|
Dagsordens punkt 35-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, fredag den 28. september 2001
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og
Kirke Lise Skifte Lennert (S)
På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om folkeskolen.
Med forelæggelsen af dette forslag er vi kommet et meget langt skridt, nærmere bestræbelserne på realiseringen af Atuarfitsialak. Det har været en lang og grundig proces, der har ført os her til i dag. Da vi for 3 år siden besluttede at igangsætte en folkeskolereform, gav vi den samtidig kaldenavnet Atuarfitsialak. Dette på baggrund af et forslag fra en elev i folkeskolen.
Og inden jeg går videre, skal jeg udtale at jeg har rettet lidt i henhold til de omdelte forelæggelsesnotat, uden dog at ændre indholdet.
Udtrykket Atuarfitsialak er udtryk for, at vores fremtidig skole netop skulle blive den gode skole, en skole hvor elever og lærere trives, og hvor forældrene oplever et stort og reelt medansvar, og hvor undervisningen sætter den enkelte elev i centrum, med udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, interesser og behov. Skolen skal være funderet i vores egen kultur, vore værdier, traditioner og faktiske forhold, men samtidig være internationalt orienteret.
Det har været mig en stor glæde at kunne konstatere, at Atuarfitsialak-projektet er blevet en samlingspunkt for hele befolkningen, der har bidraget med gode ideer, interessante synspunkter, kritiske bemærkninger og konstruktive forslag til formningen af det barn, som vi med vedtagelsen af dette forordningsforslag alle er med til at sætte i verden.
Med de forslag der nu forelægges landstinget, er der lagt op til en fremtidig folkeskole, der på mange væsentlige punkter adskiller sig markant fra den skole vi kender i dag. Som noget afgørende nyt lægges der op til et 10-årigt skoleforløb, der er opdelt i 3 klart afgrænsede trin, med hver deres formåls beskrivelse og pædagogiske profil. Der er endvidere foretaget en væsentligt ændret formåls beskrivelse, udbygget med et grundlag for folkeskolen i form af principper vedrørende elevernes læring, undervisningen og skolens rolle. Desuden kan fremhæves at der lægges op til en fleksibel planlægning af skoleåret i fag delte og tværfaglige forløb. Endelig skal det nævnes at fagrækken er revideret med organisering af indholdet i brede fagområder, styrkelse af den sproglige og praktisk musiske dimension, samt integration af informationsteknologi i al undervisning.
Forslaget har været til høring i perioden 17. april 2000 til 11. juni 2001 hos relevante høringsparter, her i blandt naturligvis KANUKOKA og lærernes organisation IMAK. Høringsparterne gav generelt udtryk for stor tilslutning til forslaget og også med væsentlige kritiske bemærkninger. KANUKOKA, IMAK og Grønlands Arbejdsgiverforening tilkendegav i høringssvarene, at landsstyret burde overveje en udsættelse af forordningens ikrafttrædelsestidspunkt. Begrundelserne herfor var forskellige, men grundlæggende var ønsket om mere tid til afklaring af konsekvenser og til forordningens implementering.
Der har efterfølgende været afholdt møder med KANUKOKA for nærmere afdækning af konsekvenserne og landsstyret har udarbejdet en plan for forordningens implementering.
I landsstyrets finanslovsforslag for 2002 er der afsat 10 mill. kroner til forskellige implementerings tiltag, herunder nødvendig efteruddannelsesvirksomhed for folkeskolens ledere, lærere og skolebestyrelser.
KANUKOKA har efterfølgende meddelt at man bør bestræbe sig på, at forordningen træder i kraft den 1. august 2002.
Landsstyret har anmodet landstingets formandskab om, at forslaget alene bliver førstebehandlet under nærværende samling og at 2. og 3. behandlingen af forslaget udsættes til forårssamlingen næste år. Dette giver mulighed for en grundig drøftelse af forslaget mellem behandlingerne, herunder også til nærmere afdækning af forskellige forhold. Landsstyret finder det, som KANUKOKA, dog stadig vigtigt at forordningens ikrafttrædelsestidspunkt bliver 1. august 2002, hvorfor forslaget ikrafttrædelsesbestemmelse ikke er ændret.
Såfremt forslaget under forslagets 1. behandling i dag får landstingets principielle tilslutning, vil den nødvendige videre planlægning herefter kunne igangsættes. Skolerne vil derfor kunne planlægge herefter, og landsstyret vil kunne igangsætte arbejde med udarbejdelse af opfølgende bekendtgørelser og andre administrative foreskrifter, ligesom læreplansarbejde ville kunne intensiveres og færdiggøres. Dette forudsætter naturligvis og så at de i finanslovsforslaget afsatte forslag til bevillinger til implemteringstiltag godkendes, i forbindelse med finanslovens vedtagelse.
I relation til høring svarene skal der i øvrigt henvises til forslagets bemærkninger, samt de notat herom som Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har udarbejdet og som kan rekvireres ved henvendelse til direktoratet.
Med disse korte bemærkninger overlades forslaget hermed til landstingets velvillige behandling og afslutningsvis vil jeg gerne igen rette en stor tak til alle, der har taget del til færdiggørelsen til dette forslag og samtidig opfordre til at der også i det forestående videre arbejde for realiseringen af Atuarfitsialak er et lige så stort engagement. Det barn som vi alle har været med til at bringe til verden, kræver således også i sin opvækst og navnlig i de første leveår vores fulde støtte, så de gode intentioner også bliver til en realitet til glæde for alle elever i folkeskolen.
Jeg overlader således forslaget til landstingets velvillige behandling.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Tak.
Så går vi over til partiernes ordfører, først er det Siumut’s ordfører Ruth Heilmann (S).
Ruth
Heilmann (S)
Fra Siumut’s side, så takker vi fra Siumuts side for landsstyremedlemmets forelæggelse af forslaget, herunder førstebehandlingen af forordningsforslaget om folkeskolen.
Gennem Atuarfitsialak er uddannelsen grønlands fremtid, sådan en oplysnings kampagne til befolkningen med henblik på større tiltagelse må vi alle støtte. Da landstingets kultur og undervisningsudvalg og landsstyremedlemmet for uddannelse sammen med tilforordnede for at overkomme den alvorlige store mangel på uddannede lærer i Grønland, der var en hæmsko for en bedre resultat i skolens drift i 98, afholdte en konference i Katuaq, så blev det besluttet at der skulle igangsættes en folkeskolereform, hvor skolens udvikling skulle bygge på en god og grundig drift med barnet i centrum. Formålet skulle være at eleverne trivedes med tilegnelse af kundskaber og færdigheder som værdsatte deres egen kultur, og hvor lærerne gennem deres samarbejde trivedes og at vi havde forældre der aktivt samarbejdede omkring driften af folkeskolen.
I Siumut vil vi fortsat arbejde for og have medansvar for skolens solide udvikling gennem en aktiv deltagelse i en folkeskole, hvor man trives og som vil blive skabt gennem et tæt samarbejde og medindflydelse fra forældre og lærer.
Derfor opfatter vi det i Siumut som vigtigt at valg til skolebestyrelsen og arbejdet der, der skal gøres mere attraktivt og i Siumut ønsker vi inderligt at indarbejde på at deltagelsen da kun bestemte forældre hidtil har deltaget i møder og i skolebestyrelsesvalgene og vi finder det i Siumut som hensigtsmæssigt, at det skal være forældrene, som det betones i forordningsforslaget, som skal deltage ved etableringen af skolebestyrelserne i bygder.
Elevernes åndelige og fysiske kundskaber og færdigheder skal udvikles, ligesom elevernes forståelse for samfundets udvikling og den omskiftelige omverden skal udvikles og indførelse i en demokratisk tankegang er en del af de væsentligste opgaver og udviklingsområder. Og dette er ligesom blevet stemplet ved etableringen af Atuarfitsialak af alle deltagerne i debatten herom og blevet udformet ved struktureringen.
Da vi i Siumut lægger vægt på at vi vil kræve at den gode daginstitution skal være i samme fodslag som Atuarfitsialak og at vi koordinerer daginstitutionerne med den gode skole og at vi udvilker dette samarbejde og dette har vi da også i socialudvalget fra starten af diskuteret skulle indgå og har flere gange rettet henvendelse herom til landsstyret om det.
Der er åbenbart nogle forskelle mellem den danske og grønlandske forelæggelsesnotat.
Vi er i Siumut tilfredse med målsætningerne i forslaget, som man overordnet har i forordningsindhold, eksempelvis den obligatoriske skolegang i 1. til 9. klasse og den sidste skoleår et valgfrit år, hvor man prøver at undgå skoletræthed i folkeskolen og at vi har unge som med vilje oplever en tid hvor de har lyst til at prøve andet. Derfor er det også Siumut’s opfattelse at man i større grad arbejder på at udbygge efterskoleopholdene.
Det er også nødvendigt at der sker nyskabelse indenfor skolens udformning og klassernes organisering, hvor der er stort behov for veloplyste, godt ventilerede friske og handcapvenlige klasseværelser og som er brandsikrede.
Vi er også i Siumut helt enige i de nyskabende i at læren skal blande sig mere med børnene og samarbejde mere med dem. Og det er helt i tråd med tilpasning i nutiden under organisering af klasserne med udbygning og inddragelse af informationsteknologi i klasser, som således vil sikre at undervisningen bliver mere smidig.
Det fremgår ligeledes af forslaget at der vil være behov for fællesrum og at det vil være nødvendigt med en bedre udnyttelse af lære resurserne, og disse vil også være nødvendige i undervisningen i samfundets skole og vi vil fra Siumut’s side kræve at disse vil blive prioriteret. Vi opfatter det som nødvendigt, at der i Atuarfitsialak er rig mulighed for musiske fag, med vægt på praktisk musisk område samt deltagelse i kulturelle områder, skulle der vist have stået, at undervisningen i modersmål prioriteres og accepteres er vi enig i. Engelsk undervisning foreslås påbegyndt fra 4. klasse, således at fremmesprogs undervisningen bliver mere åben. Forståelse for andre kulturer, forståelse naturen, menneskerettigheder, udvikling af selvværd og respekt for andre mennesker, respekt for folks egendele og dannelse af forståelse for egen sundhed og ansvarsfølelse er nogle af de ting der gives mulighed for. Dette vil således give større mulighed for udvikling af børnenes egne færdig, hvor vurdering og opfølgning og barnets følelse af at blive fokuseret på vil blive øget.
Skolen vil blive opdelt i 3 trin, yngste, mellemste og ældste trin, hvor det er formålet at specialundervisning og andet specialpædagogisk bistand der er for dyr, med tiden skal kunne reduceres. I Siumut er vi bekendte med at der i flere kommuner allerede praktiseres en undervisning med baggrund i Atuarfitsialak’s principper, derfor skal disse kommuner der vilje til at være med, bydes velkommen. I nogle af byerne sker der skolemæssige fornyelser, vi kan jo blot nævne renovering af skolerne i Tasiilaq og skolen i Arsuk som pågår nu.
23% af grønlands skoleelever går i bygdeskoler, hvorfor Siumut lægger vægt på at bygdeskolerne også skal kunne følge med i udvikling. For at komme læremangelen i bygderne til livs, skal tiltag og den decentrale læreuddannelse udbygges. Mange timelærer arbejder i folkeskolen og har behov for støtte, lad disse gennem kurser i de fag de er dygtige til og gå til eksamen og får papirer på det, således at de kan fortsætte loyalt og med glæde i deres fortsatte arbejde.
Vi skal også fra Siumut opfordre til at man benytter sig mere af fjernundervisning ved brug af informationsteknologi og skal erindre om at dette er et ganske godt reskab.
Selv om der kan siges omkring Atuarfitsialak, men vi har nogle tidsfrister som skal overholdes, så skal vi fra Siumut minde om, at vi ikke kan undvære veluddannede lærer. Der må ydes et omfattende tiltag indenfor videreuddannelser og forbedring af de fysiske rammer, for det er jo lærerne der skal lægge grundlaget for at Atuarfitsialak vil blive en succes, hvorfor vi fra Siumut’s side overfor for landsstyremedlemmet skal kræve, at der i en endnu højere grad end hidtil indgås med herværende lærekræfter gennem et tæt samarbejde med IMAK også i det videre foløb i større omfang end hidtil.
Da der på alle områder bør være forståelse, skal der også været et tæt samarbejde med kommunerne og deres landsorganisation.
Såfremt Atuarfitsialak skal være en succes skal der mange penge til, ligesom Atuarfitsialak heller ikke vil blive til endebragt med et hug, vi skal i samarbejde med glæde bygge den op sten for sten og når arbejdet til sin tid bliver færdigt når vi engang bliver gråhårede, så skal vi nok alle holde fest omkring den.
I vil have behov for forøgede midler i det fortsatte arbejde, men dette skal ikke være en hindring i forbindelse med implementationen. Indholdet af arbejdet er mere vigtigt og det er af stor vigtighed for børnene og for samfundet og vedrørende det fortsatte arbejde og planlægning der er, er vi enige i at 2. behandling udsættes til forårssamlingen og det var således Siumut’s bemærkninger til Atuarfitsialak og vi vil også benytte den anledning til at rette en tak til elevrådene i skolerne for deres bidrag og for de givtige og gode møder vi har haft omkring Atuarfitsialak. Vi vil også rette en tak til landsstyremedlemmet og medarbejderne i Inerisaavik og for andre områder nu da arbejdet skal videreføres, så er vi i Siumut selvfølgelig til at deltage i det fortsatte arbejde.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Så er Naimangitsoq Petersen (A).
Naimanngitsoq Petersen (A)
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslaget til landstingsforordning om folkeskolen, hvor Atassut har deltaget i arbejdet lige fra starten af.
Folkeskolen skal støtte børnene i deres opvækst, ligesom det også skal forberede børnene til en fremtid i de voksnes verden på forskellige områder. Skolen er meget central i forbindelse med tillæringen i elevernes evne til at fokusere og ligesom også den kan bane vej for at eleverne kan leve trygt blandt det voksne. Skolen er meget vigtig for børnene, hvorfor Atassut ønsker at dette skal være et princip fremover. Det er Atassut’s målsætning at børnene skal lære flere sprog, da sprogindlæring er vigtig for så vidt angår elevernes muligheder for videreuddannelser. Men vi må ikke glemme at for så vidt angår undervisning af de grønlandske børn, at det grønlandske sprogs placering som første sprog også vil være gældende fremover. Vi er fra Atassut enige i at vi opdeler folkeskolen i 3 dele, hvis vi skal opnå en Atuarfitsialak, en den gode skole, som det er intentionen så kan dette kun sikres til fulde lykkes ved at vi får de nødvendige lærekræfter og ligesom at vi retter op på de fysiske forhold der er .
Børnene skal være centrum i Atuarfitsialak, hvor skolen forbereder eleverne til verden udenfor. Vi er fra Atassut glade for arbejdet med henblik på fremlæggelsen af nærværende forslag har været omfattende, hvor man har inddraget alle berørte parter, således at man sikrer at folkeskolen er til barnets bedste.
Fra Atassut er vi glade for at lærere, forældre, kommuner er blevet inddraget i arbejdet, da det netop er jer som folkeskolen vel har behov for hvis skolen skal vise resultater som ønsket. Forældrenes og dermed også den grønlandske befolknings ønske er, at Atuarfitsialak bliver en realitet som vi nu førstebehandler her under landstingets debat gennem nærværende forslag til ny forordning om folkeskolen, hvor vi glæder os til at deltage i det fortsatte arbejdet.
Det er nødvendigt at eleverne får den bedste service i folkeskolen, hvorfor det er nødvendigt med en god og grundig behandling af forslaget, hvorfor vi kan gå ind for at 2. behandlingen først sker under forårssamlingen, ligesom vi også ønsker at man sikrer at de nødvendige midler afsættes til formålet via finanslovene.
Vi skal fra Atassut indstille at forslaget også bliver henvist til landstingets skole og uddannelsesudvalg forinden 2. behandlingen.
Det var hvad vi havde at sige fra Atassut.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Næste taler er Paninnguaq Olsen (IA).
Paninnguaq
Olsen (IA)
Det er en meget stor glæde for Inuit Ataqatigiit at landsstyremedlemmet for uddannelse nu fremlægger et meget omfattende arbejde om vore fremtidige resurser, som allerede er igangsat til realisering på grundlag af ønsker om en folkeskolereform, som nu er fremlagt til landstingsforordning om folkeskole, som vi også har ventet på med glæde. Nu har dette omfattende forslag været forberedt ved at man har involveret mange grundigt og koordineret har bearbejdet denne til at blive realiseret med henblik på at den kan blive et fremtidigt arbejdsredskab.
Forberedelserne til grundlaget for Atuarfitsialak som vore kæreste resurser i vort land, og vore fremtidige håb til at føre vort land, nemlig vore børn som i fremtiden glade kan gå i har været omfattende. For at give et grundlag til Atuarfitsialak er dette store og rosværdige arbejde sket med involvering fra alle parter, børn, forældre, lærere så som politikere.
Vi håber inderligt at et godt fungerende Atuarfitsialak, kan give et grundlag til stærke børn og unge og som kan samarbejde og som har fået lærdom om kundskab og behov i livet og som ikke vil føle sig som en del af verdenssamfundet i forbindelse med deres videre udvikling. I vel alle som en skole som indholdsmæssigt, personalemæssigt og undervisningsmæssigt er interessant og attraktiv og et sted hvor man føler sig velkommen. Ved hele tiden at samarbejde kan vi alle forældre, lærere og ikke mindst den gode skoleelev nå målet.
Inuit Ataqatigiit ønsker at vi skal samarbejde om realiseringen ved hjælp af den nye forordning, det kan ikke betvivles at skoleeleven har rødder i et trygt hjem, hvor det bliver støttet, interesseret vil være med til at løfte opgaverne. Vi må have i erindring at skolen er en af vore veje til at vise vores identitet og vilje til at tjene samfundets i livets lange vej. Men pædagoger, forældre, familie og ikke mindst os som i dagligdagen er en del af samfundet, kan vise gode eksempler til børnene til størstedel af opdragelsen af livet og for at give ansvar og for sit eget liv.
Skolen er et oplæringssted til et samfund med eget identitet og som lever af deres eget lands resurser og som er vigtig for livets vej fra barndommen til ungdommen. Derfor er det vigtigste at det skal formidle undervisningen på grundlag af landets resurser, ligesom vi har pligt til at udvikle skolen med de faktiske forhold som udgangspunkt, hvorfor Inuit Ataqatigiit vil være med til denne videre udvikling.
Hvis vi skal sikre at Atuarfitsialak skal køre realistisk og efter de faktiske forhold, vil Inuit Ataqatigiit påpege følgende forhold:
Vurdering af forskellige forbedringer af vilkårene for lærere i bygder og yderdistrikter, tilpasset til formålene bag Atuarfitsialak.
Hvorledes kan man kommuner der ikke fuldt ud kan dække behovet for midler til formålet bag Atuarfitsialak, hvordan kan vi hjælpe disse kommuner.
Det skal ligeledes sikres at kommunerne skal have nogenlunde lige vilkår og beføjelser ved overtagelse af ansvaret for ansættelse af lærere, henset til formålet bag Atuarfitsialak over hele landet. Ligesom der også er behov for at tilkaldte lærere bliver mere forberedt på Atuarfitsialak.
Inuit Ataqatigiit findet det vigtigt og ønskeligt at de 18 skoler i de 10 kommuner der allerede har igangsat arbejdet med at realisere formålene bag Atuarfitsialak fortsætter deres arbejde.
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit ikke undlade at bemærke, at man ikke kan sidde overhørig overfor de reaktioner og vurderinger fra de organisationer og berørte instanser, hvor der har været høring inden ikrafttrædelsen af forordningen vedrørende Atuarfitsialak.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits opfordre til at der fra udvalget vedrørende Kultur, Uddannelse og Forskning at man sendte den til høring ud til de berørte instanser om ikrafttrædelse om Atuarfitsialak inden anden behandling af forordningsforslaget.
Til sidst skal Inuit Ataqatigiit opfordre til at Udvalget vedrørende Kultur, Undervisning og Forskning nøje vurdere forordningsforslaget vedrørende folkeskolen forinden anden behandlingen.
Mogens Kleist, ordfører for Kattusseqatigiit:
Først er vi glade for at Landsstyret har fremsat en sådan forordningsforslag, men vi har flere bemærkninger til forslaget før den bliver anden behandlet. Vi vil også gerne konstatere at Kulturudvalget har behandlet forslaget grundigt før den bliver anden behandler i salen. Derfor har vi følgende bemærkninger:
Først mener vi at ikrafttrædelsestidspunktet er alt for tidligt efter vores mening. Vi mener at mål og andre planer endnu ikke sikret. Det skal først sikres før forslaget bliver implementeret. Her tænker vi på undervisningsmaterialerne endnu ikke færdige og høringsrunden er endnu ikke færdig. Det er ikke hensigtsmæssigt, at hvis høringsrunden ikke er færdig før forslaget bliver til en realitet.
Selvfølgelig støtter vi, at undervisningssformen bliver til en realitet. Selvfølgelig støtter vi at undervisningsformen ændres og forbedres også i forbindelse med IT-brug i skolen.
Der er flere punkter vi støtter i Inuit Ataqatigiits forslag. For eksempel i forældrenes større medbestemmelse og større deltage af eleverne. Det er kun tre år siden at vi behandlede Atuarfitdsialak for første gang og dengang besluttede vi, at undervisningsformen skal ændres og Kultur og Uddanneselsesudvalget rejste til Østgrønland og fandt ud at fysiske rammer er meget nedslidte og at der er en stor lærermangel, især i bygderne.
Selvfølgelig, det er kommunerne der står for ansættelse af lærerne, men stadigvæk er lærermangelen meget stor. Det er ikke kun i Østgrønland problemer gælder.
Vi er spændt på den nye opdeling af klasserne eller eleverne. Andre lande har gode erfaringer med hensyn til elevopdelingen, men er vi er forundret at undervisningstimerne er skåret væsentligt ned. Det er ellers formålet, at undervisningen skal forbedres, men det er sammenhængende, at antallet af timerne nedskæres.
Vi skal først sikre at alle problemer løses før forordningen træder i kraft. For eksempel skal lønningerne også først forbedres.
At eleverne sendes til byer, det skal vi også have en klar plan om. Det er kun op til niende klasserne at bygdeeleverne går, på grund af der kan opstå kollegiepladsmangel i de større byer. Hvilke planer har Landsstyret for de større byer med hensyn til kollegiepladser. Faktum er at der allerede eksisterer pladsmangel i byerne.
Vi skal også bemærke - hvor mange pædagoger skal der til i de mindre klasser? Det vil være spændende at gøre hvilke planer Landsstyret har omkring pædagogsituationen.
Et af de problemer der kan opstå er, at de børn der bliver i Grønland i kortvarige perioder. Hvad skal der ske med dem?
Alle disse problemer skal først løses før forordningen træder i kraft.
Vi har følgende bemærkninger til fagene:
Hvilke planer har man om religionsundervisning?
Hvilke krav gælder før eleverne går videre til næste klasser?
Hvilke krav skal der stilles med hensyn til optagelse til GU?
Hvordan skal specialundervisning foregå?
Hvilke konsekvenser får det, hvis der er seks undervisningsdage om ugen?
Forordningsforslaget siger at seks dages uge er en mulighed.
Hvordan skal undervisningen i bygderne tilpasses?
Er der tilstrækkelig antal lærere i bygderne?
Hvordan skal lærersituationen løses i bygderne? Vi ved jo også at der er mange ufaglærte lærere i bygderne.
Hvordan skal vi klare fjernundervisningen?
Hvem skal stå for omkostningerne og hvor store er omkostningerne?
Der skal en grundig planlægning til og der skal udføres analyser før forslaget bliver implimenteret..
De eksisterende muligheder skal også udnyttes bedre i fremtiden. Her tænker vi på eksisterende muligheder indenfor religion, idræt og formningsundervisning. Vi kan bruge ressourcer såsom præster og kateketerne. Andre fag kan varetages af andre.
Med disse bemærkninger har vi det jeg allerede nævnte i spørgsmålene og vi håber at Landsstyret svarer disse spørgsmål. Og før den bliver anden behandlet så foreslår vi at den går viderer til udvalget.
Per Berthelsen, løsgænger:
Jeg har følgende bemærkning til forslaget fra Landsstyret for folkeskoleområdet. Indledningsvis skal jeg allerede bemærke at jeg i det store træk er helt enig i forslaget og byder denne velkommen. Der er dog også punkter som jeg gerne vil kommentere som værende ikke fuldt afklarede. Forslaget er jo stort og omfattende hvilket man også kan læse, at Undervisningsministeriet siger i Danmark og ad et tillige bemærkes, at man tvivler at forslaget af det omfang uden videre ville godkendes i det faglige bagland. Dette for en som mig til at studse og det kunne være interessant hvis et sådant forefindes at høre begrundelsen for dette. For den han givetvis også haft effekt på de grønlandske interessegrupper der er blevet hørt, idet der fra nogle af disse udtrykkes ønsker en mulig udsættelse af de foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, idet det vurderes at være behov for en undersøgelse for de følger en tiltrædelse vil have.
Og nogle af de linier indeholdte ændringer er mest voldsomme blandt andet punktet om lokalpræget undervisning hvori der tiltænkes på en langt mere fleksibel mulig til at anlægge et skoleår, hvilket i sig selv er godt nok, men også indeholder punkter der kan være behov for at stille uddybende omkring. Og hvad hvis enkelte skoler laver meget forskellige variationer i undervisningen. Vil de så ikke kunne påvirke i negativ retning? Og der må været nogen der vil flytte flere gange fra sted til sted, således at man ikke optimal kan få nytte af den indlæring man har fået fra de forskellige steder, fordi disse er for forskellige. Jeg vil derfor umiddelbart selv vurdere at der vil være behov for en mekanisme, der gør at der begrænsninger og for er store variationer i undervisningen, der vil kunne tillades. Og det kunne være interessant at hør Landsstyret, hvilke tanker de har gjort sig indenfor nævnte område.
Indenfor krav til underviserne der nævnes det, at kommende undervisere vil får stor glæde ved at udtrække undervisningsmaterialer over internettet. Jeg arbejde i min dagligdag med rettighedsspørgsmål på musik og tekster og derfor er det nærliggende for mig at høre hvorledes ophavsretslige forhold der forestilles for området, således at man fra offentlig sides opmuntrer til ulovligheder der kan have uheldige følger.
I samme krav til undervisere vil man opnå for at der kunne ansættes ikke faglærte undervisere for kortere perioder og der nævnes det endvidere at man bør foranledige at såfremt at man ansætte ikke uddannede undervisere for længere tidspunkt, at man så gør tilskynde til at disse får et pædagogisk grundkursus. Det vil jeg mene at det bør være et krav og ikke en invitation, for jeg kan frygte der vil kunne opstå uheldige meninger blandt de ansatte, såfremt der ikke gøres noget på dette område.
For specialundervisningssiden lægger man op til at den fremtidige specialundervisning fremover skal holdes indenfor normal undervisningsrammer. Det synes jeg vil være en meget stor mundfuld for en lærer, idet der vil blive krav en meget brev kunnen fra en undervisers side, som jeg kan frygte vil være svær at honorere for mange. Hvorledes påtænker man at realisere den del af planen?
Fjernundervisning ved brug af IT nævnes som et vellykket og spændende udviklingsmulighed. Dette er jeg helt enig i, da dette vil gøre tingene mere holdbare, og spørgsmål som lærermangel og placering som yderdistriktsbygd mindre, samtidig med at man udvikler børnene til at have et afslappet og fortroligt forhold til IT-udstyr.
Jeg har et lille hjertesuk på skolebestyrelessiden. Der kan jeg at man agter at køre videre med den struktur man har i dag, hvor man selv med mine øjne i bestyrelsesarbejdet ikke for fuldt glæde af skolens ledelse, idet disse kun bruges som sekretærer uden stemmeret. Personligt mener jeg, at man bør inddrage skoleledelserne langt mere aktivt i bestyrelsesarbejdet, om muligt ved at gøre disse til fødte medlemmer. Jeg tror så, at man vil kunne drage betydeligt mere nytte af disse til skolens bedste til følge.
Jeg må således fremkomme med disse spørgsmål og hjerte selvom jeg i princippet er fuldt enig med forslaget som helhed og jeg vil slutte af med at spørge om man realistisk betragtet vurderer om de afsatte 10 mio. kroner til implementeringsarbejdet vil række og for det vil være utroligt ærgeligt, hvis de meget gode intentioner i forslaget skulle lide overlast, fordi man ikke i tide har ændret kurs, og der sker hele tiden små ændringer undervejs, som man bør justere efter. Jeg skal derfor indstille at man uden nødvendigvis ikke skulle ændre den planlagte ikrafttrædelsesdato til det sidste sammen med interessegrupper køre e fortløbende vurdering af de tiltænkte planer, også med hensyn til stedet, hvor disse der skal køre forslaget ud i levet udklækkes, nemlig lærerseminariet.
Lise Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke.
Med hensyn til partiordførernes fremlæggelser vil jeg gerne sige tak for de gode fremlæggelser, og jeg vil så vidt det er for mig muligt at besvare spørgsmålene.
Det er mig en glæde at forslaget har mødt den imødekommethed der har været og blandt andet fra Per Berthelsen med en støtteerklæring og til sidst konstaterer jeg også at han også enig med ikraftrædelssestidspunktet.
Siumuts ordfører vil gerne takke for hans indlæg for dn fulde støtte jeg har fået. Jeg er enig i også forældrene til skoleeleverne skal være medansvarlige i kulturarbejdet i skolen. Jeg takker også for den tanke om, at der med hensyn til indlæring og menneskelige ressourcer er imødekommet fra Siumuts side.
Med hensyn til "Meeqqerivitsialak" "Den gode institution" har vi haft et møde med kommunen og efterfølgende mens vi planlagde Atuarfitsialak - Den gode Skole, så har vi haft input og de input har jeg ladet gå videre til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender også fordi de har behov for disse input.
Med hensyn til Siumuts indlæg om at man skal prioritere bygderne, i den sammenhæng henviste man blandt andet til Foreningen af grønlandske Bygder således at også skoleområdet indenfor bygderne skal også styrkes i henhold til forslaget. Vi har normeret en stilling til næste år til en konsulent stilling for bygdeområdet.
Med hensyn til kurser for lærerne, så har IMAK og KANUKOKA - IMAK har ønsket et bedre samarbejde med KANUKOKA. Dertil skal jeg sige at vi har forberedelserne i gang og disse forberedelser er gode ud fra min egen mening.
Så er det Atassuts ordfører. I sin fremlæggelse sagde vedkommende særskilt, at det grønlandske
sprog skal prioriteres højere. Iden forbindelse skal jeg også sige, at i forbindelse med vores udarbejde af forslaget har vi sat pris på at også det danske sprog skal bruges i undervisningen inklusive det engelske sprog, især med hensyn til de højere klasser som undervisningssprog.
Jeg lagde også mærke til at samtlige talere har været inde på, at de er lærermangel her i Grønland. Så længe vi har denne lærermangel så må vi overtage specielle tiltag, og det vil vi gøre ved at bruge forslag til finanslov, således at vi får afsat midler til kurser og efteruddannelser til blandt andet til timelærere også fordi Kandidatforbundet efterlyste at vi også skal bruge kateketer og præster. Disse tanker er også med i være bestræbelser.
Atassut var inde på at det er tilfredse med forberedelsen af forslaget. Også vi er bekendte med at de har været med hele vejen igennem blandt andet ved konferencer og andre tiltag.
Med hensyn til henvisningen ti Kultur -og Undervisningsudvalget, det lagde jeg også mærke til.
Paninnguaq Olsen Inuit Ataqatigiit. Indledningsvis sagde hun, at hun sætter pris på det store arbejde der er udført og kunne igangsætte tiltagene. Vi har brugt en hel masse ressourcer, altså disse implicerede der har været med i arbejdet også fordi det har været et omfattende arbejde ikke kun internt her i Grønland men også inddraget forskellige landes undervisningsmaterialer, således at vi kan få gavn af disse materialer idet de andre også har værdifulde erfaringer, således vi kan bruge disse erfaringer i vores arbejde.
Og endelig sagde Inuit Ataqatigiit at der med hensyn til implementeringen og vil vi tage deres specielle ønsker med i betragtning og i det videre forløb så vil vi også tage disse fire punkter med i vores arbejde.
Idet vi har et nært samarbejde med KANUKOKA og vil forsætte samarbejdet således at vi kan løse de problemstillinger der efterhånden gennem møderækker, selvfølgelig har vi ikke løst samtlige problemer, men vi har dog kunnet snakket samme om blandt andet økonomien. Samarbejdet som jeg vurderer det er godt.
Med hensyn til jeres indstillinger /henstillinger. Det vil vi tage til efterretning og bruge det vores arbejde.
Så er det Kandidatforbundets Mogens Kleist. Jeg konstaterer, at opstartsfasen august 2002 og at hans begrundelser og manglende indhold. Som tidligere sagt i forbindelse med vores arbejde for at realisere tiltagene så indeholder vores forslag om implementering disse tiltag. Vi har altså udregnet på baggrund af landets økonomiske ressourcer og vi agter at forsætte på denne måde også i overslagsårene, at vi arbejder indenfor rammen 10 mio. kroner også fordi vi er bekendt med at de ressourcer Grønland har, de kan vi altså ikke komme udenom.
Selvom vi også kan køre mange forskellige former for efteruddannelser ved hjælp af andre lande, men det er altså landets egen kunnen der ligger indenfor denne ramme.
Med hensyn til kollegiesituationen - henvisningen om at vi eventuelt vil komme til at mangle kollegiepladser. Mogens Kleist sagde at man kan tage niende klasse med i bygdeundervisningen, men vi har jo indført en tiende klasse ordning, så må det jo også nødvendigt for tiendeklasserne fra bygderne at tage til byerne. Gennemsnittet på landsplan er der 78% udnyttelsesgrad af kollegiepladser. Hvad angår byer med mange bygder, de skal vi tage hensyn til og vi vil finde frem til særordninger men generelt så er der behov for kollegiepladser frem til 2007. selvfølgelig vil antallet af eleverne blive mindre, eftersom elvte klasserne vil blive afskaffet. Og der vil behovet for kolligiepladser blive mindre.
Der blev spurgt fra Mogens Kleist og der er flere spørgsmål. Selvfølgelig kan jeg ikke her svare på hvert enkelt spørgsmål herfra talerstolen. Mange af de spørgsmål vedrører de kommunale ansvarsområder, de er altså selve kommunens ansvar at skulle tage disse spørgsmål op, også fordi jeg mener at nogle af spørgsmålene allerede er med i vore igangværende tiltag blandt andet med henvisning til etablering af indstillingen som konsulent for bygdeområdet. Det er altså de landsdækkende tiltage vi skal tage op i forbindelse med finansloven.
Hvad angår Per Berthelsens spørgsmål. Du vil gerne høre hvilke svar vi har fået fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet finder det betænkeligt at det erfaringerne viser af ethvert tiltag der er i større omfang indenfor skoleområdet, så kræver det jo masser af menneskelige og økonomiske ressourcer. Det er ikke selve indholdet af forordningen man henviser til det er konsekvenserne man har været betænkelig ved.
Med hensyn til ophavsretlige spørgsmål fra Per Berthelsen, det er Inerisaavik og Pilersuiffik der skal udlevere materialerne. Hvad angå ophavsretlige spørgsmål, de er allerede afklaret og lovgivningsmæssigt har man også sikret sig mod dette.
Og til sidt vil jeg blot nævne at det med hensyn til ikrafttrædelsestidspunktet og til dem der mener, at det er for tidligt, dertil skal jeg sige at indenfor mit ansvarsområde og indenfor vore direktorat vurderer vi, at jeg direkte må fastholde ikraftrædelsestidspunktet. Hvad angår lærerne og hvad angår lærertimeforbruget, det er på det område vi måske skal ordne inden nytår. Altså hvis der vilje fra IMAKs side for at kunne opnå dette.
Ruth Heilmann,
ordfører Siumut:
Jeg har et par korte bemærkninger. Vi har ikke punkter hvor vi er enige, vi er meget enige også med Kandidatforbundet og med Per Berthelsen. vi er meget enige med andre, derfor vil jeg ikke have dyberegående bemærkninger, men jeg også glade for at Landsstyremedlemmet tager imod disse indstillinger og opfordringer. Men jeg har også bemærkninger til Mogens Kleist. Han er med i Kultur - og Undervisningsudvalget og han har også deltaget i de forskellige konferencer i forbindelse med Atuarfitsialak, derfor er jeg lidt forundret over disse spørgsmål han har og jeg mener at disse spørgsmål bliver behandlet i Kultur -og Undervisningsudvalget og jeg håber at vi får Per Berthelsens bemærkninger videre i udvalget.
Mogens Kleist, ordfører for Kandidatforbundet:
Med hensyn til ikraftrædelsestidspunktet august 2002 mener jeg at vi først skal stoppe projektet og lade os ventet til anden behandlingen til forårssamlingen og derfra lade os vurdere hvordan vi skal gå videre. Derfra kan vi diskutere hvornår den skal sættes i kraft.
Til Ruth Heilmann. Selvfølgelig har jeg deltaget i konferencer, men er disse spørgsmål baseret på Landsstyremedlemmets forelæggelsesnotat. Jeg mener også at vi skal behandle disse spørgsmål o Kulrtur - og Undervisningsudvalget. For eksempel spørgsmål omkring ophavsrettigheder og jeg håber at Inerisaavik har redegørelser om undersøgelse af ophavsretlige spørgsmål.
Du nævnte 10 mio. kroner til som er afsat til forbedelserne. Vi skal også sikre økonomien til de fremtidige tiltag i forbindelse med Atuarfitsialak. Jeg har allerede nævnt opfordrer til at forordningen træder ikraft efter at vi har vurderet om det er hensigtsmæssigt og jeg mener at vi skal først diskutere det i udvalget.
Per Berthelsen, løsgænger:
Først vil jeg sige tak til at jeg mener at mine bemærkninger er bemærket, men jeg skal også sige at alle spørgsmål ikke er besvaret, og jeg regner med at Landsstyremedlemmet svarer skriftligt, men jeg ved at emnet bliver behandlet i Kultur -og Undervisningsudvalget og der vil vi kunne deltage i forberedelserne.
Og med hensyn til bevillingerne på 10 mio. kr. Landsstyremedlemmet siger at de 10 mio. kr. er afsat ud fra vurdering samfundsøkonomien, men jeg håber at tiltaget er forberdet grundigt for fremtiden.
Paninnguaq
Olsen, Inuit
Ataqatigiit:
det er mig en glæde at Landsstyremedlemmet kan gå ind for de tre punkter som vi ha påpeget. Med hensyn til KANUKOKA påregner vi også med at det bliver bragt i orden, men jeg vil gerne
spørge Landsstyremedlemmet med hensyn til det sidste spørgsmål. Vi er bekendte med at vi må tilkalde lærere fra Danmark et stort antal. De skal også kunne følge med i forbindelse med vores tiltag indenfor Atuarfitsialak. Jeg ved ikke om de skal forberedes til at undervise her i Grønland inden de kommer eller om de vi særskilt skal fremsætte politiske tiltage med hensyn til det, også fordi med hensyntagen til den gode skole nemlig Atuarfitsialak.
Det andet jeg gerne vil nævne med hensyn til Kultur - og Undervisningsudvalget har at vi udvalget særskilt vil nævne IMAK, således at IMAK kan høres hvilken holdning de har il forslaget og fordi helt nødvendigt efter vores menige, at vi alle sammen uanset om vi er elever, forældre eller lærere, så vil det vedrører lærerne der skal være værktøj i denne sammenhæng. Det er derfor at der vil være behov for at skulle høre deres mening. Det er Inuit Ataqatigiits holdning.
Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut:
Atassut går ind for en tidligere start i fremmedsprorgsundervisning. Det skal man ikke misforstå, det skal forstås således, at det grønlandske sprog er det første sprog, men det er hensigten med vore bemærkninger af at grønlandske børn være mere i dygtige i fremmedsprog.
Med hensyn til ikrafttrædelsestidspunktet det støttet vi fuldt ud. Og det hvis man ikke sætter dato på, hvornår skal vi så sætte dato på . Det er derfor vi fuldt ud støtter Landsstyrets holdning med hensyn til ikrafttrædelsestidspunkt. det er så vore uddybende bemærkninger.
Lise Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:
Tak. For det første hvad angår Per Berthelsen og det han efterlyste i side to, nemlig han s spørgsmål i side to, det vil jeg godt lige vende tilbage til. Han efterlyser med hensyn til specialundervisningen hvor meget man realiseret det. Der er allerede cirka 21 børneskoler her i Grønland som kører denne ordning, nemlig i mindre og mellem store klasser. Også disse lærergrupper som finder frem til en tilfredsstillende løsning således at undervisningen kan foregå ansvarsfuldt og i henhold til lovgivningen. Og det er derfor vi vil sikre tiltag.
Og endelig efterlyste han hvad angår skolelederne, at man bør inddrage skoleledelser mere ind i skolebestyrelsen fordi de er placeret som en sekretariatsfunktion, men deres ansvarsområder er allerede meget omfattende indenfor børneskolen. Det er således der to parter der skal prøve på resultatet. Jeg skal lige påminde om at skolelederne er tjenestemænd og de er omfattet af loven.
Det vil kræve nærmere undersøgelser med hensyn til placeringen af disse.
I den forbindelse skal jeg også lige nævne at ikke kun forældre men andre interessenter kan stille op til valg i skolebestyrelserne. Det er et altså et nyt ændring der ligger heri i forhold til det nuværende.
Og så er der Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit, som var inde på tilkaldelse af lærere. Om disse skal forberedes med hensyn til Atuarfitsialak. Hun efterlyste tiltag i den retning og i den forbindelse skal jeg påminde hende om at kommunerne har overtaget ansvaret. Med hensyn til kurser der afholdes fra direktoratet så finder vi også overgangsfase hvor kommunerne efterhånden også skal overtage disse kurser. Og i forbindelse med videre tiltag så vil vi i komme i dialog med kommunerne og jeg vil efterlyse hvilke arbejdsformer der vil være gældende i fremtiden. Med hensyn til forberedelse af disse lærere vil vi selvfølgelig samarbejde om det også.
Jeg konstaterer også at Kutur -og Uddannelsesudvalget efterlyser en høring af IMAK. Det er stærkt ønske.
Hvad angår Naimanngitsoq Petersen han gentog 1. august 2002. Jeg siger tak til hans støtte.
Daniel Skifte, Atassut:
Vi ved at den nye ordning kommer til koste os mange penge. Det er med hensyn til undervisningsmaterialer, dem mangler vi stadig. Nu skal der også kun være tiårs skolegang. De skal også have indflydelse på materialerne. Vi skal også huske på at vi opkvalificerer lærerne til stadighed og vi skal også opkvalificere timelærerne. Dem nævner fordi vi også skal sikre økonomien på disse tiltag.
Derudover er der også renoveringsarbejder i skoleområdet. For eksempel er i nogle af bygderne skolerne meget forfaldne. Dem har vi mange af også i Østgrønland.
Derfor skal der forårssamling skal de være meget klare udmeldinger om hvordan økonomiske konsekvenser bliver i fremtiden og økonomisk opfølgning hvordan den kommer til at foregå. Så jeg håber en større redegørelse omkring disse. Vi skal være i gang med forberedelsen til finanslovsforslaget til 2003. Der er meget store fortrøstningsfuldhed fra forældrenes side. Men deres fortrøstningsfuldhed bliver til skam hvis der ikke er økonomiske midler til at opfylde tiltagene. Så jeg efterlyser, at der er klare redegørelser omkring økonomien.
Det er væsentligt for Atassut, at arbejdet vedrørende Atuarfitsialak udføres grundigt. Det er vigtigt også at understrege dette.
Per Berthelsen, løsgænger:
Jeg takker til Landsstyremedlemmets præcisering og tager oplysningerne til efterretning, men jeg vil også lige nævne for så vidt angår skoleleder m/k at så er jeg ikke helt enig med Landsstyremedlemmets bemærkninger hvor du sagde at skoleleder m/k er leder hvorfor det kan være lidt vanskeligt at disse bliver medlemmer af bestyrelserne. Men det må ikke være en hindring. Vi må overvinde mulige hindringer og vi må heller ikke glemme at det er sådan at lærerne allerede deltager i skolebestyrelsesarbejdet og at lærerne også er tjenestemænd.
I tillæg til Landsstyremedlemmets præcisering så vil jeg også lige præcisere at der er behov for løbende vurdering frem til Atuarfitsialak bliver til realitet til fulde. At vi fastlægger dette tidspunkt skal ikke være sovepude, men vi må til stadighed vurdere de ændrede samfunds forhold indvirkning på folkeskolen hvorfor man må til stadig samarbejd for eksempel med IMAK og arbejdsgiverne. Det var derfor jeg fremkom med mine bemærkninger. Jeg er meget enig i Daniel Skifte Atassuts bemærkninger om at vi må nøje vurdere de økonomiske konsekvenser af Atuarfitsialak.
Men det har jeg ikke nævnt specifikt her fordi jeg vil vende tilbage til dette i forbindelse med finanslovsforslaget, men vil allerede her nævne at jeg finder det meget kritisabelt, at man i forbindelse med Atuarfitsialak, at hvis bygningsmassen skal være i overens så vil det koste 5 mio. kroner årsbasis, men det vender jeg tilbage til i finanslovsbehandlingen.
Mogens Kleist, ordfører for Kattusseqatigiit:
Jeg vil også komme ind på et punkt som jeg ikke nævne under mit første indlæg vedrørende undervisning i bygderne, hvor der påtænkes en niårig skolegang i bygderne mens tiende klasse skal tages i byen.
Vedrørende kollegiepladser. Der bliver en mangel. Vi har finansloven som dagsorden næste uge hvor der påtænkes afsat 33 mio. kroner på årsbasis, hvorfor stiller spørgsmålstegn ved om de økonomiske midler er nok til at realisere Atuarfitsialak fuldt ud.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Således er vi færdige med behandling af punkt 35 Forslag til Landstingsforordningen vedrørende folkeskoleordning hvor der er brev tilslutning principielt til forordningsforslaget ligesom der er enighed om at sagen videresendes til behandling i Kultur -og Uddannelsesudvalget inden anden og tredje behandling til foråret.
Anden behandling vil således ske under vores forårssamling næste år.