et antal låntagere med lave indkomster ikke har udsigt til bedre økonomi. Forordningsforslaget vil indebære at landsstyret i en bekendtgørelse fastsætter regler om administration af ansøgningerne om eftergivelse. Det vil blive A/S Boligselskabet INI der kommer til at administrere ansøgningerne, da INI i forvejen administrerer boligstøtteordningen. Det forudsættes at INI har initiativforpligtelsen til indhentning af ansøgningerne fra låntagere. Ved bedømmelse af fremtidige ansøgninger om eftergivelse af restgæld er det hensigten at der skal tages hensyn til ansøgerens formueforhold og forventede erhvervsevne, samt husets alder og markedsmæssige værdi.
Det forudsættes under alle omstændigheder at låntagers samlede boligøkonomi er særdeles anstrengt og at det økonomiske råderum ikke levner mulighed for afdrag på restancer og restgæld eller mulighed for opsparing til vedligeholdelse eller fornyelser af huset. Er der eksempelvis tale om låntager hvor det er sikkert at låntagers økonomi er varigt faldet, for eksempel på grund af svigtet erhvervsevne eller høj alder, er det hensigten at en eftergivelse vil afhænge af husets geografiske beliggenhed og eventuelle markedsværdig.
I vurderingen vil blandt indgå om der på den geografiske lokalitet er et egentligt marked for handel med boliger herunder mulighed for privat lånefinanciering. Endvidere vil der blive set i forhold til låntager blive taget i betragtning om låntageren og dennes husstand har anden mulighed for anden form for boligforsyning på lokaliteten for eksempel udlejningsboliger, ældreboliger eller andet. Hjemmestyret kan eksempelvis på lokaliteter hvor der ikke er alternative bomuligheder vælge at tilbagetage et hus, lade det indgå i hjemmestyrets udlejningsboligmasse, lade låntager blive leje i boligen og dermed give mulighed for at der kan søges boligsikring. På den anden side kan et hus være beliggende på en lokalitet hvor en afhændelse af huset kan indbringe en høj pris.
En eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld vil derfor ikke være hensigtsmæssigt for landskassen. Låntager vil blive stillet for gunstigt hvis pågældende efter en eftergivelse af restgælden, kan afhænde huset på det frie markedet og hjemtage hele fortjenesten. Helt konkret vil vurderingen af ansøgning og eftergivelse indebære en undersøgelse af om ansøgeren er formuende, herfra undtaget beskedne erhvervsredskaber. Har låntager formue skal denne realiseres med det heromgivne regler af retsplejeloven og under behørigt hensyn til trangsbeneficiet. Samtidig skal det stå helt klart at eftergivelse af gæld alene bør ske i det tilfælde hvor huset ikke har en markedsværdi der kan realiseres.
Det er endvidere en forudsætning at sansynligheden for at låntager kan betale forfaldne ydelser er særdeles ringe. Såfremt huset kan tilbagetages uden at det samtidig påfører landskassen udgifter i forbindelse med refusionsopgørelse er der alene sociale hensyn tilbage det kunne begrunde en eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld.
I det tilfælde hvor huset kan realiseres og restgælden indfries eller hvor huset kan tilbagetages og indgå i den offentlige boligmasse, udlejningsboliger vil der ikke kunne ske eftergivelse. Eftergivelse skal ses som et alternativ til et håbløs, forkælet tilværelse, hvor den økonomiske byrde kan lettes ved realisering af låntagers formue eller ved at huset afsættes, vil der ikke ske eftergivelse.
Forordningsforslaget indebærer at kapitel 4 boligstøttehuse, hvor der bliver bevilget eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld udgår af boligstøtteordningen. Dermed ophører låntagers mulighed for at søge reparation-, og forbedringslån efter kapitel 4 og i stedet kan disse husejere søge om forbedringslån efter 10 - 40 - 50 financieringsordningen. Retten til at tilbagegive huset bortfalder tillige når huset udgår af boligstøtteordningen. Det pågældende hus bliver på den anden side frigjort fordi rådighedsbegrænsninger, der er knyttet til kapitel 4-lån, hvorefter det er frit omsætteligt for ejeren.
Jeg skal også tilføje at der har været fremsat ønsker om at nærværende forslag blev sendt til høring, den har været sendt til høring som det også fremgår af omdelte materiale. Den har blandt andet været til høring i KANUKOKA som ikke har reageret negativt på forslaget ligesom i hjemmestyret internt, så har den været sendt til høring i skattedirektoratet, økonomidirektoratet, socialdirektoratet med mere. Med disse bemærkninger overlader jeg hermed forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordningen om støtte til boligbyggeri til landstingets velvillige behandling, og det er foreslået at foreslaget behandles i udvalget for boliger og infrastruktur inden 2. behandlingen.
Vi siger tak til landsstyremedlemmet for boliger og infrastrukter, derefter er det partiordførerne. Først er det Per Rosing-Petersen.
Men før det skal vi lige præciserer, at det i landsstyrets fremlagte i den grønlandske udgave på side 4 vedrørende kriminaloven, så er det en fejl, der skal stå retspleje, det er en forkert oversættelse i den grønlandske udgave.
Per
Rosing- Petersen (S):
Nærværende forordningsforslag er en følge af landstingets tilslutning om udarbejdelse af forordningsforslag om støtte landstinget til slut ikke medførte at man skulle ændre huslejeberegning og nærværende forordningsforslag er en skridtene, hvorfor vi bifalder forordningsforslaget og har følgende bemærkninger:
Forslagets formål er at boligstøtteejere kan bygge flere boligstøttehuse ved ikrafttræden af den kommende forordning til foråret, med ophævelse af ovennævnte sikring ikke skal medfører at de får dårligere vilkår. Dette indeholder at hvis en familie kan dokumentere at have haft en husstandsinkomst på under 128.000 kr de forudgående 2 år, og hvis en familie der i fremtiden kan dokumentere at have haft en skattepligtig indkomst under 128.000 igennem 2 år, så vil de have mulighed for at sende en ansøgning for 2002. Jeg vil benytte nærværende lejlighed og opfordre landsstyret og udvalget til at de også tager udgangspunkt i følgende vurderinger.
For det første så betragter Siumut det som nødvendigt at mulighederne for eftergivelse af forfalden restgæld, og det foreslåede grænser underkastes en grundig vurdering i udvalget for boliger og infrastruktur, således at det sikres at familier og enkelte personer der har et absolut behov for eftergivelse af deres gæld alle får en tilfredsstillende behandling. I den forbindelse skal vi fra Siumut nævne at vi fuldt ud regner med at landsstyret i dette forordningsforslag har taget forholdsregler for eventuelle spekulanter.
For det andet så har vi i forbindelse med vores bemærkning under forårssamlingen, opfordret landsstyret til at de også vurdere boligbyggeriet under boligstøtteordningen, og hvor vi også mente at det i undersøgelsen skulle inkluderes ny financieringsordninger. Jeg vil benytte denne lejlighed og henvise til, at man finder en løsningsmodel til etablering af financieringsselskab, som kan benyttes i hele Grønland, da dette kan medfører at flere kommende huslejer kan få flere og bedre muligheder og således kan et sådant financieringsselskab også bidrage til at vi bliver mindre og mindre afhængige af det offentlige.
For det 3. ønsker Siumut endvidere at få vurderet muligheden for tilbagetagelse for så vidt angår boligstøtte BSU-husejere, der ikke levner mulighed for afdrag, da det her er helt afgørende, hvilke forholdsregler der eksempelvis fra INI A/S vil blive ydet og således om enkelt mennesker eller familier bliver behandlet eller betjent korrekt eller ukorrekt. Grunden til at INI A/S bliver nævnt er fordi INI A/S i dag til daglig administrerer driften og kontrollen og er tilsynsførende overfor BSU-boligejere. Således kan forskellige interesser indenfor serviceringen med hensyn til boligejerne være modstridende. På grund af disse forhold er det nødvendigt med en grundig vurdering. Med disse bemærkninger støtter vi forordningsforslaget og henviser den til en grundig behandling i udvalget for bolig og infraktur inden andenbehandlingen. Tak.
Tak til Per Rosing-Petersen.
Derefter er det
Jakob Siverthsen (A):
Tak. Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning af støtte til boligbyggeri.
De mange der har BSU-huse og især dem der bor i yderdistrikterne har meget svært ved at følge med i deres afdrag af lån, da renten på disse lån er sat op indenfor de sidste 10 år. Det drejer sig om byerne og bygderne: Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Tasiilaq, Upernavik, Uummannaq, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiat, Kangaamiut, Kuummiut og de andre steder, hvor man har BSU-huse. Levevilkårene og indtægtsmulighederne i de førnævnte steder er baseret for det meste på der urentable salg af sælskind, hvorfor levevilkårene er langt hårdere end andre steder.
I takt med lukningerne af produktionsstederne har befolkningen i de nævnte områder eller nævnte steder haft sværere og sværere ved at følge med hvad angår betaling og afdrag af udgifterne. Derfor er det ikke muligt i de nævnte steder, at benytte sig af mulighederne for andelsboligbyggeri, men kun har mulighed for byggeri af BSU-huse eller de såkaldte 60/40 byggeri, financieret delvist af det offentlige. Når man undersøger betingelserne for andelsbyggeri i de større byer kan det som eksempel at dem der er råd til at være med i et andelsboligbyggeri får betalt 67% af opførelsessummen af det offentlige, det vil sige af hjemmestyret og kommunerne, rentefrit og uden afdrag. Og denne mulighed benyttes af mange der derved får støtte meget mere end halvdelen af anlægssummen. Og det er glædeligt at mange benytter sig af denne mulighed. Denne mulighed som er givet af myndighederne er noget vi skal være stolte af og være glade for. Og derfor er det ikke underligt at Atassut kommer med forslag om at tillempe BSU-lån således at alle her i landet får ensartet behandling da forskelsbehandling skaber utilfredshed i befolkningen og landstinget har pligt til at behandle befolkningen ens.
De der har fået BSU-lån har i de seneste 20 år haft en betydelig rentebyrde og har derved haft svært at klare afdragene og dette har resulteret i at mange af husene er blevet forladt af deres ejere. For at rette op på disse forhold tog landstinget under forårssamlingen sagen op om BSU-lån op til drøftelse for at rette op på disse skæve forhold og gøre dem mere tidssvarende.
Og landstingsmedlem Jakob Siverthsen kom med et forslag til landstinget som heldigvis blev vel modtaget og det resulterede i, at punktet er sat på dagsordenen, og det hilser vi med glæde fra Atassut. Men vi har i Atassut bemærket at ændringsforslaget til forordningen, som den foreligger i sin nuværende form ikke er velgennemtænkt og ikke kan betragtes som en tilsigtelse af forbedring af den nuværende situation. Forslaget indebære, at et kun er dem der har svært ved at følge med i deres betalingssituation der tages hånd om, således at de får mulighed for gældssanering. Grundideen er god nok, da denne forordning ikke vil berører det nuværende BSU-låntagere der betaler stabilt, trods store rentebyrder. Det skal bemærkes at landsstyremedlemmets ord, da han kom med ændringsforslaget og jeg citerer "at dette kan bevirke at de virker frastødende på de stabile betalere". Det er ikke et mål for Atassut at lave love som borgerne kan blive stødte over.
Hvis ændringsforslaget til forordningen vedtages som det foreligger nu, er det helt klart for en enhver selvstændigt tænkende menneske at der vil fremkomme mange sager om gældssanering. Vi synes heller ikke i Atasssut, at det er retfærdigt at man først sanere gælden for derefter at smide beboerne ud.
Vi ved at de fleste BSU-huse findes i yderdistrikterne, hvor byggeriet er minimalt i forhold til resten af kysten. Og derfor forlanger vi at behandlingen af ændringsforslaget udskydes indtil man finder en løsning på at alle BSU-låntagere kan behandles ens. Vi er i Atassut ikke ude på at smide folk ud af deres BSU-huse. Vi ved at disse mennesker som afbetaler deres lån igennem lang tid, ofte har det mål at huset senere kan arves af deres børn.
Atassut er ikke tilhænger af lappeløsninger i det politiske arbejde, da det er vores klare mål at opnå de bedst mulige løsninger til gavn for befolkningen. Derfor kræver vi at behandlingen af ændringsforslaget udsættes blandt andet ud fra disse betragtninger. De stabile betalere på deres BSU-lån skal der også tages hensyn til ved udarbejdelse af forordningen, blandt andet ved at disse får mulighed for at få de nogenlunde samme betingelser som dem der vil have en andelsbolig, for eksempel ved at man laver en ordning hvor 33 1/3 af restgælden betales som tilskud fra hjemmestyret og restgælden gøres rentefri, således at de der har et BSU-hus selv kan blive ejere af boligen.
Kendsgerningen er den at andelshaverne til byggeriet får tilskud fra hjemmestyret på 33 1/3 % kvit og frit. Det vil sige rente-, og afdragsfrie lån. Det er fra landsstyrets side ofte blevet nævnt at det forældede system man har overtaget fra staten skal fornys, og det har vi fra Atassut ikke spor imod, da disse fornyelser skal ske fortløbende ved overtagelse af de forskellige områder fra staten.
Den store grønlandskommision som blev nedsat i 1948, og som kom med en betænkning i 1950 har som en af hovedpunkterne behandlet forbedring af boligforhold i Grønland og samtidig peget på forbedringer af hygiejnen, og kom til enighed om at boligbyggeriet skal financieres ved tilskudsordninger. Denne intention blev realiseret samtidig med grundlovsændringen i 1953 hvor Grønland blev en fuldgyldig del af riget, og derved blev det til en realitet at man fik mulighed for at optage BSU-lån til husbyggeri.
BSU-ordningen fra 1953 har indtil nu ikke været væsentligt ændret og er således en af de få områder, der ikke blevet ændret siden grundlovsændringen i 1953. Byggepriserne under BSU-lån er indenfor 50 år steget fra 500.000 til 1.000.000 kr. Derfor er vi fra Atassut stædigt blevet ved med at gøre opmærksom på at der måske en tilpasning til nutiden.
Med disse ord skal vi fra Atassut kræve, at ændringsforslaget udskydes, og at de synspunkter vi har kommet frem med, tages med i betragtning og at de også bliver taget med i udvalgsarbejdet.
Vi siger tak til Jakob Siverthsen og den næste der får ordet er Paninnguaq Olsen (IA).
Paninnguaq
Olsen (IA):
Formålet med forordningsforslaget og er en følgende debat der blev ført under foregående samling, og da det er desuden på sin plads at man udarbejder andre forslag til at finde udveje for ejere af boligstøttehuse, som ikke længere ville kunne opnå boligsikring da landstinget enige om, at disse på forskellig vis ikke yderligere skal bebyrdes.
Den første del af forordningsforslaget vedrører husstande med en årlig indkomst på under 128.000 kr., der skal have kompensation for mistet boligsikringspenge som de har oppebåret i de sidste 2 år. 2. del af forordningsforslaget vedrører kompensation for mistet boligsikring for husstande der gennem de foregående 2 år har modtaget boligsikring, og derved har haft en husstandsindkomst på under 128.000 kr., hvis de kan dokumentere dette. Her drejer det sig om at sikre fortsat kompensation for de familier der i fremtiden kan dokumentere at have en skattepligtig indkomst på under 128.000 kr.
Det er tilfredsstillende for IA at de mindre bemidlede dermed kan sikres et tilskud. IA, finder forordningsforslaget der indeholder 2 elementer og som giver mulighed for kompensation for mistede boligsikringspenge for økonomisk mest trængte ikke kritisabel.
Forordningsforslaget vil endvidere åbne mulighed for låntagere der ikke har mulighed for at afdrage deres gæld og restgæld at spare op til modernisering og vedligeholdelse af deres bolig. Vi finder det nødvendigt at der bliver oplyst om denne mulighed, således at denne mulighed kan udnyttes efter formålet og bedre end hidtil.
Formålet med forordningforslaget eller med ændringsforslaget er desuden, at kunne eftergive gælden for låntagere der på grund af alderdom eller mistet erhvervsevne, ikke længere er i stand til at tilbagebetale deres lån. At deriblandt at hjemmestyret kan overtage disse huse efter en værdiansættelse, hvorved den tidligere ejer kan ansøge om boligsikring eller åbne op for muligheden for at flytte til en lejebolig, ældrebolig eller andet.
Her ønsker IA for at undgå misforståelser at der er nøje forståelse mellem husejeren og hjemmestyret ved hjemmestyrets eventuelle overtagelse af huset, da det desuden er overordentlig vigtighed at dette sker ud fra de faktiske forhold. IA er tilfredse med at forslaget indeholder et krav om en nøje vurdering af ansøgninger om eftergivelse af lån, da man herved ønsker at sikre at medtage forholdene omkring ansøgernes levevilkår ved bedømmelse af retten til at få eftergivet gælden.
Ændringsforslaget indebære ligeledes at låntagernes mulighed for at søge reparations-, og forbedringslån via boligstøtteordningen ophører, men at i stedet så kan disse husejere søge om forbedringslån efter den såkaldte 10-40-50 financieringsordning. IA forventer at dette ville indebære større ansvarsfuldhed ved tilbagebetaling af lån og finder desuden at det er en god mulighed for at modernisere boliger der ikke længere er tidssvarende. Retten til at tilbagegive huset bortfalder og giver ejeren mulighed for at sælge huset uden bindende forpligtelser og da ejeren får denne ret, så finder IA, denne ret for at være på sin plads.
Til sidst skal vi opfordre til at befolkningen gør brug af nærværende forordningsforslag, når den bliver vedtaget, ligesom jeg opfordre landsstyret vil kræve at de i forbindelse med vedtagelsen af forordningen iværksætter oplysningstiltag overfor husejere med lån ligesom vi også ønsker at omtalte husejere bliver bekendtgjort med denne nye mulighed.
Med disse bemærkninger henstiller vi til at forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri behandles i udvalget for boliger og infrastrukter inden andenbehandlingen.
Vi siger tak til Paninnguaq Olsen, derefter er det Mogens Kleist (K).
Mogens Kleist
(K):
Til nærværende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri har vi følgende bemærkninger:
Efter at vi behandlede landsstyrets forslag om støtte til boligbyggeri under forårssamlingen, har vi med forventning set frem til landsstyrets fremlæggelse af forslaget af nærværende samling hvor der fremgår det er forelæggelsen af forslaget ville have stor betydning for lejerne.
Til at starte med skal vi fra Kandidatforbundets side bemærke, at vi kan konstatere at boligsikringen søges fjernet og dette vil så betyde markant for familier der har årsindkomst på op til 128.000 kr. Udover det påtænkes der løsninger på restanceforhold. Vi skal derfor fra Kandidatforbudets side udtale at vi betragter det som om at der forsøges flyttet nogen midler indenfor rammer, hvilket jo fremgår af forslaget at midlerne ikke forøges gennem nærværende forslag.
I henhold til boligstøtteordningens kapitel 4 er der mange familier, som vil blive ramt af denne ordning som ikke mindst ville ramme pensionisterne. Pensionister samt andre der modtager personlige tillæg vil ligeledes blive hårdt ramt idet flere personlige tillæg blandt andet fastsættes på grundlag af boligsikringsordningen.
Vi kan således også i Kandidatforbundet også regne med at rigtig mange unge med mellemindkomster også bliver ramt, da denne gruppe vil miste følgende boligsikring samt boligbørnetilskud som automatisk ville betyde at deres omkostninger stiger.
Det er som om man i forslaget lægger op til at de ikke betalingsdygtige skal udsættes og erstattes af andre mere betalingsdygtige lejere, da landsstyret jo selv fremkommer med tiltag omkring folk med restancer. Muligheden for restancer bliver stor til landsstyret, men først familier med trange vilkår får mulighed for at få gældssanering.
Vi må derfor indtrængende fra Kattusseqatigiit Kandidatforbundet spørge, hvor mange der vil blive ramt af ovennævnte forordnings ændringsforslag, og det andet spørgsmål må så være hvilke muligheder de har for at fortsætte tilværelsen. I henhold til forslaget må vi konstatere at forskellen mellem de nye landstingsforordninger og forslaget består i at dem der oppebære boligsikring ikke er blevet taget med i betragtningerne da grænsen der jo er på 180.000 kr., hvorimod nuværende forslag tager udgangspunkt i en indtægtsgrænse på 128.000 kr. om året.
Jeg mener der bør kunne konstatere at landsstyret er i fuld gang med at indfører forskelsbehandling. Vi skal her gøre opmærksom at kommuner hidtil har mulighed for at erlægge de enkeltes restanters restancer og denne praksis har desværre betydet at kommunerne har involveret sig som medejere og dette praktiseres i visse kommuner, hvilket vi i Kandidatforbundet ikke kan accepterer. Vi finder det besynderligt at kommunen og socialforvaltningen end ikke har gjort sig ret meget umage for at reagere på høringen.
Der er hertil alene tale om en ændring der ændre fordeling af indkomsterne, hvorfor vi må stille spørgsmål hvilke intentioner landsstyret har med disse ændringsforslag som på sigt vil have stor indflydelse på samfundsstrukturen. Vi skal fra Kandidatforbundet udtale at landsstyrets intentioner om ændringer vil have stor bevågenhed fra samfundets side, specielt når de begynder at forstå, hvad det er landsstyret egentlig vil med ændringerne.
Med disse ord er vi fremkommet med vores bemærkninger til ændringsforslagene og henviser forslaget til et relevant udvalg førend andenbehandlingen. Tak.
Vi siger tak til Mogens, derefter er det landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur
Jørgen Wæwer Johansen (S):
Med besvarelse af ordførerindlæggene.
Tak. Først til samtlige ordførerer, men har dog et par kommentarer til hver især.
Jeg bemærker, at Siumuts ordfører Per Rosing-Petersens går ind for nærværende forslag og ønsker at forslaget inden andenbehandlingen behandles i udvalget for boliger og infrastruktur. Jeg bemærker også at man fra Siumuts side ønsker at vurdere, hvilket vurderingsmetoder der skal bruges fra INI’s side således at man sikre at denne vurdering er ensartet og at dette bliver nøjere vurderet i udvalget. Jeg er ikke i tvivl om at udvalget i deres arbejde vil gennemfører dette, og der skal ikke herske tvivl om, at hvis der er tvivlsspørgsmål med mere, så er vi mere end klar fra landsstyrets side til at besvare eventuelle spørgsmål.
Med disse korte bemærkninger til Siumuts ordføre.
Til Atassuts ordføres lange indlæg, så bemærker jeg, at man for så vidt angår forslagene fremsætter forslag om udsættelse af forslag fra Atassuts side. Nogen gange kan det måske være på sin plads, men i dette tilfælde så mener jeg ikke, at der ikke er noget som helst grundlag for at udsætte behandlingen. Som pålagt af landstinget har vi udarbejdet dette forordningsforslag, vi blev under forårssamlingen alle sammen enige om at boligstøttehusejerne efter 2002 at deres forhold ikke skulle forringes for så vidt angår de boligstøttehusejere der har fået boligsikring, det sikres via nærværende forslag. Atassut sagde blandt andet, at forslaget ikke er den bedste form, og at den kun vedrører dårlige betalere.
Jeg mener at forslaget er velgennemtænkt på baggrund af landstingets meldinger under forårssamlingen. Vores forslag vedrører jo ikke kun dårligere betalere, men retter også op på forhold, der vedrører de boligstøttehusejere med de laveste indkomster, der har en årsindtægt på under 128.000 kr.
Nærværende forslag retter således op på dette, således at de ikke mærker boligsikringsordningens ophør. At man kan blive stødt over nærværende lovforslag, jeg ved ikke om det er rigtigt som Atassut har bemærket det, men jeg skal præciserer at formålet ikke har selvfølgelig været at man skulle støde borgerne. Det er vores formål at sikre at dem med de laveste indkomster får gældssanering, da de aldrig vil få mulighed for at betale deres restgæld, og jeg håber at Atassut vil gennemgå forslaget igen, da det ikke er sådan at man efter en gældfrigivelse, vil smide beboerne ud. Det er jo ikke det drejer sig om.
Der er 2 muligheder og det første at hvis man har en indtægt på over 128.000 kr så bliver renter af restgæld eftergivet og overtager det fulde ansvar for deres hus.
Den anden mulighed er, at hvis man har problemer med at betale afdraget og ligger på en indtægt tæt ved grænsen, så har de også en ret til at tilbageleverer huset til hjemmestyret og få anvist en anden bolig det sted hvor de er, og at de evt. kan blive lejere af den almindelige offentlige boligmasse. Og på den baggrund får boligsikring efter de nye regler. Der er ikke tale om at man først frigiver restgælden og bagefter smider lejeren ud, ikke på nogen måde.
Jakob Sivertsen efterlyser at vi bør finde frem til den bedste ordning, det skal der ikke herske tvivl om, ligesom der heller ikke skal herskes tvivl om, at for så vidt indgår en sådan kapitel 4-ordning så er den ikke længere tidssvarende og der er behov for en helt ny helt ny vurdering af hele kapitel 4- området. Men her vil jeg have at man har erindring at man under forårssamlingen pålagde landsstyret at udarbejde forslag til at man for så vidt angår boligstøttehusejere, at man ikke forringede deres vilkår ved ændring af boligsikringsordningen. Og det er netop det som er kernen i forslaget, og det er netop det der sker. Atassuts ordfører foreslog også at mindst BSU-husejerne skal få et tilskud på 33 ½ % fra hjemmestyrets side ligesom det samme er gældende for så vidt angår andelsboligforeninger. Jakob Siverthsen må være vidende om at i henhold til boligstøtteordningens kapitel 4, dem der har et hus efter den ordning at uanset hvor stor en indtægt så får de et tilskud på 30 % til afdrag. Der oveni i forbindelse med anskaffelse af boligstøtte efter kapitel 4, hvis man har børn, så kan man i forbindelse med underskrivelse af købekontrakten får et tillæg på 7,5 % pr. barn også oveni det fremlagte materiale se, hvilke andre muligheder der er til rentetilskud, tilskud til afdrag med mere.
Konto 72 06 05, 72 06 04 konto i finansloven, hvor man også kan fremgå hvor store renteudgifterne er til de stigende restancer, ligesom man også kan se nedskrivning af bygningsmassen, hvorfor jeg mener, at man gennem nærværende forslag for så vidt angår boligstøttehusejere med en indtægt under 128.000 kr. at disse sikres, og at man kompenserer for deres tab af boligsikring at dette er sikret via nærværende lovforslag, hvorfor der ikke er nogen som helst grundlag for at udsætte behandlingen.
Jeg bemærker også at man fra IA’s side har samme budskab, at nærværende forslag er støtteværdig, og at man ønsker, at man oplyser yderligere om de muligheder der er, da det som sagt er rigtigt at nærværende er en god mulighed ikke mindst for de mindste indkomster.
Jeg bemærker også at man fra Atassut og IA ønsker at sagen behandles i boligudvalget forinden andenbehandlingen.
Til Kandidatforbundets ordfører har jeg også forstået det på den måde, at man vil eftergive gælden og bagefter smide dem ud, men som sagt har det ingen grund i virkeligheden. Det skal jeg atter en gang præciserer.
Der er 2 muligheder, at man kan tilbagelevere huset og hvis der ikke er anden mulighed, så få anvist en almindelig lejebolig og for det andet så kan hvis de kan dokumenterer kravene om at det i løbet af 2 efterfølgende år har haft en indtægt på mindre 128.000 kr., så kan de få eftergivelse af restgælden. Denne sidste mulighed, hvis denne bruges, så er det ikke ensbetydende med at de så bliver smidt ud bagefter, men blot at de efterfølgende at det fuldt ud får ansvaret for bygningen, således at de regler der er i kapitel 4 ikke længere vil være gældende, men ligesom andre husejere vil de have mulighed for at optage lån i henhold til den gældende 10-40-50-ordning til reparationer og moderniseringer. Jeg håber at dette er forståeligt.
Hvormange der vil blive ramt for så vidt angår vores spørgsmål herom, skal det siges at der her er tale om 386 husstande. Det er disse husstande der i dag får boligsikring som derfor vil blive ramt, andre boligstøttehusejere får ikke boligsikring udover de 386. For så vidt angår selvbyggerhuse efter kapitel 5 så får de heller ikke boligsikring, hvorfor det vi snakker om for så vidt dem der ikke kan få boligsikring i dag, så vil det ikke gå ud over dem, mens nærværende forslag kun vil glæde for de boligstøttehusejere efter kapitel 4 som vil miste boligsikring, således at de får en kompensation herfor, ligesom deres mulighed for at få eftergivet gælden bliver større.
Det er heller ikke rigtigt at boligbørnetilskuddet søges afskaffet, det snakkede vi også om under forårssamlingen. Boligbørnetilskuddet vil ikke blive afskaffet. Børn med boligbørnetilskud har i henhold til lejekontrakten ret til dette tilbud indtil barnet fylder 18 år og dette søges heller ikke at blive fjernet. Forslaget vedrører således kun dem der har boligsikring nu, således at man sikre at man kompenserer for deres tab af boligsikringsordningen.
At KANUKOKA ikke har reageret imod kunne godt være, at KANUKOKA har forstået forslaget på en anden måde end Kandidatforbundet, og det er nok derfor at kommunernes landsforening ikke har reageret negativt på høringen. Vi ved at KANUKOKA altid reagerer, når de ikke er enige i noget.
Afslutningsvis kan jeg sige, at Kandidatforbundet også ønsker at forslaget først skal sendes til udvalg, og det har vi også foreslået i vores forelæggelsesnotat, hvorfor det derfor fuldstændig er på sin plads, at nærværende forordningsforslag oversendes til behandling i boligudvalget inden andenbehandlingen her i salen.
Og jeg skal atter en gang gentage at vi fra landsstyrets side på enhver måde er klar til at svare på eventuelle spørgsmål fra landsstyret og at blive indkaldt til samråd og give de ønskede oplysninger. Tak.
Vi siger tak til landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur og den næste der får ordet er
Jakob Siverthsen (A):
Tak. Og jeg vil ikke gøre det langt.
Det er sådan af landsstyremedlemmet vurderede os at det blot er blevet en vane for os at udskyde sagerne. Vi er ikke her blot for at udskyde forordningsforslag, når vi ikke er tilfredse med dem. Vi arbejder ihærdigt med mennesket i centrum og finde løsningsmuligheder for samtlige borgere, og når vi så ikke er tilfredse med et forordningsforslag, så er det vores rettighed at komme med vores klare holdninger.
Og årsagen til at vi har anmodet om en udskydelse af sagen. Vi har jo allerede sagt, at det kan være stødende for dem der betaler deres regninger til rettidig tid. Vi sagde klart at vi i vores landstingsarbejde ikke ville arbejde for godkendelse af landstingsforordningsforslag som er stødende for befolkningen. Og hvis der så kan gives grundlag for at befolkningen kan begynde at råbe op, så skal det nok ske og vi vil også bruge denne talerstol som en lovgivende forsamling så skal vi ikke se på de enkelte grupper i mennesket ligesom Grønland er blevet en valgkreds.
Og det er et omfattende ordførertale vi har nedfældet og det er også derfor vi har taget BSU’s historie med som en hentydning til at det på tide at lave om på det.
Gudmand, 102 i Nordgrønland den koster 1,4 mill. kr. nu. Og en terminsydelse er på 98.000 kr. det vil sige 7% af husværdien og som nævnt er der 30% 29.547 kr. som det offentlige skal give i tilskud og trækker man det fra så er der 68-69.000 kr, det vil sige en månedlig ydelse på knap 7.000 kr. Men vi skal ikke glemme at de 1,4 mill. og 6% af det er renter svarende til 84.000 kr. og derfor vil der i henhold til betaling af afdragene, så skal man bruge 33 år for at betale så stort et beløb også fordi landskassen kan få nogen renteindtægter. I finansloven konto 72.02 står der at der alene til BSU-renter så skal man have 61,7 mill. kr. som indtægt, og derfor mener vi og holder fast ved Atassut at man bør revurdere at så lille en befolkningsgruppe skal betale så stor en del. Tager vi så strafrenterne med så skal man derudover betale over 64 mill. kr. og derfor mener vi at landsstyret at der ikke er nogen grund til at sige, at det blot er en vane at man udskyder nogen punkter.
Jeg mener også, at vi i vores ordførertale nævnte nogen ting, som man også kunne sammenligne med. Det er også korrekt at dem der har råd kan få en andelsbolig med støtte op til 67%, koster det 1 mill. kan de få op til 700.000 kr. rente og afdragsfrit.Og ser vi på BSU så er det over 60 mill. kr. i renteudgifter som betales til landskassen og her kan man så se en klar forskelsbehandling. Og jeg skal ikke komme med yderligere bemærkninger, fordi vi allerede har klare informationer, og når det så har været vurderet i udvalget så er det så vores pligt at tage vores videre vurderinger ud fra det.
Og den næste der får ordet er
Mogens Kleist
(K):
Jeg vil gerne sige tak til landsstyremedlemmets besvarelse også fordi nærværende punkt skal behandles i boligudvalget forinden andenbehandlingen og vores bemærkninger og Atassuts bemærkninger vil også blive behandlet i udvalget.
Og i forbindelse med udarbejdelse af en betænkning vedrørende nærværende punkt, så kan det vel godt betyde at udvalget indstiller at punktet kan blive udskudt, det er noget vi kommer til at drøfte i udvalget. Men jeg vil gerne komme med en berigtigelse til Jørgens bemærkninger os, at når man først har lavet en gældssanering, og at man så bagefter smider dem ud var ikke det vi sagde, men når dem der har en gæld er blevet smidt ud, at de så senere kan komme tilbage til som lejere.
I bliver ved med at snakke om fra Landsstyreområdets side, at det er dem der har en gæld, der er tale om, men ud fra de beregninger jeg har lavet og ud fra det, så er der også mange aldersrentemodtagere, der bor i boligstøttehuse, og den måde de bliver ramt på er, at fordi de får personlige tillæg fra kommunen, og så ud fra den grænse, der er blevet sat her, og tager man udgangspunkt i det, så bliver det nok dem, der bliver hårdest ramt, og det bliver nok dem der bord i de nordgrønlandske boligstøttehuse, men vel også nogle her i kommunen. Og det er så de mulige konsekvenser man ikke kan læse sig ud fra nærværende.
Og bliver det til noget, og skal det træde i kraft 1. maj, så må I også regne med at der kommer reaktioner fra befolkningens side. Det er derfor, at jeg lægger vægt på, at man inden behandlingen, at det bliver nøje undersøgt i udvalget.
F.eks. jeg talte med Nuuk kommunes sociale medarbejdere, og spurgte dem om, hvad de synes om det. Også fordi jeg selv har arbejdet med sådanne sager. I må regne med, at det vil komme til at ramme kommunerne hårdt også fordi man kommer med personlige tilskud til de ældre ud fra de udgifter de selv har. Såfremt man overtræder denne grænse og kommunen så begynder af fratage deres personlige tilskud til de ældre, så vil det så betyde, at der kommer nogle konsekvenser som vi ikke har været klare over, og derfor er det vigtigt, at man i udvalget, også tager vores bemærkninger med i betragtning.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og
Infrastruktur:
Til de to sidste ordfører, dem skal jeg lige kommentere. Først Atassuts ordfører Jakob Sivertsen, der siger, at Atassut er et parti, der har mennesket i centrum, men jeg håber at samtlige partier arbejder med mennesket i centrum, det bør være tilfældet.
Men man vender tilbage til de stødende ting, og når alle love kan på nogle befolkningsgrupper virke stødende på nogle, og uanset hvilke ordning vi har med hensyn til boligsikringen, og uanset hvilke løsning vi finder frem til med hensyn til ESU-ordningen, så vil de virke stødende på nogle, og det gælder når man sætter nogle grænser for hvilke som helst i en given lovgivning. Det skal være gældende for alle.
Vi anser denne ordning for gældende for alle, men man tænker ikke kun på lavindkomstgrupperne, men også tænker på dem, der senere kommer til at være i lavindkomstgrupperne, så får de så mulighed for at komme ind under denne ordning, når deres indkomst kommer under en bestemt grænse.
Godmand 102, det er det nævnte typehus, og de tal som Jakob Sivertsen nævnte er fuldstændig korrekte, men en ting glemte du. Nemlig at det er allesammen vores rettighed, at såfremt vi har en gæld, det er at vi kan fratrække vores renteudgifter, og ser vi på det, så er det 120 kvadratmeter store boliger, og ud fra huslejebetalinger, så er det 3.465 kr., det drejer sig om. Og lad os sammenligne deres betalinger, og bor de i samme størrelse lejlighed, der skal deres betaling 4.488 kr. i samme boligsstørrelse. Og derfor kan man allerede nu se, at boligstøttehusene under denne ordning, der har de langt bedre økonomiske muligheder i forhold til andre, selvom det er deres egen bolig, og de andre bor i en lejebolig, og aldrig kommer til at eje deres bolig - uanset hvor mange år de betaler deres husleje.
Og jeg synes heller ikke, at det er underlagt at Landskassen har indtægter på ca. 60 mio. kr. i renteindtægter. Fordi de skal jo fordeles rundt til 2.980 huse, og det vil være underligt, hvis det ikke var tilfældet. Når husene er så mangfoldige, og når byggepriserne er så høje, så må renten ligge på det leje.
Mogens Kleist kommer også ind på aldersrentemodtagere, og såfremt det bliver en realitet med forordningsforslaget, at de så bliver ramt, især dem der tjener under 128.000 kr. Det er ikke helt korrekt sådan som det bliver fremlagt. Og her ved forordningsforslaget, der er det hensigten, at dem der har en indtægt på under 128.000 kr., at de så får en gældssanering, og vi skal også gøre opmærksom på, at nærværende forordningsforslag ikke er en helhed løsning, men ligesom Jakob Sivertsen ønsker vi, at vi kommer med en helhedsordning, men arbejdsopgave vi fik her fra foråret var at finde en løsning og ikke gøre forholdene dårligere for dem der tjener under 128.000 kr., og det er det, der er sket med nærværende forordningsforslag, og så må man også huske på, hvilke udgangspunkt det arbejde udfører.
Men jeg glæder mig, og vi er også klar til at samarbejde, og vi er også klar til at yde støtte til det udvalg, der skal udføre det næste arbejde.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Så vidt jeg kan se, så er der ikke flere på talerækken, og dermed er vi også færdige med behandlingen af punkt 34; Som er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, og der er vi så færdig med 1. behandlingen, og forinden 2. behandlingen vil den blive henvist til behandling i Boligudvalget.